Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Kom med ud i rummet fortæller om solsystemet, planeterne og stjernerne. Lær om de forskellige planeter. Find ud af, hvordan mennesker er rejst ud i rummet og hvilke opdagelser, de har gjort. Lær at finde stjernebilleder på himlen og få at vide, hvad stjerner er lavet af. Billederne er farverige med mange detaljer, teksten er opbygget som korte "faktaboks"-opslag. Bagerst er der findeopgaver til hvert opslag.Flapsystemet og illustrationerne vil appellere til børn fra ca. 5 år i selskab med en voksen oplæser og til selvlæsning fra ca. 9 år
KULTURHISTORIE MED LANGE ØRER Tag med på en spændende rejse i kaninens historie. Her i Danmark starter den for 800 år siden og ender i vore dages mangfoldige forhold mellem mennesker og kaniner som både præmiedyr, kæledyr, sportsdyr, forsøgskanin og som fødevare.I den tidlige middelalder er kaniner en anerkendt del af det sydeuropæiske klosterliv. Herfra springer kaninen over til middelalderens kongelige og adelige kredse, hvor kaniner bliver udsat som eftertragtet jagtbytte på linje med hjortevildt og harer. I renæssancens billedsprog møder vi kaninerne, snart som symboler på positiv frugtbarhed eller liderlig løssluppenhed, snart som symboler på uskyld og paradisisk fred. I 1600-tallet er kaninerne fortsat en del af den europæiske hofkultur, og der oprettes kongelige kaninhaver eller kanin-øer. Med romantikkens naturdyrkelse i slutningen af 1700-tallet bliver kaniner centrale i dyrkelsen af dyrene som dekorative fornøjelser. Nu er det især de hvide angorakaniner, som får tildelt øer i slots- og herregårdsparkerne. I 1800-tallet bredte kaninavlen sig til store dele af verden. I Nordeuropa blev "kaninsagen" en social bevægelse. Herefter går det stærkt. Under de to verdenskrige bliver kaninavlen helt central som en billig og hurtig vej til kød og pels. Især slagtekaninerne holder skansen indtil 1970'erne og -80'erne. I de sidste 25 år er kaninfolket blevet en mere sammensat skare. Kaninhop er opstået som kaninverdenens svar på agility med hunde. Samtidig er der stigende fokus på indendørs kaniner til kæl. OM FORFATTEREN:Peter Dragsbo: mag. art. i europæisk etnologi fra Københavns Universitet og formand for Langeland Museum. Tidligere museumsinspektør ved Esbjerg Museum og Middelfart Museum samt overinspektør ved Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.Sideløbende har han skrevet en lang række bøger om kulturhistorie, især byhistorie, arkitektur og byggeskik. Privat har han været fascineret af kaniner, lige siden han var ung.
Opdrætterens avlsresultater” er en notesbog, hvor du kan samle alle dine oplysninger om årets opdræt. På hver side kan du skrive ringnummer og varietet for forældrefugle, bedste- og oldeforældre samt angive ungernes klækningsdato, ringnummer, køn og varietet. Der er også plads til ekstra noter for hver unge.Nederst på hver side er der et skema til angivelse af kuldenes størrelse, befrugtningsgrad og antal klækkede æg. Bagerst er der sider til noter, hvor du f.eks. kan notere gode internetsider, kontaktoplysninger, foderplaner, nedarvning, sygdom etc.
Få omfattende viden om Ishøj Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 154 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Solhøj til Ishøj Tange og fra Tranegilde Mose til Vejleåparken.Bliv klogere på Strandparkens tilblivelse, de fundne cirkusbægre og Ishøjfyrsten. Læs om Thorsbro Vandværk, udviklingen fra Ishøjplanen til Vejleåparken og Mevlana Moské, der er en af Danmarks første moskéer. Få viden om herregården Benzonsdal, ARKEN og meget mere. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle. Bogen er baseret på indholdet om Ishøj Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 30: Høje-Taastrup, Albertslund, Glostrup, Rødovre, Ishøj, Vallensbæk og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Ishøj Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Ole Bjørstorp.Opdag Danmark – med Trap.
HALLANDS VÄDERÖ ligger en times kørsel fra Helsingborg og er et oplagt udflugtsmål for alle, der vil opleve den nordiske natur, når den er bedst. Jette Varmer har besøgt øen på alle tider af året og tager os med på en række personlige naturvandringer, hvor hun fortæller om øens gamle skove, ellesumpe og rå klippekyster, hvor mere end 1000 sæler boltrer sig. Undervejs hører vi om dagliglivet for de skovvogtere og fyrfolk, der levede på øen - og om de mange folkesagn, der knytter sig til stedet. Bagest i bogen findes et kort med henvisning til øens seværdigheder. Bogen er andet bind i serien 'Nordiske Naturfortællinger'.
Få omfattende viden om Herlev Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 144 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Tibberup Å til Herlev Hovedgade og fra Sømose til Kagså.Læs om Træbanken, Toftegård og frøerne i Smørmose. Få indsigt i kommunens største arbejdsplads, Herlev Hospital, og haveforeninger og traditioner som Herlev Festuge. Bliv klogere på stentøjsvirksomheden Saxbo, Herløv Kro og Steno Diabetes Center Copenhagen. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Herlev Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 28: Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe og er suppleret med et kort over København og omegn, herunder Herlev Kommune, i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Thomas Gyldal Petersen.Opdag Danmark – med Trap.
Få omfattende viden om Hørsholm Kommunes natur, historie, kultur og samfundsforhold. I alt har 146 forskere og eksperter bidraget til denne rigt illustrerede bog med viden om det væsentligste fra Sjælsmark til Rungsted Havn og fra Mikkelborg til Smidstrup.Bliv klogere på Danmarks første motorvej, Folehave og Sjælsø Rundt. Udforsk det forsvundne Hirschholm Slot og den tilhørende kærlighedshistorie. Læs om udviklingen fra fiskerihavn til lystbådehavn i Rungsted og om Karen Blixensfødested, Rungstedlund. Trap Danmark har det væsentligste med. Fra det mest almindelige til det mest specielle.Bogen er baseret på indholdet om Hørsholm Kommune i Trap Danmark 6. udgave, bind 27: Frederikssund, Hillerød, Allerød, Hørsholm, Rudersdal og er suppleret med et kort over København og omegn, inkl. kommunen i målforholdet 1:75.000 samt et forord af borgmester Morten Slotved.
Gerard Durrell fortæller om sin vidunderlige have og de dyr, der bor i den – haven er en zoologisk have i Jersey, og dyrene er alverdens truede dyrearter, som det gælder om at få til at avle for at sikre arternes overlevelse. Det er med stor humor og varme, at Gerald Durrell fortæller om forelskede gorillaer og sildeelskende løver, mens tonen er ganske anderledes, når han taler om menneskets uvidenhed om alle de dyrearter, der går til grunde i fremskridtets navn, og den natur, der bruges som ressourcer til produktion frem for et gode i sig selv.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlGerald Durrell (1925-1995) er født i Indien og flyttede som femårig med sin familie til England. Han skabte sig et stort navn i Storbritannien som tv-vært for dyreprogrammer og forfatter til bøger om dyr. Gerald Durrell grundlagde Jersey Zoologiske Have i 1959 og startede naturfonden Durrell Wildlife Conservation Trust.
Bliv klogere på havens fugle – og mange andre fugle – med denne bog.Hvor stor er rødhalsen? Er den større end gærdesmutten? Det kan du finde ud, af, hvis du læser bogen: ”Hvilken fugl er størst?” Og bogen fortæller meget mere om fuglene end blot deres størrelse. Hvor lever de og hvad mon de spiser? Og hvordan ser de ud?Bogen indeholder også fold-ud-sider med blandt andet en natugle, så den kan ses i sin naturlige størrelse.En spændende og lærerig bog til store og små fugleelskere.
Orkidéer forekommer naturligt i den danske natur. Men kan du kende en vild orkidé, når du ser den? Det kan Peter Wind. I mere end 35 år har han travet gennem mørke skove og over lysåbne bakkedrag for at spotte de vildtvoksende orkidéer i Danmark: Fruesko, hjertebladet fliglæbe, hyldegøgeurt, skov-hullæbe … Nogle er særdeles sjældne, andre mere almindelige. De er alle fredede.Orkidéerne er både kræsne og sarte, når det kommer til valg af levested og omgivelsernes påvirkning. De er nemlig afhængige af samlivet med artsspecifikke svampe og bestøvende insekter, ligesom jordbundsforholdene på voksestederne er af stor betydning. Med deres unikke levestedskrav er de gode indikatorer for naturtilstanden i skove, kær og moser og på overdrev. Desværre trues de attraktive orkidéer ikke bare af plukning og opgravning. Intensive driftsformer, tilgroning og mangel på plads spiller en væsentlig rolle for deres tilbagegang.Vilde danske orkidéer præsenterer en række hjemmehørende orkidéarter, fortæller om deres spændende biologi og beretter historien om den landsdækkende overvågning af dem. Håbet med bogen er at give et indblik i orkidéernes særegne verden og dermed bidrage til at bevare dem i naturen.
Anna er flyttet på landet sammen med sin familie, og nuprøver hun at falde til i de nye omgivelser. Heldigvis har hun fået en god veni Ponyhjerte. Der er hestetyve på færde i skoven! Hvordan skal Annabeskytte Ponyhjerte? Ingen må jo vide noget om hendes vildhest. Ikkeengang hestehviskeren Peter og slet ikke de stride hestetøser fra Annasklasse. Anna spiller et farligt spil i forsøget på at holdePonyhjerte uden for fare ... Ponyhjerte i fare er andet bind i serien om Anna ogPonyhjerte. Bøgerne er skrevet af Usch Luhn, der skriver filmmanuskripter og børnebøger. De søde illustrationer er tegnet af Franziska Harvey, der somfreelanceillustrator har illustreret en række børnebøger. Bagerst i bogen harhun lavet et lille hestetegnekursus, så alle kan lære at tegne heste.
I IDEALE BEGIVENHEDER er det Signe Gjessings ambition at nærme sig det ikke-værende gennem det værende.Som i sine to forrige digtsamlinger er Signe Gjessing på én gang helt nede i det allermindste og helt ude i det allermest åbne. Men hvor hendes digte tidligere har været præget af en stærk, næsten utæmmelig, horisontal bevægelse udad, er bevægelsen i IDEALE BEGIVENHEDER vertikal. Alt er rykket tættere på, mens versene med stor sensualitet og fin humor kigger ud over skrænten, ned i afgrunden og op i himlen – dér hvor både livet og døden bliver nære.
Bogen giver et bud på, hvordan du ved simple øvelser, kan komme tættere på dig selv. Forfatteren giver også sit bud på, hvordan du kan kommunikere frygtløst med dine omgivelser, ved at være opmærksom på at blive på egen banehalvdel. Budskabet er, at hesten kan bibringe os meget mere end en ridetur. Hesten er vores spejl og den kan vi ikke lyve overfor. Hesten viser os, hvordan vores indvirkning er på de mennesker vi er sammen med til dagligt. Bogen henvender sig til dig, der gerne vil arbejde med din hest på en anden måde og på den måde komme tættere på dig selv, samt til professionelle, der ønsker at benytte hesten, som en metode til at arbejde med mennesker, som har brug for at kigge nærmere på sig selv.
Jordens Børn er en smuk og livsbekræftende billedbog med fine, små rim om jordens børn, som vågner op hos moder Jord og gør sig klar til foråret og sommerens sødme. Vi kommer igennem alle årstiderne på fineste vis. Til hvert et lille rim hører en mindfulnessøvelse, som træner børnene i at mærke sammenhængen mellem krop, sind, ånd og natur. Øvelserne er skabt af Sussanne Wexø. Jordens Børn er en oversættelse og redigering af en tidløs billedbogsklassiker, skrevet af Sibylle v. Olfers helt tilbage i 1906. Det er rørende, så godt illustrationer, rim og indhold stadig ræsonnerer så smukt med os den dag i dag. Bogen minder os om, at nutidens digitaliserede børnegeneration også er børn af moder Jord og har brug for at komme ud og nyde den smukke natur. Oplagt til vuggestuer, dagplejen, børnehaver, indskoling og børnefamilier.2. udgave udkommer i 2021. Det betyder, at der allerede er solgt + 1000 af denne bestseller billedbog i Danmark. Oversat og redigeret af coach, mentor og forfatter Gitte Winter Graugaard, som også har skrevet ”Børnemeditationerne: I mit hjerte”. Se mere på www.gittewintergraugaard.dk
Endelig en dansk bog om deguer. Denne lille herlige gnaver der har fundet indpas i så mange danske hjem som et herligt kæledyr for såvel børn som voksne. Bogen beskriver hvilke overvejelser man bør gøre sig ved anskaffelse af en eller flere deguer. Om der skal vælges bur eller voliere. Om fodring, og om formering. Om at gøre deguen tam, og om sundhed og sygdom. Bogen er baseret på forfatterens eget meget omfattende og specielle deguhold gemmem 6 år, fra få dyr i bur til 200 dyr i kæmpevoliere sammen med andre dyr og fugle. Denne erfaring, giver viden der kan bruges i såvel det lille som det større deguhold.
Et raceportræt af Sigøjnerhesten, også kendt som Tinker og Irish Cob, fortalt i ord og billeder.
Et ganske alvorligt opgør med myter i naturvidenskaben - i særdeleshed myten om Big Bang. Opgøret baserer sig på naturvidenskabelige opdagelser af fejl i det hidtidigt anerkendte forsøgs- og logikgrundlag.
Kan du lide hunde? Holder du af en god latter? Så er dette bogen for dig - denne bog er fyldt med hundehistorier, som er så sjove at du med garanti vil le højt.Godbidder for hundevenner er en bog med morsomme beretninger om mennesker og hunde, historier garneret med masser af livsglæde og latter, som alle, der bare engang har klappet en hund, vil kunne fornøje sig over.En bog, du kommer i rigtig godt humør af - læs den før din hund!"Dejlig og sjov læsning, jeg grinede så højt at mine egne hunde blev forskrækkede. Hvad der dog ikke sker i Anne Egedes liv, og hun er mesterlig til at gøre det lyslevende for os andre" Lene Kaaberbøl, forfatter
Anden og meget forøgede udgave af klassikeren af samme navn. 1. udgaven solgte 2 oplag på tre måneder.
Som globetrotter og tidligere formand for Eventyrernes Klub har Klaus Aarsleff i mere end et kvart århundrede foretaget ekspeditioner Jorden rundt for at undersøge mysterier, myter og fortidsgåder fra de ældste kulturer.I sin nye bog rejser Klaus Aarsleff længere væk end nogensinde før og går i clinch med verdensrummets største mysterier. Han beretter om de nyeste og ældste nærkontaktoplevelser og mest uforklarlige ufo-observationer, han rejser til ufo-kultens arnesteder og fortæller om kvæglemlæstelser, sælsomme rum-objekter og budskaber til og fra universets dybder. Og han kigger videnskaben i kortene og fremlægger forskernes chokerende og dristige teorier om fremmede livsformers udseende og universets sande natur.Første oplag af bogen er vedlagt en DVD med sensationelt film- og fotomateriale, blandt andet fra Skandinavisk UFO Informations arkiver. Meget af materialet har aldrig tidligere været offentliggjort.
Science in Denmark takes the reader through a thousand years of political, social and cultural change in a Scandinavian country geographically reduced as national ambitions were rising. While the landmarks of Danish science are well-known with towering figures like Tycho Brahe, Nicolaus Steno, Ole Rømer, Hans Christian Ørsted and Niels Bohr, this up-to-date history of science in Denmark deals with much more. Science in Denmark: A Thousand-Years History is a remarkable testimony of how international trends influenced and were appropriated in a specific and welldefined national context. The authors present a fascination narrative of a complex history based on original research and rich in detail. This is the story of what science meant to Danes through the ages from early astronomical learning and the founding of the first university through the scientific revolution and gradual professionalization of scientific disciplines to an increasingly international and eventually global world of science.In 2007 the authors received the prestigious H.O. Lange Award for Outstanding Science Communication for Dansk Naturvidenskabs Historie - four volumes published in Danish on the history of science in Denmark.
Det danske landskab er blevet ændet af mennesker gennem årtusinder: fra jernalderens voldkransede og ard-pløjede market til vor tids storlandbrug, fredninger og økologiske landbrug. Selvom det danske landskab præges af de moderne udviklinger, peger mange strukturer langt tilbage i historien - som placeringen af de smukke løvskove, der har rødder mindst 3000 år tilbage.Denne bog følger ni danske landskabers historie gennem de sidste to årtusinder, og for første gang sættes der tal på, hvor meget skov, hede og opdyrket areal der var i denne periode. Det traditionelle kulturlandskabs opløsning efter år 1800 undersøges også, og der gives bud på, hvad disse ændringer har betydet for dyrs levesteder i landskabet. Danske landbruglandskaber gennem 2000 år er skrevet af 15 forskere, som har samarbejdet i det tværvidenskabelige projekt AGRAR 2000.
Alle taler om vejret, men ingen gør noget ved det, sagde Storm P. Fra tidernes morgen har mennesket fascineret betragtet himlen og funderet over universets indretning - og lige så længe har vi drømt om at kunne forudsige og måske endda påvirke vejret.Vejret gennem 5000 år er en rigt illustreret videnskab- og kulturhistorisk beretning om meteorologiens udvikling. De første systematiske observationer af vejret kendes fra mesopotamiske lertavler, mens grundstenen til en egentlig meteorologisk videnskab blev lagt med de græske filosoffers erkendelse af, at hagl og stormvejr ikke er udtryk for gudernes vrede, men naturfænomener, der kan forklares rationelt.Bogen følger de videnskabelige gennembrud og vildfarelser, der førte fra oldtidens astrologiske vejrvarsler til nutidens computerbaserede langtidsprognoser. Undervejs inddrages historiske begivenheder, hvor meteorologien har spillet en afgørende rolle - som da vejrudsigterne fik direkte indflydelse på forløbet af de allieredes invasion i Frankrig i juni 1944.I vore dage er ønsket om at kontrollere vejret så stærkt som nogensinde. Vi prøver ikke længere at formidle vejrguderne gennem ritualer, men det diskuteres, om voldsomme cykloner og stigende temperaturer er varsler om kommende klimakatastrofer, og om det er muligt at afværge et sådant ragnarok. Meteorologiske spørgsmål, der har optaget mennesker gennem 5000 år.
Er gåden om det forsvundne Atlantis løst? Nye geologiske og arkæologiske fund på den græske vulkanø Santorini bringer en tabt kultur for dagens lys igen - måske den kultur, Platon beskrev i sin Atlantis-myte.Geologen Walter Friedrich har i mere end 30 år udforsket Santorini, og Ilden i havet er hans beretning om, hvordan vulkaner har præget øens historie, geografi og geologi. Bogens centrale tema er skildringen af, hvordan Santorinis blomstrende bronzealderkultur blev begravet under et tykt lag aske ved et af de kraftigste udbrud nogenskinde.Santorini-vulkanen minder os om, at vi er de små og naturen den store: Vulkaner lever deres eget uforudsigelige liv og kan omstyrte menneskelige kulturer på få minutter.
Nutidens unge vil langt hellere studere humanistiske fag end naturvidenskab, og det kan komme til at knibe med at rekruttere tilstrækkeligt mange fremtidige naturvidenskabsudøvere.De to kulturer, den naturvidenskabelige og den humanistiske, har imidlertid ikke altid været uforenelige som nu: For de gamle grækere, for middelalderens lærde, for renæssancens store mænd ville denne skelnen have været meningsløs. For romantikkens store ånder ikke mindre - f.eks. så fysikeren H.C. Ørsted store åndelige sammenhænge i naturen.Den spontane, naturlige måde at forstå vores fysisk-biologiske omverden på er på mange måder uforlignelig med den naturvidenskabelige.Kirsten Paludan kommer i denne bog med en række eksempler på denne uforlignelighed fra både hverdagen og litteraturen, og diskuterer dens konsekvenser for de naturvidenskabelige fag.Lærere på alle niveauer, som gerne vil forstå, hvor og hvorfor alle deres elever har vanskeligheder med fysik, kemi, biologi etc., kan drage nytte af bogens eksempler og de konklusioner Kirsten Paludan kommer frem til. Bogen har også et bud til dem, der uddanner fremtidens lærere, og til dem, der tilrettelægger landets uddannelsespolitik.
En beretning om menneskets bedste ven gennem tusinder år fra Alexander den Store til Paris Hilton. Hunden, som skabte vor civilisation, kongers og præsidenters ven, dementes trøst, hjemløses beskytter og soldatens makker.Hunden er i vores tanker og sind, er til stede over alt i vores kultur, i litteratur, kunst, film, reklamer…Bogen bygger på nyeste forskning, der viser, hvorledes samspillet mellem hunden og mennesket (coevolution) gjorde begge klogere og bevirkede, at vi i den vestlige verden lever i den bedste af alle verdener. Vi har meget at takke hunden for!
Alt hvad du nogensinde har ønsket at vide om Grand Danois hunde - men ikke turde spørge om. Nye ejere af en Grand Danois får meget hurtigt et stort behov for praktiske råd om det daglige liv sammen med den flotte gigant store hunderace. Denne ligefremme bog er en åben og ærlig lærebog i at vælge og opdrage din GDA, fra hundehvalp til en fuldvoksen GDA. Fodring, motion, pleje, træning og almindelig omsorg og pleje bliver alle gennemgået i denne underholdende og informative bog. Der er også inkluderet en gennemgang af din GDA fra næsetip til halespids og også en gennemgang af de almindelige GDA vaner som f.eks. hoppe op og ned, Kollapse og stå på hovedet. Farvefotografierne og tegningerne er alle udført af Steve Tyler som giver et godt billede af GDA 's indtagende storhed. "Jeg blev virkelig fornøjet da jeg læste denne bog: Hun får grundigt redegjort for en GDA 's opførsel" - Rhoda McHaffey , President, National Great Dane Rescue
At samle svampe er ikke blot en skøn naturoplevelse, det er også en oplevelse du tager med hjem til middagsbordet og måske deler med familie og venner.I denne bog finder du 10 gode spisesvampe med beskrivelser, forvekslingsmuligheder, rådgivning om plukning og rengøring, samt tips til tilberedning og konservering.Med farvefotos af svampene i deres naturlige miljø og tegninger, der tydelig viser deres kendetegn. Bogen er redigeret af den danske biolog Thomas Læssøe, der er ekspert i svampe
Kort fortalt indeholder bogen oplysninger om: Forskellige strandtyper og deres opståen. Hvordan strandene ændrer udseende i tidens løb. Hvad opskyl er og hvad du kan finde i det, bl.a. sære ting, som hverken ligner sten eller levende væsner. Almindelige planter og dyr, man kan møde på land i umiddelbar nærhed af vandet.
I 1869 og 1880 udgav den franske geograf, forfatter og anarkist Élisée Reclus (1830-1905) Historien om et vandløb og Historien om et bjerg, der nu begge foreligger på dansk i Troels Hughes Hansens oversættelse. De to bøger havde i sin tid en bred appel og stærk indvirkning på den almene forståelse af naturen. Elisée Reclus plæderede for et vildt og harmonisk naturbegreb, hvilket stod i skarp kontrast til den industrielle civilisations udvikling i slutning af 1800-tallet.Bogen er i høj grad relevant i dag, fordi den tilbyder os et frisk og bejaende blik på naturen som noget, der ikke ligger uden for os selv. Naturen hos Reclus er ikke den store Anden, som man enten kan passe på eller ødelægge. Den er ikke udelukkende et objekt, men optræder i menneskets historie og kultur som en drivende kraft. Bjerget og vandløbet er som resten af naturen evigt forbundet med mennesket på godt og ondt, og det løber som en understrøm i bogen, at det er essentielt for mennesket at vedligeholde denne forbindelse.På den led flyder Reclus’ poetiske projekt sammen med hans politiske overbevisning. Den geografisk præcise og poetisk sanselige indoptagelse af naturen bliver en modstandskamp for digteren. Naturen er både et middel til at genoplade batterierne og samle kræfter til den store kamp for frihed og retfærdighed, men den har også en iboende værdi for os som del af vores fælles historie og udvikling.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.