Filosofihistorie, filosofiske traditioner

Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for megetEn samfundsdiagnose af skammens funktioner og faldgruber i lyset af den nye moral. Hvordan kan skammen være et værktøj, og hvornår bliver den en kilde til dårligdom og ængstelighed?

Til alle tider og inden for alle kulturer har mennesket spekuleret over sin plads i tilværelsens mangfoldighed og årsagerne til de vilkår, dets liv er underkastet. Carl Henrik Koch udfolder her historien om den danske filosofi i bred forstand, da værket også omfatter naturfilosofi – i dag kaldet astronomi, fysik eller fysiologi.Den danske filosofis historie omhandler hele perioden fra reformationstiden i det 15. århundrede til den moderne verden. Værket består af fire dele: 1: Renæssancetanker. Dansk filosofi i reformationstiden og i renæssancen (16. og 17. århundrede), 2: Oplysningstanker. Dansk filosofi i det 18. århundrede, 3: Guldaldertanker. Dansk filosofi i det 19. århundrede og 4: Moderne tanker. Dansk filosofi i det 20. århundrede. Værket indeholder et omfattende noteapparat og register. Værket er en gennemskrevet og forkortet udgave af Carl Henrik Kochs hovedværk; de tre og et halvt bind, der indgår i hans og Sten Ebbesens fembindsværk "Den danske filosofis historie" fra 2002-2004.

Hathapradipika eller Hathayogapradipika (HYP) er det indiske hovedværk om hathayoga, som er blevet den mest udbredte form for fysisk yoga i Indien og i resten af verden. Med denne oversættelse foreligger HYP for første gang på dansk i en videnskabelig oversættelse direkte fra sanskrit og baseret på den nyeste forskning. Værket er forsynet med en omfattende introduktion, ordliste, forklarende noter, originaltekst på sanskrit og et essay om hathayogaens lange vej fra Indien til Danmark. Værket er forfattet på sanskrit af yogien Svatmarama i den indiske middelalder (ca. 1450 e.v.t.) og værkets titel kan oversættes med ‘Hathayogaens lys’. HYP er et encyklopædisk værk (formodentligt sammensat af mere end 20 forskellige yogaskrifter) fra hathayogaens klassisk-formative fase. Det indeholder fire kapitler om de vigtigste kropsstillinger (asana), åndedrætsøvelser (pranayama), yogiske teknikker (mudra) og dybdemeditation (samadhi). Det er derfor et must-read og opslagsværk for alle interesserede i yogapraksis og yogaens lange historie, ligesom det udgør en forståelsesnøgle til hinduisme, meditation og tantra i bred forstand, såvel i den indiske middelalder som i nutidens Indien og i vestlige transformationer.Medoversættere:Dorte Effersøe, Elisabeth Leat Rosendahl, Erik Grammagnat, Gitte Poulsen, Jesper Moeslund, Lena Molin, Lisette Hededal, Sander Rosenkilde, Tanja Louise Jakobsen, Therese Udklit ReinholdBidragsyder: Jens Toft Ravn PedersenHvad er hathayoga egentlig? Hvordan praktiseres det rigtigt og hvad er historien og filosofien bag? For at besvare de spørgsmål skrev Svatmarama denne tekst til de yogapraktiserende; han skrev den til dig og mig.Gitte Poulsen, Certified Yoga Alliance Teacher

Find din indre og ydre styrke med yoga! Yang Yogabogen inviterer dig til at prioritere flere nydelsesfulde stunder i dit eget selskab. Bogen er et kærligt startskud til dig, der drømmer om en positiv og selvkærlig forandring i dit liv. Glæd dig til at mærke yang yogaens gavnlige effekter. Yang yoga træner muskler, sener og led og skærper din koncentrations- og balanceevne. Øg dit energiniveau, styrk din kropsbevidsthed, og få et kærligere syn på dig selv. Nyd at få varme i kroppen og sved på panden. Alle kan være med – nye som øvede på yogamåtten. Bliv samtidig klogere på både yogateori og yogafilosofi, som vi dykker ned i al yoganørderiet. Fordyb dig i de 28 yang yogastillinger, som er illustreret med en masse billeder. Og kickstart din yogapraksis ved at nyde bogens mere end 20 yang yogaprogrammer, der er designet og visualiseret, så du nemt selv kan praktisere dem. Må bogen være en kærlig reminder om, at det altid er en god idé at sætte sig selv først. Du er nemlig vigtig. CATHRINE KOEFOED Kvinden bag cathrineyoga.dk og Cathrine Yoga app’en – Danmarks største yogaunivers, som inspirerer over 100.000 månedlige læsere. Uddannet inden for yin, yang, hatha, vinyasa og gravidyoga samt mindfulness og meditation. Skaberen af Cathrine Yoga Online – en selvkærlig medlemsklub med et evigt voksende yogabibliotek og af Cathrine Yoga Travel – et personligt rejsebureau, der arrangerer anmelderroste yogarejser i hele verden.

Marcus Aurelius' private notes are a significant source of the modern understanding of ancient Stoic philosophy, and have been praised by fellow writers, philosophers, monarchs, and politicians centuries after his death.

Førsokratiske filosoffer beskæftiger sig med antikkens græske filosofi fra Thales og frem til Sokrates’ tid. De vigtigste antikke tekster af og om førsokratikerne bliver præsenteret med Jørgen Mejers uddybende kommentarer om teksternes problematik, deres overlevering og tolkning.Denne bog er revideret af postdoc med speciale i antik filosofi Rasmus Sevelsted med introduktion af professor emeritus ved Copenhagen Business School Ole Thyssen. Bogen indgår i Gyldendals Filosofibibliotek, en ny serie af filosofihistoriske kernetekster fra antikken til vor tid. De kan læses af enhver med filosofisk interesse og er kvalificeret og præsenteret af fagfilosoffer.

"Begrebet Angest" er et skelsættende psykologisk værk i Søren Kierkegaards forfatteskab, og det er samtidig et af de bedst kendte. Kierkegaard undersøger, under pseudonymet Vigilius Haufniensis – Den københavnske nattevægter, angstens betydning som drivkraft for det enkelte menneske og for mennesket som art, der adskiller sig fra dyrene.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

"One of the most stunning achievements of moral philosophy is something we take for granted: moral universalism, or the idea that every human has equal moral worth. In What We Owe the Future, Oxford philosopher William MacAskill demands that we go a step further, arguing that people not only have equal moral worth no matter where or how they live, but also no matter when they live. This idea has implications beyond the obvious (climate change) - including literally making sure that there are people in the future: It's not unusual to hear someone way, "Oh, I could never bring a child into this world." MacAskill argues that the sentiment itself may well be immoral: we have a responsibility not just to consider whether the world of the future will be suitable for supporting humans, but to act to make sure there are humans in it. And while it may seem that the destructive capacity of modern industrial technology means that we ought to eschew it as much as possible, MacAskill argues for optimism in our ability to (eventually) get technology right, for the future's benefit, and ours. Where Hans Rosling's Factfulness and Rutger Bregman's Utopia for Realists gave us reasons for hope and action in the present, What We Owe the Future is a compelling and accessible argument for why solving our problems demands that we worry about the future. And ultimately it provides an answer to the most important question we humans face: can we not just endure, but thrive?"--

I 2000-tallet møder vi Ekko i medieteknologien; i virale memes, shitstorme, hekseprocesser og ekkokamre. Den, der får algoritmerne på sin side, vinder opmærksomheds- økonomiens største trofæ: at blive set. Og Ekkos store kærlighed var Narcissus; ham, der druknede i sit eget spejlbillede.I dette essay fletter Lena Lindgren politik, mytologi, psykologi og videnskab sammen med scener fra Silicon Valley. Ekko er en samtidsdiagnose og tanker om nogle af de mest afgørende spørgsmål i vores tid – et forsøg på at skildre menneskehedens blind date med kunstig intelligens.Lena Lindgren (f.1969) bor i Oslo. Hun er til daglig politisk kommentator i Morgenbladet. Ekko – et essay om algoritmer og begær vandt Brageprisen 2021 i Norge.“Lena Lindgren følger sporene som en detektiv. Og det er spændende som en thriller.”– Juryens begrundelse, Brageprisen”… det er strålende tænkt og førsteklasses essayistik.”Kjetil Røed, Vårt Land”Anbefales på det stærkeste!”Marius Wulfsberg, Dagbladet

Tænkningens for-gængereMidt i verdensnattensmørke må nogen blandt de dødelige vove at se ud i afgrunden og erfare det, viendnu ikke har sprog for. Det er det, digterne gør. Digtning skaber perspektivforskydninger,giver os en chance for med en nyfunden klarhed at se alt det, der er, i sinhelhed. Heidegger mente selv kun at tænke én tanke: nemlig hvordan alt detværende i sin væren viser sig. Netop poesien frigør sproget fra den dagligdagsinstrumentelle brug, så det kan tale om, hvordan det værende er. For ”sprogeter værens hus”.“Hvorfor digtere itrange tider?” er det spøgende spørgsmål, der indleder Martin Heideggersforelæsning fra 1946, holdt i anledning af 20-årsdagen for Rainer Maria Rilkesdød – og skrevet i skyggen af anden verdenskrig. Især tre spørgsmål optagerMartin Heidegger i hans sene filosofi: Hvad vil det sige at eksistere påjorden, hvad er teknologi, og hvad skal vi med digtere? I Hvorfor digtere?viser de tre spørgsmål sig at være tæt forbundne. Hvorfor digtere? er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte ogvedkommende filosofiske tekster med væsentlig virkningshistorie. Kasper NeferOlsen har skrevet indledning og oversat denne tekst, der er relevant for alle,der interesserer sig for kunstfilosofi, teknologikritik og eksistenstænkning.Martin Heidegger (1889-1976) indtager en fremtrædende position i det tyvendeårhundredes filosofi, særligt inden for fænomenologi, som han bragte i berøringmed hermeneutik og eksistenstænkning. Heidegger var optaget af spørgsmål omværen, tid, menneskets kastethed og frihed. Hans hovedværk er Væren og tid,der afsøger værensspørgsmålets mening i det konkrete, levede liv. Senere iforfatterskabet fortsætter denne søgen i dialog med historien, kunsten ogteknologien, og i nærværende tekst er det forholdet mellem liv, sprog, tænkningog digtning, der er i centrum.

Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.

Den lange mørke nat ved historiens afslutning er nødt til at blive forstået som en enorm mulighed. Den kapitalistiske realismes omsiggribende undertrykkelse betyder, at selv små glimt af politiske og økonomiske muligheder kan få en uproportionelt stor effekt. Den mindste begivenhed kan rive et hul i det grå forhæng, som har markeret handlingsmulighedernes horisont under den kapitalistiske realisme. Fra en situation, hvor intet nogensinde kunne ske, er alting pludselig muligt igen.

Forstå dit energisystem!Med denne bog får du indblik i de 7 centrale chakras, som er en grundlæggende del af kropsforståelsen i yogatraditionen. Du lærer om, hvordan du kan bruge dem til at forstå og balancere din væren i verden .Chakrasystemet er en uvurderlig kilde til selvindsigt og et brugbart redskab i din personlige udvikling. Metta Myrna tilbyder her en letforståelig og tilgængelig guide til denne ældgamle videnskab, sammen med konkrete eksempler og fif til, hvordan du selv kan bruge den i praksis.

Konfucius er Kinas bedst kendte filosof, og de tanker, som kommer til udtryk i konfucianismen, er nærmest blevet synonyme med traditionel kinesisk kultur. I Samlede samtaler har Konfucius’ elever og deres elever i århundrederne efter hans død nedskrevet deres erindringer af samtaler, mesterens udtalelser og observationer af hans adfærd. Samlede samtaler fremstår således som den ældste kerne i konfucianismen, og i mere end to tusinde år har utallige kinesere konsulteret værket for at forstå Konfucius, sig selv og de ideer, der har præget de kinesiske samfund gennem tiderne. Fra 1313 til 1905 var teksten obligatorisk eksamenspensum for kommende embedsmænd ved det kejserlige hof. Denne udgivelse af værket, som også rummer den første biografi om Konfucius fra Sima Qians Historikerens optegnelser, er oversat og kommenteret af Bent Nielsen, cand.phil, ph.d., lektor i kinesisk civilisation og kultur ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet blandt andet A Companion to Yijing Numerology and Cosmology (2003) og med Gimpel & Bailey Creative Spaces (2012).

Verden er i stigende grad utænkelig – en verden med globalekatastrofer, nye pandemier, tektoniske skift, mærkeligt vejr, oliedækkedehavflader og den dunkle og konstant lurende trussel om udryddelse. Trods voresdagligdags bekymringer, behov og ønsker bliver det stadig sværere at forståden verden, vi lever i og er del af. At stå over for denne tanke er at stå overfor en absolut grænse for vores evne til i det hele taget at få en fyldestgørendeforståelse af verden.Sådan indlederEugene Thacker I denne planets støv – der netop undersøger denmenneskelige tankes grænse; hvordan tænker vi det utænkelige? Gennem dæmonologi,okkultisme, mystik og genren overnaturlig horror samt filosofisk nihilisme ogpessimisme undersøger Thacker filosofiens rædsel: At vi mennesker lever på etstøvkorn i et uendeligt kosmos, på en planet uden mening og i en verden, derdybest set er indifferent i forhold til menneskets behov, håb og kampe.Eugene Thacker er filosof,digter og professor i mediestudier ved The New School i New York. Han kaldeskosmisk pessimist og hans arbejde kan associeres med den spekulative realisme.

Den 6. april 1967 holdt den store tyske filosof Theodor W. Adorno et foredrag ved universitetet i Wien efter at være blevet inviteret af en studenterforening. I dette foredrag beskriver Adorno sin dybe og smertende bekymring ved at se, hvordan højreradikalismen i 1960’erne igen er ved at vinde fodfæste i Tyskland og Europa – og så kort efter Holocaust og dermed et af verdenshistoriens mørkeste kapitler har udspillet sig.En 50 år gammel filosofisk flaskepost fra en tænker, der kendte til konsekvenserne af radikal populisme og accelererende højredrejning. Og en privilegeret indgang til en af de vigtigste filosoffer i det 20. århundrede.

At tænke med agential realisme introducerer til fysiker og feministisk tænker Karen Barads arbejde. Agential realisme bearbejder forståelser af tid, rum, materialitet, kausalitet, agens, forskel, subjektivitet og objektivitet. Dette bringer Barad frem til en teoretisering af, hvordan verden og viden materialiseres, forvikles og forbindes. Barads transdisciplinære projekt er udviklet gennem en original samtænkning af kvantefysik, med poststrukturalistisk, feministisk, queerteoretisk og postkolonial tænkning samt feministiske teknologi- og videnskabsstudier.Agential realisme kan hjælpe med at åbne blikket for, hvad agentialiteter i forskningspraksisser og empiriske genstandsfelter kan være. Agential realisme er samtidig et bud på, hvordan man kan undersøge forskelsproduktion og hvordan man kan praktisere videnskab etisk forpligtet og responseabelt - et bidrag til videnskabsfilosofisk tænkning om vidensproduktionens forhold til etik, politik og retfærdighed.Hvor agential realisme også er et bidrag til naturvidenskaben, er nærværende bog først og fremmest et bidrag til human- og samfundsvidenskaben, samt til de, som arbejder henover vante skel mellem natur- og kulturvidenskaberne.Bogen rummer to dele. Første del giver indblik i agential realistisk tænkning og begreber. Anden del demonstrerer, hvordan man kan sætte analysearbejde i gang. Omdrejningspunktet er statuen Freedom, som Danmark i 2017 modtog som gave fra det tidligere Dansk Vestindien i forbindelse med 100-års markeringen af salget til USA. Med dette omdrejningspunkt trækkes der på postkolonial tænkning og forskning om koloniale relationer konkret. Dermed er bogen også et specifikt eksempel på at tænke med agential realisme.

"Citadellet" er en vidunderlig samling af den franske forfatter Antoine de Saint-Exupérys tanker om civilisation, kultur, religion og et væld af andre ting, der gør os til mennesker. Forfatterens store indsigt og filosofiske overvejelser, som så smukt kommer til udtryk i hans mest berømte værk, "Den lille prins", folder sig her ud i essayform og bringer os endnu tættere på Antoine de Saint-Exupéry."Levelære, statslære og religiøst bekendelsesskrift i ét." – Jens Kistrup"Et væld af livsvisdom." –Jørgen Andersenidden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlAntoine de Saint-Exupéry blev født i 1900. Han var blandt flyvningens pionerer i Frankrig og gjorde fra 1926 tjeneste som pilot på de franske luftpostlinjer og var senere chef for en nordafrikansk flyveplads.I 1929 udkom hans første bog, "Postflyveren", der fulgtes af "Flyveren i natten", "Blæsten, sandet og stjernerne" samt "Krigsflyveren", "Breve til et gidsel" og det beåndede poetiske eventyr "Den lille prins". Han deltog aktivt som krigsflyver i Anden Verdenskrig, hvorunder han styrtede ned og blev dræbt i 1944. Efter hans død udkom "Brev til en general" og den store, tankevækkende roman "Citadellet".Han er blevet kaldt "Luftens Joseph Conrad" og sammenlignet med Hemingway, T. E. Lawrence og Lin Yutang, men indtager sin helt selvstændige plads i samtidens moderne litteratur.

I en eksperimenterende romanform, der er bygget op om to forbundne fortællinger sætter Kierkegaard spørgsmålstegn ved, om gentagelse findes. Den første fortælling fremstiller gentagelsen som noget tomt og trivielt, mens den anden beskriver den som noget etisk, der har forbindelse til det religiøse.Søren Kierkegaard udgav skriftet "Gentagelsen" i 1843 under pseudonymet Constantin Constantius.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlDen danske teolog og filosof Søren Kierkegaard (1813-1855) er kendt verden over som ophavsmand til eksistentialismen og regnes som en af de vigtigste figurer i den danske guldalder. Han var fra 1840-41 forlovet med den ni år yngre Regine Olsen, og hun kom til at spille en stor rolle i og for det senere forfatterskab, som påbegyndtes i 1843 med "Enten – Eller". Kierkegaard skrev adskillige af sine værker under pseudonym – ikke fordi han ønskede at være anonym, men for på den måde at kunne lade forfatterskabets teologiske, filosofiske og psykologiske temaer spille dialektisk op mod hinanden.

Cartesianske meditationer er en introduktion til den sene Husserls fænomenologi og dens grundlæggende begreber. Teksten introducerer hovedbegreberne i Husserls transcendentale fænomenologi inklusive den transcendentale reduktion, epoché og eidetisk reduktion. Bogen er et centralt værk i filosofien og har blandt andet dannet grundlag for Heideggers og Merleau-Pontys senere filosofi. Cartesianske meditationer refererer til René Descartes' Meditationer over den første filosofi. Den transcendentale fænomenologi forkaster netop de velkendte doktriner fra Descartes’ filosofi.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Han studerede matematik og filosofi i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano og var professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Bogen genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1999.

"Konfutses udødelige tanker" indeholder et udvalg af den kinesiske filosofs tanker og lærdom.Bogen kommer blandt andet omkring Konfutses behandling af emner såsom rigdom, ære, fuldkommenhed og uddannelse. Men i centrum for det hele står mennesket og det gode, ærefulde liv.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlKonfutse (551-479 f.Kr.) var en kinesisk filosof og embedsmand, der var kendt for sin filosofi, der omhandlede at ære de praktiske moralske værdier. Han blev grundlæggeren til kongfuzianismen, og hans lærer levede videre både i hans egne elever og i betydningsfulde dele af det kinesiske samfund.

Platon var en af de største filosoffer nogensinde, og for at forstå moderne filosofi bliver man nødt til også at have et grundlæggende kendskab til hans tanker. Bindet om Platon i serien "De store tænkere" omfatter nogle af Platons vigtigste tekster, Den etiske godhed, Erkendelse og væren, Mennesket samt Staten og opdragelsen. Teksterne er oversat af professor i idehistorie Johannes Sløk, som også bidrager med forklarende noter og en spændende introduktion til Platons tanker.Serien "De store tænkere" samler værker fra de store filosoffer og vigtigste filosofiske retninger. Teksterne er særligt udvalgt af professor i idehistorie Johannes Sløk og professor i filosofi Justus Hartnack. Hvert bind indledes med et kyndigt essay og er suppleret med oversættelser og noter fra en række af dansk filosofis kapaciteter.Johannes Sløk (1916-2001) var en dansk teolog, filosof, idehistoriker og debattør. Han blev ansat som professor ved Det Teologiske Fakultet ved Aarhus Universitet i 1959 og blev sidenhen en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Institut for Idehistorie ved Aarhus Universitet. Johannes Sløk var som filosof stærkt inspireret af Søren Kierkegaard og har skrevet flere bøger om hans tanker og eksistentialisme generelt. Gennem sit mangeårige akademiske virke nåede Johannes Sløk at skrive mere end 60 bøger om filosofi, teologi og idehistorie.

I 1726 rejser den franske forfatter Voltaire til England. Tre år senere vender han hjem som engelsk filosof. Som vidnesbyrd om de religiøse, politiske, litterære og naturfilosofiske forhold i England udgiver han ‘Filosofiske breve – om den engelske nation’. Brevene bliver en skandaleombrust succes og grundlægger Voltaires status som den vigtigste af de tidlige Oplysningstænkere.Gennem 25 korte breve giver bogen et fantastisk indblik i, hvordan idéer rejser over landegrænser og sprogbarrierer: Voltaire optræder som kulturel rejseguide, der præsenterer sit franske publikum for religiøs tolerance, politisk frihed og empirisk naturforskning. Han bruger fremmedheden i den engelske kultur som anledning til en kritik af det gamle regime i Frankrig og skaber sig derved en ny rolle som intellektuel kritiker af det bestående. Denne forståelse af filosofiens formål blev en stor inspiration for den næste generation af philosophes, såsom Diderot, d’Alembert og Rousseau, og bliver betragtet som startskuddet til Oplysningsbevægelsen.I deres fyldige efterskrift opridser Christoffer Basse Eriksen og Thomas Palmelund Johansen konteksten for Voltaires breve og deres unikke og komplekse udgivelseshistorie.

Bøger om høflighed hører til de mest populære udgivelser i Frankrig på enevældens tid. De fleste er skrevet som dialoger, breve eller essays, der forsøger at besvare et påtrængende spørgsmål om den korrekte adfærd ved hoffet og i salonerne. Hvordan behager man ved kongens hof? Hvordan bidrager man til den selskabelige munterhed? Hvordan konverserer man?Michael Høxbro Andersen argumenterer for, at disse bøger må læses som et væsentligt indslag i en generel afpolitiseringsproces på enevældens tid. De formede forestillingen om adelsmanden som den fuldendte undersåt, og de var med til at skabe en apolitisk og mondæn offentlighed. Dermed har de præget fransk kultur og litteratur helt frem til i dag.Kunsten at konversere analyserer den franske konversationskunsts lange historie fra dens begyndelse i renæssancen og frem til oplysningsfilosoffernes kritik af den i det 18. århundrede. Bogen indeholder kapitler, der behandler både Michel de Montaigne, Madame de Scudéry, La Rochefoucauld, Jean-Jacques Rousseau og Denis Diderot, men også i dag næsten glemte forfattere som Chevalier de Méré.Michael Høxbro er er lektor på Institut for Engelsk, Romansk og Germansk på Københavns Universitet. Han har publiceret artikler og bøger om både ældre og nyere fransk kultur og litteratur.

NEIN. Et Manifest er en filosofisk undersøgelse af vor tids mest presserende spørgsmål. Og mindst presserende. Inspireret af Nietzsches, Karl Kraus’, Walter Benjamins og Theodor W. Adornos aforismer, genopfinder Jarosinski filosofien for en verden, der er dømt til distraktion. Det er kritisk teori og filosofi for mennesker, der ikke kan koncentrere sig om kritisk teori og filosofi.NEIN. Et Manifest er ganske unik i form og indhold. Den forener korte, pointerende, filosofiske tekster med livets væsentligste – og uvæsentligste emner. Den blander populærkultur med akademisk lingo. Det er kritiske aforismer om dette og hint, skrevet med lyrisk tæft og intellektuelt overskud. Det er Frankfurterskolen møder Twitter, det er lyrisk, tysk og humoristisk-kritisk. Det er Brinkmann møder Adorno.

Signatura rerum er Giorgio Agambens metodebog og aldeles uomgængelig, hvis man vil forstå hans tænkning. Bogen indledes og er oversat af Søren Gosvig Olesen.Bogen er Agambens overvejelser over egen metode, skrevet efter adskillige prøver på denne – ganske som Vidensarkæologien var det for Foucault, som er den forfatter, Agamben kommenterer hele vejen igennem. Men ud over arkæologien er der også kommentarer til og studier i paradigmet, den hermeneutiske cirkel, analogien, dialektikken og »urfænomenet«.Det er en bog, hvor man vil se Agamben vedgå sin gæld til tyske og franske læremestre, samt til traditionen, og hvor man kan se ham gradvis komme i besiddelse af sine arbejdsredskaber. En polemisk brod stikker frem i Agambens forsøg på afklaring af de »arkæologiske« modellers ontologi; dér taler han de nutidige humanvidenskabers primitive kopiering af neurovidenskaberne midt imod.Giorgio Agamben (f. 1942) er en af vor tids mest markante og kontroversielle filosoffer. Hans tænkning er inspireret af bl.a. Heidegger, Benjamin, Nietzsche, Aristoteles, Marx og Derrida. For Agamben hænger sprog, litteratur, metafysik, politik og etik nøje sammen.Søren Gosvig Olesen (f. 1956), filosof, oversætter og forfatter. Han er dr.phil.habil fra Université de Nice og lektor i filosofi ved Københavns Universitet.

Formålet med Mikkel Thorups bog ‘Gæld’ er ikke at skabe en ny teori om gæld eller at foreslå nye gældspraksisser. Det er langt mere beskedent, nemlig at være en løbende kommentering af det, vi kunne kalde for gældens kulturelle arkiv, dvs. en fremstilling af og kommentar til en række af de historiske og aktuelle tekster, der har været med til at forme og danne vores forestillinger om gæld. Det er altså gæld som idé og moralitet snarere end som økonomi, der er bogens omdrejningspunkt. Man kunne kalde bogen en gældens idehistorie. Bogen rummer kapitler om gældsmoral, gældsmennesket, gældspolitik og gældsmodstand.

Filosofiens trøst er skrevet ca. 524 af en mand, som sad fængslet og ventede på at blive henrettet for forræderi mod kong Theodorik. Forfatteren Boethius var en fornem romersk senator og dybt fortrolig med hele antikkens filosofi og litteratur. I sin desperate situation fandt han trøst ved at forestille sig en samtale med Filosofien selv i skikkelse af en kvinde. Prosa veksler med digte i mange versemål og rap dialog med dybsindige udredninger af tidløse eksistensspørgsmål.Filsofiens trøst er blevet kaldt´tusind års bestseller´. Den var længe den mest læste bog i Europa efter bibelen og er kommet mange udgaver. I Danmark er den kun udkommet én gang før, i 1756. Det anonyme skrift Theoderiks historie skildrer goterkongens regeringstid - og giver Boethius´ baggrund i samtiden og beskriver hans henrettelse. Begge skrifter er oversat af Torben Damsholt.

Grækenland i det sjette og femte århundrede f.Kr. var både forbillede og udgangspunkt for Friedrich Nietzsches filosofi. Som så mange andre tænkere før ham, og nogle få efter, så han denne periode som en fuldkommen uforlignelig guldalder. Et højdepunkt i menneskets historie, hvor menneskets ånd udfoldede sig mere frit end nogensinde. Men samtidig så han også begyndelsen på et forfald.I Filosofien i grækernes tragiske tidsalder, der indeholder portrætter af fem græske filosoffer – Thales, Anaximander, Heraklit, Parmenides og Anaxagoras – fremstår det antikke Grækenlands betydning som ideal for Nietzsche tydeligt og anslår mange temaer i hans senere filosofi. Også den kortere tekst Fem fortaler til fem uskrevne bøger og Nietzches tiltrædelsesforelæsning Homer og den klassiske filologi behandler aspekter af den antikke græske kultur og livsform: den pessimistiske livsfilosofi, den politiske organisationsform og betydningen af rivalisering: agon.