Udvidet returret til d. 31. januar 2025

Familie og sundhed

Her finder du spændende bøger om Familie og sundhed. Nedenfor er et flot udvalg af over 1.000 bøger om emnet. Det er også her du finder emner som Til bøger for højere uddannelse og professionelle.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - De skønneste livretter til hele familien
    af Ann-Christine Hellerup Brandt
    227,95 kr.

    Valdemarsro er på banen igen med en ny super lækker kogebog med nem hverdags aftensmad for hele familien. Valdemarsro kender de fleste fra Ann-Christine Hellerup Brandt’s madblog, hvor hun har fået enormt mange følgere hver dag og deler ud af hundredevis af spændende lækre madopskrifter til hele familien. Valdemarsro aftensmad kogebogen er en flot tyk bog i hårdt omslag, som nemt guider dig til at lave lækker mad. Den er fyldt med over 200 opskrifter med alt ligefra pastaopskrifter, thailands og indisk mad. Tanken med bogen er at modsat bloggen lade kunden være offline og blot fordybe sig i madlavningen og det er lykkedes enormt godt. Så køb bogen og få en masse god inspiration til lækker hverdagsmad og vær offline med familien. 

  • af Pia Callesen
    147,95 - 187,95 kr.

    Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.

  • af Anne Hjernøe
    147,95 - 187,95 kr.

    Slut med mellemmåltider! En spændende inspiration og motivations bog, til at få tips og tricks til at blive stærkere med gode træningsprogrammer, hvor du her også nok skal blive mæt, med en 14-dages kostplan, og alle de mange lækre og sunde opskrifter. Bare roligt, det hele er lettere end du tror. Anne Hjernøe troede, hun kunne gå og tabe sig over 20 kilo i fred og ro. Men efter deltagelse i et tv-program fik hun så meget opmærksomhed fra andre personer, der ønskede at få at vide, hvordan hun havde gjort, og om hun ville dele sine gode råd. Dette blev den væsentlige årsag til, at Anne valgte at skrive denne fantastiske bog. Der er så mange mennesker, som går og rundt og ikke føler sig tilpas med sin krop. Mennesker som ønsker at finde det lille trick i hverdagen, der kan få dem til at smide de overskydende kilo, uden det skal blive for hårdt, og uden det skal påvirke deres daglige vaner. Men findes dette trick virkelig, eller det bare hårdt arbejde? Ja til begge dele. I bogen kommer du helt tæt på Anne Hjernøe, og hvad der viste sig at være tricket for hende og det, der accelereret hendes vægttabsforløb. Du får et indblik i hvad der skete og hvordan det gik. En historie, der bl.a. indeholder en forståelse af, at mellemmåltider er en af de store syndere. Anne har tabt sig over 20 kilo på et år, men hendes primære fokus har ikke blot været at få kiloene ned på vægten. Hun ønskede en krop, der er så sund og stærk, at den kan holde skavankerne fra døren og holde i mange år fremover. Selvom undskyldninger som travlhed, småskavanker, overgangsalder og bare generel manglende motivation spænder ben i det daglige, motiverer hun dig til selv at tage skridtet og viser, at det måske slet ikke behøver at være så svært.

  • af Jane Faerber
    187,95 - 207,95 kr.

    Jane Faerber – bedre kendt som Madbanditten – er kvinden bag denne længe ventede KETO-bog. KETO er en hastigt stigende trend blandt kostbevidste mennesker både herhjemme og i udlandet. Det særlige ved KETO-metoden er, at den optimerer fedtforbrændingen og regulerer hormoner, blodsukker og appetit. I borgen tilbyder Jane Faerber håndgribelige råd til, hvordan KETO fungerer i praksis,  solid baggrundsviden om KETO og om kaloriers rolle i vægttab. Bogen er også krydret med strategier til sportsudøveren og den ernæringsinteresserede, og der er hjælp at finde til portionsstørrelser, fordeling af kulhydrat, protein og fedt. Den består af hele 80 ernæringsberegnede opskrifter – naturligvis med få kulhydrater, og den italesætter de hyppigste faldgruber i KETO for at gøre det nemt at lykkes med kuren i dagligdagen.

  • af Ann-Christine Hellerup Brandt
    207,95 kr.

    Ann-Christine Hellerup Brandt er endnu engang tilbage med en inspirerende kogebog til det grønne køkken med ‘Valdemarsro - grøn aftensmad’, som er den mest sælgende kogebog i flere år. Du bliver i bogen introduceret til et hav af endnu grønnere men lækre retter, som er fyldt op med massere af velsmag og nydelse, så du ikke længere skal servere kedelige retter til enten din familie, dine venner eller til dig selv. Ann-Christine Hellerup Brandt og hendes familie har selv stort fokus på at spise grønne retter, hvor der altid er plads til én eller flere gode salater på spisebordet. De har ligeledes ligesom så mange andre fokus på at spise mindre kød og mere grønt, hvilket har været en af årsagerne til udvikle denne kogebog, for at inspirere så mange familier som muligt. Med ‘Valdemarsro - grøn aftensmad’ bliver du inspireret med den ene lækre grønne opskrift efter den anden om alt lige fra hovedretter, grøntsagstærter til måltidssalater og grøntsagssupper. Kogebogen indeholder desuden mange andre skønne tilbehørsretter, og det kan være du enten finder madbrød, dressinger, dips eller knasende sprødt tilbehør til supper og salater interessant, så findes alt dette også her. Der er ligeledes mange interessante og velsmagende salater, som er et fantastisk supplement til alle kogebogens aftensmåltider. Gå på opdagelse i det grønne køkken og find din næste sunde aftensmad i en bog, hvor der er noget til enhver smag. Der findes desuden få opskrifter som indeholder kød, kylling eller fisk, så bogen ikke kun vedrører det veganske køkken - Bogen kommer i øvrigt godt omkring de danske madvarer året rundt.‘Valdemarsro - grøn aftensmad’ er en efterfølger til bestselleren ‘Valdemarsro - Aftensmad’, som blev udgivet sidste år, som siden har været elsket hos læserne med mere end 50.000 solgte eksemplarer. Bogen kan både læses og bruges som et supplement til den populære bog, men kan ligeledes også læses selvstændigt. 

  • - Sådan får du dit barn til at spise
    af Helen Lyng Hansen
    247,95 kr.

    NYE REVIDERET UDGAVE ISBN 9788712051350 Spiser mit barn for lidt? Spiser det for meget? Hvor mange måltider skal et 8 måneders barn have om dagen? Hvornår skal man stoppe med at amme? Er honning farligt for en etårig? Hvornår kan man selv spise med ske? Er mit barn kræsent, når det ikke vil spise det, jeg serverer? En af de største kilder til bekymring hos småbørnsforældre er børnenes mad. Denne bog er spækket med viden om børn og ernæring, om hvordan man sikrer sig, at barnet får den ernæring, som hører deres alderstrin til, og meget meget mere. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen følger barnets udvikling fra det første store spring fra modermælk (eller erstatning), og indtil barnet kan spise næsten alt det, den øvrige familie spiser. Den er fyldt med tips og tricks, som bogstavelig talt får maden til at glide lettere ned! Man kan læse bogen fra ende til anden og følge barnets udvikling måned for måned, eller man kan bruge den som opslagsbog til at finde ud, hvordan det nu er med mælk og allergi, om honning er farlig for en etårig, hvor længe man skal blive ved med at mose maden, om man må bruge krydderier i børns mad og alt det andet man kan blive i tvivl om. Desuden rummer bogen en række nemme opskrifter til hvert alderstrin, som er nemme at gå til – og nemme at kombinere med resten af familiens mad. Sundhedsplejerske Helen Lyng Hansen er kvinden bag www.netsundhedsplejerske.dk, hvor hun har hjulpet tusindvis af desperate eller bare almindeligt bekymrede småbørnsforældre. Hun har tidligere skrevet bøgerne Sådan får dit barn til at sove, Sådan støtter du dit barns udvikling og – sammen med Sigrid Riise – De (bedste) bedsteforældre.

  • af Jane Faerber
    187,95 - 207,95 kr.

    Mange har haft succes med at leve sundere og tabe sig efter Jane Faerbers første og meget populære bog om KETO. Nu er hun tilbage med en ny bog om emnet. I Janes ’Keto på 4 uger’ bliver du introduceret til en overskuelig 4-ugers kostplan til vægttab. 4-ugers planen kommer med konkrete forslag til alle dagens måltider, hvor du bliver mødt af bogens 80 nye sunde og lækre opskrifter. KETO er en kost, der har til formål at få kroppen til at omstille sig fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding. Jane guider dig her med velunderbyggede retningslinjer og konkrete råd og tips til et slankere liv – uden du nødvendigvis behøver at tælle dine kulhydrater og kalorier. Hvis du leder efter de bedste tips og tricks til at se en positiv fremgang på vægten og leve et sundere liv, så er ’Keto på 4 uger’ den perfekte bog til dig. Du får super lækre opskrifter, som du kan benytte i din kostplan, samt et overblik over hvad og hvor meget man skal spise og hvilke madvarer man helst bør undgå. Du får vigtigst af alt en nem vej til en fedtforbrændende krop, som de færreste sikkert har prøvet før. Det er denne ’sidegevinst’ ved KETO, der danner grundlag for et vedvarende vægttab. 

  • - Og bliv klogere på dig selv og dit barn
    af Fie Hørby
    72,95 - 252,95 kr.

    Ny gennemskrevet udgave af Fie Hørbys bestseller med et helt nyt kapitel om skærmforbrug. Det lyder som en provokation. Og det er det også. Vi opdrager stadig vores børn efter nogle principper; der har rod i et børnesyn og en tid; der for længst er forbi. Det er bevist; at den ”gamle” opdragelse ikke virker og er skadelig for børns læring og udvikling.Familieterapeuten Fie Hørby tager fat der; hvor Jesper Juul og Det kompetente barn slap. Hun viser dig en ny og revolutionerende måde at være forælder på, som indebærer at du lægger den gamle opdragelse på hylden og tør vise, hvem du er. Det er nemlig det; der skal til for; at du kan blive hørt. Og dét; der skal til for at skabe en stemning og et familiemiljø; hvor børn virkelig kan vokse og trives – helt inde i sjælen. I bogen kan du bl.a. læse om: - Hvorfor ”tonen” er den oversete faktor i familien; og hvordan det kan skabe mirakler; når I bliver opmærksomme på; hvilken stemning I sammen skaber hjemme hos jer. - Hvordan du kan lade dit barn folde sig ud på sin egen måde – og ikke din. Når du dropper moral; kritik; løftede pegefingre og skæld ud og i stedet viser dine personlige grænser; sætter du dit barn fri til at være den; det er. - Hvordan du kan være en autoritet uden at være autoritær og undgå; at dit barn føler sig krænket. Den autoritære kan finde på at maskere sin anklage som et spørgsmål: ”Hvad sagde jeg til dig om at kravle på skuret; unge mand?” Når du i stedet bruger din autoritet; siger du: ”Jeg vil gerne have; du kommer ned fra skuret nu!” - Hvordan du tackler; når dit barn græder; eller bliver så voldsomt vredt; at du mest har lyst til at gå. Det gør du ved at tage dit barn alvorligt og ikke ved at skælde ud og komme med formaninger. - Hvorfor du skal lade være med at være dommer i dine børns konflikter; men i stedet være formidleren; der lærer dem at løse konflikterne på egen hånd. Fie Hørby er mor; familieterapeut; forfatter; foredragsholder; lærerinde; klummeskribent; stifter af KlubMOR og udtaler sig ofte i diverse medier. Hun er medforfatter til bogen ”Om teenagere for forældre” (2008).

  • af Smilla Lynggaard
    297,95 kr.

    Med denne bog i hånden har du taget et vigtigt skridt mod at skabe det familieliv, du længe har drømt om. Du vil lære hemmeligheden om, hvordan du slutter fred med dit viljestærke barn og dig selv, som er den mest simple tilgang til at skabe forandring og hurtigere, end du troede muligt.Slut fred med dit viljestærke barn – og dig selv gør dig klogere på dit barn og viser, hvordan verden ser ud fra barnets perspektiv. Du erfarer hvordan ændringer i din egen adfærd og i dit tankesæt kan skabe en familie i udvikling og et barn, hvor viljestyrken får lov til at være en styrke, hvad enten dit barn er 2 eller 12 år.Bogens øvelser får dig til at reflektere over dine værdier og hjælper dig med at ændre uhensigtsmæssige handlinger og ikke mindst med at få lavet en værktøjskasse, du kan tage frem i tilspidsede situationer. Med denne bog vil du kunne skabe et frirum for både børn og voksne – og gå fra kaos til kærlig familie.”Bogen Slut fred med dit viljestærke barn – og dig selv er usædvanligt inspirerende og beskriver meget præcist de følelser, dilemmaer og udfordringer, man står med som forælder til et viljestærkt barn. Jeg kunne ikke slippe den og havde jeg dog bare kendt til denne bog tidligere. Bogen har givet mig forståelse, refleksioner og løsninger. Og det virker. Mette Bau, 41 år, mor til tre, hvoraf pigen på 10 er viljestærkForord af Jesper JuulSmilla Lynggaard er familierådgiver og har rådgivet forældre til viljestærke børn siden 2012.

  • - Enkel zoneterapi og akupressur for forældre
    af Katrine Birk
    167,95 kr.

    En lettilgængelig guide, der viser forældre, hvordan de kan massere, kærtegne og give blide tryk til deres baby på zoner og akupressurpunkter mod alle de almindelige spæd- og småbørnsproblemer: Mavekneb, uro, feber, eksem, hoste, forkølelse, mellemørebetændelse, skoldkopper og meget andet. Alle punkter er tydeligt illustreret, og man kan ikke komme til at behandle forkert: Alle forældre bruger i forvejen intuitivt at massere, stryge osv. Bogen anviser blot punkter på babys krop, der har godt af at få lidt ekstra kærlig opmærksomhed. Bogen forklarer, hvad der er brug for at vide af baggrund og sammenhænge – ikke mere. Det er en udpræget brugsbog, som vil give forældre et ekstra redskab til at øge babys velbefindende. Fuld af tips til at lindre forskelligt ubehag hos baby. Bag i bogen er et indeks over symptomer og lidelser, hver med henvisning til de bedst egnede punkter.Pressen skriver: »[…]de bedste og mest brugbare behandlingsmetoder, som forældre kan bruge i hverdagen. […] du får redskaber til at undgå situationer med barnet, hvor følelsen af magtesløshed opstår  […] de flotte billeder og det letlæselige sprog gør det ligeledes nemt for dig, som forælder, at sætte sig ind i akupressurens og zoneterapiens praktiske metoder - som jo også kan bruges på kæresten, veninden eller dig selv!«– Caroline Erritzøe, Børn i byen»En nemt overskuelig guide til arbejdet med akupressur og zoneterapi på spædbørn. […] meget informativt og besvarer mange af de spørgsmål, man som forældre kan have, når man tænker på at anvende alternativ behandling til sit barn. […] flotte farvefotos«– Heidi Drasbek Martinussen, Lektør

  • - om hvorfor vejen til det liv, du længes efter, altid går igennem jeres mest fastlåste konflikter
    af Jytte Vikkelsøe
    118,95 - 247,95 kr.

    Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.

  • - barnets guide til at overvinde angst
    af Dawn Huebner
    197,95 kr.

    Når du bekymrer dig for meget - hvad så? er en gribende bog skrevet af den talentfulde forfatter Dawn Huebner. Udgivet i 2008, tager denne bog læseren med på en dybtgående rejse ind i verdenen af bekymringer og angst. Genren af bogen falder ind under psykologi, hvilket er passende, da Huebner er en anerkendt psykolog. Bogen er skrevet på en sådan måde, at læseren kan føle sig forbundet og forstå de komplekse følelser, der ofte er forbundet med konstant bekymring. Udgivet af Dansk Psykologisk Forlag A/S, er denne bog et must for enhver, der ønsker at forstå mere om psykologien bag bekymring. Uanset om du er en professionel inden for området, eller bare nysgerrig, vil Når du bekymrer dig for meget - hvad så? give dig indsigt og forståelse.

  • af Pia Callesen
    147,95 - 187,95 kr.

    Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af. Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro. I Grib livet – slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner. Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem. I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!

  • af Suzy Wengel & Jepser Wengel
    167,95 kr.

    Suzy Wengels vægttabsmetode har taget Danmark med storm, og hendes opskriftsbøger har ligget på toppen af bestsellerlisterne siden 2016. I januar 2017 blev Sense kåret som vinder af TV 2-programmet ”En kur der dur”. Dette er Suzy Wengels populære grundbog i helt ny version – med al den opdaterede viden og alle de værktøjer, der baner vej for et succesrigt vægttab, samt masser af nye opskrifter, både i en version til kvinder og en version til mænd. Med Sense er det slut med at tælle kalorier og veje mad i én uendelighed og slut med kure, der ikke virker på lang sigt. Suzy Wengel og hendes Sense-metode viser en anden vej – med sund fornuft og hænderne som de vigtigste redskaber. For ja, man måler sin mad i håndfulde. Man kan spise tre sunde og velsmagende hovedmåltider hver dag. Tre til fire håndfulde mad per måltid er nok til at gøre én mæt. Man taber sig, fordi man kommer i kalorieunderskud på fornuftig vis. Der gælder ingen forbud, men man lærer at sætte sine måltider sammen på den rigtige måde og lytte til kroppens naturlige appetitsignaler. Herved får man meget lettere ved at styre trangen til mad og søde sager – og komme videre, hvis man er faldet i. Derfor kan man holde sin nye vægt resten af livet. Tusindvis af danskere har allerede afprøvet metoden med stor succes. Fire af dem fortæller i denne bog, hvordan Sense fik alle deres overflødige kilo til at forsvinde, og hvorfor metoden virker så effektivt for dem.Komplet kostplan til 9 dage27 nemme, dejlige opskrifter til både kvinder og mændRåvare-guidesSucceshistorier: sådan nåede vi drømmevægten med Sense

  • af Thomas Skov
    167,95 - 187,95 kr.

    En morsom og personlig guide med erfaringer og gode råd fra andre fædre om alle de ting, man gerne vil vide, når man skal være far. Thomas Skov har skrevet en bog om at være far. Den indeholder ikke svaret på alle dine spørgsmål om, hvordan en baby virker. Hvis dit barn pludselig drejer hovedet 360 grader og har lilla afføring, kan du ikke finde løsningen her. Da vil det være bedst at kontakte sundhedsplejersken. Eller et cirkus. Han påstår heller ikke, at bogen kan lære dig, hvordan du opdrager dit barn, så det bliver fornuftigt og forandringsparat med mod på livet … Men den her bog er til dig, der skal være far, eller som måske står midt i det. For det er ikke nødvendigvis nemt at blive far. Man underviser ikke om det i skolen. Du kan ikke gå til ”FAR” i din fritid, og som Thomas siger, satte hans egen far sig heller aldrig ned og sagde: ”Godt, sønnike, nu skal jeg lære dig at være far … ” Så at være far har han selv måtte finde ud af, og noget af det allermest betryggende, når han har været presset over, hvordan fa’en man er det, har netop været at hente erfaringer hos andre fædre. I Hvad enhver far bør vide fortæller Thomas Skov om de tanker, han har gjort sig om at få børn, og helt unikt har han inviteret medlemmer af sin fædregruppe til også at bidrage. Bogen er således fyldt med erfaringer, oplevelser og refleksioner om alt fra den første ble, babygylp og manglende søvn til uforbeholden kærlighed samt gode råd, tips og tricks. Formålet med bogen er, at du skal vide, at du som far er vigtig – at du ikke er alene. De andre fædre, har din ryg. Du har deres. Bogen er illustreret af Martin Sommer – tegneren bag den humoristiske duo @jegfinderselvud, der har over 150.000 følgere på Instagram.

  • - En kærlig håndsrækning til nybagte mødre
    af Cana Buttenschøn
    122,95 - 247,95 kr.

    Det er kæmpe stort, vidunderligt og fantastisk at skulle have et barn. Men pludselig står du med en baby i armene og hvad så? Når du har født, kommer barslen væltende med søvnmangel, amning, enorm lykke og stor usikkerhed, lortebleer og en krop, som ikke ligner sig selv. Og hvordan var det nu lige med det der parforhold? Cana Buttenschøn tager dig med rundt i alle afkroge af barselslivet de første 40 uger EFTER, du her blevet forælder. Fra babyens trivsel, ernæring og søvnrytmer til dét at finde de rette ben at stå på som nybagt mor. For tiden på barsel er lige så benhård, som den er rosenrød og babyduftende. 40 uger efter giver dig gode råd, vejledning, opbakning og personlige anekdoter, så du kommer allerbedst fra start på dit nye liv som mor. Cana Buttenschøn er mor til to drenge, uddannet jordemoder og arbejder i dag som blogger, hvor hun skriver varmt og uhøjtideligt om livet med børn.

  • - Selvbehandling af smerter
    af Clair Davies & Amber Davies
    72,95 - 269,95 kr.

    En trin for trin-guide mod smerter overalt i kroppenEt triggerpunkt er som en lille knude i muskelvævet. Det opstår i forbindelse med særlige belastninger eller ulykkestilfælde og skaber en permanent spændings­tilstand i m

  • - Opskrifter til en travl hverdag med børn
    af Camilla Framnes
    227,95 kr.

    Den populære blogger og 'De unge mødre'- deltager, Camilla Framnes, viser hvordan hun smed 77 kilo og i dag har en sund BMI. Hemmeligheden bag det imponerende vægttab er blandt andet, at Camilla har lagt sit liv om, ændret synet på sig selv og lært at planlægge. Og det er disse tips, tricks og opskrifter, som Camilla øser ud af i ”Mit gale køkken”, der er en selvstændig fortsættelse af bestselleren fra 2011 ”Hvis jeg kan, kan du også”. Camilla fortæller uden omsvøb hvordan hun håndterer tilværelsens op- og nedture, travlhed med dine, mine og vores børn og inspirerer til, hvordan læseren også kan tabe sig, blive sund og glad ved at følge hendes gode råd og erfaringer. ”Framnes' GALE Køkken” er en nem og brugbar kogebog for alle – uanset pengepung. Alle ingredienser i opskrifterne kan købes i almindelige butikker og alle retter og gode råd er nemme og velsmagende, så hele familien kan være med og blive mæt.Med denne bog behøver du ikke flere kure. Camilla har erfaret, at det handler om at spise sundt og godt – ikke bare for en periode, men resten af livet. God fornøjelse og velbekomme.

  • - videnskabens svar på et længere liv
    af Nicklas Brendborg
    187,95 - 230,95 kr.

    Engang var jagten på et længere liv domineret af eventyrere, alkymister og kvaksalvere, men nu har videnskaben overtaget stafetten. Det betyder, at vi for første gang nogensinde står på tærsklen til at kunne knække aldringens kode og besvare det ældgamle spørgsmål: Hvordan får jeg et langt og sundt liv?I Gopler ældes baglæns fortæller Nicklas Brendborg en forrygende og utrolig historie om videnskabens kamp mod aldring og peger på, hvad man selv kan gøre for at leve længere.Rejsen går forbi klodens fjerneste egne, mest højteknologiske laboratorier og alt derimellem. Undervejs møder vi gopler, der ældes baglæns, zombieceller, verdens ældste mennesker og lærer om forskningens mest spektakulære eksperimenter. Nicklas Brendborg er molekylærbiologisk studerende på Københavns Universitet. Han er anerkendt som et ungt forskningstalent af blandt andet Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program. I 2015 udgav han sin første bog Topstudent, der blev en bestseller, og han er desuden medforfatter på Lars Tvedes Supertrends, som har solgt over 20.000 eksemplarer verden over.

  • - Den lette vej til rygestop
    af Allen Carr
    157,95 kr.

    Endelig ikke-ryger er en bemærkelsesværdig bog skrevet af den berømte forfatter, Allen Carr. Udgivet i 2014, er denne bog en uundværlig guide for dem, der ønsker at slippe af med deres rygevane. Bogen falder ind under selvhjælpsgenren og har hjulpet millioner af mennesker over hele verden med at stoppe med at ryge. Allen Carr præsenterer en dybdegående og tankevækkende tilgang til emnet, der gør det muligt for læserne at ændre deres syn på rygning. Udgivet af Gyldendal, er 'Endelig ikke-ryger' en bog, der virkelig kan ændre dit liv.

  • - Livets ligning
    af Chris MacDonald
    187,95 - 207,95 kr.

    HVORFOR bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at grave i menneskets urgamle genetik og moderne videnskab for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende viden, humor og håb. Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets grundfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende eksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.Chris MacDonald inspirerer os til at se på os selv og vores tilværelse med helt nye øjne og ruster os til at tænke anderledes. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og til at træffe de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.

  • af Michelle Kristensen
    187,95 - 207,95 kr.

    10.000 danske kvinder har i de seneste seks år tabt sig på Michelle Kristensens MK Bootcamp. I fire uger har Michelle fulgt kvinderne på tæt hold, fyldt deres hjerner med viden, inspiration og motivation – og lært dem at træne og spise på en måde, der både virker med det samme og er til at holde ud i længden. Målet har aldrig været at sætte ny verdensrekord i antal tabte kilo på kortest tid, men at få sundheden ind under huden, så de aldrig ønsker at slippe den igen. Arbejdet med kvinderne har givet Michelle en unik indsigt i, hvilke mentale hurdler vi er oppe imod, når vi gerne vil være sunde og se os selv i en lidt slankere udgave. Her kommer Store Sonja ind i billedet. Hun er en fiktiv person, som Michelle har stykket sammen af sine 10.000 MK camperes personlighedstræk. Fordi hun har været tæt på dem og kan se nogle helt typiske mønstre i kvinders tankegang, når de skal ændre livsstil og ser på sig selv og andre. Men der er også meget af Michelle selv i bogen. Hun blev nemlig kaldt Store Michelle og drillet med at være for tyk, dengang hun voksede op i Nordjylland, og som barn og ung var hun på alverdens slankekure. Store Sonja er IKKE tyk, men hun er 10 kg større end for et halvt år siden, kan ikke passe sit tøj mere og føler sig stor og fremmedgjort i sin krop. Sådan må og kan man godt føle, hvis ens krop pludselig ser anderledes ud, end den plejer, også selv om man ikke har et BMI, der kategoriserer én som overvægtig. Sonja er hele livet igennem blev kaldt Store Sonja, fordi en tankeløs skolelærer gav hende det navn, så han kunne kende forskel på de to Sonja’er i klassen. Men måske får hun i bogen et helt andet syn på sin krop – og tager det endelige opgør med sine Store Sonja-komplekser? I denne bog åbner Michelle mere op end nogensinde for den sundhedsrejse, hun selv har været på hele sit liv. Som barn og ung på evige slankekure, og da hun kom fra Jylland til København og fik at vide, at hun godt nok var noget større end de andre personlige trænere. På baggrund af den viden, hun har samlet via sin bachelor i Idræt og sine fag på Human ernæring og sine erfaringer med de tusindvis af kvinder, der har været på hendes MK Camps, har hun skabt en helt ny og anderledes bog om vejen til sundhed, vægttab og et bedre kropsbillede. I stedet for løftede pegefingre blander hun fakta med fiktion i afsnittene om Store Sonja. Hende elsker tilhørerne til hendes foredrag at høre om, fordi de kan spejle sig selv i hende. Bogen er tænkt som inspiration til alle, der drømmer om at lande i en ”ny” krop. En krop, der har sagt farvel til kalorietælling, fremmedgørelse og sammenligning og atter kan passe de jeans, der pt ligger gemt bagest i skabet, fordi de er blevet for små. I Ny krop på 4 uger tager Michelle læseren i hånden med en komplet kostplan uge for uge med helt enkel mad og skønne og nemme opskrifter, der holder én mæt helt frem til næste måltid. Mange retter bliver lavet til et par dage ad gangen, så man ikke behøver bruge ret meget tid i køkkenet. Krimidronningen Sara Blædel skriver i forordet til bogen: Lykken er øjeblikket, hvor jeg indser, at mit sundhedsidol har skrevet en bog om mig. Det er mig, denne bog handler om og er skrevet til. Men det er også dig, kære læser. Jeg forestiller mig nemlig, at der er en god portion af bogens hovedperson, Store Sonja, i langt de fleste af os, og vi har alle sammen brug for en Michelle, der kommer med gode råd og guider os i den rigtige retning – også selvom det betyder, at vi indimellem bliver lidt trætte af hende.

  • af Morten Elsøe & Anne Gaardmand
    167,95 kr.

    Du bliver i bogen ‘Madro’ introducerede til et hav af gode råd og effektive strategier, til at kunne håndtere og sikre sunde og naturlige madvaner til dine børn helt uden stress. Hos børnefamilier er der oftest en tendens til, at børnene på ingen måde er enige med forældrene om hvornår, hvordan og hvad der skal spises. Hvad stiller man så op, når børnefamiliers rolige og hyggelige måltider ved middagsbordet udvikler sig til store og unødvendige diskussioner? Når børnene nægter at spise deres grøntsager og i stedet spiser for meget af det, de normalt ikke bør spise for meget af? Og hvis børnene fornemmer, at man forsøger at ændre deres spisning, resulterer det oftest med sure miner eller i uendelige diskussioner. Ifølge Morten Elsøe og Anne Gaardmand lider alt for mange danske børnefamilier af madstress, da der hver dag kræves et stort energiforbrug hos forældrene, som ellers ville kunne være helt unødvendigt. Bogens forfattere har begge en ernæringsfaglig baggrund, men arbejder i dag hovedsageligt med adfærdspsykologi og vaneændringer. Her giver de ud fra også deres egne erfaringer og oplevelser ved at være forældre konkrete og nyttige værktøjer til, hvordan man undgår disse evige kampe og frustrationer som nemt kan opstå hos mange børnefamilier. De fortæller i ‘Madro’ om de mest almindelige madfælder, der kan give madstress og hvilke tips og tricks der kan bruges til at give børnene lyst til at smage og udforske alt slags mad, alt lige fra broccoli og fisk til chokolade gennem legelyst, nysgerrighed og kreativitet. 

  • af Caroline Fibæk & Stine Fürst
    137,95 - 217,95 kr.

    At være udmattet er en følelse, mange kvinder kender til. Når du mangler energi, kan det både mærkes og ses på din krop. I årevis kan man gå rundt med stress, humørsvingninger, menstruationssmerter, hedeture, fertilitets- og -vægtproblemer. Årsagen kan være, at du simpelthen har kaos i hormonerne. Men det er ikke noget, du bare skal finde dig i, du har nemlig mere magt over dine hormoner, end du måske går og tror. I Hormonel harmoni hjælper Caroline Fibæk og Stine Fürst dig til at få dine hormoner under kontrol og viser dig vejen til en hverdag med mere energi og overskud. Bogen er en let introduktion til hormonernes verden, der indeholder ”hormontests”, som hjælper dig med at finde ud af, hvor din ubalance ligger. Hormonel harmoni guider dig til hormonel balance og giver dig opskrifter på lækker, sund og hormonvenlig mad. Dine hormoner skal på kur, for når dine hormonniveauer er i harmoni – og hverken for høje eller for lave – så har du det fantastisk!

  • af Suzy Wengel
    147,95 - 207,95 kr.

    I “Sense for hele familien” præsenterer Suzy Wengel sit helt nye og unikke ’spisevanetræ’. Vanetræet skal motivere hele familien til at foretage overkommelige ændringer i hverdagen, ved at synliggøre de vaner, der ofte er helt ubevidste. Familien udfylder træet i fællesskab, , så alle familiemedlemmer kan blive den sundeste og gladeste version af sig selv. På denne måde bliver sense til et sjovt og motiverende projekt, som hele familien samarbejder om.Suzy Wengels sense-metode er et kærkomment alternativ til de strenge slankekure, som ofte medfører en usund yoyo-vægt. I bogen byder hun på overskuelige principper for, hvordan kosten skal sammensættes, hvis den skal mætte og bidrage til blodsukkerstabilitet hele dagen. Der præsenteres også eksempler fra familier, der har afprøvet sense-metoden, og bogen er fyldt med nemme opskrifter, som kan indgå i en travl hverdag.Forfatteren har samarbejdet med en erfaren psykolog om gode råd til, hvordan man kan tale krop og vægt med børn uden at gøre skade på deres selvtillid eller forårsage spiseforstyrrelser. “Sense for hele familien” er ikke bare en livsstilsændring, det er også et fælles familieprojekt, som skaber sammenhold og sunde sjæle.

  • - Gå, så går det nok
    af Bente Klarlund Pedersen
    118,95 - 207,95 kr.

    Hvad sker der, når du går – og når du går i stå? GÅ-BOGEN giver dig svar på, hvorfor det er godt at gå. GÅ-BOGEN rummer også inspirerende samtaler med Jørgen Leth, Ritt Bjerregaard og Søren Ryge Petersen om at gå. • Du nedsætter din risiko for 35 sygdomme; herunder kræft, demens og hjertesygdomme. • Går du en time mere hver dag, kan du tabe 5-10 kilo på et halvt år og bekæmper inflammation i kroppen. • Gåture er et stærkt middel mod søvnløshed, depression, stress og angst – i nogle tilfælde kan du gå dig helt rask. • Går du, skærper du hukommelsen, kreativiteten og evnen til at lære.

  • - Tarmfloraens forbløffende evne til at helbrede og beskytte din hjerne
    af David Perlmutter
    118,95 - 247,95 kr.

    Den nyeste forskning afslører den centrale rolle, som sammensætningen af menneskets mikroorganismer spiller for hjernens helbred. I HJERNENS NYE LIV forklarer David Perlmutter det potente samspil mellem tarmens mikrober og hjernen. Han beskriver, hvordan tarmens mikroorganismer udvikler sig fra fødslen og frem baseret på omgivelserne, hvordan de kan blive ”syge” og hvordan det at nære tarmfloraens sundhedstilstand gennem nogle få nemme strategier kan ændre hjernens tilstand til det bedre.

  • af Nicklas Brendborg
    197,95 - 226,95 kr.

    Af forfatteren til GOPLER ÆLDES BAGLÆNSEn lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig medtomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.Nicklas Brendborg er født i 1995, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 27 lande verden over.

  • - Sådan får du dit barn til at sove
    af Helen Lyng Hansen
    247,95 kr.

    Ny 2. udgave udkommer den 28. oktober 2020. ISBN: 9788712064527Trænger du til søvn? Tæt på desperation på grund af søvnmangel? Helen Lyng Hansens populære bestseller kommer nu i en ny udvidet udgave. Bogen er udvidet med bl.a. nye kapitler om middagslure og om de særlige problemer, der knytter sig til tvillinger og søvn. Der er desuden nyt om slyngevugger, babykøjer og hængevugger, ligesom bogen generelt er opdateret med den nyeste viden om børn og søvn. Helens bog om børn og søvn er nødhjælp til trætte forældre og viser vejen til at få sovende, trygge børn – og til selv at få lukket øjnene. Kunsten er at forstå dit lille barns søvnmønster, udviklingstrin og behov for tryghed. Når du forstår det, ved du også, hvorfor det ikke hjælper bare at lukke døren og sige godnat. Børn skal ikke græde sig i søvn! På baggrund af lang erfaring lover Danmarks bedst kendte sundhedsplejerske, at det nok skal lykkes – også for jer. Alle børn kan lære at sove igennem – denne søvnguide er første skridt på vej til bedre søvn og mindre gråd. Helen Lyng Hansen er kvinden bag succeshjemmesiden www.netsundhedsplejerske.dk og har herigennem hjulpet tusindvis af desperate eller bare almindeligt bekymrede småbørnsforældre. Hun er desuden en flittigt brugt ekspert i medierne, ligesom hun er forfatter til en række bøger, heriblandt "Helens bog om børn og mad".

  • af Sofie Münster
    147,95 - 187,95 kr.

    Hvad vi ved om børn, der har det godt Hvad er det, der gør, at nogle børn bare har det godt, trives og har overskud til også at være noget for andre? Og hvad kan vi som forældre gøre for, at også vores børn er glade, stærke og omsorgsfulde? Kærlighed er ikke nok giver for første gang indblik i den nyeste viden om, hvordan forældre ruster deres børn til at have det godt med både sig selv og andre i børnehaven, i skolen og i resten af livet. For selvom kærlighed og omsorg naturligvis er en forudsætning for at trives, så er det ikke nok. Børn har også brug for at blive mødt af voksne, der ikke er bange for at opdrage, og som lærer dem at tage ansvar for at løse de udfordringer, de møder i hverdagen. Studie efter studie viser nemlig, at børn, der er rustet til modstand, er gladere, vurderer deres liv mere positivt, har stærkere relationer og har en højere selvfølelse – ikke bare mens de er børn, men også videre i livet. Men hvordan gør man det i praksis – og hvor er det nemmest og vigtigst at sætte ind? Gennem bogen giver Sofie Münster masser af råd, inspiration og værktøjer til bl.a. at: Lære sine børn at tage ansvar for sig selv og for andre.Give sine børn mod på at klare svære situationer, så de kan møde verden med gå-på-mod og tage nederlag med oprejst pande.Lære sine børn at tænke på andre og tage aktiv del i fællesskabet i børnehaven og i skolen.Lære sine børn at rumme, at tingene ikke altid kan være på deres måde, så de også kan forstå, at ’nej’ betyder ’nej’. Bogen henvender sig både til forældre til børnehavebørn og skolebørn, og alle konkrete råd er inddelt efter alder, så de er lette at gå til.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.