Filosofihistorie, filosofiske traditioner

Edmund Husserl (1859-1938) er fænomenologiens ophavsmand. Fænomenologiens idé består af fem forelæsninger fra 1907. Den udgør den første systematiske fremstilling og forklaring af mange af de begreber, som karakteriserer Husserls senere filosofi.  Ifølge Husserl skulle filosofien være en streng videnskab, den måtte intet tage for givet. For at være sikker på sine erkendelsers gyldighed skulle den starte helt forfra ved at beskrive fænomenerne, ”tingene selv”, sådan som de kommer til syne for os.Husserls fænomenologi har haft stor betydning for en lang række af århundredets filosoffer, bl.a. Heidegger, Merleau-Ponty og Lévinas.Edmund Husserl er født i Prossnitz i det nuværende Tjekkiet. Matematik- og filosofistudier i Wien 1881-1886 hos bl.a. Franz Brentano. Professor i filosofi i Halle, Göttingen og Freiburg frem til 1928.Fænomenologiens idé genudgives nu i Hans Reitzels Forlags serie Klassikere og udkom første gang på dansk i 1997.

Nukunu Larsen er en dansk terapeut og spirituel lærer, født i 1947 i Odense. Han har en bachelor i filosofi og er cand.mag i psykologi. Nukunu har arbejdet som psykoterapeut og mediationslærer i mere end 30 år og er selv i samme periode blevet undervist af bl.a. Osho Rajneesh, Punjaji m.fl. Nukunu er fokuseret på non-dualisme og tilhører ikke nogen given religion eller spirituel vej, men refererer frit til forskellige traditioner. ’Enhedens Spejl’ er en videregivelse af Nukunu Larsens store indsigt og livslange erfaring indenfor oplysning og non-dualistisk bevidsthed. I bogen svarer Nukunu på nøje udvalgte spørgsmål fra sine elever i et forsøg på at føre dem frem til det punkt, hvor de kan begynde at følge deres egen hjertevisdom – en visdom alle mennesker besidder, men som ofte går tabt i dagligdagens gøremål og tankespind.Forlaget Visdomsbøgerne, 1. udgave, 1. oplag, 2019, 138 sider

Den østrigske forfatter Robert Musils hovedværk Manden uden egenskaber regnes for den vigtigste tysksprogede roman fra det 20. århundrede og er en milepæl i europæisk modernistisk litteratur. I denne første monografi om Musil på dansk foretages en konsekvent etisk læsning af Musils filosofiske roman, og det vises, hvordan Musils svar på værdiernes sammenbrud omkring 1. Verdenskrig ikke er en nostalgisk længsel efter en tabt verden af i går, men et fremsynet og optimistisk udkast til en ny og bedre måde at leve på under ændrede betingelser. Indledningsvist aktualiseres Musils bevidste valg af litteraturen frem for filosofien og hans vigtigste filosofiske inspirationskilde, Friedrich Nietzsche, og sideløbende med værklæsningen vises det, hvordan Manden uden egenskaber naturligt er i dialog med nogle af det 19. og 20. århundredes mest indflydelsesrige filosoffer, herunder Kierkegaard, Heidegger og Wittgenstein.

Filosoffen Harry G. Frankfurt er nok bedst kendt for sin samfundskritiske bestseller Om bullshit fra 2005. Men det er hans originale bidrag til debatten om fri vilje, der stadig diskuteres – nu 50 år senere. “Viljens frihed og personbegrebet” er et forsvar for vores intuitive fornemmelse af at være viljesfrie, ansvarlige personer – et ikke ukompliceret forehavende. Ved at bruge stofafhængighed som eksempel viser Frankfurt forskellene mellem en fri og en ufri vilje. Som stofafhængig kan man på én gang have et ønske om at tage et stof men samtidig ønske, at man ikke havde lyst til at tage det. Mennesket har evnen til ikke bare at ville dette og hint, men også at overveje motiverne bag og konsekvenserne af vores handlinger. Det er kun, hvis man identificerer sig med det, man vil, at man handler frit – det er kun sådan, man bliver en person. Viljens frihed og personbegrebet er en del af bogserien AFTRYK, der samler korte og vedkommende filosofiske tekster med en væsentlig virkningshistorie. Rasmus Bysted Møller har skrevet introduktion til teksten, der gør den relevant for studerende såvel som læsere, som ønsker at få indblik i fri vilje-debatten.

Søren Kierkegaards "Stadier på livets vej" indeholder særdeles interessante betragtninger over manden og kvinden. "Stadier på livets vej" rummer Søren Kierkegaards længste fiktionstekst og er særdeles underholdende på trods af det indviklede emne, som Søren Kierkegaard her behandler.Den danske teolog og filosof Søren Aabye Kierkegaard (1813-1855) regnes som eksistentialismens grundlægger og den største danske filosof nogensinde. ”Enten-eller”, ”Begrebet angst” og ”Frygt og bæven” er nogle af de mest indflydelsesrige værker, som Danmark har bidraget med til den internationale filosofihistorie.

Det moderne menneske bruger løs af naturens ressourcer, fælder regnskovene, forurener naturen, ødelægger planeten, men skønt vi alle sammen ved det, har vi ingen virkelig anelse om, hvad vi skal stille op. Vi er blevet afmægtige over for alt det vældige, som vi i vor almagt har sat i gang. Og for at det ikke skal være løgn, har vi i rablende vanvid opstillet et afsindigt antal atombomber, der alle har den mærkværdige egenskab, at de ikke kan bruges, uden at den proces ville blive menneskehedens absolut definitive festfyrværkeri. De er et grandiost eksempel på vor overvældende magt – men nu kan vi kun stå og se afmægtigt på dem.Vi er endt i en omfattende rådvildhed, og det har gjort os panikslagne. Desperat søger vi efter alt det, der er gået tabt, efter meningen med det hele, efter vor natur og vort væsen, efter betydningen af liv og død, thi vi kan ikke længere fastslå, hvornår det første begynder og det andet ender, og slet ikke hvad det mellemliggende er for noget, eller hvad der eventuelt ligger på den anden side af det, vi kalder liv. I sin fascinerende analyse af renæssancen, som den kom til udtryk i økonomi, politik, kunst, videnskab og filosofi, hævder Johannes Sløk, at det moderne menneskes afmagt, rådvildhed og desperation netop udspringer af den totale magtovertagelse, som mennesket gennemførte i renæssancen.

Fra det antikke Grækenland har vi overleveret en forestilling om at der findes fire gode personlige egenskaber som er særligt vigtige. Disse fire – retfærdighed, besindighed, visdom og mod – er kendt som de fire kardinaldyder, og Platon får ofte æren for at have opfundet eller samlet disse dyder. Det skyldes at de spiller en meget fremtrædende rolle i hans mest berømte værk, Staten, når den lykkelige sjæl og den velfungerende stat skal beskrives. Denne bog præsenterer en grundig analyse af de fire kardinaldyders tidligste historie. Undersøgelsen falder i to dele. I den første kortlægges kardinaldydernes tilstedeværelse i den græske litteratur frem til og med Platon. Denne undersøgelse er bl.a. baseret på computerassisterede analyser af den samlede græske litteratur frem til Platons egen samtid, hvilket gør det muligt at skitsere og identificere forbindelser mellem de fire berømte termer. Korpuslingvistiske metoder og statistisk analyse anvendes for at give behandlingen et mere systematisk grundlag og tilstræbe så høj en objektivitet som fortolkningen af denne litteratur tillader. Anden del beskæftiger sig med en række centrale og berømte dialoger i Platons forfatterskab som underkastes en kritisk analyse med sigte på de fire kardinaldyder og deres mulige interne forbindelser. Undervejs sættes der spørgsmålstegn ved om de udgør en fast og veletableret filosofisk enhed, og om de repræsenterer den samlede dyd i de undersøgte dialoger. Samlet præsenterer bogens to dele et forslag til at genoverveje vores forståelse af begyndelse til de firekardinaldyders lange og prominente historie.

“I besættelsesårenes lidenskabelige brevveksling med vennen (og Grundtvig-kenderen) Hal Koch udbryder K.E. Løgstrup på et tidspunkt: ”Du har indtil dato forstået forbandet lidt af Grundtvig!” Hvor meget Løgstrup i grunden selv havde forstået af Grundtvig, og hvor grundtvigsk han overhovedet var, er fortsat omdiskuteret. Når Løgstrup en sjælden gang påberåbte sig Grundtvig, og man da skød ham i skoene, at det slet ikke var Grundtvig, han refererede, men snarere Thanings angivelige misrepræsentation af mesteren, da svarede han gerne, at hvis Thaning havde misforstået Grundtvig, så var det værst for Grundtvig. For Løgstrup var sagen det afgørende, ikke manden – og endnu mindre bevægelsen. At der er berøringsflader (herunder brudflader) mellem de to, synes dog hævet over enhver tvivl; og det danner baggrund for denne udgivelse, hvor flere generationer af Løgstrup-forskere tager livtag med forskellige aspekter af forholdet.”

Richard Rorty (1930-2007) var en af de mest provokerende skikkelser i nyere tids filosofi. I disse veloplagte essays, artikler og forelæsninger fra 1990’erne præsenteres en bred vifte af hans filosofiske, politiske og kulturelle overbevisninger. Rortys forfatterskab blev til i et opgør dels med den analytiske tradition, han selv kom ud af, og dels med platonisk og kantiansk filosofi. Siden Platon har filosofien grundlæggende forsøgt at nå frem til sand erkendelse ved at trænge bag om tilsynekomsterne til en underliggende virkelighed. Men for Rorty handler det ikke om, hvorvidt vores forestillinger stemmer overens med en fundamental virkelighed, men om hvorvidt de kan bidrage til at udføre praktiske formål og skabe et mere egalitært og demokratisk samfund. I den pragmatiske ånd fra John Dewey forsøges det platoniske mål om at kopiere virkeligheden bedre og bedre erstattet med et socialt håb om at skabe en bedre fremtid bestående af et globalt, kosmopolitisk, demokratisk, egalitært, klasseløst verdenssamfund. Bogen er forsynet med et efterskrift af Michael Vernersen, som også har oversat.

“Skulle man give en kort formulering af Løgstrups kunstteori, kunne man sige, at kunstværket er en artikulation i et medium af et stemt indtryk eller af en omfattende stemthed eller holdning. Med ordet “indtryk” indfanges mimesiselementet. Indtryk er indtryk af verden og tilværelsen. I kunstværket afbildes eller fremstilles noget. Med ordet “stemt” indfanges ekspressivitetselementet, følelseselementet. Kunstværket er en fremstilling af noget, som erkendes eller opfattes gennem noget følelsesmæssigt i form af stemthed. Der er bestemte former for følelser, der åbner for bestemte træk ved eller sider af tilværelsen og verden, nemlig det man kunne kalde for tilværelsens vilkår. Endelig indfanges med udtrykket “artikulation i et medium” formelementet.”Mogens Paahuus i bogens 2. kapitel

Martin Heidegger er en af det 20. århundredes vigtigste, men også mest kontroversielle filosoffer. Hans værker er berygtet for deres vanskelige stil, og hans tænkning er et net af veje og vildveje, som ikke lader sig reducere til et enkelt filosofisk projekt. Günter Figal guider læseren gennem Heideggers centrale motiver og tankefigurer. Dette er en uvurderlig guide til en af det 20. århundrede mest gådefulde filosoffers komplekse og betydningsfulde tænkning, hvor centrale temaer fra hele Heideggers forfatterskab undersøges.

K.E. Løgstrups behandling af Heideggers filosofi er den første bog i ´Løgstrup Biblioteket´. Denne udgivelsesrække bringer ud over originale værker af Løgstrup med nye efterskrifter en række kommentarbind, monografier og antologier skrevet af Skandinaviens førende Løgstrup-forskere.

Bogen fra 1863 er Baudelaires bedste kunstkritiske arbejde. Med udgangspunkt i den gådefulde Constantin Guys, der som tegnende reporter var vidne til en række af århundredets vigtigste begivenheder, indkredser Baudelaire den flygtige skønhed i de nye storbyer med deres dandyer, flanører, ludere, caféer, vogne.I en intens og dynamisk tekst beskrives pompen i det militære, det galante og elegante liv, men også den moderne krigs gru. I centrum står analysen af det kunstige, af moden, af kvinden som guddom og slave. Og af kunstneren, der i menneskemængden jager det nye i en verden, hvor intet skal bestå.

Den tyske filosof Hans Blumenberg (1920-1996) er ikke nogen lettilgængelig tænker. Hans værker er præget af en (selv efter tyske forhold) næsten ubegribelig lærdhed og spænder vidt i både omfang og tematisk bredde. Man har i de senere år kunnet konstatere en voksende interesse for Blumenberg herhjemme. Ikke desto mindre må forfatterskabet siges endnu at være relativt ukendt i en dansk sammenhæng. Det er ønsket med denne introduktion at give den uindviede læser mulighed for at stifte bekendtskab med et forfatterskab, der hører til blandt et af den tyske efterkrigstids mest fascinerende.»Udmærket introduktion til Hans Blumenberg, som er en af Tysklands mest originale syntesemagere i efterkrigstiden.« Lasse Horne Kjældgaard.«, Politiken»Sproget er beundringsværdigt klart, uden brug af fagjargon, hvilket gør bogen tilgængelig for interesserede ikke-fagfolk ... Bogen er den første på dansk om en væsentlig tysk filosof ... Et spændende nyt bekendtskab med en tankevækkende filosof«. Martin Hjelmborg, DanskBiblioteksCenter

Hvem var Jesus egentlig?Bernhard Lang giver her et svar:Jesus var en jødisk udgave af de græske, kyniske filosoffer. Kynismen var en af de retninger inden for græsk filosofi, som gik tilbage til Sokrates. Men i modsætning til tilhængerne af Platon, Aristoteles og andre var kynikerne ikke optaget af abstrakte spørgsmål. De var livsfilosoffer; de mente, at man kun kunne opnå et autentisk liv ved at give afkald på alt det, som mennesker normalt begærer: rigdom, seksualitet, familie, social status, god mad, bløde klæder. Tilbage til naturen, til det enkle liv – det var kynikernes budskab. ’‘Kyniker’ vil sige ‘hundeagtig’. Den mest berømte af alle kynikere, Diogenes, ville netop leve som en hund.At Jesus skulle være inspireret af kynikerne, er en kontroversiel tese. I bogen her argumenterer Bernhard Lang omhyggeligt for, at Jesus faktisk var en slags kynisk filosof. Men Jesus var det på en særlig jødisk måde: I traditionerne om profeten Elias havde jøderne deres eget forbillede for et liv i magisk, lykkelig askese.Jesus – en jødisk kynikers liv og lære viser nye sider af Jesus. Bogen er samtidig en indføring i den kyniske filosofi i antikken; den giver også eksempler på kynisk inspiration i moderne filosofi, fra Diderot til Sloterdijk og Foucault.

Viden og fænomen undersøger en udviklingslinje fra tysk fænomenologi (Husserl) til fransk epistemologi (Koyré og Bachelard) og forsøger derigennem at fastholde den opfattelse, at videnskaberne må bygge på et ontologisk grundlag, som det er op til filosofien at belyse. Dermed er afhandlingen solidt placeret uden for videnskabsteoretisk mainstream. Viden og fænomen er krævende læsning, men den er en ressource, hvis man søger et grundigt kendskab til fænomenologien eller epistemologien. Derudover udgør bogen et kvalificeret indlæg i diskussionen om forholdet mellem videnskaberne og filosofien.Afhandlingen udkom på tysk i 1997 og blev forsvaret for habilitationsgraden (den internationale doktorgrad) på fransk i 1998. Den foreligger hermed for første gang på dansk. Søren Gosvig Olesen (født 1956) læste filosofi hos Gérard Granel og tog embedseksamen i filosofi og filosofihistorie fra Sorbonne i 1982. Derefter var han i en årrække ansat ved universiteterne i Odense og Århus. I 1996-1999 var han forskningsbibliotekar på Det kongelige Bibliotek, og siden da har han været lektor ved Afdeling for filosofi på Københavns Universitet. Han debuterede med essayet La philosophie dans le texte (1982). Hans hovedværk er Transcendental historie fra år 2000, et værk der kom i udvidet udgave på tysk og engelsk i 2012. Desuden har han skrevet indføringer og monografier som Vejledning til Heidegger (1990, rev.udg. 2013) og Filosofien i Frankrig (1993, rev.udg. 2021).

Freuds apologi diskuterer Freuds forsvar for psykoanalysen som videnskab med henblik på en nærmere bestemmelse af den viden, som indgår i behandlingen af mennesker, herunder særligt den behandling, som kaldes alternativ. Bogens hovedtema er psykoanalysens opståen set som en proces, hvor Freud i stigende grad fjerner sig fra sin naturvidenskabelige og lægefaglige baggrund. Til trods for den stadig større afstand fastholder Freud, at den behandling, han bedriver, har et videnskabeligt grundlag. Men hvordan kan en terapiform udviklet af hypnosen siges at være videnskab? I sit forsøg på at besvare det spørgsmål kommer Freud i stigende grad til at karakterisere den traditionelle videnskab ud fra de træk, som den mindst identificerer sig med; gehør, håndelag, takt, erfaring osv. Derved kommer Freud til at pege på et element i videnskaben, som den ganske vist ikke selv artikulerer, men som den på den anden side ikke kan sætte sig ud over; det element, som man kalder ”tavs viden”, og som kun kan nærme sig sin genstand indirekte. Vi finder denne form for viden rendyrket i den alternative behandling, dvs. i den type behandling, som ikke er officielt anerkendt som hvilende på et videnskabeligt grundlag. Alternative behandlere har dog typisk ikke et videnskabeligt udgangspunkt som Freud, så hans karakteristik af behandlerens viden har en særstatus, både hvad angår det alternative, terapien, og hvad angår opgøret med det etablerede, videnskaben.

Senecas BREVE er et hovedværk og en klassiker - det mest omfattende stoiske skrift fra antikken og igennem tiden det mest læste af Senecas værker.?Senecas BREVE er en indføring i stoicismen, skrevet som 124 breve til vennen Lucilius – så man får brevets nære og relaterbare tone, men i virkeligheden filosoffens lærebreve og pædagogiske formidling og anvisninger til sin yngre ven.Denne oversættelse er den første komplette oversættelse af Senecas værk til dansk i 400 år – levende og djærvt, nærværende og let flydende i sin form, men bag det, der kan opfattes som one liners i hobetal, altså et filosofisk læreværk.Stoicismen er en livsfilosofi, der oplever en stor interesse og renæssance i den vestlige verden, fordi den taler ind i vores måde at leve på, hvordan vi skal være som mennesker, ting, der optager os i dag. Brevenes emner er livsnære problemer som tiden, venskabet, døden, smerten, ofte illustreret med en klar kulturkritik, med tankevækkende formuleringer om massesamfundet, stress, materialisme og anden overfladiskhed.Seneca (ca. 4 f.Kr.-65 e.Kr.) var stoisk filosof og blev i sin tid en af Romerrigets mest indflydelsesrige mænd – først som advokat, derpå tvunget i eksil i otte år, siden kaldt tilbage for at tage sig af kejser Nero og til sidst tvunget til selvmord, anklaget for at tage del i en sammensværgelse mod Nero.? Sit værk skrev han i den sidste del af sit liv.Værket udgives i Hans Gregersen og Kell Commerau Madsens nyoversættelse.

"Staten" af Platon er et af de mest indflydelsesrige værker fra antikken, og helt op i det tyvende århundrede har et bredt udvalg af politiske ideologier ladet sig inspirere af hans tanker.Hartvig Frischs bog gennemgår nogle af de vigtigste elementer fra antikkens politiske filosofi med afsæt i Platons "Staten". Han undersøger blandt andet Platons syn på retfærdighed, som det bedst kan komme til udtryk i en stat, samt hvordan Platons idealer kan ses i den kommunistiske ideologi."Platons stat" udkom første gang i 1924.Hartvig Frisch (1893-1950) var en dansk forfatter, klassisk filolog og politiker, der fra 1947 til 1950 var undervisningsminister for Socialdemokratiet. I forbindelse med besættelsen spillede Hartvig Frisch en omstridt rolle, da han udtalte sig kritisk om både nazismen og visse af modstandsbevægelsens handlinger. Som undervisningsminister indførte Hartvig Frisch i 1948 retskrivningsreformen, som blandt andet ændrede "aa" til "å" og "vilde" til "ville". Mange af Hartvig Frisch’ bøger handler om Danmark under anden verdenskrig, mens en del af hans andre bøger beskæftiger sig med antikkens verden.

Asger Jorn (1914-1973), der var med til at stifte Cobrabevægelsen (1948-1951), der efter den anden verdenskrig lagde vægt på det legende og spontane i kunsten, var også forfatter.Han udgav en lang række bøger og artikler om kunst og kunstteori, herunder “La Langue Verte et La Cuite” (1957), “Pour la forme” (1962) og “Værdipolitik og planlægning” (1970).Som forfatter er han kendt for at kombinere sin store interesse for marxisme med kunst og kunstteori. Han skrev en lang række kunstkritiske og filosofiske tekster. Hans tilgang til kunst og politik er uortodoks, og han er som forfatter eksperimenterende og ofte udfordrende at læse.I bogen om forfatteren Asger Jorn zoomes der – som det fremgår af forsiden – ind på de fem kendte bøger fra Skandinavisk Institut for Sammenlignende Vandalisme: ”Naturens Orden”, ”Værdi og Økonomi”, ”Held og Hasard”, ”Ting og Polis” og ”Alfa og Omega”.Asger Jorn elskede at skrive og skrev meget. Hans skriftlige sprog er meget flydende og rytmisk, og ofte er hans tankegang og analyser provokerende.Jens Staubrand, mag.art. i filosofi, har fungeret som kurator for en udstilling på Det Kongelige Bibliotek om Asger Jorns forfatterskab. Han har tidligere udgivet bogen ”Asger Jorn – aforismer og andre korte tekststykker” på Borgens Forlag og har redigeret tekster af Asger Jorn til Niels Viggo Bentzons sopran- og celloværk ”Det Banale”.

Da Prometheus ifølge myten bragte ilden til jorden, blev menneskeheden på samme tid skænket en gave og en forbandelse. I Prometheus’ anger fortæller den tyske filosof Peter Sloterdijk (f. 1947) historien om vores bemægtigelse af ilden – fra årtusinders tilberedning af mad og hærdning af værktøj til industrialiseringens afbrænding af den dybe fortids ”forstenede og kondenserede hyper-urskove”.Hvis Prometheus vendte tilbage til jorden i dag, ville han sandsynligvis fortryde sin gave. For intet mindre end ekpyrosis, verdens totale undergang i ild, truer. Og kun en ny ”energetisk pacifisme” kan ifølge Sloterdijk forhindre denne katastrofe.

Den slovenske professor i filosofi ogpsykoanalyse Alenka Zupančič foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en afvores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligendebegivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, velvidende, at det er mod afgrunden. Zupančič tager med vid og humor fat påkonspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv.Imodsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud atanerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, mendet ændrer ingenting”.Zupančičviser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich,hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverseanvendelse af viden fratager den enhver realitet.@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1040178053 9 0 511 0;}@font-face {font-family:Garamond; panose-1:2 2 4 4 3 3 1 1 8 3; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 2 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-font-kerning:1.0pt; mso-ligatures:standardcontextual; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

“Hvem er du?” “Hvor kommer verden fra?” En dag modtager Sofie et brev med disse mærkelige spørgsmål.Det er begyndelsen på en usædvanlig forbindelse mellem vores nysgerrige unge heltinde og den mystiske filosof. Spørgsmålene hober sig op, og Sofie bliver kastet ud i et eventyr, hvor hun rejser gennem den vestlige verdens filosofihistorie. Hun lærer en masse om de vigtigste skoler og filosoffer, men mest af alt lærer hun noget om sig selv.I anden del fører Sofies søgen efter svar hende gennem de vigtigste strømninger inden for moderne filosofi. Samtidig kæmper hun og filosofilæreren Alberto med, at de nu ved, at de er figurer i en tegneserie. Det stiller dem over for en masse udfordringer og valg, men dem møder Sofie med et ukueligt gåpåmod.I december 2021 var det 30 år siden, at Sofies verden udkom for første gang. Det skulle vise sig at blive et verdensomspændende litterært eventyr. Jostein Gaarders ungdomsroman om vestens filosofihistorie er en international bogsucces uden sidestykke.Og eventyret fortsætter. Sofies verden er udkommet i et helt nyt format: som en graphic novel i to bind, der giver en vidunderlig mulighed for at introducere nutidens læsere for en sms'ende, feministisk, klimaaktivistisk Sofie.Dette er en sampak bestående af bind 1 og bind 2.

ODO MARQUARD (1928-2015) var en af Tysklands mest fremtrædende filosofiske essayister i det 20. århundrede, kendt som en markant kritiker af marxismen og historiefilosofien og som forsvarer for konservatisme og borgerlighed i en bred betydning. Han betragtes almindeligvis som en af de vigtigste repræsentanter for den såkaldte Ritter-skole, der opstod omkring filosoffen Joachim Ritter, der var professor i filosofi ved Universität Münster. Selv anså han sig for en moderne skeptiker og fik stor betydning for den hermeneutiske skole i det 20. århundrede. Marquard har indtil videre været forbeholdt kendere af tysk filosofi, men foreligger med dette udvalg for første gang i en dansk oversættelse, der både viser ham som en blændende essayist og som en vigtig – og vittig – stemme i den aktuelle filosofiske debat.

Den kristne mystik er Aksel Haanings anmelderroste og eminente indføring i middelalderens tankeverden med fyldige kapitler om bl.a. Augustin, Bernhard af Clairvaux, Frans af Assisi og Meister Eckhart. Bogen belyser som Haanings forfatterskab i øvrigt menneskets aktuelle og kriseombruste forhold til naturen. Her foreligger den i en ny, gennemrevideret og smukt indbundet udgave, der kan læses af enhver også uden forkundskaber indenfor feltet.

Radikal kritik af vores “oplyste analfabetisme”: “Vi ved alt, men kan intet gøre.”“Verden af i dag er radikalt anti-oplyst. Hvis Kant i 1784 varslede, at de europæiske samfund dengang befandt sig i en oplysningens tid, kan vi i dag sige, at vi over hele verden befinder os i en anti-oplysningstid. Han benyttede begrebet i dynamisk forstand: Oplysning var ikke en tilstand, men en opgave. For os gælder det tillige: Anti-oplysning er ikke nogen tilstand, det er en krig.” – fra bogens forordAutoritarisme, fanatisme, katastrofisme, terrorisme … det er blot nogle af ansigterne på den magtfulde anti-oplyste reaktion, der dominerer vor tids fortællinger. Marina Garcés spørger os, hvorfor vi tror på disse apokalyptiske fortællinger? Hvilken frygt og hvilken opportunisme giver dem næring? Og hvordan kan vi genoverveje oplysningstidens ide om emancipation, nu som en konfliktfyldt frigørelse i betydningen en kollektiv kamp for liv, der er til at leve? Ny radikal oplysning beskriver behovet for kritisk uenighed som en ny begyndelse for humaniora i apokalyptiske tider. Vi må tage kampen op mod vor tids godtroenhed og dens forskellige former for undertrykkelse. “Hvad er der tilbage af det menneskelige subjekt i en tid, hvor fornuft udføres af og gennem informationsmaskiner og beregningsteknologier? Hvem skal sætte grænserne mellem det beregnelige og det uberegnelige? Hvad skal der til for at gøre beregningsinstrumenter til frigørelsesinstrumenter? Denne vidunderligt læseværdige bog er også et værk af dybtgående lærdom af en af de mest magtfulde tænkere, der arbejder i dag.”– Achille Mbembe, forfatter til Brutalism (Duke University Press, 2024)

Denne bog handler om kunsten at frisætte dig selv, imens du pendulerer imellem to endeløsheder. Eller, bare at Være dig selv imens du leger alle de roller du vil. Bogen handler ikke om at du skal hæmme dig selv eller få dit jeg til at forsvinde, men hellere om at slippe dit jeg fri, så det bliver så tilpas elastisk, at det kan pendulere og bevæge sig imellem to endeløsheder, uden begrænsninger, uden dæmninger, uden hæmninger.Jeg’et er stort set med i det hele, fra den ene ekstrem til den anden, og på denne rejse inviteres jeg’et til - i sig selv - at slippe forbehold, frygt, fordomsfuldhed og modstand. Altså, jeg’et kommer til frivilligt at frisætte sig selv. Bered dig på en revolution.Bogen handler fra første side om at få jeg’et til at indse, at alt dets stræben, gøren, håb og ønsker, alt jeg’ets tænkeri og føleri, alle dets bindinger og tilknytninger, aldrig nogen sinde ender med fred, frihed og kærlighed. For at bringe jeg’et til erkendelse og til at opgive sine tænkerier, vises vejen tilbage til jeg’ets oprindelse, til den reneeksistens, til bare at Være Her. Væren beskrives som eksistensen, hvor fred, frihed og visdom er.Bogen er fyldt til randen med flere end 100 invitationer og meditationer til Væren og Handling. Hvert eneste korte afsnit tilbyder dig at skifte perspektiv, læne dig ind i Væren og leve aktivt i Handling,i din hverdag, uden at du behøver lave om på dig selv.

Bind 3 i den nye oversættelse af den græske matematiker Euklids lærebog ELEMENTER omhandler kommensurabilitet. ELEMENTER er skrevet omkring 300 f. Kristus og er en samling af i alt 13 bøger, der præsenterer den samlede viden om matematik og geometri i tiden.Engang omkring år 500 f.Kr. opdagede nogle pythagoræiske matematikere et matematisk problem, som de meget tøvende gik i gang med at finde løsninger på: Nogle tal og linjestykker kan måles med den samme målestok, andre kan ikke.  Et kendt eksempel er et kvadrat på 2x2 fod (eller meter), hvis diagonal målenheden ikke ’går op’ i.Linjer er med andre ord kommensurable eller inkommensurable med hinanden. Men hvordan hænger det sammen?I de foregående ni bøger i Elementerne har Euklid fremstillet geometrien i sin klassiske form på en ny og overskuelig måde, der gjorde alle tidligere geometrier forældede, men i Bog X tager han fat på læsningerne i en helt ny og uudforsket gren af matematikken, læren om kommensurabilitet, som havde fået et afgørende spring fremad med matematikerne Theodoros og Theaitetos i begyndelsen af 300-tallet f.Kr., men endnu ikke var blevet lærebogsstof. Bog X, som i omfang udgør næsten en fjerdedel af hele Euklids Elementer, bærer som frontforskning præg af at skulle fremstille en ny og uprøvet videnskabsgren i et forsøg på at bringe orden og system i den nye erkendelse.Euklids ELEMENTER er et hovedværk ikke alene i matematikken, men i hele den vestlige civilisation og er et helt uomgængeligt værk for den matematik- og filosofiinteresserede.Bogen henvender sig til en bred gruppe læsere: professionelle matematikere fx i gymnasiet og på universitetet, hvor der undervises i matematikkens historie og videnskabsteori, filosofi- og antikstuderende sammesteds og endelig den ret store gruppe mennesker, der interesserer sig for antik filosofi og matematik.Euklids ELEMENTER bog X er indledt, oversat og forsynet med bemærkninger af Claus Glunk, Hanne Eggert Strand, Chr. Marinus Taisbak og Chr. Gorm Tortzen.