Bag om Strategisk talentudvikling
Strategisk talentudvikling tilbyder et nyt perspektiv på talentudvikling.
Talent handler her i mindre grad om iboende evner og langt mere om motivation og vilje til at ville gøre en forskel på et specifikt område – og om at udnytte det potentiale, der er strategisk afgørende. Det betyder, at talentudvikling først og fremmest handler om det, organisationen søger at opnå. Man bør definere, i hvilken retning organisationen skal, før man beskæftiger sig med at udvikle medarbejdere og ledere i denne retning.
Med konkrete beskrivelser af hvad der sker før, under og efter et talentudviklingsforløb, er bogen henvendt til ledere og konsulenter i offentlige og private organisationer. Der holdes hele vejen igennem bogen et fokus på konkrete og brugbare løsninger. Målet er, at man med bogen i hånden vil være i stand til at flytte organisationen til et nyt niveau via fokus på performance, potentiale, passion og mind-set – ikke blot hos talenterne, men også hos sig selv.
Forfatteren Martin Darré er ekspert i talent- og lederudvikling og arbejder som seniorkonsulent i Resonans A/S. Martin har stor erfaring som rådgiver, træner og underviser i forandrings- og udviklingsprocesser, på alle organisatoriske niveauer. Han har arbejdet med en række private og offentlige organisationer som eksempelvis Novo Nordisk, LEGO, DONG Energy, Københavns Kommune, og Anklagemyndigheden.
Vis mere