Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
En håndbog for tilskadekomne, men også pårørende og fagfolk kan med fordel læse med. Den kommer hele vejen rundt om de vanskeligheder, man kan møde efter en whiplashulykke, og klæder den whiplashramte på til at håndtere skader og udfordringer.Whiplash og hjernerystelse går ofte hånd i hånd, da mange bliver skadet på både nakke og hoved i samme ulykke. Bogen har sit primære fokus på whiplash, men dykker også ned i problematikkerne omkring hjernerystelse. Hvordan navigerer man i junglen af informationer og anbefalinger? I bogen får læseren jordnære tips og konkret hjælp til, hvordan man forholder sig til behandling, øvelser, stress, hverdagen, smertedæmpende kost og meget mere. Forfatterne møder læseren midt i den dagligdag og det kaos, som man kan havne i. Bogen giver konkret baggrundsviden om whiplash og går bag om myter og fordomme. Whiplash som begreb gennemgås rent historisk, og bogen debatterer og undersøger skader, symptomer og behandling. Det er en letlæselig og overskuelig bog, skrevet i korte afsnit, så man kan gå til og fra bogen og læse lidt ad gangen.Bogen bringer interview med en række danske og udenlandske eksperter. Desuden har en række fagpersoner, bl.a. speciallæger og behandlere, bidraget med deres viden til bogen. Også sundhedspersonale som læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og sagsbehandlere kan læse med og få ny viden samt indsigt i den whiplashramtes verden.Charlotte Lillegaard Petersen og Bodil Møller Christensen har begge selv skader efter whiplash. De har beskæftiget sig indgående og fagligt med emnet i mange år, bl.a. i form af informationsarbejde og patientrådgivning – og de har skrevet den bog, de selv har manglet.
Ny bagebog er fyldt med alle de elskede klassikere – men ikke hvidt sukker.Søde favoritter er noget så sjældent som en bagebog uden tilsat sukker. Den er skrevet til alle, der af den ene eller anden grund gerne vil undgå sukkeret og holde igen med kalorierne, men som stadig en gang imellem har lyst til at servere og spise en skøn kage.Bag bogen står Iben Devantie, kendt fra Den store bagedyst. Hun fik i 2019 konstateret diabetes, og det satte hende i gang med at udvikle opskrifter, hvor man ikke bruger almindeligt hvidt raffineret sukker. "Jeg er ikke holdt op med at spise kager og søde sager, efter at jeg fik konstateret diabetes, men alt med måde," fortæller Iben. "Jeg begyndte at erstatte almindeligt hvidt sukker med sukrin, hvor jeg kunne, og jeg fandt ud af, at jeg sagtens kunne fremtrylle mine favoritter alligevel. Derefter gik der sport i at prøve en masse gode kageklassikere af." Bogen indeholder 45 opskrifter på alt fra cookies, brunchboller og gulerodskage til pandekager, fastelavnsboller, chokolademousse og othellolagkage. I stedet for sukker indeholder opskrifterne sukrin, der er et naturligt sødemiddel, som har den effekt, at det udskilles i kroppen og går ikke i cellerne. Dermed påvirker det ikke blodsukkeret. Der er heller ikke kalorier i sukrin. Iben understreger, at bogen ikke kun er for diabetikere. Eller folk, der vil tabe sig, for som i alle andre kager er der kalorier i disse. Men for alle, der gerne vil undgå det hvide sukker og skære ned på kalorierne, er dette bagebogen.
Den pensumnære lærebog i patologiMed Patologi 3. udgave får den studerende en forståelse af, viden om og kendskab til sygelige tilstande i menneskekroppen, som er af afgørende betydning for målrettet behandling af den enkelte patient.Bogen er tilrettelagt med fokus på den klinisk anvendte, patoanatomiske diagnostik. Forfatterne sammenholder symptomer og patologiske fund, så forståelsen af sygelige tilstande kobles direkte med tilhørende symptomer og objektive fund. Denne 3. udgave er opdateret med den nyeste forskning inden for området. Forfatterne har lagt særlig vægt på at opdatere og forklare vigtigheden af molekylærpatologiske undersøgelser. Billedmaterialet er fornyet og optimeret, så teksten på bedste vis understøttes af illustrationer og fotos. Tillige er teksten omhandlende den almene patologi blevet opgraderet.Bogen er pædagogisk opbygget med definition, patologi, klinisk-patologisk korrelation og basisviden for hver patoanatomisk defineret sygdom samt udstyret med resume og studiespørgsmål, så den studerende kan teste sin viden. Kapitlerne er suppleret med kliniske eksempler for at lette indlæringen og forståelsen af både patologi, klinisk medicin og kirurgi.Patologi 3. udgave er tilstræbt pensumdækkende for de medicinstuderende i alle danske universitetsbyer. Bogen kan også anvendes af studerende ved professionsuddannelserne. Desuden kan bogen benyttes som opslagsbog af færdiguddannet personale inden for de sundhedsfaglige områder og specialer.
Sygdomslære for ikke-klinikere giver et indgående kendskab til de hyppigste og væsentligste sygdomme i den vestlige befolkning. Bogens opbygning I beskrivelserne af de enkelte sygdomme er der lagt vægt på en grundig beskrivelse af sygdommenes patogenese og ætiologi, mens det for diagnostikkens og behandlingens vedkommende kun er de overordnede principper, der bliver gennemgået. Bogen giver samtidig læseren et indblik i hyppigheden af de enkelte sygdomme og deres konsekvenser for patienter, sundhedsvæsen og samfund, ligesom forebyggende tiltag beskrives. Bogen er systematisk opbygget, og den indeholder mange oversigter, figurer, kliniske billeder og tabeller. Alle medicinske betegnelser er samlet i en ordliste bagerst i bogen med forklaringer af ordene, så bogen kan læses uden brug af klinisk ordbog. Målgruppe Målgruppen er studerende, som ikke selv skal tilse eller behandle patienter, men som skal kunne agere i tværfaglig sammenhæng med læger, sygeplejersker og andet sundhedspersonale. Det kan fx være studerende inden for folkesundhedsvidenskab, medicoteknik, sundhedsteknologi og -informatik samt andre sundheds- og naturvidenskabelige uddannelser.
Her er den nye pædagogiske lærebog i forståelsen af ekg. Bogen er ændret i forhold til tidligere udgaver. Formatet er større, og figurerne er tydeligere. Der er herudover kommet mange nye illustrationer til. Nyt er også et kapitel om kurativ behandling af takyarytmier, specielt atrieflimren. EKG-atlas er et godt værktøj til at lære tolkning og genkendelse af ekg’er og en bog, som specielt medicinske studerende samt yngre læger under uddannelse i intern medicin og anæstesiologi kan slå op i under deres virke. Sygeplejersker i koronarafsnit, intensivafdelinger vil også have gavn af bogen ligesom bioanalytikere, der foretager kontrol af pacemakerpatienter. Bogens forfattere: Professor, dr.med. Poul Erik Bloch Thomsen, Cand.med., ph.d. Christian Jøns og Cand.med. Lærke Smidt Hansen
Denne lærebog i immunologi henvender sig til universitetsstuderende i biologiske discipliner, især lægestuderende, tand- og dyrlægestuderende, biokemikere og biologer. Første halvdel af bogen gennemgår den basale immunologi, herunder et stort afsnit om medfødt immunitet, medens anden halvdel beskriver klinisk immunologiske forhold såsom infektions-immunologi, allergi, autoimmune sygdomme, transplantation, transfusion, tumor-immunologi, blodtypeserologi og medfødte immun-deficiente tilstande. Bogen er rigt illustreret.
“Histologi – tekst og atlas” er en kortfattet lærebog i histologi, hvor de vigtigste vævstyper og deres funktioner er beskrevet. Bogen beskriver både den almene og den specielle histologi med fokus på lys- og elektronmikroskopiske billeder samt mere skematiske oversigtsillustrationer.De mange fotos samt illustrationer gør bogen yderst velegnet til genkendelse og forståelse af histologiske præparater. Bogen kan således med stor fordel benyttes til eksamensforberedelsen, hvor identifikationen af histologiske snit er essentielt. Men den kan også bruges som en kortfattet lærebog, idet den er tilstræbt pensumdækkende.Bogen er delt i to overordnede dele: DEL I: Almen histologi og DEL II: Speciel histologi. Den almene del præsenterer let forståeligt de fire grundlæggende vævstyper: bindevæv, muskelvæv, epitelvæv og nervevæv. I den specielle del gennemgås på letforståelig og pædagogisk vis, hvordan disse almene væv danner kroppens forskellige organvæv. Ud over disse to dele indeholder bogen indledende kapitler om histologiske metoder samt en enkelt beskrivelse af cellens opbygning og funktion.Ydermere er der sidst i bogen placeret to væsentlige appendices. Appendix 1 beskriver de forskellige histologiske farvemetoder, som vises i bogen. Appendix 2 er lavet som et miniatlas, som præsenterer lidt over 150 supplerende histologiske fotos til bogens kapitler.Bogens målgruppe er primært medicinstuderende ved de medicinske fakulteter i Danmark, både i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Andre uddannelser som biomedicin og dyrelægestudiet kan også have god brug af bogen.
Medicinske sygdomme – Sygdomslære og sygepleje, 13. udgave, er gennemgående revideret og opdateret. En lang række læger og sygeplejersker har bidraget med deres specialviden i bogen. Nye forfattere er kommet til, og bogen er udvidet med et kapitel om sygepleje til patienter med stofbrug samt sygepleje til hæmatologiske patienter.Bogen indledes med fire generelle kapitler: Intern medicin, Sundhed og levetid, Mestring af kronisk sygdom og Den akutte medicinske patient.Herefter følger 16 kapitler, der beskriver de forskellige hovedgrupper inden for medicinske sygdomme. Hvert kapitel indledes med sygdomslæren med hovedvægt på de hyppigste sygdomme. Efterfølgende beskrives sygeplejen til en af de største patientgrupper inden for området.Bogen er rigt illustreret, og der inddrages flere patientcases, der giver et levende indblik i den situation, patienten befinder sig i.Redaktører på bogen er overlæge Terje Erdal Knudsen og sygeplejerske, MLP Tove Birkebæk Thomsen.Bogen henvender sig primært til sygeplejestuderende og færdiguddannede sygeplejersker, men den kan i lige så høj grad give andre sundhedsprofessionelle et solidt fundament og grundlæggende viden om de forskellige medicinske sygdomme.
Klik her for at hente lommevejledningen.Bogen beskriver væskers og elektrolytters farmakologi, fysiologi, patofysiologi og metabolisme. Den er primært skrevet til sygeplejersker og læger, der behandler patienter inden for de kirurgiske, medicinske og anæstesiologiske specialer, hvor væske-, elektrolyt- og ernæringsproblemerne er størst.Rationel væske- og elektrolytbehandling er en stærkt opdateret og moderniseret 3. udgave af Allan Engquist’s klassiker foretaget af Birgitte Brandstrup og Torsten Faber. Forfattertrioen favner emnet bredt og bogen er dybt forankret i den kliniske hverdag.Intravenøse væsker er blandt de mest benyttede lægemidler i verden og anvendes i alle specialer på alle sygehuse, i præhospitalsbehandling, på hospice o.a. De benyttes som behandling af dehydrering, blødning og shock, men også som ernæring og opløsningsmiddel for anden medicin. Alle som bliver opereret får intravenøs væskebehandling, og korrekt anvendt kan intravenøse væsker være livreddende.Bogen kan anvendes i det daglige kliniske arbejde som opslagsbog i forbindelse med behandling af den enkelte patient. Det er desuden forfatternes håb, at bogen også kan anvendes i undervisningen af medicinstuderende og andet sundhedspersonale med behov for viden om væske- og elektrolytbehandling.
Medicinsk Kompendium dækker alle aspekter af den interne medicin og er skrevet af landets førende specialister. Værket bygger på de nyeste veldokumenterede undersøgelser og forskningsresultater og skaber dermed en solid baggrund for at træffe kliniske beslutninger.Få adgang til ekstramateriale her.Stoffet er velstruktureret med et tydeligt og gennemført overskriftshierarki, så tilegnelsen bliver så nem som muligt.Køb også abonnement til den digitale version, som løbende bliver opdateret. Den digitale version kan tilgås fra PC og mobile enheder, og gør det nemt at søge i værket, se videoklip og illustrationer i stort format.Læs mere om den digitale version her.
Ude af mig selv handler om dissociation, som er et omstridt og underbelyst emne inden for psykiatrien. Dissociation forekommer ofte ved traumer efter voldsomme oplevelser som vold, seksuelle krænkelser, nærtståendes dødsfald el. lign. Når virkeligheden er så grum, at vi ikke kan bære at være i den, kan vi være nødt til at 'dele os op' for at holde det ud. Psykiatrien overser i vid udstrækning dissociation. Det betyder, at mennesker ikke får behandling, eller at problemerne behandles som psykose. Mennesker, der dissocierer, bliver ofte bange, fordi de ikke ved, hvad der sker. Det samme gælder familie og venner. Ude af mig selv henvender sig til både patienter og fagfolk. Udover at bygge på forfatterens egne erfaringer giver den stemme til en lang række mennesker, der dissocierer. Det åbner mulighed for at forstå en sygdom, der hidtil været svær at sætte sig ind i. Bogen gennemgår tillige de forskellige dissociative lidelser og henviser i vid udstrækning til foreliggende psykiatrisk faglitteratur. Karin Dyhr er uddannet musikterapeut og er en særdeles aktiv foredragsholder. Hun har opnået en helt særlig status gennem sit forfatterskab, hvor hun beskriver sin egen psykiske sygdom og ikke mindst helbredelse gennem mere end ti års terapi og 70 indlæggelser. Tidligere udgivelser er Glaspigen og Bag om borderline.
Dermato- venerologiske cases rummer 61 cases med de mest almindelige dermatologiske og venerologiske lidelser. Casene er udvalgt under hensyntagen til pensum på medicinstudiet på de danske universiteter.Hver case starter med en kort sygehistorie med tilhørende klinisk foto samt spørgsmål til casen. På den efterfølgende side findes svarene opstillet ud fra: beskrivelse, definition, diagnostik, epidemiologi og behandling, forløb samt differentialdiagnoser. Disse forekommer alle med foto og en kort beskrivelse af, hvordan de afviger fra den aktuelle case. I beskrivelsen af differentialdiagnoser er behandlingen kort beskrevet for de diagnoser, der ikke indgår som selvstændig case.Billedmaterialet er nøje udvalgt ud fra kvalitet og variation.Bogen er opbygget, så man aldrig ser spørgsmål og svar samtidig, og den egner sig til træning op til eksamen, i forbindelse med klinikophold eller generelt som supplement til lærebogen. Bogen kunne yderligere være til gavn for yngre læger, der har behov for at få opfrisket deres viden om de almindelige dermato- venerologiske sygdomme.
Kræft er livstruende. Der er dog stadig mange, der klarer det – nogle med konventionelle andre med såkaldt alternative metoder og sandsynligvis endnu flere ved at kombinere behandlingsmetoderne. Ikke to kræfttilfælde er ens, og der er ingen, som med sikkerhed kan sige, hvad der hjælper bedst. Med denne bog ønsker Inge Kellermann at samle al tilgængelig viden og især at understrege, at det rent faktisk er muligt at komme styrket ud på den anden side af et kræftforløb. De, der har fået diagnosen kræft, har ofte et stort behov for selv at gøre noget for at få kontrol med sygdommen. I modsætning til hvad mange tror, er der en vifte af muligheder, som den enkelte med fordel kan vælge at supplere lægernes kræftbehandlinger med. Denne bog, som vel er den mest omfattende og grundige der er skrevet på dansk, kan være en stor hjælp til at opspore de mange tilgængelige valgmuligheder, du har. Du får også en forståelse for, hvordan kræft udvikler sig, og hvad der skal til for at hæmme vækst og spredning. Det drejer sig primært om, hvordan du med relativt simple midler kan give kræften dårlige vækstbetingelser og styrke kroppens egne helingsprocesser mest muligt. Det er en viden, som kan give kræften kamp til stregen og give dig redskaber til at genoprette balancen i din krop, så sygdommen ikke vender tilbage. Inge Kellermann er uddannet zoneterapeut, urte- eller phytoterapeut og voksenunderviser og har i mange år haft selvstændig klinik i henholdsvis Vendsyssel og i dag i København. I en årrække har hun desuden været repræsentant for paraplyorganisationen Sundhedsrådet I Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alternativ Behandling (SRA B) og i bestyrelsen for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling (Vifab).
''A hands-on manual for influencing human happiness through your own biology... It doesn''t get any better than this!'' - Thomas Erikson, author of Surrounded by Idiots: The Four Types of Human Behaviour__________OPTIMIZE YOUR BRAIN AND BECOME THE BEST VERSION OF YOURSELFNeurochemicals affect just about everything in our bodies, including how we think and feel.David JP Phillips, an internationally acclaimed Swedish public speaker and coach, guides you through ways to harness the immense power of your mind and optimize your body''s chemical factory by diving deep into six neurochemicals and how they can transform your life from within.High on Life is a mood manual that will guide you through how to use these six key substances naturally produced by your body to create a unique recipe to transform your life.If you''re struggling to feel motivated or finding it hard to enjoy the small things in life, learning how to balance DOPAMINE will help you feel more motivated. DiaLling up your OXYTOCIN will fill your cup up with compassion, generosity and a sense of connectedness with the world and people around you. If the mood rollercoaster is something you desperately want to get off, focus on SEROTONIN, the hormone that serves as a foundation of long-lasting happiness and harmony.Feeling good but missing that extra nudge to challenge yourself a bit more? CORTISOL produced in small doses can help you break out of your comfort zone - and get excited about it. When nothing really happens, anyone can get a little bit bored. Have a laugh, smile more, or sweat it out and get those ENDORPHINS flowing. Or if you want to walk into an important meeting oozing confidence, TESTOSTERONE is your ally. Just be careful not to boost it when making important life decisions.This book is for everyone who longs to feel high on life - naturally.__________
At få diagnosen type 2-diabetes er ensbetydende med at have fået en sygdom, som man skal lære at leve med resten af sit liv. Type 2-diabetes er en krævende sygdom, fordi man er sin egen vigtigste behandler. I denne bog går vi skridt for skridt igennem, hvad det indebærer at have type 2-diabetes. Desuden fortæller fem personer, der lever med sygdommen, om hvordan de har håndteret sygdommen og de udfordringer, den har medført. Gennem deres fortællinger kan man blive inspireret til, hvordan man selv kan og vil tackle sygdommen, så psyke og krop er i balance.Type 2-diabetes er en kronisk lidelse, som man skal forholde sig til hver dag. Man skal måle sit blodsukker, tage medicin, man skal tænke over, hvad man spiser, og man skal motionere og holde op med at ryge. De betyder for de fleste, at man skal ændre sin dagligdag og sin livsstil. Det kan være svært og overvældende at få diagnosen type 2 diabetes. Det tager tid og energi at bearbejde de mange følelser og indarbejde nye vaner. Ingen påstår, at det ikke er en kamp at nå til accepten, men al erfaring viser, at når man accepterer og får etableret sin type 2-diabetes som en følgesvend, der naturligt skal tages hånd om resten af livet, så får man mere overskud. Denne bog hjælper dig på vej.Bogen er skrevet af videnskabsjournalist Lise Penter Madsen og er udgivet i et samarbejde mellem Steno Diabetes Center Copenhagen og Strandberg Publishing.
Sår giver en samlet og opdateret beskrivelse af baggrund, diagnose og behandling af alle typer af sår. Bogen er pædagogisk opbygget i en almen og en speciel del. Den almene del beskriver de generelle problemer, der opstår for sårpatienter, og den specielle del består af standardiserede kapitler, der omhandler de enkelte sårtyper.I denne tredje udgave af bogen er alle kapitler omarbejdet og opdateret, ligesom der er kommet nye kapitler til. Billedmaterialet er blevet væsentligt udvidet, og der er beskrevet eksempler på sygehistorier med forslag til behandling.Sår henvender sig primært til det klinisk arbejdende personale, men kan anvendes af alle, der arbejder med og har interesse for patienter med problemsår.
Her er bogen der hjælper dig til at forstå og få kontrol med dit kolesterol. Kolesterol er en type fedt, lavet af kroppen. Det er vigtigt for et godt helbred og findes i hver celle i kroppen. Et højt kolesteroltal i blodet er imidlertid forbundet med en øget risiko for hjertesygdomme og slagtilfælde. I dag vurderes 7 ud af 10 personer over 45 år har højt kolesteroltal."Sænk dit kolesterol" giver dit en indgående viden om kolesterol og du vil undervejs få råd og vejledning til, hvordan du kan blive problemet kvit. Du får bl.a. konkrete anvisninger til, hvordan du kan måle, om du har et hævet kolesteroltal og hvordan du kan behandle problemet.”Sænk dit kolesteroltal” indeholder således - udover råd og vejledning - også et tre måneders program, som er sammensat til at hjælpe dig med at vaske kolesterol ud af dit system og forbedre din kolesterolbalance.Sænk dit kolesterol indgår i serien om sund kost og ernæring fra Paludans Forlag, hvor bl.a., ”Mad dine tarme ville elske”, ”Diabetes kogebogen”, ” Energifyldte juicer og smoothies”, ”Sundt hjerte” med flere også indgår.
Under Idas terminale sygdomsforløb oplever Kristian Ibler en eksistentiel krise. Han føler, at han har levet sit liv på en løgn og har forsømt det, der virkelig giver mening i livet. Det gælder især jagten på en skuespillerkarriere, der kollapser fuldstændigt, da Ida dør. Han står tilbage som enkemand og alenefar til to små børn uden et økonomisk eller personligt fundament og må balancere imellem en ekstrem trang til at leve livet på trods af sin sorg og en pligt til at holde fast i fortiden og være en støtte for børnene. Kristian Ibler skriver hudløst ærligt, ofte humoristisk, og udstiller sig selv som en mand, der til tider slet ikke forstår, hvordan hans liv fundamentalt set er ved ændre sig.
IMMUNOLGI 2. udgaveImmunologi er fagets autoritative standardværk, og nu foreligger det i denne gennemreviderede 2. udgave.Bogen dækker den basale immunologi og fokuserer på de immunologiske komponenter og mekanismer, der er særligt vigtige for sygdom. Til 2. udgaven er bogen opdateret med 6 nye kapitler, som adresserer immunologien i centrale organer, herunder centralnervesystemet, fordøjelseskanalen, luftvejene og huden, for at afdække og forstå årsag og patogenesen. Desuden er tilføjet kapitler om hukommelse, autoimmunitet og transfusionsimmunologi.Immunologi 2. udgave er fuldt pensumdækkende for faget immunologi ved landets medicinske fakulteter, men er også relevant for andre sundhedsfaglige grupper, såsom tandlæger, dyrlæger og sygeplejersker.Christian Kanstrup Holm er lektor, ph.d., cand.scient på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Vafler til morgenmad, frokost, aftensmad og dessert? Det er lettere, end man kan forestille sig. I dag kan man få vaffelforme til ovnen. Det gør vaffelbagning meget nemmere og med mindre rengøring og ventetid.Alle opskrifterne i denne bog er mælkefri og glutenfri.Gør det let for dig selv, når du er på en glutenfri og mælkefri diæt. Opskrifterne kan også laves uden æg.Velbekomme!Bogen indeholder 32 opskrifter på vafler med flotte farvefotos og nemme løsninger.
Der er tale om en opdateret gennemskrivning af den meget populære journalvejledningsbog for medicinstuderende og turnuslæger. Bogens emne er fortsat anamnese- og undersøgelsesteknik, og teksten dækker de kliniske færdigheder, der må kræves af en reservelæge på en bred intern medicinsk eller kirurgisk afdeling. Patientens fortælling - anamnesen eller sygehistorien - har en helt central placering som grundlag for god læge-patient-kommunikation og korrekt diagnose. Da den elektroniske patientjournal endnu ikke har medført radikale ændringer i journalføringen, tager denne bog fortsat udgangspunkt i den traditionelle papirjournal. Der er som noget nyt tilføjet kapitler om undersøgelse af børn og psykiatriske patienter, samt om skriftlig kommunikation mellem læger.
Patientinddragelse er blevet et politisk krav og ofte, men ikke altid et behov blandt nutidens patienter. For de sundhedsprofessionelle, som skal omsætte begrebet til klinisk praksis, er vejen til målet undertiden vanskelig. Som denne bog viser, er begrebet langt fra entydigt, og om det er til fordel for den enkelte patient kommer helt an på, om de tilbud patienten får, matcher dennes præferencer og kompetencer. Bogens kapitler belyser såvel de politiske motiver som de sundhedsprofessionelles og patienternes oplevelser med patientinddragelse, og det diskuteres, hvad der henholdsvis fremmer eller hæmmer mulighederne for inddragelse. De enkelte bidrag trækker på forfatternes egen forskning om patientinddragelse i somatiske og psykiatriske sammenhænge på hospitaler og i kommuner.
APD er en hyppigt overset lyttevanskelighed, der påvirker barnets og den unges læring, udvikling og trivsel. Denne bog giver viden om, hvordan APD kommer til udtryk, hvad der forårsager problemerne, og hvad man som forælder, pædagog, lærer eller anden professionel kan gøre for at støtte barnet og den unge med dårlige lyttefærdigheder.APD skyldes ikke nedsat hørelse, men at hjernen ikke formår at skelne lydene, zoome ind på relevant lyd, sortere lyde og skabe mening. Børn med APD har derfor ofte svært ved at forstå det talte sprog og kan have besvær med fx læse-stave-tilegnelsen.Når hjernen ikke lytter giver en teoretisk gennemgang af hørelsen og hjernens processering af lyd samt den viden, der findes om APD’ens karakter. Bogen indeholder casebeskrivelser, en praksisdel, der giver forslag til forbedringer af de fysiske rammer i læringsmiljøet, pædagogisk understøttende tiltag, viden om behandlingsmuligheder samt screeningsark, der kan anvendes til at vurdere om et barn har en indikation for APD.
Kompendium i kvalitetsudvikling - rammer og redskaber er tænkt som kvalitetsudviklerens ”kittelbog”. I tre letlæste kapitler giver kompendiet læseren en praktisk indføring i basale forbedringsvidenskabelige metoder med særligt fokus på forbedringsmodellen og statistisk kvalitetsudvikling.Bogens opbygningI kapitel 1 lærer læseren at anvende PDSA-metoden til at udvikle, afprøve og implementere forbedringsideer i praksis.Kapitel 2 introducerer seriediagrammet som et enkelt og effektivt redskab til at vise, at ændringerne medfører reelle forbedringer.Kapitel 3 giver gode råd om praktisk dataindsamling, -behandling og -analyse og viser, hvordan man med frit tilgængelige computerprogrammer kan lave sig enkle systemer til formålet.MålgruppeKompendiets målgruppe er studerende på sundhedsuddannelser samt klinikere og andre sundhedsprofessionelle, som ønsker at forbedre den faglige kvalitet af eget arbejde.Det repræsenterer dermed et tiltrængt supplement til den omfattende litteratur om kvalitetsledelse og -organisation i sundhedsvæsenet, som ofte forbigår de nødvendige lavpraktiske håndgreb til kvalitetsforbedring, som enhver sundhedsprofessionel har brug for at kunne.
Kronisk sygdom – gaven, der bliver ved med at giveOle Lystrup Iversen er en succesfuld erhvervsleder, en glad familiefar og en aktiv livsnyder, da han bliver ramt af parkinson i en alder af 44 år. Lægerne fortæller ham, at han er moderat til svært ramt. Men trods de dystre udsigter til et liv med en uhelbredelig sygdom insisterer Ole på at se sin sygdom som en ven og ikke som en fjende. I dag oplever Ole store fremskridt, og han er ikke i tvivl om, at det skyldes hans positive syn på sin sygdom og de 8 enkle, men vigtige livsråd, som han deler ud af i sin bog.Om forfatterenOle Lystrup Iversen (f. 1973) er født og opvokset i Aalborg. I dag bor han i Maribo med sin kone og to teenagedøtre. Han er uddannet farmaceut og er tidligere næstformand i Pharmadanmark. Ole Lystrup Iversen købte sit første apotek i 2013. Han ejer i dag fem apoteker på Lolland-Falster. Som 44-årig fik han konstateret parkinson – en sygdom, som efter eget udsagn har lært ham at tænke positivt og givet ham et bedre liv. Siden 2020 har Ole Lystrup Iversen holdt adskillige foredrag om sin positive indstilling til kronisk sygdom.
”Min videnskabelige nysgerrighed er i den grad pirret! Både min datter, flere andre familiemedlemmer og venner har prøvet det med gode resultater. Alle store nye opdagelser udfordrer vores menneskelige intellekt og skepsis. Metoden, som er beskrevet her, er en klar kandidat til en større videnskabelig undersøgelse. Det ville være fantastisk, hvis vi står over for et gennembrud i forståelsen af allergi – og samtidig en enkel og effektiv behandlingsmetode til at fjerne allergien.” Jan Utzon, Speciallæge i Samfunds- og Miljømedicin”Torben Frank Andersen og Ole Larsen har skrevet en meget udførlig bog om allergi, der i den grad inddrager et helhedsperspektiv, som allergibehandling har brug for. WHO har forudsagt, at 70 % af alle sygdomme i 2020 vil være stressrelaterede. Bogen illustrerer på udmærket vis sammenhængen mellem stress, allergi og sygdom. At allergi er psykosomatisk/en programmeringsfejl, er helt i tråd med, hvordan vi forstår hjernens tolkning af sensoriske inputs fra omgivelserne – og endnu et spændende perspektiv på chok/traume-behandling. Jeg hilser bogen velkommen og håber, at mange flere vil tage det forebyggende og helhedsorienterede perspektiv til sig.” Jesper Peter Rasmussen, Stressambassadøren og Københavns Gestalt Institut
En dysbiose er en overvægt af skadelige mikroorganismer, svampe og sygdomsfremkaldende bakterier, hvor svampe, bakterier eller parasitter har svært ved at indgå i det harmoniske fællesskab, der findes i kroppen. Det kan ødelægge tarmfloraen og forårsage inflammation, øget tarmgennemtrængelighed og medvirke til udviklingen at fødevareallergier, fødevareintolerancer og sensitivitet over for fødevarer.Bogen giver en god indsigt i, hvordan du kan bringe kroppen i balance, på et sprog, som er let at forstå med mange gode forklaringer og lækre opskrifter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.