Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En aprildag i 1917 kommer frontsoldaten Esben Mikkelsen hjem på orlov efter to år ved Vestfronten. Han er mærket af de mange krigsoplevelser, og da han som sønderjyde er tvunget i tysk krigstjeneste, føler han absolut ingen lyst til at holde gang i den tyske krigsmaskine.Inden han kan nyde to ugers fred sammen med familien, skal han overbringe en vigtig besked til sin svigerinde. Men en uoverensstemmelse med den lokale grænsegendarm resulterer i en afkortning af orloven, og snart ser han sig selv igen på vej til skyttegravene i Frankrig. En pludselig indskydelse får ham til at desertere kort efter afrejsen fra kasernen. Det bliver en kamp for overlevelse, for de tyske myndigheder agter ikke at se igennem fingre med en desertør.Knacker er baseret på virkelige hændelser fra en periode i Danmarkshistorien, hvor Sønderjylland var tvunget væk fra Danmark og ind i det tyske rige. En tid, hvor den danske flertalsbefolkning var underlagt magthaverne i Berlin, og tyske udsendinge skulle forsøge at ændre befolkningens sindelag fra dansk til tysk.Uddrag af bogen:"Ved du, hvad de mangler ved fronten ud over gode soldater, Kristine?" Han gjorde et kluntet forsøg på at se hemmelighedsfuld ud. "Ved du, hvad soldaterne mangler dernede?" gentog han og afventede hendes svar."Næh.""De mangler kvinder!" råbte han. "Kvinder! Vi kunne så nemt som ingenting sende dig til fronten i Frankrig, Rusland eller et helt andet sted. Så kunne du hjælpe de soldater, som ikke har været sammen med en kvinde i månedsvis," sagde han spidst. Kristine så på ham med afsky. "Skal vi ikke blive enige om, at du tager en god snak med Esben? Vi ved godt, at du udmærket kender til hans opholdssted. Enten melder han sig, eller også kommer du til Frankrig, og så får du rigtig travlt."Om forfatteren:Karsten Skov (f. 1963) er lektor på Erhvervsakademi Sydvest og ekstern lektor under Institut for grænseregionsforskning på Syddansk Universitet. Han debuterede i 1995 som forfatter af faglitteratur. Knacker er hans første roman.
”En af de bedste bøger i serien.” – Bookreporter En lokal gruppe metaldetektor-entusiaster leder efter skatte i jorden, da de finder et lig på stranden i Norfolk. Kriminalkommissær Nelson tror først, at den døde kan være en druknet asylansøger, men det viser sig at være liget af en lokal ung mand, der netop er blevet løsladt fra fængslet. En samling af bronzealdervåben dukker også op på stranden, og den vækker arkæologen Ruth Galloways interesse.Da der sker endnu et dødsfald, og Nelson står over for ikke bare et, men to mistænkelige sager, tyder det efterhånden på, at en morder er på spil. Og snart begynder alle spor at pege i retning af den afsidesliggende gård Black Dog Farm, hvor et lokalt sagn fortæller om en spøgelseshund, der viser sig for folk, lige før de dør. Ruth lader sig normalt ikke så let skræmme – men Black Dog Farm kan få hårene til at rejse sig på enhver … Den sorte hund er 13. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 450.000 eksemplarer i Danmark. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. ”Spændende og fuld af atmosfære.” – Bookpage ”Ruth Galloway er en herlig, helt særlig karakter … Et must-read for alle krimilæsere.” – Associated Press Elly Griffiths er en af Englands mest elskede krimiforfattere. Hun er blevet tildelt en lang række priser for sin bestsellerserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har vundet en enorm popularitet blandt læserne.
Fremtidens verden er inddelt i fem faktioner. Dit tilhørsforhold dikterer dit liv. Tris har fravalgt sin familie og sluttet sig til Skytsenglene. Men da der udbryder krig mellem faktionerne, og hendes nærmeste bliver dræbt, styrter hendes verden i grus.Som "divergent" bærer hun samtidig på en grusom hemmelighed. Hvis hun skal redde verden, må hun igen gøre sig fri. Også selvom det betyder, at hun må sige farvel til den, hun elsker allermest."Oprøreren" er anden bog i Divergent- trilogien. Første bog ("Afvigeren") var Veronica Roths debut som forfatter. Serien er oversat til 44 sprog og solgt i mere en 30 mio. eksemplarer.
Hvad er sandheden værd? Kan man overhovedet sætte en pris på den? Tris og Four finder ud af, at hele deres liv og virkelighed har været baseret på en løgn.Deres verden er vendt på hovedet, og de må begge gøre op med sig selv, om de har troen på, at den kan rettes igen. Og ikke mindst om det vil være prisen værd."Fornyeren" er tredje og sidste bog i bestsellertrilogien "Divergent". Bøgerne er oversat til 44 sprog og er solgt i over 12 millioner eksemplarer.Divergent-trilogien er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. "Afvigeren" blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller."Til alle, der elskede The Hunger Games." Publishers Weekly
Fremtidens verden er inddelt i fem faktioner. Dit tilhørsforhold dikterer dit liv. Tris har fravalgt sin familie og sluttet sig til Skytsenglene. Men da der udbryder krig mellem faktionerne, og hendes nærmeste bliver dræbt, styrter hendes verden i grus.Som "divergent" bærer hun samtidig på en grusom hemmelighed. Hvis hun skal redde verden, må hun igen gøre sig fri. Også selvom det betyder, at hun må sige farvel til den, hun elsker allermest."Oprøreren" er anden bog i bestsellertrilogien "Divergent". Bøgerne er oversat til 44 sprog og er solgt i over 12 millioner eksemplarer.Divergent-trilogien er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. "Afvigeren" blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller."Til alle, der elskede The Hunger Games." Publishers Weekly
Tris lever i en postapokalyptisk verden, hvor samfundet er inddelt i fem faktioner. Som 16-årig skal hun vælge, hvor hun hører til. Hendes valg vil diktere hendes venner, hendes idealer, hendes tilværelse. Det er et valg for livet. I sjældne tilfælde er der nogen, som falder uden for kategori. Hun afviger. Hendes liv er i fare. "Afvigeren" er første bog i Divergent-serien og er 23-årige Veronica Roths debut som forfatter. Den blev valgt som "Favourite Book 2011" på verdens største brugeranmeldelsessite, Goodreads.com, og er allerede en New York Times-bestseller. SÆRPRODUKTION
Den svenske efterretningstjeneste har – uden parlamentarisk indblanding – besluttet at skaffe sig et nyt hemmeligt våben.Prototypen er nu leveret og er klar til test under realistiske forhold. Våbnet hedder Carl Gustaf Gilbert Hamilton, forhenværende Vietnam-aktivist, nu operatør med verdens hårdeste militære træning på en base i San Diego bag sig, men stadigvæk med hjertet til venstre for midten.Da en af cheferne for sikkerhedspolitiet bliver skudt i Stockholm, retter politiledelsen sin mistanke mod nogle palæstinensiske flygtninge, deres svenske sympatisører og ikke mindst mod den kritiske medie-mafia, som politiet oplever har oversvømmet de statslige tv- og radiokanaler.Men mordet på den internationalt orienterede politimand har langt videre perspektiv og konsekvens, så D.G., chefen for den militære efterretningstjeneste, sætter sit hemmelige våben – Carl Hamilton, der får kodenavnet Coq Rouge – ind på at sikre forbrydelsens opklaring."Jan Guillous thriller er underholdning på internationalt plan. Med action som i en Ian Fleming-roman og intrige som en John leCarré-historie er denne bog absolut anbefalelsesværdig."Berlingske Tidende"... anbefales til læsere af spændings bøger, der også forlangerandet end den nøgne underholdning."Jydske Tidende"Forrygende underholdning ... overbevisende og vedkommende. Et vældigt hanegal."Jyllands-Posten
Sjette bog i den populære svenske krimiserie om kriminalinspektør Ingrid Bergman fra Göteborgs politi.Den pensionerede sygeplejerske Margareta Bolinder skal til 50 års studenterjubilæum og har taget toget fra Örebro til Göteborg. Men hun når aldrig til festen, for på banegården i Göteborg bliver hun overfaldet af en større gruppe unge, frastjålet sin taske og indlagt med chok. Overvågningskameraerne viser imidlertid, at Margareta nærmest selv gik ind i flokken af unge, og at hun tilsyneladende fik øje på noget skræmmende ved bagageboksene. Hvad var det, hun så?Kriminalinspektør Ingrid Bergman er så småt tilbage på arbejde efter sin barsel. Hun skal gennemgå uopklarede sager og vælger mordet på en ung kvindelig folkeskolelærer. Sagen fik stor mediedækning dengang, fordi man kun fandt offerets hoved. Men efterforskningen tager en helt anden drejning, end Ingrid havde forventet. Samtidig finder man i en skov uden for Göteborg en forladt brønd med lig i forskellige stadier af forrådnelse. Ingrid indser snart, at der er en forbindelse til det 25 år gamle mord, hun efterforsker. Og at morderen muligvis ved, at de er på sporet af ham.
Det tyske Verfassungsschutz er klar til det endelige opgør med de sidste revolutionære kampceller. Men man mangler manden, der kan infiltrere RAF og dermed forhindre den aktion, som ifølge politiets oplysninger skal finde sted i Sverige. Valget falder på Carl Hamilton.Hamilton opbygger sit image med et bankkup og revolutionære udtalelser i de rette miljøer, og inden længe er han optaget i terrorgruppen, og det dødsensfarlige dobbeltspil tager fart. Han kastes ud i en international aktion, hvor hverken de svenske eller de tyske myndigheder vil kendes ved ham, hvis det går galt. Han har kun sine egne evner at stole på, mens han optræder som brutal, terrorinteresseret svensk fribytter blandt mistænksomme og opkørte RAF-terrorister."Der er fart, spænding og politisk tyngde i fortællingen, når Guillou, der i adskillige år har haft et godt og kontroversielt navn som tv-journalist, sætter Hamilton på en opgave ... en særdeles læseværdig bog."Information"De frit opfundne begivenheder har en detaljeringsgrad, der bringer dem farligt tæt på virkeligheden. Her viser Jan Guillou, hvad han har lært som dybdeborende journalist."Århus Stiftstidende"Jan Guillou har endnu en gang formået at skrive en spændende og langt fra holdningsløs bog om terrorisme. Og om de politiske holdninger, der ligger bag terrorisme."Jydske Tidende
Syvende bog i den populære krimiserie om politiinspektør Ingrid Bergman og hendes team fra Göteborgs politi.”Elna er død ... Hun kom aldrig. Hun lå bare dér og stirrede." Det er Elnas nabo, Ragnhild, der finder den 84-årige kvinde nøgen og død på badeværelset i lejligheden i den fornemme del af Göteborg. Elnas store herskabslejlighed er møbleret med designklassikere og dyr kunst, og det viser sig hurtigt, at den gamle, ensomme dame havde mange millioner på sin konto.Kriminalinspektør Ingrid Bergman og hendes team får snart en mistanke om, at naboen og veninden Ragnhild måske ikke er så uskyldig, som hun først så ud til.Samtidig bliver hundredvis af dyr i nattens mulm og mørke lukket ud af lastbiler på havnen i Göteborg, og der sker en række eksplosioner, som tilskrives en gruppe militante miljøforkæmpere.Mens Ingrid har travlt med de to sager, der tilsyneladende ikke har noget med hinanden at gøre, er der problemer på hjemmefronten. Hun og hendes mand Adam glider længere og længere fra hinanden, og Ingrid har ham mistænkt for at se en anden.Og så sker der endnu et mord …
“Det er kærligheden, ikke hadet, der gør, at du er villig til at gøre hvad som helst.” Harry HolePå en afsidesliggende hospitalsstue ligger en mand i koma. Ingen ved, om han nogensinde kommer til bevidsthed igen. Han er døgnovervåget af politiet, der har meget at spørge ham om, hvis han skulle vågne. En politimand bliver fundet dræbt på det sted uden for Oslo, hvor der for mange år siden blev begået et mord, han var med til at opklare. Også datoen er den samme. Da der i løbet af nogle måneder sker det samme for to andre politifolk, tegner et skræmmende mønster sig. Ingen af de gamle mord blev opklaret, og nu er en brutal og hævngerrig morder løs. Trods en massiv indsats står politiet på bar bund. Derfor samler Beate Lønn og Gunnar Hagen en uofficiel gruppe, der skal forsøge at finde alternative veje i efterforskningen. Men der er en, de savner i deres midte: Harry Hole.POLITI er den tiende bog i serien om Harry Hole."Som sædvanlig hos Jo Nesbø er der masser af grafisk vold, weltschmertz og udpræget mistillid til samfundets traditionelle støtter. Der er også et sprog af den slags, som man møder det hos svenske Arne Dahl og Håkan Nesser, hvor man simpelthen fra tid til anden må standse op og lige gentage passagen langsomt for rigtigt at nyde den.Jyllands-Posten ★★★★★'Politi' er brillant udtænkt og fortalt, og man kan gå rundt længe efter, man blev færdig med bogen, med et smil på læben over de gange, man blev snydt, så vandet drev.Børsen ★★★★★Som altid er alt på spil for alle og intet gennemskueligt. Jo Nesbø mestrer rædslen i detaljerne (…) Han gør fortidens fejl, uretfærdigheder og gustne alliancer levende og livsfarlige, og med sit skarpe blik for begge sider af enhver medalje mister han aldrig nogensinde nuancer, klangbund eller empati; alt det, der gør hans historier så vanvittigt spændende og Harry Hole uunværlig – og måske nærmest udødelig. Heldigvis.Ekstra Bladet ★★★★★Jo Nesbøs eminente boldøje giver den nervepirrende handling et ekstra twist, eftersom ikke kun morderen lokker politifolkene i uhyggeligt udtænkte fælder - forfatteren formår tillige at aflede den opmærksomme læsers fokus gentagne gange.Berlingske ★★★★★Harry Hole og Jo Nesbø kommer stærkt igen i grusomt spændende 10. krimi.Fyens Stiftstidende ★★★★★Seriemordere, psykopatiske skurke, empatiske politifolk, excentriske sidefigurer - Politi indeholder alt dette og mere til, og naturligvis folder Nesbø sin fortælling ud med vanlig sans for ekstremt kringlede efterforskningsforløb, tilsat uudholdelig suspense, opklaret af verdens allerbedste og sødeste detektiv - man sidder som klinet til stolen.Weekendavisen'Politi' er en tour de force på det, Nesbø kan: skrive af karsken bælg og forrygende flot med flere plot i spil. På så mange sider, at læseren må ofre nattesøvn, rast og ro.PolitikenNorske Nesbøs supereffektive, nyeste krimi er som sædvanlig dødspændende (…) når du løfter øjnene fra bogen, er det blot for at konstatere, at nu er der røget 100 sider til. Det er ikke godt for nattesøvnen. Men det er godt skrevet.Nordjyske StiftstidendeI disse spalter har det tidligere været skrevet, at Jo Nesbø er en af de bedste krimiforfattere i Skandinavien. Den kreds kan man sagtens udvide; han måler sig fint med noget af det bedste i krimigenren både i Europa og USA. Det er der flere grunde til. For det første skriver han fremragende: Harry Hole-bøgerne er fremragende litteratur. Kristeligt DagbladEt knytnæveslag af en nordisk krimi. ALT for damerne.
Rebekka Holm bliver kaldt ud til en ny sag, og den viser sig ikke at være enestående: I løbet af kort tid findes to kvinder i 80'er-tøj og makeup myrdet, og nu skal der arbejdes stærkt.I "Portræt af døden" møder vi atter engang Rebekka Holm. Denne gang skal hun opklare en højest mærkværdig sag, hvor to kvinder findes myrdet med små injektionsstik i nakken. En seriemorder skal fanges, og helst før der falder flere ofre ved hans hånd."Portræt af døden" er en dramatisk og underholdende krimi i serien om Rebekka Holm af Julie Hastrup.
8. bind i den populære krimiserie om arkæolog og knogleekspert Ruth Galloway, som har solgt over 100.000 eksemplarer i Danmark alene. Hver bog indeholder en selvstændig historie, så bøgerne kan læses uafhængigt af hinanden. På en kirkegård i Walsingham sidder en mystisk kvindeskikkelse. Hun er iklædt en blå kappe, og det ser ud, som om hun venter på nogen. Dagen efter bliver hun fundet myrdet, og vicekriminalkommissær Harry Nelson kan konstatere, at den døde kvinde var en smuk fotomodel indlagt på en lokal afvænningsklinik.Ruth Galloways gamle veninde fra universitetet er præst i Walsingham, som er et gammelt pilgrimsmål i Norfolk, der vrimler med nonner, præster og nysgerrige turister. Hun tilkalder Ruth i forbindelse med en anden ubehagelig sag: Veninden er begyndt at modtage hadske, anonyme breve, der indeholder referencer til ”en kvinde i blåt”.Sammenhængen mellem den døde kvinde og trusselsbrevene kan umuligt være et tilfælde. Mens det lille samfund forbereder sig på det årlige påskespil om Jesu korsfæstelse, indleder Ruth og Nelson en kamp mod tiden. For alt tyder på, at morderen vil slå til igen. "Fuld af atmosfære."THE NEW YORK TIMES "Jeg er vild med Elly Griffiths’ krimier. Man skiftevis gyser og griner højt, det er simpelthen så godt."KATRINE ENGBERG, KRIMIFORFATTER
En ældre kvinde bliver mishandlet og dræbt på et plejehjem i Oslo. Alt tyder på, at gerningsmanden har flere ofre i tankerne. Kriminalreporter Henning Juuls søster, justitsminister Trine Juul-Osmundsen, bliver anklaget for at have forgrebet sig på en ung, mandlig politiker og modtager samtidig en trussel: Gå af, eller den virkelige sandhed om, hvad der skete en nat sidste år, kommer for en dag. Sagen udløser mediehysteri, og Trine gemmer sig i den hytte, familien tog til, da Henning og Trine var børn. Henning Juul bliver sat på plejehjemssagen, men kan ikke lade være med også at engagere sig i sin søsters sag, selv om hun ikke vil vide af ham. Så slår drabsmanden til igen. Han har stadig noget at hævne.BLODRUS er tredje roman i serien om kriminalreporter Henning Juul, der mistede sin søn i en brand for flere år siden og stadig kæmper med gåden om, hvad der lå bag."'Blodrus' er en rasende god spændingsroman. En af den slags, hvor tiden flyver af sted, fordi du er fanget fra første til sidste side. En bog, der stjæler dine nattetimer. ... Norge har givet os mange blændende krimiskribenter det seneste årti, og Thomas Enger placerer sig i toppen af disse forfattere. Han har, ligesom f. eks. Jo Nesbø, en evne til at skildre personer, så du føler, at du lærer dem at kende personligt i løbet af bogen."Vejle Amts Folkeblad ★★★★★"'Blodrus' er en krimi i den centrale nordiske tradition, der byder på gåder, der skal løses, og mulighed for sociale og psykologiske sonderinger i den nøgne og sårbare situation, som forbrydelsen pludseligt og ganske uventet åbner for."Jyllands-Posten
En lille pige forsvinder fra et tog lige efter ankomsten til Stockholm. I en anden del af Sverige lever en ung kvinde i skjul, bange for en dag at blive fundet af manden, som hun først troede, var den prins og befrier, hun siden barnsben havde ventet på. Hun ved bedre end nogen anden, hvorfor pigen er forsvundet, og endnu en gang forbereder hun sig på flugt.Politiefterforskningen ledes af den legendariske politimand Alex Recht. Ved hans side står akademikeren Fredrika Bergman, som skulle have været violinist, men i stedet havnede inden for politiet. Hun kæmper nu hårdt for at lede efterforskningen væk fra det spor, politiet først slog ind på. Samtidig vokser sagen, og den præges af udspekuleret ondskab. Efterforskningsgruppen må hurtigt op i samme tempo som gerningsmanden, hvis ikke flere liv skal gå tabt.ASKEPOT er første bog i serien om Fredrika Bergman."Man kan roligt putte Ohlsson i kurven."Jyllands-Posten"Utroligt spændende, velskrevet og underholdende krimi ... Det bedste jeg har læst, siden Läckberg kom på banen."Litteratursiden.dk"Kristina Ohlsson formår at skabe en suveræn balance mellem at lægge spor ud til læseren, så man sidder med en fornemmelse af, at man er kvik nok til at have gennemskuet plottet, og så alligevel trække spændingen helt hen til slutningen, hvor man alligevel overraskes over, hvem der er Askepot."Bogblogger.dk
Hitlers Berlin 1938. Unge, blonde, blåøjede, tyske piger bliver fundet myrdet, og en ledende skikkelse i nazipartiet ønsker sagen opklaret straks. Kripo ""tilbyder"" derfor privatdetektiv Bernhard Gunther at han kan vende tilbage til sin gamle stilling ved kriminalpolitiet. Man har brug for en mand med stor erfaring, en mand som kan tænke kreativt og hurtigt. Kriminalkommissær Bernhard Gunther kastes ud i opklaringen af mordene på fire tyske piger. En tilsyneladende gal seriemorders værk, viser sig at dække over fanatiske politiske hensigter, der i rystende grad vil få indflydelse på fremtidens Tyskland. Den blege forbryder er andet bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Den blege forbryder slår både som spændings- og som historisk litteratur hårdt med sin skildring af en by og en tid, hvor ondskaben er så total, at de fiktive begivenheder kun virker alt for sandsynlige." Berlingske Tidende "Efter andet bind hersker der ingen tvivl om, at Berlin Noir er Kerrs foreløbige hovedværk og en klassiker i krimi-genren. Hvad enten skurkene er små og lugter af sur mave, eller de er store, i sort uniform og lugter af Heinrich Himmlers Kölnervand, læser man åndeløst." Politiken
Året er 1948 og Anden Verdenskrig er slut. Den flabede, hårdkogte privatdetektiv Bernhard Gunther er kommet helskindet gennem krigen. Og i det sønderbombede Berlin, hvor spændingerne mellem de vestlige stormagter og Sovjetunionen er voksende, forsøger Gunther at videreføre sin virksomhed som privatdetektiv. Han får til opgave at opklare et mord på en amerikansk officer i Wien, men opdager hurtigt, at han har stukket hænderne i en hvepserede, der summer af gamle nazispidser samt russiske og amerikanske agenter. Et tysk rekviem er tredje bind i Philip Kerrs originale og stemningsfulde spændingsserie Berlin Noir. "Et hovedværk i moderne krimilitteratur. Det er morbid underholdning, alternativ historieskrivning og dyb pessimisme på sjældent højt plan." Berlingske Tidende "Uden tvivl et af de mest engagerende og vellykkede forsøg på at bruge en velprøvet underholdningsgenre på provokerende og tankevækkende vis." Jyllands-Posten "Den er spændingsfyldt, den oser af atmosfære, og den er befolket med personer, der hver på deres måde forsøger at tackle oplevelserne under krigen. Hvor er det dog storartet, at denne spændingsklassiker nu også foreligger i sin helhed på dansk." Aktuel Omslag ved Henrik Koitzsch
Siden den aften var intet nogensinde det samme igen. For femten år siden ændrede Sara Lintons liv sig for altid, da en festlig aften endte med et voldsomt overgreb, der rev hendes verden fra hinanden. Siden den gang har Sara genskabt sit liv. Som succesfuld læge og forlovet med den mand hun elsker, er det endelig lykkedes hende at efterlade fortiden bag sig. Indtil en aftenvagt på akutmodtagelsen, hvor alting ændrer sig. Sara kæmper for at rede en ødelagt ung kvinde, der har været udsat for et brutalt overgreb. I løbet af efterforskningen, der ledes af agent Will Trent, viser det sig, at der er en uhyggelig forbindelse mellem overgrebet på Dani Cooper og det, som Sara blev udsat for dengang. Og det lader til, at fortiden ikke vil forblive begravet for evigt.
Jan Guillous romaner om Arn Magnusson hører til en af de helt store successer. Nu genudgives Vejen til Jerusalem i en illustreret udgave. Den oprindelige romantekst flettes sammen med op imod 200 fotografier og illustrationer i farve, forestillende de steder, hvor bogen foregår, og genstande fra den tid, hvor handlingen udspiller sig. Nye fotografier fra Västergötlands fortryllende landskab blandes med gamle illustrationer og billeder af ting fra historiske samlinger. En fantastisk roman får nu en flot visuel indpakning.
Arkæolog Ruth Galloway tilkaldes, da et jagerfly fra Anden Verdenskrig dukker op under udgravningsarbejdet på en byggegrund. I cockpittet sidder liget af en mand, der ved første øjekast ser ud til at være flyets pilot. En dna-test viser dog, at der er tale om Fred Blackstock, en lokal aristokrat, som angiveligt blev skudt ned over Nordsøen under krigen – men i et helt andet fly. Sagen kompliceres yderligere, da kriminalinspektør Harry Nelson og hans team gør et mistænkeligt fund på en svinefarm, og en af Fred Blackstocks efterkommere tilmed bliver overfaldet. Snart må Ruth og Nelson indse, at de jagter en langt farligere gerningsmand, end de først troede …”Jeg er vild med Elly Griffiths’ krimier. Man skiftevis gyser og griner højt, det er simpelthen så godt!” – Katrine Engberg”Stærk, klog og overbevisende heltinde. Griffiths mestrer den britiske krimigenre til perfektion.” – Lone Theils
Ruth Galloway tilkaldes, da et hold arkæologer afdækker et lig ved foden af en klippe, men Ruth har svært ved at fokusere på sagen. Dels er hun netop vendt tilbage fra barselsorlov, dels er det Harry Nelson, der leder efterforskningen, og han og Ruth har et mildest talt uafklaret forhold til hinanden. Knoglerne viser sig at have ligget skjult i sandet længe – formodentlig siden Anden Verdenskrig. Men da et lig skylles op på stranden, går det op for Ruth og Nelson, at der muligvis er en morder på spil, der forsøger at skjule en grusom hemmelighed fra krigens tid – og snart er de selv i livsfare … Huset på klippen er tredje bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.
Beskrivelse: Den 22-årige lokale skønhed, Anna Gudbergsen, bliver myrdet i udkanten af Fruerskoven ved Ringkøbing Fjord. Mordet er særdeles brutalt: Anna Gudbergsen er slået ned med en golfkølle, stukket 21 gange med en kniv og til sidst kvalt. Det lokale politi tilkalder med det samme Rigspolitiets Rejsehold, i skikkelse af den 33-årige Rebekka Holm, som er specialist i gerningsmandsprofiler.Rebekka er født og opvokset i Ringkøbing, men har ikke været hjemme i 10 år, på trods af at forældrene stadig bor der. Hun tager modvilligt tilbage til sin fødeby og har svært ved at opretholde den professionelle facade, som hun ellers er kendt for på politigården i København.Sammen med den lokale kriminalbetjent, - Michael Bertelsen, hvirvles hun hurtigt ind i et spind af løgne, intriger og forstillelse, som lurer lige under overfladen i det ellers så idylliske lokalsamfund.Undervejs i opklaringen forsvinder den to-årige Anna sporløst i Bilka, og byens borgere er ude af sig selv af angst og mistro. Presset på Rebekka vokser og samtidig erkender hun, at hun ikke længere kan flygte fra sin egen sorte fortid.Nøglen til opklaringen af mordet på Anna Gudbergsen, den lille Annasforsvinden og ikke mindst forsoningen med Rebekkas egne indre dæmonerskal findes i fortiden, og det bliver en sindoprivende kamp på flere planer for vores heltinde. For hvad skete der egentlig i hendes fortid?En torn i øjet er en isnende spændende krimi, samtidig med, at det er fortællingen om at slå sit barn ihjel - fysisk eller psykisk. Men det er også historien om forældres afvisning og svigt og om hvordan forældrekærlighed må stå sin prøve, når ens ene barn – direkte eller indirekte - er skyld i ens andet barns død.
Niclas ligger så alvorligt svækket på hospitalet efter et mordforsøg, at han hverken kan tale eller bevæge sig. Han får besøg af sin kæreste og kollega, drabsefterforsker Rebekka Holm, som i længere tid har gået med blandede følelser. Kan man stadig elske sin elskede, selvom han er blevet en anden, en fremmed? Samtidig med at tvivlen vokser hende til hoved, vokser også hadet til Niclas ven Håkan, som var årsagen til, at Niclas ikke fik den rette hjælp, han hurtigt havde brug for. Ingen ved, om Håkan stadig er i live. Hvis han er, hvilken hævn vil så være den mest tilfredsstillende?I København leder den respekterede psykolog Nikolaj Bille en terapigruppe i det nyetablerede Sorgens Hus. Her hjælper han efterladte, der har fået diagnosen kompliceret sorg. En dag dukker en ung kvinde op i gruppen. Ud over sin voldsomme sorg rummer hun også en farlig hævntørst, en hævntørst, som langsomt breder sig i sorggruppen. Da Rebekka kommer hjem fra Stockholm, bliver hun kontaktet af en barndomsven, der beder om et godt råd, fordi hans søn Elias modtager flere anonyme dødstrusler. De samme dødstrusler som Rebekka netop selv modtager. Da Elias pludselig forsvinder, og der viser sig en forbindelse til Nikolaj Billes sorggruppe, kommer Rebekka uforvarende i kontakt med hævntørst af den farligste slags. ‘Vildskud er en nervepirrende krimi om sorg, hævn og selvtægt og om at mennesker ikke altid er dem, som de udgiver sig for at være.
Den norske ambassadør i Thailand findes myrdet på et bordel i Bangkok. Han havde tætte forbindelser til statsministeren, og i Oslo lægger man en plan for, hvordan en skandale kan undgås. Kriminalbetjent Harry Hole sendes til Bangkok, hvor han skal efterforske sagen ´uden at plaske for meget i vandet´, men Hole opdager snart, at sagen handler om mere end et mord - der er noget, der kribler og krabler bag væggene. Noget, der ikke tåler dagens lys. Kakerlakkerne er andet selvstændige bind i serien om den charmerende, sympatiske og drikfældige enspænder Harry Hole. »Thailand på vrangen i krimi, der endnu en gang beviser, at Norge i den grad har taget førertrøjen i skandinavisk kriminalrealisme.« - Berlingske Tidende »Man må bare hænge på, og det gør man så - med fornøjelse, for Jo Nesbø skriver godt og billedrigt fra det menneskevrimlende, forurenede Bangkok.« - Alt for Damerne »Jo Nesbø kan sit stof og giver god besked om Bangkoks kulturelle heksekedel, med overblik og uden blær. Hans norske selvironi er forfriskende fræk ...« - Information
Harry Hole står i paskontrollen i Sydney med sit visum, som fortæller, at han er norsk politimand. Han skal hjælpe det australske politi med opklaringen af mordet på en norsk kvinde. Sammen med den australske politimand Andrew Kensington bevæger han sig i Sydneys Red Light District, og her aner Harry langsomt konturerne af et spil, hvor han selv er blevet tildelt en vigtig rolle. FLAGERMUSMANDEN er første bind i serien om Harry Hole.Nyskabende og anderledes, og med de takter, Jo Nesbø slår an i sin debutroman, er der grund til at glæde sig til de følgende krimier med Harry Hole i hovedrollen.Kristeligt DagbladPersongalleriet er farverigt, og historien er både voldsom og spændende.PolitikenKom med den næste, Jo Nesbø!Berlingske TidendeScenerne hvor han [Harry Hole] drikker og bliver ved med at drikke, er noget af det bedste, der er skrevet om det emne. Spændingen stiger uafladeligt, og slutspillet er formidabelt dramatisk.Jyllands-Posten
HVEM begik det forfærdelige mord? HVAD blev brugt til at begå mordet? HVOR fandt denne forbrydelse sted? Var det Vera Vulkansten med den antikke vase? Var det Borgmester Honningsød, der var blevet set på tagterrassen? Eller Træner Hindbærbrus, der ville dække over en hemmelighed? Og hvem var i lobbyen med aske på hænderne? Der må være en, der lyver … Hjælp Deduktiv Logiko med at opklare de forbrydelser, han ustandselig støder på, og brug mysteriematrixen til at regne ud hvem, hvad, hvor og hvorfor. MURDLE er fyldt med gåder, koder og kort, der kan vække den indre hobbydetektiv til live i os alle.
Sonny Lofthus har siddet i Norges bedst sikrede fængsel, siden han var atten år. Han er professionel syndebuk og tager skylden for andres forbrydelser. Som belønning får han en ubrudt strøm af heroin leveret til sin fængselscelle. Han blev ligeglad med sit liv, da hans far og store idol begik selvmord efter at være blevet afsløret i årelang korruption inden for Oslo politi. Da Sonny opdager, at hans far i virkeligheden var en ærlig mand, der blev myrdet, flygter han fra fængslet for at tage hævn – og han har meget at hævne. Jo Nesbø skildrer et Oslo i noir-toner, og i kulisserne danser kommunalpolitikerne, erhvervslivet, politiet og domstolene med dem, der er så mægtige, at de har sat sig over loven."Alle som engang har åbnet en Nesbø-bog for at læse et par linjer ved, at det kan være livsfarligt, hvis du har en ide om, at du vil bruge natten til at sove.Nordjyske Stiftstidende ★★★★★★Det er grumt godt gået.Nok er vi først på året, men der skal springes højt, hvis nogen skal vippe 'Sønnen' af pladsen som årets krimi. Og så helt uden Harry Hole.Ekstra Bladet ★★★★★★Jo Nesbø skriver som sædvanligt som en drøm – også på dansk, takket være en flot oversættelse.Jyllands-Posten ★★★★★Det er sjældent, at krimier er så fermt fortalt og samtidig er så meget mere end ren underholdning. Men Nesbø er en mester.Berlingske ★★★★★Hæsblæsende og drønspændendePolitiken ★★★★★Kulsort plot og drivende spænding.ALT for damerne ★★★★★Nesbø skriver som sædvanligt flydende, spændstigt, dialogerne lige i øjet.WeekendavisenSpændingsniveauet er højt hele vejenLolland-Falster FolketidendeSolid og underholdende krimiBørsenJo Nesbø uden Harry Hole – er det muligt? Ja, absolut. I 'Sønnen' folder Nesbø igen sit naturtalent for iscenesættelse og dramaturgi ud over 442 spændingsmættede sider.[...]'Sønnen' er – igen – en ualmindelig velskrevet roman fra Nesbøs kringlede hjerne. Det var rigtig svært at lægge bogen fra sig.Søndag
Han har afpresset, manipuleret og mishandlet. Han har vadet over lig for at nå til toppen. Han er på alle måder en modbydelig mand. Han hedder Kim Sleizner og er politichef hos Københavns Politi.Den danske betjent Dunja Hougaard er gået under jorden for på egen hånd at fælde sin tidligere chef. I månedsvis har hun forberedt sin hævn. På den anden side af sundet i Helsingborg får den svenske politimand Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie – og sender ham ud på en desperat mission."Det sidste søm" er Stefan Ahnhems sjette og afsluttende bog i Fabian Risk-serien."Med Stefan Ahnhems bøger er man altid sikret 100% spænding." – Michael Katz Krefeld"Stefan Ahnhem bliver ved at overgå sig selv, og det siger ikke så lidt!" – Katrine Engberg"Stefan Ahnhem slår på mesterlig vis det sidste søm i." – Jens Henrik JensenStefan Ahnhem (f. 1966) har de seneste 20 år skrevet manuskripter til en lang række film og tv-serier. Hans egen krimiserie om Fabian Risk udkommer i over 30 lande og er solgt i mere end to millioner eksemplarer. Ahnhem blev tildelt Crimetime Specsavers Award 2015 for sin første bog, "Offer uden ansigt". Bog to, "Den niende grav", blev tildelt den tyske krimipris MIMI, og med "Atten grader minus" fik han sit store gennembrud i Sverige og internationalt.Stefan Ahnhem har siden 2017 boet i København sammen med sin familie.
Forfatteren Sissel-Jo Gazan fik i 2008 et stort bestsellergennembrud med Dinosaurens Fjer. Bogen er læst af over 110.000 læsere herhjemme, blev valgt som ’Årtiets krimi’ af Danmarks Radio og er oversat til 16 sprog.Hendes nye bog, Svalens graf, er en passioneret relationsroman og en intelligent videnskabskrimi om en rystende sandhed, som den unge biolog Marie Skov opdager i de data om børnevaccinationer, hendes professor indsamlede i Afrika, inden han begik selvmord.Politimanden Søren Marhauge nægter at lukke sagen som et selvmord og bevæger sig mildest talt tæt på grænsen for lovligt politiarbejde i forsøget på at forstå sagen. Han nærmer sig også det store spørgsmål: Er det altid godt for mennesket at vide, hvad det egentlig var, der skete en gang?
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.