Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Generel madlavning og opskrifter

Her finder du spændende bøger om Generel madlavning og opskrifter. Nedenfor er et flot udvalg af over 893 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Kogebøger.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Martin Nordkvist
    119,95 - 166,95 kr.

    Den tidligere vinder af “Jagten på Danmarks bedste opskrift”, Martin Nordkvist, er ude med bogen “En slankebog til mænd”. Eftersom at Martin er en sand livsnyder, har hans vaner sat sig på sidebenene. Han vidste, at han var nødt til at gøre noget ved hans vægt, da han en dag var oppe og veje over 100 kg. Da han er tidligere kostvejleder for Helsekompagniet og uddannet kok og ernæringskonsulent, besluttede han sig for at lave sin egen kostplan, som skulle passe til sine vaner. Martin gik fra at veje 105 kg til 83 kg ved at følge denne kostplan og derfor valgte han at udgive den som bog. Han så en tendens til, at mange kostplaner var baseret på at spise grøntsager og skyr og primært rettet mod kvinder, men Martin mener at mænds generelle madsmag går i retningen af kød baserede retter.“For at hjælpe nogen med at tabe sig, må man forstå deres smag og behov. Hvis en kødelskende mand skal tabe sig med en slankekur baseret på grøntsager og skyr, så er chancen for succes simpelthen for lille”.Martin nævner, at hans bog sagtens kan bruges af kvinder også. Det handler blot om livsstil, vaner og præferencer til mad. Da forfatteren er stor fortaler for vin skulle dette selvfølgelig også indgå i hans bog. Alle opskrifter kommer med en vinanbefaling. For Martin var vinen ikke noget han kunne undvære og har derfor brugt det som et middel i kostplanen. Han drikker vin til maden som en form for gevinst mens man kæmper med vægttab. På denne måde vil man lettere kunne tabe vægt uden at føle man mangler noget. Martin tilføjer at vinen sagtens kan erstattes med chokolade eller øl, hvis man hellere foretrækker dette. 

  • - Overrask med salte og søde opskrifter
    af Søren Staun Petersen
    156,95 kr.

    En af efterårets smukkeste råvarer er tilbage i kendte og nye klæder. Græskar giver dig inspiration til helt nye såvel som klassiske retter. I takt med halloweens indtog i de danske hjem har græskar de seneste år fået en mere fast plads i de danske køkkener. De fleste kender græskarret som bagt, syltet eller suppe, men det er en fantastisk alsidig råvare. Det kan indgå i både det salte og søde køkken med stor succes. Bogen lærer dig at bruge græskar i eksempelvis cheese­cake, pasta og tacos. Du bliver introduceret til forskellige græskarsorter som fx ’spaghettigræskarret’, der har fået sit navn efter den trevlede tekstur, det får efter bagning. Eller ’crown prince’, der med sit lave væskeindhold gør det perfekt til mos eller fritter. Du får også ny inspiration til tilberedning af kendinge som hokkaido og butternutsquash. Du vil opdage, hvordan græskarrets konsistens og sødme kan erstatte en god portion smør og sukker i bagværk som fx brownies og kanelsnegle. Hvordan du kan implementere en ugentlig kødfri dag og lave en fars på revet græskar til burgerbøffer eller en fyldig, varm dahl med masser af krydderier. I det hele taget kommer du godt rundt i en verden af smage med opskrifter på fx hummus, dumplings, rösti, pandekager, crumble og mange mange flere. Græskar er perfekt til dem, som vil lære flere måder at bruge græskar på, såvel som dem, der kaster sig ud i det for første gang. Ud over at være en alsidig råvare er græskarret utrolig fotogent, og med de smukke, inspirerende billeder i bogen, der i den grad får mundvandet til at løbe, vil du helt sikkert få lyst til at kaste dig ud i et efterår, der er mere orange end nogensinde før.Om forfatteren: Søren Staun Petersen har siden 2013 skrevet opskrifter med fokus på sæsonens frugt og grønt på chefsseason.dk og udviklet opskrifter til brands og magasiner. Som professionel reklamefotograf, i særdeleshed madfotografering, har han arbejdet med mad og formidlingen heraf i flere år. Søren har en stor passion for friske, danske råvarer.

  • - Mad til de gode stunder
    af Julia Ring Olsen
    158,95 - 196,95 kr.

    Kombinationen af hygge og mad begrænser sig ikke bare til den klassiske middag med familie og venner omkring et veldækket bord med tændte stearinlys. Mad kan også skabe hygge i din travle hverdag.Hygge er for eksempel lidt godt i den daglige madpakke eller i den madkurv, der skal med på udflugt til skov og strand. Det er en stille stund i sofaen med en god bog og lidt lækkert, en grillaften på terrassen, eller når du beslutter at bruge en regnvejrsdag i køkkenet, sætter musik på, hælder lidt koldt i glasset og hygger dig med at tilberede noget af det, der kræver lidt længere tid.Julia Ring Olsen kommer med sine bedste opskrifter, der alle bærer præg af den mad, som hun elsker at lave i sit madunivers. I bogen finder du 63 lækre opskrifter med hyggen i højsædet.Om forfatterJulia Ring OlsenJulia har madbloggen www.onekitchenblog.com, som hun har drevet i mange år. Hendes keyword har altid været hygge – specielt når det kommer til mad og madlavning. Udover madbloggen har Julia også Instagramprofilen onekitchen_ med over 70.000 følgere. Ved siden af det selvstændige liv som madblogger, så underviser Julia også i madlavning. Mad har altid været hendes passion, og dét at glæde og inspirere andre til at lave mad.E-bogen er lavet i fixed format

  • af Jancis Robinson & Hugh Johnson
    384,95 kr.

    VINATLAS er et opslagsværk om verdens vine og vindistrikter. Om markerne, regionerne, landene og vinmagerne. Kort sagt om alt det, der giver vinen dens særlige karakter.Her kan du læse alt om verdens vine og vindistrikter, om markerne, regionerne, landene og vinproducenterne. Alle oplysninger og kort er opdateret, for vinens verdenskort ændrer sig sammen med klimaændringerne.Det er en oplagt gavebog til vinelskere. Både de unge og de ældre årgange. Bogen er båret af forfatternes enorme viden om og enorme begejstring for emnet.Kortene over vindistrikterne er så detaljerede, at man kan køre efter dem og se navnene på de vigtigste vinmarker og vingårde efterhånden, som man kommer frem.

  • af Britt Andersen
    235,95 kr.

    Denne bog er den første af sin slags. Her finder du opskrifter på hverdagsmad som kan tilberedes i en airfryer. Bogen er udgivet af Britt Andersen som har haft madbloggen “airfryeropskrifter.dk” siden 2017. Airfryer er en relativt unik og spændende teknologi som via cirkulerende luft kan tilberede mad som er sprødt og saftigt uden brug af olie. Hele konceptet giver dig mulighed for at tilberede retter som normalt kræver meget fedt på en sundere måde. Man kan for eksempel tilberede pommes frites med 80% mindre fedt end ved en frituresteger. Andre fordele ved en airfryer er at den producere mindre mados og har en kort opvarmningstid. Airfryer konceptet er blevet utroligt populært i Amerika og Asien gennem de seneste år og har langsomt fået mere opmærksomhed i Danmark. Britt Andersen blev straks interesseret i denne unikke teknologi og har med fordel benyttet Airfryer i sit eget køkken. Hvis du har en airfryer derhjemme eller overvejer at investere i en, kan denne bog give god inspiration til at komme i gang. Bogen inkludere både internationale og danske retter som kan dække dine hverdagsbehov. Det skal også nævnes at alle opskrifter kan bruges i forbindelse med almindelig ovn eller komfur, dog kan temperatur og tid variere.

  • - små portioner til små personer
    af Søren Ejlersen & Kirsten Mikkelsen Ravnbøl
    118,95 - 200,95 kr.

    Babymad er ikke bare mad til baby. Det er sunde, nærende, duftende måltider af gode råvarer, som hele familien kan nyde sammen. Den rigtige mad er utrolig vigtig for en hurtigvoksende lille krop – også på lang sigt. Du får over 90 velsmagende opskrifter, som er skræddersyet til din babys udvikling – fra den første oplevelse med mad til at baby kan spise stort set alt. Her er mos, grød, saucer, hverdagsretter, supper, grøntsagssmagsprøver, mellemmåltider, frugtpuréer og dejlige drikke. Retterne er tilpasset babys udviklingstrin fra 4-6 måneder, 6-9 måneder og 9-12 måneder. Forskere fortæller om de bakterier i babys tarmflora, der er så vigtige for en sund udvikling, og om hvordan den lille får mod på og bliver glad for en skøn og sund madverden. Babymad indeholder også den nyeste viden, så babys behov i det første leveår dækkes fra top til tå. Kirsten Mikkelsen Ravnbøl er ernæringsspecialist i mad til de mindste og har altid haft som hjertesag, at babyer fra første mundfuld skal opleve glæden ved velsmagende, nærende mad i trygge fællesskaber. Kirsten er forfatter til flere publikationer samt foredragsholder, konsulent og underviser. Søren Ejlersen er medstifter af Aarstiderne og stifter af Haver til maver, passioneret foredragsholder og forfatter til en lang række grønne kogebøger. Han har viet sit arbejde til at skabe en grøn, sund og velsmagende madkultur. Søren er initiativtager til Babymad.

  • - Extended
    af Gastromand APS
    203,95 kr.

    Gastromand - Extended er en ny, opdateret udgave af den anmelderroste kogebogsbestseller GASTROMAND. Denne nye bog er en eksklusiv opgradering med lækre opskrifter på cocktails og klassiske, danske no nonsense-opskrifter på fx skidne æg og skipper labskovs samt to helt nye kapitler: Far laver sovsen og Svigermors drøm med opskrifter til den søde tand.Gastromand - Extended er stadig en uhøjtidelig kogebog proppet med inspiration til alle madentusiaster, der elsker at jonglere i køkkenet. Med kapitelnavne som fx Daten, Herrefrokosten og Tømmermændene giver Gastromændene et bud på, hvilke retter der er helt perfekte til en lang række situationer og begivenheder i enhver madglad mands liv. Helt uden dogmer og løftede pegefingre, men med masser af passion for velsmagende proteinrig mad og tilhørende drikke, byder Gastromændene dig med på tur i deres univers, hvor der bliver leget og hygget i køkkenet. Og dette på et niveau, hvor det er sjovt og tilgængeligt for de fleste med de basale køkkenfærdigheder på plads.Gastromand.dk er et gastronomisk mekka med alt om mad og drikke for manden med fokus på smag. Gastromand.dk er to gange blevet kåret til Danmarks bedste madblog.

  • af Maria Engbjerg
    272,95 kr.

    I Danmark har vi en madtradition med at planlægge vores måltider omkring kødet. Når vi af forskellige personlige årsager enten ønsker at skære ned eller helt fjerne kødet fra vores kost, kan det virke som en uoverskuelig opgave at skulle lave mad. Apropos, der er ikke noget kød i er skabt ud fra en ide om at fjerne labels fra mad. For når vi sætter labels på, danner vi fordomme. Det kan naturligvis være ganske nyttig viden, om noget er glutenfrit eller vegansk, hvis du gerne vil undgå lige netop disse ting. Men når vi skal servere vegansk mad for vores ikkeveganske familie og venner, kan det være en rigtig god idé at pakke de veganske gloser lidt væk.Lad mig give dig et eksempel: Du har inviteret familien til middag, men da du er på slankekur, har du valgt at spare lidt på kalorierne i aftenens menu. Du byder familien velkommen og præsenterer retten: Vi skal have fedtfattig lasagne … Tavsheden bliver nærmest larmende, for INGEN gider da at spise den. Derfor bruger Maria ikke “vegansk” foran nogle af de retter, hun laver. Og det er uanset, om det er på hendes restaurant Flavour Bastards, i Go’ Morgen Danmark på TV2 som kok, på hendes instagram eller i denne bog. Her er alt fra pulled mushroomburger, lasagne, chili sin carne til swampeshawarma og falafel.Alle opskrifter er veganske, men de er skabt med så stor smag, at når dine gæster har slikket deres tallerkner rene, kan du sige: ”Apropos, der er ikke noget kød i.”Velbekomme!

  • af Jamie Oliver
    163,95 kr.

    Keep it simple! Man kan sagtens lave mad super god og velsmagende mad med blot 5 ingredienser. I Jamie Olivers nye kogebog handler det om kvalitet frem for kvantitet og om at lave sund og afbalanceret mad hurtigt og nemt.Det er en no nonsense kogebog - der er ingen små fortællinger om den enkelte ret, der er ikke lange afsnit om ernæring. Billede af de 5 ingredienser + billede af den færdige ret + beskrivelse af fremgangsmåden. Skema angiver indhold af kalorier, fedt, mættet fedt, proteiner, kulhydrater, sukker og fibre.Så bliver det ikke nemmere!

  • af Nicolai Tram & Eva Helbæk Tram
    185,95 - 270,95 kr.

    I lang tid har det at lave mad over bål været noget, spejdere og elitesoldater har haft patent på, mens vi andre har været henstillet til at grille pølser i bar mave på terrassen. Men mad over åben ild er for alle og ikke kun for friluftsentusiaster. Det er sanseligt og upraktisk på den fede måde. Det handler lige så meget om den tid, man bruger, mens man laver maden, som det gør om at spise den. Bogen om bålmad giver dig forslag til bålretter i forskellig sværhedsgrad, den lærer dig at bygge og tænde bål, giver dig et indblik i ildens ni liv samt alt, hvad du har brug for at lære for at tæmme ilden. Du finder klassiske opskrifter som chili con carne og ristede kastanjer, men også mere udfordrende retter som kræver koncentration og overskud – og det er en god ting. For hvis der er én ting, bogens forfattere vil opnå med denne bog, så er det at give læseren friheden til med god samvittighed at sætte sig ved bålet og med maden som påskud se på flammerne og lade roen falde over sig. På den måde er dette måske den første kogebog, hvor maden er det næstvigtigste. Det vigtigste er dig. Bålmad er nemlig også åndelig næring, og den ro, der følger med, når man ser ind i flammerne, finder man ingen andre steder. Om forfatterne Eva Helbæk Tram har arbejdet som gastronomisk skribent og redaktør for magasiner og guides i mange år, inden hun nærmest ved et tilfælde samlede kameraet op og lod sin madglæde vitalisere sig i billeder også. Nicolai Tram har som kok arbejdet på toprestaurater i ind- og udland, før han forlod restaurationsbranchen for i stedet at lave tv. Med denne bog markerer han en nyfunden kærlighed til maden og ikke mindst ilden.

  • af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen
    130,95 - 156,95 kr.

    Mikrofloraen i vores tarmsystem er helt afgørende for vores immunitet, fordøjelsesevne samt optagelse og omdannelse af næringsstoffer m.m. Ny forskning viser, at vores tarmbakterier også har stærk indflydelse på vores hjernekemi og psyke. Den absolut enkleste vej til at styrke mikrofloraen er via fermenteret mad og de rigtige fibre til bak-terierne. Om serien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så -tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi -bruger maden som medicin. I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen. En slags ‘Karolines Køkken’ med fokus på funktionelle fødevarer, som alle kan bruge. Andre bøger i serien: Bone broth, Gurkemeje og Kokos. Om forfatterne Sandra Pugliese er autodidakt kok og kogebogsforfatter. Hun har udgivet en lang række kogebøger, der alle har smag, sanselighed og sundhed i højsædet. Sandra har i -mange år arbejde med mad som medicin, og hendes holistiske tilgang til mad og sundhed har stor betydning i kreationsfasen omkring opskrifterne til denne bogserie. Hun kurerer hellere en halsbetændelse med fx timiante, ingefær og koldslynget honning end med en recept fra lægen, og hun brænder for at vise sine læsere, hvilke små mirakler de rette råvarer kan gøre for både krop og sind. Anna Iben Hollensberg er speciallæge i almen medicin og uddannet heilpraktiker i tysk naturmedicinsk metode. Efteruddannet i komplementær og holistisk medicin i især Schweiz, Tyskland og USA og i 2016 certificeret Functional Medicine Graduate, som den første danske læge. Hun driver en integreret medicinsk privatklinik i Silkeborg med fokus på orthomolekylær og functional medicine og er desuden faglig ansvarlig på Heilpraktikerskolen, fagunderviser og en efterspurgt foredragsholder. Charlotte Gylling Mortensen er cand.scient i klinisk ernæring. Hun blev i 2016 certificeret i Functionel Medicine Graduate som den første ernæringsfaglige i Danmark og arbejder på Institut for Ortomolekylær Medicin (IOM) i Lyngby. Hendes interesse for ernæring begyndte, da hun arbejdede for FN’s Verdens-fødevareprogram i Egypten i 1990’erne. Hun har desuden en MSc i journalistik fra University of Wisconsin, USA.

  • af Kristine Marie Jensen
    119,95 - 232,95 kr.

    I mere end 100 år har Frøken Jensens Kogebog været kendt som indbegrebet af dansk madlavning. Den har været populær lige fra den første udgave, fordi man altid har kunnet finde gode opskrifter til såvel den fine som den daglige middag. Denne bog er 6. udgave. En ny komplet genudgivelse af samtlige opskrifter, der alle er gennemgribende ajourførte og tilpasset det moderne køkken - naturligvis med stor respekt for originalen. Alle råvarer og fremgangsmåder er grundigt revideret af de to Frøken Jensen-eksperter Hanne Bloch og Bente Nissen-Lundsgaard. Dette er den klassiske grundkogebog, som kan bruges både i kollegiekøkkenet og af den garvede husmor. Den kommer hele vejen omkring det danske køkken og viser, at det består af mere end sild og frikadeller. Der er således inspiration til noget for enhver smag lige fra småretter, frokoster, middage og supper til desserter, syltning og bagning i kogebogens henved 1000 opskrifter. Velbekomme!

  •  
    584,95 kr.

    Kokkebogen er klassikeren inden for professionel gastronomisk litteratur med al grundlæggende viden for enhver kok i hotel- og restaurantkøkkener.Kokkebogen giver en omfattende indføring i alt, hvad en kok har brug for at vide: Klassiske såvel som moderne tilberedninger, varekendskab, hvilke tilberedninger de forskellige råvarer egner sig til, valg og sammensætning af tilbehør og saucer. Samt over 1300 opskrifter og grundtilberedninger.Kokkebogen er således et uundværligt værktøj for kokken - fra den grundlæggende indlæring til den fortsatte udvikling gennem hele den professionelle karriere.I denne udgave er billedsiden fornyet, bogens opbygning er forbedret, og især afsnittet om varekendskab er udvidet.Kokkebogen er ikke alene den ultimative bog for professionelle gastronomer, men også amatørkokke vil kunne få stor glæde af bogens dybe engagement i kogekunsten og dens metodiske og overskuelige pædagogik.

  • af Camilla Skov
    231,95 kr.

    Vegetarisk comfort food – også til ikke-vegetarer – fra kvinden bag succesen Vegetarisk hverdag. Camilla Skov er ikke vegetar! Men hun elsker at lave vegetarisk mad og gør det flittigt på den populære Instagram-profil @vegetariskhverdag, hvor tusindvis af danskere hver uge får inspiration til aftensmaden. Camillas præmis er, at vegetarisk mad skal smage så godt, at man overhovedet ikke tænker over, at det er vegetarisk. Det kræver viden om fedt, syre og krydderier – balance og kærlighed.I Vegetarisk i aften? laver Camilla vegetarisk comfort food til hele familien, som alle bliver mætte af – og som garanteret får husholdningsbudgettet til at falde.

  • af Claus Meyer
    185,95 - 273,95 kr.

    Alt i en gryde. På sædvanlig pædagogisk vis holder Meyer sine læsere i hånden, når han introducerer de helt basale håndteringsredskaber, tips og teknikker, der er nødvendige at kende, når man kaster sig over disciplinen simremad.

  • af René Redzepi & David Zilber
    308,95 kr.

    I denne bog deler René Redzepi og kokken David Zilber, der står for restauranten Nomas fermenteringslaboratorium, ud af deres teknikker, så man kan lave og lege med Nomas omfattende forrådskammer af fermenter i sit eget køkken. Og lige så vigtigt viser bogen, hvordan man kan bruge disse ingredienser og derigennem udvikle sit eget repertoire, ved hjælp af over 100 originale opskrifter og 500 farvefotografier. “René Redzepi og Noma-holdet tilfører en enorm kreativitet til den ældgamle og universelle praksis, som er fermentering. NOMA GUIDE TIL FERMENTERING er lettilgængelig for nybegyndere, men den vil også med sikkerhed forbedre kundskaberne hos os, som allerede er tryllebundet af fermenteringens store verden.”– Sandor Katz, prisvindende forfatter til The Art of Fermentation  “Med NOMA GUIDE TIL FERMENTERING har René og hans hold skrevet den definitive guide til fermenteret mad. Vi er alle blevet meget klogere af de mange års research, der ligger bag denne bog, og jeg er meget begejstret over, at amatørkokke såvel som professionelle nu har adgang til denne information.”– David Chang, kok/stifter af Momofuku “Nomas laboratorium er den perfekte kulinariske kuvøse til at kaste sig over en tilbundsgående undersøgelse af fermentering. Det glæder mig, at Redzepi og Zilber har givet os adgang til deres omhyggelige research ved at forære os opskrifterne på deres mest succesfulde, og appetitlige, resultater!”– Alice Waters, forfatter til The Art of Simple Food  “NOMA GUIDE TIL FERMENTERING samler de detaljerede opskrifter fra restaurantens mest succesfulde påfund, dokumenterer hvor langt de er nået inden for det kulinariske felt, de selv har været med til at opdyrke og giver desuden en fremragende introduktion til kokke, både de professionelle og dem derhjemme, så de kan blive klogere på såvel praksis som glæderne ved at kokkerere med mikrober.”– Harold McGee, prisvindende forfatter til On Food and Cooking  “Efter at have læst NOMA GUIDE TIL FERMENTERING har jeg lyst til at laktofermentere alt i min nærhed! Der er simpelthen blevet åbnet op til en helt ny verden af ideer. René og hans Noma-hold deler generøst ud af deres viden om det, der begyndte som fermenterings-“ulykker”, og om hvordan mug, gær og bakterier på nærmest alkymistisk vis kan forvandle ens madlavning.”– Kylie Kwong, kok og medejer af Billy Kwong

  • af Mikkel Maarbjerg & Nikolaj Kirk
    238,95 kr.

    Der er noget herligt ved hjemmelavet mad. Noget fantastisk, lidt besværligt og meget tids-krævende over det. Men at koge, stege og braisere, at røre, føle, dufte og følge sæsonerne er til gengæld helt vildt livsbekræftende og en af hjørnestenene i køkkenet (…) I denne bog har vi bestræbt os på at give en verden af smag, duft og sanselige indtryk videre til dig. Grundkøkken er en solid og moderne grundkogebog til nutidens familie. De to kogebogs-forfattere har samlet alt, hvad en moderne grundkogebog skal indeholde af basisviden om råvarer, redskaber og grundteknikker i køkkenet.Grundkøkken indeholder et sandt overflødighedshorn af gode opskrifter, i alt over 280. Op-skrifterne spænder vidt fra supper til kød- og fiskeretter, grønne retter, mad med kød, fisk og vildt samt skønne desserter og bagværk.

  • af Karsten Tanggaard
    139,95 - 214,95 kr.

    "Sous vide i dit eget køkken" er både en grundbog til begyndere, der vil i gang med sous vide, og en bog med inspiration og ny viden til erfarne brugere. Til begynderne er der trin-for-trin vejledninger og 10 sikre hits. Avancerede brugere kan vælge blandt de mere end 300 tid/temperatur-kombinationer, der alle er gennemprøvet og beskrevet med hensyn til resultatets udseende, smag og tekstur. Bagest i bogen er der afsnit om, hvordan man bruger sous vide både i hverdagen og til fest, og vejledning i, hvordan man selv kan tilpasse en opskrift, så resultatet bliver præcist, som man vil have det. Med sous vide kan man få det bedste frem i hverdagsmad som kyllingebryst, laks, burger, flæskesteg, skinke, torsk, asparges og rabarber. Men sous vide er også perfekt, når man skal lave festmad til mange. Maden er mør og saftig, smager bedre og beholder sin flotte farve, fordi den er tilberedt skånsomt ved lavere temperaturer end ellers. Sous vide gør hverdagen lettere, fordi maden kan forberedes i god tid (evt. dage i forvejen), og så laves færdig på bare 5-10 minutter. Og maden er sund, saftig og velsmagende, selvom den er hurtigt tilberedt. Sous vide er meget velegnet til de billigere udskæringer, der bliver møre og velsmagende. ?Sous vide gør ikke automatisk nogen til mesterkok, men sammen med vejledningen i denne bog kan teknikken helt sikkert hæve grundniveauet markant for enhver madlavning. Desuden indeholder afsnittene om udskæringer, mørhed og om hvordan kødet påvirkes af opvarmning mange nyttige informationer, som selv rutinerede kokke kan have glæde af. Og de mange tid/ temperatur-angivelser med smagebeskrivelser findes simpelthen ikke nogen andre steder." Kenneth Toft-Hansen, Svinkløv Badehotel - Tidligere Årets kok-vinder og sølvvinder ved Bocuse d?Or Europe

  • af Peter Friehling
    221,95 kr.

    Sous vide, hvor mad tilberedes i vandbad, har i en årrække været populær blandt professionelle kokke. Nu har en dansk opfinder og ph.d. i kemi brugt sin faglighed til at bringe det mere avancerede køkken ned på et brugbart hverdagsplan. I disse år finder sous vide en plads i mange danske køkkener. Sidste år solgte sousvide. dk alene mere end 2000 vandbade til private, og store butikskæder som Coop og Imerco har længe solgt udstyr til sous vide. Det er ganske forståeligt at sous vide nu går sin sejrsgang. Med sous vide får du mad i topklasse og mørt kød, hver gang. Sous vide er fransk for ”under vakuum”. Rent praktisk er metoden at du vakuumpakker dine råvarer med krydderurter eller anden ønsket smag i en pose og lægger posen i vandbad. Vandbadet holder en stabil temperatur under hele tilberedningen. Vakuumpakningen sikrer at smagen bliver i maden, og sammen med den kontrollerede temperatur, får du et væld af nye muligheder i madlavningen. En stensikker genvej til et topresultat. Sous vide giver optimalt udbytte af råvarerne, og du kan bruge billigere og mere smagfulde udskæringer, der nu med garanti bliver saftige og møre. Du behøver aldrig mere at være nervøs for fødevaresikkerheden når du spiser grillkyllingog hverdagsmadlavningen bliver lettere, med lækre, frysevenlige retter. Med sous vide i huset og denne bog i hånden, får du kontrol med kvaliteten og kan imponere familie og venner med en perfekt tilberedt T-bone steak.

  • af Kirsten Høgh Fogt & Marianne Kastberg
    185,95 - 273,95 kr.

    Helt ny, gennemskrevet udgave af kogebogsklassikeren, der siden den udkom første gang i 1973 har været danskernes køkkenbibel - en kogebog, der rent faktisk bliver brugt. Mange nye opskrifter, mange nye fotos, nyt format og nyt layout. Men stadig kogebogen, der holder! I denne nye udgave af danskernes foretrukne grundkogebog er der meget fokus på at undgå madspild, så der er mange tips til at få brugt rester på gode måder. Der er flere opskrifter med fisk, flere bageopskrifter med surdej, og mange opskrifter med marmelade og andre hjemmelavede sylterier. Bogen udgives i samarbejde med Danmarks Lærerforening.

  • af Thomas Erex
    200,95 kr.

    Med denne bog i hånden kan du på en enkel og overskuelig måde lave veganske retter i hverdagen. Det er enkel og smagfuld mad, som alle kan lave, og som kan laves af ganske almindelige ingredienser fra det lokale supermarked. Fokus i bogen er på danskernes favoritter. Det er især retter som frikadeller, karbonader, pizza, pastaretter, gryderetter mv. I bogen får læseren veganske udgaver af disse retter, sammen med masser af retter, der ikke nødvendigvis minder om en dansk favorit-klassiker, men som kan blive det. Danskerne har allerede taget hummus og falafel til sig, så bulgurkugler og kikærtepandekager ligger lige for. Langt de fleste retter i bogen er meget enkle at gå til, så alle vil kunne lave dem uden besvær. Det skal være enkelt og overskueligt for alle at spise veganske livretter, så niveauet er ikke sat unødigt højt. Forfatteren Thomas Erex bruger gerne vegansk kød, ost, yoghurt og andre af de mange veganske madvarer, der er på hylderne i supermarkedet. Disse produkter er ikke ”erstatningsprodukter”, de er veganske madvarer. Sojakød, kokosost og havremælk er bare nye udgaver af velkendte produkter, og de kan indgå i daglig madlavning på linje med alle mulige andre ingredienser.Om forfatteren:Thomas Erex driver veganer-bloggen "Kærlighed & kikærter". Han er stifter og formand for Mad med Medfølelse, Danmarks veganske forening.

  • af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    185,95 - 231,95 kr.

    Slut med ømme led og sener, eksem, kredsløbsproblemer og en generelt hensygnende krop. Bogen giver svaret på det meste. Vejen til en antiinflammatorisk livsstil kan godt virke kringlet, men her er drejebogen, der er lige til at følge, inklusive fire ugers kostplan, masser af lækre opskrifter og en hel bunke værdifulde redskaber, der tilsammen hjælper med at slukke branden i kroppen. Bogen er en uundværlig guide for alle, der ønsker at tage livtag med de gængse velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker. Læseren bliver udfordret på sine nuværende kostvaner, søvnen, motionen og flere andre områder. Ny vitalitet og livsglæde følger med den antiinflammatoriske livsstil. Om forfatterneMartin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år. Har et omfattende forfatterskab og er fast skribent ved flere forskellige medier. Martin står for bogens teori og råvarernes sundhedsvinkel. Anne Larsen er gennem en lang årrække succesfuld madskribent og foredragsholder. Forfatter til rigtig mange inspirerende og populære kogebøger. Fast skribent ved flere forskellige medier. Anne står for alle bogens mange velsmagende opskrifter.

  • af Ann-Christine Hellerup Brandt
    181,95 - 218,95 kr.

    Valdemarsro jul af Ann-Christine Hellerup Brandt er den perfekte julebog at hive frem, når sneen begynder at falde ned fra himlen og julestemningen skal sættes i gang. Valdemarsro jul er fyldt med lækre juleopskrifter, som familier kan hygge sig med og bruge som inspiration i hele julemåneden. Der har været rigtig stor interesse for Valdemarsros juleopskrifter de seneste år, som er blevet en fast del af juletraditionen. Kogebogen indeholder over 150 skønne madopskrifter, med både madretter som danskerne førhen har taget til sig, men hvor der også er kommet plads til nye spændende juleopskrifter. Med Ann-Christine Hellerup Brandts juleopskrifter finder du en masse til den søde tand, alt lige fra julesmåkager og konfekt til varm gløgg og brændte mandler. Men der er selvfølgelig også opskrifter til madbordet til juleaften, som er bestående af blandt andet kalkun og gås, men naturligvis også velsmagende opskrifter på flæskesteg og and. Valdemarsro jul er en basisbog til julen, så her er der også gode metoder at hente til den gode planlægning, så du ikke længere behøver at føle dig stresset hen over julen. Så hvis du mangler noget fantastisk juleinspiration fra maddronningen Ann-Christine Hellerup Brandt, så finder du alle de skønne og nemme juleopskrifter samt flotte billeder i ‘Valdemarsro jul’ bogen, som kan bruges december efter december og gå i arv.

  •  
    384,95 kr.

    SØLVSKEEN er indbegrebet af den italienske madbibel og kan forvandle enhver ikke-italiener til en erfaren italiensk madjonglør. Over 2000 opskrifter på traditionelle retter samt menuer fra nogle af verdens bedste kokke og køkkenchefer. Rigt illustreret med mere end 400 smukke fotos.SØLVSKEEN er den mest solgte kogebog i Italien gennem mere end 60 år. En uundværlig klassiker for enhver, der elsker god mad. Buon appetito!

  • - Kogebog
    af Morten Kaltoft & Emil Alsbo
    258,95 kr.

    OSTERIA 16 KOGEBOG er enkle, sæsonbaserede retter med få ingredienser af høj kvalitet og nænsomt tilberedt. Det er 80 retter fra det moderne italienske køkken, beregnet til uhøjtidelig familieservering som på antipasti-restauranterne Osteria 16 Haderslevgade, Spaghetteria, Osteria 16 Ravnsborggade og Osteria 16 Pesce, der ejes af vennerne Morten Kaltoft og Emil Alsbo. Morten Kaltoft er uddannet kok på den italienske restaurant Era Ora. I 2004 åbnede han Famo Saxogade sammen med Fabbio Mazzon, der var køkkenchef på Era Ora. Efterfølgende åbnede de Famo 51 og Famo Metro. Emil Alsbo er kunstner og har tidligere været del af kunstnergruppen Telefon Til Chefen. Emil har solgt værker til Statens Kunstfond og har blandt andet udstillet på Charlottenborg, Traneudstillingen og Overgaden. Sammen åbnede Morten og Emil i 2014 Osteria 16 i Haderslevgade 16. Derefter fulgte Spaghetteria, Osteria 16 Ravnsborggade og Osteria 16 Pesce. Restauranternes råvarer hentes direkte hjem fra Italien, og menuerne varierer efter årstid og udbud.

  • af Jamie Oliver
    163,95 kr.

    "Det handler om at lave virkelig god, velsmagende mag, som bare er uden kød." - Jamie OliverHvad enten man vil tage en eller to kødfrie dage om ugen eller man vil leve vegetarisk, er her er masser af inspiration til kødfrie måltider med årstidens råvarer.Nem, sund, velsmagende og farverig mad, der ikke er dyr at lave. Indhold:Bradepande-retter / Alt i én gryde / Curries / Salater / Pier / Pasta / Ris og nudler / Burgere og fritter / Supper / Sandwicher / Snacks / Brunch

  • - Mere grønt i hverdagen - helt enkelt
    af Ditte Ingemann
    44,95 - 232,95 kr.

    GIV DET GRØNNE HOVEDROLLEN… … sådan lyder opfordringen i denne inspirerende kogebog, der har fokus på, hvordan du let og lækkert får flere grøntsager på menuen i hverdagen. I MIT GRØNNE KØKKEN finder du 80 velsmagende retter med det grønne som omdrejningspunkt. Glæd dig til klassiske salater, lune salater, skønne supper, varme retter og lækkert tilbehør, men også til et kapitel om grøn morgenmad og inspiration til hvilke råvarer, du skal bruge hvornår. Opskrifterne er nemme at gå til og kan laves på 30-40 minutter. Grøn fastfood kalder forfatter Ditte Ingemann det. Er du vegetar, kan du have stor glæde af bogen, men det er ikke en klassisk vegetarbog. Du kan sagtens servere kød, fisk og fjerkræ til opskrifterne, og bagerst i bogen finder du en liste over, hvad retterne passer allerbedst til. Kort sagt en bog til alle, der har lyst til at gå på opdagelse i det grønne univers – både kødspisere, vegetarer og dig, der bare er på udkig efter ny inspiration til grønne retter. DITTE INGEMANN er bachelor i ernæring og sundhed og står bag en af Danmarks mest populære madblogs, The food Club. Hun er fast madskribent i Politiken, hyppig gæst i Go’ morgen Danmark og forfatter til ”Sukkerfri børnefest”, ”Low Carb”, ”Sunde søde sager” og ”Salater”.

  • - japanske nudler og småretter
    af Tove Nilsson
    161,95 kr.

    Det hele begynder med, at du får serveret en stor skål fyldt til randen med rygende varm fond. Der er smæk på smagen, fonden har en perfekt overflade med små fedtperler, nudlerne er spændstige og toppet med chashumarineret svinebryst eller kylling, et vuggende sojamarineret æg og andre toppings. Allerede fra den første mundfuld er du godt på vej til at blive afhængig.Ramen består af over 70 opskrifter med fokus på hjemmelavede fonder og ramennudler, men også retter som soba- og udonnudler, gyoza, okonomiyaki og tempura.

  • af Gordon P. Henriksen
    219,95 - 258,95 kr.

    Et liv i fisk handler ikke om hvordan man fanger fisk, men mere om hvorfor vi fanger dem: eventyr, oplevelser, fællesskaber, udfordringer, kammeratskaber, mental sundhed og tid til ro og fordybelse. Og ikke mindst muligheden for at få den friskeste, dejligste råvare med hjem til spisebordet. Der er inspiration til fiskeeventyr rundt omkring i Danmark – ved fjorde og kyster, på søer og på havet – såvel som en masse dejlige opskrifter der kan laves på fisketurene eller hjemme i køkkenet. Størstedelen af opskrifterne er Gordons, men flere af hans fiskekammerater, bl.a. kokkene Simon Jul, Thomas Rode og Francis Cardenau, byder også ind med deres lækkerier. Med Columbus Leths mange inspirerende og flotte fotos er bogen en hyldest til lystfiskerlivet og alt hvad det har at byde på – uanset om man er erfaren fisker eller nybegynder. Gordon P. Henriksen fangede sin første fisk som syvårig i Lake Butler i Florida. Siden da kan man roligt sige at hans liv er gået i fisk. Han er Danmarks mest kendte lystfisker, og hans selvstændige lystfiskerkarriere inkluderer et hav af radio-og tv-programmer, YouTube-serier, foredrag, events og artikler som har inspireret mange til at komme ud i den danske natur med en fiskestang i hånden.

  • af Steen Larsen
    130,95 - 177,95 kr.

    Der findes ikke et måltid, der er mere genialt end en hotdog. Et måltid bestående af en pølse i et brød, toppet op med forskelligt tilbehør, som kan holdes i én hånd og med god balance spises stående på ét ben, siddende, gående eller løbende – det er da smart! Hotdog er desuden en af de få spiser, der er elsket i alle aldre. Hotdogbogen viser med inspiration fra hele verden, hvordan man selv kan bygge spændende hotdogs med smagfulde toppings. Bogen har 40 gode forslag: lige fra den klassiske hotdog med det hele, den mexi-canske med guacamole, toppet med ristede græshopper, den australske med terøget pølse og papaja-remoulade til den anderledes amerikanske, grillede gulerodsdog med mangorelish. Dertil kommer over 100 opskrifter på overraskende tilbehør, brød og pølser (også hjemmelavede) med mange smagskombinationer, også til vegetaren. Der er fx rabarberketchup, avocadoremoulade, figensennep, stikkelsbærrelish, persillepesto, chilisalsa, limeagurkesalat og rødbedehummus. Det sprøde er med som rosmarinløg, friteret persillerod, crispy grønkål, østerscrackers og parmesanflager. Og det hele serveres i fx speltbrød, boghvedepandekager, glutenfrit brød, dampede boller eller blot i et salatblad. Verdens bedste hotdogs giver kort sagt uanede muligheder for at rykke hotdogs ind på middagsbordet – til både hverdag og fest. Om forfatteren Steen Larsen er kemi- og læreruddannet og underviser i madkundskab i folkeskolen og på aftenskoler. Er tilknyttet kogeskolen Bisquitfabrikken og har lavet kurser landet over med sit “Hotdog-cirkus”. Steen er madskribent og kogebogsforfatter og står bag flere populære og fantasifulde kogebøger med inspiration fra hele verden, bl.a. Pølsebogen, Rent vegetarisk, Gå hjem og wok, Lev stærkt, Eksotisk mad, Mad med krudt i, Kom i kog og Kogebog for grønne kødspisere.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.