Politik og regering

Uffe om den danske folkesjælUffe om de borgerlige regeringer fra 1982-1993Uffe om Poul Nyrup RasmussenUffe om de konservativeUffe om velfærdsstatenUffe om SocialdemokratietUffe om Europa, EF og EUUffe om VenstreUffe om alt muligtUffe om sikkerhedspolitikUffe om de andre Uffe om sig selvGateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlUffe Ellemann-Jensen (f. 1941) har i en lang periode været medlem af Folketinget for Venstre og udenrigsminister i årene 1982-1993 under Poul Schlüters regering. Efter Uffe Ellemann-Jensen i 2001 trådte ud af Folketinget, har han blandt andet været formand for Dansk Center for Internationale Studier og professor ved Copenhagen Business School. Uffe Ellemann-Jensen har desuden været flittig debattør i både aviser og på TV 2 News og som forfatter til 16 bøger.

Der er gået flere årtier efter afslutningen af Anden Verdenskrig, og efterhånden som der bliver givet færre og færre midler til at jagte de forsvundne nazister, der skal stilles for en domstol, ser Yakov Liebermann sig nødsaget til at tage sagerne i egen hånd. Han støder på et rygte om en gruppe nazister, der holder til i Sydamerika og sætter straks gang i en større jagt på tværs af kontinenterne. For iblandt forbryderne er der særligt én, som Liebermann gerne vil have fat i: selveste Josef Mengele.Den amerikanske forfatter Ira Levin (1929-2007) skrev en række kendte og populære romaner. Særligt blev han kendt for de af hans romaner, som blev filmatiseret, heriblandt "Rosemarys baby" og "De lydige koner fra Stepford". Udover sine romaner skrev Levin også manuskripter til teaterforestillinger, der blev opført på Broadway i New York.

The New Synthesis (NS) brings together the role of government, people and society in a co-dependent and dynamic governing system. The purpose is to invent new solutions and build a better future - together.One thousand participants have been involved in some ways in the NS Initiative in the period between 2012-2015. One thousand journeys of discovery have been unfolding since.This second NS book documents four of those journeys and signals the need for a set of important conversations to re-think public innovation, re-frame leadership in a public sector setting and discuss probing questions on economic theories and demografic principles.About the author:Jocelyn Bourgon - President of Public Governance International (PGI) and project leader of the New Synthesis Initiative; an international collaborative research effort aimed at exploring the new frontiers of public administration. Former Clerk of the Privy Council and Secretary to the Cabinet of Canada, she served as Deputy Minister of several major departments including Transport, the Canadian International Development Agency and Consumer and Corporate Affairs. Jocelyne Bourgon has also served as President of a UN Committee of Experts in Public Administration and governance, president of the Commonwealth Association for Public Administration and Management (CAPAM) and Canada's Ambassador to the Organisation for Economic Co-opereration and Development (OECD).Jocelyne Bourgon is the author of A New Synthesis of Public Administration: Serving in the 21st Century (2011), which was published in a Danish version in 2017 (Den Nye Syntese for offentlig værdiskabelse).

Komparativ politik eller sammenlignende statskundskab er en disciplin, der sammenligner politiske systemer i forskellige lande, dels for at kortlægge de mange forskellige måder at indrette politiske systemer på, dels for at identificere de særlige kendetegn ved enkelte landes systemer, som kan fremstå mere klart i kontrast til forholdene andre steder.Introduktion til komparativ politik er en bred indføring i faget og når omkring de vigtigste dele af det politiske system, bl.a. statsformer og statsdannelse, regimetyper, politiske institutioner såsom valgsystemer, parlamenter og politiske partier, politisk adfærd i både formel og uformel forstand, andre politiske institutioner som medier og interesseorganisationer samt demokratiseringsprocesser og autokratier. De forskellige temaer konkretiseres igennem en række cases fra forskellige lande.Bogen er redigeret af Julie Hassing Nielsen (KU), Michael Seeberg (SDU) og Jakob Tolstrup (AU) og har bidrag fra en række forskere på tværs af de danske statskundskabsmiljøer.

Weekendavisens korrespondent i Tyskland, Jesper Vind, har i flere år fulgt det nye tyske højre på tætteste hold. Han har deltaget i AfD-debatter, vælgermøder og valgfester. Jesper Vind har mødt de centrale aktører i toppen af partiet. Han har talt med AfDs vælgere, dækket de store Pegida-demonstrationer, og opsøgt ideologerne bag det parti, der nu ser ud til at blive en reel magtfaktor i Tyskland, og dermed i Europa. 24. september 2017 er der forbundsdagsvalg i Tyskland. Det nye tyske højre er en bog der undersøger den politiske bevægelse omkring Alternative für Deutschland og samtidig fortæller om konsekvenserne ved, at den politiske elite i mange år har forsøgt at bearbejde landets mørke fortid, men i samme proces også har undertrykt befolkningens stigende utilfredshed med den førte udlændingepolitik. Jesper Vind tegner desuden et historisk rids af højretænkningen i Tyskland og taler med toneangivende tyske meningsdannere og eksperter om den nye højrebevægelse i Tyskland.

I Kampklar – fortællinger fra mit livs frontlinjer dykker Ole Sippel ned i nogle af karrierens højdepunkter, både som udsendt korrespondent og som frontfigur i de magtkampe, der udspillede sig bag kulisserne hjemme i DR. Journalist, mellemøstkorrespondent og TVA-chef Ole Sippel var, på grund af sin indædte tro på frie, uafhængige medier og journalistens rolle som magthavernes upartiske iagttager og undersøger, en kontroversiel person, som gennem sin karriere blev beskyldt for både at være antisemit, autoritær og venstreorienteret. I denne bog er vi med ved frontlinjen, både bogstaveligt talt når kuglerne flyver ham og hans hold om ørerne, og i overført betydning, når interessekonflikter splitter magteliten og journalistkollegerne i Danmarks Radio. Et ærligt og unikt indblik i en tid, før sociale medier, nyhedskapløb og breaking news indtog sendefladen og dømmekraften. Teksterne er udvalgt og samlet posthumt af Ole Sippels gode ven Frank Esmann, der også har skrevet forord foruden korte introduktionstekster til bogens tre dele.

Den klassiske forståelse af magtens tredeling i en lovgivende, udøvende og dømmende instans er blevet for gennemhullet til at fungere meningsfuldt, når vi skal analysere demokratiet som styreform. Mogens Herman Hansen giver sit bud på en bedre forståelse af, hvordan det moderne repræsentative demokrati fungerer: Vi skal vende tilbage til den ældre opfattelse af, at demokrati er en blandet forfatning. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

Medarbejdere i internationale virksomheder skal kunne samarbejde på tværs af organisationer, ledelsesniveauer, lande, faglige baggrunde, kulturer og tidszoner, mens de jonglerer alskens medier for at nå vigtige strategiske mål. Denne bog har fokus på, hvordan man som medarbejder kommunikerer effektivt i disse komplekse og dynamiske kontekster.Den går i dybden med en række af de vigtigste aspekter inden for interkulturel kommunikation og interaktion i internationale virksomheder og organisationer for at klæde læseren på til at forstå, hvad der kan ligge bag en replik på et videomøde, eller hvad der kan være de forretningsmæssige konsekvenser af en sætning i en e-mail. Med sit sprog- og kommunikationsvidenskabelige udgangspunkt er bogens omdrejningspunkt den daglige professionelle interaktion i internationale virksomheder. Medarbejdernes indbyrdes interaktion har afgørende betydning for virksomhedernes succes, udvikling og vækst.Bogens emner strækker sig fra forretningsbreve, e-mails, ansigt til ansigt-møder og videomøder over formel og uformel interaktion, teamwork, knowledge management, organisatoriske rutiner og socialisering til indre branding, innovation og forandringskommunikation. Bogen trækker på den nyeste forskning og bygger på data, forfatterne har indsamlet i hele verden, og i bogen gives løbende eksempler fra kommunikativ praksis i lande som Argentina, Brasilien, Danmark, England, Indien, Kina, Tyskland, Ghana, Japan, Rusland, Sverige, Sydafrika, Tyrkiet, Ungarn og USA.Målgruppen er studerende, der ønsker at dygtiggøre sig inden for international virksomhedskommunikation, såvel som professionelle medarbejdere, der ønsker ajourført viden og inspiration til effektive redskaber til at optimere deres daglige samarbejde i internationale virksomheder.

En fuldt opdateret og revideret udgave af bestselleren, der medtager udviklingen inden for civil terrorisme frem til årsskriftet 2015-2016. Bogen beskriver de historiske forudsætninger for terrorisme og trækker både en kronologisk og en tematisk linje gennem terrorismens historie i det 20. og 21. århundrede. Bogen skelner mellem og definerer de forskelige former for terrorisme og deres særlige træk. Bogens forfattere definerer terrorisme som »civiles uforudsigelige vold mod ikke-kæmpende personer for et politisk formål«, og de rejser i bogen spørgsmålene:Hvorfor opstår terrorisme?Hvordan har de historiske forhold ændret sig, så terrorismen i dag fremtræder mere kraftfuldt og intenst end tidligere?Bogen skelner mellem og definerer begreber som folkemord, statsterrorisme, massemord, borgerkrig og frihedskamp. Og den beskriver forskellige former for terrorisme og disses særlige træk: nationalistisk, politisk, religiøs, international pressions- og enkeltsagsterrorisme. Hvert kapitel slutter af med et dilemma til videre diskussion i klassen samt en række arbejdsspørgsmål, der både relaterer til bogens kapitler og opfordrer til perspektiveringer af emnet. Bogen indgår i serien his2rie, der er et netbaseret undervisningsmateriale specielt tilrettelagt til historieundervisningen på stx, hf og hhx. Som supplement til seriens bøger findes hjemmesiden his2rie.dk. Her har hver bog i serien sin egen del med kildetekster, litteraturlister, links med mere. Birthe Hansen er ansat ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Carsten Jensen er ph.d. i Statskundskab og arbejder med demokratisering, væbnet konflikt og mlitær i Mellemøsten. Han har skrevet flere bøger om mellemøsten, terrorisme og international politik.

Frankrigs ambassadør i Danmark, Francois Zimeray, var til stede i Krudttønden 14. februar 2015, da stedet blev udsat for et terrorangreb. Oplevelsen får ham til at se tilbage på sine fem år som menneskerettighedsambassadør for Frankrig, og i bogen “Jeg har set det samme ansigt overalt” fortæller han i meget personlige og barske erindringsglimt om sine mange møder med umenneskelige grusomheder rundt omkring i nogle af verdens værste brændpunkter. Francois Zimeray har rejst til lande som Rwanda, Burma, Colombia, Libyen, Tjetjenien og Congo og oplevet, at lidelsen er den samme, uanset hvor han har opholdt sig, fordi mennesket er universelt. “Jeg har set det samme ansigt overalt” gør opmærksom på menneskerettighedernes svære vilkår mange steder i verden, og bogen er en stærk kamp mod ligegyldighed og glemsel.

Hitlers mægtige hær over for nogle få tusind jenser. Endeløse tyske panserkolonner mod danske cyklistkompagnier, udrustet med geværer model 1889 – støttet af en regering, der allerede puslede med overgivelsens ordlyd. Hvad skulle det nytte at gøre modstand?Men da Værnemagten tidligt om morgenen den 9. april 1940 rullede ind over grænsen fra syd, kæmpede de danske tropper med åben pande. 13 soldater betalte med livet i den ulige kamp for Danmarks neutralitet. De var besættelsens første helte.9. APRIL er en lettilgængelig og oplysende bog om danskernes første modstand under Anden Verdenskrig. Om tyskernes indmarch den 9. april, time for time, by for by. Om den storpolitiske og militære situation, der formede dette skæbnedøgn. Og om hverdagen i tiden derefter, med trædebiler og bybusser, der kørte på bøgetræ.Bogen er fyldt med billeder og baseret på samtidige beretninger, artikler, breve og samtaler med danskere, der oplevede – og overlevede – det tyske angreb.FLEMMING SØEBORG (f. 1954) har skrevet en række historiske bøger, bl.a. om Anden Verdenskrig. Er desuden togentusiast, udgiver af magasinet Spor og baner og senest forfatter til Der kommer tog om togdriftens guldalder i Danmark.

"Alle har en historie IV: Pædagogik med Freedom Writers" lader et væld af pædagogiske facetter udspringe af den kendte skole-film "Freedom Writers’ scener og handlinger". Der er både fokus på en almen tilgang til pædagogik og på Freedom Writer-metodikken, dels gennem de filmscener, der sættes til drøftelse, dels gennem foreslåede øvelser. Det styrende princip i bogen er filmens scener og kronologi. Til hver afdeling af filmen knytter der sig oplæg til pædagogiske drøftelser primært rettet mod udsatte unge – og unge i al almindelighed – samt øvelser, der kan anvendes i mange forskellige undervisningssammenhænge. Bogens målgruppe er først og fremmest studerende inden for de pædagogiske fagområder, samt professionelle, der arbejder med unge, uanset baggrund. Torbjørn Ydegaard er kandidat i pædagogik, lektor ved University College Syd og uddannet Freedom Writer Teacher.

Ledelse af Relationel Koordinering – i offentlige organisationerDenne bog handler om at skabe sammenhæng omkring kerneopgaven på tværs af faggrupper og organisatoriske søjler. Med afsæt i forskning og erfaring fra konkrete cases giver bogen en grundig introduktion til arbejdsprocessen 'Ledelse af Relationel Koordinering'. I bogen gennemgås, hvordan ledere trin for trin kan tage initiativet til at skabe bredt ansvar og ejerskab omkring den komplekse kerneopgave.Om bogens forfattere:CARSTEN HORNSTRUP (Ph.d.)Partner & chefkonsulent i Joint-Actioncaho@hornstrup-partners.dk // +45 25329141Carsten er en erfaren leder, konsulent, underviser og forsker med mange års erfaring fra private og offentlige organisationer. Han arbejder med fokus på at udvikle ny ledelsesmæssig og organisatorisk praksis gennem forskning, udvikling og innovation. Han er forfatter til en række bøger og artikler om ledelse og organisationsudvikling.MIKKEL PILGAARD MADSENOrganisations- og Ledelseskonsulent i Joint-ActionMikkel er uddannet fra Kaospiloterne, et af nordens førende grunduddannelsesforløb indenfor ledelse og organisering. Han har en bred erfaring med ledelse, konsultation og undervisning som både selvstændig, freelance, frivillig og ansat i den private sektor. Han fungerer som medforsker og arbejder med at udvikle, lede og facilitere organisatoriske lærings- og forandringsprocesser.

Hvorfor opstod den moderne stat, demokratiet og markedsøkonomien netop i Europa? Hvad forstår vi overhovedet ved en stat, og hvorfor er stater vigtige? Og hvordan kan vi undersøge den historiske udvikling af stater på tværs af århundreder og store geografiske afstande? Statsdannelse, regimeforandring og økonomisk udvikling analyserer udviklingen af den moderne stat i et empirisk, teoretisk og metodisk perspektiv. Historiske, faktuelle forhold omkring statsdannelse præsenteres, og det analyseres, hvorfor aksen fra Europa til Østasien historisk har været begunstiget, og hvorfor især Vesteuropa i moderne tid har været hjemsted for markante udviklinger. Bogen diskuterer forskellige teorier om statsdannelse, og vejen lægges om navne som Weber, Hintze, Schumpeter, Skocpol og Tilly blandt mange andre. Endelig diskuteres de metodiske principper i historisk sociologi og komparative historiske studier, og bogen kan dermed fungere som metodebog i sociologi, statskundskab og historie. Jørgen Møller er lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet.

Den kontroversielle tyske rets- og statsteoretiker Carl Schmitts (1888-1985) forfatterskab har siden 1930´erne været emne for en omfattende international debat. Kan man skelne manden fra værket, der er blevet læst, kritiseret og anvendt af tænkere fra højre til venstre og i fagene teologi, jura, politologi, filosofi, idéhistorie, litteratur etc.? Carl Schmitt, som den politiske tænker Hans Morgenthau kaldte ´den ondeste mand i live´ og som i 1933 meldte sig ind i nazistpartiet.En af de væsentligste grunde til Schmitts genkomst er en voksende utilfredshed med den liberaldemokratiske ´kolonisering´ af kloden, hvor ikke-liberale styreformer og værdisæt i stigende grad problematiseres og kriminaliseres. Men også en række samfundsmæssige forandringer har bidraget til den nyere interesse for Schmitt: murens fald og amerikansk hegemoni har bragt spørgsmålet om verdensordenen øverst på dagsordenen; de nye krige og humanitære interventioner gør det vigtigt at diskutere krig som politisk middel; og på forskellig vis udstiller globalisering og terrorisme en krise for nationalstaten.Denne introduktion til de centrale problemstillinger i Carl Schmitts politiske tænkning er den første af sin art i Danmark og henvender sig både til den, der har kendskab til Schmitts værk og til den, der ønsker en introduktion til diverse aspekter af hans tænkning. Antologiens forfattere diskuterer ud fra forskellige synsvinkler og traditioner, og hvordan - hvis overhovedet - man kan anvende hans analyser og kategorier på såvel historiske som på nutidige problemstillinger.

We often think of war as creating two different kinds of people: soldiers and civilians. But hasn’t history taught us that this distinction is painfully nebulous?The contributors to this volume, writing from different disciplinary vantages, address a number of important issues connected to the ways in which the social distinctions and divisions surrounding war — especially those that determine participation — play out across different historical and geographical settings. Contextualizing the dichotomy of civilian and combatant against these larger complexities, this book offers a new understanding of the problematic middle ground that civilians occupy during wartime.Gunner Lind is professor of early modern history at the University of Copenhagen. He is the author of many books in Danish and a member of the Royal Danish Academy of Sciences and Letters.

Da Berlusconi dannede sin første regering tilbage i 1994, gav han indtryk af at repræsentere noget tiltrængt nyt, efter den gamle korruptionsramte politiske klasse havde måttet trække sig. Dette billede har ændret sig markant siden, men alligevel blev han valgt igen i 2001, hvor han dannede den anden Berlusconi-regering. Ved valget i 2006 var det lige ved at ske igen. Hvad har fået så mange italienere til at støtte Berlusconi? Og hvordan har han formået at fastholde denne støtte? Det er bl.a. disse spørgsmål, bogen prøver at give et svar på.Der er ikke tale om en traditionel biografi om Berlusconi. Interessen samler sig om Berlusconi som katalysator for nogle grundlæggende forandringer i italienernes politiske adfærd. Bogen skal ses som en slags tilstandsrapport over en aktuel tidsepoke med rødder tilbage i det Italien, der opstod i 1945 efter fascismens endelige sammenbrud.Bogens første del gennemgår de strukturelle tendenser, som Berlusconi begynder at agere i fra midten af 1970´erne. Bogens anden del omhandler 1990´erne, hvor Berlusconi træder frem i politikerens og regeringslederens skikkelse og hvor han, som ingen andre, formår at slå politisk mønt af det kommercielle tv og den voksende forbrugermentalitets gennembrud. Tredje del sætter ind over for Berlusconis frontale angreb på de demokratiske principper og samler op omkring Italiens dybe krise. Den gennemgående analytiske figur er hentet fra Machiavellis Fyrsten om magtens mål og med.Dele af bogen er blevet til i samarbejde med den italienske journalist Giulio Castelli.

Husbondret. Rettighedskulturer i Danmark, 1750-1920 gennemgår historisk, hvordan juridiske og politiske rettigheder er blevet opfattet i lyset af den enkeltes position inden for husstanden. Her tales både om den lille gårdshustand og den større godshusholdning. Bogen kortlægger, hvordan husbondfiguren har været tillagt rettigheder og pligter på vegne af hele sin husstand. Denne husbonds privilegerede position har haft stor indflydelse på tildelingen af rettigheder i lovgivningen og i den praktiske retsudøvelse fra Danske Lovs tid og helt frem til begyndelsen af det 20. århundrede. Og tilsvarende har husbond haft en særlig repræsentativ rolle i de konstitutionelle organer, fra Stænderforsamlingerne i 1830´erne og frem til den reviderede Grundlov af 1915. Den enkelte blev ikke i første række opfattet som individ i jura og politik, men som en del af et husstandskollektiv, og det var stillingen her inden for, der i vid udstrækning afgjorde hans eller hendes retlige og borgerlige status.

Demokrati er dels et politisk system, dels en politisk ideologi. Som styreform defineres demokrati normalt som et system, hvor statsmagten tilkommer hele folket. Som ideologi identificeres demokrati med frihed, lighed og menneskerettigheder. Men er det overhovedet muligt at forene frihed og lighed? Fællesnævneren for demokratibegrebets to facetter er troen på, at de demokratiske idealer fremmes af de demokratiske politiske institutioner mere end af nogen anden statsform. Men hvad, hvis de to facetter af demokratibegrebet kommer i konflikt med hinanden? Hvad er demokrati, hvis folkets flertal vil have dødsstraf, men dødsstraf er i strid med menneskerettighederne? Disse og mange andre spørgsmål behandles i denne bog, som handler om det moderne demokrati, men er skrevet af en oldtidshistoriker. Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor i oldgræsk ved SAXO- Instituttet, Københavns Universitet. I 2010 holdt han The Annual British Academy Lecture over det emne, der i denne bog behandles i kapitlet ”Demokrati, magtfordeling og den blandede forfatning”. Forlagets emneord: Samfundsvidenskaberne og politik - Demokrati - Globalisering - Idehistorie - Ideologi - Nationalisme - Politisk filosofi - Borgerret - Borgerskab - Dødsstraf - EU - Immigration - Magt - Menneskerettigheder - Patriotisme - Retsorden - Valg - Valgret - Ytringsfrihed - Dansk

Bogen er en introduktion til og præsentation af de liberale frihedsrettigheder. Den understreger den grundlæggende natur af disse, og viser praktiske konsekvenser, som for nogle vil være kontroversielle, og for mange vil være i modstrid med tilvante forestillinger om lighed som ideal.

Overvågning vil i et vist omfang ensrette mennesker, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden.

Der skrives og tales meget om menneskerettigheder i disse år. Helmer Jørgensens "Da menneskerettighederne opstod" skildrer menneskerettighedernes historie fra de første spæde forsøg fra det engelske parlaments sejr og frem til tiden kort efter den franske revolution. Forfatterens overordnede idé er, at oplysningstid og individualisme nøje hænger sammen. Individualismens historie er også menneskerettighedernes historie. I Danmark har man en tendens til at anskue dem som modsatrettede. Forfatteren skildrer denne udvikling overbevisende og uimodståeligt.Helmer Jørgensen går lige til de primære kilder og forfatternes værker, og det både i Tyskland, England og Frankrig. Han begrænser sig ikke til de egentlige værker om menneskerettigheder og oplysningsfilosoffernes debatter, men sætter dem ind i en større åndshistorisk analyse ved at komplementere gennem kongeniale læsninger af store forfatteres litterære og dramatiske digtninger, som direkte og indirekte har betydning for udviklingen af menneskerettighederne. Bogen er medrivende skrevet og forbilledligt klart i sit sprog og i sin opbygning. Den henvender sig derfor til både læg og lærd. Til undervisere og elever. Til alle med interesse for menneskerettighederne.

Den sunde fornuft har det svært med EU.Der er en dyb folkelig mistillid overfor unionen, der samtidig præges af institutionel ustabilitet. Euro’en har været en katastrofe, og mistroen præger nu forholdet mellem de nord- og sydeuropæiske lande. Alligevel fremturer EU med mere af det samme: centralisme og ensretning af økonomien. Man forlanger råderet over stadig større pengemængder og tror, at det vil øge begejstringen for EU, hvis man opkræver billioner og dernæst skænker dem til de taknemlige EU-borgere, der med hatten i hånden søger om at få nogle af deres egne penge igen til klatrestativer, rensningsanlæg, el-cykler, motorveje, yogakurser, cykelskure, hip-hop-festivaler, golfbaner, lufthavne og tusindvis af projekter – hvoraf mange på den mest vulgære måde skal opdrage borgerne til EU-politisk korrekthed. Denne bog er blevet til i den politiske kamp imod Bruxelles’ magtfuldkommenhed.Bogens læsere kender alle Morten Messerschmidt, færre kender hans medarbejder Jannich Kofoed, men uanset hvordan læserne forholder sig til Morten Messerschmidt – politisk – så er det svært at komme udenom konklusionen, at Messerschmidt og Kofoed synes at repræsentere den sunde fornuft i forhold til EU i disse år. Bogen er muntert illustreret af Claus Riis samt af en EU-tegner der har illustreret, hvorledes hr. og fru MEPs travl hverdag hænger sammen. Tilsyneladende fra afdelingen for EU's børnepropaganda!

I anledning af 100-året for kvinders stemmeret udgiver vi historien om Marie Christensen og de københavnske tjenestepiger – en fortælling om stemmeret, faglig kamp og ligestilling. I 1899 stiftede Marie Christensen Københavns Tjeneste­ pigeforening, fordi hun ønskede at samle og styrke de mange kvinder, der som hun selv arbejdede som tjeneste­ piger fra morgen til aften stort set uden rettigheder. Foreningen blev som andre af tidens fagforeninger til i erkendelse af, at det var absolut nødvendigt for de lavest betalte arbejdere at stå sammen for at sikre sig et minimum af rettigheder i industrisamfundet. Tjenestepigernes basale ønsker lød på faste arbejds­ tider, betaling for overarbejde, fri hver anden søndag eftermiddag, eget værelse, ordentlig mad og højere løn. Med udgangspunkt i tjenestepigernes kamp for bedre vilkår, tegner Dorte Chakravarty et portræt af Køben­ havns arbejdende kvinder i slutningen af 1800­tallet, den gryende faglige kamp og ikke mindst kvindernes kamp for den grundlæggende ret i ethvert demokrati: stemmeretten. TJENESTEPIGERNE trækker linjer fra fortiden op til nu­ tiden og sætter fokus på barsel, ligestilling og uddan­ nelse og på vore dages tjenestepige – au pairen.

Overvågningssamfundet præsenteres næsten altid som noget, der er lige rundt om hjørnet. Og selvom overvågning i form af diverse borgerregistre, skarpere satellitbilleder og kameraer på gader og pladser er blevet kraftigt intensiveret gennem de senere år, vil ingen tilsyneladende stå ved, at vi lever i et overvågningssamfund.Overvågningen er i dag så massiv, at dens konsekvenser er uoverskuelige. En form for frivillig selvovervågning, hvor folk, f.eks. på Facebook, udleverer personlige informationer ganske frivilligt, er opstået. Men hvordan skal vi gebærde os i et samfund, hvor personlige informationer ikke er helt så private, som de måske en gang var, og hvad gør overvågningen ved os og den verden, vi lever i?

Politik og historie er den første bog på dansk af den britiske politolog og idéhistoriker Quentin Skinner, hvis arbejde i disse år vinder stadig større udbredelse inden for samfundsvidenskab og humaniora. Skinner har markeret sig med en række banebrydende arbejder, hvor han har påvist, at politisk tænkning ofte ikke handler så meget om at undersøge almengyldige fænomener, men nærmere om at positionere sig i en historisk kontekst. I forlængelse af det har han udviklet en enestående metode til at analysere den måde, politiske udsagn og andre samfundsrelaterede ideer bliver til i relation til de givne omstændigheder.   Bogen indeholder to sider af Skinners arbejde. For det første samler den en række af hans vigtigste metodetekster, bl.a. ”Mening og forståelse i idéhistorien”, som må betegnes som en af efterkrigstidens absolut vigtigste tekster om historisk metode og kvalitativ analyse. For det andet rummer bogen en række af Skinners analyser af frihedsbegrebet, bl.a. forholdet mellem statsmagten og den individuelle frihed. Skinner viser sig her som en af vor tids vigtigste politiske teoretikere.   Politik og historie giver både et indblik i Skinners forfatterskab og mere generelt en indføring i samfundsvidenskabelig metode. Bogen henvender sig til studerende på de samfundsvidenskabelige og humanistiske universitetsuddannelser og på mellemlange uddannelser.   Oversat fra engelsk af Morten Visby.   Quentin Skinner er mangeårig professor i statskundskab ved Cambridge University, England. Han har været hovedfigur i den såkaldte Cambridge-skole, der især har sat fokus på sprogets betydning i politisk tænkning. Fra 2008-2009 er han ansat som professor i humaniora ved Queen Mary, University of London. Frank Beck Lassen og Mikkel Thorup er henholdsvis ph.d-studerende og adjunkt ved Afdeling for Idehistorie, Aarhus Universitet.

Lobbyvirksomhed spiller en afgørende rolle i dansk politik, hvor interesseorganisationer i vidt omfang forsøger at påvirke den politiske proces. Men trods interesseorganisationernes åbenlyst store betydning er der overraskende lidt viden på området, og det råder denne bog bod på.Bogen analyserer organisationernes ageren på tre niveauer: På forvaltningsniveau, hvor interesseorganisationer holder sig orienteret om og forsøger at påvirke nye regler. På folketingsniveau, hvor organisationerne kan forsøge at få bestemte spørgsmål på dagsordenen og påvirke f.eks. ministre og ordførere. Og i medierne, hvor interesseorganisationer forsøger at påvirke opinionen.

Politik forbindes ofte med politiske partier, forhandlinger i Folketinget og samarbejde mellem politikere og interesseorganisationer. Men der er også talrige eksempler på politiske tiltag og bevægelser blandt "almindelige" mennesker. Occupy Wall Street, terrororganisationer, Greenpeace, klimademonstrationer og Pussy Riot er trods åbenlyse forskelle eksempler på politiske bevægelser og strømninger, der går uden om det etablerede politiske system.Denne bog sætter fokus på de udenomsparlamentariske politiske fænomener, som udgør et underbelyst emne i studiet af politik. Hvad kendetegner denne type fænomener? Hvor udbredte er de, og hvordan har udviklingen været på området? Og ikke mindst: Har politisk protest, aktivisme og sociale bevægelser en reel betydning for de politiske systemer, eller er der tale om krusninger på overfladen, som dybest set ikke gør nogen forskel?Lasse Lindekilde og Thomas Olesen er lektorer ved Institut for Statskundskab, AU.

Statsministerens Løkkeland er en opdateret udgave af Løkkeland fra 2006, der spænder fra det fri sygehusvalg over velfærds- og uddannelsespolitikken til Lars Løkke Rasmussens eget bud på livets egentlige værdier.

Blekingegadebanden fortsætter op gennem firserne med en stribe danmarkshistorisk store røverier som julekuppet i Daells Varehus og rullestolsrøveriet i Herlev. I samme periode overvåges gruppens medlemmer af efterretningstjenesten. Men hvorfor bliver de aldrig afsløret? I 1983 er kriminalpolitiet tæt på at opklare gruppens røveri mod en pengetransport i Lyngby. Men i al diskretion bliver efterforskningen stoppet fra højeste sted i Justitsministeriet. I de følgende år planlægger bandens hårde kerne at kidnappe en svensk milliardærsøn for at skaffe 300 millioner til palæstinenserne, mens de samtidig registrerer og overvåger Israel-støtter og topfolk i dansk erhvervsliv. Andet bind af Peter Øvigs dokumentariske beretning kulminerer med historien om den et år lange planlægning af bandens mest berømte kup, røveriet mod Købmagergades Postkontor i København i 1988. Røveriet følges minut for minut, til en ung politibetjent bliver ramt i hovedet af en vildsvinekugle fra et oversavet jagtgevær. Indlæst af Torben Thune.