Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Kurt Jacobsen
    307,95 - 385,95 kr.

    Novo Nordisk er i dag Danmarks største industrivirksomhed og et af verdens mest værdifulde selskaber. Selskabet er globalt ledende inden for lægemidler til behandling af diabetes, blødersygdomme og fedme, ligesom det er førende inden for social ansvarlighed, miljøbeskyttelse og bæredygtighed. For første gang fortælles den fulde historie om udviklingen fra kældervirksomhed til global lægemiddelkoncern. Det startede i 1922, da insulinet kom til Danmark og førte til stiftelsen af to virksomheder, Nordisk Insulinlaboratorium og Novo Terapeutisk Laboratorium. Efter årtiers indædt rivalisering fusionerede de to selskaber i 1989 for at kunne klare sig i den globale konkurrence, men få år efter indledtes årelange fusionsforhandlinger, hvor Novo Nordisk var tæt på at flytte til udlandet. Historien om Novo Nordisk er en fortælling om banebrydende forskning og store satsninger, men også om tilbageslag og kriser. Om stærke ledere og personligheder, men også om familiestridigheder og interne personopgør. Bogen bygger på fuldstændig og uhindret adgang til selskabets arkiver.

  • - møgkællinger har det sjovere
    af Michael Holbek, Linse & Didde Skjelmose
    187,95 - 207,95 kr.

    Didde: Jeg var så bange, da jeg mødte dig første gang. Linse: Det kan jeg godt forstå.Didde: Jeg var så bange, for jeg var overbevist om, at du ville slå mig ihjel.Linse: Det ville jeg også …Linse og Didde mødte hinanden i 1995 på dramatisk vis, da Linse var 29 år, og Didde bare 21, men siden første dag har de været uadskillelige og haft hinandens ryg som veninder.I bogen fortæller de to seje Brygge-tøser filterløst og ærligt om deres venskab. Om op- og nedture, om hvor forskellige de er og om at arbejde sammen i tv-serien Familien fra Bryggen. 25 års venskab udrullet i et gribende og særegent smittende sprog og med fandenivoldsk humor.Her beretter Didde også for første gang sin historie. Om en barsk barndom og opvækst på Bryggens brosten. Hun fortæller om alle stofferne, og hvorfor hun tog dem. Om utroskab, manglende selvværd og ensomhed. Men også om en kvinde, der kan lide gang i gaden, giver pokker i, hvad andre tænker, og er blevet Reality Award-kåret som Årets Bedste Kvindelige Realitydeltager.Linse og Ditte - møgkællinger har det sjovere tager læseren med ind i et hjertevarmt til-verdens-ende-venskab, hvor Linse og Didde udveksler historier om mænd, sex og kærlighed samt børn, skønhed og bryster. Og bogen bringer læserne om bag kulisserne, når de optager Familien fra Bryggen, der i år runder sæson 20 på TV3.Tilsammen har Linse og Didde mere end 1 million følgere på Instagram og Facebook. De er naturtalenter på sociale medier og er ikke nærige med at dele ud af sig selv og lade deres fans følge med. Bogen er skrevet i samarbejde med Michael Holbek, der også har skrevet Linses andre bøger.

  • - et roadtrip med Ingvar Cronhammar
    af Kirsten Jacobsen
    187,95 - 207,95 kr.

    Den første biografi om og med en af Danmarks mest prisbelønnede og anerkendte kunstnere. Siden august 2018 har billedhuggeren Ingvar Cronhammar – i sol og regn, mørke og sne – kørt Danmark rundt i sin Audi Q5 sammen med forfatter Kirsten Jacobsen. Undervejs har de talt om hans kraftfulde kunstværker i det offentlige rum – fra Gråsten til Skagen, fra Herning til Rosenhaven ved Fredensborg Slot og det imponerende monumentområde ved Jelling. De har kørt gennem landsbyer, hvor rækker af tilgroede, forladte huse i dag – med Cronhammars ord – ”står som halvkvalte skrig og med vinduernes tomme øjne” og gennem svimlende smukke hedestrækninger, hvor kunstneren bliver utilpas ved vindmøllernes skalering i forhold til landskabets naturlige fikspunkter. De har siddet i middelalderkirker og talt om Cronhammars religiøse anfægtelser og det, han kalder sine anelser (læs: inspiration), der kan opstå ud af intet. Ingvar Cronhammar søger håbet og lyset, men tumler med troen, tvivlen og mørket. Han er svær at overse i det offentlige rum og i kunstcirklerne; men han er normalt meget tilbageholdende og privat. På disse roadtrips og i sit hjem uden for Herning fortæller han for første gang om sig selv og de – hidtil ukendte – barske sider af sin opvækst, der har sat sit aftryk på hans livssyn og kunstværker.

  • af Annette Edel
    172,95 kr.

    Uddrag fra bogen: En indsigt i det liv jeg har levet og lever. Alt er skrevet, alt er ikke med. Dette er mit liv på godt og ondt. Et kig i barndommen og opvæksten. Ungdomsår og de senere år. Jeg besluttede mig for min bog, at skrive om mit liv ud fra mit syn og mine oplevelser. Om dét som så mange synes er underligt. Nemlig det at være clairvoyant. Ja, hvad er det og hvordan startede det hele? Godt spørgsmål. Jeg ved det ikke. Det var der bare. Jeg ved ikke alt. Jeg får ikke alt at vide fra åndelig side. Det jeg får og modtager, er det jeg prøver at videregive på bedste vis. Men jeg er ikke fejlfri. Jeg er et menneske der går ind og bliver medium. Ikke et medium der går ind og bliver menneske. Jeg er ikke et orakel. Nogle vil hade mig, fordi sådan er mennesket. Nogle vil kunne lide mig. Andre vil syntes jeg er for meget, og det er jeg helt sikkert. Den her bog er ikke om love light, harmoni og nu skal vi sidde i en rundkreds og elske hinanden. Det er en bog om mit liv og min gave. På godt og ondt. Jeg har været meget igennem. Men fortryder jeg noget? Måske. Det er der intet andet at gøre ved, end at komme videre.

  • - Et liv
    af Dylan Jones
    257,95 kr.

    Nyskrevet biografi om David Bowie er helt anderledes end de bøger, der tidligere er udgivet om den berømte rockstjerne. Biografien er researchet og skrevet efter Bowies død, og den berømte engelske journalist Dylan Jones har interviewet over 180 kilder tæt på legenden. Venner og rivaler, elskere, fans og samarbejdspartnere, og nogle af dem har aldrig tidligere talt om deres forhold til Bowie. Biografien udfolder fortællingen om forstadsdrengens vej til stjernerne, hans kunstneriske og personlige udvikling, formet af forholdet til sin skizofrene halvbror. Vi følger en arbejdsom Bowie, der kunne skabe revolutionerende musik, men også var en beregnende personlighed, der koldt kunne forlade sine kammerater, når han ikke længere havde brug for dem. Et socialt dyr, der bevægede sig rundt i alle miljøer. Feste med John Lennon, spise middag med Frank Sinatra og danse med Susan Sarandon. Bowie kunne det hele. Kilderne tager læseren med ind i de filmstudier, musikscener, stuer og soveværelser, de delte med Bowie. En stærk fortælling om en mand, der gennem 40 år bevægede millioner af fans over hele verden.

  • - Med Bering og Spangsberg i Sibirien og Stillehavet 1725-1743
    af Morten Hahn-Pedersen
    73,95 - 287,95 kr.

    På zarens befaling fortæller historien om de to danskledede ekspeditioner, der i 1700-tallet på den russiske zars ordre tog på opdagelsesrejse i et tyndt befolket og særdeles barskt hjørne af verden: Sibirien, Kamtjatka og det nordlige Stillehav. Mange ekspeditionsdeltagere gik til af kulde og skørbug, heriblandt den øverstkommanderende, flådeofficeren Vitus Bering. Efter ham er Beringstrædet posthumt opkaldt, for dette stræde, der adskiller Asien og Amerika, var en af de afgørende opdagelser, som rejserne kastede af sig på en tid, hvor det geografiske kendskab til denne region var meget begrænset. Bogens anden hovedperson, kaptajn Martin Spangsberg, der var en af Berings to næstkommanderende, overlevede ganske vist, men rejserne endte heller ikke ubetinget lykkeligt for ham, da han fik lagt sig ud med zar-regimet og de russiske embedsmænd. Resultaterne af anstregelserne, de mange rapporter, kort, logbøger osv., imponerede ikke i samtiden og samlede støv i en tid, før man begyndte at forstå omfanget af dem: De førte til helt ny viden om områdets geografi, biologi og etnografi, og siden hen har de ekstreme og voldsomme vilkår, som ekspeditionsdeltagerne var underlagt, i mange generationer fascineret og inspireret til historiefortælling. På zarens befaling er smukt og pædagogisk gennemillustreret med farvebilleder og kort fra et perspektiv, som de færreste danske læsere er vant til at se dem.

  • - Korrespondance mellem to generationer
    af Maise Njor & Asta-Maja Njor Boisen
    205,95 kr.

    Da Maise Njors datter, Asta-Maja, flytter hjemmefra og til Rom i et år, begynder de at maile til hinanden. Og mail for mail finder de ud af, at man faktisk kommer tættere på hinanden, når man er langt fra hinanden. Mail for mail får de sagt ting, som måske havde været svære at sige ansigt til ansigt: om feminisme, venskaber, kærlighed, om familiens skilsmisse, om at tale med sin hund (det må man ikke), om italienske mænd, om at være bange for hvem man er, når ens børn flytter hjemmefra, om at flytte hjemmefra. Ubagt snobrød er både en sjov og alvorlig coming-of-age-korrespondance mellem et voksent barn og en barnlig mor.Asta-Maja Njor Boisen (f. 1996) er student fra Gl. Hellerup Gymnasium, har været aktiv i ungdomspolitik, er netop vendt hjem fra Rom og går for tiden på Højskole i Holbæk.Maise Njor (f. 1968) er journalist og forfatter, bl.a. til bestselleren "Michael Laudrups Tænder" og opfølgeren "Charlie. Hotel. Oskar. Kilo." Denne bog er skrevet med den lille, førstefødte datter, som nævnes i de bøger ...

  • - En livshistorie
    af Marianne Verge
    287,95 kr.

    Danmarks modekonge Holger Blom (1905-65) havde større lyst til kjoler end til at overtage sin fars maskinfabrik i Skanderborg. Han flyttede til København, hvor han i sin modelsalon klædte adelens damer, højborgerskabets fruer og teatrets og filmens bærende stjerner på i alt fra dragter over cocktailkjoler til spektakulære kostumer og store aftenskrud. Hans kjoler til dronning Ingrid og brudekjolen til prinsesse Anne-Marie gav ham omtale uden for Danmark, men det blev hans elev, Erik Mortensen, der gjorde international karriere.Bloms særkende var evnen til at drapere stoffet på kvinden og derved skabe kjolens form. Han kunne, hævdede hans svorne tilhængere, ikke bare skjule en skavank og gøre holdningen rankere, men også hæve bagdelen og gøre benene længere. Hans salon i Holmens Kanal beskæftigede landets dygtigste dameskræddere – og var en af landets sjoveste arbejdspladser.Portrætbogens forfatter, Marianne Verge, fortæller om en beklædningskunstner, der levede i en tid og en verden, der ikke længere eksisterer, og om en mand, der ofte havde det svært i sit privatliv. Bogen bygger blandt meget andet på en række interviews med tidligere ansatte, med skuespillerinderne Lily Weiding, Ghita Nørby og Susse Wold og med både prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie.Marianne Verge er uddannet beklædningsdesigner fra Danmarks Designskole og har tidligere skrevet om og formidlet mode- og kulturstof. Hun debuterede som forfatter i 2010 med romanen Wendys vidunderlige verden i 2010. Siden erfulgt flere børnebøger.

  • - Historien om Højbjergdrabet
    af Peer Kaae
    132,95 - 205,95 kr.

    Det uopklarede drab på Marie Lock-Hansen hører til blandt Danmarkshistoriens mest myteomspundne. Hvem kom ind ad døren om formiddagen 10. november 1967, i et nydeligt hjem i Højbjerg ved Aarhus – og skød fruen i huset med koldt blod?Forfatteren til true crime-bestselleren Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej går i denne bog bag om alle teorierne, som er groet vildt gennem 50 år. Med støtte i politiets akter fra sagen portrætterer han ægteparret på Hestehavevej, deres upåfaldende tilværelse – og alle hemmelighederne bag den småborgerlige facade. Han rekonstruerer tiden omkring drabet minut for minut og følger sporene ud i Aarhus og omegn. Trådene trækkes også bagud, til de dunkle punkter i hr. og fru Lock-Hansens samliv, og baseret på research og interviews med de tilbageværende vidner i sagen lægger Peer Kaae brikkerne på ny og tegner et aldrig tidligere set billede af mordet og morderen.

  • - om slægten og folket
    af Ove Korsgaard
    43,94 - 247,95 kr.

    Bogen tager udgangspunkt i Ove Korsgaards eget liv og hans egen familie, og han bruger ”familien som metode”, som han selv siger. Det bliver på en måde også en beskrivelse af Danmarks forvandling fra landbrugsland til industriland, og bogen føjer sig på smukkeste vis til den beskrivelse af det nordlige Jylland, som Knud Sørensen, Jens Smærup Sørensen og Hans Edvard Nørregård-Nielsen har påbegyndt.

  • - De mennesker som byggede og ødelagde det moderne Europa
    af Ian Kershaw
    244,95 - 312,95 kr.

    I vor tid har vi oplevet enkeltpersoner, som rådede over et skræmmende arsenal af midler til at overtale, tvinge og dræbe andre mennesker. Hele samfund er blevet forandret, og krige udkæmpet, ofte med nådesløs foragt for de mest grundlæggende normer. I spidsen for disse samfund har der stået ledere, hvis personlighed på en eller anden måde satte dem i stand til at gøre, hvad de ville. Ian Kershaws nye bog er et overbevisende, klarsynet og intellektuelt udfordrende forsøg på at forstå disse herskere, uanset om de har optrådt på den store scene (Lenin, Stalin, Hitler, Mussolini) eller har haft et mere begrænset virkefelt (Tito, Franco). Hvad var det ved disse ledere og den tid, de levede i, som gjorde det muligt for dem at udøve deres magt så hæmningsløst og morderisk? Og hvorfor sluttede denne tid? Som kontrast bruger Kershaw også sine usædvanlige evner til at analysere, hvordan en helt anderledes kreds af ledere anvendte deres magt (Churchill, de Gaulle, Adenauer, Gorbatjov, Thatcher, Kohl).

  •  
    199,00 kr.

    I bogen kan du også læse om Mary, der udtaler sig om emner, såsom sin kærlighed til naturen, opvækst i Tasmanien og hendes liv som barn.Mary elsker at bruge tid i naturen og nyde udendørslivet; især sammen med familien og familiens hun Grace.Dette er en perfekt coffee table book for dig der har en lille prinsessedrøm gemt i dig. Når du bladrer gennem siderne, vil du hurtigt blive opslugt af de smukke billeder og personlige tekster af selveste kronprinsesse Mary. Denne bog er en perfekt måde at fortælle Kronprinsessens historie, og som giver læser mulighed for at komme helt tæt på. Et af bogens højdepunkter vil naturligvis være de eksklusive fotografier fra tronarvingens bryllup i 2004, hvor Mary og Frederik forenes i en smuk ceremoni.

  • af Zeinab Mosawi med Birgitte Vestermark
    92,95 kr.

    Et pigeliv med tørklæde, tæsk og selvmordstanker kulminerer, da danske Zeinab Mosawi bliver efterladt hos sin fars familie i Irak, 16 år gammel og uden pas. Zeinab vil selv bestemme. Det fører gang på gang til sammenstød med forældrene om alt fra påklædning til fester og lejrskole. Zeinab vil ikke være anderledes end sine veninder fra Engholmskolen i Allerød. Men det bakker hendes forældre ikke op om. De sender hende på koranskole på Nørrebro. De tvinger hende til at gå med tørklæde. Og i 2012 begynder fem måneders ufrivillig genopdragelse i Irak, som det kun lykkes Zeinab at flygte fra med hjælp fra Danmark. Hjemme igen fortsætter Zeinabs omtumlede teenageliv. På kvindekrisecentre og opholdssteder. I frygt for, hvad hendes far kan finde på. Himlen over min fars tag er en modig ung kvindes fortælling om sit desperate forsøg på at navigere mellem to kulturer – og et uafrysteligt vidnesbyrd om ære og afmagt i en helt almindelig dansk flygtningefamilie. Men det er også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normer, sætte sig op imod autoriter og om at blive ved og ved med at kæmpe for at blive den, man er. Dét er Zeinabs historie.

  • af Anne-Cathrine Riebnitzsky
    93,95 - 111,95 kr.

    I et fly på vej hjem fra Afghanistan sætter Lisa sig ved siden af lægen Andreas. Hun har besluttet sig for at fortælle ham sin livshistorie. Det er historien om et røveri, et veltilrettelagt dødsfald og en lillesøster, der vil begå selvmord; om en mor, der græder for meget, og en far, der slår. En historie om at rejse langt væk og alligevel være fanget - men også om fire uadskillelige søskende, om forelskelse og om viljen til at overleve. Forbandede yngel er en barsk og poetisk roman om en kvindes kamp for at komme overens med sin fortid og måske få en chance for at finde kærligheden.

  • af Ernest Hemingway
    93,95 - 208,94 kr.

    Afrikas grønne bjerge er Ernest Hemingways selvbiografiske rejsebeskrivelse fra en storvildtsjagt for foden af Kilimanjaro. En bog fuld af rå og upolerede drengebogsdrømme og en bog der med sit farverige persongalleri og maleriske Afrika-skildringer lader sig læse som en halvdokumentarisk roman."Afrikas grønne bjerge spiller en central og symbolsk rolle i forfatterskabet"- Bo Green JensenHemingway (1899-1961) var, og er, en af Amerikas betydeligste forfattere, der som journalist havde lært sig en enkelt stil, der blev karakteristisk for hans skønlitterære værker. I 1954 modtog Hemingway nobelprisen i litteratur.

  • - Helligdage, Hjemveje, Trækruter. Samlede erindringsdagbøger
    af Michael Falch
    43,94 - 205,95 kr.

    I Michael Falchs tre dagbøger skriver han om turnéliv og musikalske koryfæer, om litterære forbilleder og tvangsprægede mønstre, om faderopgør og forsoning, om det svære parforhold, om alkoholiserede helte, skilsmisse og vejen til et ædru liv, om kristendom, fugle og fodbold og om en ny overraskende kærlighed. De tre bøger, der her udgives samlet i en let redigeret form, er erindringsglimt, øjebliksbilleder og eksistentielle refleksioner.Læs mere om forfatteren, Michael Falch.

  • af Peter A.G. Nielsen
    187,95 - 217,95 kr.

    Siden 1989 har Peter A.G.’s sang Når jeg bli´r gammel været en af Danmarks mest elskede sange. I teksten lover han os, at han på sine gamle dage vil sidde på en bar og ”dele rødvin og memoirer med de andre gamle i solen”. Det gør han nu.Peter A.G. fortæller levende og humoristisk og vidt og bredt. Om livet som barn og ung i Vestjylland, om at realisere drømme og starte Gnags sammen med sin storebror. Om udlængsel idealer og chancer, der skulle gribes undervejs for at få Danmarks nu ældste rockorkester til at fungere i næsten 60 år og hele tiden komme med nyt til den danske sangskat.Peter A.G. fortæller i erindringerne også om alle de mange skuldre, han har lænet sig op ad, og som bar Gnags frem. Ildsjæle, kollegaer og venner, som alle er en vital del af dansk rockhistorie. Det er beretninger fra bagsiden af scenetæppet om alle de menneskelige og umenneskelige indsatser, der skulle til for at lykkes med at få showet til at køre. Peter A.G. beskriver ikke bare sine egne og bandets op- og nedture, men også alle de livgivende og produktive pauser ind imellem, hvor fiskene fanges.Rødvin & memoirer er en personlig og ærlig fremstilling af et levet liv som Danmarks Mr. Swing King, hvor succeserne undervejs har været store og nederlagene få. Men hvor begge dele har haft personlige omkostninger. Bogen er samtidig en odyssé gennem kunstens verden og danskernes mentale landskab siden 1966, hvor Peter med sit band har pløjet hver en fure gennem landet, så enhverdialekt kan efterlignes til perfektion. Den er en kærlighedserklæring til hver og én, både dem fra barndommens land, dem som har stået og klappet foran scenerne, og dem som har knoklet bagved, så drømmen om livet som rockpoet kunne blomstre.Rødvin & memoirer er et stykke oplevet danmarkshistorie fra 1952 og helt frem til Gnags’ nyeste album og turné i sommeren 2022.

  • af Gyldendal
    164,95 kr.

    Lige siden Blækspruttens start i 1889 har man haft et kærligt, satirisk og humoristik forhold til Kongehuset. Med glimt i øjet fortælles mere end 130 års royal Danmarkshistorie med hovedvægt på de seneste 70 år med den tatoverede og folkelige Frederik den 9., hans svenske Dronning Ingrid og de tre prinsesser, Anne Marie, Benedikte og HM Dronning Margrethe. Både Majestæten og hendes Prinsgemal Henrik samt sønnerne Joachim og Kronprinsen Frederik er blevet tegnet og fortalt af Blækspruttens utrolige team af medarbejdere. Blæksprutten følger Kongehusets udvikling fra distance til inkluderen. Danmark har verdens mest moderne monarki, og det er Blæksprutten det bedste bevis på.

  • af Ivan Pedersen
    157,95 - 337,95 kr.

    Ivan Pedersen er mere og andet end Laban og hittet Hvor skal vi sove i nat. Den populære sanger, komponist og soloartist har nemlig arbejdet som frontman, korsanger og gæstemusiker hos bl.a. Poul Krebs, Allan Olsen, Backseat, Moonjam, Sing Sing Sing og ikke mindst i sin egen trio.Alt dette er beskrevet i Med hjertet udenpå, hvor det opslidende, men også fascinerende, popeventyr i 1980’erne med Laban fylder en del. Bogen giver samtidigt et nådesløst ærligt indblik i musikbranchen fra dens mindst charmerende sider.I kraft af sit musikpolitiske virke opfordrer Ivan Pedersen unge talenter til at tænke sig grundigt om, når karrieren skal planlægges og deres rettigheder beskyttes bedst muligt i en digital tidsalder, der har vendt op og ned på det meste i musikbranchen. Forfatteren er desuden kendt for sine meningers mod, som luftes flittigt i den offentlige debat, især når brug af musik i medierne er på dagsordenen.Med hjertet udenpå er rig på underholdende anekdoter, markante holdninger og glæden ved et langt liv i musikkens tjeneste.

  • - Erindringer II
    af Ritt Bjerregaard
    107,95 - 132,95 kr.

    Valgt er andet, selvstændige bind af Ritt Bjerregaards erindringer, hvor hun tager os med bag kulisserne i dansk politik op gennem 70’erne og frem til begyndelsen af 90’ere. Bogen er et portræt af en af tidens mest populære og indflydelsesrige politikere, der havde sine meningers mod. Det bragte hende i modvind blandt politikerkolleger og i medierne. Vi møder den helt unge politiker, der bliver valgt til Folketinget i 1971 og kun to år senere bliver udnævnt til undervisningsminister af Anker Jørgensen. ”Ankers pinup” stod der dagen efter på Ekstra Bladets spiseseddel – og det var sigende for tiden. Kvinder måtte kæmpe en hård kamp for at blive taget alvorligt. I bogen fortæller Ritt Bjerregaard om arbejdet i Folketinget, om de vigtigste sager – fx kampen om RUC, der dengang var et yderst kontroversielt eksperiment, om Ritz-sagen, der endte med en ministerfyring, om en ny folkeskolereform, om de berømte fodnoter, om arbejdet som minister og gruppeformand og meget mere. Vi får også på tætteste hold en beskrivelse af Anker som politiker, af kaffeklubberne og strikkeklubben, af venner og fjender – og ikke mindst historien om partifællen og vennen Inge Fischer Møller, der blev frosset ud af partiets ledelse, hvilket fik katastrofale følger. Bogen slutter med Ritts historie om den berømte lejlighed på Vesterbrogade, der blev afgørende for hendes position i partiet, og for hendes forhold til Svend Auken og dermed optakten til det dramatiske formandsopgør mellem Auken og Poul Nyrup Rasmussen. Bogen rummer desuden passager om Ritts liv i dag, hvor kræften er tæt inde på livet. Undervejs i fortællingen kommenterer hun den aktuelle udvikling i Danmark. Også Socialdemokratiet får ord med på vejen. Det parti, som Ritt har brændt for, og som har været udgangspunkt for hendes mangeårige politiske arbejde, og som hun fortsat er medlem af.

  • af Ivar Gjørup
    43,94 - 247,95 kr.

    PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

  • af David Favrholdt
    322,95 kr.

    -

  • af Christian Monggaard
    493,95 kr.

    Tegneserieskaberen og bladtegneren Claus Deleurans enkle og alligevel dybt originale streg har opnået klassikerstatus med værker som Rejsen til Saturn, Thorfinn, Pirelli & Firestone og Illustreret Danmarkshistorie for Folket. Takket være en unik sans for detaljer og hverdagsliv og en på én gang sofistikeret, skæv og jordbunden humor udgør Deleurans tegneserier – og hundredvis af bladtegninger og øvrige illustrationer – et kærligt-satirisk portræt af et folk og et land. Forfatter og Deleuran-fan Christian Monggaard er gået i arkiverne og fortæller med hjælp fra tegnerens familie, venner og kolleger historien om en mand, der ville være opdagelsesrejsende, og som endte med at gå på opdagelse i verden gennem sine tegninger.Papir: 120 gr. Munken Lynx Rough /130 gr. Arctic Volume WhiteIndbinding: hardcover bog med foliepræg og partiel UV-lak relief

  • - Farvel til druk, stoffer og dæmoner
    af Michael Holbek & Thomas Bo Larsen
    146,00 - 197,95 kr.

    Vi kender ham fra film og tv som en rå rod. En brovtende, testosteronpakket type, der hele tiden truer med at selvantænde. Men som en af landets mest populære skuespillere er Thomas Bo Larsen langt mere alsidig, og uden for kameraet er han smilende, følsom og meget privat.I Fri mand fortæller han lige på og hudløst ærligt om sit livs op- og nedture. Om en angstfyldt barndom og en vild ungdom med hash, slagsmål og adrenalinkick. Om at blive skuespiller og opdage, hvad han var god til. Om uforglemmelige film som Festen og Druk.Thomas Bo Larsen har i 35 år haft et massivt misbrug af hash, alkohol, kokain og sovepiller. Han har brændt sit lys i 16 ender og var tæt på at ende som sin far, der døde af druk. Men en dag i 2013 sagde han stop. Han opsøgte Anonyme Alkoholikere, blev ædru og fandt en ny mening og glæde ved livet.”Jeg har aldrig været lykkeligere, end jeg er i dag,” siger han og ønsker med sin historie at inspirere andre til at slippe misbruget og angstens dæmoner.

  • af Hanne Sindbæk
    187,95 - 237,95 kr.

    Enestående biografi om forskerparret August og Marie Krogh - pionerer i den danske medicinske verden.Der findes mennesker, der trods deres storhed, indsigt og resultater insisterer på, at det ikke handler om dem. Sådan nogle mennesker var Marie og August Krogh. Hun blev Danmarks kun fjerde kvindelige dr. med. i 1914, året før kvinder fik stemmeret. Han fik Nobelprisen i 1920. Sammen gik de op imod den etablerede videnskab og løste lungernes gåde. Og sammen skaffede de insulinopskriften til Danmark, hvor de lagde grunden til Novo Nordisk.Parret var for dansk videnskab, hvad Pierre og Marie Curie var for den franske, men der er ikke rejst nogle statuer til deres ære. Der er ikke så meget som et maleri i den nationale portrætsamling på Frederiksborg, selvom deres opdagelse af iltens vej fra lungerne ud i blodet var lige så betydningsfuld for forståelsen af menneskekroppen, som opdagelsen af radioaktivitet var for fysikken.Historien om August og Marie Krogh er et stykke danmarkshistorie, der nu endelig bliver fortalt. Det er en fortælling om to helt særlige mennesker, der med ydmyghed og stoisk ro tog livets tildragelser på sig under mottoet: Kærligheden til mennesker og kærligheden til sandheden er livets hovedhjørnesten.

  • - Mennesket bag gadegeneralen
    af Bjarne Christensen & Signe Mølgaard
    118,95 - 257,95 kr.

    For første gang fortæller tidligere politikommissær ­Bjarne Christensen – bedre kendt som Store Bjarne og Bjarne Benlås – om sit ekstraordinære politiliv i København gennem tre årtier og om sin rolle i spektakulære og ­voldsomme begivenheder som rydningen af Ungdomshuset, kampen mod Pusher Street, ulykken på Roskilde Festival – og ikke mindst indsatsen mod narko på gadeplan. I en ærlig og bramfri fortælling kommer læseren helt tæt på politimanden Bjarne Christensen og mennesket bag. Han startede i Citypatruljen på Vesterbro, dengang banditterne i Istedgade gik under navne som “Rødspætten” og “Snotten”, og rockerne turnerede i nattelivet med langt, fedtet hår og læderveste. Siden blev han sat i spidsen for politiets tropper under store begivenheder. Han var uformel indsatsleder under ulykken på Roskilde Festival i 2000. Han gik forrest, da politikerne satte sig for at normalisere Christiania i begyndelsen af 00’erne og indledte den endeløse rydning af Pusher Street. Og da Københavns Kommune besluttede at fjerne Ungdomshuset fra Jagtvej, var det også den kontroversielle indsatsleder fra Beredskabssektionen, der var gadegeneral under polities største og farligste slag mod autonome fra hele Europa.Store Bjarne giver et personligt billede af politiets arbejde med mest udsatte og ekstreme grupper i det danske samfund – og et tankevækkende billede af den personlige pris, Bjarne Christensen måtte betale for at være Danmarks mest forhadte politimand i visse kredse. Bogen viser desuden, at det ikke er uden omkostninger at gå sine egne veje som mellemleder i dansk politi.Bjarne Christensen (f. 1956) er tidligere politikommissær. Var leder i Citypatruljen og Specialpatruljen i København og bekæmpede gadehandel med narko i København, fra 1980’erne til i dag. Stod som indsatsleder i Beredskabssektionen i spidsen for kampen mod voldsparate hooligans, autonome og pushere.

  • - Jeg håber, jeg har gjort en forskel
    af Anne Knudsen & Steen Valgreen-Voigt
    118,95 - 247,95 kr.

    Jeg håber, jeg har gjort en forskel er et nærværende portræt af Danmarks første kvindelige juraprofessor. Eva Smith er datter af tidligere justits- og indenrigsminister Hans Hækkerup, men allerede som ung besluttede hun sig for, at hun ville kendes som sig selv, og ikke som ministerdatter. Derfor tog hun navnet Smith, da hun blev gift første gang som 22-årig i Tel Aviv med amerikaneren Ranny Smith.Alle kvinder i hendes slægt er døde i en tidlig alder af kræft. Derfor regnede Eva Smith heller ikke med, at hun ville blive særligt gammel. Men hun er her endnu, med sin mand Ole, sine seks egne børn, to delebørn og 20 børnebørn. Som mangeårig formand for Det Kriminalpræventive Råd og Europarådets Kommission mod Racisme og Intolerance, ECRI, har hun utrætteligt kæmpet for, at vi i Danmark og Europa lever op til menneskerettighedernes bestemmelse om, at alle er født frie og lige og derfor skal sikres de samme rettigheder og muligheder. Hun er stadig aktiv i medierne, når hun står fast på, at retssikkerhed handler om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra myndighederne og ikke – som mange politikere tror – om at beskytte folk mod dem, vi ikke bryder os om.

  • af Paul Kalanithi
    93,95 - 292,95 kr.

    En dybt bevægende erindringsbog af en ung neurokirurg, som står ansigt til ansigt med en terminal kræftdiagnose og prøver at finde svar på spørgsmålene: Hvad gør livet værd at leve, når døden pludselig banker på? Hvad gør du, når fremtiden forsvinder og efterlader en følelse af evig nutid? Hvad betyder det at få et barn og passe på et nyt liv, når ens eget liv falmer? Paul Kalanithi er 36 år og på nippet til at afslutte ti års uddannelse som neurokirurg, da han får konstateret lungecancer i stadie 4. Den ene dag er han en læge, der behandler de syge og døende, den næste er han en patient, der kæmper for sit liv. Kalanithi døde i marts 2015. Hans hustru har skrevet bogens efterskrift.

  • - Min vej ud af jødisk fundamentalisme
    af Deborah Feldman
    88,95 - 187,95 kr.

    En medrivende fortælling om litteraturen som vejen til frihed Deborah Feldman blev født ind i et ultraortodokst jødisk miljø i Williamsburg, New York. Her voksede hun op hos sine hasidiske bedsteforældre, hvis liv og hverdag var dikteret af strenge religiøse regler for, hvad man måtte tænke, sige, spise og gøre. Deborah er imidlertid selvstændig og nysgerrig; efterhånden lærer hun sig det forbudte sprog engelsk og sniger sig på biblioteket, hvor en verden af store læseoplevelser venter. Jane Austens heltinder viser Deborah, at man kan lægge afstand til slægtens klare forventninger og samfundets snævre kønsroller, men vejen er tung og svær at gå alene. Deborah bliver gift som bare 17-årig med en umoden ung mand, og sammen farer de vild i et ulykkeligt ægteskab. Deborah overlever mentalt og følelsesmæssigt ved i smug at begynde at studere litteratur. Efterhånden får hun styrke og mod til at lægge en plan: Hun må kræve skilsmisse for at kunne forlade det lukkede miljø – det store spørgsmål er, om hun kan få lov at beholde sin lille søn? Deborah Feldman, født 1986, voksede op i et hasidisk samfund i Williamsburg, Brooklyn hos sine bedsteforældre. Da den selvbiografiske fortælling Uortodoks udkom på amerikansk, blev den straks en bestseller. Forfatterens historie er på vej som Netflix-serie. Deborah Feldman bor og arbejder i Berlin.

  • af Jakob Buch-Jepsen med Stine Bolther
    97,95 - 237,95 kr.

    Advokat og tidligere anklager Jakob Buch-Jepsen har fået stribevis af kriminelle stillet til ansvar for deres ugerninger og dømt ved retten i Danmark. Han har stået ansigt til ansigt med dem og set ind i deres øjne. Forsøgt at forstå deres handlinger, forsøgt at forstå det uforståelige. Drabelige detaljer i nogle af nyere tids mest bestialske straffesager har holdt Jakob Buch-Jepsen vågen gennem søvnløse nætter.Med denne bog vil Jakob Buch-Jepsen give læseren indsigt i en række af de sager, som har haft betydning for hans arbejdsliv. Mest kendt er sagen om journalisten, der aldrig kom hjem i live fra en sejltur i den hjemmebyggede ubåd UC3 Nautilus i august 2017. Den sag trak store veksler - både i anklagerens arbejdsliv, men også privat. I bogen åbner han for første gang op for de mange tanker, overvejelser, strategier – og ikke mindst følelser, der hørte til at være manden, der var “anklageren fra ubådssagen”. Buch-Jepsens åbner sin personlige dagbog fra ubådssagen, og man får indblik i, hvor krævende en stor straffesag kan være. Med udgangspunkt i andre konkrete sager, Jakob Buch-Jepsen har været anklager i, kommer vi som læser helt tæt på den empatiske advokat bag de benhårde anklager mod: * Triple-drabsmændene på Frederiksberg * Voldtægtsmanden, som smed sit offer i Københavns Havn * Kidnapperne fra den asiatiske underverden * Pyromanparret Jakob Buch-Jepsen forsøger i bogen at komme med svar på, om man bliver en hård hund af at arbejde i Helvedes forgård? Hvordan kan man fastholde sine idealer og alt det fine i livet – troen, håbet, retfærdigheden, kærligheden og glæden ved de små ting? Kan man forblive sit gamle jeg, eller skal man erkende, at man forandres på godt og ondt – at man vokser og bliver mere erfaren?

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.