Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Med HÅNDBOG I SYGEPLEJE: ØRE-NÆSE-HALS har du altid den erfarne sygeplejerskes ekspertise i kittellommen, når det handler om pleje af patienter øre-, næse- og halssygdomme.Øre-, næse- og halssygdom opstår hos patienter i alle aldre, og patientforløbene kan omfatte såvel planlagte som akutte operationsforløb, ambulante forløb og komplekse kræftforløb. Patienter med øre-, næse- og halssygdomme kan have kroniske tilstande med fx respirationsproblemer, blødningsproblemer og søvnapnø, eller pludselig opstået akut og livstruende sygdom. Sygeplejen til øre-, næse- og halspatienter kræver derfor specialviden og erfaring med sygdomstilstande og patientforløb, som her i håndbogen gennemgås i ni anvisende, praksisnære og klinikvenlige kapitler.HÅNDBOG I SYGEPLEJE: ØRE-NÆSE-HALS henvender sig til sygeplejestuderende og nyuddannede sygeplejersker, men kan med fordel bruges af alle, som ønsker et let tilgængeligt opslagsværk. Forfatterholdet repræsentereren række erfarne sygeplejersker fra hele landet, der dagligt arbejder med øre-, næse- og halspatienter.
Offers guidelines for managing musculoskeletal conditions. This work also provides principles of therapeutic exercise and manual therapy. It describes pathologic conditions and surgical procedures commonly encountered by therapists in the clinical setting.
Using a practical, question-and-answer approach, Evidence-Based Practice of Palliative Medicine, 2nd Edition, helps you provide optimal care for patients and families who are dealing with serious illness. This unique reference focuses on patient and family/caregiver-centered care, highlighting the benefits of palliative care and best practices for delivery. The highly practical, user-friendly format sets it apart from other texts in the field, with concise, readable chapters organized around clinical questions that you’re most likely to encounter in everyday care. Uniquely organized using a question-and-answer approach, making it easy to find answers to common questions asked by practitioners and patients. Up-to-date, reader-friendly chapters explore interventions, assessment techniques, treatment modalities, recommendations and guidelines, communication techniques, and available resources for palliative care. Expanded discussions on hospice in every chapter, and a new emphasis on pediatrics, with increased material on pediatric malignancies, developmental delays, cystic fibrosis, and perinatal palliative care. New chapters on wellness of the palliative care practitioner, patients with opioid use disorders, telehealth in palliative care, health disparities, rural palliative care, caring for people with hematologic malignancies, integrative and alternative therapies, LGBTQ+ populations, mobile health technologies, and national palliative care implementation strategies. High-quality evidence gathered and reviewed by leading experts in palliative medicine, including clinicians, educators, and researchers across a broad range of disciplines. Numerous algorithms throughout help you make informed decisions, and "take-home" points in every chapter provide a quick summary of key content. Enhanced eBook version included with purchase. Your enhanced eBook allows you to access all of the text and figures from the book on a variety of devices. Any additional digital ancillary content may publish up to 6 weeks following the publication date.
Aktivitetsvidenskab er et videnskabeligt fundament for ergoterapeutisk praksis og bidrager desuden til en bred forståelse af mennesker som aktivitetsvæsener, og hvordan dette fokus kan medvirke til at øge menneskets samlede sundhed og trivsel.I denne bog beskrives, forklares og diskuteres centrale begreber indenfor aktivitetsvidenskab, understøttet af konkret nordisk forskning. Kapitlernes fokus er, at de mest grundlæggende begreber inden for aktivitetsvidenskaben introduceres for at give et nuanceret og mangfoldigt indblik i, hvad aktivitetsvidenskaben aktuelt beskæftiger sig med. Bogens tekst fremstår som et samspil mellem teoretisk eller forskningsbaseret viden og med eksempler først og fremmest fra nordiske studier inden for aktivitetsvidenskab.Bogen udgives i to udgaver for at imødekomme både de læsere, der ønsker at læse en ren dansksproget udgave, og de læsere, der gerne vil læse en nordisk udgave. I den trykte bog er samtlige kapitler oversat til dansk, og i udgaven som i-bog er kapitlerne på henholdsvis norsk, svensk og dansk.Nordisk aktivitetsvidenskab er målrettet nordiske studerende og undervisere på de ergoterapeutiske professionsuddannelser samt studerende fra andre uddannelsesretninger med interesse for betydningen af menneskelig aktivitet. Bogen vil dog med fordel også kunne bruges af studerende på kandidatniveau, som afsæt for yderligere læsning.
Inaktivitet & immobilitet er en udvidet og opdateret 3. udgave, der beskriver de generelle fysiologiske og psykologiske konsekvenser af at være fysisk inaktiv og immobil. Der er i 3. udgave sket en opdatering og i nogle tilfælde en mere gennemgribende revision af de eksisterende kapitler, så hele bogen nu fremstår i en mere aktuel udgave. Der er stadig fokus på de vigtigste områder, hvor aktivitet og mobilitet har betydning for forebyggelse, sygdomsforløb og rehabilitering i både primær og sekundær sektor. Samtidig er der blevet tilføjet to helt nye kapitler, der handler om omgivelsernes betydning for aktivitet og mobilitet samt om det stigende problem med overvægt blandt børn og unge.Den primære målgruppe er sygeplejestuderende. Men der er tilstræbt en tværfaglig vinkling, som også gør bogen meget relevant for især ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende. Studerende inden for andre sundhedsprofessionelle uddannelser kan også have god gavn af bogen. Det samme gælder færdiguddannet sundhedsprofessionelt personale, som bl.a. kan bruge bogen som opslagsværk.Inaktivitet & immobilitet angiver anbefalede forebyggende tiltag inden for udvalgte områder såsom lungekomplikationer, obstipation, urininkontinens, tromboser, tryksår og knogletab. Der er ligeledes et kapitel om motivation, og der stilles skarpt på betydningen af ernæring generelt samt træning til henholdsvis kirurgiske og ældre medicinske patienter.
BIOSTATISTIK & EPIDEMIOLOGI yder læseren en forståelse af statistikken og epidemiologiens grundbegreber samt mulighed for at mestre basale værktøjer til beskrivelse af egne observationer. Første del af bogen er tilegnet statistiske begreber og analyser, f.eks. kategorisering af data og typer af tests, mens anden del af bogen beskæftiger sig med principperne bag forskning og studiedesigns.Undervejs kan læseren afprøve egne beregninger, teste sin viden, og bogens overskuelige struktur og grundige indeksikalisering gør den velegnet som opslagsværk og til støtte, når begreber fra videnskabelige artikler skal læses og forstås.Bogen henvender sig primært til medicinstuderende ved landets fire fakulteter i København, Odense, Aarhus og Aalborg, men andre faggrupper, såsom odontologi, farmaci, humanbiologi og folkesundhedsvidenskab, vil også finde de beskrevne principper anvendelige som introduktion til basal statistik og epidemiologi.Bogen er en del af MEDICINSK FORSKNING-serien, hvis formål er at udbrede forståelsen for teorier relateret til medicinsk forskning og bidrage med faglig viden af højeste kvalitet. Andre bøger i serien inkluderer 22 TEMATEORIER TIL KVALITATIV FORSKNING og FORSKNING I SUNDHED.
ETIK I SYGEPLEJEN - grundbog i teori og praksisSygeplejeprofessionen er baseret på etiske værdier, såsom omsorg, respekt, ansvar, værdighed og integritet. Med denne bog skærpes sygeplejestuderendes bevidsthed og refleksion over de mange etiske spørgsmål inden for sygeplejeprofessionen, som knytter sig til vigtigt sygeplejefaglige værdier og principper.Etik i sygepleje giver et teoretisk fundament, hvorfra den studerende kan udøve refleksion om etiske dilemmaer, og den giver konkrete nedslag i komplekse problemstillinger i klinikken. Bogen er velegnet til studiebrug og er bygget op, så den er relevant fra 1. til 7. semester på sygeplejeuddannelsen.Del 1: ”Etik i teori” udgør den grundlæggende viden om begrebet etik, etiske dilemmaer og etisk refleksion. Del 1 vil kunne læses og genlæses gennem hele uddannelsen.Del 2: ”Etik i praksis” har fokus på kultursammenstød, gerontofobi, paternalisme, forråelse, der er bl.a. kapitler om at tilhøre en profession og om inddragelse af patient, borger og pårørende, om prioritering i sundhedsvæsenet og om etik ved projektarbejde med fokus på afsluttende bachelorprojekt.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende, men vil også kunne bruges på efter- og videreuddannelse for sygeplejersker, fx sundhedsfaglige diplommoduler, ligesom at andre sundhedsprofessionelle også kan finde den relevant.
En børnebog til og om børn med forældre, der er ramt af psykisk sygdom. Bogen kan også sagtens læses som et almindeligt eventyr om følelseshåndtering. For børn i alderen 5-10 år og deres forældre.Forfatteren Nikolaj Quaade er læge med speciale i børne- og ungdomspsykiatri.Hvad gør man, når ens mor bliver taget til fange af en stor, grum skygge, og man selv er blevet lillebitte? Det ved Den store Balthazar, men først må man finde ham. Kom med på rejsen, hvor en søn leder efter hjælp til sin mor og på vejen møder alskens godtfolk, som han hjælper, så godt han kan. Men lykkes det ham mon at finde hjælp til sin mor? Og måske også sig selv?Eventyret om Den store Balthazar er fortalt med humor og varme og tackler svære, voksne følelser set med et barns øjne. Eventyret er et oplagt springbræt til samtaler om glæde, tristhed, vrede, farver, fantasi, ansvar, skam og at føle sig forkert. Alt sammen emner, som børn og voksne har godt af at tale sammen om - især småfolk, som vokser op med en forælder ramt af psykisk sygdom.
På sygehuset viste en scanning af mit hoved, at jeg havde en svulst ved lillehjernen. Svulsten skulle fjernes, for den sad og spærrede. Hjernevæsken, som omgav hjernen, kunne ikke løbe videre ud i kroppen.Kathrine Langkjer var en helt almindelig pige på 15 år, da tragedien ramte. Hun gik i skole, dansede ballet og havde et normalt teenageliv, da hun pludselig fik konstateret en hjernesvulst.Bogen er hendes personlige beretning om kampen tilbage til et liv efter halvandet år i koma. Ingen forventede, at hun ville vågne op igen.Bogen er en gribende beretning om kampen, sorgen, den hårde genoptræning og omgivelsernes reaktioner.En livsbekræftende beretning fra kvinden, der lå 548 dage i koma.Om forfatterenKathrine Langkjer (f. 1987) blev i 2002 ramt af en tragedie, der sendte hende 548 dage i koma. Hun har siden færdiggjort en uddannelse, holdt foredrag og træner hver dag for at vinde livet tilbage.548 dage i koma er hendes personlige beretning.
Ergo- og fysioterapi i den palliative praksis er den første danske lærebog om emnet, og da ergo- og fysioterapeuter i dag udgør en væsentlig del af den tværfaglige palliative indsats i Danmark, er det vigtigt med en bog om dette emne. Bogens intention er, at den skal være informativ, praksisrelevant og give mulighed for refleksion over egen praksis. Bogen er opdelt i fire dele, og i del 1 indledes med definitioner og organisering af den palliative indsats, og der gøres ligeledes status for den ergo- og fysioterapeutiske indsats inden for det palliative område, og hvordan rehabilitering og palliation kan tænkes sammen og koordineres i den palliative indsats. Del 2 har fokus på undersøgelse og målsætning samt mødet med den palliative patient og patientinddragelse. I del 3 fokuseres mere konkret på ergo- og fysioterapeutiske indsatser i den palliative praksis, og disse kapitler skal inspirere læseren og bidrage til refleksion over egen og kollegers terapeutiske praksis. Centrale emner som velfærdsteknologi, palliative forløb på institutioner, aktivitetsvidenskab og lymfødembehandling beskrives også her. I den sidste del 4 rettes blikket mod specifikke grupper, hvor der kan være behov for ekstra opmærksomhed og en særlig indsats. Det kan fx være grupper som etniske minoriteter eller børn og unge. Den terminale fase gennemgås med særligt fokus på, hvordan terapeuter kan understøtte et positivt forløb. Bogen afslutter med et kapitel om perspektivering på, hvor terapeutisk palliation er på vej hen.Bogens hovedmålgrupper er ergo- og fysioterapeutstuderende samt ergo- og fysioterapeuter i praksis, men også andre faggrupper med interesse for ergo- og fysioterapeutiske indsatser inden for det palliative område kan have stor gavn af bogen.
OP IGEN er en beretning om en voldsom ulykke og gaseksplosion og er indtalt af forfatteren selv. En beretning om håb, afmagt, fight, kontroltab, viljestyrke og en helt ny virkelighed for en tidligere Miss World deltager, hjernetræner og Danmarksmester, som uforskyldt endte med voldsomme forbrændinger på begge ben, dropfod og PTSD, og som måtte gennemleve et lidelsesmarathon før tingene endte godt igen. I en søgen efter meningsfuldhed med ulykken, er bogen skrevet som den bog Tine Bay gerne selv ville have haft ved hånden undervejs på vej op igen, og er skrevet med både humor, styrke og autentisk ærlighed. Bogens kerne er en fortælling om ikke at give op, selv når det er svært og at holde fast i sig selv og sin integritet og finde sin egen vej, også når det brænder på. Den handler om at det umulige nogen gange kan blive muligt.Vi følger dramaet omkring selve ulykken, forløbet under den marathon lange komplicerede hospitalsindlæggelse, retfærdighedskampen og kampen om at komme tilbage til en form for hverdag. Fra Camilla Martins forord: “Jeg har grædt undervejs i bogen, fordi jeg har tænkt at det Tine går igennem, ville jeg aldrig nogensinde kunne have klaret. Men Tine stod det igennem, med en fuldstændig ufattelig og ukuelig vilje, og med en så fin og skrøbelig tilgang til sig selv og den Tine hun lærte at kende undervejs”. Tine Bay bruger i bogen højlydt alle mentale redskaber hun tidligere har brugt – særligt i kraft af sin funktion som mentaltræner. Det er også beskrivelsen af et menneskes møde medhospitalsvæsenet på godt og ondt. En oplevelse der undervejs er både fantastisk, fortvivlende og medrivende.
FUNDAMENTALS OF CARE: Klinik, ledelse, uddannelse og forskning beskriver en vigtig ny tendens i sygepleje, som udspringer af overbevisende international dokumentation for mangelfuld sygepleje – især i forhold til patienter og borgeres fundamentale behov. Det er den første samlede præsentation af begrebsrammen Fundamentals of Care på dansk i bogform, og målet er at bidrage til, at alle sygeplejersker fokuserer mere målrettet på sygeplejens selvstændige genstandsområde.Bogens kapitler gentænker på forskellig vis fagets helt fundamentale spørgsmål: Hvad er sygepleje, og hvad bør sygepleje rette sig mod? Den henvender sig derfor til sygeplejersker på alle niveauer og in-den for alle virksomhedsområder. Det gælder kliniske sygeplejersker, ledere, undervisere og forskere, samt bachelor-, master- og kandidatstuderende.Bogen er skrevet i samarbejde med kliniske sygeplejersker, ledere, undervisere og forskere, og de viser hver især, hvilket potentiale denne form for grundlagstænkning rummer. I klinisk praksis og på ledelsesniveau kan bogen bruges i faglige refleksionsfora, journal clubs o.l. På ledelsesniveau kan bogen bidrage til at styrke argumentation for sygeplejens genstandsområde i prioriteringer, normeringer og ressourcetildeling. I uddannelses- og forskningsmiljøer kan bogen være med til at tydeliggøre, hvad sygepleje er, og hvor faget behøver ny viden og forskning.
Narrativ medicin i uddannelse og praksis demonstrerer, hvad narrativ medicin har udrettet under den form, hvori den studeres og praktiseres i Danmark. Danske forskere, sundhedsprofessionelle og kreative kunstnere arbejder sammen med internationale eksperter i forskellige grene af litterære studier, sociologi, antropologi og medicinsk humaniora. Gennem antologien får læseren et helikopterperspektiv på semiotiske og æstetiske teorier, om kreative skriveprocesser og fænomenologiske udredninger af lidelse. Læseren får ydermere indblik i den praktiske formidling af narrativ medicin til læge- og sundhedsfaglige studerende samt mennesker, der er i behandling for alkoholisme eller skriver e-mails til lægen. Flere af kapitlerne giver indblik i forskningsprojekter, hvis formål er at vurdere resultaterne af narrative interventioner i uddannelser og klinisk praksis.
Videnskabsteori har fået en helt central plads i de mellemlange sundhedsuddannelser. Denne bog imødekommer de konkrete krav, der stilles hertil. Med oplysende eksempler fra sundhedsvæsenet formidles videnskabsteorien i et klart og præcist sprog med fokus på fagets forankring i praksis. Bogen er en letlæst men dækkende grundbog og vil kunne læses i tilknytning til forskningsmetodologi. Forfatteren gennemgår alle de centrale videnskabsteoretiske retninger, herunder positivisme, hermeneutik, fænomenologi og kritisk teori. Desuden bliver alle de væsentligste videnskabsteoretiske nøgleord udførligt behandlet fx viden, sandhed, begrundelse, teori, objektivitet, forståelse, forklaring osv.
Evidensbaseret praksis er en lærebog, som giver en samlet indføring i evidensbaseret praksis inden for de social- og sundhedsfaglige professioner. Mange professionelle står dagligt i komplekse situationer og for-skelligartede kontekster, der kræver velovervejede beslutninger og handlinger. Bogen er forskningsbaseret og henvender sig bredt til undervisere og alle studerende på de social- og sundhedsfaglige uddannelser. Bogen kan bruges som gennemgående reference og grundbog, men kan også anvendes som håndbog til opslag af professionelle i praksis, der søger indsigt i, hvordan man arbejder med evidensbaseret praksis.Evidensbaseret praksis består af 9 kapitler, og den dækker emner som brugerperspektiver, klinisk ræsonnering, litteratursøgning, kvantitativ og kvalitativ forskning samt implementering af evidensbaseret praksis i uddannelse og praksis. Kapitlerne bygger på et samspil mellem teori, praksisviden og forskning med understøttende eksempler og cases.
Fysioterapeutisk undersøgelse er en grundbog, der giver en samlet præsentation af den fysioterapeutiske undersøgelse – fra teori til praksis. Bogen bygger på nyeste viden og evidens, og den beskriver det videnskabsteoretiske afsæt, alle de vigtigste elementer i den fysioterapeutiske undersøgelse samt en bred vifte af cases fra praksis.Bogens målgruppe er primært studerende og nyuddannede fysioterapeuter, og den giver en pædagogisk og systematisk præsentation af fysioterapien som fag og praksis. Bogen kan læses i rækkefølge fra start til slut for en grundlæggende indføring, men kan med fordel også anvendes som opslagsværk efter behov.Fysioterapeutisk undersøgelse giver studerende og undervisere et godt afsæt til at opbygge viden og kompetencer. Uden at komplicere fysioterapien unødigt introducerer bogen til undersøgelsesmetoder på en simpel måde, som kan hjælpe især fysioterapeutstuderende med at danne sig et nødvendigt overblik over de metoder og færdigheder, der er mest relevante i mødet med patienter og borgere, som skal undersøges og diagnosticeres.
[bagsidetekst]:Få dage efter Jakobs indlæggelse sendte han den første mail til mig.Jeg åbnede den og læste. Der stod, at mørket havde taget ham. Næste daglå der en ny mail i min indbakke, og næste og næste. Skal jeg væreærlig, læste jeg dem ikke i første omgang, mit eget lort stod knæhøjt ilivet, jeg havde ikke kræfter til det. Men fortæller et menneske dig sin historie, kan du ikke ignorere den. Det må du ikke. Denne banalealtruisme voksede sig til en altoverskyggende sandhed de næste dage, også begyndte jeg at læse, og forstod hvorfor valget var faldet på mig:Stoffet var up my alley - og det vidste Jakob. Der fulgte ingenforklaring med, ingen angivelser om hvad der skulle gøres, men det varen bog, det stod klart.Teksterne navigerede i sygdommen og dagene i institutionen, fæstnet i kaos. Et forsøg på at se skarpt gennem en hvid hinde, en uendelighorisontalitet som er søvndyssende tryg, og derfor kan sluge heleidentiteten. Hele dig. Og over de næste tre måneder så jeg dagligtgennem hans blik, et blik der løb fra medicinens hårde kemi tilhospitalsgangenes anonymitet, rundt om det daglige fællesskab udgjort af knuste skæbner, og ud i det omkringliggende overforbrugs Gentofte ogind i Marx’ teorier om vampyrer; et blik der formede sig som et vredtopråb efter et mere nænsomt samfund, og som så sine medpatienter lige iøjnene, med en medfølelse der ikke kan ignoreres.Det er en stor gestus. Dette er en beretning til de sårede, til de næste der falder.– Claus Handberg
Europas bedste offentlige arbejdsplads ligger i Danmark. LEDELSEN KRÆVER, at de ca. 120 medarbejdere kan og vil løfte ansvaret for at udvikle løsninger og træffe beslutning i komplekse spørgsmål, der i de fleste organisationer er forbeholdt ledelsen, fx: Strategi: Hvordan skaber vi endnu bedre resultater for borgerne og tjener penge på det? Reorganisering: Hvilken organisering understøtter bedst strategien? Ansættelser: Hvem skal rekrutteres? Løn: Hvem skal have lønforhøjelse? Læs også om erfaringerne med en leder uden personaleansvar, der 100 procent fokuserer på strategiimplementering samt ledelsens konsekvente brug af konstruktivt korrigerende samtaler og personalesager. OM CASE-ORGANISATIONEN: Job-,Aktivitets – og Kompetencecenteret (JAC) er kåret til Europas bedste offentlige arbejdsplads af Great Place to Work i 2019. Faglig kvalitet og arbejdsmiljø er dokumenteret i top. OM FORFATTEREN: Bo Vestergaard er cand.scient. adm., ledelsesrådgiver, foredragsholder, proceskonsulent og forfatter til den prisvindende praktiske teori og bog “Fair proces - fra upopulære forandringer til medarbejderne der udvikler løsninger” www.fairproces.dk
Denne bog gennemgår Durewall-metodens ti principper, som kan anvendes af ansatte, som har risiko for trusler eller vold inde på livet i hverdagen i deres arbejde. Det kan for eksempel være i ældreplejen, socialpsykiatrien og på det sociale område.På mange arbejdspladser er arbejdsmiljøet påvirket negativt af risikoen for vold, og derfor er det nødvendt at sætte ind for at forebygge voldsomme hændelser. Det kan gøres på mange måder for eksempel med Durewall-metoden, som bliver præsenteret i denne bog. Metoden er ikke videnskabeligt afprøvet, men den bygger på viden opsamlet siden 1970’erne.Durewall-metoden består af 10 principper og en række teknikker. Bogen præsenterer principperne og viser tre af teknikkerne. Med disse redskaber kan ansatte føle sig mere sikre i det daglige arbejde. Bogen indeholder eksempler på problematikker og løsninger fra praksis samt oplæg til refleksionsøvelser, som kollegaer med stor fordel kan gennemføre sammen.
Ny bog fra Bo Lidegaard om de skandinaviske aktioner for at redde fanger fra tyske kz-lejre i krigens sidste år. Dette er historien om de mange aktioner, der i foråret 1945 fik transporteret over 20.000 fanger fra tyske koncentrationslejre til sikkerhed i Sverige. Sporene følges fra de første norske og danske initiativer, der udgik fra aktivister, som trods modstand fra alle sider satte alt ind på at hente deres landsmænd fra lejrene, inden det var uigenkaldeligt for sent.For første gang samles perspektiverne fra alle de tre skandinaviske lande og Tyskland til en samlet fascinerende fortælling om handlekraft, vovemod - og de skandinaviske hjælperes første møde medkoncentrationslejrenes brutale verden. Allerede i slutningen af 1944 kom de første kørsler i gang med danske busser, der hentede syge fanger, som det lykkedes at få frigivet. Gradvist blev operationerne udvidet, men først da Sverige i marts 1945 trådte ind i aktionen, fik den et omfang, så det blev muligt at samle alle de skandinaviske fanger i kz-lejren Neuengamme. Længe så det ud til, at de måtte blive der, men gennem dramatiske og intensive forhandlinger med den magtfulde SS-ledelse lykkedes det i krigens sidste uger at få ikke alene langt de fleste norske og danske fanger ud, men også at få frigivet flere end 10.000 fanger af andre nationaliteter.Historien giver et enestående indblik i, hvordan disse hjælpeaktioner kunne tilrettelægges og gennemføres midt i Det Tredje Riges blodige sammenbrud og umiddelbart før dets endelige kollaps.Om forfatteren: Bo Lidegaard er en af de mest respekterede og læste danske historikere. Han er chefredaktør for Politiken og forfatter til flere bøger om Danmarks historie i det 20. århundrede. Han har senest udgivet Landsmænd. De danske jøders flugt i oktober 1943'. Denne nye titel fortsætter, hvor 'Landsmænd' slap, men kan læses helt uafhængigt.
Hvorfor er patientsikkerhed vigtigt i sundhedsvæsenet?Når vi har fokus på patientsikkerhed i sundhedsvæsenet, er der tale om en etisk fordring. Patienter skal kunne forvente sikkerhed, når de modtager sundhedsvæsenets ydelser. Man anslår, at patientskader er den 14. største globale sygdomsbyrde, og omkring 15 % af alle hospitalsudgifter og -aktiviteter i OECD-landene er relateret til utilstrækkelig patientsikkerhed. Disse tal indikerer tydeligt, at det kan betale sig at investere i patientsikkerhed – både fagligt og økonomisk.BASAL PATIENTSIKKERHED er basal i betydningen, at den introducerer de vigtigste emner, begreber og metoder inden for risikostyring og patientsikkerhed. Patientsikkerhed fokuserer på at beskytte patienterne imod unødige risici, skader og fejl, så sundhedsvæsenet kan levere sikre faglige ydelser af høj kvalitet. Patientsikkerhed bør derfor være integreret i alle sundhedsfaglige ydelser og er dermed en grundlæggende del af sundhedsprofessionernes faglighed.Målgruppen er især studerende ved de sundhedsfaglige professionsuddannelser, men også politikere og ledere på alle niveauer i sundhedsvæsenet. Bogen er også yderst relevant for klinikere, dvs. læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, bioanalytikere, radiografer, jordemødre, psykologer samt social- og sundhedsassistenter.BASAL PATIENTSIKKERHED er skrevet som alternativ til større lærebøger om samme emne. Målet har været at gøre stoffet nærværende og tilgængeligt for læsere uden specialviden, som har brug for et hurtigt overblik i det daglige arbejde med at forbedre kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser.
Denne bog handler om kulturmøder i sygeplejen. Vellykkede kulturmøder i sygeplejen opstår i en proces, hvor sygeplejersken anerkender minoritetsetniske patienter som individer og samtidig reflekterer over sin egen baggrund og dennes betydning for kulturmødet. Forfatterne ønsker med denne bog at give sygeplejestuderende interkulturelle sygeplejefaglige kompetencer som et fundament for at skabe ”sunde” kulturmøder og yde den bedst mulige personcentrerede pleje. Bogen er baseret på den nyeste viden om kulturmøder og har form som en praktisk håndbog, som sygeplejestuderende og andre sundhedsprofessionelle let kan omsætte til egen praksis.Bogen indeholder kapitler om etnicitet, kultur og interkulturel kommunikation fulgt af kapitler om brug af tolke, kulturmøder i relation til patienter med diabetes og kulturmøder i psykiatrien. Det afsluttende kapitel indledes med en præsentation af den didaktiske model SUND og afsluttes med en række andre eksperters perspektiver på kulturmøder.Bogen henvender sig til sygeplejestuderende, undervisere og kliniske vejledere. Andre sundhedsprofessionelle kan dog med fordel læse med.
Der findes mange romaner om at miste ved dødsfald. Kattefugl handler også om at miste, men om det underbelyste limbo der opstår, når den man mister, stadig er der.Flugtbilisten efterlader den unge mand med hovedet i asfalten. Familien bliver kontaktet. Ord som koma, hjerneskade og genoptræning bliver fra da af en fast bestanddel af deres liv. Det står efterhånden klart, både for familien og den japanske kvinde, der elskede ham, at han aldrig kommer tilbage. Hvem er han nu? Kan man sørge over en, der overlevede? Hvor gør man af vreden?Den unge mands søster drager læseren med på jagt efter svar, ind i en labyrintisk roman, der går gennem København og Berlin, overfløjet af både lærker og vandrefalke.Kristiane Hauer (f. 1975) debuterede i 2002 med romanen går under går over går. Den autofiktive roman Kattefugl er hendes fjerde skønlitterære bog.”Jeg er vild med Kristiane Hauers roligt registrerende stil, hvor følelser ikke ’fortælles’, men stille og stærkt får lov til at folde sig ud hos læseren”* * * * * Dagbladenes Bureau”Fin og følsom roman om sorgens snoede nervetråde … en lille bog, der sætter lange tanketråde hos læseren” ♥ ♥ ♥ ♥ Politiken”Kattefugl gør den morale tydelig, at vi hver eneste dag kan blive udsat for andres ødelæggende uansvarlighed. På den måde handler romanen i princippet om os alle”* * * * Kristeligt Dagblad
Fysioterapi er i dag en anerkendt del af det danske sundhedsvæsen. Fysioterapeuter behandler årligt omkring 700.000 patienter på sygehuse, i kommuner og privat praksis, og har ph.d.-grader, er professorer og udfører forskning på højeste internationale niveau.Sådan har det ikke altid været. Udviklingen frem mod nutidens moderne fysioterapi startede for 100 år siden, da omkring 400 massøser stiftede Den almindelige danske Massageforening. Massage var et fag for enlige frøkener, der ville være selverhvervende, og de betalte for deres uddannelse, der var autoriseret af Lægeforeningen.Massøserne havde fra begyndelsen en stærk standsfølelse, og i 100 år i bevægelse fortælles første gang historien om, hvorledes de satte en udvikling gang, der kom til at præge det danske sundhedsvæsen og vores forståelse af sundhed.I årtier kæmpede massøserne for anerkendelse som faggruppe, inden de i 1952 kunne kalde sig fysioterapeuter. De kæmpede med lægerne om kontrollen over faget, til de i 1968 fik statsautorisation. De kæmpede for en akademisk uddannelse, som de fik i 2002, og for retten til på egen hånd at stille diagnoser og behandle patienter, hvilket først blev en realitet så sent som i 2007.100 år i bevægelse er en professionshistorie, der er vævet ind ikke kun i sundhedsvæsenets, men i hele det danske samfunds udvikling fra slutningen af 1800-tallet og frem til i dag.Kurt Jacobsen er dr.phil. og professor i historie ved Copenhagen Business School, CBS. Han er bl.a. medforfatter til Ve og Velfærd. Læger, sundhed og samfund gennem 150 år (2. udg. 2017) og Velfærdens pris. Arbejderbeskyttelse og arbejdsmiljø gennem 150 år (2011).
Viden om normal aldring og ældre mennesker, gerontologi, ervigtig for forståelse af ældre mennesker som sundhedsprofessionelle møder ideres arbejdsliv; det gælder både viden om ældre på samfundsniveau og påindividniveau. Udgangspunktet for denne bog er, at det er normalt at ældes, atskrøbelighed som følge af alder er normal, og at det er normalt at blive ældrei den vestlige del af verden. Bogen ønsker at give både studerende, undervisereog sundhedsprofessionelle indblik i og forståelse af aldring, ældre og livetsom ældre ud fra en række udvalgte perspektiver og primært inden for enskandinavisk kontekst. Denne antologi kan som helhed ses som et kalejdoskopisk blikpå aldring, ældre og livet som ældre, som søger at indkredse gerontologi bredt,hvor de enkelte kapitler går i dybden i de konkrete foci. Kapitlerne er alle skrevet af forfattere, som harspecialiseret sig og/eller forsker i aldring, ældre og livet som ældre fraforskellige videnskabelige og professionelle positioner i håb at gribe etmangfoldigt blik og forståelse af ældre mennesker. Bogen henvender sig primærttil studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelser på desundhedsfaglige og social(pædagogiske) områder samt til sundhedsprofessionelle,som arbejder med ældre mennesker. Bogen henvender sig ligeledes tildiplomstudierne inden for de sundhedsfaglige og social(pædagogiske) områder, ogmaster-/kandidatstuderende med specifik interesse inden for ældreområde.
A guide to the EMT-Paramedic exam. It helps you think through pre-hospital medicine while covering every must-know topic on the exam - from pharmacology to hazardous materials awareness. Each chapter begins with a clinical scenario followed by a bulleted overview of key topics and is summarized by chapter-ending Q&As.
Økologi – landbrug, mad og bæredygtighed præsenterer og diskuterer økologien som begreb og som faglig praksis. Bogen er blevet til ud fra et ønske om at ruste professionelle madaktører til at arbejde kvalificeret med økologi, men kan også være relevant for studerende på videregående uddannelser, elever på landbrugsskolerne eller generelt for dem, der ønsker at blive klogere på begrebet. Økologi og holdninger til økologi møder vi alle i vores hverdag, og det er bydende nødvendigt, at så mange som muligt klædes på til at deltage i og præge debatten.Bogen er opdelt i tre dele: Det økologiske landbrug Det økologiske køkken Økologi i samfundsmæssigt perspektivDe mange forfattere er med hver deres faglighed inddraget for at belyse temaer såsom biodiversitet, etiske dilemmaer, omlægning til økologisk køkken, sundhedsbegrebet og smag.
At uddanne sig til og arbejde i en profession, der har med andre mennesker at gøre, indeholder en kompleksitet, der fordrer refleksion i samtaler med studerende, patienter, klienter og kollegaer, fordi hver situation er unik.Refleksion er et begreb, hvis substans er svær at indfange. Refleksion er i litteraturen defineret lige fra almindelige tanker til forandringer i tidligere forståelser og frigørelse fra undertrykkende magtstrukturer. I uddannelse anvendes refleksion som indikator for, at der sker læring, og til at sikre en integration mellem teori og praksis. For sygeplejersker er det fx vigtigt at indarbejde egne erfaringer og teoretiske viden for at forstå plejesituationen og foretage kliniske beslutninger.Med revisionen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og dermed med den nye bekendtgørelse er refleksion eksplicit fremhævet, og der kommer derfor større fokus på refleksionsbegrebet i uddannelsen og på de studerendes evne til at reflektere i såvel teori som i den kliniske undervisning. Det betyder, at de studerende skal have en grundlæggende viden om og forståelse af refleksionsbegrebet, samtidig med at færdighederne i forhold til refleksion skal indøves.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.