Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Girls just wanna have funds er en inspirerende bog skrevet af Female Invest. Denne bog, udgivet i 2023, er en uundværlig guide for enhver kvinde, der ønsker at tage kontrol over sin økonomi. Bogen er skrevet i et letforståeligt sprog og indeholder en række praktiske råd om, hvordan man kan investere klogt og opnå økonomisk uafhængighed. Genren er personlig finansiering, og den henvender sig til læsere, der er interesseret i at lære mere om investering og økonomisk planlægning. Bogen er udgivet af Lindhardt og Ringhof, en af de mest respekterede forlag i Danmark. Så hvis du er klar til at tage dit første skridt mod økonomisk frihed, er 'Girls just wanna have funds' den perfekte bog for dig.
Det er okay at føle er en bog om angst i tegninger. Ofte er angsten svær at beskrive, men tegningerne kan faktisk sætte ord på, hvordan du har det. Simone Thorup Eriksen er tegner og forfatter. Hun har lidt af angst, siden hun var helt lille, men uden at vide det. Først da Simone som voksen og efter at være blevet mor begyndte til psykolog, fik hun diagnosen angst og dermed forståelsen for sit eget sind. Simone er ikke ekspert i angst, men hun er ekspert i at være angst. Her i bogen tegner hun sig igennem den og skildrer hverdagen, der kan føles uoverskuelig, men også med en tro på, at alt bliver ok. For det er okay at føle. Simone Thorup Eriksen står bag flere bestsellere og er den ene halvdel af det populære KAGETID.DK, der bl.a. stod bag sidste års megasucces Byg din egen flødebolle.
Tramp nye stier En coach og en hjerneforsker giver dig i denne bog recepten på, hvordan dit nytårsforsæt i år skal lykkedes: Det handler om at trampe nye stier i din hjerne! Vaner udgør motorveje i hjernen. I stedet for at forsøge at slette de veje, vi vil af med, skal vi gå efter at opdyrke nye forbindelser. Det første er nemlig umuligt, mens det andet er let. Du skal trampe en ny sti og lade de gamle stier gro til stille og roligt, når de ikke er nyttige længere.Du skal også opbygge evnen til at lære af dine succesfulde vaneændringer, af strukturen i dine gode vaner. Og så skal du i øvrigt vælge en metode, hvor du dels tager små skridt (for så bliver hjernen medspiller), dels hjælper dig med at fastholde proportionerne i din forandring. Hvorfor skal man lære sig selvcoaching?Forfatterne Anette Prehn og Kjeld Fredens har tre gode grunde til at lære selvcoaching: Du er sammen med dig selv hele tiden! Hører du til blandt flertallet – der har en benhård indre kritiker – vil det gøre en stor forskel at coache dig selv konstruktivt. Selv hvis du samarbejder med en coach omkring forandring i dit liv, og f.eks. har en times session hver 14. dag, har du stadig 335 timer alene i samme tidsrum. Her står og falder din succes med din evne til at være din egen bedste motivator og selvregulator. Stadigt flere oplever forventning om selvledelse i deres arbejde: At kunne planlægge, gennemføre og udvikle arbejdet selvstændigt – med virksomhedens mål og værdier for øje. Hvad enten du er en selvledende medarbejder, i en satellitfunktion, selvstændig eller leder et sted, hvor det er ”koldt på toppen”, er bogen her for digForfatterne giver ikke ”hurtige fix” til forandring. De giver i stedet indsigt i hjernens spilleregler, så læseren kan tage højde for dem og tænke dem ind i sine kreative strategier. Man starter med at læse bogen og lave de enkle, kraftfulde øvelser.
‘Casper’ tager læseren med om bag facaden på en af Danmarks største komikere og entertainere. Martin Kungstad har fået lov til at dykke ned i intime og personlige dagbøger og har talt med Casper Christensens nærmeste. I fællesskab har de to igennem en 3-årig lang skriveproces forsøgt at finde frem til essensen af manden bag komikeren Casper Christensen. Den særlige selvbiografi holder intet tilbage og viser både de gode og dårlige stunder frem og skildrer på ærlig vis et menneske, hvis liv har været præget af en turbulent karriere, drukture og uheld i kærlighed. Det er heldigvis også en skildring af et menneske, som i dag har fundet kærligheden igen, har lagt sit liv om til det bedre og forsøger som os alle at agerer i alle sine menneskelige roller; som far, som ægtemand, som ven og som samarbejdspartner. I den forbindelse tages læseren også med på den bølge af succes, som Klovn red på dengang, men også hvad den gjorde med mennesket bag succesen.Biografen er unik i sin form, hvor Casper Christensen fungerer som både fortæller og karakter i sin egen fortælling. Undervejs tages vi med på en rejse, der skal vise sig at afsløre sider af Caspers liv, som han ikke selv kendte til. Han får med bogen lov at holde et spejl op over sin egen tilværelse - og han kan ikke lide, hvad han ser. Han beskriver dog, at han aldrig ville have været denne oplevelse foruden. At skrive bogen har været en livsændrende proces for Casper, der i dag har lagt sit liv fuldstændig om. På den måde bliver bogen en fortælling om, hvordan det aldrig er for sent at stoppe op og overveje den vej, som man har valgt i livet, og at det aldrig er for sent at ændre kurs.
"Forskere har opdaget en revolutionerende ny behandling, som giver dig et længere liv. Den forbedrer din hukommelse, gør dig mere attraktiv. Den holder dig slank og dæmper din spisetrang. Den beskytter dig mod cancer og demens. Den gør dig mere modstandsdygtig over for forkølelse og influenza. Den nedsætter din risiko for hjerteanfald, for ikke at tale om diabetes. Du vil sågar føle dig gladere, mindre nedtrykt og mindre angst. Interesseret?" (citat fra bogen) Indtil for ganske nylig havde videnskaben ingen svar på spørgsmålet om, hvorfor vi sover, hvad søvnen betyder for os, eller hvorfor det er så fatalt for vores helbred ikke at få søvn. Men en eksplosion af videnskabelige opdagelser i de sidste 20 år har kastet nyt lys over dette fundamentale fænomen i vores liv. Matthew Walker, førende neurolog og søvnekspert, giver os en ny forståelse af den vitale betydning, søvn og drømme har. Pressen skriver: »I sin nye bog giver Matthew Walker læserne os en opdateret forståelse af den vitale betydning, søvn og drømme har... Ifølge forfatteren, der er en førende britisk neurolog og søvnekspert, forbedrer en god og sund søvn menneskers hukommelse og koncentrationsevne. Den beskytter mod cancer, demens og diabetes samt gør én mere modstandsdygtig over for forkølelse og influenza.« – Tidsskriftet Epsilon »Jeg synes, at det er en fantastisk bog, som alle skal læse, så jeg har svært ved at finde svagheder ved bogen. Hvis jeg skal finde på noget må det være, at jeg savner endnu flere konkrete tips og strategier til at forbedre søvnen.« – P – Psykologernes Fagmagasin
SÆT DIG SELV FRI er en bog til dig, der gerne vil om bag facaden og på et dybere plan forstå, hvorfor du er, som du er, og gør, som du gør.“Meget personlig udvikling har i de senere år handlet om at blive et sødere og mere positivt menneske. Om at transcendere det negative og få det grimme til at gå væk. Fokus har været på at blive et bedre menneske. Jeg er optaget af, hvordan du bliver et mere ærligt menneske.” – Pernille MelstedSÆT DIG SELV FRI er en praktisk guide til moderne skyggearbejde. Gennem 13 genveje og over 50 øvelser og refleksioner lærer du dig selv bedre at kende ved at kigge nærmere på:• Hvem du dømmer eller bliver provokeret af.• Hvad du lukker øjnene for.• Hvad du skammer dig over.• Hvad du holder hemmeligt over for andre.• Hvad du fornægter i dit liv.• Hvem du er misundelig på.• Hvad andre mener om dig.• Hvem du er, når du slipper kontrollen.• Hvem du beundrer.• Hvem du forelsker dig i.• Hvem dine idoler og forbilleder er.• Hvad du dagdrømmer og fantaserer om.• Hvilket andet liv du kunne leve.SÆT DIG SELV FRI er en invitation til at generobre de sider af dig selv – og de drømme, lyster og længsler – der før har været forbudt område. Det er en invitation til at stå ved hele dig selv, uden skam eller selvbedrag. Til at turde leve et mere ærligt og autentisk liv.Pernille Melsted (f. 1972) er uddannet Integrative Coach fra The Ford Institute for Transformational Training i USA og har haft et mangeårigt professionelt samarbejde med den amerikanske forfatter og skyggeekspert Debbie Ford. Pernille har tidligere skrevet bl.a. bestselleren Find din passion på 4 uger (2006).OBS: Inden du køber denne bog som e-bog, skal du være opmærksom på, at den indeholder en række ”skriv selv”-spørgsmål. Vi anbefaler dig derfor, at du benytter dig af enten en separat notesblok eller din e-læsers indbyggede notefunktion.
FÅ JA NÅR DU FORHANDLER præsenterer en simpel, universelt anvendelig metode til at gennemføre såvel forhandlinger om private, personlige konflikter som forhandlinger i embeds medfør – med godt resultat uden brug af mindre pæne metoder.FÅ JA NÅR DU FORHANDLER fremlægger en gennemprøvet, præcis og veltilrettelagt forhandlingsstrategi. Ved at følge bogens anvisninger bliver du i stand til at nå forhandlingsresultater, der er til fordel for begge parter og dermed et godt grundlag for fremtidige relationer til forhandlingspartneren. Bogens strategi kan anvendes med succes i alle slags forhandlinger, fra familiestridigheder til internationale overenskomster.FÅ JA NÅR DU FORHANDLER fortæller, hvordan du bærer dig ad med at holde personen og problemet adskilt, fokusere på interesser, ikke på standpunkter – og etablere præcise mål ved forhandlingernes start. Hvordan du samarbejder om at finde frem til gensidigt fordelagtige forslag og forhandler med modstandere, der er stærkere, som ikke følger spillereglerne eller bruger beskidte tricks.FÅ JA NÅR DU FORHANDLER hviler på videnskabelige undersøgelser i forbindelse med The Harvard Negotiation Project. Bogen repræsenterer en milepæl i forhandlingsteknikkens udvikling og giver dig et værktøj i hænde, som kan gøre dine forhandlinger mere resultatrige.
Du er helt speciel ♥‘Du er helt speciel’ er en kærlighedserklæring til et helt specielt barn i dit liv. På første side i bogen har du mulighed for at skrive navnet på det barn, som bogen er til. Ligesom du har mulighed for at skrive dit navn, så barnet aldrig glemmer, at ‘Du er helt speciel’ var fra dig.Forfatteren skriver i sit forord: “Ord er magtfulde - de skaber følelser, og i sidste ende er de med til at påvirke dit barns selvbillede, selvværd og handlinger.”Fokus: Bogens fokus er at fortælle barnet, at det er elsket og helt specielt. Forfatteren har bevidst valgt at fylde bogen med positive ord og budskaber, der giver barnets underbevidsthed en følelse af veltilpashed og accept. Det er en stærk måde at opbygge barnets selvbillede og selvværd på.Budskab: Bogen er tiltænkt som et fundament at se verden ud fra. Et fundament på 10 små fortællinger (på vers), der hver især har noget ganske særligt at fortælle. Indsigter, barnet kan tage med på sin vej gennem livet.Du er elsketDer findes kun én som digTro på dig selvFind noget som du elsker at laveSammenlign ikke dig selv med andreTænk positive tankerEt stille sted i digDrømme går i opfyldelseVerden er et godt stedHver dag er noget særligt"’Du er helt speciel’ er en vigtig bog. Måske den vigtigste i verden lige nu."Udtaler Sarah Zobel, cand. psych. og bestsellerforfatter i sit forord.Målgruppe: 0+Bogen kan læses for og af børn og voksne i alle aldre. Når du læser bogen sammen med det lille barn, handler det om at skabe en stund til nærvær. Sid tæt sammen med barnet og lad fokus være på fortællingernes rytme samt positive ord og budskaber. De lidt større børn vil nyde dit nærvær og mærke jeres samhørighed, når du læser fortællingerne og derigennem fortæller barnet, at det er elsket og helt specielt. For dem ligger der ligeledes budskaber, som bekræfter dem i at lytte til deres følelser og indre stemme. Indsigter, der er vigtige at tage med gennem livet.Vi har fået mange tilbagemeldinger fra voksne, der fortæller, at bogen rammer dem mindst ligeså meget som børnene - og at dens budskaber rækker langt ud over læsningens magiske minutter.'Lykken er din' er efterfølgeren til 'Du er helt speciel' ♥
Dybt inde i alle kvinder er der et vildt og naturligt væsen, en kraftfuld styrke, fuld af gode instinkter, lidenskabelig kreativitet og tidløs viden. Alt for ofte er vi dog afskåret fra vores indre og vilde natur og dermed også fra vores egen kreativitet. Samfundet har pålagt os at være 'civiliserede', velopdragne og pæne, og det spiller ind i alle hverdagens aspekter: Vi mister evnen til at bryde faste mønstre og begrænsninger, og vi mister den dybe kontakt til vores følelser og intuition. Kvinder som løber med ulve handler om at slippe Vildkvinden fri og om at genfinde sin naturlige medfødte kraft. Clarissa Pinkola Estés er etnolog og jungiansk klinisk psykolog og har i mere end 20 år samlet historier, myter og eventyr fra hele verden. Inspirationen til at genskabe kontakten med den indre Vildkvinde finder forfatteren i en række klassiske eventyr og myter, som hun udlægger og fortolker på vidunderlig og overraskende vis.
Med denne bog har Sofia Manning ønsket at skabe en lettilgængelig indføring i principperne bag coaching. Bogen henvender sig således både til professionelle coaches og til alle andre, der er interesseret i coaching som et redskab til selvudvikling.Skal coaching forklares med en enkelt sætning, handler det om: »At opdage og udnytte et menneskes fulde potentiale«.Mennesker, der hænger fast i deres gamle historie, indser aldrig, at de har muligheden for at udnytte deres fulde potentiale. De kommer aldrig til at opleve glæden og spændingen ved at udtrykke, hvem de i virkeligheden er – og på denne måde gøre en forskel. Men alle mennesker har muligheden for at tage ansvar og beslutte sig for, hvad de vil med deres liv.Bonusmateriale: Interview med Sofia Mannig
Du besidder evnen og magten til at minimere din egen angst. Det eneste, du mangler, er viden og metoder, og det får du nu.Bogen Aldrig mere angst af psykolog og terapeut Sisse Find i samarbejde med videnskabsjournalist Mette Bender bygger på metakognitive og meditative teknikker og indeholder et 6-ugers program, der effektivt træner dig i at bruge mindre tid på bekymringer, grublerier og andet selvdestruktivt tankespind. Uanset om du har fået diagnosen angst eller ’bare’ har tendens til uro og ængstelse, vil du efter de 6 uger stå et mentalt stærkere og mere robust sted.Du får også indsigt i, hvorfor angst intet har at gøre med din personlighed, dine gener eller traumatiske hændelser i fortiden. Dårlige oplevelser kan rigtignok sætte gang i bekymringer, som kan producere angst. Men lærer du at kontrollere din bekymring, kan du slippe for angst nu og i fremtiden.
Mindfulness - bevidst nærvær - er en enkel og effektiv måde at blive opmærksom på sine mest vanskelige følelser og livserfaringer.Forestil dig et 8-ugers forløb, der kan hjælpe dig til en gang for alle at bryde negative tankemønstre som for eksempel stress, angst og modløshed så du kan møde livets udfordringer med større overskud. Det kan gøres ganske enkelt ved at lære nye måder at forholde dig til dine egne tanker og følelser.Denne arbejdsbog guider dig skridt for skridt igennem et nøje tilrettelagt program med øvelser og refleksionsspørgsmål. Den giver dig redskaber til at fastholde processen og er krydret med kommentarer og input fra andre, der har gode erfaringer med forløbet. Bogen er skrevet af tre af verdens førende kapaciteter på området som har udviklet og arbejdet med metoden gennem mange år.Bogens guidede meditationer findes som MP3-lydfiler på den medfølgende cd og på bogens hjemmeside.Bemærk, at den ikke kan afspilles i en almindeig cd-afspiller, men kræver en afspiller, der kan aflæse MP3-filer.
Ulla Rung Weeke trækker i sin bog At danse med nervesystemet på sine 30 års erfaring som krisepsykolog og kropsterapeut, hvor hun har arbejdet med kroppens fine sanselighed og lyttet til og ind i den på alle tænkelige måder. Hun inviterer os med ind i den dans, der udspiller sig mellem vores sanselige krop og vores nerve- og hormonsystem. Hun deler også ud af sin omfattende faglige viden om, hvordan de dele reagerer i os, hvis vi udsættes for chokerende oplevelser, eller hvis vi i vores opvækst har følt os utrygge og afviste – og om hvad der kan ske, hvis den slags tilstande ikke bliver nænsomt bearbejdet. Mange lever i dag med tilstande af stress, angst, depression og kroniske sygdomme som følge af et for stort, uforløst indre pres fra forskellige belastninger og traumatiseringer, og i bogen fortæller Ulla Rung Weeke indlevende om, hvordan vi alle hele tiden forsøger at (gen)finde balancen i os selv. Hun delagtiggør os i, hvordan vi gennem kropsligt nærvær og konkrete øvelser kan ændre traumatiserede spor i vores kropslige hukommelse, ligesom bogen rummer beretninger om, hvordan vi i stedet kan gøre dem til livfulde, stærke spor i os, og hvordan vi kan bringe vores nervesystem og biokemi i balance ved hjælp af kontakt, genkendelse, indsigt og støttende ernæring. Ifølge Ulla Rung Weeke glemmer vi mennesker alt for ofte vores iboende sanselighed og kropslige nærvær, både i samfundet, i vores familier og som patienter, klienter og fagpersoner. Med At danse med nervesystemet ønsker hun at minde os alle om, hvor vigtige disse tilstande er for os – hvor givende det er, at vi kan danse med nervesystemet.
Vidste du, at førstehåndsindtrykket skabes på mindre end syv sekunder? Vidste du, at en let berøring kan skabe varig tillid og gode relationer mellem mennesker? Vidste du, at du kan øge din selvtillid på bare to minutter? Jesper Bergstrøm er ekspert i kropssprog, og i denne bog afslører han, hvordan du med enkle midler kan skabe gode relationer, opnå succes og markant øge din livsglæde ved hjælp af dit kropssprog. Vi taler i høj grad med kroppen. Og kroppens sprog taler både indad og udad. Vidste du for eksempel, at du kan blive glad af at smile? Når du aktiverer smilemusklerne, kan du påvirke dit humør og udløse ægte glæde. Ved at bruge din krop bevidst, kan du derved ændre din indre tilstand. Men du kan også påvirke andres opfattelse af dig ved at være bevidst om dit kropssprog. I bogen giver Jesper Bergstrøm et væld af gode råd, tips og tricks, som kan skabe en positiv forandring i dit privatliv og på jobbet allerede i dag. Du kan bl.a. blive bedre til: - Networking - Salg - Kundemøder - Ledelse - Dating
Hjernen kan blive større og stærkere gennem træning – på lige fod med andre af kroppens muskler. Selv små øvelser i hverdagen kan gøre en forskel. De fleste kender det: Man går i supermarkedet på vej hjem fra arbejde efter nogle få ting til aftensmaden – kartofler, salat, tomater og oksefars – men kommer kun hjem med kartofler, salat og oksefars. Eller man står over for én, der hilser hjerteligt, mens man forgæves graver i sin hjerne efter personens navn. Det er ikke usædvanligt at have huller i hukommelsen. Nogle gange er det de små ting, vi glemmer. Andre gange kan det være vigtige pointer under en arbejdspræsentation, en tale eller lign. Uanset hvad, er det frygtelig irriterende. Den gode nyhed er, at vi alle med en forholdsvis lille indsats kan forbedre vores hukommelse. I Klæbehjerne gennemgår professor og hjerneforsker Troels W. Kjær sammen med journalist Anne Mette Futtrup, hvordan hjernen kan blive større og stærkere gennem træning – på lige fod med biceps og triceps. Selv små uvante udfordringer i dagligdagen kan gøre en forskel. I bogen kan man teste sin hukommelse, og man præsenteres for metoder og teknikker til at lære at huske bedre. Desuden får man tre omfattende træningsprogrammer – et til begyndere, et til øvede og et til dem, der vil indføre egentlige livsstilsændringer, der gavner hukommelsen. Hvert program rummer 28 meget forskellige øvelser, som hver især specifikt påvirker hukommelsescentrene i ens hjerne, så man kommer til at huske bedre. Troels W. Kjær er hjerneforsker og forfatter til bl.a. bestselleren Knivskarp, der udkom i 2014. Han har igennem flere år specialiseret sig i, hvordan hjernen stimuleres, måles og vejes. I sin forskning har han bl.a. arbejdet med, hvad der sker med hjernen, når man ikke giver den optimale betingelser. Troels W. Kjær er ansat som overlæge på Roskilde Sygehus' neurologiske afdeling. Anne Mette Futtrup (f. 1968) er freelancejournalist og redaktør.
Maria Borelius, prisbelønnet videnskabsjournalist, forfatter og iværksætter, var 52 år, da hun begyndte at føle sig gammel, træt, slidt og uoplagt. Hun havde rygsmerter og symptomer på overgangsalder og havde en følelse af at livet snart var slut. Hvorfor? Det var starten på en fire år lang rejse, hvor hun ved en tilfældighed opdagede en helt ny livsstil - den anti-inflammatoriske. Hun begyndte at søge efter viden og rejste jorden rundt for at mødes med ledende forskere, guruer og fitnessspecialister på den videnskabelige frontlinje. Det handlede om kost og træning, men også om følelser, solnedgange, grupper af længstlevende og urgamle indiske sundhedsråd. Sundhedsrevolutionen er den fascinerende fortælling om en vidensrejse og en livsrejse; om hvordan en anti-inflammatorisk livsstil kan holde dig ung og frisk – men også gøre dig mere harmonisk og lykkelig. Bogen er lige så spændende som nyttig med en række enkle kurer, opskrifter og tips, som hjælper dig i gang med dit nye, gladere liv.alt om: Maden * Forskningen * Skønheden * Indsigten * Harmonien * Helheden
Hver eneste dag tager vi som mennesker en lang række valg; Nogle gange er de mere bevidste end andre. I "Sluk emhætten" - træn din hjerne og træf bedre beslutninger giver Rikke Østergaard og Ulrich Kirk dig en slags mentaltræning, der gør dig bedre til at træffe de rigtige beslutninger - på en bevidst måde.Forfatterne bag "Sluk emhætten" er Rikke Østergaard, der er erhvervssociolog og mentaltræner og hjerneforskeren Ulrich Kirk. De hjælper dig med at bruge din mentale bevidsthed i dagligdagens mange gøremål. Bogen er fyldt med øvelser og instruktioner, men også viden om hvordan hjernen fungerer.
Politipsykologi er en grundbog i psykologi rettet mod politiuddannelsen. Psykologi spiller en vigtig rolle i politiets arbejde. Dels møder politiet i det daglige arbejde ofte sociale og psykologiske problemer, hvor viden om psykologi er afgørende. Dels er der stadig større fokus på de problemer, som politibetjente pådrager sig som følge af et psykisk hårdt arbejdsmiljø. Bogen har et dobbelt ærinde. For det første gives der grundlæggende indsigt i psykologiske emner som arv og miljø, udviklings- og personlighedspsykologi, gruppepsykologi, organisationspsykologi og psykiske lidelser. For det andet fokuseres der på en række emner, som er afgørende for det politimæssige arbejde, f.eks. konfliktløsning, mental forberedelse til risikofyldt arbejde, håndtering af stress og traumer, vidne- og afhøringspsykologi og trafikpsykologi. Bogen er bygget op omkring en lang række praktiske eksempler fra det politimæssige arbejde. BJARNE FRØSLEE IBSEN er cand.psych. og ph.d. Han er chefpsykolog i Rigspolitiet og leder af Rigspolitiets Psykologtjeneste.PELLE NIGARD er cand.psych., fagleder i psykologi og underviser på Politiskolen.TINE GREINER er cand.psych. Arbejdede 2002-2007 som fagkoordinator og underviser på Politiskolen. Fra 2007 adjunkt på Sygepleje- og Radiografskolen, Herlev.JOHNNY HOLST er forhenværende vicepolitiinspektør og afdelingsleder for Politiskolens grunduddannelse indtil 2007.
Forfatteren forsøger at indkredse, hvad psykoterapi i det hele taget er for en aktivitet. Det, at ét menneske - klienten - vælger et andet menneske at tale med om noget meget personligt, anbringer terapeuten i rollen som både professionel og medmenneske.
Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.
NATURTERAPI er til alle, der interesserer sig for natur, naturoplevelser og personlig udvikling. Ved hjælp af øvelser, filosofi, videnskabelig dokumentation samt indblik i 35 menneskers terapeutiske forløb præsenterer bogen en vifte af måder at opleve naturen på, som fremmer fysisk og psykisk sundhed og sætter livet i perspektiv. Bogen henvender sig til alle, der ønsker at opleve naturen og kende sig selv bedre – og til fagpersoner, der vil inddrage naturen i terapeutisk arbejde med klienter, patienter og borgere. Forfatter Lasse Thomas Edlev giver desuden bud på, hvordan vi kan leve med naturen i et moderne samfund. For nogle mennesker er naturen en redning under en opstået livskrise. For andre er naturen en daglig kilde til sundhed og vitalitet. Og for andre igen sætter naturen livet i relief og udpeger nye retninger i tilværelsen. Mange mennesker oplever i dag stress og depression, ligesom naturen er truet af klimaændringer og økologiske kriser. Menneskets sundhed og klodens tilstand kalder på, at vi styrker og fornyr vores forhold til naturen – både naturen i os selv og naturen omkring os.
Hvordan skelner man vrøvl fra virkelighed og fakta fra fantasi?Svaret er: med videnskab!I SKEPTISK viser Theiss Bendixen ved hjælp af en lang række historiske og aktuelle eksempler, hvordan og hvorfor videnskaben virker, hvad videnskabens styrker og svagheder er, og hvorfor videnskaben er vigtigere i dag - for både samfund og individ - end nogensinde før. Og med sundhedsekspert Morten Elsøes kraftfulde og personlige forord er temaet slået an én gang for alle!I løbet af bogen vil læseren blandt andet blive klogere på:De mange "faldgruber" i den menneskelige tænkning, og hvordan du undgår dem.Videnskabens store bedrifter, essentielle metoder og uløste mysterier.Forskellen på "sund skepsis" og "usund skepsis".Psykologien bag problematiske samfundsfænomener som konspirationsteorier, politisk polarisering, fake news, "alternative fakta", fascination af alternativ medicin samt frygten for vacciner og GMO.Hvordan verden aldrig har været bedre, end den er lige nu - og hvordan medierne leder os til at tro det stik modsatte.Med andre ord er SKEPTISK både en håndbog i sund skeptisk tænkning og en hyldest - ja, nærmest en kærlighedserklæring! - til videnskaben og den virkelige verdens vidunderligheder.
Vi vil gerne være alene – når det er selvvalgt i sommerhuset – eller på en retræte eller et meditationskursus, men er ensomheden påtvunget er det en anden sag. Bogen udforsker den gode ensomhed kulturelt, historisk, psykologisk og praktisk og forfatteren bidrager med egne observationer lige fra en hule i Nordindien til en nærdødsoplevelse under alvorlig sygdom.
Mit år – 2024 er en indbydende kalender med fokus på selvindsigt, selvkærlighed og selvudvikling. Med den i hånden får læseren redskaberne til dag for dag at skabe det bedst mulige år for sig selv.Dette er den syvende i rækken af Mette Holms populære kalenderbøger. Den første udkom i 2017 og blev så stor en succes, at den var udsolgt på ganske kort tid. Siden er kalenderbøgerne udkommet i større og større oplag hvert år og er blevet et musthave blandt Mettes over 80.000 følgere.Kalenderen er fuld af værktøjer, som læseren kan bruge til at skabe en reel forandring i sit eget liv. For hver uge er der et særligt tema og en konkret opgave, og for hver dag er der et spørgsmål, som får læseren til at reflektere over sig selv og opdage mønstre og vaner, der trænger til at blive udfordret – alt sammen for at skabe rum for kærlighed og udvikling. Kalenderen rummer desuden forord og efterskrift af Mette Holm.Kalenderen er til alle, der for alvor er klar til at tage nye skridt i det nye år. Kærligt og konkret hjælper Mette med sin coachende tilgang læseren til at tage ansvar for sit eget liv og styre det i den ønskede retning.Om forfatterenMette Holm er psykolog, forfatter og foredragsholder. Mette kombinerer egne erfaringer med sin dybe faglige interesse for at udvikle de potentialer, vi som mennesker allerede besidder, men skjuler i et misforstået forsøg på at passe på os selv. Hun er succesrig udgiver af en stribe bøger bl.a. ELSK (2023). Mette er klummeskribent og optræder i diverse magasiner og som parterapeut på morgen-tv. Sideløbende kører hun skyggevejlederuddannelsen samt onlineuniverserne Mettes Univers og OPuniverset og sender hver dag et selvkærligt boost til over 80.000 følgere. Læs mere på www.mettesunivers.dk.
Folk venter i fire år på at komme til hos Rikke Hertz, der arbejder som spirituel erhvervsrådgiver. Rikke er kendt for programmet Nærkontakt og står også bag biografien Spirituel – din sjæl kan lede dig til succes. Vi ønsker alle at være lykkelige. Efter Rikke Hertz’ mening er lykken en menneskeret, og du skal gøre, hvad du kan, for at omgive dig med mest mulig lykke livet igennem. På den måde kan du nemlig give mere af dig selv til andre. Når vi lever i overensstemmelse med karmaloven, lader os guide af synkronicitet og har modet til at tro på, at der er en dybere mening med det hele, skaber vi rammerne for et liv, hvor alting går op i en højere enhed. Rikke Hertz folder de tre spirituelle kernebegreber ud – karmalov, synkronicitet og mod – og lærer os kunsten at give alting videre, så lykken hele tiden cirkulerer. Og har du først fået øjnene op for det karmiske regnskab og lært at integrere det i dit liv, giver det pludselig meget mere mening at stå ud af sengen om morgenen.
Alt er godt kombinerer den kendte selvhjælpsforfatter Louise Hays effektive bekræftelser og dybe indsigt i forbindelsen mellem følelser og sundhed/sygdom med Mona Lisa Schulzs viden og erfaring som læge og medicinsk intuitiv. Resultatet er en helt unik håndbog og brugbar guide til healing for alle, der er åbne for at arbejde med, hvad der ligger bag fysiske problemer, ubalancer og sygdomme. I bogen præsenteres for første gang de nyeste videnskabelige beviser for, hvorfor bekræftelser er så effektive, og hvordan vores følelser er tæt forbundet med vores sind og krop. Alt er godt kombinerer østlig og vestlig medicin og er fyldt med konkrete anvisninger til at bruge bekræftelser og kroppens egen iboende visdom. Den indeholder desuden tests, man kan udføre på sig selv, en lang række interessante cases og en udvidet og opdateret version af Louise Hays oversigt over, hvilke følelser og bekræftelser, der er forbundet til hvilke sygdomme. Bogen kan både læses fra ende til anden eller bruges som opslagsværk, hvad enten man står over for en sygdom, arbejder med patienter eller simpelthen forsøger at leve så godt og sundt et liv som muligt.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.