Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Matthew Walker
    177,95 kr.

    Why We Sleep is a compelling and eye-opening book by Matthew Walker. Published in 2018 by Simon + Schuster Inc., this book delves into the fascinating world of sleep, exploring why it is so crucial to our wellbeing. As a renowned neuroscientist and sleep expert, Walker provides an in-depth look at the powerful effects of sleep on our health, brain, and life. The book is a mix of cutting-edge scientific research and practical advice, making it a must-read for anyone interested in understanding the importance of sleep and how to improve their own. It's a standout in its genre, providing not just information, but also solutions and strategies to help readers improve their sleep and, by extension, their lives. Why We Sleep is not just a book; it's a wake-up call about the power of sleep. Published by Simon + Schuster Inc., it's an essential read that has left a lasting impact on the genre.

  • - pårørendes liv med sygdommen frontotemporal demens
    af Ingrid Lauridsen & Charlotte Helsted
    287,95 kr.

    »Man mister Emma Gad!« Det er et af de første og mest synlige tegn på, at man lider af frontotemporal demens. Når hjernen visner er den første dansksprogede bog om pårørendes liv med ægtefæller eller forældre, der lider af frontotemporal demens.Denne demenstype (også kaldet frontallapsdemens) er især kendetegnet ved, at de ramte mister ’deres gode opdragelse’ og deres naturlige empati. De kan bl.a.:blive verbalt ubehagelige, hvor de kalder deres ægtefæller voldsomt grimme tingsmide tøjet i offentlighedenkomme med upassende, seksuelle tilbud til både fremmede, gamle venner eller egne børnbegynde at smårapse i butikkerne, når de er på indkøb.De første symptomer opstår som regel, når patienten er i 50’erne, men ofte tager det mange år, før diagnosen ligger klar. Det giver et yderligere pres på de pårørende, der kan mærke, at noget ikke er, som det plejer, mens læger og psykologer har svært ved at finde årsagen.Når hjernen visner indeholder historier fra 11 ægtefæller og seks børn om, hvad demensen har betydet for deres mand, kone, far eller mor og forholdet til dem.Bogen er en hjælp til andre pårørende, der har brug for at vide, at de ikke er alene, og den er en øjenåbner til læger, psykologer og andet sundhedspersonale, der her får en unik indsigt i, hvad man kæmper med som pårørende, og hvordan man bedst kan hjælpe som fagperson.Når hjernen visner er redigeret af Charlotte Helsted, enke efter en mand med frototemporal demens, og Ingrid Lauridsen, cand.psych. med speciale i gerontopsykologi.

  • - En selvbiografisk fortælling
    af Marie Brixtofte
    118,95 - 205,95 kr.

    Kun når det regner er en selvbiografisk fortælling om kærlighed. Både den, man kan få, og den, man aldrig helt fik. Det er også en fortælling om skam, svigt og håbefuldhed og om at være barn af en alkoholiker. Om at tie og holde på hemmeligheder for at beskytte sin fars renommé. Bogens forfatter, Marie Brixtofte, er den ældste af Peter Brixtoftes tre døtre. Hendes forældre blev skilt, da hun var tre år. Hun er primært opvokset i Farum.

  • af Per Hove Thomsen
    147,95 - 207,95 kr.

    Hvad er ADHD? Hvad sker der, når man har ADHD? Hvorfor får man ADHD? Hvordan stilles diagnosen? Hvordan foregår behandlingen? Hvad kan man selv gøre? Og hvordan kan man hjælpe, hvis man er forældre eller tæt på et menneske med ADHD?Kort & godt om ADHD henvender sig til dig, der har ADHD eller er tæt på et barn, ung eller voksen med ADHD og gerne vil have mere at vide om emnet, hvordan behandlingen foregår, og hvad man selv kan gøre. I bogen finder du kort og klar viden om ADHD, om symptomer, årsager og behandling, særlige forhold for børn, unge og voksne med ADHD, og om hvordan man kan forholde sig til ADHD i hverdagen. Bogen indeholder viden og råd om opmærksomhed, hyperaktivitet, impulsivitet og andre vanskeligheder som søvn- og spiseproblemer mv.Bogen er også relevant for lærere, pædagoger, behandlere, ledere og andre, der er i kontakt med mennesker med ADHD.Serien Kort & godt:Kort & godt-serien er en række bøger, der beskriver det vigtigste, man skal vide om forskellige emner inden for psykologi, sundhed og det gode liv. Bøgerne er skrevet af førende eksperter på området og formidler den vigtigste viden på feltet i et sprog, der er til at forstå. Kort & godt!

  • - Når stress skyldes mangel på mening
    af Helle Hedegaard Hein
    237,95 - 287,95 kr.

    Vi har en stigende stressepidemi, og alligevel bliver vi hovedløst ved med at gøre mere af det samme, som tydeligvis ikke virker. En af årsagerne til, at vi står med en epidemi uden kur, er, at vores forståelse af stress er forsimplet. Vi betragter stress som en uligevægtstilstand, der rammer den stressramte, og vi tror, at den rigtige behandling altid er at hjælpe den stressramte med at etablere ny ligevægt. Det fører alt for ofte til overfladisk symptombehandling.I stedet skal vi forstå, at stress er komplekst. Stress opstår ikke i den stressramte, men skyldes forhold i rammerne for arbejdet og mangel på mening i arbejdet. Det er her, behandlingen skal sættes ind. Hvis vi skal finde dybe løsninger på stress, må vi forstå, at mennesker er forskellige. De arbejdsopgaver, de løser, er forskellige. Den ramme, der understøtter én person, der skal løse én slags opgave, kan være stressfremkaldende for en anden person, der skal løse en anden slags opgave. Der findes ikke én slags stress, men flere former for stress. De har vidt forskellige årsager og kræver vidt forskellige løsninger. Det, der er en effektiv behandling af én slags stress, er en skadelig behandling af en anden slags stress.Med andre ord: Vi har brug for et helt nyt perspektiv på stress!Bogen introducerer stresscocktailmodellen, som er et opgør med både individperspektivet og ligevægtstanken inden for stressforståelsen. Cocktailmodellen består af tre ingredienser: Opgavens karakter, individets karakter og rammerne for opgaveløsningen. Afhængig af hvordan man mixer de tre ingredienser, kan resultatet være en meningsfuld cocktail eller en giftig stresscocktail. Bogen definerer fire stressformer: Burnout, Boreout, Moralsk stress og Eksistentiel stress. De udløses af forskellige giftige ingredienser i rammerne for opgaveløsningen, og det er også her, vi skal finde modgiften. Det er dét, der fører til dybe løsninger på stress og kan være en effektiv kur mod stressepidemien.Helle Hedegaard Hein (f. 1970)Cand.merc. og ph.d. Selvstændig forsker, konsulent, foredragsholder og forfatter. Førende forsker i motivation og mening i arbejdslivet og forsker derudover i ledelse, vidensarbejde, kreativitet, talentudvikling, stress mv. Udvikler egne teorier på baggrund af intensive feltstudier – har blandt andet udviklet arketypeteorien, som er en udbredt motivations- og ledelsesteori. Er bl.a. forfatter til bøgerne Motivation – motivationsteori og praktisk anvendelse; Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald; Når talent forpligter (sammen med Mads Davidsen) og Ledetråde – meningsskabende værdiledelse.

  • af Johanna Basford
    165,95 kr.

    From bestselling author Johanna Basford, a stunning new colouring book that invites artists to explore the great indoorsThrough her bestselling colouring books and distinctive illustrations, Johanna Basford's beautiful forests, ocean depths, and hidden magical kingdoms have enchanted millions of people around the world. In this newest work, Basford takes her audience indoors, inviting them to explore the wonders of the worlds within. Hidden within every illustration in Rooms of Wonder is a secret key and a locked door. Find the key, unlock the door and continue to the next room. Discover a busy craft studio, a wizard's workshop, a mouth-watering ice cream parlour and an opulent banquet hall. With hidden treasures, curious spaces and a few enchanted interiors, all you need to do is unlock the first door and begin your magical journey.

  • - Ti ting du selv kan gøre
    af Øyvind Torp
    207,95 - 247,95 kr.

    Sommer 2016 sidder lægen Øyvind Torp på sit kontor og kigger på sit eget MR-scanningsbillede. Udenfor døren venter hans patienter, men han kan ikke samle tankerne. Scanningsbilledet viser kræftsvulster. Lægen er med ét blevet patient. Overlevelsesinstinktet vågner: Findes der noget, han kan gøre for at forbedre sine chancer, når først kroppen er ramt?Efter flere operationer og undersøgelser, smerter og morfin vågner kroppen langsomt op til livet, og en vilje til at kæmpe sig tilbage vokser. Med udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser og forskning finder han en række små og store tiltag, som hver for sig og samlet kan være effektive mod kræft, udover den medicinske behandling, han modtager. Et år efter operationerne løber han over målstregen ved Berlin maraton. Der er glæde og lettelse i hvert eneste skridt.I bogen samler forfatteren disse tiltag i 10 praktiske tips og råd til dig, som ønsker at bidrage selv til at forsvare dig mod kræft, bremse sygdommen eller få bedre livskvalitet efter endt behandling.

  • af Christina Wex, Charlotte Jokumsen & Eva Poulsen
    167,95 - 217,95 kr.

    ADHD og ADD er opmærksomhedsforstyrrelser, der påvirker adskillige aspekter af livet, og som kan vise sig på forskellig vis med en myriade af symptomer. AD(H)D overses hyppigt hos kvinder, og målgruppen for denne bog er kvinder, der mistænker, at de kan have en opmærksomhedsforstyrrelse eller allerede lever med AD(H)D, samt deres pårørende og fagpersoner. Bogen beskriver, hvordan symptomerne på AD(H)D ændrer sig i takt med kroppens hormonelle svingninger, fx i puberteten, igennem menstruationscyklus, ved graviditet og i overgangsalderen. Bogen indeholder en grundig beskrivelse af symptomer, udredning og behandling, samt hvordan forstyrrelsen adskiller sig fra andre psykiatriske lidelser. I bogen fortæller en række kvinder om deres liv med AD(H)D, herunder udfordringer og glæder i en hverdag med uddannelse, arbejdsliv, parforhold og familieliv samt kampen for at nå frem til den rigtige diagnose.

  • af Lise Penter Madsen
    177,95 kr.

    Man anslår, at godt 87.000 personer har en demensdiagnose i Danmark i 2018. Hvert år får omtrent 7.700 personer stillet diagnosen, og det antages, at 400.000 mennesker er pårørende til en med demens.Med bogen Få det bedste ud af livet med demens vil Strandberg Publishing i tæt samarbejde med Nationalt Videnscenter for Demens repræsenteret ved professor dr.med. Steen Gregers Hasselbalch og neuropsykolog Laila Øksnebjerg øge viden om demens hos patienter og pårørende og give dokumenteret vejledning i, hvordan man får det bedste ud af livet med demens.Patienter og pårørende rammes hårdt, når demensdiagnosen stilles. Det er hverken muligt at stoppe eller helbrede sygdommen, og behandlingen består derfor af pleje, omsorg og stimulerende aktiviteter. Udfordringen er, især for de pårørende, at finde overskud til at sætte sig ind i sygdommen og de mulige tiltag for at øge livskvaliteten for patienten og pårørende.For at sikre at bogen henvender sig bedst muligt til patienter og pårørende, er skriveropgaven lagt i hænderne på videnskabsjournalist Lise Penter Madsen, som har erfaring med at formidle komplekst sundhedsvidenskabeligt stof til læsere, der ikke er fagfolk.

  • af Ross W. Greene
    267,95 kr.

    Der er stigende fokus på børn, der er urolige, hyperaktive eller på anden måde adfærdsvanskelige. De skaber uro i klasserne og har svært ved at håndtere moderne pædagogiske metoder med ´ansvar for egen læring´, gruppearbejde og projekter. Læ­rere, pædagoger og forældre står ofte magtesløse, da de ikke har brugbare pædagogiske redskaber til hverken at rumme disse børn inden for skolens normale rammer eller til at hjælpe dem til at løse deres problemer. Samtidigt er udgifterne til specialundervisning vokset, uden at det har haft nogen mærkbar effekt på problemet. På baggrund af mange års forskning og praktiske erfaringer har den amerikanske psykolog Ross W. Greene udviklet en ny og anderledes pæ­dagogisk metode til ikke alene at tackle, men også at hjælpe børn med adfærdsproblemer. Samarbejdsbaseret Problemløsning kalder Greene sin model, og grundantagelsen er, at børnenes adfærdsmæssige udfordringer skyldes, at de ikke mestrer en række kognitive færdigheder og sociale kom­petencer. Ved at kortlægge de manglende færdigheder og derefter målrettet lære børnene at mestre dem eller kompensere for dem, ændres disse børns adfærd i løbet af kort tid mærkbart i positiv retning. Ross W. Greene har tidligere skrevet bogen Det eksplosive barn, hvor Samarbejdsbaseret Problemløsning introduceres. Fortabt i skolen, er en videreudvikling af metoden, og alle eksempler og dialoger stammer fra hver­dagssituationer i skolen med de udfordrende børn. Bogen giver således både teoretisk viden og praktiske værktøjer at arbejde videre med. Hans metode anvendes med succes i USA på både almindelige skoler, specialskoler, institutioner og i ungdomsfængsler. "Det er befriende, at Ross W. Greene vil have os til at se på, hvilke kognitive færdigheder børnene mangler at lære, i stedet for at kata­logisere børn og putte dem i bestemte kas­ser. Der ligger en verden af respekt i Ross W. Greenes to grundholdninger – at børn gør det rigtige, hvis de kan, og at begge parter skal høres og tages alvorligt i en konflikt. Forfatteren viser os, hvordan vi med en kær­lig og empatisk tilgang til de udfordrende børn kan skabe helt anderledes, positive for­andringer. Det er en rigtig god bog."- Renée Toft Simonsen, psykolog, børnebogsfor­fatter og ambassadør for ADHD-foreningen "Fortabt i skolen giver en fremragende indføring i, hvordan vi når frem til aldrig mere at tænke på børn med adfærdsmæssige problemer som vores manipulerende, mobbende og kontrollerende modstandere. Den indeholder konkrete, brugbare værktøjer, og det er en bog, der er svær at slippe. Alle læsere ønskes en rigtig god rejse mod nye erkendelser af de kognitive færdigheder, som disse børn mangler at lære, og som kan være baggrunden for deres sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige udfordringer."- Karin Lykkegaard, skoleleder på Nordskovens friskole, hvor man arbejder med Samarbejds­baseret Problemløsning. "Bogen bør være bibel for alle, der arbej­der med børn med adfærdsproblemer. Der er bare så mange guldkorn i den. Jeg kan kun anbefale Fortabt i skolen."- Boye Baun, afdelingsleder ved Schuberts Min­de Skolehjem, et behandlingshjem for børn og unge med psykosociale og emotionelle vanskeligheder. "Vi kunne i hvert fald som minimum halvere antallet af børn, der ikke kan rummes i skolen” Torben Juel Sørensen, leder af Nyborg Heldagsskole. "En lærerig bog, der kan anbefales på det varmeste til alle lærere.” Anmeldelse af Jette Kantsø på folkeskolen.dk

  • af Rasmus Lund-Nielsen
    213,95 - 253,94 kr.

    Forebyggelse er bedre end behandling – det er de fleste enige om. Men med eksplosionen i antallet af danskere, der allerede er ramt af stress, er det mest presserende spørgsmål i forhold til stress efterhånden: Hvad gør man, når man har fået stress? Hvordan bør medarbejder og arbejdsplads reagere for at bremse stressens negative påvirkning og få den stressramte medarbejder ordentligt tilbage igen – og siden forbygge, at medarbejderen får tilbagefald? TILBAGE EFTER STRESS bygger på lige dele forskning og erfaring med at coache stresssygemeldte. Den fortæller, hvorfor man bliver stresset, hvad der sker i kroppen, hvordan man kommer sig efter stress, og hvad man kan gøre for at forebygge stress. Den giver konkrete anvisninger på, hvordan man handler på det, der stresser en, opbygger sine ressourcer og i samarbejde med sin leder og arbejdsplads kommer godt tilbage til arbejdslivet igen uden tilbagefald. Bogen henvender sig til alle, der vil vide mere om, hvordan man overvinder og håndterer stress i arbejdslivet. Det gælder uanset, om man står midt i en stresssygemelding, er tilbage på arbejdet igen, eller leder henholdsvis arbejder sammen med stresssygemeldte medarbejdere. Om forfatteren: Rasmus Lund-Nielsen er erhvervspsykolog og klinisk psykolog og har i en årrække arbejdet som konsulent, terapeut og foredragsholder i forskellige sammenhænge, særligt med fokus på stressforebyggelse, ledelse og psykisk arbejdsmiljø.

  • - 102 ideer med masser af jordforbindelse
    af Lisa Grue & Denis Sytmen
    205,95 kr.

    Træk i overtøjet, og lad bekymringerne blive hjemme. Naturen er derude og klar til at passe på os.Sæson for sæson viser kunstnerparret Lisa Grue og Denis Sytmen, hvordan vi kan nyde, feste og bruge naturen som en forunderlig ven. Krop og sind falder til ro og lader op, når vi er i naturen og væk fra skærme og den høje puls. Det har Lisa & Denis oplevet, det samme siger forskningen.Luk naturen ind hele året er en smuk guide med 102 enkle ideer til samvær med familie og venner – også om vinteren, hvor naturen stadig er der, men bare ser anderledes ud.

  • - Historien om, hvordan Anton lærte at tæmme tigeren i maven.
    af Camilla Grann & Claus Riis
    157,95 kr.

    Anton Tigertæmmer er en sjov, lærerig og tankevækkende historie om, hvordan Anton lærer at tæmme den tiger, han har inde i maven, så den nøjes med at knurre lidt, når han bliver vred eller bange.Anton synes, det er svært at have en tiger i maven, for de andre børn bliver bange. Men andre gange er han glad for tigeren, Den kan hjælpe ham til at sige stop, når nogen gør noget, Anton virkelig ikke kan lide. Men det ville være bedre, hvis den ikke var så voldsom og skræmmende.Skrevet med respekt for barnet"Historien er skrevet med respekt for barnet, og gør det tydeligt, at vrede er en naturlig følelse, som altså ikke skal udryddes fuldstændig. Men som skal tæmmes lidt, så banet kan begå sig i sociale sammenhænge uden at skræmme sine venner".(Anmeldelse i Lektørudtalelse til bibliotekerne.)Psykologisk metodeBogen indgår i en serie børnebøger, hvor der bliver talt om et problem, som barnet bøvler med, på en legende måde, så problemet bliver til noget eller nogen, der er uden for barnet og ikke inden i barnet selv. Der giver barnet en lettere tilgang til at lære at mestre noget svært og samtidig blive mindre tynget af problemet.Metoden, der kaldes eksternalisering, forklares bagest i bogen på en måde, så forældre og andre kan anvende den på andre af de problemer og tanker, mange børn bøvler med.

  • - En guide til familie, venner og professionelle
    af Jude Welton
    147,95 kr.

    I denne bog kan du møde Adam – en dreng med Aspergers syndrom, der fortæller om sig selv og sin hverdag set fra hans perspektiv. Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man har Aspergers syndrom. Adam beskriver bl.a.: • hvad Aspergers syndrom er, og hvordan det føles• hvad han har svært ved, som for eksempel ’social forståelse’, høje lyde eller uventede ændringer• sine særlige interesser• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe et barn med Aspergers syndrom til at klare udfordringerne hjemme og i skolen.Denne flot illustrerede bog er en ideel introduktion til Aspergers syndrom til børn og unge i alderen syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn med Aspergers syndrom. Bogen kan også bruges som et godt udgangspunkt for en diskussion i klassen.

  • - En vejledning for klienter og behandlere
    af Esben Hougaard m. fl.
    267,95 kr.

    Kognitiv behandling af panikangst og socialfobi giver på en klar og enkel måde svar på generelle spørgsmål om, hvad angst er, hvordan den viser sig, hvorfor den opstår, samt hvordan den kan behandles og sætter fokus på de to angstlidelser, som flest søger behandling for - panikangst og socialfobi.Bogen byder på en grundig gennemgang af de kognitive behandlingsmetoder - metoder, som arbejder med at opspore, undersøge og bekæmpe de negative tankemønstre, der udløser og fastholder angsten. Bogen indeholder også konkrete eksempler, skemaer og træningsøvelser, som kan være en hjælp både for dem, der selv prøver at komme angsten til livs og for dem, der modtager kognitiv terapi for deres angstlidelse.Esben Hougaard er forfatter til bogen, men en række personer har bidraget i kraft af samarbejdet ved Klinik for Angst- og Tvangslidelser ved Psykiatrisk Hospital i Aarhus. Det drejer sig om bl.a. Nicole Rosenberg, Mikkel Arendt, Birgit Bennedsen, Signe Jensen og Charlotte Juul Sørensen.Denne bog er en ændret og videreudviklet udgave af bogen Kognitiv behandling af angst og panik fra 1997.

  • af Yung Pueblo
    162,95 kr.

  • - Om psykisk vold i parforholdet
    af Christina Copty
    138,95 - 227,95 kr.

    Oplever du, at du og din partner har vidt forskellige oplevelser af, hvordan virkeligheden i parforholdet ser ud? Fordrejer din partner sandheden, og vil han eller hun kontrollere dig og have magten i forholdet? Så er dit parforhold måske præget af psykisk vold.Psykisk vold udøves af mennesker, der føler sig berettigede til at handle uden hensyntagen til deres nærmeste og behandle dem som objekter, som de kan skalte og valte med. De formår ikke at indgå i en jævnbyrdig og respektfuld relation og forventer, at det udelukkende er deres behov, der skal respekteres og tilgodeses - og det har store konsekvenser for den, der er udsat for det.Denne bog gennemgår den psykisk voldelige persons karaktertræk, de typiske former for psykisk vold og de destruktive dynamikker, der udspiller sig i et parforhold præget af psykisk vold. Den beskriver, hvilke konsekvenser psykisk vold har for offeret og for eventuelle børn. Den giver gode råd til at håndtere den vold, som man selv eller ens børn bliver udsat for, og den giver en håndsrækning til at bryde fri af det destruktive parforhold og til tiden efter et brud.Bogen runder af med et appendix til familie og venner, så de kan yde relevant støtte og få en basal forståelse for det, som voldsofferet har været igennem.Til alle, der gerne vil blive klogere på, om man er i et psykisk voldeligt parforhold og på, hvad man kan gøre for at slippe fri af det.

  • - en coronakrønike
    af Carsten Jensen
    97,95 - 167,95 kr.

    En måned før coronaen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede han sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.

  • - Hvad forskningen viser om, hvorfor du bliver afhængig, og hvordan du holder op med at være det
    af Jakob Linnet
    118,95 - 207,95 kr.

    Afhængighed kan antage mange former. Bogen Din hjerne snyder dig tager dig med ind i afhængighedens maskinrum, hvor du får at se, hvad der udløser så kraftig en trang til at spille om penge, overspise, drikke, game og meget andet, at du kan blive afhængig.Psykolog Jakob Linnet præsenterer dig for ny forskning, der viser, hvordan din hjerne snyder dig til afhængighed. Bogen afslører, at det er forventningen om f.eks. at drikke, spille eller spise, der gør dig afhængig. Forventningen om et stykke kage fra bageren udløser dopamin i hjernen og driver tvangsoverspiseren til at spise endnu mere - på trods af de negative konsekvenser. Det er altså ikke kagen hos bageren, men “kagen i hjernen”, der fastholder overspiseren i afhængighed.I Din hjerne snyder dig gør Jakob Linnet dig klogere på afhængighedens basale mekanismer. Derudover viser bogen, hvordan du slipper ud af afhængigheden ved at benytte dig af en række simple psykologiske redskaber. 

  • - 11 mødre fortæller om at have børn med autisme
    af Dorthe Stieper
    247,95 kr.

    11 mødre til børn med autisme fortæller åbenhjertigt om, hvordan det er at have børn, der er anderledes.Det er beretninger om at være sit barns oversætter og faste holdepunkt i verden, om at kæmpe for den rette hjælp til sit barn, om bekymringer og udfordringer på hjemmefronten, om skyld og skam, sorg og tab og om at betale kærlighedens pris – men også historier om små sejre i hverdagen, om at glæde sig over sit barn og finde sig til rette i livet, som det nu former sig.Beretningerne kan vække genkendelse hos andre mødre til børn med autisme, ligesom de kan give fagfolk og pårørende større forståelse for, hvem disse mødre er, og hvorfor de handler, som de gør."En glimrende bog til indsigt i og med forståelse for de mange forskelligartede udfordringer mødre til autisme står med. Barsk, rørende og tankevækkende - en vigtig udgivelse." Lektørudtalelse, DBC"Bogen anbefales varmt – til fagprofessionelle, der gerne vil blive dygtigere til deres arbejde, og til mødre, som finder styrke ved tanken om ikke ’at være alene i’ det." Hanne Gullestrup på Pårørende i Danmarks hjemmeside: paaroer.dk"Bogen lader en række modige mødre på en sand og levende måde beskrive, hvor vigtig kampen er for at blive forstået som sit barns talerør, advokat, støtte, ven og en af de primære personer, som skal ruste barnet til at klare sig i livet ... Allermest handler bogen om kunsten at elske som mor – uforbeholdent, råt, tilgivende – og at forsøge at elske sig selv som mor." Kirsten Callesen, psykolog og leder af Psykologisk Ressource Center

  • - Om hjælp til sorgramte børn og unge
    af Atle Dyregrov & Mai-Britt Guldin
    231,95 kr.

    Hvert år er 6000 børn og unge under 18 udsat for at miste en forælder, en bror eller en søster. Og mange af dem oplever, at venner, skolekammerater og voksne i deres omgivelser undgår at tale med dem om deres sorg og tab.Jeg vil gerne tale om min sorg er en opfordring til at bryde tavsheden. Ud over at beskrive, hvad sorg er, og hvilke udtryk sorgen ofte får, præsenterer bogen viden om, hvordan institutioner som skoler og hospitaler kan opbygge et beredskab, så de ved, hvordan de kan tale med børn og unge i forbindelse med sygdom, ulykke og dødsfald. Bogen indeholder eksempler på, hvordan sådanne samtaler kan forløbe, og den giver retningslinjer for, hvornår sorgen bliver så kompliceret, at børnene og de unge har brug for egentlig terapeutisk behandling.Jeg vil gerne tale om min sorg er skrevet til professionelle, der er i kontakt med sørgende børn og unge, men den kan læses af alle voksne. For en væsentlig pointe er, at vi alle kan hjælpe, hvis vi har modet til at møde barnet eller den unge i sorgen og tale med dem.Bogen er skrevet af Mai-Britt Guldin, Atle Dyregrov & Kari Dyregrov, Preben Engelbrekt (Børn, Unge & Sorg, Det Nationale Sorgcenter), Per Bøge & Martin Lytje (OmSorg, Kræftens Bekæmpelse), Ditte Bruun Eriksen, Kristine Halling Kehlet & Gitte Frydendal Stark (Center for Patientstøtte, RegionH) samt Ingelise Nordenhof.

  • - Krop, mad og følelser hænger sammen!
    af Diane Jasmin
    227,95 - 622,95 kr.

    Bogen er en brugsbog til den som lider af bulimi eller tvangsoverspisning. Den er tænkt som en "hjælp til selvhjælp", og som et redskab der kan anvendes, uanset hvor i sin proces man befinder sig. På levende og inspirerende vis, tages læseren med på en rejse ind i sig selv. En rejse, hvor det bliver muligt at forstå og forløse de bagvedliggende årsager til sit misbrug af mad. Bogen kommer omkring følelsesmæssige, kropslige og hormonelle aspekter af det at have en spiseforstyrrelse. Alle understøttes de af konkrete øvelser og redskaber. Desuden inddrager forfatteren sine egne erfaringer med både bulimi og tvangsoverspisning (BED). Bl.a. med det formål, at give læseren mulighed for at spejle sine erfaringer og derigennem opnå en større forståelse af sig selv. Bogen er en guide og en kærlig rejsekammerat. Brug den som inspiration til at gå på opdagelse i dig selv. Du vil opdage, at kroppen er vejen, at når først du slutter fred med din krop, kan roen indfinde sig og forandringen ske!

  • - En guide til familie, venner og professionelle
    af Jude Welton
    147,95 kr.

    I denne bog kan du møde Tom – en dreng, der har autisme. Tom fortæller om sit liv med autisme set med hans øjne. Bogen kan hjælpe børn og voksne til bedre at forstå de udfordringer, der følger, når man har autisme.Tom beskriver bl.a.:• sin følsomhed over for sanseindtryk som lyde, syn, berøring, smagog lugte• hvad det vil sige at være ’socialt blind’• hvordan faste rutiner og gentagelser kan gøre hans verden mindre forvirrende• hvordan kammerater, forældre, lærere og pædagoger kan hjælpe ham med de udfordringer, der følger med at have autisme.Denne flot illustrerede bog er en ideel introduktion til autisme til børn og unge i alderen syv år og opefter samt til forældre, venner, lærere og andre fagfolk, der arbejder med børn med autisme. Bogen kan også bruges som udgangspunkt for en diskussion i klassen."Jo tydeligere børn med autisme er for andre, desto bedre bliver de forstået. Og jo tydeligere børn med autisme er for sig selv, jo bedre kan børn med autisme forstå andre. Begge dele kan denne bog hjælpe med til".– Anne Vibeke Fleischer, neuropsykolog

  • af Alain De Botton
    165,95 kr.

    The essential guide to mental health from the bestselling author of THE SCHOOL OF LIFE. De Botton follows the arc from mental crisis and collapse to convalescence and recovery. Written with kindness, knowledge and sympathy, it is both a practical guide and a source of consolation and companionship in what might be our most anguished moments.

  • af Jessica Baum
    105,95 kr.

  • - Søvnplejerskens putteritualer til dit 0-3 årige barn
    af Sine Ditlev Bihlet
    72,95 - 237,95 kr.

    Drømmer du om, at dit lille barn får en god og tryg søvnrytme, som hele familien trives med?Med 'Tryg søvn - Søvnplejerskens putteritualer til dit 0-3 årige barn' får du al den indsigt og praktiske hjælp, du har brug for. Med trygheden og tilknytningen for øje giver Danmarks førende søvnekspert dig en veldokumenteret og veloplagt guide til dit barns søvn samt værktøjer til at håndtere den. Med udgangspunkt i Søvnplejerskens putteritualer kan du hente inspiration i en række konkrete, guidende eksempler, der viser, hvordan du kan lave et forudsigeligt og trygt ritual for dit barn. Du kan hente hjælp med udgangspunkt i dit barns alder, eller du kan få vejledning i forhold til en udfordring, som du ønsker hjælp til at håndtere nu og her. Det kan være at vænne dit barn af med at få mælk om natten, at lære det at falde i søvn i barnevognen, at mindske antallet af opvågninger el. lign. Søvnplejersken giver dig en kærlig håndsrækning, der trækker på årelang, praktisk erfaring med børns søvn og den nyeste viden på området. Bogen lander som et tiltrængt, opdateret bud på, hvordan du kan putte på en tryg og kærlig måde, der altid holder dit barn tæt.

  • - Hvad chokolade lærte mig om livet
    af Signe Nordstrand
    137,95 - 157,95 kr.

    De sociale medier er overalt, og vi er altid kun et klik væk fra at få fortalt, hvor dejligt alle andre ser ud til at have det. Vi ser deres træning, deres kost og deres sociale samvær, og vi bliver mindet om, hvor flade maver undertøjsmodellerne har. Samtidig bugner vores nyhedsfeed med træningsprogrammer til at stramme kroppen op, og ugebladene råber højt om den sidste nye slankekur, hvor man kan tabe tre kilo på tre dage (ja, hvem ønsker ikke det?). Sagt med andre ord: Hvis vi ikke allerede har det tilstrækkeligt dårligt med os selv, vores krop og vores liv, er der alle muligheder for at få det! Men hvis man har brugt det meste af sit voksne liv på at jagte selvværdet gennem den flade mave, de faste baller eller de tynde lår, og det stadig ikke er lykkedes ... så er det måske på tide at prøve noget andet? I En overspisers bekendelser deler forfatteren sine egne erfaringer med alt fra slankekure, slikfælder og overspisninger til strækmærker og ugentlige menstruationer. Med udgangspunkt i sin egen livsverden sætter hun maden, kroppen og vores plads i verden i relief og kommer med indspark og betragtninger til et liv med mere glæde og mindre madstress. Bogen behandler med kyndig, kærlig og humoristisk hånd en række emner, der alle på sin vis har en relation til spiseforstyrrelsen og det forbandede selvværd, som alt for mange kæmper med i det daglige. Hele kroppen – fra det ydre til det indre og fra top til tå – kommer i fokus, bliver vendt og sættes i relation til vores forståelse af os selv og til den rodede, magiske, smukke og besværlige størrelse, vi kalder livet. Om forfatteren Signe Nordstrand (født 1983) er cand.mag. i dansk, såkaldt singlemor til en datter på otte – og så har hun i øvrigt haft en spiseforstyrrelse. Fra hun var 18, til hun var 28, kæmpede hun en daglig kamp med overspisninger, bulimi, selvskade, lavt selvværd og selvhad. Da hun var 27 år, begyndte hun i behandling på Rigshospitalet og påbegyndte sin lange rejse ind i sjælen og ud af spiseforstyrrelsen. Men det var først, da hun i 2017 stod frem og begyndte at tale åbent om sine erfaringer og sine kampe med maden, kroppen og især overspisningerne, at hun for alvor begyndte at forstå værdien af at tale højt om tingene – både for at vende skammen ryggen og for at hjælpe andre med de samme vanskeligheder. Denne værdi har fulgt hende siden, og gennem sin blog og sin Instagram-profil – og nu gennem sin forfatterdebut, En overspisers bekendelser, vælger hun at tale frem for at tie.

  • af Mark Hyman
    165,95 kr.

    Young Forever is a captivating novel penned by the talented Mark Hyman. Published in 2023 by Hodder and Stoughton Ltd., this book is a must-read for those who appreciate engrossing narratives. The genre of the book is a well-kept secret, promising to surprise readers with its unique blend of suspense, drama, and intrigue. Young Forever takes you on an unforgettable journey, making it a standout addition to your book collection. The author, Mark Hyman, is known for his compelling storytelling that leaves readers wanting more. Published by Hodder and Stoughton Ltd., a renowned publisher, the book promises high-quality content that will engage and entertain readers from start to finish. Dive into the world of Young Forever and experience the magic of Mark Hyman's writing.

  • - en vejledning om ekstrem kravundgåelse til forældre og fagfolk
    af Margaret Duncan, Zara Healy, Ruth Fidler & mfl.
    287,95 kr.

    PDA – ekstrem kravundgåelse er en profil på autismespektret. Men børn med PDA reagerer ikke som andre børn med autisme. Hvor sidstnævnte har brug for rutiner og faste regler, vil børn med PDA opleve angst og kontroltab, hvis de bliver stillet over for krav. Derfor oplevelse de ofte som uopdragne og svære at omgås af både jævnaldrende og voksne. I virkeligheden kæmper børnene med angst og stress, og dagligdagens normale gøremål kan virke ganske uoverkommelige.En børnepsykolog og en lærer med speciale i PDA samt to mødre til børn med PDA fortæller i bogen her, hvordan man som forælder og fagperson kan hjælpe og støtte barnet og dermed trin for trin afhjælpe kravundgåelsen hos barnet.Bogen beskriver både de teoretiske overvejelser bag profilen, og den kommer med en lang række praktiske anvisninger og strategier til forældre, lærere, pædagoger, psykologer og psykiatere.

  • - en dagbog om selvskade og selvmord
    af Katrine Lund
    287,95 kr.

    »Man kan aldrig tale for meget om selvmord. Jo mere vi tør tale om det, desto bedre kan vi hjælpe, men også forebygge«, siger de hos Dansk Forskningsinstitut for Selvmordsforebyggelse.Englespor er en fortælling om Katrine Lund, en ung pige med et skrøbeligt sind. Hun kæmper med psykisk sårbarhed, med lavt selvværd, med selvskade og selvmordstanker. Bogen er et udvalg af Katrines dagbøger gennem ni år.Katrine får hjælp undervejs. Men hun har svært ved at lukke familie, venner og behandlere ind bag facaden, dér hvor det gør ondt. Hun mister fodfæstet igen og igen, og det bliver ikke lettere, da hun indleder et årelangt forhold til sin efterskolelærer. Som 23-årig tager hun sit eget liv.Englespor henvender sig til andre unge, der går med selvmordstanker – og som forhåbentlig gennem Katrines historie og udfordringer opdager, at selvmord aldrig er en del af løsningen. Bogen henvender sig også til efterladte efter selvmord samt psykologer, læger, pædagoger og andre, der ønsker at forstå de tanker og vanskeligheder, som en selvmordstruet kæmper med.Katrines mor Susanne Bertram har skrevet bogens forord. Psykolog Janne Østergaard Hagelquist fra Center for Mentalisering bidrager med et fagligt forord om unges udvikling i puberteten og om, hvad der er på spil for selvmordstruede.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.