Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Sund mad og helsekost

Her finder du spændende bøger om Sund mad og helsekost. Nedenfor er et flot udvalg af over 3.358 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Sundhed i en håndfuld
    af Tobias Schmidt Hansen
    157,95 - 187,95 kr.

    Det behøver ikke altid at være en kamp at leve sundere. Ifølge forskningen er noget af det sundeste, man kan gøre, at spise en håndfuld nødder og frø om dagen. Mere kræver det ikke for at opnå meningsfulde forbedringer af alt fra blodtryk, blodsukker og kolesterol til inflammation. Et dagligt indtag af nødder og frø mindsker ikke blot risikoen for alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme, men ser faktisk også ud til at kunne tilføje flere år til ens liv.Nødder og frø er naturens mest koncentrerede kilder til næring og skiller sig ud som de eneste fødevarer, hvor det kun kræver en håndfuld for at opnå meget store sundhedsgevinster. De er således den lavest hængende frugt, når det kommer til at forbedre ens sundhed.Alle nødder og frø er dog ikke ens. De har hver deres særlige unikke sundhedsfremmende egenskaber, som gør, at nogle er gode til at forebygge brystkræft, imens andre er gode til at forbygge knogleskørhed. Så afhængigt af ens sundhed kan der være nogle nødder og frø, som det særligt er værd at prioritere.I denne bog får du et overblik over den imponerende mængde forskning, som findes om de forskellige nødder og frø, og du får tips til at inkorporere dem i din dagligdag med spændende opskrifter.Om forfatterTobias Schmidt Hansen er uddannet læge i 2014 og aktuelt i gang med speciallægeuddannelsen i almen medicin. Har er derudover formand for Dansk Selskab for Livsstilsmedicin, patientrådgiver i Scleroseforeningen, skribent og foredragsholder.Tobias har igennem mange år indgående beskæftiget sig med kost og livsstilsmedicin og har bl.a. taget kurser ved USA’s førende naturlæge, Dr. Andrew Weil.E-bogen er lavet i fixed format

  • - nem, hurtig, billig mad - og næsten ingen opvask
    af Louisa Lorang
    93,95 - 167,95 kr.

    Med denne bog får du over 60 opskrifter på nemme, hurtige og billige og ikke mindst sunde måltider. Mange af opskrifterne er baseret på få ingredienser, de kan laves på relativ kort tid - og efterlader stort set ingen opvask. Du får opskrifter på klassikere som cup noodles, bolognese, kartoffelsuppe, bøf bearnaise og tex-mex plus masser af ny inspiration til måltider, som er lette at bikse sammen og smager himmelsk f.eks. citronpasta med ærteskud, bowls, loaded sweet potatos og bao med hoisin flæsk. Louisa Lorang er kendt fra Go' Morgen Danmark og madskribent for bl.a. Aarstiderne og Alt for damerne og har online magasinet Lorang&Co.

  • af Suzy Wengel & Laila Celikkol
    231,95 kr.

    ”Mad er fællesskab, nydelse og glæde …” Festlige retter med Sense spænder fra det eksotiske, kraftige og saftige til det raffinerede, elegante og enkle. Der er små retter, store retter og hele menuer – noget for enhver smag og til enhver festlig lejlighed. Du kan gribe et af de mange forslag til menuer eller sammensætte dine egne. Opskrifterne er bygget sådan op, at det er nemt at pille enkelte retter ud og kombinere på kryds og tværs. Festlige retter med Sense er til alle, der elsker lækker festmad. Den er til dig, der ikke behøver tænke på kiloene, og til dig, der kæmper med vægten. Ikke fordi denne bog består af ’slankeretter’– det gør den ikke – men fordi du ikke må snyde dig selv for et festmåltid i ny og næ med familie og venner. Det er simpelthen med til at gøre livet dejligere, ikke? Og du kan nyde din mad med god samvittighed! Hvordan kan du læse om i bogens forord, der er skrevet af psykolog og Sense-konsulent Lotte Quist Michaelsen, samt i den korte introduktion til Sense, bogen også rummer. Om Sense: Med bogen Sense – slank med fornuft, udgivet ved Forlaget Wengel i 2014, blev Sense kendt som en anderledes vej til sund livsstil og varigt vægttab – en vej, hvor fanatiske kostråd er erstattet af sund fornuft og enkle, men effektive redskaber. Budskabet er, at man kan leve sundt uden at give køb på lækker mad, hygge og fest.

  • af Elizabeth Nebelong
    94,95 - 122,95 kr.

    40 nemme opskrifter på antiinflammatoriske retter. Antiinflammatorisk kost indeholder en masse vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for, og kan hjælpe dig med at få en bedre fordøjelse, et mere stabilt blodsukker, en øget forbrænding og afhjælpe forskellige betændelsestilstande i kroppen. Bogen indeholder både opskrifter på morgenmad, frokost, aftensmad og mellemmåltider. De er nemme at lave, indeholder kun få råvarer og kan laves på relativt kort tid.

  • af Henrik Dilling
    147,95 - 227,95 kr.

    Du sidder dér med din skål med grøn salat: iceberg, ruccola, agurk og tomat. Nu får jeg masser af vitaminer og mineraler, tænker du. Men nej! Det gør du faktisk ikke! En uhyggelig stor del af konventionelt dyrkede grøntsager indeholder i dag stort set INGEN vitaminer og INGEN mineraler.For at leve sundt og styre uden om diverse sygdomme er det derfor vigtigtigere i dag end nogensinde før at være bevidst om, hvor og hvordan du får dine vitaminer og mineraler. Det er ikke længere nok bare at spise grøntsager. Der skal mere fokus på, hvor dine madvarer kommer fra og hvordan du tilbereder dem.Hvor mange af os ved i virkeligheden helt præcist, hvilke vitaminer og mineraler kroppen har brug for, for at alt spiller optimalt? I Lev sundt med vitaminer og mineraler bliver du taget ved hånden og guidet gennem din krops behov. Bogen indeholder• tests, hvor du kan tjekke din egen krops tilstand• råd om, hvad du skal spise, og hvordan du skal tilberede din mad for at få de vitaminer og mineraler, du har brug for• anvisninger på, hvordan du forebygger både alm. dagligdags sygdomme og de store livsstilssygdomme• grundig gennemgang af alle vitaminer, mineraler, fedtstoffer og antioxidanterDet handler om råvarer og tilberedning af mad, men også om din livsstil og livsnødvendige kosttilskud. OBS. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/

  • af Nadia Mathiasen
    247,95 kr.

    100 KØDFRIE DAGE Uge for uge – året rundt I ‘100 Kødfrie Dage’ får du 100 enkle og kødfrie hovedretter, der gør det nemt og praktisk at spise mere kødfrit. Opskrifterne er tilpasset årstiderne og tager udgangspunkt i sæsonens grøntsager. Alle opskrifter har masser af smag, da Nadia bruger mange krydderier og umami-rige ingredienser. Og det er lige præcis det, der gør, at selv inkarnerede kødspisere er vilde med Nadias opskrifter. Du får også gode råd til, hvordan du erstatter kødet med friske grøntsager.Nadia Mathiasen står bag den populære madblog Foodfanatic. Hun har jævnligt undervist i madlavning og optrådt på landsdækkende TV. Herudover leverer hun opskrifter til magasiner, aviser og virksomheder.‘100 Kødfrie Dage’ er en samlet genudgivelse af bestsellerne ‘Kødfri Mandag’ og ‘Flere Kødfrie Dage’.

  • - Alt, hvad du har brug for at vide om udrensning for at forvandle dit helbred og dit liv
    af Anthony William
    308,95 kr.

    I dagens verden er vi omgivet af toksiner og sygdomsfremkaldende stoffer, som belaster kroppen. Udrensning er vigtigt redskab i kampen mod disse byrder, når bare man sørger for at gøre det på den rette måde. Anthony William – den medicinske seer – har samlet et væld af indsigt og information i denne ultimative grundbog for enhver form for udrensning. Den begynder med hans legendariske 3:6:9-udrensning og omfatter livsvigtige rutiner for specifikke helbredsproblemer som en anti-mikrobe-udrensning, en morgenudrensning og en tungmetal-detox.

  • - Lækre retter til hverdag og fest
    af Charlotte Tønnes Jensen
    197,95 - 230,95 kr.

    At tilberede velsmagende, varieret og sund mad kan være en udfordring i en travl hverdag, og har man derudover behov for, at madens sammensætning tager hensyn til de udfordringer, en irritabel tarm kan medføre, er dette den ultimative kogebog. Bogen giver konkrete guidelines til, hvordan man laver sund og velsmagende mad, der kan begrænse mave-tarm-gener ved en irritabel tarm. Alle retter er sammensat ud fra grundprincipperne bag FODMAP-diæten og på baggrund af den seneste viden om, hvilke fødevarer der kan indgå i den. Opskrifterne indeholder tips i forhold til at variere råvarevalg generelt og i forbindelse med genindførelse af fødevarer og individuel variation af mængder af FODMAPs i hverdagskosten. Bogens mange lækre opskrifter er overordnet grupperet efter tilberedningsmetode; kogning, dampning, pochering, stegning og braisering og beskriver på enkel vis tilberedning af supper, saucer, forretter, hovedretter og tilbehør til hovedretter. Derudover får man inspiration til og opskrifter på skønne, klassiske og enkle desserter samt bagværk. Da tilberedning af velsmagende mad kræver kendskab til de grundsmage, maden kan bestå af, og hvordan de kan sammensættes, er der desuden et selvstændigt afsnit -omkring dette. At spise sundt er et aktivt valg, hvor sammensætningen af hverdagskosten er grundstenen. Derfor indgår der en indkøbsliste med de basisfødevarer, der gør det nemt og enkelt at tilberede sund og lækker hverdagsmad, samt et bud på, hvordan bogens opskrifter kan benyttes i en 14-dages madplan. Også særlige lejligheder er der tænkt på med eksempler på sammensætninger af skønne festmåltider og buffeter. Opskrifterne i kogebogen er sammensat således, at maden kan spises af hele -familien. Bogens opskrifter er næringsberegnet, og madens sammensætning i den 14-dages mad-plan lever op til Fødevarestyrelsens officielle kostanbefalinger. Om forfatteren Charlotte Tønnes Jensen er autoriseret klinisk diætist, cand.scient. i klinisk ernæring og faglært kok. Hun er certificeret FODMAP-vejleder og har med succes vejledt mange med mave-tarm-problemer, herunder irritabel tarm, både i hospitalsregi og i egen praksis i Sorø. Bogen er hendes første udgivelse, og bogens opskrifter og mange gode tips og ideer til madlavningen er udviklet på baggrund af hendes mangeårige erfaringer i sit daglige virke som både kok, kokkefaglærer og klinisk diætist.

  • - Sundt og klimavenligt kød - en guide til selvforsyning
    af Tine Kortenbach
    267,95 kr.

    Find din indre bonderøv frem og bliv en pioner indenfor moderne madkultur. Du behøver ikke eje en bondegård for at holde spisekaniner. En have eller en altan er rigelig med plads til at forsyne dig og din familie med sundt, klimavenligt og velsmagende kaninkød. Du vil hurtigt opdage, at din fascination af disse dejlige dyr vil smitte af på dine børn og dine omgivelser. Især hvis du involverer dem og gør det til en hyggelig proces at finde frem til jeres første avlsdyr, bygge burene og passe dyrene i det daglige. Det er en beskæftigelse, der vil bringe jer i tættere kontakt med naturen og give jer et ansvar for, hvordan dyrene har det, inden de havner på middagsbordet. Denne bog guider dig trygt og sikkert i mål som Urban Farmer. 12 gode grunde til at holde kaninValg af raceByg et bur Den daglige pasningSlagtningKaninkød på menuenRigt illustreret med flotte billeder fra hverdagen i kaningården og detaljerede illustrationer af en række vilde urter og foderplanter. Om forfatteren:TINE KORTENBACH er agronom og journalist. Hun er vokset op med duften af kaninstald og er selv blevet en erfaren og passioneret avler. Tine Kortenbach skriver enkelt, ærligt og sobert om såvel udfordringen som glæden ved at være selvforsynende med spisekaniner.

  • - Træn, spis, elsk
    af Bettinna Laxholm Delfs & Maiken Buchwald
    247,95 kr.

    En enkel guide til et sundt liv!Alkaline lyder måske fremmed, men vil du være glad, veltilpas og fuld af energi, være sund, slank og blive gammel uden at være syg, så er denne bog i den grad værd at se nærmere på.Alkaline betyder basisk, og ALKALINE LIVING handler om at spise og leve på en måde, som holder din krop og dens cellevæv i balance og fri for unødvendig syre. Gevinsten er, at du på alle måder bliver den sundeste, gladeste og smukkeste udgave af dig selv, at du føler dig yngre, har overskud, energi og sover som en sten.I ALKALINE LIVING får du opskriften på, hvordan du tilrettelægger kost, motion og dagligdag, så den bliver mindre syredannende og mere basisk. Ligner din hverdag de fleste danskeres, er du nemlig alt for sur. Og for meget syre i kroppen går ud over blodtryk, humør, stressniveau, hud, energi og fordøjelse, ligesom det svækker dit immunforsvar og øger risikoen for infektioner og livsstilssygdomme.Holder du til gengæld din krop let basisk, giver du dine celler de allerbedste livsbetingelser, og derfor vil en basisk livsstil påvirke dit liv positivt på et utal af måder. Lige fra måden, du spiser, tænker, føler og lader dig stresse på, til måden du bevæger dig og trækker vejret på. Og den gode nyhed er, at små ændringer i din livsstil er nok til at gøre en forskel.Glæd dig til lækre opskrifter, blid træning og gode råd om livsstil, søvn, fordøjelse og antiage, der er nemme at tilpasse netop din hverdag.BETTINNA LAXHOLM DELFS er bevægelsespædagog, kostvejleder og livsstilscoach og har i 30 år guidet mennesker til en sundere livsstil og mere glæde og velvære i hverdagen. Hun er Master i NLP, EFT-terapeut, META-Health Master mm. og har udviklet det holistiske træningssystem Body Balance.

  • - for begyndere
    af Nana Dalby
    167,95 kr.

    Her får du 100 nemme opskrifter, der gør det nemt at følge keto-principper i en travl hverdag. Maden minder om klassiske hverdagsretter, indeholder få ingredienser og kan laves på kort tid.Her er både forslag til morgenmad, frokost, aftensmad og snacks. Bogens opskrifter er ernæringsberegnet og med tidsangivelser.

  • af Charlotte Lillegaard Petersen
    94,95 - 147,95 kr.

    Bogen vejleder i kostens betydning efter en hjernerystelse. Alle kender til, at man kan få en hjernerystelse, og at det kræver ro og hensyn at komme sig. De færreste ved, at man kan hjælpe og støtte sin hjerne via sin kost. Kostprincipperne gennemgås med begrundelser for, hvorfor det er hensigtsmæssigt at tilpasse sin kost til situationen. Kosten skal være hjernevenlig, dæmpe inflammation, give et stabilt blodsukker, dæmpe de skadelige frie radikaler, der frigives ved ulykken, og støtte fordøjelsen. Hjernerystelsespatienter er udfordret af belastende symptomer, og bogen møder patienten i øjenhøjde med inspiration til og motivation for, hvorledes det kan gribes an på trods af træthed m.v. Pårørende må meget gerne læse med og deltage i projektet. Kosten er sund, så alle kan spise med. Bogen kommer tæt på virkeligheden for hjernerystelsespatienter med information, motivation, casehistorier og opskrifter. Det er aldrig for sent at gå i gang med en hensigtsmæssig kost. Har man gamle skader, kan det stadig godt svare sig at ændre sin kost, og det er muligt at få forbedringer selv efter lang tid. Derfor henvender bogen sig til alle, som har problemer efter en hjerne-rystelse. Hvert år pådrager mindst 25.000 danskere sig en hjernerystelse. Langt de fleste kommer sig uden behandling efter relativt kort tid – men desværre oplever nogle, at vanskelighederne efter ulykken trækker ud. 10-15 procent har fortsat mén efter et år. Kilde: Hjernerystelsesforeningen Om forfatteren Charlotte Lillegaard Petersen er Naturopath, foredragsholder og forfatter til en bog om whiplash. Hun har flere hjernerystelser i bagagen og ved, hvad hun skriver om, både med den faglige viden som naturopath og sine personlige erfaringer. Opskrifter af Sabine Murati.

  • af Søren Lange & Mette Bender
    138,95 - 147,95 kr.

    En nem og overskuelig guide til en bedre bakteriebalance i tarmene. Du får over 40 opskrifter på dejlig mad, der indeholder masser af præbiotika og en lynkur, som på bare fire dage forbedrer din tarmflora markant.En god bakteriebalance er nemlig uhyr vigtig for dit helbred. Den har betydning for humør, immunforsvar, forbrænding og vægttab. Og du fremmer en god god bakteriekultur ved at spise mad, der indeholder store mængder præbiotika. Præbiotika er en slags fibre, der findes i bestemte madvarer. I denne bog kan du læse meget mere om både præbiotika, bakteriebalance og råvarer, som er rige på præbiotika.Søren Lange er ernæringsrådgiver og Mette Bender er videnskabsjournalist.

  • - 9 Trin til at spise dig fri
    af Jane Kudsk
    227,95 kr.

    Spis dig fri for Type 2 diabetes er en banebrydende bog skrevet af Jane Kudsk. Udgivet i 2019 af Forlaget Forfatterskabet.dk, denne bog falder ind under genren af sundhed og velvære. Jane Kudsk, en anerkendt forfatter på området, præsenterer en ny tilgang til at håndtere Type 2 diabetes gennem kost. Bogen er fyldt med velskrevne råd og praktiske tips, der kan hjælpe læserne med at navigere i deres daglige kost og livsstil for at forbedre deres sundhed. Denne bog er et must for alle, der kæmper med Type 2 diabetes eller bare ønsker at forbedre deres generelle sundhed. Udgivet af Forlaget Forfatterskabet.dk, er det en værdifuld tilføjelse til enhver sundhedsbevidst persons bibliotek.

  • - Sundhed, selvværd og livsglæde
    af Lisbeth Zornig Andersen
    72,95 - 167,95 kr.

    Efter et års arbejde med kosten, kroppen og selvværdet er Lisbeth Zornig Andersen nu ti kilo lettere og har et større fysisk og mentalt overskud end nogensinde før. Zornigkuren er en overskuelig guide med konkrete og håndholdte tips til alt det, der gør os gladere og sundere, og som fører til mindre mavefedt – på den sjove måde. Du hører om tarmbakterier, antiinflammation, sex, vinterbadning, mormormad, søvn og meget mere af alt det, man kan skrue på for at stimulere sundhed og lykkehormoner.

  • - Brug hele råvaren og undgå madspild
    af Michael Folman Jensen
    128,94 - 197,95 kr.

    I Danmark smider vi hvert år 700.000 ton mad ud, som kunne være spist. Madspild er et emne, som har både politikeres og forbrugeres bevågenhed – vi ved godt, at vi smider alt for mange madrester ud, men muligheden for at udnytte råvarernes potentiale er langt større, end vi lige tror. Det gælder om at bruge sin fantasi, og med denne bog i hånden er man godt i gang.Som det naturligste i verden smider vi kartoffelskræller, æbleskrog og appelsin­skræller ud, for “det kan jo ikke bruges til noget”. Men der må vi tro om, for vores køkkenaffald indeholder mange muligheder for velsmagende retter fulde af næring. Kartoffelskrællerne kan forvandles til de lækreste chips, æbleskrogene bliver til chutney og citrusskrællerne til den fineste marmelade.Bogen bringer en lang række inspirerende opskrifter på, hvordan vi kan udnytte vores såkaldte affald i køkkenet. Minimering af madspild er sund fornuft for både økonomien og miljøet, men også for vores helbred. For netop i skræller og grove blade findes de mange vitaminer og stoffer med antiinflammatorisk virkning, som er så gavnlige for os.Bogen er for enhver, der ønsker renere mad og bedre udnyttelse af ressourcerne på den helt grundlæggende og enkle måde. De fleste vil blive overrasket over, hvor langt man kan komme med det, man ellers blot ville kassere.Om forfatterenMichael Folman Jensen er faglært kok i 1982. Derefter uddannet fra École Hotellière i Lausanne, Schweiz. Siden 2008 køkkenchef på Københavns Rådhus. Igennem 20 år har han været med til at åbne 5-stjernede hoteller i seks forskellige lande med op til 250 ansatte under sig, og han har modtaget flere priser for sit arbejde herhjemme.Er desuden kostvejleder, spinning- og crossfit-instruktør samt holder oplæg omkring økologi og madspild og fungerer som oplægsholder og censor på den nye food­koordinator-uddannelse på Hotel- og Restaurantskolen.

  • - Opskriften til et langt liv i balance
    af Martin & Zennie Bonde Mogensen
    297,95 kr.

    Et sundt og stærkt liv i balance med fornyet energi, mere ro, mindre stress og bedre søvn. Og naturlig ynde i alle aldre.Ayurveda er et 5000 år gammelt indisk sundhedssystem, der plejer sindet og kroppen. Ayurveda betyder "livets videnskab" – ayur (liv) og veda (viden).Zennie og Martin Bonde Mogensen gør med denne bog ayurveda letforståeligt og hverdagsmuligt i det nordiske hjem. Man behøver ikke et leksikon eller at være ekspert i sanskrit for at få glæde af de mange lettilgængelige "hemmeligheder" i ayurvedisk ernæring og livsstil. Ayurveda guider læseren til at finde sin præcise kropstype og dermed vejen til at nære kroppen bedst muligt; fysisk, psykisk og åndeligt, så man kan opnå et liv med balance. Bogen indeholder også sunde og lækre veganske opskrifter til morgen, middag og aften og tips og tricks til at snige ayurvedaen ind i hverdagen uden af skulle vende op og ned på sit liv.Zennie og Martin Bonde Mogensen driver behandlingsstedet Kropsinstituttet og rejsebureauet ZEN Luxury Travels, der hjælper private såvel som elitesportsfolk, erhvervsledere og andre high perfomere på sporet af en sundere livsstil.Zennie er psykoterapeut, uddannet mentaltræner og coach. Derudover er hun stud.biopat IBM og studerer til phytoterapeut.Martin er kropsterapuet, foredragsholder og CoFounder af behandlingssystemet Body All Mind. Sammen har de udgivet bestsellerne Den fedeste juicekur, Flere fede juicer, Den sejeste suppekur og Ren selvkærlighed.

  • af Anita Dietz & Liselotte Kira Andersen
    137,95 - 227,95 kr.

    Tang er ligesom ingefær en såkaldt superfood. Det vil sige, den er rig på en lang række næringsstoffer og derfor godt for helbredet. Derudover er tang rigtig god til at tilføre maden smag. Både salt, sødme og umami. Du kan bruge tang i stort set alle dine måltider, og i denne bog får du 45 opskrifter, der hjælper dig i gang med at tilberede mad med tang. I bogen finder ud også et smagskort, så du nemt kan se, hvilke sorter, der giver hvilken smag, og hvilke retter, de forskellige sorter er særlig gode i. Og skulle du få lyst til selv at samle tang, er der også en oversigt over de danske, spiselige sorter, du kan finde i naturen og gode råd til, hvordan du behandler det.

  • - Sund start på livet
    af Charlotte Nowak
    43,94 - 147,95 kr.

    Giv baby en sund start på livet med lækker hjemmelavet mad. Charlotte Nowak er uddannet kok og har arbejdet 10 år i køkkenet på en vuggestue, så hun ved, hvad hun skriver om.

  • - Med naturen som læremester
    af Birgit Rothmann & Thinna Aniella Michelsen
    230,95 kr.

    Forestil dig en have, hvor træerne drypper med frisk frugt, buske er smykket med lækre bær, gourmetsvampe spirer i skyggen, hårdføre kiwier giver frugt højt oppe i en lund af lindetræer. Snørklede rum med urtespiraler, høje vægge af beplantede jerngitre og bunden tætpakket med højbede, der giver kontur i landskabet. Du er nu netop trådt ind i riget Kærbakkens Permahave på Samsø – hvor naturen er din læremester. Ideen bag permakultur er enkel: Tag dig af jorden, og jorden vil tage sig af dig. I klare logiske trin tilbyder bogen de værktøjer, du har brug for for at gøre din have til et overdådigt spisekammer i pagt med naturen. Bogen dækker de grundlæggende principper for nordisk permakultur, viser hele designprocessen med detaljerede oplysninger om planter, vand, mad, dyr og strukturer til en færdig helhedsplan. Fyldt med eksempler fra det virkelige liv og trin for trin-projekter vil denne bog være en uvurderlig ressource og hjælpe dig til at ændre dit stykke land, stort som lille, til et bæredygtigt økosystem og en spiselig oase. Permakultur betyder ‘vedvarende kultur’. Begrebet stammer fra et planlægningssystem for jordbrug introduceret i 1970’erne af australierne Bill Mollison og David Holmgren. Det handler om opbygningen af en vedvarende dyrkning ved hjælp af økologisk bæredygtige systemer, som er i fuld harmoni med naturen og dens ressourcer.Om forfatterne Birgit Rothmann er uddannet lærer og skolebibliotekar og har i mange år arbejdet som lærer, undervisningskonsulent og international koordinator på en række projekter i udlandet. Birgit er født og opvokset på en planteskole i Midtjylland og har i over 40 år fungeret som havekonsulent i fritiden. På en tur til La Gomera i 2010 opdagede hun permakulturen og blev straks bidt af tankerne bag. Har siden taget International Permakultur Designkursus og arbejder i dag med udbredelse af permakultur og design af skovhaver. Thinna Aniella Michelsen er uddannet fra Københavns Film- og Fotoskole i 2012 og havde eget atelier i København fra 2013-15. Flyttede i 2015 til Samsø. Thinna finder sin inspiration i naturen, hvor hun på ture med sit kamera oplever det, der sker; de store vidder, de små snoninger, de hårde og bløde linjer, som vejret skaber. I 2016 har hun især fordybet sig i permakultur og skovhaver.

  • - 30 dage med ekstra hjertevenlig antiinflammatorisk kost
    af Jerk W. Langer & Jens Linnet
    187,95 - 231,95 kr.

    Få den nyeste viden om forhøjet kolesterol og lægernes egen, helt nye opskrift på en både nem og kolesterolvenlig kost.”Hvad kan jeg selv gøre?” Det spørgsmål stiller rigtig mange mennesker helt spontant, når deres læge fortæller dem, at deres kolesteroltal er krøbet så meget i vejret, at de har øget risiko for at blive ramt af en blodprop, hvis de ikke gør noget ved det. Og det drejer sig om rigtig mange mennesker. Mere end to millioner danskere har et højt kolesteroltal.Nu har de to læger Jerk W. Langer og Jens Linnet samlet videnskabens nyeste anbefalinger om alt det, vi hver især selv kan gøre for at få et sundere kolesteroltal, bl.a. ved at følge en helt enkel kostplan til 30 dage med masser af lækker mad på menuen.Olivenolie, laks, avocado, svampe, havregryn og bær er blot nogle af de dejlige madvarer, der indgår i denne kostplan, som er en ekstra hjertevenlig fortolkning af antiinflammatorisk kost.Forfatterne har hentet inspiration de steder i verden, hvor befolkningerne har et særlig sundt kolesteroltal på grund af deres kost, men læseren behøver bare bevæge sig hen til det nærmeste supermarked.Det er nemlig muligt at opnå samme gode effekt med helt almindelige danske madvarer.Bogen giver også en letforståelig opdatering af, hvad kolesterol er, og hvad man ellers kan gøre for at styre sine tal i en sundere retning. Bl.a. fortæller forfatterne, hvornår kolesterolsænkende medicin er helt uundværlig – og hvorfor nye sunde kostvaner kan være det perfekte supplement til medicin. De punkterer også alle de forældede myter om, hvilke madvarer mennesker med forhøjet kolesterol skal holde sig fra. De mange appetitvækkende opskrift er i bogen er et bevis på, at kolesterolvenlig mad på ingen måde behøver at være kedeligt eller præget af afsavn.

  • - Spis dig til bedre fordøjelse med glutenfri mad
    af Anette Harbech Olesen
    187,95 - 207,95 kr.

    Lider du af oppustethed, mavesmerter, diarré eller forstoppelse, træthed, ledsmerter eller eksem, uden at din læge kan finde forklaringen? Nu tyder forskningen på, at noget i maden kan være skurken. Korn som hvede og rug kan nemlig udfordre din fordøjelse i et langt større omfang, end man hidtil har anslået. Ikke nødvendigvis på grund af proteinet gluten, der er kendt for at være en ballademager, men fordi også kostfibre og andre komponenter i korn kan genere tarmen, blandt andet hos den cirka en million danskere, der lider af irritabel tarm.Det er forklaringen på, at så mange mennesker får det markant bedre, når de holder op med at spise glutenholdig mad, også selv om de ikke lider af glutenintolerance. Langt hen ad vejen er det nemlig de samme madvarer, der indeholder gluten og de andre komponenter i korn, som stadig flere mennesker kæmper med at fordøje. Derfor vil glutenfri mad ofte være en god rettesnor.I dag er det muligt at købe mel, brød, pasta og andre kornprodukter af høj kvalitet uden gluten eller de typer af kornfibre, som tolereres af de fleste, men skaber problemer hos resten.Gaven til maven er den nye, store guide til, hvordan man bedst navigerer uden om de madvarer, der udfordrer maven og tarmen, og samtidig får masser af sunde, sikre fuldkorn, madglæde og nydelse. Anette Harbech Olesen har talt med tarmforskere og speciallæger over hele verden og på baggrund af den seneste videnskab skrevet denne bog og komponeret 68 vidunderlige madopskrift er, der kan skabe ro i tarmen.Og måske rækker gevinsten endnu længere? Forskere kommer til stadighed på sporet af nye sygdomme, som har relation til kroppens problemer med at fordøje gluten og andre dele af korn. Nogle mener, at den voldsomme vækst i forekomsten af autoimmune sygdomme, eksempelvis gigt- og stofskiftesygdomme, type 1-diabetes og sklerose, kan hænge sammen med de skader, som gluten kan anrette på tarmvæggen.

  • - Få styr på dit blodsukker
    af Jessie Inchauspé
    187,95 - 231,95 kr.

    10 enkle hacks til et sundere blodsukker – og et nyt og bedre liv.Glem alt om at forsage pasta, kartofler, brød, kager og andre dejlige madvarer for at få et mere stabilt blodsukker og et sundere liv. Det er nemlig muligt at ’hacke’ kroppen til at håndtere disse legendariske blodsukkerskurke, så man roligt kan spise dem, uden at blodsukkeret får voldsomme og usunde rutcheture.Gevinsterne ved at få styr på blodsukkeret står i kø: Mere energi, bedre søvn, vægttab, mindre sukkertrang, pænere hud, bedre fertilitet – og lavere risiko for type 2-diabetes og en række andre livsstilssygdomme. Det lover den franskfødte biokemiker Jessie Inchauspé, hvis nye, banebrydende metode til at tæmme blodsukkeret har vakt genlyd over hele verden, hvor millioner og atter millioner af mennesker kæmper med usunde og ubehagelige udsving i deres blodsukker og risikerer at blive alvorligt syge af det.Metoden kræver på ingen måde, at man lægger hele sit liv om. Faktisk kan man koncentrere sin indsats om 10 enkle råd. Det kan f.eks. være rækkefølgen af de madvarer, man spiser, eller hemmelige ingredienser, som gør selv de sødeste desserter markant sundere eller får morgenmaden til at mætte længere. Et ekstra plus ved metoden er, at den virker samme dag, som man går i gang. Jessie har hjulpet titusindvis af mennesker over hele verden til et sundere liv ved at gøre den nyeste videnskab til at forstå og let at bruge for alle.

  • af Michala Kramer
    197,95 - 207,95 kr.

    Michala Kramer eller Micadeli, som hendes Instagram-profil hedder, har på få år fået fantastisk mange følgere ikke kun i Danmark, men også resten af verden. Hendes opskrifter er blevet superpopulære, fordi de er enkle og inspirerende.Vegansk aftensmad er en kogebog med masser af skønne opskrifter på nem og lækker grøn aftensmad. Både til hvis man spiser rent vegansk eller bare gerne vil have mere grønt og kører med kødfrie dage.Bogen har mere end 100 spritnye opskrift er på retter til hele året rundt, heriblandt fem af de mest eftertragtede på bloggen, og de er alle lige til at gå til. De indeholder kun få ingredienser og kan tilberedes uden svære teknikker – her kan alle være med.Prøv fx klassiske retter som Paprikagryde, Tarteletter, Stroganof og Moussaka – her blot i lækre veganske versioner. Eller lav nyere retter som Auberginesteaks, Quinoadeller med søde kartofler og Ramensuppe. Bogen er inddelt i kapitlerne: Pastaretter, Frikadeller og nuggets, Simremad, Supper, Asiatisk, Mexicansk, Mellemøsten samt Tilbehør.

  • af Martin & Zennie Bonde Mogensen
    207,95 - 247,95 kr.

    Kom du med i juicerevolutionen med bestselleren Den fedeste juicekur? Hvis ikke, kan det nås endnu – med Flere fede juicer. Der er nemlig stadig masser af sundhedsgevinster at hente ved at erstatte et eller flere måltider med lækre, velsmagende juicer af frugt og grønt: Du får mere energi, slipper af med gamle skavanker, taber dig og ser bare bedre ud. I Flere fede juicer får du op mod 80 nye, lækre opskrifter at vælge og vrage imellem, blandt andet: • Hverdagsjuicer og smoothies, hvor du får fif og tricks til at juice og blende i en travl hverdag med børn og job. • Skønhedsjuicer, hvor der er særligt fokus på hud, hår og udstråling. • Slankejuicer, der ”punkterer” ballonmaven og giver optimal forbrænding. • Energijuicer, der renser ud, styrker immunforsvaret og giver nyt overskud. På den anden side: Du behøver ikke vælge. Du kan også drikke det hele …

  • - 70 enkle opskrifter til et slankere liv
    af Anne Bech
    43,94 - 163,95 kr.

    SPIS DIG FIT er til dig, der ønsker en sund og slank livsstil, men også gerne vil spise andet end kål og kylling. Anne Bech har samlet de bedste, enkle opskrifter fra sit sunde, slanke og grønne køkken og viser dig, hvordan du både kan tabe dig overflødige kilo, have det godt i din krop og samtidig spise dessert på en hverdag. Du får sunde alternativer til comfort food, morgenmad du bliver stærk og glad af, lækker frokost, aftensmad som hele familien kan være med på, søde fristende desserter og godt glutenfrit brød. Bogen indeholder: 70 opskrifter til dit nye slankere liv. Kostplaner til dig, der er begynder og til dig, der allerede lever FIT. Ny inspiration til hvordan du kan sætte dine måltider sammen. Anne Bech er fitness-ekspert, personlig træner og kendt fra både radio og tv. Hun er forfatter til bestsellerne Guide til gudindekrop, Bikini bootcamp, FIT på 100 dage, Toptrimmet på 12 uger og senest Tab dig hvor du vil. SPIS DIG FIT er Anne Bechs første opskriftsbog.

  • - Næring uden skam
    af Mette Holm
    94,95 - 147,95 kr.

    Alle mennesker har brug for føde, og mad er næring for både krop, sjæl og psyke. Men mange kvinder bøvler med deres forhold til mad. Hvorfor? Mad kan være selvdestruktivt, men det kan også være selvkærligt. Det handler om at lære at vende billedet rigtigt. Bogen er en kobling af psykologi, kost og ernæring. Den giver ny viden og en ny oplevelse af, hvordan en madbog kan se ud. Læseren får lyst til at stille sig stærkt i sit eget liv og derved have en holdning til den mad, der puttes i munden. Dronningeføde lærer dig at forstå:– Hvorfor du spiser på dine følelser– Hvad der skal til for at bryde den onde cirkel– Hvordan du nærer din krop og dit sind i stedet for at tære– Hvordan du let kan lave nærende mad, der bygger dig og dit sind op– Hvorfor du i forhold til din mad skal opfatte dig som dronning Bogen er for dig, der:– Bøvler med dig selv og dit selvværd– Har et destruktivt forhold til mad– Nedbryder dig selv via tankerne og bruger maden som våben Det får du ud af at læse bogen:– Du får en dyb grundforståelse for dynamikken i mad og følelser– Du lærer at ‘stille dig ovenpå’ og nære dig og din psyke– Du får grundprincipperne til at starte dine dage rigtigt, så du kan stå stærkt Om forfatterenMette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv.

  • - Den kraftfulde drik, der nærer, opbygger og heler
    af Sandra Pugliese, Anna Iben Hollensberg & Charlotte Gylling Mortensen
    147,95 kr.

    Din mormor ved det helt sikkert, og hendes mormor vidste det uden tvivl. Suppe kogt på knogler og ben kan noget helt unikt i forhold til at forebygge og helbrede sygdom, og derudover er det en af naturens allerbedste skønhedseliksirer.Bone broth indeholder en unik kombination af letoptagelige næringsstoffer som aminosyrer, mineraler og glucosaminer, der ud over at styrke bindevæv, knogler, negle og hud samt immunforsvar også kan bruges ved autoimmune sygdomme, allergier, stress og tarmsygdomme.Bone broth kan derved noget, som individuelle kosttilskud aldrig vil kunne – den leverer en komplet pakke af næringsstoffer, som hjælper med til at holde dig sund, rask, stærk og smuk livet igennem.Det handler om oldgammel kulinarisk visdom, som det 20. århundrede fik os til at glemme i Vesten, mens man fx i Østen stadig anerkender bone broths unikke og nærende egenskaber.Denne lille bog er en kvikguide til enkle, smagfulde opskrifter på alt lige fra basisopskrifter på broth til supper, smoothies, greenies, gryderetter og risotto. Derudover gennemgås de mange helbredssfordele ved bone broth og videnskaben bag.Bone broth er den første i rækken af bøger om functional foods. Kommende emner i serien: Gurkemeje, Kokosolie, Præbiotika & probiotika og Korsblomstrede grøntsager.Bogserien: Functional foodsFunctional foods er et begreb, der bruges om mange typer fødevarer. I denne nye serie af bøger anvender vi begrebet i betydningen af naturlige fødevarer – dvs. rene, oprindelige og uspolerede af industriel håndtering – som har kendte, sundhedsfremmende egenskaber. Nogle fødevarer har nemlig så ­tydelige ekstra medicinske egenskaber, at vi bevidst bruger dem terapeutisk, dvs. vi ­bruger maden som medicin.I serien er valgt nogle af de fødevarer, som ikke er så almindelige i den nutidige danske kogetradition, og bøgerne vil byde på lettilgængelige, familievenlige opskrifter, som kan benyttes igen og igen.

  • af Jane Faerber
    187,95 - 231,95 kr.

    Stor 10-årsjubilæumsbog med 120 opskrifter og gode råd til at tabe sig fra Jane Faerber, som har MADBANDITTEN – Danmarks største Low Carb-blog. Madbanditten har gennem de seneste mange år været et af de største og vigtigste steder, hvor kvinder og mænd i alle aldre har kunnet finde opskrifter på lækker mad med få kulhydrater og inspiration til en langtidsholdbar Low Carb-livsstil såsom LCHF og KETO. Mange har efterlyst en bog at lade sig inspirere fra, og Jane Faerber deler derfor i anledning af Madbandittens 10-årsjubilæum ud af sine mange favoritopskrifter i denne nye bog. Med de mange års erfaring som mad- og sundhedsblogger i bagagen viser hun her, hvordan man kan lave og spise Low Carb-mad uden at føle afsavn og uanset, om målet er vægttab, et sundere liv eller begge dele.Jane Faerbers bøger om LCHF og KETO har alle opnået bestsellerstatus i Danmark og er udkommet på flere sprog, og de mange hundredtusindvis af danskere, der hver måned besøger Madbanditten.dk, vidner om, at konceptet kun bliver mere populært for hvert år, der går. Denne kombinerede koge- og sundhedsbog hjælper læseren til at finde vej i Low Carb-junglen og kan både bruges af dem, der sigter efter vægttab med KETO, og dem, som bare nyder de mange goder ved en mere liberal Low Carb-kost.

  • - Blodtypediæten
    af Peter J. D'Adamo
    164,95 kr.

    Peter D'Adamo, amerikansk læge, har i 20 år forsket i sammenhængen mellem blodtype, kost og helbred. Han har brugt denne viden i sin lægepraksis og set patienternes mange småskavanker forsvinde og patienter med alvorlige sygdomme få det langt bedre.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.