Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Jens Overgaard Christensen
    147,95 kr.

    Med denne lille fuglebog kan man blive klogere på, hvilke fugle der bor i de danske skove og hegn. Fugle ved skov og hegn indeholder Jens Overgaard Christensens smukke akvareller, der med elegante strøg indfanger hver enkelt fuglearts særpræg samt detaljerede beskrivelser af fuglene, deres særkende, levesteder, føde, parring og udbredelse. Det lille format gør det nemt at tage bogen med i tasken, på familieudflugten eller en gåtur i skoven. Bogen vil få alle nysgerrige til at vende blikket op og få øje på skovens rige fugleliv.

  • - Fra Álfadís til Steinálfur
    af Lise Hvarregaard
    298,95 kr.

    Islandske heste – Navnebogen Fra Álfadís til Steinálfur er en bog om islandske hestenavne og deres betydning. Bogen indledes med oversigtskapitler over tradition omkring navngivning af heste, samt et historisk rids af baggrunden for udviklingen indenfor navngivnings-praksis. Bogen er et opslagsværk og indeholder ca. 3000 islandske hestenavne, der præsenteres i kategorier. Eksempelvis efter farve, aftegn, fra naturen, fra gudernes verden, fra islandske sagaer, fra Eddaen, fra musik og kunst, men også fra hverdagsgenstande, begreber, samt fra filosoffer og historiske personer. Bagerst er et indeks med en alfabetisk oversigt over bogens navne. I bogens sidste del findes en oversigt over islandske benævnelser for heste og gangarter, samt: gør det selv sider, for heste-ejeren, der vil kende betydningen af egen hests navn. Man kan lære lidt islandsk af at bruge bogen. Til læsere med interesse for heste, Island, Islandsk kultur & sprog.

  • af Kristian Ditlev Jensen
    173,95 kr.

    Med udgangspunkt i sin status som både præst og fårehyrde har Kristian Ditlev Jensen skrevet en række vedkommende essays, der med realisme fortæller om livet som fårehyrde med deraf følgende glæder og bekymringer kombineret med overvejelser af teologisk og kulturhistorisk karakter knyttet til fåreholdet og fåreflokken, at hyrde sine får, offerlammet og påskelammet.Fårene veksler imellem at være bondens husdyr, jødernes offer, de kristnes symbol for Jesus, højtidskød og helgen i én bevægelse. Først som sidst er fårene dog mest af alt hyrdens kærlighed. For båndet mellem hyrde og får er noget helt særligt. Denne bog viser, hvorfor en af menneskets allerførste måder at drive landbrug på stadig ikke bare er et arbejde, men en livsstil.Da Kristian Ditlev Jensen var sognepræst for Danmarks mest isolerede og forblæste menighed – nemlig for de cirka 130 menneske, der bor tre timers sejlads ude i rum sø på øen Anholt – realiserede han en livslang drøm. Han blev fårehyrde og fik sin egen bestand bestående af 30 Ertebøllefår.I disse essays følger vi i hælene på pastoren – pastor betyder simpelthen også ”hyrde” – imens han passer sine får. Vi er med, imens han fodrer dem, imens han ordner deres klove og klipper deres uld, imens han trækker lam ud af moderdyret under læmningen, imens han slagter de unge væddere, imens han spiser lammekølle med hvidløg og rosmarin.

  • af Per Jensen
    288,95 kr.

  • af Birgitte Kirkhoff
    311,95 kr.

    “At tjene øjeblikket” er en almanak, en lærlings rejse, en fortælling om at finde væren og nænsomme handlinger i en skælvende verden.Hver måned udfoldes en ny persons praksis, der peger på en begrønnet og besjælet måde at være i verden på gennem sanselig fortryllelse, kulturforankring og forfædre, selvfortrolighed, medmenneskelig opmærksomhed, drømme, fællesskab, sang, et omsorgfuldt sprog, bøn, vands gådefulde flyd, lytning, ritualer, hjerte-aktivisme, naturpleje, regenerativt jordbrug, stilhed og gennem at stå i relation til alt levende.“At tjene øjeblikket” er en personlig og økokritisk samtalebog med deltagelse af Gry Worre Hallberg, Maya Sialuk Jacobsen, Shëkufe Tadayoni Heiberg, Nikolaj Sorgenfrei Blom, Bjarne Bo Jensen, Rune Hjarnø Rasmussen, Sandra Villumsen, Lise Hovesen, Lasse Nyholm Jensen, Peter Voss-Knude, Lisbeth Kensmark Mikkelsen og Sisselmaya Øster. Bogen er illustreret af Matilde Maria Rasmussen.

  • af Anne Erica Larsen
    248,95 kr.

    Forfatter: Anne Erica LarsenGrafisk designer: Kamilla Voss AsmussenVidste du, at Danmark er et af de sikreste lande at leve i, når det kommer til klimaforandringer? Og vidste du, at der bliver gjort mere end nogensinde før for at hjælpe klimaet?Hele verdens klima hænger sammen. Alle mærker klimaforandringerne, men på forskellige måder.Her i bogen kan du læse om, hvordan klimakrisen påvirker lande forskelligt. Du kan også læse om, hvad lande i hele verden gør ved det. Og om hvorfor det er vigtigt, at vi samarbejder.FAKTA KlodebogMålgruppe fra 10årFotos og illustrationer i farver Læs de første kapitler på forlagets hjemmeside https://forlagetkrabat.dkFAKTA Klodebog

  • af Lisbeth Egtved Larsen
    153,95 kr.

    Uanset om du er ny eller erfaren hundeejer, har du sikkert spurgt dig selv, hvordan pokker man bedst tager sig af sin hund. Du har måske hørt uendeligt mange ”gode råd”, der ofte modsiger sig selv eller hinanden. Som dyrlæge hører jeg det hele og hører ofte om, hvordan alle har vidt forskellige ideer til, hvordan man passer på sin hund. Heldigvis altid med de bedste intentioner. Her har du en bog, der inkluderer de mest almindelige fejl og misforståelser, som jeg hyppigst oplever på mine klinikker i København. Bogen er ikke bare en bog, der læses fra start til slut. Den er ment som en bog, du kan læse i den rækkefølge, der passer dig bedst. Vil du lære om et specifikt emne? Lære alt, der er om hundefejl? Eller bare have et opslagsværk til svære situationer? Uanset hvad, så har du her en bog, der kan bruges som alt dette. Uddrag af bogen Hvordan giver du din hund det bedste og mest værdifulde liv? Der er mange misforståelser derude, som denne bog kan hjælpe dig med at undgå. Her kan du lære om alt fra fejl i hvalpetiden til dyrlægebesøg, fodring, legetøj og adfærd samt meget mere. Det er en måde at hjælpe dig som hundeejer med at navigere rundt i hundelivet på bedste vis. Med denne bog har du ikke kun en mulighed for at lære din hund bedre at kende, men også et opslagsværk, der kan give dig hurtig viden og råd, når du har mest brug for det. Skrevet af en dyrlæge med en del års erfaring, så du kan fokusere på det, der er rigtig vigtigt. Om forfatteren Lisbeth Egtved Larsen er uddannet dyrlæge og succesfuld dyreklinikejer, der i 2012 åbnede Østerbro Dyreklinik med drømmen om at kunne hjælpe kæledyr til et sundere og bedre liv. I dag har hun både en klinik på Østerbro og på Nørrebro, som begge arbejder for at hjælpe kæledyr og deres ejere.

  • - En ny historie om de forhistoriske kæmper
    af Steve Brusatte
    238,95 kr.

    Masser af nye og fantastiske dinosaurfund og brugen af moderne teknologi har de seneste år skabt et helt nyt billede af dinosaurerne og deres historie. I sin fængslende bestseller Dinosaurernes gennembrud og undergang - en ny historie om de forhistoriske kæmper fortæller den amerikanske palæontolog Steve Brusatte engageret om de mange banebrydende opdagelser og gør den forsvundne verden levende ved at kaste nyt lys over dinosaurernes gådefulde oprindelse, deres fantastiske opblomstring, forbløffende mangfoldighed og katastrofale udryddelse.Brusatte, der har navngivet 15 nye arter, bl.a. tyrannosauren 'Pinocchio rex', og stået i spidsen for masser af spændende feltarbejde, tager læserne med på en verdensomspændende rundtur til de nye fossilfund og opdagelser. Han tegner både det store evolutionære billede fra dinosaurernes opståen til deres udryddelse og har masser af detaljer om, hvordan mange af arterne så ud, og hvordan de levede, spiste og bevægede sig. Det er kort sagt medrivende ny videnskabshistorie, eller som National Geographic skrev: "En dramatisk rejse tilbage i tiden".

  • af Dave Goulson & Emily Carter
    298,95 kr.

  • - En faktabog af Sara Klinga Myr
    af Sara Klinga Myr
    368,95 kr.

    Drømmer du om at blive dyrlæge? Eller vil du lære mere om dine små kæledyr, og hvordan du kan se, om de har det godt? Så er det her bogen for dig! Her gennemgår dyrlægen kaninen og marsvinet fra snude til hale og giver tips til, hvordan du selv kan undersøge din ven.Kaniner og marsvin fra snude til hale er tredje bog i den populære serie "Den lille dyrlægeskole". Altsammen skrevet, så børn kan forstå, hvad der bliver fortalt.

  • - Fra Vinland til Nordvestpassagen
    af Michael Böss
    219,95 - 348,95 kr.

    I Det arktiske hjemland rejser Michael Böss tusindvis af kilometer over det canadiske Arktis. Rejsen går fra vikingernes Newfoundland over Baffin Island og Nunavut til Beringsstrædet, og undervejs fortælles historien om de arktiske folk fra forhistorisk tid til i dag. Böss følger sporene fra polarforskere, herrnhutere og hvalfangere og skildrer, hvordan kolonisering, modernisering og stormagtskonflikter har påvirket samfundet. På godt og ondt. Det enorme område er ukendt land for mange danskere, men har meget til fælles med Grønland. Det arktiske hjemland bygger på historiske skildringer og på Böss’ egne møder med fangere og forandringer, med rensdyr og rettigheder og med sne, selvstændighed og sociale problemer. Især interesserer forfatteren sig for tiden efter Anden Verdenskrig, hvor beboerne trods udfordringer med identitet, sprog og smeltende is stædigt holder fast i Arktis som deres storslåede hjemland.

  • af Axel Kielland & Jens Frimer Andersen
    148,95 kr.

    Der findes mange smukke fugle i Danmark og resten af Norden. Kom tæt på det rige fugleliv i denne bordkalender med 365 imponerende fugle. Hver dag indeholder en illustration af en fugl samt en tekst, hvor man kan læse om fuglens kendetegn, levesteder og trækvaner.Tekster af Axel Kielland og tegninger af Jens Frimer Andersen.

  • af Peter H. Petersen
    145,95 - 328,95 kr.

    Kig, peg og lær om dyr, der er på arbejde som fx servicehunden Stella, travhestene på væddeløbsbanen og hønsene, der lægger æg. Bog med fotografier for børn fra 1-5 år.Andre bøger i serien kig & pegLASTBILERTRAKTORERFLY PÅ ARBJEDEDYREVENNER

  • af Gitte Kamp
    268,95 kr.

    Hunden er menneskets bedste ven. Så hvorfor skal familiens yndlingskæledyr ikke have sin egen bog? Hundens bog er en sød og nyttig bog med udfyldningssider, som ejeren selv kan udfylde.Faktasiderne dækker alt, man skal vide om at have hund, lige fra fodring og pelspleje til sygdomme og lovgivning. Mellem siderne med praktisk viden er sider med plads til fotos eller noter om ens egen hund. Bogen bliver således en personlig bog, men også en oplagt mulighed for at overlevere al nødvendig viden om hunden, hvis den skal passes i forbindelse med ferie.Forfatteren Gitte Kamp har mere end 30 års erfaring med hunde, ikke mindst fra sit arbejde som veterinærsygeplejerske. Til bogen har dyrlæger og andre fagpersoner bidraget til indholdet.

  • af Maurice Maeterlinck
    228,95 kr.

    Med Myrernes liv afslutter den belgiske forfatter og nobelprismodtager Maurice Maeterlinck sin berømte trilogi om insekternes verden. I denne bog tages læseren med ind i myrernes kolossale samfund, hvor komplekse kommunikationssystemer, avanceret arkitektur og en altoverskyggende selvopofrelse kendetegner de små væseners liv.Med både vid og undren undersøger han myrernes unikke intelligens og de tilsyneladende uforklarlige instinkter, der styrer dem – og stiller spørgsmål ved vores egen plads i naturens store fællesskab.Bogen tilbyder et nyt perspektiv på en skjult verden, som vi ellers sjældent bemærker, men som findes lige under fødderne på os.Om Blomsternes intelligens skrev anmelderne:“På sin egen poetiske vis revolutionær læsning.” – Kristeligt Dagblad“Et særdeles poetisk, dragende og lærerigt værk.” – Dagbladet Information

  • af Maurice Maeterlinck
    228,95 kr.

    I Termitternes liv dykker den belgiske forfatter og nobelprismodtager Maurice Maeterlinck ned i en af naturens mest gådefulde og komplekse samfund: termitternes verden. Med skarp iagtta­gelsesevne og filosofisk indsigt beskriver han de fascinerende strukturer og fællesskaber, som disse små væsener skaber.Bogen udforsker, hvordan termitter organiserer sig, kommunikerer og overlever i et komplekst system af total samhørighed, der på en næsten mystisk måde spejler menneskelige samfund.Termitternes liv blander en videnskabelig afsøg­ning med litterær ekvilebrisme, men også med en vidtgående refleksion over naturens intelligens og de mysterier, der gemmer sig i livets mindste skabninger - og i mennesket selv.Om Blomsternes intelligens skrev anmelderne:“På sin egen poetiske vis revolutionær læsning.” – Kristeligt Dagblad“Et særdeles poetisk, dragende og lærerigt værk.” – Dagbladet InformationMed efterord af Philip Mosley.

  • af Maurice Maeterlinck
    228,95 kr.

    Biernes liv er den første bog i nobelprismodtageren Maurice Maeterlincks trilogi om insekters leve­vis. Bogen er ikke en videnskabelig afhandling om bier, men snarere en litterær, entusiastisk gennem­gang af biernes liv, samarbejde og cyklusser.Læseren føres gennem livet i og uden for bikuben og hører i detaljer om biernes komplekse organi­sering og mange arbejdsopgaver. Livet i bikuben er både smukt og barskt, og Maeterlinck viser med stor omhu at bierne, ligesom mennesket, er intel­ligente væsner, som ikke alene er styret af deres instinkter, men er i stand til at tage ved lære af deres omgivelser og udvikle sig.Om Blomsternes intelligens skrev anmelderne:“På sin egen poetiske vis revolutionær læsning.” – Kristeligt Dagblad“Et særdeles poetisk, dragende og lærerigt værk.” – Dagbladet Information

  • af Jan AIST Olsen
    106,95 kr.

  • af Jan AIST Olsen
    198,95 kr.

  • af Jan AIST Olsen
    128,95 kr.

  • af Ditte Steensballe
    356,95 kr.

    Inden du skal sove i nat, møder du en lille kat. Du kan bl.a. møde en solkat, en liggestolkat, en vildkat og en kagekat. De skønneste katterim om katte i alle afskygninger:Inden du skal sove i natmøder du en lille katen kat der spiser kageen kat med dobbelthageEn kat der er lidt runden kat der kysser din mundog når månen den går fremfår du dig et kattekramVarm anbefaling til indkøb på børnebiblioteker. Der er masser af efterspørgsel på gode godnatlæsningsbøger.Lektørudtalelsen

  • af Doreen Cronin
    322,95 kr.

    Sød fortælling om venskab, mod og at turde bevæge sig udenfor det velkendteLaurits er en lidt sky dreng, der bedst kan lide at være hjemme hos sig selv, for der er alt muligt farligt ”derude”. Sofie er en lille fugl, der holder sig oppe i luften, for der er mørkt og skummelt ”dernede”. Men så mødes de to og bliver venner. De laver alt muligt sjovt sammen, indtil det en dag pludselig bliver uvejr, og de bliver væk fra hinanden. For at finde hinanden igen er de to venner nødt til at være modige og bevæge sig uden for deres trygge rammer.En sød billedbog om at kaste sig ud i noget nyt og skræmmende. De skønne, og muntre illustrationer viser mange sjove situationer med Laurits og Sofie.

  • - en bog om Knud Viktor
    af Jesper Tang
    228,95 kr.

    KNUD VIKTOR (1924-2013) var en dansk maler og lydkunstner, som efter studier ved Kunstakademiet i København slog sig ned for foden af Luberonbjerget i Provence. Oprindelig for at male i Cézannes og van Goghs lys, men siden i højere grad som skaber af ”lydbilleder” gennem feltoptagelser. Knud Viktor gik helt tæt på den summende provencalske natur med sin mikrofon og indfangede cikadernes sang, kaninungernes snorken, bjergenes rumlen og ormenes næsten lydløse murren i det gamle træværk. Han kaldte sig selv for ”jordborger”, borger ikke alene i menneskenes verden, men også i lysverdenen, dyreverdenen og ”de andre verdener, der er til”. Denne bog er den første på dansk om Knud Viktors verdensfordoblende kunst og filosofi.

  • af Gyldendal
    168,95 kr.

    Den litterære kattekalender 2025 er den perfekte ledsager til enhver bogelsker, der nyder en god læsestund i selskab med en spindende kat. Vi har udvalgt 12 af litteraturens bedste citater og parret dem med 12 katte. Resultatet er en både kælen og kras sag til kræsne læsere.

  • - En hyldest
    af Rasmus Botoft & Lisbeth Wulff
    145,95 - 213,95 kr.

    Lisbeth Wulff og Rasmus Botoft inviterer i Kattens bog læserne med ind i et betagende univers af poter og miaven, når de dykker ned i de mange fascinerende sider af et af danskernes mest elskede kæledyr.   Bogen er en hyldest til det majestætiske og mystiske væsen, som har fortryllet os i årtusinder. Og med en blanding af fakta, humor og hjertevarme fortællinger tager Kattens bog læserne med på en sand opdagelsesrejse gennem dyrets fascinerende verden. Læs reportager fra kattecafeer, få praktiske råd af dyrlægen og lær kattekulturhistorien at kende – fra Egyptens gamle tempelkatte til moderne hjemmekatte. Uanset om du er en dedikeret kattefan eller blot nysgerrig efter at lære mere, vil bogen underholde, oplyse og varme dit kattehjerte.

  • - OBS OBS: PÅ LAGER 17. DECEMBER
    af Sophie Souid
    220,95 kr.

    En super underholdende, en kende grotesk og ret klam Graphic novel/tegneserie om venskab og fjendskab. For teenageren SIVERT og hans udspekulerede kat, MØGMIS, elsker hinanden. Eller elsker at hade hinanden.MØGMIS er mismodig og depri. Den har kun ét liv tilbage på kontoen, og selvtilliden er i bund, for dens ellers geniale hævnaktioner mod Sivert er stadig ikke lykkedes.Det hjælper heller ikke på MØGMIS' humør, at Sivert er begyndt at lave kattememes på sin telefon og ikke er til trække væk fra skærmen.Så for at straffe Sivert - og få noget opmærksomhed - beslutter MØGMIS sig for at løbe hjemmefra.Et absolut must have til både folkebibliotek og PLC.LektørudtalelsenAlt er lige så skørt, sjovt og grotesk som i de foregående bind. Fans af Møgmis vil være begejstrede.Lektørudtalelsen på tidligere bind i serienDer er både almindelige tegneserie-sider og tekst med illustrationer, der passer til handlingen. Stregen er grov, men det passer godt til den historie der fortælles. Anbefales til bredt indkøb.Lektørudtalelsen på første bind i serienFørste bind i serien vandt ORLAPRISEN 2023 i kategorien BOGEN, DER FIK MIG TIL AT TISSE I BUKSERNE AF GRIN.

  • - En fakta-spækket guide til den forhistoriske verden
    af Dr. Dean Lomax
    123,95 kr.

    Lær om de spændende plante- og dyrefossiler, der er fundet over hele verden, og blive klogere på forhistoriske arter som dinosaurerne.Læs og lær om, hvordan fossiler dannes, hvilke typer fossiler der findes, og hvordan palæontologer arbejder med fossilfund.Find ud af, hvor og hvordan man selv kan lede efter fossiler - og bliv selv en ægte fossilekspert!

  • - Astrofotos af nattehimlen
    af Jakob A. Andersen
    193,95 kr.

    Mennesket har altid kigget ud over den næste bakketop og det næste bjerg. Vi er af natur nysgerrige og vil vide, hvad der gemmer sig langt ude i horisonten. Med sit kamera udforsker stjerneeventyrer, astrofotograf og foredragsholder Jakob Arthur Andersen universet og viser os Mælkevejen og himlens fænomener, som de opleves om natten ude i naturen. Det er muligt at se Mælkevejen med det blotte øje, men det menneskelige syn er begrænset i sin evne til at samle lys. Her kan kameraet gøre underværker, når der langtidseksponeres mod Mælkevejen hen over nattens landskaber. Med sit kamera åbner fotografen et vindue til uendeligheden – en visuel tidsmaskine langt ud i det uendelige rum kombineret med den natlige magi, man kan opleve med fødderne plantet på Jorden. Om forfatterenJakob Arthur Andersen er selvlært astrofotograf og har høstet international anerkendelse for sine billeder af rummet. Flere af hans billeder har vundet store internationale konkurrencer og har blandt andet modtaget førsteprisen i International Photography Awards i 2022 og 2023 – en af de største og mest prestigefyldte konkurrencer i verden.

  • - Langs stranden
    af Jesper Milan
    138,95 kr.

    2. udgave med opdateringer og justeret layoutFOSSILJAGT LANGS KYSTEN Mellem sten og opskyl på stranden kan der pludselig dukke en lille skat op – et ravstykke, et forstenet søpindsvin, et vættelys eller hvis man er rigtig heldig - en forstenet tand fra en haj. Det er eventyrligt at finde spor efter dyr, der er millioner af år gamle, bare ved at være opmærksom på, hvad der ligger mellem stenene på stranden. Med lige dele viden og god fantasi kan man tænke sig tilbage til den fjerne fortid, hvor de forstenede dyr var levende. I denne bog fortælles om de mest almindelige fossiler, man kan finde langs med strandene i Danmark og i udvalgte råstofgrave. Ved Stevns- og Møns Klinter, på Bornholm, på Fur, langs Vestkysten, i Gram Lergrav og mange andre steder – i alt er 27 specielt gode lokaliteter omtalt. Med vellignende tegninger af dyrene, som de så ud, da de var levende samt en række fotos og tegninger af fossiler, som man typisk finder dem, er der en god mulighed for at se, hvilket fortidigt dyr eller plante, man har fundet. Jesper Milàn, museumsinspektør ved Geomuseum Faxe, har skrevet teksten - og Lykke Bianca har tegnet alle de smukke tegninger.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.