Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Sygepleje og paramedicinske fag

Her finder du spændende bøger om Sygepleje og paramedicinske fag. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - En grundbog i praksisformidling
    af Hans Lund, Hanne Albert, Bente Hovmand, mfl.
    144,95 - 257,95 kr.

    "Omsider har vi her fået en bog, som på glimrende vis formidler, hvordan man faktisk anvender det at skrive en case rapport om sin praksis.""Bogen formår i høj grad at beskrive forskelle og ligheder mellem det at forske og det at skrive en case rapport, og forfatterne formår at fremstille metoden som tilgængelig og overkommelig."

  • af Anja Semke & Henrik Wiben
    307,95 kr.

    Personlige kompetencer spiller tæt sammen med de faglige kompetencer i enhver erhvervsuddannelse, men mange opfatter det som lidt sværere at arbejde med. For hvad er personlige kompetencer egentlig?Personlige kompetencer i EUD giver et bud på, hvordan eleverne kan arbejde med de vigtigste personlige kompetencer i uddannelsen.Bogen er delt op i otte kapitler, som tilsammen rummer 18 temaer. Der er så forskellige temaer som fx samarbejde, at tro på sig selv, at være kreativ og nysgerrig og at klare sig godt til eksamen.Hvert tema starter med en historie fra det virkelige liv. Denne historie bearbejdes med relevant teori og munder ud i opgaver, eleven kan arbejde med, for at styrke den personlige kompetence, temaet handler om. I den tilhørende i-bog er der yderligere inspiration til underviserne.Bogen kan med fordel inddrages som en del af undervisningen i den mere fagrettede undervisning og bidrage til fastholdelse af eleverne i uddannelsen.

  • af Joyce Travelbee
    397,95 kr.

    Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje er en oversættelse af Interpersonal aspect of nursing som Joyce Travelbee skrev i 1966. Mellemmenneskelige aspekter i sygepleje er skrevet på baggrund af et eksistentialistisk menneskesyn ud fra den overbevisning, at det er vigtigere at fokusere på, hvad der sker med mennesker i sygeplejen end at fastholde en professionel afstand mellem sygeplejerske og patient. Joyce Travelbee uddyber, hvad der kendetegner mennesket og hvilken betydning, det har. Hun beskriver forholdet i lighed med et terapeutisk forhold, hvor hun fastholder sygeplejens egenart. Joyce Travelbee levede fra 1926-1973. Hun blev uddannet sygeplejerske 1946 på Charity Hospital School of Nursing i New Orleans, blev bachelor i sygeplejerskeuddannelse ved Louisiana State University i 1956 og master i sygepleje ved Yale Universitet i 1959. Hun var gået i gang med et udarbejde en doktorafhandling i Florida i 1973, da hun døde efter en kort sygdomsperiode. Ved sin død var hun leder af den videregående uddannelse (the graduate education) ved Louisiana State University School of Nursing.

  • - kulturmøder i praksis
    af Thomas Hylland Eriksen & Torunn Arntsen Sørheim
    358,95 kr.

    Forfatternes ærinde med denne bog er at bidrage til en bedre interkulturel forståelse. De gør det ved at uddybe og nuancere centrale begreber, der knytter sig til forståelsen af det multietniske samfund.  I første del gives en teoretisk indføring i kulturforståelse og kontakten mellem de forskellige folkeslag, etnicitet og nationalisme.  Anden del behandler den konkrete virkelighed - kontakten mellem indvandrere og samfundet. Problemstillinger bliver beskrevet og belyst med udgangspunkt i de generelle og globale perspektiver, som er præsenteret i første del.  Bogens sidste kapitel indeholder opdateret statistik om asylansøgere og indvandrere og deres efterkommere i Danmark.

  • - tværfaglige perspektiver
    af Lisbeth Haastrup, Maria Bruselius-Jensen, Morten Kromann Nielsen, mfl.
    322,95 kr.

    Ernæring, mad og måltider er på menuen i en række kapitler, hvor børn er i fokus. Bogen rummer både ernærings-, samfunds- og humanvidenskabelige perspektiver på temaet mad i relation til børn.Første del giver indblik i børns ernæring og kostvaner, og i hvordan smagspræferencer udvikles og påvirkes. Fedmeproblematikken belyses gennem aktuelle forebyggelsestiltag, den fysiologiske baggrund for overvægt og det offentliges ansvar og indflydelse.Børns møde med mad i hjemmet, institutioner og skoler belyses i bogens anden del. Udviklingen af nye måltidsmønstre og børns relation til disse belyses i forhold til begreberne familie og institution, ligesom et folkesundhedsperspektiv bliver bragt i spil. Maddannelse, pædagogik og æstetik bliver italesat i bogens sidste del med konkrete forslag til, hvordan man kan arbejde med børn og mad i forskellige settings.Børn, ernæring og måltider – tværfaglige perspektiverhenvender sig til studerende på professionsuddannelsen i ernæring og sundhed, til studerende på læreruddannelsen og pædagoguddannelsen samt til alle færdiguddannede med interesse for børn, ernæring og måltider.

  • af Bente Bassett, Jette Ammentorp, Marianne Engelbrecht Lau & mfl.
    283,94 kr.

    Hvordan kan sundhedsprofessionelle planlægge og udføre forskellige typer af patientsamtaler i dagligdagen? Med afsæt i cases får du præsenteret de kommunikative udfordringer, man typisk oplever i mødet med patienter og pårørende. Desuden får du mange konkrete bud på, hvordan man som sundhedsprofessionel kan forbedre sin egen praksis.Den henvender sig til alle fagpersoner, der fører samtaler i sundhedsvæsenet. Den kan bruges til efter- og videreuddannelse, og den er velegnet som lærebog på medicinstudiet, på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser og på de erhvervsfaglige sundhedsuddannelser. Bogen kan bruges som opslagsbog, og samlet giver den et godt overblik over de mest relevante færdigheder, man har brug for, når man skal kommunikere professionelt med patienter og pårørende.I bogens kapitler er der gennemgående fokus på færdigheder. Først beskrives Calgary-Cambridge-Guiden, som udgør bogens videnskabelige grundlag. Herefter følger kapitler om forskellige typer af samtaler, der afspejler varierende kliniske situationer og patienttyper. De sidste kapitler beskriver, hvad man kan gøre for at opøve og træne praktiske kompetencer, og hvordan man kan arbejde med kollegial feedback. Det afsluttende kapitel redegør for bogens evidensgrundlag.

  • - Grundbog i sygeplejefaget
    af Susanne Rasmussen, Gitte Rohde & Nina Vahl
    331,95 kr.

    Nu udkommer en ny lærebog, der tager udgangspunkt i de sygeplejefaglige problemstillinger, der kan være inden for det geriatriske område. Geriatri – en lærebog for sygeplejestuderende henvender sig først og fremmest til studerende på sygeplejeuddannelsen, men er også nyttig for sygeplejersker i klinisk praksis.Bogen er opdelt i en række kapitler, som alle er skrevet af fagrelevante personer. Kapitlerne behandler emner som ernæring, bevægeapparatet, smerter og psykosociale forhold. Geriatri – en lærebog for sygeplejestuderende kan anvendes som et opslagsværk, der med sine mange illustrationer, tabeller og punktopstillinger er nem at slå op i, når der under eksamenslæsningen eller på klinikken opstår tvivl.

  • af Katrine Haase, Louise Solholt Pedersen & Louise Støier
    287,95 kr.

    Sygepleje – 400 quizspørgsmål kan understøtte en aktiv og motiverende læring. Du kan quizze alene eller i en gruppe med andre studerende. Spørgsmålene kan også bruges til eksamensforberedelse. Niveauet svarer til sygeplejerskeuddannelsen, og spørgsmålene er opdelt i otte kategorier: Grundlæggende sygepleje, Avanceret sygepleje, Procedurer, Etik & Jura, Historie & Sygeplejeteori, Kommunikation & Relationer, Udvikling & Forskningsmetode, Ledelse & Organisation.  Sygepleje – 400 quizspørgsmål er til brætspillet Questio, som skal købes særskilt. Men du kan også spille uden brætspillet. Her giver et korrekt svar 1 point, og der er 2 point, hvis du svarer korrekt på spørgsmålene med en gul stjerne.Spørgsmålene er udviklet af Katrine Haase, Louise Støier og Louise Solholt, som alle er sygeplejersker og Cand.cur. fra Aarhus Universitet. Katrine Haase er lektor ved Professionshøjskolen Metropol, Louise Støier er adjunkt samme sted, og Louise Solholt er adjunkt ved Professionshøjskolen Absalon.

  • af Jacob Rosenberg & Kristoffer Andresen
    358,95 kr.

    Mød velforberedt op på operationsstuen.Både som læge og sygeplejerske stifter man tidligt i karrieren bekendtskab med aktiviteten på operationsstuen, men det kan være vanskeligt at navigere i de hundredevis af kirurgiske instrumenter med forskellige navne samt de strenge hygiejniske forholdsregler."Kirurgiske instrumenter" er en gennemillustreret og opslagsvenlig guide til de mange instrumenter, der benyttes på forskellige kirurgiske specialer.Bogen indeholder:• Foto og beskrivelse af de mest brugte kirurgiske instrumenter generelt samt instrumenter til specialerne gastrointestinal kirurgi, urologi, gynækologisk kirurgi, plastikkirurgi og ortopædkirurgi. • En vejledning i adfærd og procedurer på operationsstuen, såsom steril påklædning og kirurgisk håndvask. Målgruppen for bogen er både læger og plejepersonale på operationsstuen.OM FORFATTERNEKristoffer Andresen Cand.med., ph.d. Kristoffer Andresen forsker i behandlingen af lyskebrok med fokus på kroniske smerter og gener. Han har skrevet flere tidsskriftartikler inden for kirurgi. Jacob Rosenberg Cand.med., dr.med. Jacob Rosenberg er professor i kirurgi ved Københavns Universitet og overlæge ved Herlev/Gentofte Hospital. Han forsker i forskellige aspekter af kirurgiske sygdomme med fokus på optimering af kirurgiske behandlinger og patientforløb.

  • af Susan Bermark & Britta Østergaard Melby
    296,94 kr.

  • - Det begrebsmæssige grundlag
    af Gary Kielhofner
    349,95 kr.

    Ergoterapi er en hjørnesten i ergoterapeutisk faglitteratur. Den findes nu i tredje reviderede udgave, oversat og bearbejdet fra den amerikanske fjerde udgave, og den nye udgaves titel har fået tilføjelsen ”i praksis”. Det understreger bogens fokus på ergoterapi som praktisk profession og på, hvordan begrebsmæssige viden kan underbygge praksis.   Den nye udgave er opdateret med adskillige nye kapitler, cases og illustrationer og ajourført i forhold til ny viden og relevant terminologi.

  • - Mesterlighed og styrke i klinisk sygeplejepraksis
    af Patricia Benner
    287,95 kr.

    Bemærk at denne udgave er et genoptryk af 1. udgave, men med en anden type omslag. Af produktionstekniske årsager er bogen forsynet med et nyt ISBN-nummer og defineres dermed som en ny udgave. Indholdet er dog nøjagtig det samme som i 1. udgaven. Fra novice til ekspert er Patricia Benners banebrydende bog fra 1984 - den bog hvori indlæring og praktisk viden sættes i perspektiv. Med baggrund i Dreyfus-brødrenes teori viser hun gennem eksemplariske eksempler, hvordan sygeplejerskearbejdet ændrer sig med større viden og erfaring. Den erfarne og reflekterende sygeplejerske er således en afgørende faktor for udviklingen af den praktiske kliniske sygepleje. Patricia Benners teori har haft stor indflydelse på diskussioner blandt sygeplejersker og i sygeplejeadministrationer - også her i Danmark. Fra novice til ekspert indgår i Munksgaards sygeplejeteoretiske bibliotek. Bogen henvender sig til sygeplejersker og andre med interesse for fagets udvikling.

  • af Jan Bonde, Anni Roikjær, Mette Rosendahl-Nielsen & mfl.
    268,95 kr.

    Intensiv terapi er behandling, observation, diagnostik og pleje af patienter med svigt eller truende svigt af et eller flere organsystemer.Intensiv terapi og sygepleje tager udgangspunkt i kroppens organsystemer. En række kapitler behandler de forskellige organsystemer, og fokus er i disse kapitler lagt på at opdage dysfunktion og/eller et truende svigt af organsystemet. Årsager til, symptomer på og diagnostik af forstyrrelser i eller svigt af organsystemet beskrives. Desuden forklares om monitorering, behandling og pleje af patienten, og der er grundige beskrivelser af anvendte monitoreringsmetoder.Bogen indeholder også en række mindre kapitler om medicinadministration, sedation og smertebehandling, ernæring samt væske- og elektrolytbehandling. I disse kapitler er vægten lagt på at forklare, hvilke særlige forhold man skal være opmærksom på, når det drejer sig om kritisk syge patienter.Endelig indeholder bogen et større kapitel om infektioner. Her beskrives årsager til nedsat immunforsvar hos intensivpatienter og symptomer på og udredning af infektioner hos denne gruppe. Kapitlet indeholder også særlige afsnit om infektiøse lungelidelser, sepsis, systemisk inflammatorisk responssyndrom og multiorgandysfunktion.Bogen er forsynet med en liste over de anvendte forkortelser, og et omfattende register gør, at den også er velegnet som opslagsbog.Bogen er skrevet til sygeplejestuderende, men den kan også anvendes som en introduktion til området af medicinstuderende og sygeplejersker ved specialuddannelsen i intensiv sygepleje. Nye sygeplejersker på intensiv afdeling og sygeplejersker, som ønsker at få genopfrisket deres viden om intensiv terapi, kan også læse med.

  • af Kari Martinsen
    247,95 kr.

    En diskussion af den betydning omsorgsfagene tillægger videnskaben i mødet med mennesker i forskellige livssituationer

  • - Når menneskelighed er et arbejde
    af Jacob Birkler
    197,95 kr.

    Omsorg udgør kernen i sygeplejerskens arbejde. Men hvad er omsorg, og hvordan drager sygeplejersken omsorg for patienten? Bogen er skrevet til sygeplejerskestuderende og sygeplejersker, der ønsker at blive klogere på emnet.  Formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, udtaler om bogen:"Bogen giver en grundig indføring i forståelsen af omsorg og beskriver, hvordan omsorg får en værdifuld plads i vores sundhedsvæsen for patienternes skyld. [… ] Bogen er samtidig en anerkendelse til alle de sygeplejersker, som hver eneste dag med og mod systemer kæmper for at bringe omsorgen og sygeplejen i spil til gavn for patienterne."Bogen leverer en systematisk beskrivelse af omsorgens værdi og praksis, så det bliver klart for læseren, hvilken plads omsorg bør få i det danske sundhedsvæsen. I alle bogens eksempler refereres til sygeplejerskers professionelle virke, og de sygeplejerskestuderende får på den måde et indblik i fagets kernefelt. Med fokus på sygeplejefaget bliver det beskrevet, hvordan der gennem patientomsorgen udspringer nogle sygeplejefaglige opgaver, som kun sygeplejersker kan varetage. Der er tale om et originalt bidrag til sygeplejefaget, og bogen tilstræber at fungere som referenceværk til forståelse af omsorgens væsen.

  • af Henrik Andersen, Inge Olsen & Susanne Piilgaard Hallin
    367,95 kr.

    En grundbog til faget ”Farmakologi og medicinhåndtering".Bogen er skrevet til dig, som skal være social- og sundhedsassistent.I bogens indledende del beskrives den almene farmakologi, medicinhåndtering og medicinpædagogik. I denne del er særligt lagt vægt på samarbejdet med borgeren/patienten og de vejledende og pædagogiske opgaver, der knytter sig til opgaverne vedrørende medicinhåndtering.I den sidste del af bogen gennemgås udvalgte dele af den specielle farmakologi. Der er her lagt vægt på at give et overskueligt overblik over de vigtigste hovedgrupper og præparater og at koble til elevernes viden om kroppens anatomi og fysiologi.Bogen indeholder også en eNøgle, som giver adgang til en digital udgave af bogen (iBog). I iBogen er der supplerende materiale i form af fx lydfiler, film, opgaver og mulighed for at tage noter.

  • af Steen Hundborg
    493,95 kr.

    FADL’s Forlag udgiver nu bind 4 i det store sygeplejeværk af Steen Hundborg, som er målrettet sygeplejerskeuddannelsens seneste bekendtgørelse, og det store værk har fokus på klinisk beslutningstagning, klinisk lederskab og patientinvolvering - og nu akutte tilstande. Lærebogen i fire bind kan anvendes gennem hele uddannelsen. Målgruppen er sygeplejestuderende, sygeplejersker, kliniske vejledere og andre som ønsker en opdateret sygeplejefaglig viden.Fjerde bind handler om sygepleje og akutte tilstande. Der fokuseres på teori og og klinik i forskningsbaserede sygeplejefaglige områder, som har indflydelse på akut sygepleje. Læseren får en bred og nuanceret indføring i problemstillinger, der knytter sig til akutsygeplejen.Forfatterne har inddraget patientinvolvering, klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen, hvor det forekommer relevant. I firebindsværket er der 94 kapitler, som kan anvendes i både den teoretiske og kliniske del af uddannelsen. Hvert kapitel er på 20–25 sider, og de er alle pædagogisk designet med resuméer, faktabokse, cases og referencer til de andre bind. Bøgerne inddrager den nyeste forskning, og 129 forfattere med specifikke akademiske kompetencer har bidraget med at skrive kapitlerne, som også er blevet bedømt af lektorer og sygeplejestuderende. Det nye firebindsværk er tiltænkt som den nye, pensumdækkende lærebog til sygeplejerskeuddannelsen.

  • - Forflytnings- og arbejdsteknik
    af Marianne Mogensen & Maiken Böcher
    487,95 kr.

    Ergonomi - Forflytnings- og arbejdsteknik handler om, hvor vigtigt det er at hjælpe patienter med at flytte og bevæge sig. Der er samtidig fokus på, hvilke teknikker der skal bruges i arbejdet for at undgå arbejdsskader. Denne bog indeholder viden, løsningsforslag og forflytningsteknikker, der hjælper sundhedspersonalet, men i sidste ende også patienten og borgeren.Forfatterne Maiken Böcher og Marianne Mogensen er begge fysioterapeuter og har mange års erfaring som undervisere. Ergonomi - Forflytnings- og arbejdsteknik er derfor en lærebog henvendt til bl.a. sygeplejestuderende og studerende på andre sundhedsfaglige uddannelser. Bogen egner sig som opslagsværk, da den indeholder et omfangsrigt stikordsregister, og dens mange illustrationer gør den indbydende for læseren.

  • af Anja Semke & Henrik Wiben
    148,95 - 232,95 kr.

    En i-bog er en digital udgave af den trykte bog, suppleret med digitale værktøjer, fx oplæsning, søge- og notefunktion.I-bogen kan læses på pc og tablets.Håndbog i forflytninger er en opslagsbog om forflytninger i omsorgsarbejdet. Bogen rummer en række opslag, der dels illustrerer og dels forklarer, hvordan forskellige typer af forflytninger kan udføres. Vejledningerne til forflytninger indeholder også forslag til brug af hjælpemidler samt overvejelser om inddragelse af borgerens ressourcer. Bogen har desuden generelle afsnit om arbejdsstillinger og hjælpemidler til forflytning.Bogen kan anvendes af elever i sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse samt plejepersonale og pædagogisk personale ansat i praksis. 

  • af Hans Lund, Ane Friis Bendix, Merete Labriola, mfl.
    637,95 kr.

    Klinisk reumatologi tager som i første udgave udgangspunkt i de problemstillinger, den viden og de spørgsmål, som ergo- og fysioterapeuter stiller i relation til reumatologien. I denne 2. udgave af lærebogen er der sket betydelige ændringer, både omkring de enkelte afsnit og det indholdsmæssige. Først og fremmest er strukturen ændret i hele bogen, idet den nye udgave er opdelt i fire dele: 1) Generelle forhold, 2) De reumatiske sygdomme, 3) Undersøgelsesprincipper i reumatologi og 4) Rehabilitering. Opdelingen betyder bl.a., at en gennemgang af den ergo- og fysioterapeutiske behandling er flyttet fra gennemgang af den mere konkrete sygdom til mere generelle beskrivelser i del 4. Der er tilstræbt stor tværfaglighed repræsenteret ved mange kapitler, og foruden de tværfaglige videnskabelige aspekter er der fortsat også lagt vægt på en meget pædagogisk fremstilling. Det er håbet at fremme god og optimal diagnostik, behandling og rehabilitering i forbindelse med bevægeapparatets almindelige sygdomme. Bogens primære målgruppe er ergo- og fysioterapeutstuderende, men også de færdiguddannede terapeuter, læger og andre faggrupper kan have stor nytte af den.

  • - senfølger og andre udfordringer efter afsluttet kræftbehandling
    af Bobby Zachariae & Mimi Yung Mehhlsen
    147,95 - 307,95 kr.

    Senfølger til kræft- en lærebog om håndtering af udfordringer efter kræftbehandlingMed denne bog får sundhedsprofessionelle en større forståelse for og indsigt i, hvordan de kan udrede, behandle og møde patienter med de symptomer, reaktioner og senfølger, som de har i livet efter en kræftsygdom.På tværs af forskellige kræftsygdomme og -behandlinger beskriver Livet efter kræft tilgange til håndteringen af senfølger, og læseren får en indgående forståelse for, hvordan de biomedicinske og psykosociale faktorer har indflydelse på patienter og pårørende. Derudover præsenteres validerede, enkle og tilgængelige vurderingsredskaber, interventioner og anbefalinger, som effektivt skaber optimal relation mellem den professionelle og patienten.Bogen henvender sig til studerende inden for sundhedsuddannelserne og de sundhedsprofessionelle, som er i kontakt med kræftpatienter på diagnosetidspunktet, i behandlingsforløbet og i det livslange forløb efter en kræftsygdom.Bogen er redigeret af Bobby Zachariae og Mimi Yung Mehlsen.

  • af Anne Sabers, Jørgen Alving & Peter Uldall
    307,95 kr.

    Epilepsi - en basisbogDenne bog er en gennemgribende opdateret version af Basisbog i epilepsi fra 2006.Nærværende bog er foruden ajourføringen udvidet med et historisk kapitel. Bogen omhandler både børn og voksne og gennemgår principperne ved udredning og klassifikation af epilepsi samt medicinsk og kirurgisk behandling.Bogen har et særligt afsnit for praktiserende læger, som specielt fokuserer på diagnose og henvisningssituation samt de hyppigst forekommende medicinske interaktioner, som man møder i almen praksis. Bagest i bogen er et appendix med gennemgang af alle antiepilektika, som anvendes ved behandling. Dette appendix er udarbejdet for at kunne give læseren en hurtig oversigt over de farmakologiske egenskaber ved de enkelte antiepileptika.

  • af Erik Riiskjær
    217,95 kr.

    I patientens fodspor er en personlig frontlinjeberetning om den ældre patients møde med det moderne sundhedsvæsen. Det er en rørende og tankevækkende fortælling, der bør læses af alle typer sundhedsprofessionelle og ledere i sundhedsvæsenet, ligesom den er relevant for politikere og andre, som deltager aktivt i den offentlige debat.Bogen følger i fodsporene på en 98-årig kronisk hjertepatient på tværs af specialer og sektorer over et forløb på 20 måneder. Det giver anledning til en organisatorisk analyse, som kaster nyt lys over afstanden mellem politiske idealer og virkeligheden for mange borgere og sundhedsprofessionelle i Danmark.Det er en klar dagsorden, at gamle og kronisk syge borgere skal ud fra sygehusene. Men spørgsmålet er, om vores sundhedsvæsen endnu kan håndtere denne reelt meget gennemgribende reform. Bogen er fortalt af en pårørende, der fulgte patienten hele vejen fra praktiserende læge over det kommunale sundhedstilbud til indlæggelse på et højspecialiseret hospital – og tilbage igen og igen.

  • af Ben Nielsen & Helle Barbesgaard
    337,95 kr.

    At tage kliniske beslutninger er komplekst, og der findes ikke en enkel måde at lære det på. Formålet med ”Klinisk beslutningstagen” er derfor at kaste lys over de mange perspektiver, der kan anlægges på området. I bogen præsenteres generelle perspektiver som fagligt skøn og modeller til beslutningstagen samt et psykologisk, et etisk og et juridisk perspektiv. Der er fokus på kliniske beslutninger sammen med pårørende, sårbare grupper i samfundet, patienter med multisygdomme og patienter i akutte sygdomsforløb. Afslutningsvis bringes et nutids- og fremtidsperspektiv på digitale kliniske beslutninger. Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende i kliniske og teoretiske undervisningsforløb og dækker hele uddannelsen. Kapitlerne er praksisnære med cases og eksempler i relation til klinikken. Nogle kapitler henvender sig overvejende til studerende i starten af uddannelsen og andre kapitler til senere i uddannelsen. Sygeplejersker og undervisere i sygepleje samt andre sundhedsprofessionelle vil også kunne finde inspiration i bogen.

  • af Ditte Høgsgaard, Benedikte Vilslev Petersen, Hans Krab Koed, mfl.
    283,94 kr.

    Undervisning på professionsuddannelser er en grundbog, som henvender sig til adjunkter på professionshøjskoler og erhvervsakademierne, og som samtidig tilbyder et godt fundament for alle, der arbejder med undervisning i både teoretisk og praktisk sammenhæng. Bemærk, at da bogen henvender sig til undervisere, udleverer vi som udgangspunkt ikke frieksemplarer af bogen. Bogen beskriver praksisinddragende, udviklingsorienteret og forskningsbaseret undervisning, og den besvarer, hvordan man: forbereder sin undervisning fagligt og pædagogisk tilpasser sin undervisning til de studerendes erfaringsniveau vejleder og giver feedback bedømmer professionelle kompetencer ved eksamen medvirker til organisationsudvikling holder sig internationalt orienteret gør sig lektorklar fortsætter sin udvikling som underviser på sigtBogen tager afsæt i kravene til en lektoranmodning, ligesom den kan bruges som guide og inspirationskilde i en travl hverdag. Som underviser på en professionshøjskole har man en bred vifte af opgaver. Men i sidste ende bruger man hovedparten af sin tid sammen med de studerende. Hvad enten vi taler om studerende på grunduddannelser eller studerende på efter- og videreuddannelser, er det vigtigt med praktiske og teoretiske ideer til, hvordan man kan tilrettelægge gode undervisningsforløb – med det rette niveau og det rette udbytte.Da bogen henvender sig til adjunkter, udleverer vi som udgangspunkt ikke pensumeksemplarer af bogen.

  • - Redskaber til kommunikation på arbejdspladsen
    af Carsten Hansen
    237,95 kr.

    En bog til medarbejdere på bl.a. det pædagogiske område og sundhedsområdet. Bogens omdrejningspunkt er kommunikationen mellem medarbejdere på alle niveauer, og bogen kan derfor bidrage til et bedre arbejdsmiljø.Bogen er praksisrettet, den er let tilgængelig og indeholder en lang række modeller, der kan hjælpe til at forstå, hvad der sker i forskellige situationer, hvor der kommunikeres. Desuden indeholder den konkrete redskaber, der kan hjælpe den enkelte til en klarere og mere målrettet kommunikation.Bogen omhandler bl.a. samarbejde, aktiv lytning, at kunne sige nej, feedback, konflikter og den vanskelige samtale.

  • - Baggrund; belastning; behandling
    af Nina Brünés, Nanna Kappel & Bjarne Stenger Elholm
    296,94 kr.

    Mennesker med alkoholproblemer giver et overblik over alkoholproblemers baggrund, de belastninger der er forbundet hermed i forhold til sundhed og sygdom og hvilke behandlingsmuligheder, der eksisterer for mennesker med alkoholproblemer og deres familie.Bogen, som er delt op i tre dele, er bygget op som en antologi med bidrag fra forskellige specialister inden for området. Den første del beskæftiger sig med baggrunden for alkoholproblemernes opståen, herunder den danske alkoholkultur og de fordomme, som mennesker med alkoholproblemer ofte mødes med.Anden del beskæftiger sig med de fysiske og psykiske belastninger, som et stort forbrug af alkohol medfører. Her bedrives bl.a. den neurofysiologiske afhængighed, psykisk komorbiditet og de følgevirkninger, der er forbundet med stort alkoholindtag.Den tredje del omhandler de forskellige behandlingsmuligheder, mennesker med alkoholproblemer kan tilbydes, både i forhold til alkoholafhængighed og abstinenssymptomer. Denne del belyser endvidere nogle af de særlige udfordringer, der er i forhold til behandling af socialt udsatte med alkoholproblemer.Bogen henvender sig til sundhedspersonale, der i deres arbejde møder mennesker med alkoholproblemer. Den kan også anbefales til studerende og undervisere inden for professionsbacheloruddannelserne på sundhedsområdet samt sundhedsfaglige diplomuddannelser. Bogen vil ligeledes kunne anvendes inden for mange andre professionsuddannelser, fx pædagog, socialrådgiver, lærer m.v.

  • - The primacy of Caring
    af Patricia Benner & Judith Wrubel
    430,95 kr.

    Bogen er bemærkelsesværdig, fordi den formidler en sygeplejeteori, der udspringer af praksis, men også fordi den formidler en sygeplejeteoretisk vinkel på stress, mestring og omsorg, funderet i relationen mellem patienten og sygeplejersken.

  • - en grundbog
    af Charlotte Westerlin Nielsen, Helle Johnsen, Jytte Mørch Strømstad, mfl.
    267,95 kr.

    Den demografiske udvikling og følgerne af den internationale finanskrise gør, at sundhedsvæsenet er nødt til at ændre gennemgribende på den traditionelle tilgang til arbejdet. Udviklingen inden for medicin og teknologi går meget stærkt, og fremover kan stadig flere patienter og patientgrupper behandles. Sundhedsvæsenet bliver derfor økonomisk presset fra flere sider og må i højere grad indrette arbejdet efter devisen: ”Work smarter, not harder”. Desuden er det bedst for patienterne og billigst for samfundet, hvis vi behandler den enkelte patient hurtigt og rigtigt – første gang!Sundhedsinformatik – en grundbog giver en grundlæggende indsigt i den sundhedsinformatiske disciplin, som ligger i krydsfeltet mellem systemernes muligheder og brugerens anvendelse, altså mellem mål og middel. Bogen kan bruges i undervisningen, hvor de opstillede studiespørgsmål kan være udgangspunkt for en drøftelse af perspektiverne ved brugen af sundheds-it samt sundheds- og velfærdsteknologi, men bogen har også værdi som opslagsbog.Målgruppen er studerende på de tværfaglige professionsbacheloruddannelser (sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister etc.), men bogen kan også fint benyttes på universitetsuddannelser inden for fx it og sundhed. Desuden vil færdiguddannede, som arbejder med emnet, kunne få glæde af bogen.

  • - Undersøgelse af somatiske patienter
    af Merete Klindt Dekkers
    177,95 kr.

    Ergoterapeutisk undersøgelse giver en systematisk gennemgang af de undersøgelsesprocedurer og -redskaber, som ergoterapeuter anvender i forhold til patienter med somatisk betingede aktivitetsproblemer. Fokus ligger især på de fysiske undersøgelsesfaktorer og til dels på de kognitive.I denne 2. udgave er det tilstræbt at bibeholde en lille handy brugsbog, hvor anvisninger til, hvordan man skal udføre en undersøgelse, stadig står i højsædet, samtidig med at undersøgelserne er baseret på gældende evidens.Bogens primære målgruppe er ergoterapeutstuderende og ergoterapeuter, der arbejder med patienter og klienter, der har aktivitetsproblemer af fysisk og somatisk karakter.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.