Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Dive into the fascinating world of gastronomy with 'Tasting History' by Max Miller. Published in 2023 by Simon + Schuster Inc., this book is a must-read for every food enthusiast. This book is not just about recipes; it's a journey through time that explores the culinary history of different eras and cultures. Miller, known for his insightful storytelling, takes you on a unique journey, bridging the gap between past and present through food. The book, written in English, is a blend of history and cooking, making it a unique addition to your bookshelf. So, get ready to embark on a historical culinary journey with Max Miller's 'Tasting History'.
Sigurds naturvidenskab på spil er en fascinerende bog skrevet af den velkendte forfatter Sigurd Barrett. Udgivet i 2021, tager denne bog læseren med på en spændende rejse ind i naturvidenskabens verden. Genren er informativ og lærerig, og bogen er perfekt til dem, der er nysgerrige og ønsker at vide mere om naturvidenskab. Sigurd Barrett formår at gøre komplekse emner forståelige og engagerende, og hans passion for emnet skinner igennem på hver side. Udgivet af Politikens Forlag, er 'Sigurds naturvidenskab på spil' en must-read for alle naturvidenskab entusiaster. Denne bog er ikke kun en kilde til viden, men også en kilde til inspiration, der opfordrer læseren til at udforske og stille spørgsmål.
Kogebogen til dig, der gerne vil spise mere grønt. Her får du opskrifter på grønne måltider, der er hverdagsvenlige, og som kan laves på 30 minutter. Her er både vegetariske og veganske opskrifter, og alt lige fra pizza og vege-bolo til skønne, fyldige salater. Louisa Lorang er kendt fra Go? Morgen Danmark, Maddysten og har sit eget online-magasin Lorang & co.
Alt i én gryde. Enkelt, nemt, velsmagende.Det er ikke så mærkeligt at one pot-konceptet brager frem. Travle familier, der værdsætter god og hjemmelavet mad, er der massevis af, men ofte kan tiden eller de truende bunker opvask sætte en stopper for madlavningen i de mange hjem.Med one pot-opskrifter bliver det fulde måltid tilberedt i én gryde, og med kokken Gorm Wiswehs opskrifter giver det ingen kulinariske begrænsninger. Tværtimod. Gorms ONE POT byder på opskrifter lige fra den gode gamle paprikagryde med cocktailpølser til marrokkansk kalvesteg, fra sønderjysk kartoffelgryde til kinesisk kyllingegryde og mange flere opskrifter med inspiration i klassiske danske retter og andre hentet fra den store verden. Prøv en ”kreolsk grissebasse med søde kartofler”!One pot er nemlig meget mere end hurtige pastaretter med tomat i Gorms univers. Men bare rolig, nemme, billige og lækre pastaretter er der naturligvis også opskrifter på.Der er opskrifter med brug af pasta, kartofler, linser, bønner og ris. Retter med gris, kalv, okse, lam, fisk, skaldyr og vegetarretter: en bog hvor alle kan være med, blot de ejer én god gryde.
Feministisk kreabog er et samarbejde mellem designerne Sabine Lemire og Louise Gram, der har udviklet 50 designprojekter med særlig fokus på kvinder.Bogen er inddelt i fem kapitler med hvert sit feministiske tema: kvindetegn, køn, kærlighed (du er god nok), regnbue (diversitet) og statements (feministiske slagord og budskaber).Bogen tilbyder forskellige typer af håndarbejde, blandt andet strik, hækling, syning og broderi, og indeholder små og store projekter i varierende sværhedsgrader, så alle kan kan være med. Feministisk kreabog er udelukkende en hyldest til kvinder. En lun, skæv og humoristisk opfordring til at lege med sin kreativitet.Projekterne er ganske kort understøttet af lette faktuelle oplysninger om blandt andet feminismens fire bølger og små prosatekster om kvindeliv.
I EN SOM OS møder du ærlighedens forløsende kræfter og en kæmpe kærlighedserklæring til fællesskabet mellem mennesker. Gennem personlige fortællinger, dagbogsuddrag, messenger-samtaler og digte blotter Nanna & Josephine fra podcasten Fries Before Guys deres inderste længsler, dybeste skam og de største sorger – i en varm og bramfri tone Du hører om at onanere med et gammelt stearinlys, overskride seksuelle grænser, være angst, gennemleve utallige uddannelsesfiaskoer, vælge en forælder fra, lide under en spiseforstyrrelse og få sit hjerte knust. Bag de ærlige historier, længslerne og sorgerne stiller Nanna & Josephine det ultimative spørgsmål: Hvad sker der, hvis vi dropper sammenligningerne, og vi i stedet spejler os i hinanden?
Den plantebaserede kost vinder større og større indpas i verden, og Danmark er ingen undtagelse. Vegansk mad er mere populært end nogensinde, hvilket bl.a. ses på hylderne i supermarkederne, der fyldes med nye, veganske produkter hver uge.Desværre får vores travle livsstil os nemt til at række ud efter hurtige færdigretter og mystiske erstatningsprodukter, og her vinder man ikke synderligt på sundhedskontoen ved at vælge de veganske versioner.Vi skal tilbage til enkel og nærende mad, der fylder kroppen naturligt op med de byggesten, den har brug for. Vejen dertil er heldigvis simpel, den består nemlig af en kost lavet af hele, uforarbejdede råvarer, også kendt som wholefoods. Vink farvel til forarbejdet mad, mærkelige køderstatninger og dyre specialprodukter og sig goddag til en nem og nærende kost fuld af smag, kraft og sundhed.Hvis du tænker, at det lyder uoverskueligt, besværligt og kedeligt, så står du med den helt rigtige bog i hånden, for den plantebaserede kost er lige det modsatte – det kræver bare, at man har styr på sit basiskøkken. Denne kogebog indeholder intet mindre end 100 basisopskrifter, som i kombination med hinanden kan bruges til utallige sammensætninger – kun fantasien og smagsløgene sætter grænserne!Alle opskrifterne er nemme at gå til og vigtigst af alt - fyldt med smag! Ud over basisopskrifterne får du også forslag til måltider, tips og tricks til opbygningen af det smarte basiskøkken samt et afsnit om, hvordan forberedelse og foodprepping er en lifesaver i den travle hverdag.Bogen er desuden fyldt med inspirerende fotos, så dit mundvand hurtigt begynder at løbe og giver dig lyst til at hoppe i køkkenet asap. God fornøjelse og velbekomme!Om forfatterenMaria Rohde Madsen er grafisk designer, spirende fotograf og nyopstartet iværksætter med virksomheden Retable, der specialiserer sig i bæredygtig madfotografi og brugskunst. Hun begyndte at spise plantebaseret i foråret 2016 og har på egen krop oplevet, både hvor udfordrende og hvor givende det er at lægge livsstilen om og tage springet fra kødspiser til planteæder.
Kirsten Engholm er slotsgartner på Fredensborg Slot.Med udgangspunkt i Orangeriets historie genemgås dyrknng og pasning af de fleste traditionelle orangeriplanter. Inspiration til alle, der drømmer om at skabe sit eget lille eller store orangeri.Størstedelen af bogens fotos er optaget i Orangeriet på Fredensborg Slot.
Mange elsker at strikke til deres børn og børnebørn. I denne bog finder du et bredt udvalg af tidsløst børnestrik, som særligt har strukturer, hulmønstre og den gode pasform for øje. De 30 modeller er inspireret af 1940’ernes barnemode, hvor puffede rompere, bluser med a-form og kyser med sirlige hulmønstre særligt gjorde sig gældende og bragte et forfinet æstetisk udtryk med sig. HuerKyserKraverLeggingsSmækbukserBloomersCardigansJakkerBluserSweatereDragterHver enkelt kategori består af 3 opskrifter, som hver er en variant af grundmodellen. Herved bevares den gode pasform og komfort, som kendetegner det overordnede design, men samtidig opnås en differenciering i det æstetiske udtryk.
Dyrkning i byhaver eller "urban farming" vinder frem i mange store som mindre byer. Det er dejligt også at kunne få jord under neglene, selvom man bor i en etageejendom, men mange byboere har måske aldrig før prøvet at dyrke have og har brug for en håndsrækning for at få succes med dyrkningen.I denne bog er der praktiske anvisninger på hvilke beholdere, der egner sig til dyrkning på begrænsede arealer, hvilken slags jord, man skal anskaffe, hvornår man kan begynde såning og plantning samt hvilke afgrøder, der egner sig til bydyrkning.Gødning og kompost er væsentlige for gode og sunde afgrøder, så de beskrives også samt hvordan man opbygger en lodret pallevæg.Også byhøns og bybier har fået deres afsnit.Forfatterne Jens Juhl og Sølva Falgren har tidligere skrevet bøgerne Økologisk Have, Økologisk Drivhus, Økohøns og Havealmanak.
Den første nye håndbog om nordens pattedyr i mange år beskriver og illustrerer alle de 118 pattedyrarter, der findes i Norden i dag – både oprindeligt hjemmehørende, udsatte og indslæbte arter.PATTEDYR I NORDEN giver dig en række let tilgængelige bestemmelsesnøgler baseret på fotos og tegninger. Nøglerne gør det muligt at finde frem til navnet på et dyr, du kun fik set i et kort glimt af mellem skovens træer eller hjælper dig til at finde ophavsdyret til eksempelvis fodspor, ædespor og rester i uglegylp.Hver art illustreres og beskrives med navne, kendetegn, forvekslingsmuligheder, levested og udbredelse, føde og levevis. Desuden gives der praktiske anvisninger på, hvordan du finder frem til dyret eller spor efter det.
En fotografisk guide til de 860 fuglearter, du kan se i Europa inkl. Tyrkiet, den vestlige del af Nordafrika og Rusland ind til Uralbjergene, dvs. samtlige yngelfugle, træk- og strejffugle samt sjældne gæster fra Asien, Afrika og Nordamerika. Hver eneste art er illustreret, selv om den evt. kun er set en gang eller forventes at blive registreret i området. Hver art beskrives med oplysninger om stemme, habitat og udbredelse. Ligesom den illustreres med et eller flere fotos, hvor pile viser nøgle-karakteristika, der kan hjælpe dig til identifikation. Ved arter, der kan forveksles med andre er disse vist med fotos. På denne måde er bogen med de langt over 2000 fotos den hidtil mest omfattende guide, udgivet om Europas fugle.Alle fotos er optaget i naturen og ikke ved redested
SPIS DIG FIT er til dig, der ønsker en sund og slank livsstil, men også gerne vil spise andet end kål og kylling. Anne Bech har samlet de bedste, enkle opskrifter fra sit sunde, slanke og grønne køkken og viser dig, hvordan du både kan tabe dig overflødige kilo, have det godt i din krop og samtidig spise dessert på en hverdag. Du får sunde alternativer til comfort food, morgenmad du bliver stærk og glad af, lækker frokost, aftensmad som hele familien kan være med på, søde fristende desserter og godt glutenfrit brød. Bogen indeholder: 70 opskrifter til dit nye slankere liv. Kostplaner til dig, der er begynder og til dig, der allerede lever FIT. Ny inspiration til hvordan du kan sætte dine måltider sammen. Anne Bech er fitness-ekspert, personlig træner og kendt fra både radio og tv. Hun er forfatter til bestsellerne Guide til gudindekrop, Bikini bootcamp, FIT på 100 dage, Toptrimmet på 12 uger og senest Tab dig hvor du vil. SPIS DIG FIT er Anne Bechs første opskriftsbog.
Sten i farver er en guide til de sten, som man kan finde på stranden, marken og i grusgraven. I tekst og smukke fotos præsenteres de forskellige sten og mineraler - fra bjergarter og sedimenter til malme og smykkesten - og der gives en forklaring på deres oprindelse og opståen
Små dyr i sø og å en let tilgængelig og overskuelig guide til det lavere dyreliv i vore søer og åer: insekter, snegle, orme, mider, edderkopper, salamandre og frøer - samt en række ferskvandsfisk. Bogen omtaler mere end 500 dyrearter og er den mest omfattende bog om emnet. Grundige beskrivelser af dyrenes kendetegn, levevis, levesteder, udbredelse, forvekslingsmuligheder m.m. samt en lang række spændende og nyttige ekstraoplysninger om dyrenes liv. Over 800 detaljerede farvetegninger udarbejdet af en af Danmarks dygtigste naturtegnere gør det nemt at bestemme dyrene. Oversigtsplancher giver overblik over typiske levesteder, fødekæde m.m.
BRODERI er en tryg og inspirerende guide til dig, der vil lære at brodere eller savner inspiration til nye design. Så find nålen frem, og lad dig lede ind i stingenes univers, der er den bedste legeplads til at udtrykke sig kreativt, farverigt og personligt.Igennem generationer har broderiet haft op- og nedture, men tiden kalder på omtanke, på genbrug og på fornyelse – og her er broderiet perfekt, da en lap kan ende som et smukt kunstværk, og et par gamle bukser kan blive som nye. Med denne bog får teknikkerne nyt liv uden at glemme, at broderi er et gammelt håndværk. BRODERI har bidrag fra en 26-årig designer, Mathilde Mortensen, og fra Lis Paludan, der var broderiets grand old lady i 70’erne og 80’erne.Bogens 35 design er broderet på sko, hatte, tasker, bluser, bukser, kasketter og jakker. Du finder opskrifter på alt lige fra et mini-broderi til at lappe huller med til det helt store broderi, så du livet igennem kan brodere fortællinger på dit tøj.Forfatter Karen Marie Dehn har mere end 30 års professionel erfaring med broderi, og hun er en efterspurgt formidler – også på Instagram og YouTube.
EASY PEACY er en kogebog med sæsonbaserede deleretter med få ingredienser, der er nemme at lave og smager skønt. Ud over opskrifter på snacks, små og større retter, salsa og sauce, brød og sødt indeholder EASY PEACY forslag til, hvordan man sammensætter og forbereder lækre menuer.Opskrifterne er inspireret af Italien, men har også spanske og franske islæt. Tilgangen til maden er derimod udpræget italiensk – simpelt anrettet, sæsonbaseret og frem for alt så nemt, at alle kan være med. Bogen er dedikeret til den gode middag, flotte og velsmagende råvarer og det smukke ved et måltid. Med sin legende og umiddelbare tilgang til maden ønsker Easy Peacy at vise, at det slet ikke behøver at være så svært.Stine Kirkegaard, der har adskillige års erfaring fra restaurationsbranchen, kommer ud af en madelskende familie. Hun startede Easy Peacy som et hobbyprojekt og solgte hjemmelavet mad fra sin lejlighed i København under Corona-pandemien i 2021.Siden da er det gået stærkt. Det lille køkken er skiftet ud med et industrikøkken, og efter et halvt år fik Ida Ravn ansvar for virksomhedens kreative ledelse, som binder kunst, billeder og video sammen med maden. Det stærke visuelle udtryk har i ligeså høj grad som den uhøjtidelige tilgang til maden været med at gøre Easy Peacy til det, det er i dag. Easy Peacy tilbyder frokostordninger, catering og leverer mad til store og små events for især modebranchen.
For hundredtusindvis af danskere er det en daglig kamp at fordøje maden. Rigtig mange af os lider, ofte i det skjulte, af luft i maven og andre smerter fra tarmsystemet, forstoppelse, diarré, sure opstød, halsbrand og refluks – selv om der findes effektive løsninger på problemet.”Men der er ingen one-size-fits-all”-løsning, og hvis maven driller, skal du ikke bare følge rådet om at spise nogle flere kostfibre. Måske er det noget helt andet, der skal til for at løse dit problem,” fortæller Tine Jørgensen, der er cand.scient. i klinisk ernæring og har specialiseret sig i mave-tarm-lidelser. ”Forskellige fordøjelsesproblemer kræver forskellige løsninger. I denne bog får man hjælp til at identificere årsagen til netop sine problemer – og en konkret handlingsplan til at løse dem, så man ikke bliver slave af sin mave.”Med afsæt i både videnskaben og sine erfaringer med at udrede hundredvis af klienter gennemgår Tine Jørgensen i letforståeligt sprog og med en befriende humor de hyppigste fordøjelsesproblemer og præsenterer en skræddersyet 3-trins plan til dem hver. Plus masser af opskrift er på mad, som man trygt kan sætte tænderne i.Glem alt om kedelig skånekost uden smag og struktur. Opskrifterne er udviklet af den kendte kogebogsforfatter og madblogger Jane Faerber, som har fået maksimal velsmag ud de tarmvenlige principper.
GØR DET TIL EN FEST at have tømmermænd!Opskrifterne er inddelt efter, hvor hårdt du er ramt!Den ultimative tømmermændskogebog hjælper dig til at lave alt det, din alkoholramte krop behøver eller har lyst til.Reparationsdrinks, snacks og mad er tilpasset tømmermændsgrad 1 til 4.Jo flere tømmermænd, jo lettere er retterne at lave!Bogen indeholder desuden en uundværlig guide til det forrådskammer af færdigvarer, der gør alting meget lettere. Samt tips, tricks og gode råd til forberedelse af dagen derpå – og lidt om, hvad fagkundskaben siger om at kurere tømmermænd.Meget bedre end at gå på grillen, lige så nemt – og med endnu bedre efterscoringseffekt.
65 skønne opskrifter fra Mette Blomsterberg, alle lavet med kærlighed til julen.Bogen rummer alt det søde ’knas’, som hører julen til: nye småkagekreationer, lækker konfekt og syndige fyldte chokolader, julevafler, julekager, kransekager, nytårsdesserter, men selvfølgelig også klassikere som fx vaniljekranse, brunkager og risalamande.Mange af opskrifterne er nemme at gå til, for julen er en tid, hvor der er ’mange jern i ilden’, men der er selvfølgelig også enkelte mere avancerede kreationer, hvor Mette Blomsterberg tryller med sin kompromisløse faglighed, og hvor det kræver lidt ekstra god tid i køkkenet.Du får også Mette Blomsterbergs helt egen julemenu og forslag til, hvordan den kan udbygges med gode salater.
Gennem sæsonerne følger vi blomsterbonde Rikke Lentz og hendes arbejde med at dyrke økologiske blomster ved den økologiske gård Mangholm i Nordsjælland. Vi følger, hvordan Rikke fremtryller magiske buketter af de første forårsblomster, som skyder op af den stadig kølige jord i maj, og videre gennem den frodige og gavmilde sommer med et sandt blomsterorgie, helt indtil sæsonen går på hæld i oktober. Bogen er til dig, der gerne vil lave en økologisk skærehave, men også til dig, der bare nyder at kigge på lækre billeder af smukke og betagende blomster. Emnerne er: - Hvordan du selv kan dyrke blomster efter økologiske principper. - Dyrkning af sommerblomster og stauder til overdådige buketter. - Frøsåning, spiring, brug af soilblocker, udplantning og høst. - Essentiel pleje af jorden for at få et frodigt udbytte. - Hvilke blomster der passer sammen i bedet – og i buketterne. - Guide til buketbinding og blomsteropsatser uden brug af plastikfyldt oasis. Rikkes budskab er, at vi skal passe bedre på jordens ressourcer og dyreliv, og vi skal handle lokalt med et minimum af transport og derved mindske vores CO2-aftryk. Især budskabet om at undgå kontakt med unødige giftstoffer er det direkte formål med at skrive en bog om økologisk blomsterdyrkning. Det er de små skridt i den rigtige retning mod en større bevidsthed om, hvad vi selv kan bidrage med for et sundere og grønnere miljø, så vi kan passe på naturen, alle insekterne, os selv og vores drikkevand. Om forfatterneRikke Lentz er selvlært økologisk blomsterbonde og har siden 2017 dyrket blomster fuldtid. Rikke er uddannet socialrådgiver med en kandidatgrad i socialt entreprenørskab, og hendes økologiske blomsterhave rummer derfor et socialt element og fun- gerer som samlingssted for dem, der er interesserede i at lære mere om blomsterdyrkning og mærke naturens helende kræfter på egen krop. Tina Brok Hansen er freelance fotograf og skribent og har fulgt Rikke Lentz gennem 3 år i hendes fascinerende blomstermarker. Gennem de seneste 6 år har Tina leve- ret adskillige artikler til danske magasiner med fokus på økologi og et bæredygtigt liv. Tina har endvidere fotograferet til flere kogebøger.
At spise keto-baseret kost er en meget effektiv metode til at opnå et betydeligt vægttab. Men en dagligdag baseret på keto er meget mere end bare vægttab. Bogens forfatter, Nicolai Varney, er via Ketoliv.dk i løbende kontakt med mange mennesker, der har oplevet flere helbredsmæssige fordele af en keto-baseret kost. Der er brugere, der har langt mindre kronisk inflammation, andre har fået et normalt kolesteroltal, og mange oplever generelt øget velvære på baggrund af en kostomlægning, hvor man ikke sulter sig igennem en kur og gerne må spise fedt – bare man spiser den rigtige slags og undgår for mange kulhydrater.Hvad er ketose? Kan det virkelig være sundt at spise fedt? I så fald hvilke? Hvorfor kan det være gavnligt at nedsætte indtagelsen af kulhydrater? Hvordan kommer man i gang med en keto-kostomlægning i dagligdagen?Spørgsmål som disse besvarer Nicolai Varney i bogen, hvor han også giver 84 ernæringsberegnede opskrifter på keto-retter – baseret på almindelige og lettilgængelige råvarer.
"Mindfulness i naturen" giver en solid introduktion både til mindfulness og til, hvordan man ved at opholde sig mindfuldt i naturen kan opleve at være forbundet med den natur, vi er en del af, og derved få mere livsglæde og indre ro i hverdagen.Bogen er den første på dansk, der både henvender sig til den helt almindelige natur- og mindfulness interesserede læser, og som samtidig har en faglig dybde, der gør den brugbar for professionelle stress- og mindfulnesskonsulenter indenfor det social- og sundhedsfaglige felt.Når mindfulness og natur går hånd i hånd, forstærker det effekten af begge dele. Men mange udnytter ikke de muligheder, de har lige udenfor døren. I "Mindfulness i naturen" fortæller Eva Zelander om den seneste forskning og om alt det, vi nu ved om, hvordan naturen påvirker os positivt, blot ved at vi opholder os i den. Bogen indeholder desuden en grundig introduktion til mindfulness med mange eksempler på, hvordan man i hverdagen kan bruge mindfulness til at takle situationer, som læseren vil kunne genkende fra sit eget liv. Sidste del af bogen består af en righoldig samling af både kreative og naturterapeutiske øvelser, der kan udføres i naturen, samt en række naturmeditationer.I bogen får læseren konkrete værktøjer til, hvordan man kan udvikle sin egen praksis omkring mindfulness, og hvordan man kan koble det til at opholde sig i naturen. Med de konkrete øvelser til at lære at bruge naturen ‘mindfuldt’ i hverdagen, guides læseren til at komme ud og mærke naturen og opleve den forskel, det kan gøre.Anmeldelse til bibliotekerne:”Her er en udgivelse, der fortjener mange superlativer. Udstyrsmæssigt er det en lækker bog med flotte billeder. Den er bred i sin tilgang til emnet, men samtidig yderst praksisanvendelig. En bog, der er skrevet med både hjerte og viden.”Om forfatteren:Eva Zelander er oprindelig uddannet landskabsarkitekt, men har med tre yderligere uddannelser som psykoterapeut, mindfulnessinstruktør og stresscoach hjulpet mange med at finde ro i naturen med mindfulness. Ved hjælp af en lang række eksempler viser Eva Zelander i bogen, hvad det vil sige at leve ‘mindfuldt’. For mindfulness er ikke bare en teknik – det er en måde at være i livet på og møde sig selv og ens omgivelser med medfølelse.
Anemette Olesens bog rummer en rig gennemgang afden botanik og magi, der knytter sig til de traditionelle urter m.fl.For få hundrede år siden var hekse en fastbestanddel af folketroen, og man gjorde alt muligt for at undgå at blive ramtaf hekseri.Men der er en dobbelthed i vores opfattelse af heksene.På den ene side var en heks en person, som levede ipagt med naturen, som f.eks. forstod at uddrage de medicinske virkninger afplanter, til gavn og glæde; på den anden side – og det betoner bogen – fortælleren række af de opskrifter og overleveringer, der knytter sig til urterne,hvorledes man kunne og kan beskytte sig mod heksekunster og magi.Og måske var folkeviddet i mange tilfælde klogereend de akademiske uddannede læger! Også i dag.Anemette Olesen er den førende danskeplantehistoriker som gennem mere end 30 år har beriget vores viden omkrydderurter, køkkenhaver, lægeurter m.v. Anemette Olesen har i mange år beskæftiget sig med folketroog med heksenes ”værdier” .
Mikrofloraen i vores tarmsystem er helt afgørende for vores immunitet, fordøjelsesevne samt optagelse og omdannelse af næringsstoffer m.m. Ny forskning viser, at vores tarmbakterier også har stærk indflydelse på vores hjernekemi og psyke. Den absolut enkleste vej til at styrke mikrofloraen er via fermenteret mad og de rigtige fibre til bak-terierne. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth, Gurkemeje og Kokos. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.
Man bliver, hvad man spiser – eller gør man nu også det? Følg Sofie Ingdam Halkjær og Andreas Munk Petersen, når de afslører de 100 mest modstandsdygtige myter om tarmbakterier og kostens indflydelse på fordøjelsen. Kan det passe, at maven knurrer, fordi man er sulten? Og giver moderne mad virkelig dårlig tarmflora? Bogen er med andre ord fuld af varm luft, men aldrig har luftafgang været mere oplysende og morsomt at læse om. Andreas Munk Petersen er Speciallæge i intern medicin og ekstern klinisk lektor ved Københavns Universitet. Sofie Ingdam Halkjær er ph.d.-studerende på Gastroenheden Hvidovre Hospital og forskningsassistent på Aleris-Hamlet Hospitaler, København. "100 myter om fordøjelse og kost" er den femte tilføjelse til serien "100 myter om..." fra FADL's Forlag. Andre udgivelser i serien er: "100 myter om sundhed og sygdom" "100 myter om motion og vægttab" "100 myter om dyr" "100 myter om hjernen"
Emma Gad for hvide er en satirisk guidebog, der henvender sig til dig, hvide menneske, der er i tvivl om, hvilket hvidt ben, du skal stå på i en kompleks verden. Anna Neye giver dig gode råd til, hvordan du skal gebærde dig i en multikulturel verden, og indfører dig sjove og spændende emner som vores koloniale fortid, racehierarki, postkolonialisme og eksotisering. Anna Neye går i kødet på den danske nationale selvforståelse og udsætter generalguvernør Peter von Scholten for samtaleterapi med Freud himself, og så byder hun på postkoloniale meditationsøvelser, quizzer og en aldeles glimrende opskrift på hvid chokoladekage, der kan få det hele til at glide lidt lettere ned.
Bogen dækker Mexico City og omegn, Yucatán, det sydlige Mexico med Golfkysten, højlandet og Stillehavskysten samt det nordlige Mexico. Bogen giver et indblik i dagligdagen i Mexico og forklarer politiske og kulturelle problemstillinger. En række artikler går bag om landets historie, kunst og kultur, natur og geografi, mad og drikke. Desuden er guiden rigt illustreret med fotos og kort.
Fra jord til bord: Lav dine egne planter helt fra bunden!Så dine frø og kerner gør det nemt at lave dine egne planter helt fra bunden. Det kræver kun nogle frø eller kerner, en lille smule udstyr og lidt plads – og du kan gøre det indendøre året rundt. Det er alletiders projekt for enhver, der har lyst til at begynde at dyrke i lille skala, og det er også en glimrende måde at lære børn noget om planter, og hvordan de gror.Lær fx om, hvordan du gør dine appelsinkerner, daddelsten og jordnødder til stueplanter og dyrker figen- og chiliplanter, så de giver frugt. Kom kernerne i jorden og oplev glæden ved at se, hvordan et lille skud udvikler sig til en plante.Derfor: Før du smider dine kerner i skraldespanden, så tænk på, at du kan få noget nyttigt ud af dem i stedet – det eneste, du har brug for, er en urtepotte og en vindueskarm. Det er sjovt at genbruge dit køkkenaffald – og bæredygtigt!Udgivet af Samvirke i samarbejde med Haveselskabet
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.