Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Forlænget returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af George Orwell
    138,95 kr.

    Uhyggelig realistisk skildring af et fremtidssamfund, hvor tre superstater har delt verden mellem sig. Winston Smith lever i Oceanien, som beherskes af "partiet", der med Store Broder i spidsen kontrollerer alt - selv tanker lader sig pejle. Alligevel har Winston forbudte tanker, og han kommer i kontakt med andre oprørere, bl.a. pigen Julia, som han forelsker sig i, hvilket i øvrigt også er forbudt.

  • af Ernest Hemingway
    120,95 - 289,95 kr.

    Hvem ringer klokkerne for hører til Hemingways mest berømte og læste romaner. Den foregår over 3-4 døgn under den spanske borgerkrig, hvor en amerikansk spængningsekspert i samarbejde med en lokal partisangruppe har til opgave at sprænge en bro i luften. Sideløbende med den realistiske og nøgterne skildring af krigens gru og meningsløshed er indflettet en intens, følelsesfuld kærlighedshistorie.Romanen udtrykker det gennemgående tema i Hemingways forfatterskab: Der eksisterer ingen højere mening, man kan kun forsøge at udnytte sine evner bedst muligt og leve intenst i nuet, og den største, den sandeste og mest værdifulde oplevelse er kærligheden.`Læseren føler sig som altid, når Hemingway er på højden, rent fysisk nærværende, lugter lugtene, mærker trykket over sindene, spændingen og fortættetheden... Hemingways saglige, direkte, præcise stil ætser igen billederne på en gang dybt og klart ind i bevidstheden. Denne stil anskueliggør som en ingeniørtegning og beånder som en digters tale.´- Hakon Stangerup, Nationaltidende`Hvor erotikken er i forgrunden røber forfatteren, at her er vi ved den eneste tro, han har. Livets sandheder kan ikke udgrundes. Forstanden vildleder os kun. Men følelsen, denne ene følelse, disse få øjeblikke giver os al den opklaring, vi kan få over en verden af meningsløshed og død...´- Jacob Paludan, Aarhus StiftstidendeErnest Hemingway, 1899-1961, en af det 20. århundredes vigtigste og mest indflydelsesrige USA-forfattere. Har ry som stoisk, macho og eventyrer. Fortællestilen er sproglig skrabet med få adjektiver - antydningens teknik - som tjente til inspiration for andre forfatetre. Han led af depressioner og begik selvmord i 1961. Nobelpris 1954.

  • af Margaret Atwood
    139,95 - 209,50 kr.

    "Kære læsere. Alt, hvad I nogen sinde har spurgt mig om Gilead og dets opbygning, er brugt som inspiration til denne bog. Eller næsten alt. Resten er inspireret af den verden, vi lever i." - Margaret Atwood I denne selvstændige fortsættelse til Tjenerindens fortælling svarer den anerkendte forfatter Margaret Atwood på de spørgsmål, som har forundret og pint læsere i årtier. Da bildøren smækkede i på sidste side i Tjenerindens fortælling, anede læserne ikke, hvad det betød for Offreds fremtid - frihed, fængsel eller død. Med Gileads døtre er ventetiden endelig forbi. Her samler Margaret Atwood tråden op, femten år efter at Offred trådte ud i det ukendte, med vidnesbyrd fra tre kvinder inde fra Gilead. Margaret Atwood (f. 1939) er canadisk forfatter, litteraturkritiker og miljøaktivist. Atwood oplever i disse år fornyet opmærksomhed internationalt og nævnes som kandidat til Nobelprisen i litteratur.

  • af Katrine Marie Guldager
    188,95 - 198,95 kr.

    Kender du følelsen af at være i tvivl om din egen familie? Fornemmelsen af, at din søster lige er lidt tættere på jeres mor end du er? Taler de om dig bag din ryg? Hvordan føles det at være i en familie, du ikke stoler på? Hvad sker der, hvis du siger nej til familiefesten? Og hvorfor blander din faster sig? Efter at have skrevet flere romaner om unge mænds dannelseshistorier (En uskyldig familie, Et rigtigt liv), fik Katrine Marie Guldager lyst til at skrive sin egen – i romanform. “Det samme og noget helt andet” handler om at blive til. Romanen følger en ung kvinde der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid og om familiens skrøbelige fællesskab. Mange mennesker her i landet bryder med et eller flere familiemedlemmer. “Det samme og noget helt andet” handler også om dette: At blive fremmed for sin egen familie

  • af Mich Vraa
    94,95 - 123,95 kr.

    1787. På slavefregatten Haabet bryder et blodigt oprør ud blandt de sorte i lastrummet. Under dæk er to kvinder i de desperate menneskers vold: kaptajnens og den nygifte skibslæges unge hustruer. Inden slaveoprøret brutalt slås ned, har det ændret en række menneskeskæbner for altid. HAABET er en grum beretning fra en tid da Danmark skabte ny velstand på slavernes arbejde i de vestindiske sukkerplantager. Et kapitel i rigets historie som i mange år blev fejet ind under gulvtæppet, er her blevet til en fortælling om kynisk udnyttelse og ufattelig ondskab, men også om kærlighed og overlevelse under umulige vilkår.

  • af Dea Trier Mørch
    44,50 - 228,95 kr.

    I 2016 er det 40 år siden, at VINTERBØRN udkom første gang. Og bogens forfatter, Dea Trier Mørch, ville være fyldt 75 år i 2016. Bl.a. også for at markere de to begivenheder genudgives nyklassikeren VINTERBØRN nu - med den originale forside. VINTERBØRN er en roman fra fødeafdelingen på Rigshospitalet. En gruppe gravide kvinder er omkring nytår 1975 indlagt med komplikationer på svangregangen. De har vidt forskellig baggrund, men på hospitalet ophæves forskellene. Her er de alle iklædt hospitalsskjorter og har lige svært ved at sove i den kølige nat, hvor tankerne rumsterer. Vi følger Marie, Connie, Habiba, Olivia og de andre kvinder i tiden op til, under og efter fødslen. VINTERBØRN er på samme tid et enestående tidsbillede fra 1970’erne og en universel fortælling om at skulle være mor. VINTERBØRN udkom første gang i 1976, og dermed var en moderne klassiker født. Dea Trier Mørchs kollektivroman vakte øjeblikkelig sensation og betragtes som 1970’ernes store generationsroman.

  • af Benjamin Koppel
    119,95 - 228,95 kr.

    1930’ernes København. Hannah vokser op som den yngste af fem børn i den jødiske emigrantfamilie Koppelman. Hun drømmer om at blive musiker ligesom sine brødre, og da hun bliver optaget på konservatoriet og forelsker sig i den unge idealist Aksel, er friheden og lykken inden for rækkevidde.Men i det jødiske miljø betyder slægten og traditionerne alt, og til den viljestærke mor Bruches sorg forkaster Hannahs brødre de kvinder, ægteskabsmægleren finder til dem. En efter en gifter de sig med danske kvinder, og mor Bruche og far Yitzhak bliver forvist til de bagerste rækker i synagogen. Nu er det kun Hannah, der kan redde familiens ære. Skal hun ofre sig og opgive musikken og den mand, hun elsker?ANNAS SANG er en dramatisk og medrivende fortælling om pligtens pris, ensomhed og krig, men også om ukueligt livsmod og altovervindende kærlighed.Bogen, der er Benjamin Koppels første roman, er inspireret af sande historier.

  • - Forord ved Per Stig Møller
    af George Orwell
    73,95 - 175,95 kr.

    Genudgivelse med forord af Per Stig Møller. Uhyggelig realistisk skildring af et fremtidssamfund, hvor tre superstater har delt verden mellem sig. Winston Smith lever i Oceanien, som beherskes af "partiet", der med Store Broder i spidsen kontrollerer alt - selv tanker lader sig pejle. Alligevel har Winston forbudte tanker, og han kommer i kontakt med andre oprørere, bl.a. pigen Julia, som han forelsker sig i, hvilket i øvrigt også er forbudt.

  • af Ingen Forfatter
    73,95 - 190,95 kr.

    4000 år efter at man i oldtidens Irak fortalte de første historier om kong Gilgamesh – helten, der jagede evigt liv – lever hans fortælling stadig videre. Det babylonske epos er et enestående eksempel på, at en fortælling kan brænde sig gennem tiden og forblive aktuel på tværs af årtusinder. Gilgamesh - hvis forfatter er ukendt - er et af verdenslitteraturens ældste hovedværker, og i dag bliver man stadig rørt af de oldgamle følelser, som eposset skildrer med poetisk præcision: kærlighed og sorg, rastløshed og dødsangst, venskab og vildskab. Fortællingen om Gilgamesh foreligger nu i en ny dansk udgave, oversat direkte fra den akkadiske original af digteren Morten Søndergaard og hans søn, Sophus Helle, ph.d.-stipendiat i Litteraturhistorie med en kandidatgrad i Assyriologi og med en særlig ekspertise i babylonsk litteratur herunder en stor forkærlighed for netop Gilgamesh. Tilsammen har de pustet nyt liv i den udødelige fortælling.

  • af Rachel Cusk
    73,95 - 190,95 kr.

    En trykkende varm sommer tager forfatteren Faye til Athen for at undervise i et skrivekursus. Allerede i flyet på vej derned begynder livshistorierne at udfolde sig omkring hende, og hendes rejse bliver en rejse ind i andre menneskers fortællinger. Som en tom beholder med et lyttende øre lader hun sig udfylde af andres historier. Selvom der næsten intet røbes om Faye selv, tegner der sig gennem hendes spørgsmål og de mange samtaler et billede af en kvinde, der forsøger at komme sig over et stort tab. Pressen skriver: »Vanvittig interessant læsning ... Jeg sidder tilbage med fornemmelsen af at have læst en kommende klassiker.« ****** – Femina »Livskloge Rachel Cusk skriver sig ind under huden på sin læsere med en roman om kvinden alle har lyst til at betro sig til.« ***** – Politiken »Fornyer romankunsten.« ***** – Kristeligt Dagblad »Cusk udforsker friheden ved at tie helt stille. Det er frysende gjort.« – Weekendavisen »En virkelig vellykket roman. Forestil dig, at Henry James' psykologiske mesterværk 'De ensomme i Venedig' møder Karen Blixens øje for detalje og mystik, og du har en fornemmelse af, hvad Rachel Cusk kan.« – Litteratursiden

  • af Tove Ditlevsen
    152,95 kr.

    Samlet genudgivelse som vendebog af to af Tove Ditlevsens ikoniske digtsamlinger.Pigesind er Tove Ditlevsens kendte og elskede debutdigtsamling fra 1939, der med sine 32 digte udforsker hele følelsesspektrummet: fra det triste og ulykkelige til en munter og naiv hverdagsoptimisme, og som stadig anses for et af hendes hovedværker. I Kvindesind, der udkom første gang i 1955, spejder den modne kvindes længselsfuldt tilbage mod ungdommen og uskylden.Nu genudgives de to ikoniske digtsamlinger som en vendebog i en smuk lærredsindbinding. Bogen er med de originale illustrationer af Arne Ungermann på omslaget.

  • af Kim Leine
    119,95 - 152,95 kr.

    Kolonien Sukkertoppen, Vestgrønland, 1793.En kvinde sparkes ud over en klippe og falder i døden. Koloniens danske præst, Morten Falck, længes hjem. Hans grønlandske hjælpepræst fortæres af vrede og sorg. Fjendskabet vokser mellem grønlændere og kolonister. Der kommer skib én gang om året. Langt inde i landet er der udbrudt oprør blandt de kristne grønlændere, ledet af profeterne Habakuk og Maria Magdalene, hans kone. De drømmer om frihed, lighed og broderskab, 4.000 km nordvest for Paris og Den Franske Revolution. Morten Falck er splittet: Skal han håndhæve den danske overmagt eller lade sig beruse af de grønlandske frihedsdrømme? Profeterne i Evighedsfjorden er inspireret af virkelige hændelser i det udstrakte danske rige i slutningen af 1700-tallet. Den færdes i Københavns stræder og på grønlandske udsteder, tager på sørejser og hvalfangst, på fodrejse gennem Norge og er vidne til Københavns store brand i 1795. Profeterne i Evighedsfjorden er en stort anlagt fortælling om et kulturmøde på godt og ondt, om umuligheden af at finde hjem og om den store drøm om frihed.   Læs mere om forfatteren, Kim Leine.

  • af Lærke Kløvedal
    144,50 - 206,95 kr.

    Lærke vokser op med et berømt efternavn og en familie i evig bevægelse. Hun har ni sted- og halvsøskende, men føler sig mest som enebarn. Hendes far sejler på verdens syv have og fylder meget, selv om han findes meget lidt i Lærkes liv. Hendes mor flytter i kvindekollektiv i en flække i Thy og senere sammen med en ny mand. Den unge Lærke kan hverken finde sine ben i provinsens ungdomsliv eller i sin fars storfamilie af larmende eventyrere. Først da hun flytter til København, lander hun i et liv, der føles som hendes eget.Gennem en række krydsklip mellem opvækst og voksenliv, Vesterhav og storby, sansning og refleksion tegner "Sømærke" et ømt og nøgternt generationsportræt. En stærk og rørende dannelsesberetning om rastløshed og længslen efter at finde et ståsted. Og om at turde møde dyb, varig kærlighed, når man er vokset op med idealet om stormfuld og forbigående forelskelse.Om forfatteren:Lærke Kløvedal er født på Amager i 1978 og uddannet filmproducer og journalist. Hun er madanmelder på Politiken og vært på portrætprogrammet Det sidste måltid. Bor på Amager med sin kæreste og deres tre sammenbragte drenge.

  • - En livline for dig med kærestesorg
    af Maria Jencel & Pelle Peter Jencel
    119,95 - 208,95 kr.

    112 for knuste hjerter fører dig igennem kærestesorgens fire faser: chok, sorg, bearbejdning og styrke. Ved hjælp af Pelle Peter og Maria Jencels personlige fortællinger samt gode råd, der bygger på deres erfaringer og forskning om, hvad der sker i kroppen og sindet, guider bogen dig gennem de svære følelser og ud på den anden side, hvor alt bliver godt igen. Måske endda bedre end før kærestesorgen. Bogen rummer både akut hjælp til den chokramte og hjælp til den, der vil lære og blive stærkere af sit brud og finde en ny vej i livet.Pelle Peter & Maria Jencel er begge radioværter. De er også gift. Inden de mødte hinanden, var de begge ramt af dyb kærestesorg. Parret har skrevet den bog, de begge savnede, da de fik deres hjerter knust. Bogen er illustreret af K. Luna Zuniga

  • af Maren Uthaug
    94,95 - 139,95 kr.

    En grum fortælling om familiehemmeligheder, underjordiske væsner, overvægtige hunde, vanvid, onani og overlevelse.Da Knut går fra sin samiske kone, tager han datteren Risten med og flytter fra Nordnorge til Sønderjylland. Ned til Grethe, der netop har installeret fem vietnamesiske bådflygtninge i kælderen. Blandt andet drengen, der får navnet Niels, og som Risten knytter et uopslideligt bånd til i deres fælles ensomhed.Først som voksen genser Risten sin mor - et møde som på ingen måde bliver, som hun havde forventet."En mere formfuldendt, humoristisk og talentfuld debut skal man lede længe efter." - Jyllands-Posten"En sej, smertelig og humoristisk roman." - Politiken, 4 hjerter"En særdeles vellykket debutroman." - Weekendavisen

  • af Anna Todd
    92,95 - 128,95 kr.

    Tessa er en pæn pige. Hun har en dejlig, loyal kæreste derhjemme og er dygtig og ambitiøs i skolen. Men så møder hun Hardin. En mørkhåret dreng med britisk accent og tatoveringer. Hardin er helt anderledes end de fyre, Tessa er vant til at hænge ud med. Han er flabet og upålidelig. En type Tessa normalt hader, lige indtil de to ender alene på Hardins værelse. Der er noget ved Hardin og hans mystiske fortid, som Tessa tiltrækkes af. Hun er sikker på, at han slet ikke er så hård i filten, som han giver sig ud for at være.Men Tessa har allerede den perfekte kæreste derhjemme, så hvorfor er hun overhovedet interesseret i Hardin? Han har kun fordomme tilovers for pæne piger som hende.Måske fordi det føles som forelskelse.Anna Todds fan fiction-serie "After" om Tessa og Hardin er læst mere end én milliard gange på internetsiden Wattpad.

  • af André Aciman
    119,95 - 158,95 kr.

    Bogen bag succesfilmen Call Me by Your Name. Romantisk kærlighedshistorie sat i Norditalien i 1983. Den 17-årige Elio tilbringer sommeren med sin familie i deres hus i Norditalien og forelsker sig hovedkulds i familiens sommergæst, den lidt ældre studerende Oliver. Elio og Oliver udvikler ganske langsomt et forhold. Det bliver en sommer i det smukke italienske landskab, de aldrig glemmer – og som ændrer deres liv for altid. Pressen skrev: »Den smukkeste og mest nuancerede skildring af den bratte, uventede forelskelse.« ****** – Jyllands Posten »En absolut anbefalelsesværdig bog...« – Weekendavisen »Superb ... The beauty of Aciman's writing and the purity of his passions should place this extraordinary first novel within the canon of great romantic love stories for everyone. « - The Washington Post Book World »This novel is hot ... a love letter, an invocation, and something of an epitaph ... An exceptionally beautiful book. « - The New York Times Book Review »The novel is richly, sensuously detailed ... luminous ... Aciman deftly charts a burgeoning relationship that both parties want and fear.« - The Boston Globe »…dyb og sanselig skildring af forelskelsens og begærets berusende skønhed.« – Litteratursiden

  • af Édouard Louis
    119,95 - 213,95 kr.

    "Historien om mit liv er en lang række af brudte venskaber. På hver etape af mit liv, af dette kapløb med mig selv, har jeg været nødt til at forlade mennesker, jeg har elsket, for at kunne komme endnu længere. Det var ikke en bevidst beslutning fra min side, og heller ikke fra deres: Jeg kæmpede for at forvandle mig selv, og de havde ikke den samme besættelse ..."Den franske forfatter Édouard Louis’ autofiktive roman "Forvandlingens metode" er en fortælling om at bevæge sig fra samfundets absolutte bund til de øverste tinder. Om at flygte fra sin baggrund gennem succes, blive en del af Paris’ økonomiske og sociale elite, om de affærer med ældre rigmænd og adelige det involverer, og den først berusende, siden kvalmende omgang med eliten. Det er en roman om at forvandle alt ved sig selv for at nå sit mål, om sejrene undervejs, men også om de hjerteskærende brud, forvandlingen kræver.

  • af Abdulrazak Gurnah
    138,95 - 206,95 kr.

    En stærk og øjenåbnende fortælling af nobelpristager Abdulrazak Gurnah: 12-årige Yusuf sendes til den afrikanske østkyst af sine fattige forældre for at bo hos "onkel" Aziz, en velstående købmand. Snart går det dog op for Yusuf, at han i virkeligheden er solgt som gældsslave. Han sættes til at arbejde i Aziz’ butik og finder trøst i en paradisisk have og venskabet med den ældre Khalil. Men da købmandens kone kaster sin kærlighed på den smukke dreng, sendes han ud på en strabadserende og eventyrlig rejse. "Paradis" er en roman om et samfund i omvæltning, om imperialismens brutalitet og om at være i andre menneskers vold. Gennem Yusuf oplever vi et Østafrika præget af stammestridigheder, overtro, sygdom og slaveri, men også af bjergtagende skønhed. Om forfatteren:Abdulrazak Gurnah (f. 1948, Zanzibar) har udgivet en lang række prisbelønnede og kritikerroste romaner og noveller. Han kredser i sit forfatterskab særligt om flygtningen og dennes vilkår, status og identitet.Abdulrazak Gurnah kom til England som flygtning fra Tanzania, da han var 18 år gammel, og det er netop erfaringen som flygtning og livet i eksil, han trækker på i sine værker. Han begyndte at skrive som 21-årig, og selv om swahili var hans førstesprog, blev engelsk hans litterære værktøj.I Abdulrazak Gurnahs bøger ligger fokus ofte på menneskets identitet og selvopfattelse. Han leger med læserens forventninger og bryder ofte med genrekonventioner.Abdulrazak Gurnah blev i 2021 tildelt Nobelprisen i litteratur "for kompromisløst og med stor medfølelse at have belyst kolonialismens følger og flygtninges skæbne i kløften mellem kulturer og kontinenter."Han er i dag fortsat bosat i England og er pensioneret professor i Engelsk og postkolonial litteratur ved University of Kent.

  • af Charlotte Weitze
    153,95 - 228,95 kr.

    Rosarium er en vildtvoksende slægtsroman om en ung pige, som slår rod i skoven, et kloster fuld af nonner, der lever af lysnæring, og en botaniker på jagt efter en rose med usædvanlige egenskaber. Fortællingen strækker sig fra begyndelsen af det 20. århundrede til nutidens USA og videre ind i fremtiden. Med sin på én gang realistiske og eventyrlige prosa skriver Charlotte Weitze om planter og forplantning og om at bære kimen til en livsform, hvor menneske og natur indgår i en mere organisk sammenhæng."Rosarium" er en eventyrlig fortælling i tre dele: I første del flygter bror og søster fra krigen og ud i skoven. Det er en urskov og zarens jagtrevir, og mens søster langsomt glemmer sit sprog, bliver hun mere og mere en del af det organiske liv, der udfolder sig dér. Zarens søn interesserer sig for botanik og bliver betaget af det grønlige væsen, søster er blevet, da han senere finder hende under en jagt. I anden del får vi fortællingen om søsters barn, som botanikeren Johanne, født Johannes, møder på et kloster under en videnskabelig rejse. Formålet er at indsamle planter fra forskellige kontinenter for at bevise teorien om urkontinentet Pangæa. Johanne bliver forælder til Viola og Lilly, som vi møder i tredje del, hvor de efter års adskillelse mødes i USA for at fejre Johannes 100 års fødselsdag. Violas datter, Marie, er rejst med og har måtte efterlade sin syge datter hjemme. Maries datter er ligesom Viola og Lilly lav af vækst, og hun trives bedst med plantebaseret mad. I USA når de frem til Johannes hus, men fødselaren er forsvundet. De leder efter spor i huset, drivhuset og den nærliggende skov, alt imens gåden om Johanne, det videnskabelige arbejde og familiens egentlige ophav, synes at vokse sig større. Om forfatteren:Charlotte Weitze (f.1974) debuterede med novellesamlingen "Skifting" (1996), som hun fik Bogforums Debutantpris for. Siden har hun udgivet radiodramatik, noveller og romaner, blandt andet romanerne "Brevbæreren" (2003) og "Den afskyelige" (2016). Folkefortællinger, det eventyrlige og naturen er en rød tråd i forfatterskabet, og det gør Charlotte til en særlig stemme i det litterære landskab. Med den dystopiske roman "Den afskyelige" skrev hun sig ind i klimadebatten. Det er et emne, der ligger hende på sinde, og hun er ofte i medierne som repræsentant for bæredygtig livsstil. Charlotte Weitze har modtaget Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (1999) og Ole Wahls mindelegat (2004) og været nomineret til Weekendavisens Litteraturpris (2002) og radioteaterprisen Prix Italia (2003). Flere af værkerne er oversatte.

  • af Katrine Marie Guldager
    73,95 - 133,95 kr.

    I “Bjørnen” er der kvindeliv, midtvejskrise, identitet og angst på programmet. Den midaldrende Vibse er ved at være godt træt af livet, og læseren forstår udmærket hvorfor. Vibse er nemlig lige blevet fyret fra jobbet som gymnasielærer, hendes datter er flyttet hjemmefra, og hun har netop haft et kæmpe skænderi med sin mand. Det får Vibse til at søge isolationen i familiens hus i den svenske ødemark, men da strømmen svigter pga. en voldsom snestorm, synes isolationen pludselig ikke så attraktiv. Det får hende til at begive sig ud i flugten fra husets ensomhed mod civilisationen i byen. Bjørnen er en roman, der kan læses på mange niveauer og efterhånden som Vibse konfronteres med sin egen (u)afhængighed, vækkes også læserens tanker om tilværelsen, identitet, kærlighed og om hvad man i virkeligheden har brug for i livet. Det er en bog, der virkelig tilbyder perspektiv og indsigt.

  • af Joan Didion
    44,50 - 138,95 kr.

  • af Cecilie Lind
    73,95 - 152,95 kr.

    Mit barn er vanvid og hverdag, sødme og raseri. Et smukt og grumt digt om moderskabets mørke; om træthedens monstrøsitet, om utætte kroppe og stille vold. Om skrøbelige amninger og sultens dæmoni. Om i moderskabet at blive et ekko af sin egen mor, genkende hende i sig selv; hende, som man ellers så indædt har forsøgt at frigøre sig fra. Men Mit barn er også en fortælling om solen og klarheden og håbet. Om at blomstre i alle retninger på samme tid og om at finde en form for fred med det hele - bare ligge på græsset og opdage, hvor blå himlen egentlig er.

  • af Jeffrey Archer
    94,95 - 139,95 kr.

    Her var en mand er sidste bind i Clifton-krøniken. Jeffrey Archer afslutter den medrivende saga om familierne Cliftons og Barringtons turbulente liv. Den verdensberømte forfatter Harry Clifton er i fuld gang med at skrive sit næste store værk, mens hans hustru, Emma, afslutter sine ti år som bestyrrelsesformand for Bristol Royal Infirmary. En uventet telefonopringning spænder imidlertid ben for dén plan. Sebastian Clifton og lady Virginia er meget imod deres vilje nødt til at opsøge gamle bekendte i fængslet. Giles Barrington er på vej ud af politik. Nye vinde blæser i England, og Giles må så småt indstille sig på et mere almindeligt familieliv sammen med sin østtyske kone Karin. Lady Virginia er til gengæld helt på vej ud af landet for at undslippe sine kreditorer, men så dør hertuginden af Hertford, og lady Virginia får en lys idé.

  • af James Baldwin
    73,95 - 190,95 kr.

    Amerikaneren David driver rundt i Paris, da han en aften møder den italienske bartender Giovanni. David er netop blevet forlovet med den eventyrlystne Hella, men tiltrækningen til Giovanni er for stærk, og Hella er i Spanien. Snart flytter han ind på Giovannis værelse, men da Hella vender tilbage til Paris tre måneder senere, må han vælge mellem de to. Davids valg får tragiske konsekvenser. ”Giovannis værelse” er en kærlighedshistorie om identitet og begær i 1950’ernes Paris. Udkommer i SKALA-serien i Pia Juuls oversættelse. James Baldwin (1924-1987) var en amerikansk forfatter og borgerrettighedsaktivist. Han skrev indgående om den afroamerikanske oplevelse i USA og skabte furore ved at skrive om kærlighed mellem to hvide mænd i ”Giovannis værelse”. ”Voldsom og ulidelig smuk.” - San Francisco Chronicle ”En af de få forfattere af vores tid.” - Norman Mailer

  • af Tom Kristensen
    44,50 - 190,95 kr.

    Selvbiografisk roman fra kredse omkring fallerede journalister og forfattere i mellemkrigstidens København.Lydbogen er indlæst af Peter Bollerslev i 2004

  • af Elena Ferrante
    123,95 kr.

    Andet bind i de berømte Napoli-romaner udkommer nu som paperback. En besættende roman om to unge kvinders liv i 1960'ernes Italien, før ungdomsoprør og kvindefrigørelse. En roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men som er så stærkt at ingen af de to veninder er helt sig selv uden den anden.

  • af Elena Ferrante
    138,95 kr.

    Dem der flygter og dem der bliver, bind 3 af Napoli-romanerne, beskriver den omvæltende periode fra sidst i 1960’erne til midt i 70’erne med studenteroprør, politisk ekstremisme og kvindebevægelse. Den medfører store forandringer i de to kvinder liv. Lila kan endelig forlade sit liv på samfundets bund, mens Elena flytter til Firenze og stifter familie. Hun er ikke lykkelig i sit ægteskab, og hendes arbejde med den nye roman går dårligt. Men så dukker en person fra fortiden op, og alting forandrer sig. Med et kvindeligt venskab som omdrejningspunkt skildrer Elena Ferrante i sine fire Napoli-romaner Italiens historie i de sidste 50 år. Ferrante-feberen har bredt sig til hele verden, bøgerne er udkommet i 50 lande, overalt har de indtaget bestsellerlisterne og fået blændende anmeldelser. Romanerne er under filmatisering, og den italiensk-amerikanske tv-serie er klar i 2018.

  • af Thomas Korsgaard
    Stream i AppenFysisk bog

    Tue vokser op på en gård for enden af en grusvej et stykke uden for Skive. På gårdspladsen løber en flok hunde vildt omkring. Finanskrisen kradser, landbruget er presset, og Tues familie er presset i særdeleshed. Faren prøver desperat at holde sammen på stumperne og gældsætter sig hos sin bror, mens moren drømmer om den store gevinst og forsvinder ind i sin egen verden af forførende internetkasinoer. Hvis der skulle komme et menneske forbi er en stærk roman om fattigdom i udkanten af det danske velfærdssamfund, om at være barn i en familie uden overskud og være overladt til sig selv. Men det er også fortællingen om en opfindsom og kreativ dreng, der forstår at klare sig trods næsten ubærlig modgang. Om at vokse op og finde sine egne ben uden nogensinde at glemme, hvor man kommer fra. Brutal, bevægende og rørende smuk ... Uhyre vellykket debutroman ... På en gang overbevisende og livsbekræftende. - Kristeligt Dagblad Fortalt med en stilfærdig sikkerhed, i en roman, der nok virker rammende i sine karakteristikker af folk på godt og ondt, men er uden fordømmelse ... Her er en debutant, der kan skrive. - Berlingske

    Stream i AppenFysisk bog
  • af Karl Ove Knausgård
    75,95 - 318,95 kr.

    Om foråret er tredje bind af fire i en personlig encyklopædi af den norske forfatter Karl Ove Knausgård. I denne roman følger vi en far og hans tre måneder gamle datter i løbet af en forårsdag, fra solopgang til solnedgang. Romanen handler om den strøm af små hændelser, som udgør vores liv, og om den himmel, vores liv udspiller sig under. Om foråret er en roman om livets begyndelse, om lyset, men også om mørket. Bogen er illustreret.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.