Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Metakognitiv terapi gør lige nu sit indtog verden over, og forskerne er begejstrede. Terapien har dokumenteret effekt på depression, og studier viser, at så mange som 70-80 % af alle depressive kureres helt – og det endda på rekordtid. Denne bog henvender sig både til den, der lider af depression, og den, der gerne vil lære at tackle sine negative tanker.Det er en udbredt opfattelse, at den bedste måde at takle kriser på er at bearbejde dem. Vi taler, tænker og analyserer i et væk i et forsøg på at tømme rygsækken for ’dårlig bagage’. Men det er en forkert, omend fasttømret antagelse. Psyken skal ikke betragtes som en rygsæk. Der sker ingen ophobning, og det er ikke nødvendigt at ’rydde op’ for at komme videre med sit liv efter en krise eller for at overvinde en depression. Ifølge banebrydende ny forskning inden for metakognitiv terapi bør sindet i stedet betragtes som en si, hvor alt passerer, med mindre vi selv aktivt vælger at holde fast i det. Bruger vi mange timer dagligt på at spekulere og bekymre os om, hvordan vi skal løse et problem eller på at tale med os selv om, hvordan vi har det, tapper vi os selv for energi og livsglæde, ligesom vi øger vores risiko for at udvikle eller vedligeholde en depression. Det handler ikke om at tvinge sig selv til urealistiske mål om kun at tænke positivt. I stedet skal vi fokusere på at tage styringen og begrænse vores grublerier. I bogen her giver psykolog Pia Callesen sit bud på, hvordan vi kan vinde kontrollen over vores tænkning og få livsglæden tilbage. Hun introducerer os til en række mennesker, som alle har overvundet depressionen ved hjælp af metakognitiv terapi og viser, hvordan vi kan lære at identificere de tanker, der trigger vores bekymringer, og via konkrete øvelser blive bedre til at håndtere og begrænse vores negative tanker, så vi ikke blot lærer at overvinde depressionen – men også helt undgår at udvikle den.
Det tager kun en femtedel af et sekund at aktivere de 12 hjerneområder, der hensætter et menneske i en svimlende forelskelsesrus. Men hvad skal der til for at det sker? Hvorfor forelsker vi os i det hele taget? Og hvorfor går kærligheden så ofte i stykker igen? I denne banebrydende bog kortlægger Jytte Vikkelsøe den romantiske kemis mysterium. Gennem hendes skelsættende arbejde med kriseramte par får vi indsigt i forelskelsens og kærlighedens dynamik. En række fængslende cases demonstrerer, hvordan og ikke mindst hvorfor kærlighedens indbyggede uoverensstemmelser og konflikter både er forudsætningen for forelskelsen og samtidig ender med at dominere de fleste parforhold – men også, hvordan kærlighedens konflikter markerer et ulevet potentiale, vi sjældent gør os begreb om: potentialet til at finde tilbage til vores egen inderste kerne og leve livet fuldt og helt.
Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af. Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro. I Grib livet – slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner. Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem. I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!
The Gift Your Father Will Enjoy and AppreciateDad, I Want to Hear Your Story is the popular and cherished way for Fathers to share the memories and joys of their life while also creating a cherished legacy for you and the entire family.This is the Original and Best-Selling Way for Your Dad to Share His Life StoryDad, I Want to Hear Your Story will guide your Father with prompts and questions, making it fun and easy for him to share the stories of his childhood, teens, and adult years. This will be the tales of his life, his victories, his challenges, and his lessons. You will give your Dad a gift he will cherish while also giving yourself the gift of knowing him a little bit better.Think of all you will learn about your Dad when you read the stories of his life experiences. What will he share? What will you discover? What will you learn?Imagine Reading About the Details of His Amazing Life and Journey.Bestselling author Jeffrey Mason and Hear Your Story Books have expertly created this incredibly popular series of guided journals that have helped thousands share their story, chronicle their memories, and create a legacy for their families.Newly Expanded and Upgraded. More Prompts, More Pages, and More Space for your Dad to Share His Life and His Story with You!Over 250 expertly created guided prompts to make it simple for your father to share his memories with you.Each question has plenty of room for your Dad to write and share his life stories.Give your father the original memory-guided journal. Tens of thousands have been bought for and cherished by Dads all over the world.Order Dad I Want to Hear Your Story and give your Father the gift that will continue to give as the years go by."My Dad loved telling us all of his stories." - Samuel Robert"I gave this book to my Dad for Christmas and he told me it was his favorite gift." - Christy Harris"I learned so much about my Dad because of this wonderful book." -Joe Costa
Er du også dødtræt af selvhjælpsbøger, der fortæller dig, at bare du er glad og positiv, så skal det nok gå alt sammen? I Kunsten at være fucking ligeglad finder du den stik modsatte tilgang: Livet er fyldt med problemer, og du slipper aldrig for dem. Kunsten er at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig. Du er nødt til at vælge, hvilke problemer du vil have i dit liv, og hvilke du bare vil springe op og falde ned på.
Dit selvhelbredende sind bygger på en forståelse kaldet The Three Principles, The Inside-Out Understanding eller Innate Health – De tre principper – der i disse år bevæger sig igennem lande som USA, Canada, Australien, England, Skotland, Spanien, Norge og Sverige. Mette Louise Holland er den første danske autoriserede psykolog, der arbejder efter disse enkle, men dybtrækkende principper. I bogen deler hun denne nye forståelse af de fundamentale grundprincipper, der ligger bag alle menneskers sind og skaber vores individuelle oplevelse af livet, øjeblik for øjeblik. Samtidig deler en række helt almindelige mennesker deres forandringshistorier. Mennesker, der alle er blevet mere frie, livsglade, som hviler i sig selv og er meget mere nærværende, efter de har opdaget en simpel, ny forståelse af deres eget sind. Ida, 15 år: ”I starten var det lidt som at opdage, hvad livet er”. Lisbeth, 35 år: ”Fra det ene sekund til det andet mærker jeg simpelt hen verden på en anden måde”. Henrik, 42 år: ”Det er rimelig simpelt. I bund og grund er vi født lykkelige. Og vi kan kun tænke os væk fra lykken”.
Dette er oversættelsen The Wisdom of the Enneagram. Den fuldstændige guide til psykologisk og spirituel vækst for de ni personlighedstyper. Virkelig god basis bog om personlighedstypologien Enneagrammet. En grundig gennemgang af Enneagrammet med forskellige sammenhænge og ikke mindst de 9 psykologiske udviklingsniveauer. Den er opbygget på en overskuelig måde og er både for den der skal opdage Enneagrammet for første gang og for dem, som vil arbejde dybere med emnet.
Mette Holm har igennem de seneste 3 år guidet sig selv og tusindvis af kvinder til at lære at stille sig OPPE. Hvad det det vil sige, og hvad koden bag ”oppeteorien” er, afsløres i denne længe ventede bog. Med baggrund i den kognitive metode omsættes teori til billeder og redskaber, modeller og anvisninger, der gør, at man ikke kan undgå at forandre sig, når man arbejder med bogen. Den giver et dybt indblik i, hvad der sker, når din tanker aktiverer dine følelser, som derefter udmønter sig i handlinger. Hele omdrejningspunktet er at afkode modstand og flytte sig mentalt. Bogen er enestående i sin dybde, da den på simpel vis gør svært tilgængeligt stof til noget, alle kan forstå og bruge. Når du først forstår, hvordan oppe-teorien virker, og hvilke elementer der er i den, kan du pludselig handle dér, hvor du tidligere var låst fast, og gøre dig fri af negative tankemønstre. OP giver dig et helt nyt billede af dine muligheder og den magt, vi alle besidder. Når du lærer dine tankers kraft at kende, vil du aldrig tænke en nedadgående tanke igen, og effekten vil sprede sig til alle områder af dit liv. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejnings- punkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. I 2015 var hun med- forfatter til bogen Elsker mig for evigt, og i 2016 udkom hun med Boost din selvkærlighed – en samling af små positive og opbyggelige tekster. Mette sender hver dag et selvkærligt boost til 55.000 følgere. Se mere på Mettesunivers.dk.
The Secret - Hemmeligheden er et imponerede opbud af spirituelle lærere, forfattere og pionerer inden for management, økonomi, lægevidenskab, psykologi, videnskab, historie og samliv - 29 i alt. Fra hver deres vinkel og med hver deres erfaringer præsenterer de Hemmeligheden: Lige tiltrækker lige, som er den naturlov vi er underlagt på det energetiske plan - man kunne kalde den det åndelige svar på tyngdeloven. At lige tiltrækker lige betyder, at det vi udsender, får vi tilbage. Fokuserer vi på det, vi er utilfredse med, får vi mere af det samme, og fokuserer vi på det, vi er tilfredse med, får vi mere af det samme. Det er hørt før, men er her serveret på en ny og meget overbevisende måde af en gruppe mennesker, der har erfaret det i deres eget liv og klaret sig strålende på alle planer.Bogen ligger meget tæt på filmen The Secret.
Alle mennesker bærer rundt på skygger – sider af os selv, som vi ikke vil være ved. Hver gang du oplever at bliver irriteret på andre, når du undskylder for dig selv, når du føler, at du ikke er det sted i dit liv, du gerne vil være – så står der altid en skygge i vejen.En skygge er en projektion, dvs. en side af din personlighed, som du ikke vil kendes ved og derfor kaster over på andre. Hvis du oplever at: – du er træt af ikke at være det sted i dit liv, hvor du gerne vil være – du føler dig låst fast i en bestemt rolle – du bliver let dømmende over for andre eller dig selv – du længes efter mere personlig power og mere balance og ro i dit liv. Så vil skyggearbejde være oplagt, da det hjælper dig til at finde: Mod, ro, balance, øget selvværd og en større karisma. Bogen indeholder en grundlæggende introduktion til, hvad skyggearbejde er, og en præsentation af psykolog Mette Holms unikke SKYGGE-model, som du lynhurtigt vil kunne anvende i dit eget liv. Du vil blive introduceret til begreberne projektion og integration. Du vil lære forskellige typer skygger at kende, og du vil få inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med dine egne skyggesider. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hendes arbejde omkring skyggerne kommer i særdelshed fra hendes egen personlige rejse og fra en dyb interesse for det faglige perspektiv omkring skyggearbejde.
The Myth of Normal is a captivating book by the renowned author, Gabor Mate. Published by Random House UK Ltd in 2022, this book falls under the genre of self-help and psychology. Mate, through his profound understanding of human nature and empathy, delves into the concept of 'normal'. He challenges the societal norms and questions the definition of normality that is often imposed upon us. This book is not just a read, but a journey that encourages you to explore and understand your own definition of normal, free from societal constraints. The Myth of Normal is a must-read for anyone seeking to understand themselves and the world around them better. Published by Random House UK Ltd, this book is a testament to Mate's insightful writing and thought-provoking ideas.
”Det er mit postulat, at dine tanker alene er den største medvirkende årsag til, at noget er svært og noget let – og dermed i sidste ende afgørende for, om du har succeser eller fiaskoer i dit liv.”Ordene er Jørgen Svenstrups, forfatter til Du bliver, hvad du tænker – Mentaltræning. Fjern hjernens spændetrøje. Den handler om, hvad man skal vide, før man kan begynde at udvikle sig. Og før man kan begynde at forbedre og forandre sin tilværelse.Hvis vi antager, at vi kan styre vores hjerne, i stedet for at den styrer os, bliver præmissen for det, vi gør, en helt anden. ”Du bliver, hvad du tænker” er Jørgen Svenstrups udgangspunkt. Han har hørt mange protester gennem sin tid som coach, leder og foredragsholder: ”Det kan man da ikke. Det er jo ikke noget, jeg er herre over.” Men hans modspørgsmål lyder: ”Hvem i alverden er så herre over det? Hvem andre end en selv skal afgøre, hvordan man skal gå rundt og have det?”Hvis man selv skal bestemme, hvordan man har det, er der brug for at vide noget mere om, hvordan man kan arbejde med sig selv og sin tankegang. Derfor gennemgår Svenstrup blandt meget andet fokusloven i bogen. Den lyder i sin enkelthed: Det, du fokuserer på, får du mere af. Og så er det jo om at lære at fokusere på det gode. Men det gør man jo ikke bare uden videre; det er en proces.I Du bliver hvad du tænker fører Jørgen Svenstrup læseren gennem den proces, der skal til for overhovedet at begynde at mentaltræne. Først skal man vide, hvordan man dropper de dårlige tanker, så hvordan man tilvælger de gode. Dernæst skal man lære at slukke sin automatpilot og selv tage styringen, hvorefter man skal vide noget om, hvordan man kan få hjælp af sin underbevidsthed. Det er udgangspunktet for overhovedet at designe sit eget mentaltræningsprogram – der både indbefatter fysisk afspænding og mental ditto.Undervejs kan man i bogen tage en arbejdstilfredshedstest og en test på ens stressindikatorer. Der ligger en starttest og en sluttest på hver, så kan man se, hvordan man udvikler sig efter at have arbejdet med sig selv.Læs mere om forfatteren, Jørgen Svenstrup.
Succesforfatteren Stefanie Stahl har skrevet en ny bog, der kan inspirere til arbejdet med det ”indre barn”. Det ”indre barn” er summen af alle de prægninger fra barndommen, som vi har modtaget gennem vores forældre og andre personer, som vi har haft en tilknytning til. Bogen tager udgangspunkt i det sårede ”skyggebarn”, som er præget af de krænkelser og psykiske mén fra barndommen, som har sat sig spor dybt inde i det ubevidste, og som hindrer os i som voksne at udleve vores fulde potentiale. Hvis vi kan finde ud af at blive venner med vores skyggebarn, så får solbarnet frihed til være helt sig selv. Solbarnet er den kerne i os, som let, ubesværet og glad er vendt mod livet, den kerne, som muliggør lykkelige relationer og giver livet fylde og god mening. Bogen er beregnet til selvterapi i forbindelse med negative og hæmmende følelser i hverdagen og er skrevet i et lettilgængeligt sprog. Med talrige eksempler og erfaringer både fra sin praksis og fra livet udenfor det terapeutiske rum viser Stefanie Stahl os, hvordan vi kan lære vores indre barn at kende, ikke bare med dets skygger, men også som det positive solbarn, det også er. Teksten ledsages af praktiske øvelser, som skal hjælpe os til at slippe gamle mønstre, som bare konstant har ført os ud i blindgyder og ulykke. Vi lærer, hvordan vi ved at tage et skridt ad gangen kan finde frem til nye, hensigtsmæssige holdninger og adfærdsformer og dermed forbedre vores relationer og vores oplevelse af at lykkes. Bogen er med sin selvterapeutiske metode blevet en bestseller, hvor salget i Tyskland det første år nåede 180.000 eksemplarer og efter tre år ultimo 2018 rundede 500.000 stk.. Den er blevet solgt til udgivelse i 21 lande, og den har de sidste tre år ligget nummer ét på Spiegels bestsellerliste for årets mest solgte faglige paperbacks. “En bog man ikke alene vil læse mere end én gang, men som også vil blive en livslang ledsager.” – Psychologie bringt dich weiter
Simon Sineks internationale bestseller START WITH WHY på dansk. En nyklassiker i managementlitteraturen.Hvorfor er nogle mennesker og virksomheder mere innovative; banebrydende og succesfulde end andre? Og hvordan kan det være; at de er i stand til at gentage succesen igen og igen?Fordi i business drejer det sig ikke om; HVAD du gør – det vigtige er; HVORFOR du gør det.Steve Jobs; brødrene Wright og Martin Luther King havde én ting til fælles: De var drevet af deres HVORFOR.Denne bog har gået sin sejrsgang verden rundt med sin friske og innovative tilgang til ledelsesfilosofi; og hvad der skal til for at inspirere andre.
• Hold op med at håbe på, at din kvinde bliver nemmere• Skift aldrig mening bare for at behage en kvinde• Værdsæt hende• Foreslå ikke, at en kvinde skal klare sit eget følelsesmæssige problem• Lad være med at analysere din kvinde• Dit livsmål må gå forud for dit parforholdEt revolutionerende syn på hvad det betyder at være mand i dag såvel som en praktisk guide til at leve et kompromisløst og autentisk maskulint liv ved at slappe af og være sig selv.Den maskuline mand er en opdagelsesrejse ind i hjertet af de moderne maskuline erfaringer. Med stor åbenhed og indsigt i de dybeste lag af mødet mellem det maskuline og feminine afdækker Deida de mest betydningsfulde udfordringer i mandens liv.Med udgangspunkt i, at ligeberettigelsen mellem kønnene er blevet integreret i vores del af verden, beskriver Deida de naturlove, der gælder for kønnene. Han udleverer med stor autoritet de spil, som de fleste af os kan nikke genkendende til. Og ved at dække mandens forhold til både arbejde, karriere, sex og kvinder viser han, hvordan det er muligt for en mand at finde mening og formål i en stadig mere overfladisk verden.Endelig en bog, der forklarer en kvindes hjerte og sjæl til mænd. Som kvinde har jeg aldrig tidligere følt mig så forstået og værdsat. - Marci Shimoff, forfatterEn bog for den ikke-kastrerede mand. Den vil fornærme og irritere nogle, inspirere og teste andre og udfordre så godt som alle og enhver. Jeg ser den som vis, indsigtsfuld, nu og da fremragende og altid fuld af ressourcer. – Ken Wilber, forfatter
Lær at forløse de skjulte traumer i familiehistorien Mark Wolynn, der er en af de helt store lærere indenfor familieopstilling i USA, har skabt en ny banebrydende metode til at identificere og forløse nedarvede traumer. Han lærer os at blive detektiv i vores egen familiehistorie og finde frem til de hemmeligheder og ubearbejdede traumer, som vi uvidende bærer rundt på. DU ER IKKE BARE DIG er Mark Wolynns første bog oversat til dansk. Den henvender sig bredt til psykoterapeuter, familieopstillere og alle andre, der interesserer sig for epigenetik og traumeterapi. Mange af os bærer rundt på traumer som i virkeligheden ikke tilhører os. Voldsomme begivenheder i familien som et barns død, krigsoplevelser og alle former for svigt og brud kan sende bølger af chok og fortvivlelse fra den ene generation til den næste. Traumerne går i arv og indlejres i alt fra DNA til vores daglige sprogbrug. Vores forældres og bedsteforældres erindringer, følelser og kropslige indtryk kan leve videre i os. Eftervirkningerne kan give sig udtryk i stress, angst, skyldfølelse, kroniske smerter og en lang række andre lidelser, som vi ikke kan forstå eller finde nogen forklaring på i vores egen livshistorie - og som traditionel terapi derfor heller ikke altid kan hjælpe med at finde en løsning på.
Glem alt om quick-fix - her får du det ultimative slow-fix. Langsom Livsstil er et opgør med travlhedens tyranni, der handler om at nyde timerne og minutterne i stedet for blot at måle dem i effektivitet og produktivitet. Kvalitet frem for kvantitet.Et liv, hvor vi er reelt tilstede. Det giver mindre stress, mere kvalitetstid og bedre livskvalitet. Når vi genlærer kunsten at få ro på vil det påvirke vores krop, sind, arbejdsliv, og familieliv positivt. Det er en livsfilosofi om at tage sig tid til at få det bedste – ikke det meste – ud af livet. Bogens formål er stille at starte en rolig hverdagsrevolution og inspirere danskerne til at sænke farten i accelerationssamfundet.Langsom Livsstil er Karen Pallisgaards begreb, der har afsæt i den internationale Slow Movement. Bogen sætter ord på de tendenser, der peger i retning af behovet for mere ro og en ny måde at gøre tingene på. Karen undersøger hvorfor og viser hvordan. Baseret på forskning, ekspertinterview og egen praksis præsenterer hun 10 principper essentielle for vores trivsel. De handler om at sænke farten, slappe af, fordybe sig, finde fællesskab, dyrke digital selvdisciplin, komme tilbage til naturen, spise bæredygtigt, bevæge sig, sove og at tænke på døden.Bogen er et frisk pust i en ofte tung travlhedsretorik - og den giver en optimistisk vinkel på stressproblematikken, der berører mindst hver fjerde dansker. Foruden en masse spændende og brugbar viden, får læseren konkrete råd, simple tips og langsom inspiration i en hurtig hverdag.Undervejs i bogen taler Karen Pallisgaard med en række eksperter fra ind- og udland, bl.a. Carl Honoré, Judith Hanson Lasater, Svend Brinkmann, Bobby Zachariae, Simon Krohn, Signe Wenneberg m.fl.Pressen skriver:»Med nemme og konkrete øvelser opmuntrer bogen os alle til en langsommere livsstil, uden at det skal blive endnu et projekt, der skaber stress. Det handler om at sænke farten, trække vejret dybt, mærke og bruge kroppen, være sammen med andre mennesker, komme ud i naturen og slukke telefonen – i hvert fald indimellem. Bogen er en invitation til ro og refleksion og til at tage sig tid til at prioritere, hvad der er væsentligt her i livet.«– Margrethe Vadmand, Psykologi»En stor del af rådene er enkle og praktisable […] Bogen er en appetitvækker for interesserede, og den fremtræder smukt med god layout og smukke billeder«– Grethe Lorentzen, Lektør
Hvad er det, der gør, at vi indimellem reagerer uforholdsmæssigt voldsomt på andre menneskers fejl, mangler eller dårlige opførsel?Debbie Ford kaster lys over de aspekter af os selv, som vi ubevidst (eller bevidst) skjuler eller benægter - de mørke sider, som vi har begravet i vores bestræbelser på at være gode eller perfekte. Når vi møder disse sider hos andre - det være sig arrogance, egoisme, dovenskab, grådighed mv. - trigger de noget i os. Vi bliver fordømmende og vrede, tager afstand fra dem og pudser glorien.Debbie Fords budskab er, at vi ved at se nærmere på vores fordomme kan komme i kontakt med de sider af os selv, vi fornægter og ikke accepterer. Bogen er en ualmindelig velegnet manual til at gennemskue sig selv. Den indeholder en række enkle og tilgængelige øvelser, som gør det muligt at følge intention og indsigt op med plan og handling.Debbie Ford har en universitetsuddannelse i psykologi og har sit eget institut for integrativ coaching. Desuden holder hun workshops.
"Er du hård ved dig selv, når du har sagt eller gjort noget mindre heldigt, og bebrejder dig selv det uafladeligt? Så læs i Rosenbergs bog, hvordan du i stedet kan vokse og styrke din selvfølelse ved at kontakte dig selv på en mere medfølende måde." - Alt for damerne "Bogen er bygget systematisk og gennemskueligt op og kombinerer teoretiske overvejelser med mange og varierede eksempler samt øvelser.” - Bente Lynge, Folkeskolen Med ”girafsprog” kan du opnå:at gøre potentielle konflikter til fredelige dialoger at bryde de tankemønstre, der fører til vrede og depression at sige din mening uden at skabe fjendtlighed at kommunikere med medfølelse ved at bruge din indfølingsevne at gøre livet dejligere for dig selv og andre Hver gang andre hører os sige noget, der lyder som kritik, angreb, vurdering eller dom, er sandsynligheden for, at vi får opfyldt vores behov, lig nul, siger Marshall Rosenberg. Vi kan være stensikre på, at de andre så bruger al deres energi på at forsvare sig eller gå til modangreb. Rosenbergs fine og meget konstruktive bog går ud på at lære os at give udtryk for vores uopfyldte behov i alle slags situationer og lytte til andre med indføling i stedet for at vurdere og dømme og give dem skylden. Formålet med ”girafsprog” er ikke at lave om på andre mennesker og deres adfærd, for at vi selv kan få det, som vi vil have det. Formålet er at etablere en kontakt baseret på ærlighed og indføling og derved tilgodese alles behov. Bogen giver en vejledning i, hvorledes ”girafsprog” praktiseres, og er fuld af gode eksempler. Marshall Rosenberg bruger giraffen som symbol, fordi den er det dyr, der har det største hjerte, og dermed understreges det, at det er et sprog fra hjertet. Samtidig bevirker dens højde, at den har overblik. Marshall Rosenberg er amerikansk psykolog og grundlægger af Center for Nonviolent Communication. Han har i de sidste 30 år undervist i ikkev
Kender du fornemmelsen af, at nervøsitet, tvivl og bekymringer presser sig på,når du skal præstere optimalt under pres? Hvis du er passioneret og ambitiøs, kender du til at skulle præstere under pres. Med ambition og passion følger dog også tvivl om, hvorvidt man er klar nok, frygt for at mislykkes og bekymring over konsekvenserne, hvis forventningerne ikke indfries. Disse følelser er helt naturlige, når du står overfor vigtige opgaver. De er ikke i sig selv et problem, men kan blive problematiske, hvis du handler på dem. Du skal lære at acceptere følelserne som naturlige følgesvende i stedet for at kæmpe imod dem. Det vigtige er, hvad du gør, og ikke hvordan du føler, mens du handler. Som sportspsykologiske konsulenter i Team Danmark igennem mange år har bogens forfattere stået ved siden af nogle af verdens bedste atleter under EM, VM og OL, og hjulpet dem til at levere toppræstationer, når presset harværet allerstørst. Med udgangspunkt i ACT (Acceptance Commitment Therapy) og mindfulness tager forfatterne et kontroversielt afsæt i forhold til, hvad der skal til for at præstere under pres. De afliver mange af de myter, derhersker omkring “mentalt stærke performere”, for eksempel at de altid føler selvtillid, aldrig er nervøse og altid ser muligheder frem for begrænsninger. Du bliver med cases og øvelser guidet til at udvikle mental styrke til at præstere under pres gennem fire konkrete trin. Bogen henvender sig til alle, der forventes at levere præstationer på højeste niveau: supermotionister, eliteatleter, musikere, skuespillere, sangere, erhvervsledere, sælgere og studerende. Og ikke at forglemme: deres trænere, mentorer og undervisere.
Kropslig intelligens er for enhver, som ønsker at undersøge sine egne livsmønstre ved at dykke ned i sin egen krop. Krop og psyke er hos Kristoffer Glavind Kjær uadskillelige størrelser, og når vi evner at være til stede i kroppen på en afspændt måde, giver det ro, overskud og følelsesmæssig balance, øger vores sundhed og bringer os tættere på lykken. Bogen indeholder en omfattende og lettilgængelig gennemgang af hele kroppen med dertil hørende øvelser. Kristoffer Glavind Kjær tager kropsterapien op på en velskrevet og instruktiv måde. Et gennemgående træk ved bogen er dens understregning af den indre kropsbevidsthed i et samfund præget af ydre stræben efter succes og materialisme. Kristoffer Glavind Kjær er uddannet som Body-SDS terapeut af Ole Kåre Føli og Bengt Andersen. Han startede hos Ole Kåre Føli, da han var 10 år gammel, og har således beskæftiget sig med denne massageform i 25 år. Fra 1999-2005 masserede han cykelrytterne ved Tour de France. Kristoffer Glavind Kjær er uddannet socialpsykolog fra RUC og er direktør for firmaet Manuvision.
12 regler for livet er en tankevækkende bog skrevet af den anerkendte forfatter Jordan B. Peterson. Udgivet i 2018, denne bog falder ind under genren af selvhjælpsbøger, men er meget mere end det. Den giver læseren en dybdegående forståelse af, hvordan man kan leve et meningsfuldt og tilfredsstillende liv ved at følge tolv enkle, men kraftfulde regler. Petersons råd er baseret på videnskab, historie, religion og hans mange års erfaring som klinisk psykolog. Bogen er udgivet af Jyllands-Postens Forlag, en anerkendt udgiver i Danmark. Denne bog er et must-read for enhver, der søger vejledning og inspiration til at forbedre deres liv.
Ny revideret og opdateret udgave af mindfulness-klassikeren.Jon Kabat-Zinns verdenskendte program mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) har skabt et helt nyt felt inden for medicin og psykologi. I Lev med livets katastrofer, der er et hovedværk i mindfulness-litteraturen, præsenterer Kabat-Zinn sit banebrydende arbejde og viser, hvordan meditations- og yoga-teknikker kan modvirke stress, skabe balance og velvære i krop og sind og forbedre din generelle livskvalitet, dine relationer og dit sociale netværk.Ved at træne og integrere mindfulness i dit liv fra øjeblik til øjeblik og fra dag til dag kan du lære at håndtere kroniske smerter, fremme optimal helbredelse, reducere angst og styrke din generelle modstandskraft. Denne reviderede og opdaterede udgave indeholder resultater fra den nyeste forskning i mindfulness, en ny introduktion, opdateret statistik og en omfattende revideret læseliste.Lev med livets katastrofer er en bog for unge og gamle, raske og syge og alle dem, der ønsker at leve et sundere, rigere og mere meningsfuldt liv i vores hektiske verden.
Ingen behøver at leve alene.Mange mænd og kvinder lever uden en partner, på trods af at de egentlig ikke ønsker det. Hvorfor er det sådan, og hvad kan man selv gøre for at øge muligheden for at skabe et varigt kærlighedsforhold?Kærligheden giver svaret. Udgangspunktet er tilknytningsteorien, en moderne psykologisk teori, der fokuserer på forskellene på menneskers indre forudsætninger for at skabe nærhed. Denne teori revolutionerer i disse år vores syn på, hvordan nærhed fungerer – og vores forståelse af, hvorfor det af og til ikke fungerer så godt, som vi ønsker.Hvorfor leder jeg efter fejl hos dem, jeg dater? Hvorfor trækker jeg mig væk, når nogen viser interesse? Hvorfor tvivler jeg hele tiden på, om min partner er den rette for mig? Hvorfor falder jeg for dem, som allerede er optagede?Ved hjælp af bogens redskaber får læseren mulighed for at forandre sin måde at skabe nære forhold på. Det er lettere, end mange tror. Ingen behøver leve alene.Egil Linge er psykolog og psykoterapeut. Han har 30 års erfaring og var en af dem, som indførte den kognitive terapi i Sverige.Dan Josefsson er freelancejournalist og beskæftiger sig med samfunds- og kulturjournalistik. Han skriver bl.a. for Aftonbladet og Dagens Nyheter og har lavet dokumentarprogrammer for Sveriges Television. Han har modtaget flere priser for sit journalistiske arbejde.
I bogen Hjernestarter vil Troels W. Kjær forklare, hvordan man kan træne sin hjerne til at gå fra første til femte gear.Bogen er delt op i tre dele. I første del følger vi to studerende, der eksperimenterer med hjernetræning i et forsøg over 6 uger. Derudover vil de overordnede principper for træningen blive gennemgået. I anden del forklarer Troels W. Kjær på simpel vis, hvad der løbende er sket med forsøgspersonernes hjerner under forsøget. Sidste del indeholder en masse øvelser og råd til, hvordan man selv træner sin hjerne.Hjernestarter er en bog for alle, der gerne vil have mere ud af de små grå. Vil du blive skarpere på arbejdet, bedre til at huske eller få mere motivation, så er det om at få hjernen op i gear.Troels W. Kjær er hjerneforsker, forfatter og foredragsholder. Han arbejder som overlæge ved Sjællands Universitetshospital og er professor ved Københavns Universitet. Han har lavet tv om hjernen og han har tidligere skrevet bogen “Knivskarp” sammen med skuespiller Mikael Birkkjær.
Tramp nye stier En coach og en hjerneforsker giver dig i denne bog recepten på, hvordan dit nytårsforsæt i år skal lykkedes: Det handler om at trampe nye stier i din hjerne! Vaner udgør motorveje i hjernen. I stedet for at forsøge at slette de veje, vi vil af med, skal vi gå efter at opdyrke nye forbindelser. Det første er nemlig umuligt, mens det andet er let. Du skal trampe en ny sti og lade de gamle stier gro til stille og roligt, når de ikke er nyttige længere.Du skal også opbygge evnen til at lære af dine succesfulde vaneændringer, af strukturen i dine gode vaner. Og så skal du i øvrigt vælge en metode, hvor du dels tager små skridt (for så bliver hjernen medspiller), dels hjælper dig med at fastholde proportionerne i din forandring. Hvorfor skal man lære sig selvcoaching?Forfatterne Anette Prehn og Kjeld Fredens har tre gode grunde til at lære selvcoaching: Du er sammen med dig selv hele tiden! Hører du til blandt flertallet – der har en benhård indre kritiker – vil det gøre en stor forskel at coache dig selv konstruktivt. Selv hvis du samarbejder med en coach omkring forandring i dit liv, og f.eks. har en times session hver 14. dag, har du stadig 335 timer alene i samme tidsrum. Her står og falder din succes med din evne til at være din egen bedste motivator og selvregulator. Stadigt flere oplever forventning om selvledelse i deres arbejde: At kunne planlægge, gennemføre og udvikle arbejdet selvstændigt – med virksomhedens mål og værdier for øje. Hvad enten du er en selvledende medarbejder, i en satellitfunktion, selvstændig eller leder et sted, hvor det er ”koldt på toppen”, er bogen her for digForfatterne giver ikke ”hurtige fix” til forandring. De giver i stedet indsigt i hjernens spilleregler, så læseren kan tage højde for dem og tænke dem ind i sine kreative strategier. Man starter med at læse bogen og lave de enkle, kraftfulde øvelser.
SÆT DIG SELV FRI er en bog til dig, der gerne vil om bag facaden og på et dybere plan forstå, hvorfor du er, som du er, og gør, som du gør.“Meget personlig udvikling har i de senere år handlet om at blive et sødere og mere positivt menneske. Om at transcendere det negative og få det grimme til at gå væk. Fokus har været på at blive et bedre menneske. Jeg er optaget af, hvordan du bliver et mere ærligt menneske.” – Pernille MelstedSÆT DIG SELV FRI er en praktisk guide til moderne skyggearbejde. Gennem 13 genveje og over 50 øvelser og refleksioner lærer du dig selv bedre at kende ved at kigge nærmere på:• Hvem du dømmer eller bliver provokeret af.• Hvad du lukker øjnene for.• Hvad du skammer dig over.• Hvad du holder hemmeligt over for andre.• Hvad du fornægter i dit liv.• Hvem du er misundelig på.• Hvad andre mener om dig.• Hvem du er, når du slipper kontrollen.• Hvem du beundrer.• Hvem du forelsker dig i.• Hvem dine idoler og forbilleder er.• Hvad du dagdrømmer og fantaserer om.• Hvilket andet liv du kunne leve.SÆT DIG SELV FRI er en invitation til at generobre de sider af dig selv – og de drømme, lyster og længsler – der før har været forbudt område. Det er en invitation til at stå ved hele dig selv, uden skam eller selvbedrag. Til at turde leve et mere ærligt og autentisk liv.Pernille Melsted (f. 1972) er uddannet Integrative Coach fra The Ford Institute for Transformational Training i USA og har haft et mangeårigt professionelt samarbejde med den amerikanske forfatter og skyggeekspert Debbie Ford. Pernille har tidligere skrevet bl.a. bestselleren Find din passion på 4 uger (2006).OBS: Inden du køber denne bog som e-bog, skal du være opmærksom på, at den indeholder en række ”skriv selv”-spørgsmål. Vi anbefaler dig derfor, at du benytter dig af enten en separat notesblok eller din e-læsers indbyggede notefunktion.
Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.