Politik og regering

Det er ikke ligegyldigt, hvordan den offentlige sektor organiseres og styres. Det betyder noget for, hvordan børnene bliver passet i børnehaverne, og hvordan veje og kloaker vedligeholdes. Ikke mindst betyder det noget for, hvor meget alle danskere skal betale i skat for at få leveret de ydelser, som de kan forvente. Den offentlige sektor skal med andre ord organiseres og styres med henblik på at sikre, at den lever op til de krav, der stilles til den. Det er ikke mindst relevant i en tid, hvor økonomisk krise sætter pres på de offentlige budgetter. Offentlig styring sætter fokus på styringen af den offentlige sektor. En væsentlig pointe er, at krise er et fænomen, som ikke vil forsvinde ved næste højkonjunktur, men at bl.a. globalisering og demografiske ændringer vil gøre krisedagsordenen relevant i Danmark i lang tid frem.

Efter tretten år i eksil vender viceadmiral Carl Gustaf Gilbert Hamilton tilbage til Sverige for at få omstødt sin livstidsdom. Gennem sin gamle ven Erik Ponti havner han i en omgangskreds, hvor de nærmeste venner er tidligere oberst i Fremmedlegionen, Pierre Tanguy, og hans kone, chefpolitiinspektør Ewa Tanguy. MEN IKKE HVIS DET GÆLDER DIN DATTER er en dramatisk og aktuel bog, som problematiserer den uhellige alliance mellem USA og Saudi-Arabien i terrorisme-spørgsmålet. Storpolitiske intriger og private relationer krydser hinanden i en intens historie, hvor Jan Guillous thrillerhelte mødes."Jan Guillou lader til at være tilbage med kampgejst i “Men ikke hvis det gælder din datter”, hvor der bliver skredet til handling og optimisme hos bogens hovedpersoner.BørsenRomanen er forrygende med tempo, temperament og thrillerromanens øvrige kendetegn, men også med skrappe kommentarer til både Sverige og Danmarks anti-terrorlove ... de private begivenheder og den nervepirrende redningsaktion er forbundet med verdenspolitiske begivenheder, og det er aldeles fremragende.Jydske Vestkysten"

I anden del af sine erindringer fortsætter Lars Hedegaard, hvor han slap. Han er lige vendt hjem fra USA efter skilsmissen. En ny tilværelse skal bygges op. I de kommende årtier bliver han socialdemokratisk spindoktor for Poul Nyrup Rasmussen. Han graver sig ned i Blekingegadesagen og afslører her i bogen for første gang helt nye aspekter af affæren. Han stifter Trykkefrihedsselskabet og kaster sig ud i kampen for ytringsfrihed. Og han gør op med en venstrefløj, der har glemt, hvad det vil sige at være venstrefløj.

Nikolaj Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) betragtes med rette som den enkeltperson, der har haft størst betydning for dannelsen af den danske nation, det som på engelsk kaldes 'nationbuilding'. Forståelsen og opbygningen af Danmark som nation fandt sted i Grundtvigs levetid og med ham selv som fødselshjælper. Grundtvig nåede i sit lange liv at blive en næsten mytologisk figur, som det i Danmark blev uundgåeligt at forholde sig til, når det drejede sig om temaer som folk, nation, demokrati, frihed, kirke og skole.I forhold til, hvad der er skrevet om Grundtvigs liv og virke, er det yderst beskedent, hvad der er udgivet om ham som politisk tænker og som aktiv politiker på trods af de mange fremtrædende politikere, der gennem mere end 160 år har hentet inspiration og legitimitet i hans samfundsfilosofi. I denne bog er det Grundtvigs ideer og virke der er i fokus. Ove Korsgaard gennemgår Grundtvigs liv og levned gennem hans forhold til demokratiet, ligheden og folket, og i lyset af disse hvordan hans frihedsbegreb kommer til udtryk. Bogen indeholder herudover fem centrale tekster af Grundtvig, bl.a. to tekster fra Mands Minde-foredragene, som var offentlige, historiske foredrag om dansk historie 1788-1838 set i europæisk perspektiv. Foredragene blev en stor succes. Kort tid efter blev han præst ved Vartov Kirke, der blev det nye samlingspunkt for den støt voksende tilhængerskare.IndholdsoversigtRedaktionelt forord Kapitel 1. Grundtvigs indflydelse og relevans Kapitel 2. Fra stændertid til folketid Kapitel 3. Nationen og folket: Et forestillet fællesskab Kapitel 4. Grundtvigs frihedsbegrebKapitel 5. Fra multinational helstat til nationalstat Kapitel 6. Konstitutionalisme versus common law Kapitel 7. Grundtvigs betydning som politisk tænker Kapitel 8. BegrebslisteLitteraturCentrale tekster af Grundtvig

Skattesagen. Statsløsesagen. Jægerbogssagen. Overbetalte sygehuse. Nødløgn og kalenderfusk Der tegner sig i disse år en lang række af skandalesager, som involverer ministre og embedsmænd.De mange sager vidner om et system og en kultur under pres, og det virker oplagt at spørge om Danmark har en hensigtsmæssig model for forholdet mellem ministre og embedsmænd, og om kontrollen med magten er tilstrækkelig.Ansvaret der forsvandt opruller en række centrale sager - kendte som mere ukendte - og forsøger at opstille en fagligt funderet diagnose af, hvad der er galt med det nuværende system. Bogen er et oplæg til en nødvendig debat om statsstyrets fremtid.

Hvis du tror, der kun er akademikere på Christians­borg, skal du læse denne bog.Bjarne Laustsen kom til verden på et husmandssted uden strøm og rindende vand i Himmerland i 1953. Han gik ud af skolen efter syvende. Han sparede selv op til at komme på ungdomsskole og brød ud af familiens mønster med et svendebrev som maskinarbejder. Han blev fagligt aktiv i Dansk Metal og gik ind i politik. Og nu har han siddet i ­Folketinget i mere end 28 år.Men Bjarne er den samme røde rebel som i begyndelsen, og han udfordrer såvel politiske modstandere som siddende socialdemokratiske ledere. Bjarne er partimand, men først og fremmest tillidsmand for hele Nordjylland. Han er utrættelig enkeltsagspolitiker for de mange borgere, der kommer i klemme i system-­Danmark. Og han er sidste medlem af den for længst lukkede kaffeklub Rustbankerne.Den sidste rustbanker er en varm, vittig og vigtig historie om en ekstraordinær personlighed i dansk politik. Hans liv er i denne bog vævet ind i nyere Danmarkshistorie og ladet med stemningsfulde billeder, bramfri anekdoter – og en god portion af den ­sociale indignation, som stadig bærer Danmarks vigtigste parti.Bjarne Laustsen, f. 1953, er uddannet maskinarbejder fra maskinfabrikken Norden i Aalborg Vestby. Byrådsmedlem i Støvring 1986-94. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, valgt i Nordjyllands Storkreds. Første gang indvalgt 1992-94 og igen fra 1998 til i dag. Han har bestridt et hav af tillidsposter, blandt andet som mangeårig præsident for Beredskabsforbundet, kommitteret for Hjemmeværnet, formand for den socialdemokratiske Metal-klub i Aalborg og medlem af ­bestyrelsen.Rasmus Prehn, f. 1973, er uddannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet og University of Leeds og har arbejdet som cykelsmed, kokkemedhjælper, pædagogmedhjælper, højskole- og gymnasielærer samt sekretariatsleder.Byrådsmedlem i Aalborg 2001-05. Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet siden 2005, valgt i Nordjyllands Storkreds. Han er tidligere minister for udviklingssamarbejde, 2019-20, og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri,2020-22. Han er forfatter til velfærds- og demokratidebatbogen Frihed til fællesskab, 2013, samt Det brune Aalborg – bogen om Aalborgs brune værtshuse, 2017.

Der har ikke manglet emner til dette års satiriske indspark med vid og bid fra de kendte At Tænke Sig-redaktører og deres partner in crime, tegneren Roald Als.Det er svært at udpege, hvilken begivenhed i 2023, der har været det bedste satireemne. Var det LO-formanden Lizette Risgaards numseklaskende adfærd, der endte med at give hende selv et spark i røven? Var det de mange mærkelige sager om Desperaternes kulturordfører Jon Stephensen, der tilsyneladende havde forfalsket en underskrift, men ikke ville skrive under på, at han havde opført sig krænkende over for en ung pige, der var medlem af partiet? Var det virakken om mordet på Irma, der næsten skabte større opstandelse end massemordet på mink? Var det afskaffelsen af store bededag, der hensatte store dele af befolkningen i nogenlunde samme tilstand, som hvis de havde fået at vide, at dommedag var nær? Var det den nye brede regering hen over en midte, som kunne være svær at få øje på? Eller var det Mette Frederiksens evige afvisning af, at hun var kandidat til posten som generalsekretær for NATO?Eller var det et af de utallige andre emner, der tages under kærlig behandling af håndtegner Roald Als og ATS-redaktørerne Ole Rasmussen og Gorm Vølver i Danmarks bedste satiresamling Året der gak 2023? Det bedste er vel egentlig at købe den og afgøre det selv.

Jeg er vokset op med en jødisk mor og en selvfølgelig positiv holdning til Israel. Selvfølgelig tog jeg på kibbutzophold, da jeg var 20. Efter1967 gik det op for mig, at Israel var blevet til ved, at jøderne havde fordrevet landets indbyggere, palæstinenserne. At forstå det medførteen enorm skam i mit sind. Men da det gik op for mig, at der fandtes en jødisk fascisme, som havdeværet helt afgørende for fordrivelsen, var det endnu hårdere. Og at indse, at hele konstruktionen af den jødiske stat hvilede på racisme, den opfattelse, at ikke blot palæstinenserne, men også de arabiske jøder, stod på et lavere civilisationstrin end os europæiske jøder, var et bjerg at komme over.Morten Thing, kulturhistoriker, født 1945 er forfatter til bøger om bl.a. jødisk historie: Næste år i Jerusalem, 1999; Forsøg til en lille personlig jødisk ordbog, 2000; Den historiskejøde. Essays & ordbog, 2001; Anti. Begreberne antikommunisme– antisemitisme og deres historie, 2003; Jiddish bogfortegnelse, Jiddish tryk i Danmark, 2004; Alfred Nossig– en mærkelig mand. Et essay om jødisk modernitet, 2006; Jiddishland i København. Den jødiske indvandring 1905-14,2005; De russiske jøder i København 1882-1943, 2008; Min mors historie, 2009; Jiddish teater i København 1906-56,2012; Jyllands-Posten, diktaturet, krystalnatten og jøderne,2013; Antisemitismens bibel. Historien om smæde skriftet Zions Vises Protokoller, 2014; Min jødiske familie. En indvandringshistorie,2021.

En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister, Ib Boldbjerg, der er kendt for at være en brutal politiker. Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række – for ugeavisen uvante – kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjergs private boligforhold, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år pludselig vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist sammen med en ny kæreste. Til sidst tvinges Ulrik Torp til at vælge imellem karriere, klima og familie. Spændingsromanen Nedsmeltning er skrevet af Niels Krause-Kjær (f. 1963). Han er uddannet journalist og arbejder i dag som vært på DR2 Deadline. Efter en periode som pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe skrev han den politiske thriller Kongekabale, der blev filmatiseret i 2004. Opfølgeren til Kongekabale, Mørkeland, udkom i 2019, og i 2020 fulgte tredje bind, Fandens forår.

Kom med korrespondenten ind bag facaden i Kina og få et kærligt og kritisk blik ind i et land fuld af modsætninger. Et land, som de færreste i virkeligheden kender.Philip Khokhar har boet i Kina i otte år, først i Beijing og senere i Shanghai, hvor han som DR’s Asien-korrespondent har rapporteret hjem til Danmark fra supermagten, der kun får større betydning i fremtiden.I bogen Rød nat møder vi tre vidt forskellige kvindeskæbner. Den velhavende forretningskvinde i Shanghai, der støtter regimet trods dets til tider barske fremfærd over for befolkningen. Kvinden, der mister sin bror i Wuhan i begyndelsen af coronapandemien og efterlades uden tillid til systemet. Og den unge kvindelige aktivist i Hongkong, der bliver ansigtet på demokratibevægelsen, efter at hun kravler op på byens skyskrabere for at rejse det britiske koloniflag – den ultimative provokation mod kommunistpartiet.Med udgangspunkt i disse tre skæbner fortæller Philip Khokhar om Kinas enorme modsætninger, landets komplekse historie og hans egne oplevelser gennem otte år. Han fortæller om de vanskelige arbejdsvilkår som journalist i Kina, hvor ytringsfriheden og hensynet til individet har trange kår. Et land, hvor overvågning af udenlandske journalister er et vilkår, men hvor hverdagslivet for indbyggerne ofte er friere, end det bliver opfattet af omverden.Rød nat er et ærligt portræt af Kina med kærlighed for dets folk og et skarpt blik for livet i en autoritær verden.

Philippe Lançon tilhører ikke inderkredsen på det franske satireblad Charlie Hebdo og er ikke med til alle redaktionsmøder - men møder op den 7. januar 2015. Fortællingen begynder dagen inden terrorangrebet på Charlie Hebdo. Et glimt af normaliteten. Lançon bliver hårdt såret. Store dele af hans underansigt er skudt væk; og et meget langt sygdomsforløb venter forude.Det er ikke en sygdomshistorie, selvom Lançon kommer dybt ned i operationer, genoptræning og indlæggelser. Det er en fortælling om genopbygningen af et helt nyt liv. Der er ingen vej tilbage. Et uomgængeligt vidnesbyrd om ytringsfrihedens pris.Mikael Jalving, JP******Jakob Genz, Berlingske*****Adam Holm, 4. Division på P1Rystende og stærkt bevægende. Eminent. Et helstøbt erindringsværk.Et ubestrideligt, absolut mesterværk - Le Figaro Magazine

KÅRET TIL ÅRETS BIOGRAFI 2021.Under Anden Verdenskrig sad Eddie Jaku i kz-lejrene Buchenwald og Auschwitz, og han så sine forældre blive sendt til gaskammeret. Selv undgik han flere gange at blive slået ihjel, fordi tatoveringen på hans arm kategoriserede ham som 'Økonomisk Uundværlig Jøde'. Når han udførte tvangsarbejde på tyske fabrikker, havde han et skilt om halsen, hvorpå der stod, at han skulle hænges på stedet, hvis han begik fejl.Da krigen sluttede, var han 25 år og vejede 28 kilo.Eddie døde som 101-årig den 12. oktober 2021. Han kaldte sig Jordens lykkeligste mand.

I udryddelseslejrene Belzec, Sobibor og Treblinkai Polen blev der i årene 1942-43 dræbt ikke færre end 1,7 mio. jøder. Hvad færre nok ved er, at nazisternes såkaldte eutanasi-program udgjorde en prolog til massemordet. Mordprogrammet, som blev administreret fra Berlin, havde udelukkende til hensigt at dræbe sindslidende og handikappede i seks udvalgte mordanstalter eller ”eutanasicentre.”Hovedparten af de ansvarlige kom til at udgøre kernen i det faste mandskab i Belzec, Sobibor og Treblinka under ”Aktion Reinhardt”, som var kodenavnet for den tyske plan om at udrydde alle Polens jøder i Generalguvernementet.En af de mest berygtede fra Aktion Reinhardt var kriminalkommissæren fra Stuttgart Christian Wirth (1885-1944) — af mandskabet også kaldet Christian den Grusomme. Bogen er den første samlede biografi, der hidtil er skrevet om Wirth. Samtidig afslører bogen flere hidtil ukendte danske vinkler på historien. Flere danskere med sindslidelser blev således dræbt i de seks mordanstalter, og en SS-mand med dansk familiebaggrund deltog i udryddelsen af jøderne i Sobibor.

Der arbejdes i dag ihærdigt på at skabe ’kønsbalance’ i fx bestyrelser, ledergrupper og regeringer. 2020 er blevet året med en hel bølge af favoriseringspolitik – inden for kunst og forskning endog via lovstridige metoder. Samtidig foregår der et massivt statsligt pres på offentlige institutioner og private virksomheder for særbehandling af kvinder. Den begrundes i reglen med et behov for at imødegå ubevidst diskrimination og arbejde for øget repræsentation af forskellige befolkningsgrupper. Argumenterne herfor hviler, viser bogen, på omfattende manipulation, og hvis tendensen til at udforme lovgivning på baggrund af flere og flere kollektive identiteter fortsætter, vil det rokke ved det moderne oplyste samfunds grundpiller - og den kan komme til at skubbe kvinderne ind i en beskyttelseskultur med risiko for, at de vil blive opfattet som et B-hold. I stedet for at favorisere kvinder ved ansættelser og særbevillinger bør vi arbejde for at gøre det mere attraktivt for kvinder at gå i gang med og fastholde en karriere f.eks. inden for sektorer som forskning og entreprenørskab.Bogens titel, ”Vi vil have vores fair andel!”, er et udtryk fra EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyens kampagne forud for EU-kommissionens sammensætning.

Der tales meget om truslerne mod vores demokrati og frie samfund. Men hvor bange skal vi være for disse trusler, og hvordan skal vi forholde os til dem? Er vi i gang med at forsvare friheden på en måde, der i virkeligheden indskrænker den – fx når vi diskuterer adgangen til statsborgerskab, øget overvågning og religion i det offentlige rum?I Danmark har vi en lang tradition for åndsfrihed, men traditionen er under pres. Fra religiøse ekstremister, men også fx fra internationale tech-giganter og danske religionsforskrækkede politikere. Åndsfriheden trænger derfor til at blive genopdaget. Bogens første del indeholder en lettilgængelig introduktion til begrebet ’åndsfrihed’, dets implikationer og historie med foregangsmænd som N.F.S. Grundtvig og Hal Koch. I anden del diskuteres aktuelle emner som friskolestramninger, indfødsretskrav, forskningsfrihed, identitetspolitik, ytringsfrihed på de sociale medier, overvågning, negativ social kontrol, omskæring, tildækningsforbud, corona-kamp m.m. Til slut præsenteres 10 konkrete forslag, der kan øge åndsfriheden.

Debatten om, hvordan den offentlige sektor skal styres og ledes kører på fulde drøn i disse år, og i den sammenhæng er begrebet tillid blevet aktuelt. Denne bog handler om, hvad tillidsbaseret styring og ledelse er og om det svære spring fra ambition til praksis. Tilliden er attraktiv, fordi den øger engagement og sænker transaktionsomkostningerne i organisationen. Men tillid hænger også uløseligt sammen med risiko, som kræver en række overvejelser i den offentlige organisation.Der sættes blandt andet fokus på forholdet mellem tillid og kontrol, som både kan blive mod- og medspillere, afhængigt af hvordan styringen opleves af dem der udsættes for den. Bogen ser også på de barrierer, der kan opstå i processen med at implementere tillidsbaseret styring og ledelse samt de rolleforandringer, tilliden kræver blandt både politikere, forvaltning, personaleledere, medarbejderrepræsentanter og medarbejdere.Bogen henvender sig både til praktikere, studerende og forskere og er formidlet i et tilgængeligt og klart sprog. Pointerne er forskningsbaserede, men trækker også på konkrete eksempler fra praksis og tilbyder gode figurer og opsummeringer som et godt springbræt til at oversætte pointerne til egen kontekst.Om forfatterenTina Øllgaard Bentzen er forsker på institut for Samfund og Erhverv på Roskilde Universitet, hvor hun også har skrevet sin ph.d. om tillidsbaseret styring og ledelse, som danner grundlag for bogen.

Jeppe Aakjærs barske roman "Vredens børn" om den 10-årige Per, der vokser op på landet i begyndelsen af det 20. århundrede. Selv om Per blot er et barn, er hans tilværelse hård og slidsom. Han går ikke i skole eller lever noget, der bare minder om et børneliv. I stedet arbejder Per som vogterdreng. Da Per bliver voksen, beslutter han sig for at samle landarbejderne, men det skal hurtigt vise sig at være sværere end som så... idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJeppe Aakjær (1866-1930) er manden bag flere af højskolesangbogens mest populære sange – "Jens Vejmand", "Jeg er havren" og "Ole sad på en knold og sang" er blot nogle af dem. Han er i dag bedst kendt for sin stemningsfulde naturlyrik fra og om den vestjyske hede, men han var også i høj grad en politisk forfatter, og arbejde, landskab, arv og miljø var alle vigtige komponenter i hans beskrivelse af almuens undertrykte tilværelse og trange kår. Disse temaer gjorde ham til en del af det, der litteraturhistorisk kaldes det folkelige gennembrud – en bevægelse, der også tæller forfattere som Johannes V. Jensen og Martin Andersen Nexø. Jeppe Aakjærs forfatterskab spænder vidt inden for genrer som digte, romaner, noveller, skuespil, artikler, taler og diverse udgivelser om lokalhistorie, og han er kendt for sit letforståelige sprog og for undertiden at skrive på dialekt.

I alle dele af den offentlige sektor er det centralt at diskutere effekt og nye styringsformer, der sætter fokus på, hvordan der skabes mere værdi for borgerne. Det gælder i særdeleshed i regionerne, hvor værdibaseret sundhed præsenteres som det fremtidige styringsparadigme, og i kommunerne, hvor effekt i stigende grad indgår i analyser, strategier og nye budgetmodeller. Bogen præsenterer elementerne i den ledelsesmæssige infrastruktur for fremtidens velfærdssamfund og giver inspiration til arbejdet med effektbaseret strategi, ledelse og styring i alle dele af den offentlige sektor.Kapitlerne i bogen er struktureret i tre temaer, der tilsammen giver et indblik i de mest relevante og praktiske erfaringer med strategi, ledelse og styring i den offentlige sektor:Fremtidens velfærdssamfundStrategi, mål og databaseret ledelseNye modeller for effektbaseret styringOm redaktørerneBogens redaktører, professor Per Nikolaj Bukh, Aalborg Universitet, og lektor Karina Skovvang Christensen, Aarhus Universitet, har tidligere udgivet et stort antal bøger om ledelse, styring og strategi. De har en omfattende erfaring med strategi og styring i offentlige virksomheder og har medvirket ved implementeringen af effektbaseret økonomistyring i en række kommuner.IndholdsoversigtForord – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenDEL I. Fremtidens velfærdssamfund – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenKapitel 1. Effekt som fremtidens velfærdsparadigme – af Helene Bækmark Kapitel 2. Effekt i fokus: Erfaringer fra Odense Kommune – af Sarah Gaarde & Anders Drejer Lønbæk Kapitel 3. Det effektbaserede styringsparadigme i Odense Kommune – af Trine Kragelund Jensen & Kenwyn Ditlev OlesenKapitel 4. Usund styring giver usunde patientforløb – af Larry Højgaard Kristiansen Kapitel 5. Regionerne på vej mod værdibaseret styring – af Pernille Moll Kapitel 6. Produktionsprocessen og den økonomiske styring af effekt – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenDEL II. Strategier, mål og databaseret ledelse – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang ChristensenKapitel 7. Styring og ledelse i Gladsaxe Kommune: Få mål, der sætter retning – af Charlotte Juel Baungaard & Tine Vedel KruseKapitel 8. Mål skaber mening: strategi og målstyring på sundheds- og ældreområdet – af Jan Bendix Jensen, Julie Teresa Neidhardt & Anne Fink Kapitel 9. PRO-data: et patientnært redskab til kvalitetsudvikling i sundhedsvæsnet – af Mette Munch-Petersen & Annette Wandel Kapitel 10. Fra nul til data: erfaringer fra Hedensted Kommune – af Thomas FranKapitel 11. Vidensinformeret styring og ledelse i folkeskolen – af Nikolaj SchnurrKapitel 12. Datadrevne beslutninger og velfærdsanalyse – af Katrine Bagge Thorball DEL III. Nye modeller for effektbaseret økonomistyring – af Per Nikolaj Bukh & Karina Skovvang Christensen Kapitel 13. Erfaringer med frisætning fra DRG-styring i fem afdelinger på Aarhus Universitetshospital – af Kirsten Wisborg & Eva Sejersdal Knudsen Kapitel 14. Økonomisk styring på vej: værdibaseret finansiering og afregning i sundhedsvæsnet – af Janne Refnov Kapitel 15. På vej mod effektbaseret styring af folkeskolen: Erfaringer fra Vordingborg Kommune – af Signe Hindborg Riise-Knudsen & Søren KokholKapitel 16. Værdibaseret styring af ortopædkirurgien i Region Nordjylland – af Helene Hedensted Bjerregaard & Poul Hedevang Christensen Kapitel 17. Design og test af effektbaserede økonomimodeller – af Trine Kragelund Jensen & Kenwyn Ditlev Olesen Kapitel 18. Differentieret budgettildeling som styringsværktøj og dialogredskab – af Sidse Kristensen Kapitel 19. Frafald på ungdomsuddannelserne – af Allan Andreasen Kortnum

Denne bog er en fortsættelse af Mogens Herman Hansens Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der beskriver og debatterer det moderne demokrati. I dette bind sættes demokratiet i historisk perspektiv. Hverken på dansk eller på andre sprog er der skrevet en bog, der skildrer demokratiets historie i hele verden fra dets fødsel i Grækenland i 500-tallet f.Kr. til den form og udbredelse, det har i dag. Det er imidlertid umuligt at skrive en sammenhængende kronologisk fremstilling af demokratiets historie, fordi demokrati kun har eksisteret som styreform i den klassiske oldtid fra ca. 500 til ca. 150 f.Kr. og igen i moderne tid fra ca. 1800 til i dag. I de mellemliggende 2000 år fandtes demokrati ikke som styreform, men kun som en idé. Det blev beskrevet i den politiske filosofi som en af de tre mulige styreformer: kongedømme, aristokrati og demokrati. Til gengæld er det forbløffende, hvor meget demokratiet omtales og diskuteres i løbet at de 2000 år, hvor det ikke fandtes. Det skyldes den enorme betydning og indflydelse, som den antikke politiske filosofi havde på al senere politisk filosofi helt frem til 1800-tallet.Skildringen af demokratiets historie falder således i tre afsnit: (1) Demokrati som styreform og ideologi i den klassiske oldtid, (2) demokrati som idé og begreb i den politiske tænkning fra slutningen af oldtiden frem til slutningen af oplysningstiden, og (3) Demokrati som styreform og som ideologi fra ca. 1800 til i dag.Hensigten med denne bog er at give en oversigt over dette enorme stof. Bogen er primært forskningsformidling, men ligesom bogen om demokrati som styreform og som ideologi rummer den en række originale iagttagelser og betragtninger, som ikke har været fremført tidligere.Bogen afsluttes med et kapitel om forholdet mellem retsstat og demokrati. Dette kapitel vedrører ikke demokratiets historie, men er skrevet som et supplement til bogen om demokrati som styreform og som ideologi.Mogens Herman Hansen (f. 1940) er dr.phil. og lektor emeritus i oldgræsk ved SAXO-Instituttet, Københavns Universitet. Han er verdenskendt som specialist i demokratiet og dets historie og har udgivet adskillige bøger om emnet – senest Demokrati som styreform og som ideologi (2010), der i november 2011 blev tildelt H.O. Lange-prisen, som gives for fremragende forskningsformidling.

I disse år foregår der i Danmark en indædt kamp for lige kønsrepræsentation: Kvinder skal op ad karrierestigen, ikke ved at deltage i lige og åben konkurrence på kvalifikationer, men fordi de i kraft af deres køn er moralsk overlegne, fordi de står for mangfoldighed, og fordi de har ret til andele af samfundets topposter.Denne favorisering foregår især i den offentlige sektor, men den er også godt på vej i erhvervslivet, køn går forud for kvalifikationer, og fortsætter denne udvikling, vil det ifølge Hans Bonde kunne medføre et radikalt brud med helt centrale principper om fairness og demokrati.FORDI DU FORTJENER DET er en debatbog om faren ved at forveksle lige-stilling med lige-repræsentation, om, hvordan feminismen er godt i gang med at udarte til ”favorisme”, og om, hvordan og hvorfor det kunne ske.

Palæstinenserne har købt en russisk superubåd, og dermed er de for første gang nogen sinde i en situation, hvor de er deres fjender teknologisk overlegne. De er parate til at indlede det største palæstinensiske angreb nogensinde, men hvem skal lede operationen? Admiral Carl Gustaf Gilbert stiger om bord på U-1 Jerusalem, og alt bliver anderledes!"Intet mindre end et mesterværk … pointerne er drevet af ægte indignation, han er emnemæssigt på hjemmebane, og hans suveræne fortælletalent kan folde sig helt ud.InformationMan kan dårligt forestille sig en forfatter der kan skrive bedre om terrorisme i skønlitterær form end svenske Jan Guilllou ... enormt vid og overlegen behændighed i forhold til både at skrive elementært spændende og underholdende og samtidig give sin historie politisk nerve.BørsenBogen er i sin genre et mesterværk. Veloplagt og velskrevet ... Nøjagtig som med de 10 oprindelige Hamiltonbøger kan man nyde den elementære spænding og glæde sig over den skarptoptrukne samfundskritik.Nyhedsavisen“Madame Terror” er effen og effektiv.Politiken

Vesten er vild med frihed: ytringsfrihed, valgfrihed, friskoler, frihandel, forsamlingsfrihed og ikke mindst fri sex. Der er frihed overalt - selv reklamerne lover os frihed til at være den, vi drømmer om. Et af problemerne er, at vi bruger ordet frihed så meget, at vi næsten har glemt, hvad det egentlig betyder. Friheden kunne med andre ord trænge til en god omgang sprogvask, så vi igen kan skelne de forskellige betydninger af begrebet klart. Hans-Jørgen Schanz påtager sig i Frihed at skure mudderet af de værste misforståelser af frihedsbegrebet og rense det, så vi forstår, hvordan Vestens moderne politiske frihed opstod. Undervejs i fortællingen mister friheden sin uskyld og sin naturlige sammenhæng med demokrati, lighed, kristendom, modernitet, frigørelse og liberalisme, som begrebet så ofte udsmykkes med i dag. Ideen om frihed opstod nemlig et helt andet sted, i et samfund for flere tusinde år siden, hvor filosoffer og andre meningsdannere med stor selvfølge holdt slaver og undertrykte kvinder og barbarer. Så nok var antikken både Vestens og frihedens vugge, men den knirker temmelig fælt.Frihed er del af serien 'Tænkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.

I en mere foranderlig verden er det at etablere og opretholde fællesskaber i højere grad end tidligere blevet afhængigt af evnen til at lære og leve sammen. Det rejser spørgsmålet: Hvordan kan man i et demokrati få udvikling af personlig myndighed og demokratisk medborgerskab til at gå op i en højere enhed? Skal demokratisk opdragelse søge at fremelske et demokratisk sindelag? Eller der demokrati kendetegnet ved ikke at fordre et bestemt sindelag, men blot forlange at demokratiets spilleregler overholdes?Artiklerne i denne bog belyser disse og flere problemstillinger ud fra forskellige optikker. Den første drejer sig om medborgerskab og demokrati, den anden om dannelse og identitet og den tredje om demokratisk dannelse.Bogen sætter medborgerskab i fokus og søger på den måde at skabe større klarhed og præcision i diskussionen om forholdet mellem demokrati og dannelse. Den er blevet et samarbejde med forskningsenheden Etisk og demokratisk dannelse på Danmarks Pædagogiske Universitet.

Jeg gik resolut frem mod podiet, hvor skolelederen ventede. Hun smilede, kiggede mig i øjnene og rakte hånden frem. Men jeg havde truffet min beslutning. Jeg tog pænt imod eksamensbeviset, men holdt ellers armene ned langs siden.Forvirringen var tydelig i hendes blik, og hele situationen var frygtelig akavet. Nede i forsamlingen kunne jeg se, at mine forældre nærmest krympede sig af skam. Jeg havde bragt både mig selv, min klasselærer, skolelederen, mine kammerater og min familie i forlegenhed.I dag skammer jeg mig over det, men den dag følte jeg, at jeg handlede som en helt. Jeg og ingen anden fulgte Guds ord, og derfor var jeg bedre end alle andre i lokalet. Sådan tænkte jeg, mens jeg for sidste gang forlod Sønderbroskolen med et hav af undrende og mistroiske blikke i ryggen.Der var kun gået tre måneder, fra jeg første gang satte mine ben i en moske, til jeg nu stod på gaden i Aalborg som nyudklækket islamist.Som 16-årig blev flygtningedrengen Ahmed Akkari hvervet af det islamistiske miljø omkring moskeen i Danmarksgade i Aalborg. Få år senere var han blevet en toneangivende imam, der prædikede i moskeer overalt i Danmark. Og i 2006 blev han talsmand for den gruppe af muslimske foreninger, der ydede et afgørende bidrag til optrapningen af Muhammedkrisen.Med afsæt i en dramatisk og bevægende personlig historie portrætterer Ahmed Akkari i denne bog en islamistisk undergrund i Danmark, hvorfra der rustes til kamp mod danskerne og deres værdier. Han fortæller om imamer, der som selvbestaltede shariadommere hersker i ghettoerne. Og han afslører, hvordan muslimske foreninger under dække af folkeoplysning hæver kommunale støttekroner til islamistisk indoktrinering af børn og unge.

Siden Th. Hobbes og John Locke ('Anden afhandling') havde det ordnede sociale fællesskab været begrundet i en samfundskontrakt: en delvis afgivelse af frihed mod en sikring af liv, ret og ro. Rousseau søgte en kontrakt, der ikke afgav frihed og nåede frem til en model, hvor almenviljen står i centrum: alles fælles vilje, som man i glæde underkaster sig i troen på, at den totale personlige frihed er bevaret. Udkom 1762 og inspirerede Den franske Revolution, der kom til at vise, at almenviljen i de gale hænder førte til hidtil ukendte rædsler, terror og ufrihed.

Hvordan skabes der mere innovation i den offentlige sektor? Faglige ambitioner, komplekse problemer og knappe ressourcer har skabt en stigende interesse for besvarelsen af spørgsmålet.Denne bog præsenterer en række svar i form af resultaterne fra CLI PS-projektet, som siden 2010 har studeret betingelserne for at fremme offentlig innovation gennem tværgående samarbejde. Resultaterne dækker indledningsvist over argumentet for samarbejdsdrevet innovation, og giver derefter en oversigt over teoretiske og metodiske tilgange i studiet af samarbejdsdrevet innovation. I forlængelse heraf præsenteres en lang række empiriske casestudier fra forskellige policyområder i form af sundhed, uddannelse, planlægning og offentlig sikkerhed.IndholdsoversigtForordKapitel 1. Samarbejdsdrevet innovation i praksis: en introduktion – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 2. Teori og metode i studiet af samarbejdsdrevet innovation i praksis – af Jacob Torfing, Eva Sørensen & Peter AagaardKapitel 3. Samarbejdsdrevet politikinnovation i Det Etiske Råd: En succes der ikke bliver gentaget – af Susanne Boch Waldorff, Eva Sørensen & Anne PetersenKapitel 4. Magt og afmagt i psykiatrien – Iscenesættelse af samarbejdsdrevne innovationsprocesser – af Lone Thellesen, Per Lykke Hansen & Claus HaveKapitel 5. Offentligt-privat innovationssamarbejde: Konkurrence og alliance – af Dorthe Hedensted Lund & Nana VaabeKapitel 6. Fra samarbejdsdrevet innovation til innovative læreprocesser – af Birthe LundKapitel 7. Samarbejdsdrevet politikinnovation i praksis: Udfordringer og muligheder – af Eva Sørensen & Annika AggerKapitel 8. Innovation i folkeskolen – af Julie Borup JensenKapitel 9. Ledelse af tværgående innovationssamarbejder – Balance mellem det planlagte og det uforudsigelige – af Gitte Miller BalslevKapitel 10. Innovative partnerskaber som mulighedsmaskiner for biblioteker – af Louise Overgaard & Birgit JægerKapitel 11. Organisationsinnovation som symbiotisk evolution. Et casestudie af Det Kriminalpræventive Råd – af Peter AagaardKapitel 12. Bottom-up ledelse af samarbejdsdrevet innovation: Udsatte Byområder i Københavns Kommune – af Jesper Rohr HansenKapitel 13. TRYK Politi – en succesfuld fiasko – af Troels Schultz LarsenKapitel 14. Ledelse af samarbejdsdrevet innovation i den kriminalpræventive indsats – af Elisa Kankaala & Andreas Hagedorn KroghKapitel 15. Mellem begejstring og budgetfokus: Offentlige ledere og samarbejdsdreven innovation i en krisetid – af Troels Schultz LarsenKapitel 16. Er der én eller flere tilgange til samarbejdsdrevet innovation i den offentlige sektor? – af Peter Aagaard, Eva Sørensen & Jacob TorfingOm forfatterne

Max Stirner (pseud. f. Johann Caspar Schmidt): Kierkegaards samtidige, Hegels skarpeste kritiker, bekæmpet og hadet af Marx og Engels, af Feuerbach kaldt ´den mest geniale og frie forfatter, jeg har kendt´, beundret og plagieret af Nietzsche, Dostojevskijs inspiration til Raskolnikov-figuren i romanen Forbrydelse og straf, udstødt og forvist til litteraturens giftkabinet!"Den ultimative individualistisk-anarkistiske provokation... Nådesløs skarp er Stirners sensibilitet for den kærlighed til abstrakta, der fører til had til det konkrete, som hans genkommende kritik af humanister, der dyrker Mennesket, og som for at fremkalde dette fremdrømte idealvæsen er klar til at tage langt værre midler i brug mod enkelte, konkrete mennesker end folk, der ikke er vakte af drømmen om Mennesket".Frederik Stjernfelt i Weekendavisen, 10. september 1999."Bogen er udkommet på dansk med 150 års forsinkelse i en fin og fortjenstfuld oversættelse, og her kan man læse formuleringer, der foregriber Nietzsches opgør med hykleriet".Martin Zerlang i Politiken, 7. oktober 2000.Lyst til at vide mere? Så prøv AI (kunstig intelligens). Brug: bing.com - Tryk øverst: Copilot - Spørg om: Fritz Wolder Max Stirner Helikon

Hadet til jøderne er en gammel historie. historien begynder i 300-talet med at den kristne religion vil være den dominerende. Den udvikler sig til mange forestillinger om jøder, fx at de bruger blod fra kristne drenge til deres usyrede brød. i 1880erne bliver hadet udvidet fra athandle om jøders religion (antijudaisme) til at handle om jøder som sådan. Det bliver til en racisme som får navnet antisemitisme. Den udvikling fuldbyrdes med holocaust eller drabet på op imod 6 millioner jøder under anden verdenskrig.I 1948 erobrer jøder en stor del af Palæstina og får deres egen stat. De ville afskaffe antisemitismen. Men det ser ud til, at den er i fremvækst. hvad er der sket?

Denne bog er en lynskarp diagnose af vores samtids borgerlige krise og dens rødder helt tilbage til Hartlings, Schlüters og Foghs tid. Men den er også en lettilgængelig indføring i den borgerlige tankegang – som en opmuntrende vitaminpille til alle i Danmark, der føler sig hjemløse i tidens konsensustyranni.Den gode nyhed er, at borgerligheden lever – og er den eneste ideologi, der virker. Velfærdssocialismen, derimod, er skrøbelig, fordi den bygger på et falsk fundament. Tiden er moden til at levere et borgerligt alternativ, der giver ansvaret tilbage til borgerne og deres familier.Martin Ågerup (f. 1966) er medstifter af og adm. direktør for IT-virksomheden Popoulos Analytics. Han var fra 2004 til september 2023 direktør for den borgerlige tænketank CEPOS og har ifølge Berlingske “formet den borgerlige idédebat mere end næsten nogen anden de sidste to årtier”. Han er formand for Instituttet for Fremtidsforskning og medlem af bestyrelsen i Den Berlingske Fond og i Johan Schrøders Fond. Han er Bachelor of Science i økonomi og økonomisk historie fra University of Bristol samt MA i økonomi fra University of Exeter.

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.