Filosofihistorie, filosofiske traditioner

Hvad vil det sige at være menneske? Svend Brinkmann giver svar på dette spørgsmål ved at fortælle historien om den unge, introverte Andreas, der tager på dannelsesrejse gennem Europa. På sin rejse bliver drengen klogere på, hvad mennesket er for et væsen – både på godt og ondt. Han møder mennesker undervejs, som gør ham klogere på livet, men han bliver også stimuleret af at stå ansigt til ansigt med berømte værker fra Europas kunst- og kulturhistorie, der fortæller noget om, hvem vi er som mennesker. Med på turen medbringer han et manuskript, som introducerer ham og læseren til seks måder at iagttage mennesket på: det biologiske menneske: Homo sapiens, det fornuftige: Homo rationalis, det følsomme: Homo sentimentalis, det sociale: Homo socius, fremtidens menneske: Homo futuris, og det troende menneske: Homo religiosus. Brinkmann fremhæver ikke specifikt ét af disse perspektiver, men viser, at de alle er nødvendige for at begribe mennesket i sin helhed. Med udgangspunkt i disse menneskebilleder præsenteres Andreas – og læseren med ham – for de store filosoffer og videnskabsfolk i den europæiske kulturhistorie. Læseren – ung eller gammel – får en lettilgængelig introduktion til den europæiske filosofi og til Brinkmanns egne tanker om, hvad det er at være menneske.

Vi er gået fra forbudssamfund til påbudssamfund, fra regler til idealer. Det er egentlig ikke, fordi de unge har gjort noget forkert, de har bare aldrig gjort nok. Derfor er det heller ikke længere skylden, men skammen og utilstrækkeligheden, der fylder i dag.Utilstrækkelig er skrevet til de pligtopfyldende og samvittighedsfulde unge, der forsøger at gøre det godt, men som alligevel siger ”Det er min egen skyld”. Til den skoleudmattede, for hvem intet er godt nok, hvis bedre er muligt. Til dig, der føler dig forkert, selvom du forsøger at gøre alting rigtig.Derfor er Utilstrækkelig er samtidig velegnet for enhver forælder eller underviser, der arbejder med unge, og som ønsker en bog, der ikke kun taler om den unge, men direkte til den unge.

Symbolsk roman om en pestepidemi, der i 1940'erne bryder ud i byen Oran i Algeriet.

En ung franskmand i Algeriet, Meursault, lever et ganske almindeligt hverdagsliv, indtil han en dag på grund af tilfældige omstændigheder skyder et menneske, han overhovedet ikke kender. Alt, hvad der sker omkring Meursault, oplever han på en underlig søvngængeragtig måde uden rigtig at forstå meningen med hverken det, sig selv eller verden. Han skelner ikke mellem godt og ondt. For ham har alle handlinger samme gyldighed. Romanen er nyoversat af Hans Peter Lund.

Mange forbinder eksistentialismen med efterkrigsforfattere som Jean-Paul Sartre, Albert Camus og Simone de Beauvoir, men den havde også rod i Kierkegaards og Nietzsches tænkning. Et kernespørgsmål for eksistentialisterne er: Hvad vil det sige at være menneske? Et andet fælles udgangspunkt er erkendelsen af, at man ikke kan tænke sig frem til et meningsfuldt liv – det er de konkrete erfaringer, der tæller. For eksistentialisterne står mødet, konfrontationen, relationen derfor i centrum. Som mennesker bliver vi kort sagt til i kraft af at træffe valg og involvere os i hinanden. Eksistentialismen er en praktisk livsfilosofi. ”Meningen med det hele” præsenterer de væsentligste tænkere og temaer i den eksistentialistiske tradition. Vi har brug for at genopdage eksistentialismen i en tid, hvor digitale medier vænner os til at tænke meget kortsigtet, og hvor vi er fokuseret på forbrug og underholdning, hævder forfatteren. Bogen stiller løbende refleksionsspørgsmål til læseren og tager udgangspunkt i genkendelige cases. OM FORFATTEREN Jakob Holm (f. 1973) er litterat. Har undervist i dansk sprog og litteratur – herunder Søren Kierkegaard og andre eksistentialister – ved The University of Texas i en årrække og er nu presseattaché ved den danske ambassade i London. Tilknyttet Weekendavisen som anmelder og skribent.

FYSIKKENS FILOSOFI er en biografisk oversigt over fysikkens historiske udvikling fra antikkens naturfilosofi og frem til nutidens moderne teoretiske fysik. Værket beskriver de helt store personligheder, deres banebrydende bidrag til fysikken, og hvordan deres teorier ændrede forståelsen af verden i deres samtid og tiden derefter. FYSIKKENS FILOSOFI er, ud over at være en beskrivelse af de grundlæggende principper i de ofte komplicerede teorier, også en indføring i de filosofiske og erkendelsesteoretiske aspekter af den fysiske forskning – hvad fysikken betyder for vores tænkning, for hvad vi kan vide og ikke kan vide om realiteterne i den fysiske virkelighed.

’Enten-eller’ er ikke blot en klassiker inden for eksistentialistisk filosofi, men også et litterært værk man ikke kan komme udenom. Gennem sit smukke, finurlige og til tider drillende sprog peger Søren Kierkegaard på nogle helt essentielle aspekter af den menneskelige eksistens. Det er et værk, der både rummer humor og utrolig filosofisk tyngde. Eller som en af guldalderens største kulturpersonligheder, Johan Ludvig Heiberg’ formulerede det, så slog ’Enten-eller’ ned i ham som: "'Tankelyn, der pludselig opklare hele Sphærer af Tilværelsen'". ’Enten-eller’ er både et filosofisk og litterært mesterværk, og har siden sin udgivelse i 1843 været ét af de mest oversatte danske værker. "[...]'Enten-Eller' har fået klassikerstatus, fordi værket ikke blot var epokegørende ved sin fremkomst, men også siden har fået enorm betydning for blandt andet eksistentialismens udformning. Selvom bogen bestemt har litterære og filosofiske forbilleder hos blandt andre Heiberg, Sibbern og Poul Martin Møller – for nu blot at nævne nogle af de danske inspiratorer – så markerer bogen et nybrud, der gør det rimeligt at tale om tiden før og tiden efter 'Enten-Eller'." - Joakim Garff i Kristeligt Dagblad Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. "Enten-eller", "Begrebet angst" og "Frygt og bæven" er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.

Aristoteles begik selvmord ved at indtage stormhat. Heraklit blev kvalt i komøg. Bentham bad om at blive udstoppet efter sin død og er anbragt i en glasmontre på University College i London. De døde filosoffers bog er et katalog over næsten 200 filosoffers liv og død, fra det antikke Grækenland op til i dag – en enestående samling, der både er en skarp og underholdende introduktion til historiens største tænkere og en livsbekræftende undersøgelse af døden og derigennem livet og muligheden for menneskelig lykke. “Fantastiske og vidunderligt sjove fortællinger… Lad dig ikke skræmme af de mange århundreder – bogen er en fornøjelse at læse.” New York Times

Tysk-jødiske Hannah Arendt er en af det tyvende århundredes mest udbredte og originale tænkere, og ‘Åndens liv’ er hendes ufuldendte hovedværk, som hun skrev på til sin død i 1975. I ‘Åndens liv’, der var planlagt som et trebindsværk, men som på dansk udgives som ét bind, undersøger hun tanken selv, som den udfolder sig i det kontemplative liv. Til forskel fra sine tidligere skrifter, hvor hun fortrinsvis fokuserede på det aktive, politiske liv i den ydre verden, er dette værk anlagt som en afdækning af det indre liv, åndens liv, som af Arendt blev anset for at være det fundamentale. Ud af denne metafysiske undersøgelse kom et dybt originalt og udfordrende værk om at tænke, om at ville og om at dømme. Arendt står på skuldrene af traditionen, men altid modigt og selvstændigt - hun udfolder med sit eget pligtbud en dybt original “tænkning uden gelænder”. I ‘Åndens liv’ tænker hun i forlængelse af Aristoteles, Augustin, Immanuel Kant og Martin Heidegger, og stor opmærksomhed vies til Paulus, Epiktet, Thomas Aquinas, Duns Scotus, Hegel og Nietzsche.

Bodyfulness er den nye lillesøster til mindfulness. Bodyfulness lærer dig at lytte til din krop og trække vejret som en nyfødt. Bodyfulness inviterer dig til at give plads til dine følelser - både de lyse og de mørke. Og bodyfulness inspirerer dig til at dyrke livfuldheden og i sidste ende åbne til kærligheden. Bodyfulness er nærværstræning på en ny måde - mere kropslig og mere livfuld. Med denne praktiske bog udfolder Karina Helsted Moe principperne i et helt nyt system. En livsvej, der hjælper dig til at komme væk fra tankemylderet og ned i kroppen. Karina Helsted Moe (f. 1974) er uddannet fysioterapeut, psykoterapeut MPF og yogalærer (RYT 500). Hun har en international uddannelse som åndedrætsterapeut (Transformational Breath®). Karina Helsted Moe har siden 2001 afholdt kurser, retreats og klientforløb, hvor hun langsomt har udviklet den metode, som hun her i bogen udfolder under navnet bodyfulness. Læs mere: www.bodyfulness.dk "Vi er rigtig mange, der har brug for at komme fra tankerne og ned i kroppen. Med bodyfulness har jeg fundet en vej, der i den grad virker. Jeg er selv blevet undervist af Karina gennem mange år, hvilket har haft stor betydning både for mit arbejde som psykolog og mit liv i øvrigt. Karinas praktiske visdom kan tydeligt mærkes i denne bog, som man bare ønsker skal fortsætte og fortsætte." - Nina Jensen, psykolog, specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi

Lucius Annaeus Seneca var romersk tragedieforfatter, digter, filosof og statsmand. Han er forfatter til de filosofiske tekster: Om livets korthed. Om vrede. Om mildhed. Om sindsro, som her udgives i ét samlet værk som en del af Gyldendals Oldtidsserie. Bogen er med nyt forord af Niels Overgaard,  forfatter til Det hele handler ikke om dig selv. Antikke principper for et liv med sindsro, frihed og mening (2020).I Om livets korthed skriver Seneca om livets forgængelighed og hvordan man får det bedste ud af det, ved ikke at lade sig distrahere, eller spilde livet, fordi man tror det varer evigt. Seneca skriver indsigtsfuldt og relevant om hvordan mennesket ødsler det mest kostbare, som det har, bort – nemlig tiden. Fordi tiden ikke er materiel eller synlig.”Kortest og mest beklemmende er deres liv som glemmer fortiden, forsømmer nutiden og ængstes for fremtiden” skriver Seneca i sit filosofiske skrift, som en kærkommen påmindelse om at være til stede, om at huske og om ikke at frygte dét, man ikke kan kontrollere.Om vrede. Om mildhed. Om sindsro er tre centrale tekster i Senecas forfatterskab. Om vrede indeholder blandt andet en detaljeret beskrivelse af det menneskelige sind og hvordan sindet påvirkes. Senecas tanker om vrede er højaktuelle i dag, hvor en hård og barsk tone fylder mere i den offentlige debat. Seneca skrev Om mildhed til kejser Nero kort efter hans tronbestigelse i år 54. Teksten er Senecas forsøg på at overbevise kejseren om, at man når længst med mildhed, og at hvis man misbruger sin magt imod naturens orden, vil disse grusomheder blive vendt mod en selv. I Om sindsro skriver Seneca vedkommende om hvordan selvindsigt kan befri mennesket fra den ydre verdens omskiftelighed.

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for den verden, vi ser omkring os – med opbrud som fortegn for meget af det, vi før tog for givet. Og hvor klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem ”os” og ”dem” er blevet en del af vores hverdagsretorik. Vi lever med andre ord i en tid med fokus på, hvad der skiller os. Men hvad binder os sammen – ud over frygten? Er der også håb? Ja, lyder svaret. Folkelig vækkelse kan genopstå, og verden ophører næppe med at bevæge sig fremad. Denne bog giver ordet til en række af de skarpeste tænkere, både inden for filosofien og litteraturen. Under en række fælles temaer forholder blandt andre Marilynne Robinson, Salman Rushide, Anthony Giddens og Axel Honneth sig til den samtid, de lever i og er optaget af i deres værker og tænkning. Bogen er skrevet på baggrund af interviews, som Bjørg Tulinius og Michael Bach Henriksen har foretaget. Mødt: Salman Rushdie, Anthony Giddens, Amos Oz, Zygment Bauman, Mario Vargas Llosa, Charles Taylor, Per Petterson, Finn Skårderud, Ida Jessen, Dorthe Jørgensen, David Grossman, Axel Honneth, Marilynne Robinson, Hartmut Rosa, James Wood, John Gray, Patti Smith og Slavoj Zizek. Om forfatterne:Bjørg Tulinius, født 1964, har læst filosofi og er uddannet journalist. Tidligere redaktør ved DR og mediechef ved Aarhus Universitet. Siden 2015 journalist ved Kristeligt Dagblad. Michael Bach Henriksen, født 1974, er cand.mag. i litteraturhistorie og amerikanske studier. Tidligere underviser ved Aarhus Universitet. Foredragsholder og forfatter af flere bøger om amerikanske samfundsforhold og litteratur. Siden 2005 kulturredaktør ved Kristeligt Dagblad.

Du bestemmer ikke alt, hvad der sker i dit liv. Nogle gange slår livet kolbøtter og du skal håndtere kriser eller en grad af modgang, du ikke selv havde drømt om. Andre gange er livet fyldt af uendelige pligter og rutiner, der er tæt på at fortære al livskraft.Ingen kan bestemme eller forudsige, hvordan livet vil arte sig. Men det er muligt at blive bevidst om, hvordan du vil møde det.Epiktet var i sit liv først underlagt en tilværelse som slave, før han blev lærer i filosofi. Som repræsentant for stoisk livsfilosofi tilbyder han leveregler, der giver styrke til at håndtere livets skæbnesvangre øjeblikke og oplevelse af kaos.Stoicismen er populær som aldrig før i en tid, hvor mange oplever at blive presset fra alle sider. Det er oplagt med Epiktets originale værk at gå direkte til kilden og finde tanker om overblik, fornuft og mod til at gå imod strømmen. Kort sagt at opbygge en evig gyldig sindsro, der kan dæmpe al larmen.Med forord af Niels Overgaard, forfatter til Det hele handler ikke om dig.

Hvordan bliver man lykkelig? Og hvordan lever man på en ordentlig måde i en stadig mere kompleks tid?Svarene på de to spørgsmål hænger sammen. I hvert fald hvis man rådfører sig med nogle af antikkens store tænkere. For det gode liv, det lykkelige liv, handler mindre om, hvad man opnår, end hvordan man opnår det. Det handler mindre om, hvad man oplever, end hvordan man oplever det. Det handler mindre om ydre succes end om indre tilfredshed.Ifølge de store filosoffer fra antikken er lykke noget, man kan opnå ved at leve sit liv på den rette måde.I Mere er aldrig nok fortæller Niels Overgaard med udgangspunkt i de fire kardinaldyder – visdom, mådehold, retfærdighed og mod – og kærligheden, hvad vi moderne hverdagsmennesker kan lære af de gamle grækere og romere i vores bestræbelser på at leve lykkelige liv. Og han deler ud af sine personlige erfaringer med dyder og – især – laster.

I klassisk - og veludført - tegneserieform føres vi gennem den vestlige filosofis historie fra antikken til vor egen tid - senmoderniteten med eksistentialisme, strukturalisme, frankfurterskole og dekonstruktion. Fra start til slut overvåget af et postkolonialt og feministisk blik. Solgt i mere end 20.000 eksemplarer - og af alle danske anmeldere rost til skyerne.

Forskere fra Nationalmuseet og Rane Willerslev fortæller menneskets historie.En historie om mennesket er fortællingen om den konsekvens, det havde for menneskeheden, da vi ved tærsklen til den moderne civilisation splittede vores verden op i leg og arbejde. Men det er også fortællingen om, at vi har alt at vinde tilbage.Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den neolitiske revolution, der fandt sted for cirka 11.500, til 2.500 år siden, hvor store dele af menneskeheden gik fra at være jæger-samlere til at være fastboende agerbrugere. Med agerbruget blev legen isoleret og adskilt fra arbejdet. Landbrugetshusdyr og afgrøder kom til at fylde alt.Men legen behøver ikke kun at finde sted i pauserne. Rane og forskerne peger på, hvordan legen kan lukkes ind i livet påny og levere et alternativ til det moderne menneskes jagt på status. Vi har gjort det før – da vi selv var børn – og vi kan med leg genfinde vores oprindelige jeg.

For mere end 1500 år siden skrev en indisk vismand en serie aforismer eller ’sutras’ for at forklare yoga for sin samtid. Hverken før eller siden er det lykkedes noget værk i samme grad at kaste lys over yogaens mål, midler og kræfter, samt arten af den frigørelse, den skænker. Yoga Sutras er blevet yogaens grundbog. De oprindelige aforismer er ikke lette at forstå for et nutidigt publikum i den vestlige verden, men denne danske udgave er baseret på en engelsk oversættelse, som er den hidtil klareste og letforståelige gengivelse af Patanjalis tekst. Hertil har oversætterne, Swami Prabhavananda og Christopher Isherwood, tilføjet en række detaljerede kommentarer til Patanjalis koncentrerede tekst, som bygger bro mellem en østlig og en vestlig tankegang. Yoga Sutras er en uundværlig bog for det søgende menneske, der her vil finde discipliner og en vej, der fører den enkelte nærmere en direkte gudsoplevelse og får enhver strid om afvigende trosopfattelser til at høre op.

HVORDAN SKAL VI LEVE VORES LIV, SÅ DET BLIVER ET GODT LIV?Måske går du rundt med en længsel efter et liv med mere plads til at være menneske; måske sætter du endda spørgsmålstegn ved, om din måde at leve dit liv på overhovedet giver mening.Du tror måske, at spørgsmålet er affødt af en hektisk hverdag, der ikke levner dig plads til at standse op og være dig selv. Men allerede oldtidens græske, kinesiske og indiske filosoffer var optaget af, hvad det gode liv er - og filosofien har i årtusinder indeholdt et tidløst budskab om, at vi kan vælge at leve i bedre overensstemmelse med vores menneskelige værdier: Vi må konfrontere os selv med døden, ransage vores egne hjerter og træde ud af flokken, lære at acceptere os selv og finde vores kald i livet.Livskunsten er en åndelig opdagelsesrejse i filosofiens og litteraturens svar på, hvad det gode liv er. Tag med, og bliv klogere på livet, døden, kærligheden - og på dig selv.

Mange af de fænomener, vi i vores vanetænkning opfatter som natur, er moderne ideologiske konstruktioner. Den franske filosof Michel Foucault viser hvordan sindssygdom, kriminalitet og seksualitet altsammen er historiske forestillinger, der foregiver at vise hen til noget essentielt, men i virkeligheden fungerer som spændetrøjer i komplicerede sammenhænge som ´magtviden´, der omgærder det moderne menneske. Det tomme menneske er den første samlede introduktion på dansk til Foucaults forfatterskab og fører os igennem det videnskabsarkæologiske arbejde til en kritisk erkendelse af, hvad mennesket ikke er - som sådant, som natur. Går man de herskende forestillinger om menneskets natur efter i sømmene og graver ned for at finde de dybeste lag, finder man intet. Menneskets væsen eller natur er at ligne med et løg, hvis kerne man vil finde ind til ved at skrælle det.

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

Wolfram Eilenberger har sat nye standarder for formidling af filosofi med denne nye bog, som sammenfletter fire fascinerende biografier, en solid portion fagfilosofisk teori og et portræt af 1920’ernes Tyskland. Tilsammen danner disse ingredienser en både underholdende og tankevækkende fortælling - ikke mindst takket være de fire excentriske hovedpersoner: sprogfilosoffen Ludwig Wittgenstein, værenstænkeren Martin Heidegger, nykantianeren Ernst Cassirer og mystikeren Walter Benjamin. Bogen følger disse fire personer i årene 1919-1929 - et tiår, som ifølge forfatteren har været definerende for den filosofiske debat siden. De fire havde nærmest ingen omgang med hinanden, men meget med hinanden at gøre. Fire livsudkast, fire forskellige svar på spørgsmålet: hvad er et menneske? “En enorm og lærd præstation - og oveni det et fortælleteknisk mesterværk, der med usædvanlig fingerfærdighed sammenstrikker de fire mænds kærlighedsliv, pengeproblemer og ontologiske bekymringer.”The Times“Et gruppeportræt af fire brillante filosoffer i kølvandet på Første Verdenskrig … Eilenberger beretter suverænt og smagfuldt.”Guardian

Professor Bent Meier Sørensen har kastet sig ud i et atypisk forsøg: Som mangeårig forsker og underviser ved Copenhagen Business School kunne han for et par år siden konstatere, at det ikke længere var en selvfølge, at de studerende deltog aktivt i undervisningen. Alt for ofte vandt facebook og Google kampen om de unge menneskers opmærksomhed. Bogens forfatter indgik derfor en kontrakt med sine studerende: tilbage til pen og papir, computer og iPad ingen adgang i lokalet. Resultatet: Kvaliteten af undervisningen steg eksplosivt, fordi de havde fundet ro til at forstå komplekse problemstillinger. Hvad betyder det for vores kroppe og hjerner, at vi har vænnet os til konstante afbrydelser, fordi vi går på sociale medier midt i en anden aktivitet? Hvad betyder det for forholdet børn og forældre imellem, når vi ikke længere har øjenkontakt, men taler hen over skærmene? "Skærmens magi" er en kritisk og polemisk bog om vores brug og misbrug af skærme i alle livets vigtigsteforhold: barndom, skole, uddannelse, arbejde, parforhold og familieliv. Når skærmen er slukket, mærker man pludselig, at man er et ensomt og afgrænset individ. For at vokse som menneske må man nu stille sig selv fundamentale spørgsmål som: Hvad betyder virkelig noget i mit liv? Hvilke værdier skal præge mine børns opvækst? Hvilke fysiske fællesskaber vil jeg indgå i? Hvad skal binde os sammen som samfund? "Skærmens magi" er et engageret opråb om at trække stikket noget mere og oftere, så vi husker at tænke stort. Det er ikke nok med mere mindfulness og terapi eller at lære at sige nej og stå fast. Ifølge forfatteren skal vi igen lære at fordybe os i skabende arbejde, hente næring og inspiration i viden, gennem fysisk arbejde, i naturen og kunsten. For ganske enkelt at vokse som mennesker, kultur og samfund. Det kræver træning at aflære dårlige vaner, men kampen er først lige begyndt. Bent Meier Sørensen (født 1967) er professor ved Copenhagen Business School samt klummeskribent ved Kristeligt Dagblad.

Hannah Arendt vidste, hvad det vil sige at flygte. I 1933 tog hun, som mange andre tyske jøder, flugten fra det nazistiske Tyskland gennem Europa og til New York. Her brugte hun resten af sit liv på at tænke og skrive – ikke mindst om flygtninge, statsløshed og rettigheder. I denne bog samles tre af Arendts vigtigste flygtningetekster. Hannah Arendts personlige fortælling om at være flygtning er så stærk, at den bliver tidsløs. Og hendes intellektuelle refleksioner over de statsløses udsathed i en verden, hvor retten til at have rettigheder ikke er knyttet til at være menneske, men til at være borger i en stat, er kun blevet mere relevante med vor tids flygtningekrise. Forord af Thomas Gammeltoft-Hansen, research director på the Raoul Wallenberg Institute of Human Rights and Humanitarian Law. Anmeldelser "I tre fantastiske tekster om flygtninge viser den tyskamerikanske filosof elementer af tankeverdenen i al dens operative kraft og bitterhed." ♥♥♥♥♥♥ – Politiken ★★★★★ – Kristeligt Dagblad "Tankevækker. Hannah Arendts essays fra 1940'erne om flygtningeidentitet sætter nutiden i historisk perspektiv." – Weekendavisen "Den essaysamling, som Informations forlag har udgivet om det at være flygtning bør stå - og læses - på enhver samfundsfagslærers hylde" - Samfundsfagsnyt Hannah Arendt (1906-1975) var politisk tænker. Hun blev født i Tyskland, døde i USA og skrev i mellemtiden bl.a. bøgerne Menneskets vilkår, Eichmann i Jerusalem og Om revolution.

Videnskab og pædagogik er en indføring i filosofiens og videnskabens udvikling i europæisk historie. Undervejs får læseren en række korte introduktioner til de tænkere, der har været centrale for den tænkning og de videnskabsteoretiske retninger, der introduceres. Bogens dele er: Et videnskabshistorisk overblik – frem til oplysningstiden Et videnskabshistorisk overblik – efter oplysningstiden Positivisme og rationalisme Konstruktivisme og socialkonstruktivisme Kritisk teori Strukturalisme, poststrukturalisme og diskursteori Fænomenologi, eksistensfi losofi og hermeneutik Nyere videnskab og pædagogik Videnskab og pædagogik henvender sig til alle, der uddanner sig inden for de pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige områder. Bogen kan bruges i undervisningen fra bachelorniveau, på de pædagogiske universitetsuddannelser samt på efter- og videreuddannelser.

Deleuze var en de ledende figurer inden for den filosofiske poststrukturalisme, og i samme serie som Heideggers og Agambens værker udgiver vi her et af hans absolutte hovedværker. Bogen er en undersøgelse af forholdet mellem mening og meningsløshed, eller mellem commonsense og nonsense (sund fornuft og nonsens). Deleuzes centrale filosofiske begreber ”begivenhed” og ”tilblivelse” introduceres i bogen i forbindelse med analyser af børnebogen ”Alice i eventyrland”, Senecas stoiske filosofi og Freuds psykoanalyse. Deleuzes tanker har i Danmark vundet stor udbredelse inden for arkitekturen og litteraturteorien, og Michel Foucault fremhævede præcis dette værk som et af hans vigtigste.

Nærvær og eftertanke er en utidssvarende bog. Den handler nemlig om noget, der ikke har prioritet i dag: lydhør tilstedeværen, genuin erfaring og eftertænksom refleksion.Dorthe Jørgensen kritiserer tænkningens kår, men hun værner også om håbet ved at insistere på det nærvær og den eftertanke, der stadig findes. Bogen er udfærdiget med afsæt i forfatterens erfaringer som underviser og formidler. Hun har igennem 25 år eksperimenteret med undervisningsformer, der ansporer til fælles udforskning af spørgsmål, der ikke kan besvares med et ja eller et nej. Denne spørgen forstummer, når der bliver krævet ’faktura’ frem for ’forskning’.»Når man som underviser har tillid til sine studerende, og resultatet er gunstigt, skyldes det […] næppe kun spontan livsytring. I den situation har man nemlig ikke kun tillid til, at de ønsker at lære, men også tiltro til, at de vil foretage den mimesis, der er forudsætningen for at lære. Man har tiltro til, at de vil gøre, som man selv gør. Tilliden til de studerende er forbundet med en tiltro til, at såfremt man selv fokuserer på sagen, udviser lydhørhed og forholder sig konstruktivt, vil de gøre det samme. Man forlader sig på eksemplets magt.«Bogen henvender sig i analogi med flere af forfatterens tidligere bøger til en bred skare af læsere. Den har et pædagogisk sigte, men tager sideløbende en række dannelsesmæssige og uddannelsespolitiske spørgsmål op, og den tilfører dem nye filosofiske perspektiver.Dorthe Jørgensen (f. 1959) er filosof, idéhistoriker og teolog, debattør, forfatter og medlem af forlagets redaktionskomité. Dr.theol og dr.phil, professor i filosofi og idéhistorie ved Aarhus Universitet.

Den mest indflydelsesrige nulevende filosof udgives for første gang i fuld oversættelse på dansk. Martha Nussbaum er optaget af følelsernes betydning - for vores evne til at knytte os til hinanden og opbygge samfund. Hendes nyeste udgivelse er en suveræn, urovækkende og dog opløftende bog, som med Nussbaums vanlige udsyn tager udgangspunkt i det nye politiske landskab i den vestlige verden, men hæver sig over Trump-figuren og i stedet går gennem den antikke historie for at række ud mod fløjene og modarbejde tidens polarisering. Dét har vi brug for for at modvirke den splittende frygt og uro, som ses i globaliseringens kølvand.

PLATON: VÆRK OG VIRKNING er et supplementsbind til udgivelsen af Platons samlede værker i seks bind.Platon er en af de væsentligste skikkelser i europæisk åndsliv og hans indflydelse har stort set været konstant fra antikken til i dag. Med PLATON: VÆRK OG VIRKNING får vi helt nye perspektiver på hans forfatterskab og dets virkninger. Værket består af 26 kapitler skrevet af nordiske forskere, flere af dem oversættere af Platon. Artiklerne falder i to hovedsektioner. Den ene fokuserer på enkelte dialoger, f.eks. Staten, eller centrale begreber hos Platon, f.eks. fornuft eller samfundskritik, mens den anden giver et fyldigt billede af Platons virkningshistorie og hans betydning for Aristoteles, for den arabiske tradition, eller for vores nutidige gymnasium bl.a.

Første bind i Den europæiske filosofis historie. Antikken.Den europæiske filosofis historie - Antikken er en fremstilling af den antikke filosofis historie fra de ældste græske tænkere til og med Augustin.