Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Knud Illeris
    297,50 kr.

    Denne bog er en dansk version af den engelske Contemporary Theories of Learning, der udkom første gang i 2009 og i en revideret og opdateret udgave i 2018.Den omfatter et udvalg af 15 centrale artikler af de senere års mest betydningsfulde internationale læringsteoretikere med relation til skolelæring, ungdomslæring, voksenlæring, uddannelseslæring, læring i arbejdslivet og mere bredt om læring i det hele taget.Bogens forfattere stammer fra Danmark, Sverige, England, Tyskland, Holland, Belgien, USA, Australien og New Zealand.

  • Spar 17%
    af Rebecca Solnit
    248,95 kr.

    Længe før MeToo-kampagnen blev Rebecca Solnit et feministisk ikon, da hun med sit veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lettere nedladende og selvsmagende måde, hvorpå visse mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Essayet gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining, der efterfølgende opstod, blev udråbt til et af årets ord af New York Times og er siden gledet ind i dagligsproget. I disse to essaysamlinger ser hun nærmere på kønsroller og magtforhold. Hun ser på den systematiske kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder, der ligger i visse former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter i busser, krænkelser på campus eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Og hun ser på undertrykkelsen og fortielsen, på hvordan kvinder – og mænd – tvinges til tavshed. Blandt andet under Anita Hill-kontroversen fra 1991, hvor højesteretskandidaten Clarence Thomas blev anklaget for sexchikane, men endte med at blive godkendt - i en forbløffende parallel til Brett Kavanaugh-sagen, der aktuelt udspiller sig i USA. Hun inddrager også kunst og kultur og skriver om den skrøbelige maskulinitet i den litterære kanon og om de 80 bøger enhver kvinde bør undgå. Og endelig skriver hun om den nye feminisme, hun ser vokse frem, særligt blandt de unge, som er ved at forandre vores syn på sex, samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.Bogen er en samlet udgave af den amerikanske historiker og aktivist Rebecca Solnits ikoniske essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og opfølgeren Alle spørgsmåls moder. Pressen skriver:››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹***** – Femina››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹ – Information››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹ – Weekendavisen››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹ – Berlingske››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹ – Politiken››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹– Frk. Litteratur ››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der

  • Spar 11%
    - om empati - en livsvigtig og truet egenskab
    af Bruce D. Perry
    339,50 kr.

  • Spar 10%
    - Erindringsforstyrrelser og andre normale mærkværdigheder
    af Judy Gammelgaard
    297,50 kr.

    Det er bemærkelsesværdigt, at Freud i sine spekulationer over den menneskelige psyke ofte tog udgangspunkt i en beskeden, men signifikant detalje. Det kunne være en af hverdagslivets upåfaldende fejlhandlinger eller en detalje i et kunstværk. Herfra afdækkede han psykens mange lag, dens komplekse struktur og betydningsskabende processer helt ud til grænsen for en mulig erkendelse. Her stødte undersøgelsen på det ukendte, et indre udland, der undet et blev kaldt det ubevidste, og som viste sig at være lige så svært at erkende som den ydre virkelighed. Freud opdagede ikke det ubevidste, men han gjorde det til selve grundlaget for den psykoanalytiske teori - ikke som noget, der kan lokaliseres, men som noget, der vedvarende insisterer på at synligøre sig.Bogens ni essays tegner et billede af den kritisk humanistiske form for tænkning, der var karakteristisk for Freud. Hans begreber og antagelser blev til gennem mange års spekulationer baseret på iagttagelser, erfaringer og idéer, og selvom de uundgåeligt bærer præg af den tid og den kultur, de udspringer af, viser de en revolutionerende indsigt i psyken, der går langt ud over den tids viden. Forfatteren har tilført Freuds tanker sine egne eftertanker og kritiske kommentarer og har læst de udvalgte tekster ind i en nutidig forståelsesramme.Judy Gammelgaard, dr.phil., lektor emeritus og psykoanalytiker, har skrevet flere bøger og et stort antal artikler; nogle er baseret på erfaringer fra det kliniske arbejde, mens andre er mere teori- og begrebsudviklende. Hun har i mange år interesseret sig for at bringe psykoanalysen i dialog med litteratur, kunst og kultur.

  • - guide til grænser, glæde og mening
    af Ilse Sand
    178,95 kr.

    Min første bog: ”Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” udkom første gang i 2010 og er blevet en bestseller i flere lande.Siden har jeg lyttet til mange særligt sensitive og introverte i min psykoterapipraksis, og når jeg har holdt foredrag om emnet. De har fortalt mig om deres udfordringer, og jeg har rådgivet dem i, hvilke strategier der kan anvendes i forskellige situationer. Jeg har desuden også selv personligt som både introvert og særligt sensitiv gjort mig nye erfaringer, som jeg videregiver i denne bog.Bogen er skrevet til særligt sensitive og til introverte. Dens råd og anvisninger er desuden også meget anvendelige for mennesker, der midlertidigt eller af andre grunde er i en følsom situation fx på grund af stress, traumer eller udbrændthed.Første kapitel beskriver den introverte personlighedstype, det særligt sensitive karaktertræk og det kraftigt-reagerende temperament. De efterfølgende kapitler indeholder gode råd og konkrete forslag til, hvordan du kan sætte grænser, beskytte dig mod overstimulering, stå ved dig selv, nyde at være selskabelig på din egen måde og finde glæde og mening.I slutningen af bogen finder du to selvtests, hvor du kan få en idé om, hvor introvert eller sensitiv du er.Forfatteren er psykoterapeut MPF, cand. teol. og tidligere sognepræst. Læs mere på ilsesand.dkHent billeder i høj opløsning af bogforside og forfatter her: https://ilsesand.dk/til-pressen/Anmeldelse fra Introvert.dk, dansk blog for introverteIlse Sand trækker i bogen åbenhjertigt på sine egne erfaringer fra hverdagslivet som introvert, og hun giver intelligente og livskloge råd og tips til, hvordan du som introvert kan sætte grænser, beskytte dig mod overstimulering, og skabe mere mening og glæde i en støjende ekstrovert verden.Boget er skrevet i et letforståeligt sprog med mange illustrerende eksempler, som jeg let kan genkende mig selv i. I alt er det en bog præget af stor dybde, visdom og eftertænksomhed.Jeg kunne ikke læse bogen på én gang, men måtte tage mange pauser og dage til at reflektere over kapitlerne.Absolut den bedste guide for introverte med dansk udgangspunkt.

  • af Irene Oestrich
    207,50 kr.

    Både selvtillid og et stærkt selvværd kræver gode sociale færdigheder, evnen til at holde på egne rettigheder, til at stille op for sig selv, at kræve sin ret og bede om det, man har behov for. Det kræver en tro på, at man fortjener at blive behandlet ordentligt og fair, og det er alt sammen færdigheder, man kan lære og forbedre gennem hele livet.Kort & godt om SELVTILLID & SELVVÆRD henvender sig til dig, der ønsker at styrke dit selvværd og øge din selvtillid. Her finder du kort og klar viden om selvtillid og selvværd, gode råd og anvisninger til at styrke dit selvværd og forbedre din selvtillid. Du kan også tage temperaturen på dit selvværd i en af bogens forskellige test, der kan vise dig, hvor du kan sætte ind.Bogen er også relevant for psykologer, pædagoger, lærere og andre, der arbejder med mennesker, som har behov for at styrke deres selvværd og psykiske modstandskraft.

  • Spar 10%
    af Mogens Hansen, Ole Varming & Poul Thomsen
    395,95 kr.

    9.200 opslagsord og ca. 180 illustrationer. 12. udgave af Psykologisk-Pædagogisk Ordbog er ændret væsentligt i forhold til tidligere udgaver. Ordbogen henvender sig til alle, der læser psykologisk og pædagogisk litteratur. Ud over disse fags centrale ordforråd er medtaget mange ord og begreber fra tilstødende videnskabsområder, især psykiatri, etik, filosofi, sociologi, antropologi, kriminologi, medicin, statistik og etnologi. Bogen er uundværlig for den, der vil følge med i den psykologiske og pædagogiske faglitteratur. Udtalelser om tidligere udgaver: "... en velforberedt, vellykket og uundværlig håndbog for alle med interesse for psykologi og pædagogik, der ønsker kvalificeret vejledning ved læsning af faglitteraturen!" "... de enkelte ord er kort og letforståeligt beskrevet, ofte med krydshenvisninger. Enkelte af definitionerne er tillige illustreret."

  • af Michael White
    238,95 kr.

    Michael White er en af grundlæggerne af den narrative metode inden for terapi og socialt arbejde. Den narrative metode tager udgangspunkt i poststrukturalismen, som gør op med forestillingen om dybere, bagvedliggende sandheder, som det er videnskabens opgave at finde frem til. Hovedtanken bag den narrative metode er, at der ikke findes én sand historie, men utallige mulige historier, et menneske kan fortælle om sit liv. Igennem den narrative terapi skaber terapeut og klient i fællesskab alternative historier om klienten, som giver et nyt perspektiv på klientens fortid, nutid og fremtid. Allan Holmgren skriver i bogens forord om den narrative metode: ”En klient, der ankommer til en terapi-session, medbringer sine særlige begreber, forståelsesrammer og historier. Disse udøver magt over klienten i dennes beretning om sit konkrete og kropslige liv. Denne magt er, hvad narrativ terapi først og fremmest interesserer sig for. Hverken terapeut eller klient opfattes som passive og autentiske repræsentanter for en sandhed om livet og terapien. Terapeuten er ikke en ekspert. Terapeuten er heller ikke neutral. Terapeuter har ikke adgang til sand viden om menneskers liv.” I Narrativ teori præsenteres det teoretiske fundament bag Michael Whites narrative metode. De teoretiske beskrivelser ledsages af kliniske vignetter fra Whites arbejde med børn, voksne og familier. MICHAEL WHITE bor i Australien. Han er en efterspurgt foredragsholder over hele verden og har flere gange besøgt Danmark. Med bøgerne Narrativ teori og Narrativ praksis foreligger for første gang en samling af Michael Whites grundlæggende tekster på dansk. Narrativ praksis handler om, hvordan der arbejdes med den narrative metode i den terapeutiske praksis.

  • af Thomas Thaulov Raab
    98,95 kr.

    Hvad er bevidsthed? Har vi en fri vilje? Det er blandt andet nogle af de spørgsmål, Thomas Raab forsøger at besvare i ”Den foranderlige hjerne og den forunderlige bevidsthed”. Forfatteren forsøger på underholdende vis at give os alle sammen indblik i en ellers lukket verden: nemlig hjernens komplekse og mystiske spind. Gennem et selektivt overblik over nogle af de mest centrale strømninger i den moderne hjerneforskning tegnes et både historisk og aktuelt billede af hjerneforskningens forsøg på at besvare et af videnskabens mest centrale spørgsmål: Hvordan hjernen former vores oplevelse af virkeligheden? Hvad giver os identitet? Og hvordan opfatter vi os selv som menneske? Bliv klogere på dig selv og din hjerne med denne bog!

  • - Forskning og praktiske råd om et velfungerende familieliv
    af Martin Forster
    288,95 kr.

    Giv dit barn fem gange så meget kærlighed som kritik, skældud, ordrer og grænser!Du slipper ud af skældud-fælden, tandbørstningen tager kun en halv time og vanterne kommer på uden skænderier. Velfungerende relationer til børn kræver meget mere opmuntring end grænsesætning, samtidig med at det er vigtigt, at forældrene kan stå fast, når det virkelig gælder. Kort sagt: Børn behøver varme og rammer.Denne bog viser, hvordan man forstærker det, der allerede fungerer, og får den bedst mulige relation. Bogen indeholder mere end de sædvanlige råd. Hvert kapitel beskriver, hvordan du skridt for skridt kan udvikle relationen til dit barn.Bogen tager grundlæggende temaer i forældreskabet op – så som hvordan vi omgås, rutiner og ansvar, vredesudbrud, trods, søskendeskænderier og søvn. Der er masser af konkrete råd, alt sammen underbygget af forskning, der er forklaret letlæseligt og relevant. Fem gange mere kærlighed henvender sig til forældre med børn mellem 2 og 12 år.

  • af Mikael Kamber & Eric Ziengs
    213,95 kr.

    Denne bog handler om at leve i vor tid.En tid med store muligheder og store trusler. Bogen er skrevet til dig, der forsøger at finde en sund balance mellem mulighederne og truslerne. Du får indblik i, hvorfor det ikke er nok at være ”sur for en sikkerheds skyld”, og hvordan man kan bevæge sig i retning af at være ”livsglad med vilje”.SUR FOR EN SIKKERHEDS SKYLD? er baseret på de sidste 20 års forskning i positiv psykologi og Mikael Kambers arbejde med emnet i de sidste 10 år. Du får konkrete metoder og et overblik over den nyeste viden om trivsel, livsglæde og stærke relationer – både i privatlivet og i arbejdslivet.SUR FOR EN SIKKERHEDS SKYLD? er en samtalebog, hvor intervieweren Eric Ziengs afprøver Mikael Kambers pointer og påstande med kritiske spørgsmål og sikrer, at der er masser af konkrete eksempler.Når du har læst bogen, får du svært ved at bevare det dårlige humør.

  • - Der er altid noget at være taknemmelig for
    af Rikke Østergaard
    253,95 kr.

    Vi danskere har potentiale til at være verdens lykkeligste, men hverdagen er for mange en kamp for at overkomme to-do-lister og overleve forventninger. Vi drøner af sted for at opnå mere, købe mere og være bedre udgaver af os selv. Alligevel er mange af os ofte småutilfredse og drømmer om mere tid, overskud og glæde. Ny forskning viser, at der i taknemmelighed ligger en kæmpe kraft. Med taknemmelighed kan du optimere din hjerne, styrke dit immunforsvar, påvirke dit humør og blive bedre til at huske. Du kan også opnå en bedre nattesøvn, tiltrække flere penge og særlige venskaber og skabe det liv, du inderst inde drømmer om. I TAK får du indsigt i alle taknemmelighedens gode egenskaber og lærer at arbejde med taknemmelighed, så det bliver en naturlig del af dit liv.

  • - Bliv klogere på årsager, behandling og forebyggelse
    af Poul Videbech
    308,95 kr.

    Med "Hvad er depression?" giver Videbech et grundigt overblik over årsager, symptomer, behandlinger og forebyggelse af en psykisk lidelse, som rigtig mange kommer i kontakt med gennem livet. Bogen henvender sig til depressionsramte og deres pårørende samt alle, der gerne vil forstå sygdommen bedre.Professor og overlæge Poul Videbech er en af Danmarks førende psykiatere og har mange års erfaring med forskning i og behandling af depressioner.

  • af Mai-Britt Guldin
    378,95 kr.

  • Spar 10%
    - om modernitetens strukturændringer
    af Andreas Reckwitz
    288,50 kr.

    Det særegne trumfer alt, det enestående belønnes, mens det almindelige og standardiserede nærmest virker kedeligt. Gennemsnitsmennesket med sit gennemsnitsliv mistænkes for at være konformt. Den nye målestok for alting er ikke blot de autentiske subjekter med originale interesser og “kuraterede” biografier, men også de unikke varer og events, fællesskaber og byer. Senmoderne samfund dyrker det singulære.Med udgangspunkt i denne diagnose udforsker Andreas Reckwitz den singulariseringsproces, der i begyndelsen af 2000-tallet foregår inden for økonomien, i arbejdsverdenen, i den digitale teknologi, på livsstilsområdet og i det politiske liv. I et forsøg på at opstille en ny teori om moderniteten viser han, hvor tæt sammenvævet denne proces er med kulturaliseringen af det sociale, hvor modsigelsesfuld en dynamik den rummer, og hvordan dens vrangside ser ud. Singulariseringens samfund kan nemlig ikke kun opvise prægtige vindere, men producerer også sine helt egne uligheder, paradokser og tabere.Andreas Reckwitz er professor i kultursociologi ved Europa-Universität Viadrina i Frankfurt an der Oder og har begået en banebrydende og retningsanvisende bog om den samtid, vi lever i.

  • - Den dybeste ære glæden kan få
    af Lise Trap
    138,95 kr.

    Som præst har Lise Trap mødt mennesker, der stod i dyb sorg efter et dødsfald. Selv mistede hun for to år siden ganske uventet en voksen søn. Disse faglige og personlige erfaringer har Lise Trap formået at sætte ord på i en bog, der usentimentalt og ærligt fortæller, hvordan et menneske i sorg bedst mødes og rummes af sine omgivelser. Bogen vil være en kærkommen og konkret hjælp for pårørende til mennesker i sorg, og samtidig vil den sørgende selv kunne spejle sig i de erfaringer af sorgens verden, som Lise Trap beskriver.»Bogen anbefales varmt til den, som tabet har ramt, og som gerne vil genkende sig selv i andres tilsvarende oplevelser. Og den anbefales varmt til de venner og pårørende, som så gerne vil hjælpe, men ikke aner deres levende råd om, hvordan det kan lade sig gøre eller i det mindste ikke gøre ondt værre.« Bent Falk, cand. theol., psykoterapeut MPF

  • - Et forsvar for arbejdsfællesskabet
    af Pernille Steen Pedersen
    224,95 kr.

    Stress, depression og angst udgør i dag op mod halvdelen af det samlede sygefravær på det danske arbejdsmarked. Coaches og kurser i arbejdsglæde er blevet populære våben mod disse psykiske problemer – men hvorfor bliver færre så ikke syge? Forfatter og forsker Pernille Steen Pedersen mener, at vi savner en helt grundlæggende forståelse for, hvilke præmisser vi arbejder under. Mange af os arbejder ikke bare for at tjene penge, men for at tilfredsstille et basalt, menneskeligt behov for anerkendelse. Arbejdet er blevet vores identitet. Her gør vi os særlig sårbare over for de store foranderinger, ethvert arbejdsliv er præget af. Skam er blevet en faktor, vi skal lære at håndtere. Bogen præsenterer anvendelige eksempler på, hvordan vi bedst investerer i hinanden på arbejdspladsen for at undgå stress. Vi bør genopdage fællesskabet og de gode relationer. Om forfatteren Pernille Steen Pedersen, født 1976, er ph.d. fra CBS på en afhandling om forholdet mellem skamfølelse og stress.

  • - Kunsten at leve med jalousi
    af Sara Skaarup & Jesper Bay-Hansen
    208,95 kr.

    JA, JALOUSI ER EN DEL AF LIVETAt være jaloux er pinefuldt og stadig et stort tabu. Følelsen findes i de fleste forhold og kan ødelægge rigtig meget, hvis den får lov. Men sådan behøver det ikke være. Denne brugsbog giver dig: • indsigt i jalousien i alle dens varianter • forslag til måder at rumme og håndtere jalousi på • idéer til hvordan du kan vende den svære følelse til noget positivtI bogen finder du også førstehjælp ved akut jalousi og trædesten til dig med en jaloux partner. Dette er brugsbogen, som klæder dig på til at leve med jalousi, ikke bare overleve.Bogen er også oplagt læsning for lærere, pædagoger, terapeuter, sexologer, psykologer m.fl., der møder følelsen i deres arbejde.JAlousi - kunsten at leve med jalousi er den anden bog i 'Kunsten at...' serien, en serie af livsbekræftende brugsbøger med en bred appel.

  • Spar 11%
    - Mentalisering som holdning og handling
    af Finn Skårderud & Bente Sommerfeldt
    339,50 kr.

    God miljøterapi betyder en bevidst holdning og en praksis, som integrerer samtalen og samværet. Bogen viser, hvordan man i miljøterapi kan bruge de fleste af hverdagslivets aktiviteter til at fremme mentalisering for eksempel at stå op om morgenen, spise og gå i skole eller på arbejde for derigennem at give patienter og beboere en reel mulighed for at arbejde med deres forandring og udvikling. Forfatterne ønsker at fremme kvaliteten inden for miljøterapien. Metoden er mentalisering som teoretisk model og praktisk tilgang. Læseren får en grundig indføring i mentaliseringstraditionen, og den konkretiseres og tydeliggøres gennem en række praksisnære eksempler. Miljøterapibogen bringer miljøterapien et skridt videre. Mentaliseringstraditionen giver behandlingsformen en solid og frugtbar teoretisk ramme. Bogen er en kilde til viden og inspiration for miljøterapeuter, både som individer og som fagligt fællesskab. Bogen beskriver et fornyet og forbedret miljøterapeutisk tilbud til gavn og glæde for alle i den miljøterapeutiske organisation: behandlere, ledelse, patienter, beboere og pårørende. ”Dette er en bog ud over det sædvanlige, et vigtigt skridt i retning af integration, som dækker de vigtigste kliniske områder, hvor mentaliseringsbaserede metoder kan være hensigtsmæssige, og hvor miljøterapiens strukturer har vist sig at fungere.”                                                        Peter Fonagy i bogens forord  Finn Skårderud er psykiater, forfatter og professor ved Universitetet i Oslo. Han skriver i forskellige genrer og har en omfattende produktion som formidler og forfatter indenfor både faglitteratur og skønlitteratur. Han underviser og er vejleder ved Institut for mentalisering i Norge. Bente Sommerfeldt er psykolog og specialist i voksenpsykologi. Hun har erfaringer med at implementere mentalisering som model i flere miljøterapeutiske institutioner –især med de kliniske områder spiseforstyrrelser, rus, selvskade og alvorlige traumer. Hun underviser og er vejleder ved Institut for mentalisering i Norge.

  • Spar 10%
    - Om voksne med ADHD
    af Per Hove Thomsen, Jørgen Achton Nielsen, Søren Dalsgaard, mfl.
    305,95 kr.

    Det er en udbredt opfattelse, at ADHD kun er en tilstand, der rammer børn. Men børn med ADHD bliver voksne, og de fleste vil fortsat i voksenlivet have ADHD eller ADHD-lignende problemer. Voksne med ADHD er meget forskellige med vidt forskellig prognose, livsmuligheder og eventuelle komplicerede vanskeligheder. Nogle er behandlingskrævende, andre ikke. Bogen belyser tilstandens mange aspekter i voksenlivet: fra det kliniske udtryk og prognose, neuropsykologiske aspekter og behandlingsplanlægning, til den voksnes møde med behandlingssystemet, med de sociale myndigheder og med kriminalforsorgen. Målgruppen for bogen er primært personer, som i deres arbejde kommer i berøring med ADHD, dvs. voksenpsykiatere, peykologer, socialrådgivere, pædagoger og praktiserende læger, men den er også rettet mod voksne med ADHD samt deres pårørende. Denne 2. udgave er opdateret og revideret i forhold til alle bogens emner. Enkelte kapitler er helt nye.

  • af Inger Thormann & Inger Poulsen
    254,50 kr.

    Spædbarnsterapi er en behandlingsmetode rettet mod tidlige traumer. Når børn mellem 0-3 år oplever fysiske og psykiske belastninger, der overstiger, hvad det enkelte barn kan magte, kan belastningen sætte sig blivende spor i barnet, hvis barnet ikke kommer i behandling.Spædbarnsterapien er inspireret af den franske børnelæge og psykoanalytiker Francoise Dolto, og hendes elev Caroline Eliacheff. Metoden, som den praktiseres i Danmark, er udviklet af bogens forfattere.De væsentligste budskaber er: ”Lad aldrig barnets smerte blive glemt”, og ”Alt usagt binder energi”. Når det lille barn kommer i terapi, sætter terapeuten ord på det, der var svært. Barnet får fortalt sin historie. Ordene til barnet bringer orden i barnets kaos, og traumet bliver en identificeret del af dets liv.I første del af bogen beskrives den grundlæggende teori på området, og teorien kobles til praksis ved hjælp af talrige eksempler. Anden del, beskriver, hvordan spædbarnsterapiens metode også kan anvendes i forhold til større børn, unge og voksne, der bærer på uforløste traumer.Spædbarnsterapi er først og fremmest en terapeutisk behandling målrettet til det lille traumatiserede barn, men metoden kan også anvendes i daglig pædagogisk praksis af pædagoger, sygeplejersker, lærere, dagplejere og forældre. Ved at rette sin opmærksomhed på barnet og dets behov for at vide, hvad der sker lige nu, og italesætte dette, forøges barnets tryghed. Dette gælder i hverdagens rutine, men får en særlig dimension i situationer præget af kaos, som for eksempel ved alvorlig sygdom og død, hospitalsindlæggelse, skilsmisse og anbringelse uden for hjemmet. Barnet har brug for, med ord, at få del i den sande virkelighed.

  • af Susann Gjerde
    287,95 kr.

    Coaching er en måde, hvorpå man kan frigøre menneskers potentiale. Denne bog handler om; hvad coaching egentlig er, og hvordan coaching er opstået.Susann Gjerde beskriver coachingens rødder og dens beslægtede fagområder og rydder op i de mange begreber, der omgiver coaching:- Hvorfor coaching er et vigtigt værktøj til både lederrollen og personlig udvikling- Hvordan man coacher i form af en grundig indføring i coachingens metoder, færdigheder og teknikker.Gjerde giver masser af gode råd og advarer om de mest almindelige faldgruber, og gennem hele bogen er der desuden mange praktiske coachingeksempler og forslag til øvelser.Coaching - hvad, hvorfor, hvordan henvender sig til alle, der arbejder eller ønsker at arbejde med coaching på enten et erhvervsmæssigt eller et personligt plan.

  • af Lars Fomsgaard
    198,95 kr.

    Jeg ved ikke, hvordan du har det, men der er ikke ret mange mennesker, der ved, hvordan tanker og følelser opstår, og hvor de opstår i hjernen. Når man ikke ved det, er det ikke så mærkeligt, at tanker og følelser kan være svære at styre.Ved man derimod, hvordan og hvor de opstår, er de ret lette at styre.Den måde vi tænker på, kan betyde, at vi får en dårlig følelse.Hvis du skal til eksamen i morgen og bliver nervøs, så er det ikke eksamen, der gør dig nervøs, men det du TÆNKER om eksamen.Hvis du får det dårligt, når du tænker på en ubehagelig oplevelse, du oplevede for en uge siden, så er det ikke oplevelsen der gør, at du får det dårligt, men det du TÆNKER om oplevelsen.Hvis du tænker: "Det kan jeg ikke finde ud af", så får du ret.Bogen bygger på over 250 nye forskningsresultater, men beskrevet på en måde så alle uden forudsætninger kan forstå det.Du får teknikker til at kunne styre dine tanker, så du ikke tænker dig til en dårlig følelse.Metoderne kan udføres af alle, har en revolutionerende effekt og kan modvirke stress, angst, depression og andre invaliderende tilstande.

  • Spar 22%
    - Seks personlige fortællinger om at være dyssocial
    af Tine Wøbbe & Kristina Antivakis
    232,95 kr.

    Psykopater findes i alle samfundslag – i magtfulde chefstillinger, i almindelige job, på offentlig forsørgelse og i fængslerne. I de mest tragiske tilfælde har mennesker med dyssocial personlighedsstruktur stået bag nogle af danmarkshistoriens mest makabre drabssager.Men hvem er de mennesker? Hvad rummer de, og hvad gemmer der sig bag deres facade? Hvordan er det at leve som psykopat? I De siger, jeg er psykopat fortæller to kvinder og fire mænd om deres liv med dyssocial personlighedsstruktur, deres til tider voldsomme vrede, manglende forståelse for andre menneskers følelser og ligegyldighed over for samfundets love og regler. Alle seks færdes iblandt os i samfundet, nogle med domme bag sig, andre ikke. Fælles for dem er, at de giver os et unikt indblik i deres verden og sætter fokus på livet som psykopat.Tine Wøbbe er chef- og retspsykolog på Sct. Hans og en af landets førende eksperter inden for psykopati. Med udgangspunkt i de seks fortællinger sætter hun ord på det, som de medvirkende ikke selv kan, og går bag om deres handlinger og syn på verden. Hun giver en dybere indsigt i psykopati generelt og forsøger at besvare, hvad der skaber en psykopat.

  • af Matthew Walker
    178,95 kr.

    Why We Sleep is a compelling and eye-opening book by Matthew Walker. Published in 2018 by Simon + Schuster Inc., this book delves into the fascinating world of sleep, exploring why it is so crucial to our wellbeing. As a renowned neuroscientist and sleep expert, Walker provides an in-depth look at the powerful effects of sleep on our health, brain, and life. The book is a mix of cutting-edge scientific research and practical advice, making it a must-read for anyone interested in understanding the importance of sleep and how to improve their own. It's a standout in its genre, providing not just information, but also solutions and strategies to help readers improve their sleep and, by extension, their lives. Why We Sleep is not just a book; it's a wake-up call about the power of sleep. Published by Simon + Schuster Inc., it's an essential read that has left a lasting impact on the genre.

  • Spar 10%
    af Susan Hart, Anne Larsen, Dorte Rudi Andersen & mfl.
    314,50 kr.

  • Spar 15%
    - Hvad den nye forskning i psykedeliske stoffer fortæller os om depression, afhængighed, dødsangst og transcendens
    af Michael Pollan
    298,95 kr.

    Kan psykedeliske stoffer være en måde at tænke anderledes om dødsangst, depression og alderdom på? Ja, kan de ændre vores syn på verden? Michael Pollan tager os på en gribende og fascinerende rejse fra genkomsten af psilocybin og LSD i psykiatrisk forskning og ud mod sindets horisonter og muligheder.Da LSD blev opdaget i 1940’erne, troede lægerne, de stod på tærsklen af en psykologisk revolution. De så overvældende resultater i behandlingen af lidelser som afhængighed og depression – og mulighed for at bruge de psykedeliske stoffer til at undersøge bevidsthedens mysterier. Men optimismen varede ikke ved. Da ungdomsoprøret rullede ind over USA i 1960’erne, blev de psykedeliske stoffer koblet til modkulturen og presset ud af universiteterne og politisk under jorden. I 40 år turde ingen tage forskningen op.Lige indtil et umage par – en Silicon Valley-ingeniør der bor i en skov og en højt estimeret, ranglet professor med hang til meditation – i 2006 fik godkendt et studie på det prestigefyldte universitet Johns Hopkins.I dag er en stille, men gennemgribende revolution i gang. Studier viser, at dødeligt syge kræftpatienter kan håndtere deres dødsangst efter at være guidet af en psykolog gennem en psilocybinoplevelse. USA’s og EU’s lægemiddelmyndigheder finansierer enorme studier i psykedeliske stoffer, fordi man håber, de kan afhjælpe den truende depressionsbølge, der er ved at slå ind over den vestlige verden. I London er det første center for psykedelisk forskning åbnet. Og på Rigshospitalet undersøger man effekterne på hjernen.I ‘Din foranderlige bevidsthed’ fortæller Michael Pollan på varm, uhelbredeligt nysgerrig og sober vis historien om de psykedeliske stoffer. Han beskriver, hvad der skete, da det første forskningskapitel blev fortrængt, og hvordan det andet folder sig ud lige nu. Han tager os på en rejse ind i en verden af psykologer, shamaner og svampejægere, der beretter om exceptionelle oplevelser med dyb og forandrende effekt. Kigger med i hjernescanneren, når forskerne viser, hvordan det netværk i hjernen, der er knyttet til vores selv, dæmpes. Og endelig prøver han (for første gang i en alder af næsten 60) stofferne selv.En rapport fra det, der meget vel kan være fremtiden for vores psykologi og vores forskning i bevidsthed.

  • Spar 10%
    - Omsorgssvigt i et neuropsykologisk og neuropædagogisk perspektiv
    af Käte From
    297,50 kr.

    Barnets hjerne er sårbar og modtagelig for påvirkninger udefra. Både de gode og de dårlige. Hvis et barn udsættes for omsorgssvigt eller giftig stress i opvæksten, forstyrrer det hjernens udvikling og funktion. Det kan give livslange følgevirkninger. Hjernen kan få uoprettelige skader, der kan have indvirkning på indlæringsevne, adfærd og fysisk og psykisk sundhed hele livet igennem. Nogle følger kan afhjælpes, andre kan ikke, men børnene og de unge kan behandles og støttes med den rigtige viden og tilgang. DEN SÅRBARE HJERNE giver ud fra den nyeste forskning på området en lettilgængelig introduktion til hjernens udvikling og funktion, dvs. den grundlæggende viden, der skal til for at kunne forstå de komplekse mekanismer, der er i spil, når barnet og hjernen får utilstrækkelige udviklingsmuligheder. DEN SÅRBARE HJERNE giver en grundig definition og forståelse af giftig stress og omsorgssvigt. Med afsæt i den nyeste viden på feltet kortlægges det, hvilke konsekvenser utilstrækkelig omsorg kan have hos børn og unge – både hjerneforandringer og kognitive og følelsesmæssige følger. Bogens sidste del beskriver, hvordan omsorgssvigt og giftig stress kan forebygges og opspores – og hvordan følgerne af omsorgssvigt kan behandles. Bogen henvender sig til alle fagpersoner, der er interesserede i en forskningsbaseret gennemgang af hvad omsorgssvigt og understimulering betyder for den udviklende hjerne.

  • Spar 10%
    af Paul Gilbert
    314,50 kr.

    Compassionfokuseret terapi er et felt i hastig udvikling. Forskningen i de gode effekter ved at udvikle medfølelse eller compassion har taget fart i de seneste årtier, hvor udviklingen af compassion er blevet et vigtigt terapeutisk mål og fokus. Denne bog er en klassiker på feltet og er skrevet af den britiske professor i psykologi Paul Gilbert (f. 1951), som er grundlæggeren af compassionfokuseret terapi (CFT), der lægger vægt på arbejdet med at udvikle medfølelse og compassion for sig selv og andre for derigennem at øge den enkeltes trivsel og styrke vejen til helbredelse og recovery. I bogen forklarer Gilbert, hvordan compassionfokuseret terapi adskiller sig fra andre former for kognitiv adfærdsterapi. Ud fra 30 hovedpunkter undersøger Gilbert de grundlæggende principper for compassionfokuseret terapi og giver en detaljeret beskrivelse af aspekterne ved compassion, som det anvendes i CFT. Bogen falder i to dele – Teori og Compassion i praksis – og giver en klar vejledning i de særlige elementer i CFT. Compassionfokuseret terapi henvender sig til studerende, terapeuter og andre professionelle, der enten selv eller i et formaliseret uddannelsesforløb ønsker at lære mere om compassionfokuseret terapi.

  • - Barnets udvikling fra 0-10 år
    af Jørgen Lyhne & Anna Marie Langhoff Nielsen
    153,95 kr.

    Hvordan oplever og erkender børn på et, to eller tre år egentlig verden? Hvordan tænker de? Hvilke motoriske udfordringer mestrer de? Hvordan indgår børnene i sociale fællesskaber? Alle børn har deres helt egne særlige kendetegn og unikke måder at udvikle sig på. Barnets genetiske forudsætninger og opvækstvilkår varierer og danner de forskellige egenskaber, som kendetegner hvert enkelt barn. På trods af denne mangfoldighed af udviklingsmuligheder er det dog muligt at få øje på fælles kendetegn i de udviklingstrin, som barnet gennemgår. UDVIKLINGSBILLEDER præsenterer i kort punktform de betydningsfulde milepæle, barnet gennemgår fra 0 til 10 år. Den bidrager på en enkel og overskuelig måde med nyttig og ukompliceret indsigt i barnets udvikling inden for fx opmærksomhed, hukommelse, sprog, sociale kompetencer og motorik. Bogen kan bruges som inspiration og støtte til professionelle inden for den pædagogiske verden, når de skal tilrettelægge den pædagogiske praksis omkring barnet, så alle udviklingsområder og læreplanlovens seks temaer tilgodeses. Den henvender sig samtidig til forældre, som ønsker et overskueligt indblik i udviklingstrinnene og inspiration til, hvilke aktiviteter de kan lave sammen med barnet.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.