Politik og regering

Inden for blot et par årtier er Berlin blevet til én by, Sovjetunionen en mølædt museumsgenstand, Kina en ustoppelig supermagt, og Jugoslavien skrives med et eks- foran, mens klima efterfølges af -katastrofe. I samme periode er der begået folkemord i Rwanda, Congo og Sudan, foråret er kommet og måske gået igen i den arabiske verden, himlen over New York er blevet to tårne fattigere, verden en finanskrise rigere, og en sort amerikansk præsident med Hussein som mellemnavn har afsluttet endnu en krig i Irak og er i gang med samme manøvre i Afghanistan.Verden efter 1989 er kompliceret, globaliseret og forbundet, og åbenhed betragtes som et uundgåeligt livsvilkår for både individer og nationer. Alligevel er forhåbningerne til tiden efter Murens fald om fredelig sameksistens erstattet af forventninger om øget sårbarhed, krig og katastrofe - fjenderne skrives i flertal, og det tidligere så klare trusselsbillede er mudret til af islamistiske bombemænd og højreradikale hjemmeterrorister.Denne nye følelse af sårbarhed og dens ideologiske forhærdelse sporer Mikkel Thorup gennem periodens sikkerhedspolitiske og militære diskussioner, krige, konflikter og terroraktioner. På den måde afdækker Sårbarheder. Globalisering, militarisering og terrorisering fra Murens fald til i dag både, hvordan vi som samfund er kommet til at se os selv som sårbare, og hvordan vi som demokratier håndterer det 21. århundredes vidt forskellige risici og samtidig forsøger at bevare det, der kæmpes for.

Henning Fonsmark, Berlingske Tidende:"Per Smidl agiterer alene for retten til at vælge anderledes. Hans beretning er en besk udlevering af et samfund, hvori social uafhængighed i realiteten er kriminaliseret. LÆS DEN!"Anders Krab-Johansen, Børsen:"At læse dette essay er som at se en ingeniør opfinde hjulet."Poul Blak, Jyllandsposten:"Om føje tid kan denne lille bog meget vel - vurderet i bakspejlet - blive anset som noget af det vigtigste, nogen turde skrive på dansk i denne kolde tid."

Klassesæt à 30 stk.

Lobbyisme er en omdiskuteret disciplin. Ofte opfattes det som en lukket eller ligefrem uærlig aktivitet, der går imod selve intentionen og grundideen i et demokratiideal. I Lobbyisme i organisationer argumenteres der for, at det nu er på tide at tage titlen lobbyisme tilbage og genskabe de positive konnotationer, som disciplinen egentlig fortjener. Bogens centrale påstand er, at i de tilfælde, hvor de aktive lobbyister er åbne om deres handlinger og værktøjer, og om hvem de er og repræsenterer, bliver lobbyisme en forudsætning for og nødvendighed i et moderne demokrati. Mange danske organisationer har et stort uudnyttet potentiale i forhold til at sikre sig politiske kapitaliseringer og fordele. Organisationer ikke længere kan regne med at blive hørt alene på baggrund af deres størrelse, eller fordi de er vant til at blive hørt. Politik skabes i stigende grad som enkeltsager i en dagsorden sat af medierne, og derfor vil de organisationer, som forstår spillets regler, få mere magt end dem, der ikke gør. I bogen ses lobbyisme i en organisatorisk sammenhæng, idet der argumenteres for, at lobbyisme kan forstås som en ny og specifik måde at organisere og strukturere sin organisation på. Dermed kan lobbyisme reelt set tegne fremtidens organisation. Det vil være en organisation, som konsekvent har den politiske påvirkning i fokus, og som på alle niveauer tænker lobbyisme ind i sine målsætninger og eksterne strategier.

Hvordan reagerer man som helt almindelig borger når et terrorangreb rammer ens by? Hvad går der igennem hovedet på én når hverdagens trivialiteter afløses af død og ødelæggelse for øjnene af én? Og hvordan kommer man videre efter sådan en oplevelse som menneske og som samfund?Den 11. september 2001 rammer to amerikanske rutefly med sytten minutters mellemrum hver sit tvillingetårn i New York. Kort efter brager et fly ind i Pentagon i Washington D.C. mens et fjerde fly styrter ned på en mark i Pennsylvania. På få minutter erklæres USA i undtagelsestilstand.I denne bog følger vi ti helt almindelige newyorkere på dagen for terrorangrebene og tiden der følger. Nogle befinder sig i begivenhedernes centrum andre længere væk. Nogle flygter over broerne til Brooklyn og Queens mens andre søger mod katastrofens midtpunkt eller bliver på Manhattan for at gøre hvad de kan for at hjælpe og være tæt på det hele. Nogle fremhæver frygten og vreden; andre fokuserer på fællesskabet og den samhørighed der opstår i byen i kølvandet på angrebene. Det er ti personlige beretninger fra den skelsættende dag i New York - men også overvejelser og eftertanker om livet efter 11. september. Marianne Lentz (f. 1980) freelancejournalist og cand.mag. i medievidenskab var på studieophold i USA da terrorangrebene fandt sted. Livet efter 11. september er hendes første bogudgivelse.

Politik er et samfundsfænomen, der berører alle, fra vugge til grav. Det er samtidig et fænomen, der ofte sår splid blandt borgerne. Skal ejendomsskatterne hæves? Giver ytringsfrihed ret til at kritisere religiøse anskuelser? Nogle vil mene ja, andre nej. Alligevel går udviklingen ikke i stå. Politik er også et håndværk - en ledelseskunst, der vedrører eliters evne til at træffe rimelige og effektive beslutninger. Politik angår i videre forstand forholdet mellem befolkningens og eliternes syn på samfundets indretning og udvikling.Politik i det moderne samfund behandler ældre og nyere teoretiske opfattelser af, hvad politik er, og hvordan politiske fænomener bør undersøges. Bogen omhandler amerikansk systemanalyse, marxistisk stats- og klasseteori, skillelinjeteori, diskursanalyse, nyinstitutionel teori og Jürgen Habermas´ teori om den borgerlige offentlighed. Alle retninger fremhæver vigtige sider af den politiske virkelighed, men de fleste forsømmer institutionelle aspekter. Forfatteren formulerer en ny definition af politik, der retter op på denne svaghed. Samlet tilbydes forskere og studerende en let tilgængelig og bred drøftelse af statskundskabens kerneområde. Jens Peter Frølund Thomsen er lektor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Han er forfatter til en række bøger og artikler om politisk teori og aktuelle samfundsforhold. Har senest udgivet bogen Konflikten om de nye danskere (2006).

Om USAs stræben efter indflydelse på alle områder, både i verden og i kapløbet om verdensrummet

Folketingsvalget 2011 fandt sted i en tid præget af den voldsomste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig. Som følge heraf var både mediernes og vælgernes dagsorden domineret af økonomien, og man skulle derfor også forvente at økonomien spillede en afgørende rolle for, hvor krydsene blev sat. Men hvis vælgerne gik så meget op i økonomien, hvorfor tabte den regering, der havde været ved magten under krisen, så ikke større end tilfældet blev? Når man ser nøjere efter, var det så økonomien, der afgjorde 2011-valget, eller var der også andre ting på spil? Forfatterne undersøger, hvordan dansk vælgeradfærd ser ud i en situation, hvor økonomien igen er i højsædet som det vigtigste problem. I bogen stilles skarpt på betydningen af en række faktorer for vælgernes partivalg: social baggrund, vurderingen af privat- og samfundsøkonomien, oplevelsen af krisen, samt holdingerne til skat, ulighed og velfærdspolitikken. Om forfatterneRune Stubager, ph.d., lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Forsker bl.a. i vælgeradfærd og holdningsdannelse; leder af Det Danske Valgprojekt.Kasper Møller Hansen, ph.d., professor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Forsker bl.a. i vælgeradfærd og valgdeltagelse.Jørgen Goul Andersen, professor ved Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet. Forsker bl.a. i velfærdsstaten og vælgeradfærd.IndholdsoversigtForordKapitel 1. It's the Economy, Stupid!Kapitel 2. Den økonomiske udvikling op til 2011-valgetKapitel 3. Social baggrund og partivalgKapitel 4. Godernes omfordeling: Baggrunden for vælgernes holdninger til skat og ulighedKapitel 5. Økonomisk stemmeadfærdKapitel 6. Vælgernes krisebevidsthedKapitel 7. Krise og velfærdsholdningerKapitel 8. En samlet model for partivalg

John Rawls (1921-2002) er en af 1900-tallets vigtigste politiske filosoffer. Han fastholder, at man rationelt kan tale om, hvordan et retfærdigt samfund kan indrettes. På dette punkt gå han op imod en stærk tradition, som benægter dette. John Rawls bidrag til statskundskaben er for det første et effektivt svar på den videnskabelige værdirelativisme, der har spillet en stor rolle i dansk statskundskab. Den hævder, at normative domme ikke kan begrundes, men Rawls' monumentale argument for et sæt af retfærdighedsprincipper bidrager afgørende til at underminere denne skepsis. Rawls' andet store bidrag er hans anvendelse af retfærdighedsprincipper i forhold til fundamentale politiske, sociale og økonomiske institutioner. Han leverer et argument for, hvorledes disse institutioner kan indrettes på retfærdig vis og dermed modvirke sociale og naturlige faktorers ofte alt for stor indflydelse på, hvorledes vores liv forløber. Endvidere viser han, hvorledes retfærdige grundlæggende institutioner er med til at opretholde retfærdige principper i den forstand, at de medvirker til at motivere borgerne til at bakke op om principperne.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. BiografiKapitel 2. VærdirelativismenKapitel 3. Den grundlæggende strukturKapitel 4: KonklusionNøglebegreberJohn Rawls: Retfærdighed som fairnessLitteratur

Thomas Hobbes (1588-1679) er en af den politiske idéhistories mest kontroversielle og indflydelsesrige tænkere. Han beskrev mennesket som en ulv blandt ulve, konstant engageret i en overlevelseskamp og menneskelivet som ”ensomt, fattigt, modbydeligt, brutalt og kort”. For at overvinde denne alles krig mod alle var der behov for en stærk suveræn med ubegrænsede beføjelser.Både beskrivelsen af mennesket og Hobbes’ løsning er blevet kritiseret, afvist og udskældt fra dengang til i dag, men den udfordring, han stillede den politiske tænkning overfor, består:Hvordan sikrer man fred mellem mennesker, der kun er optaget af deres egne liv? Hvordan undgår man, at kampen for overlevelse bliver til krig? Hvilken statsform kan tæmme frie, men også begærlige, passionerede mennesker?I denne bog introduceres til Hobbes’ liv og tænkning. Vi gennemgår hans historiske og filosofiske baggrund for at skrive, som han gør; vi udlægger og dissekerer detaljerne og argumenterne i hans tænkning; og vi diskuterer hans indflydelse på senere tiders politiske tænkning og aktuelle relevans.Bogen er den første herhjemme, der har Hobbes’ politiske tænkning som omdrejningspunkt, og bogen indeholder også fyldige uddrag af hans egne tekster, herunder det formodentligt vigtigste enkeltværk i moderne, europæisk, politisk tænkning, Leviathan.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. Hobbes’ biografiKapitel 2. Leviathan og BehemothKapitel 3. Fra naturtilstand til samfundKapitel 4. International naturtilstandKapitel 5. Menneskets naturKapitel 6. Fortolknings- og definitionsrettenKapitel 7. Jesus er KristusKapitel 8. Geometrisk politikKapitel 9. Den dobbelte bundKapitel 10. Hobbes og eftertidenKapitel 11. AfslutningUddrag af Hobbes’ originalteksterBibliografi

Jürgen Habermas hører til blandt vores samtids allervigtigste og mest indflydelsesrige tænkere. Han har siden begyndelsen af 1960'erne og frem til i dag sat dybt præg på debatten ikke blot blandt filosoffer, sociologer og politologer, men også i den offentlighed, som han selv ser som demokratiets vigtigste institution. Habermas har dedikeret sit liv til at vise, at muligheden for herredømmefri interaktion og en særlig form for fornuft er indbygget i hverdagssproget. Formålet med hans kritiske samfundsteori er dels at analysere, hvilke forhold der truer den kommunikative fornuft i senmoderne samfund og dels at undersøge, under hvilke betingelser denne fornuft kan komme til sin ret inden for demokratiet. Habermas udvikler konstant sin teori til at kunne analysere de nye udfordringer, som samfundsudviklingen stiller os overfor. I de senere år har han bl.a. leveret vigtige bidrag til diskussionen om forholdet mellem politik og religion og om globaliseringens betydning for demokratiet.Denne bog præsenterer de dele af Habermas' teoriapparat, som er forudsætningen for at kunne forstå hans bidrag til studiet af politik og samfund.Christian F. Rostbøll, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.IndholdsoversigtRedaktionelt forordKapitel 1. Habermas' liv, indflydelse og relevansKapitel 2. Den sproglige vending og formalpragmatikkenKapitel 3. SamfundsteoriKapitel 4. DiskursetikKapitel 5. Demokrati og retKapitel 6. Hinsides nationalstatemNøglebegreberUdvalgte teksterLitteratur

"Filosofferne har kun fortolket verden forskelligt, men det, som det kommer an på, er at forandre den."-Karl MarxDer hersker ingen tvivl om den vidtrækkende betydning, som Karl Marx har haft for politik i praksis. De seneste par hundrede års politiske historie lader sig simpelthen ikke skrive uden reference til sociale og politiske kræfter, konflikter og bevægelser, som er uløseligt forbundet med Marx.Marx' værk er uhyre omstridt, og dele af det må betragtes som tilbagevist af den historiske udvikling. Mange i moderne statskundskab vil ikke føle nogen gæld til Marx og helst tage afstand til en samfundsteori, der har været udgangspunkt for så mange totalitære styrer. Men samtidig rummer Marx forfatterskab fortsat så dybe indsigter og udfordrer så mange konventioner, at læsningen igen og igen giver anledning til både inspiration og anfægtelser.Jørn Loftager analyserer og diskuterer i denne bog Karl Marx' omfattende forfatterskab ud fra en klar overbevisning om, at man fortsat kan blive klogere af at studere denne monumentale skikkelse i moderne samfundsvidenskab og politik trods de samfundsmæssige følger af forfatterskabet. IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Marx liv, indflydelse og relevansKapitel 2. Idealisme og materialisme Kapitel 3. Teori og kritik - fortolkning og forandringKapitel 4. En almen teori om historie og samfund?Kapitel 5. Generaliseret vareproduktion: arbejdskraft som vareKapitel 6. Merværdi og udbytning - "samfundsmæssiggørelse" og retfærdighed Kapitel 7. Klasser og funktionel differentiering Kapitel 8. Politik mellem klasser, identiteter og funktionel differentiering Kapitel 9. Afslutning: Marx og civilisationskritikken Litteratur

"NY BANEBRYDENDE BOG OM GEOPOLITIK I DANMARK Geopolitikken har ikke været nogen særligt værdsat videnskab i Danmark. Rudolf Kjellén synes ikke at have haft nogen indflydelse på danske geografer og politologer... Kampen om kloden. Global geopolitik før og nu... af Fritz Wolder er derfor en velkommen nyhed. Bogen er rigt illustreret med kort og fotos, samt har et udmærket design. Der findes en række betydningsfulde geopolitiske skoler, som hver for sig behandles af Wolder. Det drejer sig først om den engelske geopolitik, hvor Sir Halford Mackinder er hovedemnet... Over for britisk geopolitik stod ifølge Wolder kontinental geopolitik med navne som Friedrich Ratzel og Karl Haushofer... Men der fandtes ikke kun tysk geopolitik. Italien får sit eget kapitel i bogen, og der fandtes også en fransk geopolitik. Både i Italien og Frankrig spiller geopolitisk tankemåde i dag en betydningsfuld rolle i den politiske diskussion, noget indtil nu helt umuligt i Danmark og Sverige. Også moderne russisk geopolitik behandles i den nye bog i et særskilt kapitel. Med De Forenede Staters stilling som hegemon efter Sovjetunionens kollaps er amerikansk geopolitisk tænkning kommet i fokus. I kapitlet redegøres der for baggrund og den centrale tænker professor Nicholas Spykman, af nederlandsk herkomst... Den store trussel mod USA var ifølge Spykman, at "verdens-øen" ville blive domineret af én eneste fjendtlig magt, sådan som det truede med at ske under anden verdenskrig. Det er blevet sagt, at hvis George Kennan var containment-politikkens fader, så var Spykman dens gudfader. Men Wolder glemmer ikke den store amerikanske geograf Saul B. Cohen eller journalisten Walter Lippman, og også Zbigniew Brzezinski er taget med. På rosværdig vis har Wolder gjort opmærksom på kontinuiteten i den geopolitiske videnskab. Astropolitiken, dvs. geopolitik i det ydre rum, behandles i et særskilt og vigtigt kapitel. Her er den store pionér den amerikanske professor Everett Dolman, hvis bog Astropolitik. Klassisk geopolitik i rumalderen (2002) var et gennembrud for denne nye udvikling inden for geopolitikken. Wolders værk bør findes på biblioteker i hele Skandinavien. Det er et standardværk om geopolitikkens rolle før, i dag og i fremtiden". Bertil Häggman, direktør for Center for Research on Geopolitics (CRG), Sverige, februar 2012. ”Begrebet geopolitik blev skabt i 1899 af den svenske politolog R. Kjellén. Der findes mange definitioner af begrebet, som handler om stater, politik og geografi, og formålet med bogen er at vise, at der eksisterer en veletableret geopolitisk tradition og praksis med forskellige metoder til analyse af internationale relationer, et begrebsapparat og en særlig terminologi… Forfatteren er cand.mag. i historie og samfundsfag, og bogen er på et højt fagligt niveau og indeholder bl.a. en del henvisninger til yderligere litteratur og web-sider… Der findes ikke tilsvarende litteratur på dansk om begrebet geopolitik”. Lektørudtalelse af Bent Birk KristensenNysgerrig efter at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Kampen om kloden Helikon

Politisk psykologi er feltet mellem samfundsfag og psykologi. Her ser man blandt andet på, hvad holdninger er, og hvordan man kan påvirke dem.Bogen består af tre dele:Første del handler om holdninger, og hvordan man forsker i dem.Anden del fokuserer på overtalelsespsykologien, der giver indblik i, hvordan politikere eller medier kan påvirke vores holdninger.Sidste del omhandler det politiske spil om magten fra et leder-, parti- og forhandlingsperspektiv.Politisk psykologi inddrager løbende relevant forskning såvel som praktiske eksempler fra den politiske hverdag. Med bogens mange cases, faktabokse og opgaver er der mulighed for at tilpasse bogen til den enkelte

Det radikale demokrati samler et udvalg af Ernesto Laclau og Chantal Mouffes tekster fra 90´erne. Sammen fremstiller teksterne grundlaget for de to forfatteres tanker om det radikale demokrati - som ikke er en stillestående styreform, men et projekt som stadig udvikles og uddybes i forsøget på at møde sin tids aktuelle politiske udfordringer. Laclau og Mouffe påstår, at demokratiet kan radikaliseres, hvis det erkendes, at det har fjender, og at dets venner i fredelig konkurrence kan udvikle nye svar på intolerancens, fremmedfjendskhedens og konservatismens udfordringer. I teksterne gøres der op med den traditionelle marxismes ideer om, at alle samfunds grundlæggende konflikter er klassekamp, og det hævdes i stedet, at politiske konflikter kan optræde på en mangfoldighed af måder. Samtidig kritiseres den liberalistiske tanke om, at konflikter helt kan undgås. Politik er på dagsordenen, uanset om man vil eller ej. Laclau og Mouffe afviser hverken marxismen eller liberalismen fuldstændigt, men viser begges svagheder og bygger videre på deres styrker.

I snart 20 år har Margrethe Vestager været en fremtrædende radikal skikkelse, præstedatteren fra Ølgod, der er rundet af kirkelige, radikale og folkelige rødder og en god portion livsvisdom fra sin nu afdøde farmor.Hun har været helt nede politisk, hun har været dømt ude, og der var folk, der mente, at politik havde hun ikke forstand på. I dag har hun genrejst både sig selv og partiet – og er flere gange kåret til landets mest indflydelsesrige politiker. De år har hun beskrevet i sin offentlige dagbog på twitter.com. Politisk redaktør Elisabet Svane har kigget med på Twitter, plukket de tweets, der er bogens røde tråd, og via talrige interview tegnet et portræt af Margrethe Vestager.

Lars Qvortrup fremlagde med bogen DET HYPERKOMPLEKSE SAMFUND en samlet analyse af vor tids samfund. I denne bog forsøger han at drage de praktiske konsekvenser af analysen: Hvis samfundet kan beskrive sig selv som hyperkomplekst, hvordan bør det da forandre sig selv? Svaret er: Gennem læring. Kompleksitet håndteres ved hjælp af viden, viden skabes ved hjælp af læring. Samtidig er læring et begreb, der signalerer forandring. Den analytiske betegnelse "Det hyperkomplekse samfund" kan altså oversættes til den handlingsorienterede betegnelse "Det lærende samfund". Denne bog er derfor en slags hyperkompleksitet oversat til action.

Den store præstation er en bog om, hvad der skal til, for at danskerne igen begynder at gøre sig umage og mærker glæden, når den store præstation er ambitionen og målet! Sådan er det ikke i dag. Danmark er blevet et gennemsnitsland! Vi rækker ikke længere ud efter det  ypperste og det excellente – efter stjernerne og drømmene, og vi skal passe på, at vi ikke mister lysten og modet til at gøre en forskel i den globale verden.Den store præstation er praktik. I mødet med en række markante high performere inden for sport, kunst, videnskab og erhvervsliv, som dagligt arbejder med at få mennesker til at præstere bedre, giver forfatterne deres bud på, hvordan man ud fra nogle få anbefalinger kan skabe mere værdi og bedre resultater.  Bogen tilbyder viden og konkrete redskaber til ledere og alle andre, som ønsker at skabe den store præstation i fællesskab med andre. En af dens hovedpointer er, at „godt nok“ ikke er et svar, der matcher de udfordringer, Danmark og verden i denne tid står over for.

George W. Bush fik med sine 8 embedsår amerikanerne til at tvivle på værdierne i deres eget land; han fik dem til i 2008 at vælge en præsident, der er hans diametrale modsætning. Efter terrorangrebene 11. september 2001 samlede han amerikanerne, som en præsident aldrig før har samlet dem, så splittede han dem, og til sidst samlede han dem igen, men denne gang i en hidtil uset modstand mod sig selv og sin regering.Krig, katastrofe, krak og korruption – Bushland rapporterer om den tragiske præsident, der afsluttede en epoke og åbnede for en ny. Om otte år, der ændrede ikke bare USA’s, men verdens historie.

Andet bind i Curt Sørensens trebindsværk fortæller om den samfundsmæssige og politiske demokratiudvikling i Central- og Østeuropa. Værket placerer sig i feltet mellem politologi, sociologi og historie – også kaldet historisk sociologi.Værket bygger på den tese, at det moderne parlamentariske demokrati ikke er et uundgåeligt produkt af én fælles udviklingsvej i historien. Demokratiet har været omstridt, og modstanden mod det betydelig. Begrebet er blevet omdefineret flere gange undervejs, og dets forankring i europæisk historie er i det hele taget langt svagere end ofte antaget. Der har været flere forskellige udviklingsveje og flere forskellige typer af regimeformer. Der findes ikke én naturlig udviklingsvej, og historien er ikke slut.Bind II har fokus på demokratiudviklingen i mellemkrigstiden og under 2. Verdenskrig. Det behandler således omvæltningen af den sociale og politiske orden efter 1. Verdenskrig, mellemkrigsårenes kampe mellem modstående modeller for samfundsmæssig rekonstruktion og udvikling samt periodens storpolitik. Disse kampe, hvis udfald ingenlunde var givet, kulminerede i 2. Verdenskrig, der heller ikke havde noget på forhånd fastlagt resultat. Den samlede proces af modsætninger, konflikter og krig har skabt den moderne verden, som vi kender den.Første bind behandler tiden frem mod og under 1. Verdenskrig, hvor den moderne massepolitik fødes og udvikles. Tredje bind udkommer i 2014 og har fokus på demokratiet efter 1945.Curt Sørensen indplacerer sig i den historisk-sociologiske tradition fra den politiske sociologis klassikere, Karl Marx, Max Weber og Émile Durkheim, frem til forskere som Barrington Moore, Charles Tilly, Theda Skocpol, Perry Anderson, Stein Rokkan, Michael Mann, Ivan Berend og Andrew Janos.Værket fremstår som det mest grundige politologiske og historisk-sociologiske værk i Skandinavien om udviklingen og den moderne massepolitiks udfoldelse i Central- og Østeuropa. Det forholder sig løbende til såvel den historisk-sociologiske og politologiske forskning som til diskussionerne blandt fremtrædende historikere på feltet.Curt Sørensen er dr.scient.pol. og professor emeritus ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han har en lang række publikationer bag sig og har undervist på universiteter rundt om i Europa såvel som i USA.

VERDEN ER IKKE LÆNGERE DEN SAMME tilbyder et nymaterialistisk blik på klimakrisen, som placerer mennesket på niveau med resten af naturen – hverken over eller under. Den igangværende klimakrise kalder på nye teorier og fortællinger, der studerer kulturelle, sociale og politiske problemstillinger fra et økologisk perspektiv. For hvad sker der, hvis vi åbner vores analyser og vores blik op for de mange aktive og mere-end-menneskelige kræfter, som eksisterer både i os selv og i verden omkring os?Interessen for denne nye form for materialisme er ikke forbeholdt samfundsvidenskaben. Kunstnere og forfattere har de senere år også fundet stor inspiration i nymaterialismens sprog og tanker. Og oveni kan en ny generation af regenerative jordbrugere genkende beskrivelserne af jorden under vores fødder og naturen omkring os som levende og uforudsigelig.Denne bog bringer nye og gamle begreber i spil og viser os, hvordan vi med fordel kan trække på begge dele i en verden, der ikke længere er den samme.

Årsskriftet Critique XVII med artikler fra og om den borgerlige kultur-, idé- og samfundsdebat.

”Ingen var i tvivl om, at drivkraften for Anker var at udjævne forskellene i samfundet og kæmpe de svagestes sag. Hvordan er det gået med de senere generationer af ledende socialdemokrater? Og hvordan har de forvaltet arven efter Anker, og kan vi stadig finde spor og aftryk i nutidens Socialdemokrati af de holdninger og værdier, som Anker stod for?”Anker Jørgensen var en af de mest markante danske politikere i det 20. århundrede, og på mange måder præger han stadig Socialdemokratiet. Der er skrevet flere biografier om den folkekære Anker Jørgensen, men denne adskiller sig ved at være baseret på portrætter fortalt af Ankers nærmeste; heriblandt Anker Jørgensens fire børn. Derudover fortæller Poul Nyrup Rasmussen, Lissa Galle, Jan Hoby, Lizette Risgaard og en række andre fremtrædende personer om deres forhold til Anker Jørgensen og de fodaftryk, de ser efter ham i dagens Danmark. Bogen udkom første gang i 2017.Bjarne Henrik Lundis er dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Om Ginette KolinkaHvordan er det at være 19 år og ikke forstå krigens grusomheder, før du står midt i dem?Ginette er 19 år, da hun ser sin far og lillebror for sidste gang. Selv står hun uden at vide det foran sit livs mareridt i en af nazisternes mange udryddelseslejre. Men hun overlever og kan som en af de sidste fortælle om rædslerne.”Jeg ved ikke, om I vil huske min historie, men det håber jeg. Nu er det op til jer at sørge for, at den består, så den slags aldrig sker igen. Og hvis I kun skal tage én ting med herfra, så er det, at man ikke skal hade hinanden. Det her er, hvad had fører til.” – Ginette Kolinka

To danske efterretningsfolk bliver brikker i et farligt, internationalt spil.1965. I den kolde krigs mest intense periode er fronterne trukket skarpt op, og mens alle frygter atomkrig, bliver kampene i skyggerne stadig mere beskidte. Det svageste led kan omstyrte hele den skrøbelige balance, og verden holder vejret.Et af de svageste led i den vestlige alliance er danske kaptajn Sloth. Den uheldige kaptajn sætter gang i en række begivenheder, som får klokkerne til at ringe både i Kreml, Washington og London.I København bliver kriminalkommissær Krog og hans højre hånd Bauer fra PET kaldt ud til et uhyggeligt fund. En ung kvinde er død, og efterforskningen af hendes identitet bringer de to PET-folk i nærkontakt med den fantastiske Malin, men også uhyggelig tæt på lejemorderen Albert, som styres af den iskolde general Petrov i Moskva.Krog og Bauer må sammen med en broget flok agenter og gamle modstandsfolk tage utraditionelle metoder i brug, da alle sagens tråde samles i København.Den dansende spion er baseret på virkelige karakterer og hændelser.

"Staten" af Platon er et af de mest indflydelsesrige værker fra antikken, og helt op i det tyvende århundrede har et bredt udvalg af politiske ideologier ladet sig inspirere af hans tanker.Hartvig Frischs bog gennemgår nogle af de vigtigste elementer fra antikkens politiske filosofi med afsæt i Platons "Staten". Han undersøger blandt andet Platons syn på retfærdighed, som det bedst kan komme til udtryk i en stat, samt hvordan Platons idealer kan ses i den kommunistiske ideologi."Platons stat" udkom første gang i 1924.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger. Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Da Prometheus ifølge myten bragte ilden til jorden, blev menneskeheden på samme tid skænket en gave og en forbandelse. I Prometheus’ anger fortæller den tyske filosof Peter Sloterdijk (f. 1947) historien om vores bemægtigelse af ilden – fra årtusinders tilberedning af mad og hærdning af værktøj til industrialiseringens afbrænding af den dybe fortids ”forstenede og kondenserede hyper-urskove”.Hvis Prometheus vendte tilbage til jorden i dag, ville han sandsynligvis fortryde sin gave. For intet mindre end ekpyrosis, verdens totale undergang i ild, truer. Og kun en ny ”energetisk pacifisme” kan ifølge Sloterdijk forhindre denne katastrofe.

Den tidligere PET-medarbejder Per Højdal har hele sit voksenliv manøvreret i bedragets skyggeverden. I tiden op mod det russiske overfald på Ukraine væves hans skæbne ind i en anden historie, hvor en gruppe russiske efterretningsfolk reagerer mod de bedrag, de oplever. Sammen kommer denne håndfuld af folk – med CIA som katalysator – til at spille en helt afgørende rolle i det opgør, der går fra intimidering af Ukraine til åben konflikt i begyndelsen af 2022. Vi følger den interne og eksterne modstandskamp og russernes forsøg på at identificere og eliminere modstandskæmperne. Kampen udspiller sig så forskellige steder som Rusland, Ukraine, Hviderusland, Kina og på en fjern ø i Polynesien.Til sidst stilles Per over for et valg, hvor han – med et sidste bedrag – kan redde de eneste mennesker, der nogensinde har betydet noget for ham, fra også at blive skyggekrigens ofre.

Magnus Ranstorp, en af Sveriges førende eksperter i terrorisme og voldelig ekstremisme, er kort før den 7. oktober 2023 i Israel for at deltage i en konference om sikkerhedssituationen i regionen. Flere højtstående politikere deltager. Der er fuldt fokus på Hizbollah. Hamas nævnes overhovedet ikke. Et par uger senere er katastrofen et faktum, og Hamas chokerer Israel og hele verden med sin brutale terror.I Hamas giver Magnus Ranstorp en dybdegående og personlig analyse af bevægelsens historie. Han møder nogle af organisationens højest placerede ledere og kaster nyt lys over Hamas’ drivkræfter: fra rødderne i Gaza til den voldsomme fremvækst som en af de mest indflydelsesrige og kontroversielle aktører i Mellemøsten.

The United States is an ongoing conversation.Its purpose, problems, and potential have been articulated since the country’s inception by the people in power, and the people who challenge that power.American Oratory - Powerful Speeches by the President & the People serves as a guide to the dominant forms of oration given both from the White House and the streets outside it. This rhetorical handbook suggests what to look for in these speeches and why they mattered.The speeches show us how a democracy can continue to thrive, but they also warn us of how such a system might wither if the people in power go unchallenged and unquestioned by those they govern.The conversation is far from over.