Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Da drabsafdelinge på Københavns politigård modtager en anmeldelse om voldtægt af en ung kvinde, bliver kriminalassistent Louise Rick sat på sagen. Det viser sig, at kvinden er blevet voldtaget af en mand, hun har mødt på et dating-site, men den identitet, han har opgivet, er falsk.En gennemgang af uopklarede voldtægtssager afslører flere med et tilsvarende mønster, og da en ung kvinde kort efter findes kvalt i forbindelse med endnu en voldtægt, sættes alle ressourcer i afdelingen ind på at finde den serieforbryder, der opererer i ly af internettets anonymitet.Men alle spor ender blindt, og det går op for Louise Rick, at de er nødt til at tage utraditionelle metoder i brug. Så hun opretter selv en netdating-profil .
DYRLÆGERDØR VEDDAGGRYDenne krimi er blevet sammenlignet med "Da Vinci-mysteriet" og "Dinosaurens fjer""Synet gav hende åndenød af ren og skær rædsel. Chokket ramte hende som en knytnæve i mellemgulvet og fik hende til at gispe højlydt efter vejret. Hun mærkede hun tabte et skridt, vaklede og måtte læne sig op ad væggen.Det føltes, som om mørket blev tættere, lukkede sig om hende, og det eneste, Kath kunne se, var silhuetten.Silhuetten af kroppen, der hang i kæderne. Armene var trukket op over hovedet, og den måde hovedet livløst lå ned til siden i en mærkelig vinkel overbeviste hende om, at personen derhenne var død. Hun måtte væk derfra, ud af sektionssalen, og det skulle være nu"Mod deres vilje inddrages professor i speciel patologi på Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Thomas Cluster, og praktiserende dyrlæge Kath Sommer i en mordsag, hvor indtil flere dyrlæger myrdes på bestialsk vis. Sporene fører dem til Landbohøjskolen, den gamle dyrlægeskole på Frederiksberg, som viser sig at gemme på mange skumle - og farlige - hemmeligheder. Snart er Thomas Cluster og Kath Sommer de jagede, og de må indse, at for deres fjender er intet helligt - selv ikke dyrlægeeden.En stor del af bogens handling udspiller sig på Landbohøjskolen på Frederiksberg, som er det eneste sted i landet, hvor man uddanner dyrlæger. Landbohøjskolen er nu en del af Københavns Universitet.Denne bog er - af en konsulent på et af landets største forlag - blev sammenlignet med såvel "Da Vinci Mysteriet" som "Dinosaurens fjer"."Dyrlæger dør ved daggry" byder på spænding fra start til slut, det er en krimi, som er svær at lægge fra sig før sidste side er vendt.
Tre agenter fra henholdsvis Israel, Egypten og Sovjetunionen kæmper om en skibsladning uranmalm, der kan bruges til fremstilling af atombomber. 1947. Tre unge mænd mødes til en universitetsfest i Oxford uanende, at de tyve år senere vil blive dødsfjender.1968. Den israelske efterretningstjeneste har erfaret, at Egypten, med sovjetisk hjælp, er ved at bygge en atomreaktor i den libyske ørken. For at sætte en stopper for de egyptiske planer og vinde atomkapløbet sætter Mossad sin bedste agent, enspænderen Nat Dickstein på sagen. Nat får den umulige opgave i al hemmelighed at kapre et fragtskib og stjæle 200 tons uran, uden at sporene kan føres tilbage til Israel. Men han har både KGB, den egyptiske efterretningstjeneste og en flok arabiske ekstremister i hælene. Og så er der den smukke Suzie Ashford, en mørkhåret skønhed, der kan vise sig at være hans bedste allierede eller hans værste fjende …
Den unge ambitiøse kunsthistoriker Dee Sleign får nys om et hidtil ukendt Modigliani-maleri og beslutter sig for at forsøge at finde det, men hun er ikke den eneste, der er intresseret. Julian Black, der er ved at åbne sit eget galleri med økonomisk støtte fra sin svigerfar, og Charles Lampeth, Dees onkel og indehaver af et førende galleri i London, forsøger også at få fingre i maleriet.Samtidig har en ung kunstner, Peter Usher, set sig sur på den etablerede kunstscene, og sammen med en kammerat besluttet sig for at tage hævn over kunstnermiljøet og statuere et eksempel. Deres hensigt er ikke at tjene penge på det, men at vise, at kunsthandlerne i virkeligheden ikke går op i kunsten, men er motiveret af grådighed.Alt er tilladt: tyveri, falskneri, forræderi, måske endda mord.
Daniel Schyman er på harejagt i sin skov i Sverige, da han bliver ramt af et skud og dræbt. Det er ikke et vådeskud. Hedda Hellberg skulle til Italien i tre uger for at pleje sårene efter sin fars død, men hun dukker aldrig op på hotellet. Alle spor efter Hedda ender i lufthavnen i Oslo. Henning Juuls tidligere kone, Nora Klemetsen, kendte Hedda som ung og involverer sig i hendes sag. Hun tror ikke på, at Hedda frivilligt har forladt mand og børn. Ekstra gådefuldt bliver det, da Heddas navn dukker op i forbindelse med drabet på Daniel Schyman. Henning Juuls liv drejer sig kun om at finde svaret på, hvem der satte ild til lejligheden, hvor hans og Noras lille søn omkom. Sporene, Henning følger, dukker op i den sag, Nora arbejder med, og snart befinder de sig begge på farlig grund. Nogen er villig til at dræbe for at beskytte en hemmelighed. En hemmelighed, der har tråde tilbage til Anden Verdenskrig. VÅBENSKJOLD er fjerde, selvstændige roman i serien om kriminalreporter Henning Juul, der stadig kæmper med gåden om, hvem der dræbte hans søn."Enger er en glimrende plotsmedPolitikenThomas Enger skriver godt og behersker kunsten at bygge et plot op.Kristeligt DagbladBegynd ikke på denne bog, medmindre du har god tid, for den er umulig at lægge fra sig.SøndagEndnu en fremragende norsk krimiserie med en gennemgående opklaring.Lektørudtalelse
En gammel israelsk legende fortæller om Papirdrengen, der kommer om natten og henter sine ofre. Men hvem er Papirdrengen? Findes han, og leder han efter nye ofre? I dag er myten næsten glemt, men så bliver en pædagog på Salomonskolen i Stockholm skudt og dræbt for øjnene af børn og forældre. Få timer senere forsvinder to jødiske drenge på vej til tennistræning.Eden Lundell, der er chef for sikkerhedspolitiet, bliver nødt til at konfrontere sin fortid, da en mand ved navn Efraim Kiel dukker op i Stockholm, og en velbevaret hemmelighed er ved at blive afsløret. Fredrika Bergman og Alex Recht står over for en af de sværeste efterforskninger, de nogensinde har deltaget i. De bliver trukket ind i jagten på en morder, der er lige så skånselsløs, som han er effektiv. Sporene leder efterforskerne til ét og samme sted: Israel. DAVIDSSTJERNER er femte, selvstændige bog i serien om akademikeren Fredrika Bergman og hendes kolleger i Alex Rechts efterforskningsgruppe. "Femte del af svensk krimiserie, som ingen læsere af nordiske krimier bør snyde sig selv for. Sprog, plot og personskildringer går op i en højere enhed. De 510 sider vender næsten sig selv." Lektørudtalelse "Jeg var helt opslugt af den og det er sjældent, jeg trækker en tåre p.g.a. en krimi. Men her måtte jeg have fat i en Kleenex, for slutningen berørte mig meget. Der er heldigvis lagt op til, at der kommer en 6´er, og det bliver der også nød til, for det ville være dejligt at se, hvad der efterfølgende sker. Dette her er en ren 5´er af krimihjerter." Krimifan.dk "Bogen er modbydeligt god." Politiken ★★★★★ "Ohlsson [...] blander storpolitiske og familiære konflikter på genial vis, og det er med til at give et godt anslag, et godt tempo og et rigtig godt plot." Berlingske
Hævn. Mord. Total knockout. Mikael Blomkvist, ansvarshavende redaktør på Millennium, har fået fingre i en varm nyhed. Journalisten Dag Svensson og hans kæreste, forskeren Mia Bergman, har fundet afslørende oplysninger om en omfattende sexhandel mellem Østeuropa og Sverige, og mange af dem, der er involveret i trafficking-historien, har betydningsfulde stillinger i samfundet. Hændelser i Lisbeth Salanders mørke fortid stikker hovedet frem, og da Dag og Mia bliver brutalt myrdet, rettes mistanken mod Lisbeth. Hun bestemmer sig til én gang for alle at gøre op med fortiden og straffe dem, der har fortjent det. Mikael Blomkvists og Lisbeth Salanders veje krydses endnu en gang. Pigen der legede med ilden er andet bind i Millennium-trilogien om Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist. Bogen fik prisen for Sveriges bedste kriminalroman. Første bind, Mænd der hader kvinder fik Glasnøglen for Nordens bedste kriminalroman. Indlæst af: Torben Sekov Oversat af: Kamilla Jørgensen Omslag: Henrik Koitzsch Lydbøger på mp3-cd kan afspilles på de fleste nyere anlæg, på computere, dvd-afspillere og lignende. De kan overføres til iPods, mp3-afspillere og andre mobile afspillere. 2 mp3-cd´er. Samlet tid: 25:41
Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 En mand findes lemlæstet og torteret til døde i en penthouselejlighed i Amagers prestigebyggeri 8tallet. Vicepolitikommissær Axel Steen sættes på sagen, der bliver hans første, siden han knap to år tidligere var en hårsbred fra at miste livet under en storstilet undercoveroperation. Axel Steen er mærket. Han har fysiske men, hans datter lider af angst for, at han skal dø, han har været nødt til at forlade sit elskede Nørrebro, han har fået ny chef, ny kæreste og ny makker, og han kæmper mod sin lyst til at give efter for de gamle dæmoner, der tidligere har styret hans liv. Nu står han midt i en spektakulær drabssag, der har alles bevågenhed. Offeret i 8tallet er den midaldrende Sten Høeck, sikkerhedschef i Mærsk, tidligere ansat i PET’s antiterrorkorps og veritabel kvindebedårer. Da Axel retter blikket mod en tre år gammel terrorsag, støder hans privatliv sammen med efterforskningen, og han møder mere modstand end nogensinde før. AISHA er en rå københavnerkrimi om en mand, der blot ønsker retfærdighed for ofrene – koste, hvad det vil. Som sine anmelderroste forgængere URO, BYE BYE BLACKBIRD og AKRASH foregår den i et nutidigt storbymiljø. Om forfatteren: Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er journalist på Jyllands-Posten og har i ti år arbejdet som rets- og kriminalreporter i København. I 2008 skrev han, i samarbejde med Bent Isager-Nielsen, bestselleren Man jager et bæst og fanger et menneske. I dag skriver han om litteratur. Uro var hans debut som skønlitterær forfatter.
Bladet Millennium har fået nye ejere. Onde tunger hævder, at tiden er løbet fra Mikael Blomkvist, og han overvejer at finde et andet arbejde. Lisbeth Salander er rastløs. Hun medvirker i et risikabelt hackerangreb, tilsyneladende uden nogen særlig grund. Det ligner hende ikke. En sen nat ringer professor Frans Balder, en førende autoritet inden for forskning i kunstig intelligens, til Blomkvist. Balder påstår, at han sidder inde med en sprængfarlig historie. Han har desuden haft kontakt med en ung, kvindelig superhacker, som har visse ligheder med en person, Blomkvist kender ganske godt. Mikael Blomkvist begynder at håbe på det scoop, som både han og Millennium har hårdt brug for. Lisbeth Salander har som sædvanlig sin helt egen dagsorden. Blomkvists og Salanders veje krydses. Endnu en gang. DET DER IKKE SLÅR OS IHJEL er David Lagercrantz’ fortsættelse af Stieg Larssons Millennium-trilogi. “David Lagercrantz slipper godt fra sit livtag med Stieg Larssons elskede krimiunivers.” Jyllands-Posten “David Lagercrantz har leveret den hidtil mest velskrevne bog i Millennium-serien.” Vejle Amts Folkeblad “Med fare for at træde nogen alvorligt over tæerne vil jeg sige, at det ikke gør noget, at forfatteren er skiftet ud: Stemning, tone og stil er lige så god som altid.” Femina “Salander holder stadig.” Fyens Stiftstidende “Både spænding og smerte er effektivt doseret.” Ekstra Bladet “Lisbeth Salander forbliver den mest gådefulde og fascinerende anti-heltinde i skønlitteraturen.” The Financial Times “Jeg elsker de tre Millennium-bøger. Jeg elsker også den raffinerede fjerde bog.” Der Spiegel “Bare rolig, Lisbeth Salander-fans – vores punkhackerheltinde er i gode hænder.” USA Today “En respektfuld og kærlig hyldest til originalerne.” The Guardian “Lagercrantz har fanget Salander på kornet, og han spinder perfekt det melodramatiske net, hun trives i.” The Telegraph
Som nyligt fyret journalist på en stor dansk avis, er Evas Katz's liv gået i stå. Hun er 35 år, lever alene i et håndværkertilbud - og bærer på en altfortærende sorg, som hun ikke deler med andre. Da hun får job i en børnehave, ser hun det som en ny start på tilværelsen. Men i mødet med en fem år gammel dreng vendes Evas liv på hovedet, da hun får mistanke om at drengen tilsyneladende har været vidende til et makabert mord i sin nærmeste familie. Drengen vil ikke sige noget, og da myndighederne tror der er tale om et selvmord, må Eva forfølge det eneste spor hun har: En primitiv børnetegning og det faktum at drengen kommer fra en ganske særlig familie. Hans mor er nemlig hofdame for den danske kronprinsesse, og drengen har sin daglige gang hos den kongelige familie. Langsomt går det op for Eva at hun står over for en forbrydelse der trækker spor ind i det danske kongehus - og har tråde tilbage til en 200 hundrede år gammel alliance der stadig aktivt arbejder på at få genindsat monarker overalt i Europa.EN HELLIG ALLIANCE er en velresearchet, hæsblæsende thriller der handler om kampen mellem demokrati og monarki. Den tager læseren med om bag Disney-facaden på de europæiske kongehuse - og blotlægger dem som det de er: En stor magtfuld familie, gift ind i hinanden på kryds og tværs, der sammen kæmper for at bevare og udvide deres privilegier.A.J. Kazinski er et pseudonym for Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich. A.J. Kazinski har tidligere udgivet de internationale bestsellere Den sidste gode mand (2010), Søvnen og døden (2012) og Den genfødte morder (2015). I 2013 udkom den anmelderroste En hellig alliance og i 2014 Forfølgerne. Den sidste gode mand fik Det Danske Kriminalakademis debutantdiplom 2010 og den prestigefyldte franske pris Prix Relay i 2011.
En terroraktion mod den danske ambassade i Islamabad dræber 11 mennesker - heriblandt ambassadøren og en amerikansk oberst. Angrebet er planlagt og udført af Al Qaida´s eliteenhed, Shadow Army, med topterroristen Mohammed Jamal Azzam i spidsen.Tre patruljer fra jægerkorpset indsættes i den hemmelige, amerikanske ledede Task Force Black, som har til formål at eliminere højtstående Al Qaida-medlemmer. De danske elitesoldater forbereder en operation i de uvejsomme bjerge mellem Afghanistan og Pakistan for at få ramt på Mohammed Jamal Azzam, men Al Qaida viser sig stærkere end antaget, og det kommer til en voldsom ildkamp, hvorunder flere jægersoldater bliver dræbt.Den 34-årige jægersoldat Michael Plessner, såres hårdt og slipper kun væk med nød og næppe. Et par døgn senere bliver han i bevidstløs tilstand fundet af en 14-årig afghansk dreng, Jahwed, som bringer ham til sin landsby. Her bliver Plessner omfattet af den lokale stammekultur, som indebærer, at landsbyboerne beskytter ham med deres eget liv som indsats.Men det rygtes, at Plessner holder sig skjult i landsbyen og Al Qaida-cellen vender tilbage i et forsøg på at tilfangetage og halshugge ham. En ny blodig konfrontation venter. Efterfulgt af en hæsblæsende flugt over de øde bjerge.Shadow Army er Thomas Rathsacks romandebut, og han skriver sig direkte ind i en international tradition for thrillere, som handler om elitesoldater på skarpe operationer.Thomas Rathsack (f. 1967) er forfatter, foredragsholder og tidligere jægersoldat med operativ erfaring fra blandt andet Irak og Afghanistan. Som jægersoldat modtog Thomas Rathsack den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for sin indsats. Derudover har Thomas arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Bogen er første bind i en serie med jægersoldaten Michael Plessner som hovedperson. Anden bind er "Sort daggry" og tredje "Dødemandsbugten".Hans selvbiografi, Jæger – i krig med eliten (2009), har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland. Thomas Rathsack har desuden skrevet Stærk Under Pres – Håndbog i High Performance (2015, m. Rune Wåhlin Andersen).
Spionroman fra de hektiske måneder i 1944, da de allierede planlagde invasionen i Normandiet. Hitlers mesterspion "die Nadel" har gennemskuet planerne og må for enhver pris stoppes
Rosens navn er den enestående thriller, der gjorde Umberto Eco verdensberømt for langt mere end blot en velkonstrueret mordgåde.Historien udspiller sig omkring et lille italiensk kloster i 1300-tallet, hvor franciskanermunken Broder William og hans lærling Adso hidkaldes for at bistå opklaringen af et mystisk mord blandt munkene.Værket centrerer sig omkring middelalderens religiøse magtkampe og sociale udvikling og har ligeledes de komplekse forbindelser mellem det 14. og det 20. århundrede som et centralt tema i dette postmoderne mesterstykke. Pressen skriver:»Rosens navn er både indtagende og betagende.«– Kristian Ditlev Jensen, Weekendavisen
Ódinn bliver sat til at undersøge mistanken om overgreb mod børn på Krokur, en behandlingsinstitution for drenge, der fandt sted i 1970’erne. Undersøgelserne afdækker et umenneskeligt regime på institutionen, og to teenagedrenge døde under brutale omstændigheder.Efter ekskonens Láras død har Ódinn haft ansvaret for deres datter Rún. Det ligger ham meget på sinde at udfylde sin rolle som far, og som opklaringen af de to dødsfald udvikler sig, og ikke mindst afdækningen af de grusomme begivenheder på Krokur, bliver hans eget liv voldsomt påvirket.Ódinn indser gradvis, at ekskonens død slet ikke var en ulykke, som man hidtil har troet. Men mens han desperat forsøger at finde svar på sine spørgsmål om hendes død, tager ondskaben omkring ham til med lynets hast.Yrsa Sigurdardottir er Islands ubestridte krimidronning. På dansk findes også Jeg skal huske dig, Isblå spor og Den der graver en grav.
Andet bind i Gråstenertrilogien. Sønderjyden Anders er kommet hjem efter ufrivilligt at have været soldat i 1. Verdenskrig. Han gifter sig med Marie, som han har længtes efter i krigens lange år.’Når solen står højest’ er et forrygende familiedrama og en selvstændig fortsættelse af ’Vent på mig Marie’. Anders kæmper for at glemme krigen og komme videre. Marie går sine egne veje, og imens vokser børnene Carl og Jenny op. Carl er god til at lave ballade i skolen, og Jenny drømmer om at forandre verden. Under 2. verdenskrig ser tingene sort ud for familien Andersen, efterhånden som konflikterne tilspidses i og omkring familien. Spørgsmålet er, om det efterhånden tyndslidte familiesammenhold kan overvinde fortidens skygger. Om ’Vent på mig Marie’ skrev pressen:Berlingske tidende, Bent Blüdnikow: ”… denne autentiske roman, der både giver indtryk af blodige slag ved fronterne og af hjemmelivet i Graasten, hvor Marie længes efter soldaterkæresten. I modsætning til andre bøger om Første Verdenskrig ender den med håb.”Folkebladet, Arne Mariager: ”Man kommer til at holde af mejeristen og soldaten Anders Andersen og hans yndige kæreste lærerinden Marie.”
Ondskabens høst er tredje bind i den anmelderroste serie om privatdetektiven Cormoran Strike og hans kvikke assistent Robin Ellacott. En djævelsk velkonstrueret kriminalroman med stadig nye forviklinger og samtidig en medrivende historie om en mand og en kvinde, der står ved en skillevej i deres personlige og professionelle liv. Romanen er skrevet af J.K. Rowling under pseudonymet Robert Galbraith. J.K. Rowling er forfatter til Harry Potter-serien og Den tomme plads. “Så læsværdig og spændende som altid” Daily Telegraph “Et stilsikkert greb på et svimlende kløgtigt plot” Guardian
På den grønlandske indlandsis finder en miljødelegation et over femogtyve år gammelt lig af en yngre kvinde.Konrad Simonsen bliver sendt af sted til Grønland for at rede trådene ud. Kvinden er blevet myrdet – og det på en måde, der vækker onde minder om en gammel sag hos Simonsen. Både offer og metode er slående ens, og Simonsen må sande, at den tidligere hovedmistænkte nu er renset for enhver mistanke - vel at mærke ti år efter, at han begik selvmord netop som politiet skulle til at anholde ham. Sammenfaldene mellem de to mord får Simonsen og hans hold til at lede efter flere lignende tilfælde, og det står hurtigt klart for dem, at sagens omfang er langt større, end de frygtede. Samtidig er der ualmindelig stor interesse for sagen fra allerøverste hold i Statsministeriet.Alting har sin pris er andet bind i søskendeparret Hammers krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen.
Hvem ringer klokkerne for hører til Hemingways mest berømte og læste romaner. Den foregår over 3-4 døgn under den spanske borgerkrig, hvor en amerikansk spængningsekspert i samarbejde med en lokal partisangruppe har til opgave at sprænge en bro i luften. Sideløbende med den realistiske og nøgterne skildring af krigens gru og meningsløshed er indflettet en intens, følelsesfuld kærlighedshistorie.Romanen udtrykker det gennemgående tema i Hemingways forfatterskab: Der eksisterer ingen højere mening, man kan kun forsøge at udnytte sine evner bedst muligt og leve intenst i nuet, og den største, den sandeste og mest værdifulde oplevelse er kærligheden.`Læseren føler sig som altid, når Hemingway er på højden, rent fysisk nærværende, lugter lugtene, mærker trykket over sindene, spændingen og fortættetheden... Hemingways saglige, direkte, præcise stil ætser igen billederne på en gang dybt og klart ind i bevidstheden. Denne stil anskueliggør som en ingeniørtegning og beånder som en digters tale.´- Hakon Stangerup, Nationaltidende`Hvor erotikken er i forgrunden røber forfatteren, at her er vi ved den eneste tro, han har. Livets sandheder kan ikke udgrundes. Forstanden vildleder os kun. Men følelsen, denne ene følelse, disse få øjeblikke giver os al den opklaring, vi kan få over en verden af meningsløshed og død...´- Jacob Paludan, Aarhus StiftstidendeErnest Hemingway, 1899-1961, en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.
To danske piger forsvandt sporløst på Englandsbåden i 1985. Mange år senere dukker et foto af dem op i en gammel kuffert hos en marskandiser i den engelske kystby Brine. Journalist Nora Sand, som arbejder i London for det danske blad Globalt, graver i historien og tager til Danmark for at undersøge pigernes brogede baggrund på en ungdomsinstitution. Snart vikles hun ind i en sag om en uhyggelig seriemorder, der afsoner en livstidsdom i det berygtede fængsel Wolf Hall. Begivenhederne tager fart, og Nora begynder pludselig at frygte for sit eget liv.Lone Theils er journalist og bl.a. korrespondent for dagbladet Politiken, bosat i London gennem 15 år. Pigerne fra Englandsbåden" er hendes første roman og inspireret af en virkelig hændelse, hvor nogle fotos af ukendte piger, taget på Københavns Hovedbanegård, pludselig dukkede op hos en amerikansk seriemorder."Den er en kandidat når "Årets Bedste Danske Kriminalroman" for 2015 skal kåres"- KRIMICIRKLENLone Theils er dansk korrespondent for Politiken, bosat i London.
Nyt stærkt bind i det svenske supermakkerpar Börjlinds serie om den unge drabsefterforsker Olivia Rönning, datter af en afdød politimand og med en mystisk fortid i bagagen. Efter et sabbatår har Olivia valgt at gå tilbage til politiet og har slået sig ned i den skånske by Höganas. Sammen med Tom Stilton stilles hun overfor en makaber mordsag, der viser sig at have tråde tilbage i tiden. Også til den sag, der i sin tid fik Tom til at miste sin stilling som efterforskningsleder ved politiet. Opklaringsarbejdet fører fra Skåne til Stockholm og ud på øen Möja i den stockholmske skærgård. Fra nynazistiske terrorceller og hatecrime på nettet til et kollektiv fra 70’erne, som gemmer på store, mørke hemmeligheder.
En januardag i 1958 vågner en møgbeskidt mand op med tøjet i laser på et offentligt toilet og spørger: »Hvem er jeg?« Det er den forrygende start på Ken Follets roman, der som ledemotiv har kapløbet om hvem - russerne eller amerikanerne - der skal herske i rummet.Mens hovedpersonen fortvivlet forsøger at genvinde sin hukommelse, kredser en række velklædte mænd omkring ham, følger efter ham og forsøger at forhindre ham i at få kontakt med eventuelle mennesker, der kan sprede lys over, hvad der egentlig er hændt ham.Luke er hans navn, og ved et lykketræf opdager han, at han på en eller anden måde har noget at gøre med rumprogrammet. Men da han borer videre, begynder ubehagelige oplysninger om kontakt med russerne at cirkulere, og imens gør NASA sig klar til at opsende deres første rumsatellit, Explorer 1.
En ung mand, Steve, arresteres for voldtægt, men bedyrer sin uskyld. Desværre har han ikke noget alibi, han genkendes af offeret, og hans dna-profil passer på en prik med forbryderens. En ung kvindelig forsker, Jeannie, tror som den eneste på hans uskyld. Hun forsker i tvillinger, der er blevet adskilt og bortadopteret straks efter fødslen – og det viser sig, at Steve rent faktisk har en tvilling. Uheldigvis afsoner denne tvilling en straf for voldtægt og kan derfor ikke have begået forbrydelsen. Jeannie kommer på sporet af et komplot, en kynisk manipulation med gener, et uhyrligt eksperiment på levende mennesker.
Året er 1941, og luftrummet er domineret af Luftwaffe, der skyder den ene Royal Air Force-maskine ned efter den anden, som om de på mystisk vis kan forudsige deres ankomst. I en lille by på den jyske vestkyst opdager den 18-årige Harald Olufsen en hemmelig tysk installation, som det lykkes ham at snige sig ind og fotografere. Han er klar over, at det er både farlig og vigtig information, han ligger inde med, men den eneste måde, han kan få informationen frem til englænderne på, er ved at flyve et gammelt, slidt Hornet Moth-fly over Nordsøen. Handlingen i London kalder er henlagt til Fanø (i bogen kaldet Sande), Esbjerg ( Morlunde), Herlufsholm (Jansborg) og København – og historien baserer sig på virkelighedens Thomas Sneum, der i 1941 fløj i et Hornet Moth-fly fra gården Elsesminde i Odense til England med vitale oplysninger om tyskernes radaranlæg på Fanø.
Vicepolitikommissær Axel Steen er på sit livs nedtur, da hans chef, Jens Jessen, får et yderst penibelt tip om, at det er lykkedes den russiske mafia at placere en muldvarp centralt i den danske politietat. Jens Jessen begynder diskret at kredse stikkeren ind, og inden længe optræder fem navne på hans liste over mistænkte. Blandt dem er Axel Steen, hvis accelererende stofmisbrug og tætte kontakt til Nørrebros bandemiljø kun er med til at gøre ondt værre.Mens Axel nærmer sig bunden med faretruende hast, overskrider han alle sine personlige grænser i kampen for at rense sit navn og redde sit skrøbelige omdømme. Og først alt for sent går det op for ham, at hans ekskone, Cecilie, spiller en afgørende rolle i sagen.Om forfatteren:Jesper Stein er født 1965 i Århus. Han er uddannet journalist, og har blandt andet arbejdet som kriminalreporter og litteraturjournalist. I 2015 valgte han at hellige sig jobbet som fuldtidsforfatter.Uro, der udkom i 2012, var hans debut som skønlitterær forfatter. I 2013 udkom bind to i serien om vicepolitikommissær Axel Steen, Bye Bye Blackbird, og i 2014 fulgte tredje bind, Akrash. Vinder af De Gyldne Laurbær 2015 for Aisha.De udenlandske rettigheder er solgt til bl.a. Tyskland, Italien, Island, Norge, Holland og Sverige.
I den tyvende roman i serien om politimanden Dave Robicheaux fra Louisiana – serverer Burke en allegorisk fortælling om godt og ondt, en fortælling der vil skaffe ham en plads i de største amerikanske romanforfatteres panteon, skriver Esquire.Sammen med sin ustyrlige ven Clete Purcel er Dave Robicheaux på ferie et sted i udkanten af Rocky Mountains, da en fangetransport på vej til Montana forulykker. Den undvegne voldtægtsforbryder er set forsvinde fra ulykkesstedet, men det sete afhænger af øjnene, og er det måske i virkeligheden en dæmon?Og da ”dæmonen” opsøger både Robicheaux og datteren Alafair bliver det en sag for den ferierende Dave Robicheaux.I Verdens lys optræder ondskaben i mange amerikanske forklædninger. Oligarker i olie og deres ynkværdige arvinger optræder side om side med håndlangerne, de mere traditionelle kriminelle artsfæller. James Lee Burke er ifølge The New York Times Book Review ”Regerende mester i nostalgisk noir”.
Sommervarmen er trykkende, og den politiske debat sætter sindene i kog til det årlige folkemøde på Gotland. Almedalsugen er i fuld gang, og Visby myldrer af politikere, debattører og journalister. Den kontroversielle og smukke forfatter og debatredaktør på en af landets største aviser, Erika Malm, har efterladt sin mand og børn hjemme for at deltage i diskussionerne. Morgenen efter en ophedet debat om fremmedhad og racisme bliver hun fundet myrdet på sit hotelværelse. En teaterbillet til en forestilling på Romateatret, et hadebrev fra en nynazistisk bevægelse og en hemmelig elsker er de tre spor, politiet har at arbejde med. Det er politiinspektør Anders Knutas, der har ansvaret for drabssagen. Men Knutas er i krise. Skilsmissen fra konen og udsigten til et andet liv martrer ham. Og det gør ikke efterforskningen på Erika Malms morder mindre kompliceret, at en gammel sag begynder at spøge i kulissen. DEN SIDSTE AKT er 10. bog i krimi-serien med politiinspektør Anders Knutas, kollegaen Karin Jacobsson og journalisten Johan Berg.
Da en kvinde bliver dræbt i England, viser det sig helt overraskende, at hun egentlig er dansk, og at hun i 18 år har stået på dansk politis liste over savnede.Der er ingen spor efter gerningsmanden, så engelsk politi prøver i stedet at finde et motiv til drabet. Derfor beder de kriminalassistent Louise Rick fra eftersøgningsafdelingen undersøge, hvorfor en række danskere har indsat meget store beløb på kvindens bankkonto.Det bliver starten på en større efterforskning. Da alt er afdækket, har man ikke bare fundet det chokerende svar, men hele sagen kommer også til at vende op og ned på alt i Louises liv.
Lewis Carrols to klassiske romaner om pigen Alice, samlet i ét bind. Illustreret med Sir John Tenniels originale illustrationer. Alice i Eventyrland: Alice sidder ved en flodbred med sin søster og keder sig, da hun pludselig får øje på en talende hvid kanin iført habitjakke, der løber forbi, mens den kigger på sit lommeur. Hun følger efter kaninen ned i dens hul, som hun falder dybere og dybere ned i, indtil hun ender i et mystisk eventyrland. Her oplever hun alle mulige og umulige ting; hun vokser og krymper, svømmer i sine egne tårer, møder mærkelige dyr med overnaturlige kræfter og er lige ved at få kappet hovedet af på befaling af en kortspilsdronning. Gennem spejlet: Da Alice præcis seks måneder efter besøget i Eventyrland træder gennem spejlet i sin stue, befinder hun sig igen i den mystiske verden, hvor skakbrikker går omkring, blomster taler, og intet er, som det ser ud. Alice bliver fanget i et bizart spil skak og møder en række excentriske karakterer. Med kærlighed for sproglige finurligheder og en handling fuld af uforudsigeligheder, er historierne om Alice et ironisk og humoristisk portræt af den victorianske tidsalders selvretfærdighed og normer.
Hector Cross er tidligere major i det britiske specialkorps SAS og ejer et stort sikkerhedsfirma. I det lille emirat Abu Zara opererer Bannock Oil. Firmaets direktør Hazel får en alvorlig forskrækkelse, da hun under et besøg i Abu Zara får en ufuldstændig sms fra datteren Cayla om, at denne har set bevæbnede mænd om bord på familiens lystyacht i det Indiske Ocean. Skibet er blevet overtaget af pirater, der har fået oplysninger om dets position af araberen Rogier alias Adam – tilsyneladende bare en steward, men han tilhører en indflydelsesrig klan i en somalisk provins. Han har charmeret Cayla, så hun har taget ham som elsker. Adam og hans slæng sænker båden og bortfører Cayla til Adams bedstefars palads. Adam og bedstefaderen tilhører en fanatisk gruppe, The Flowers of Islam – men hvad Hector ikke ved er, at han har dræbt tre af bedstefaderens sønner, så der også er en personlig blodfejde med i spillet. Planen er at lokke Hector & co. til paladset for at befri Cayla, og for at sætte gang i sagerne sørger Adam for, at Cayla bliver udsat for massevoldtægt og sender en film af episoden til Hazel. Aktionen går i gang, og det lykkes for dem at slippe væk. Hector og Hazel forelsker sig i hinanden, og hun køber hans firma, og alt ånder fred i et par år. Men så slår Adam & co. til igen, bl.a. forsvinder Cayla igen - og hævntogtet er i gang. Afrikas Horn er et actionmættet drama, hvor retfærdighed sker fyldest til sidst."Afrikas Horn" af den garvede sydafrikanske bestsellerforfatter Wilbur Smith er en veltilrettelagt, veludført spændingsroman, der nægter at svigte sin læser." - Berlingske
En mærkelig virus hærger den grønlandske by Sisimiut, netop som sommeren og ferietiden står for døren. Et par dødsfald oveni skaber godt stof til pressens agurketid. Myndighederne er bekymrede. Det samme kan siges om de virksomheder, der har investeret i byens nye krydstogtterminal, som måske ikke når at blive færdig. I Nuuk involveres Sika Haslund, ny kommunikationskonsulent i Go Greenland, i arbejdet med at sikre, at tingene ikke kommer ud af proportioner. Sammen med journalisten Thormod Gislasson bliver hun hvirvlet ind i afdækningen af en historie, der viser sig at trække lange og dybe spor tilbage til fortiden. Gradvist går det op for Sika, at meget lidt er, som det ser ud på overfladen, og mens hun selv kæmper for at finde sit ståsted i det Grønland, hvor hun ikke har boet, siden hun var helt ung, tvinges hun til at handle mod den farlige og uberegnelige udvikling, sygdommen har sat i gang. Med en god portion nysgerrighed og mod er Sika måske netop den, der kan grave i fortiden og finde ud af, hvad der skjuler sig under den pæne overflade… Tildelt Kriminalakademiets Debutantpris 2016.I samme serie: Den Sorte Engel, Skibet fra Isfjorden, Vinterjagt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.