Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Er du en rasende 65-årig mand med udstående øjne, der vil have lov til at råbe fede kælling til fede kællinger? Er du en tavs og skeptisk 12-årig pige, der nægter at tale med voksne? En storrygende og dehydreret 45-årig kvinde på den yderste venstrefløj? En 87-årig kvinde, der ikke har råd til din egen begravelse? En panikslagen dramatiker, der har bidt fingrene af sig selv. Er du nisse? Ufødt? Slagtesvin? Midt i en aggressiv debat om istidens slutning? Er du faret vild i Sverige, i livet, i mørket uden at kunne finde kontakten, sulten, på randen af sammenbrud, fattig, til grin og tørret i det moderne Danmark? Så spørg Camille Cloud – hun har svar på alt, hun er tidens svar og tidens lyd, for hun har succes og har tænkt på alt, før hun blev født.
I Selv og sammen udforsker Tor Wennerberg hvordan henholdsvis trygge og utrygge tilknytningserfaringer påvirker vores identitetsudvikling og vores måde at være på i relation andre, fra tidlig barndom til voksenalderen. Wennerberg tager os med til vores evolutionære udviklingsmiljø på den afrikanske savanne, hvor en kortvarig separation kunne være lig en dødsdom for et lille barn. Han beskriver, hvordan opbygningen af tilknytningsrelationer er en biologisk nedarvet overlevelsesstrategi, som også ligger til grund for mentaliseringsevnens udvikling. Desuden diskuteres det, hvordan kærlighedsrelationer ofte aktiverer de tidligt indlærte relationsmønstre, som kan vanskeliggøre følelsesmæssig åbenhed og intimitet – samtidig med, at de også vækker en stræben efter at overskride disse mønstre. Vores måde at håndtere nærhed og selvstændighed sættes her på spidsen: Hvordan kan man komme et andet menneske nær, uden at miste sig selv? Tor Wennerberg er svensk aut. psykolog, forfatter og foredragsholder. Han har ud over denne bog skrevet Vi er vores relationer, som udkom på dansk i 2011.
Denne titel handler om, hvordan professionelle hjælpere påvirkes af deres arbejde og om supervision i den forbindelse. Hvad betyder det for den enkelte behandler hver dag at blive udsat for andre menneskers lidelser, og hvad betyder det i årevis at blive udsat for kontakt med de mest smertefulde dele af menneskelivet gennem sine klienter eller patienter?Susanne Bang gennemgår i bogens første del hvilke personlige udviklingsmuligheder der ligger i arbejdet med andre mennesker, men også hvordan behandleren kan blive så følelsesmæssigt påvirket af klienternes problemer, at han eller hun selv bliver psykisk truet – såkaldt sekundært traumatiseret.Anden del handler om, hvordan supervision kan udføres i en række forskellige situationer hvor behandleren er særligt følelsesmæssigt påvirket i arbejdet. Dette illustreres gennem talrige eksempler.[]Rørt, ramt og rystet[] slutter med anvisninger på hvad den enkelte behandler kan gøre for sig selv og hvad man på arbejdspladsen kan gøre for hinanden.Bogen henvender sig især til supervisorer og supervisander, men i øvrigt til alle der gennem deres arbejde må forholde sig til andre menneskers smerte, ulykke og eksistentielle problemer.Susanne Bang er psykoterapeut, MPF og socialrådgiver. Hun har mangeårig erfaring med supervision og træning af kolleger i de skandinaviske lande, i England og det tidligere Jugoslavien. Hun er medforfatter til []Skjulte ressourcer[] og []Undskyld, det er min første krig[] samt forfatter til en række artikler om psykosocialt arbejde med flygtninge.
"Klassisk og moderne psykologisk teori" er en indføring i psykologiens centrale teorier, personer, temaer og begreber.Bogens første del er en kronologisk gennemgang af psykologiens udvikling fra 1879, hvor Wilhelm Wundt etablerede det første psykologiske laboratorium, til nutidens dominerende teorier og begreber. Bogens anden del er bygget op om centrale temaer i psykologien og her introduceres læseren til teorier om bl.a. tilknytning, bevidsthed og selvet."Klassisk og moderne psykologisk teori" præsenterer og gennemgår de enkelte teoriers baggrund og grundideer. Hvert kapitel indeholder endvidere korte biografiske oplysninger om teoriernes ophavsmænd samt en oversigt over nøglebegreber og definitioner.En fyldig litteraturliste, der medtager både originalværker, skandinaviske oversættelser og den vigtigste sekundær litteratur på området, suppleret af omfattende navne- og emneindeks gør bogen anvendelig som opslagsværk og som redskab til litteratursøgning.
Hver fjerde kvinde i dag mellem 16-27 år har det psykisk dårligt. Kender du hende? For ikke at sige dem. I dag står vi over for det faktum, at flere unge har ondt i livet.Stress, angst, præstation og dårligt selvværd blandt unge er emner, som har fyldt og stadig fylder meget i den daglige debat. I dag behandler vi i langt højere grad, end vi forebygger, og ofte er det svært at sætte plastre nok på et sår, som både er stort og blødende. Camilla Larsen har udviklet og skabt bogen Mellemrum, som et bidrag til forebyggelsen.Bogen er tiltænkt som en håndsrækning til alle unge, som på den ene eller anden måde tumler med noget i deres dagligdag. Det kan være alt fra et stressende studie eller arbejde, fremtidsskrubler, høje krav til sig selv, ensomhed, selvkritik, mangel på selvomsorg, selvindsigt, nærvær, ro eller lignende. Den eneste forudsætning for en konstruktiv oplevelse med bogen er, at man tilgår bogen med et åbent sind, en nysgerrighed og en lyst til at bruge den.Ved brug af bogen kan den enkelte selv forme de nødvendige rammer, der skal til for at skabe et trygt rum, fjernet fra unødvendigt støj og præstation. Her er arbejdet med sig selv i fokus. Gennem et nærværende arbejde kan den enkelte øge kendskabet til sig selv og derved være mere robust over for livets mange udfordringer. Samt lære at håndtere og arbejde med det indre og ydre pres, som kan opleves i dagligdagen.Mellemrum er skabt som en hybrid mellem digte, illustrationer, enkelte øvelser, en evighedskalender samt sider til egne notater. Titlen indikerer, at bogen er tænkt som et frirum mellem alle ens daglige gøremål, drømme, sociale medier, uddannelse, job, fremtidsskrupler og følelser. Bogen skal give plads til eftertænksomhed, ro og refleksion i en travl og konkurrencepræget hverdag, hvor i morgen kan fylde mere end i dag.Alle digte i bogen er skrevet gennem en årrække og afspejler tanker, følelser og problemstillinger, som forfatteren har oplevet eller følt gennem eget arbejde med sig selv. Illustrationerne i bogen er også tegnet af forfatteren.Bogens kalender gør det lettere at implementere værktøjet i den enkeltes dagligdag og derved øge anvendelsen. Bogen er udfyldt med nøje udvalgte øvelser af forskellig art og udviklet i sam- arbejde med personer, som besidder fagspecifikke, relevante kompetencer. Man behøver ikke at begynde ved første side. Bogen er lavet, så man kan springe rundt i den efter behov.Om forfatterenCamilla Bundgaard Larsen (født i 1993), er opvokset i Skive og bosat i Aarhus. Hun er uddannet designteknolog med speciale i visual fashion communication og har desuden taget flere forfatterkurser, kurser i psykologi og kunsthistorie, har virket som skribent, content- og app-udvikler og er uddannet guide inden for strala-yoga. Instagram: @camilla_blarsen
EN ANDERLEDES GODNATHISTORIE, DER FÅR BØRN TIL AT FALDE I SØVNTRAKTOREN DER SÅ GERNE VILLE SOVE er tredje bog i serien af godnathistorier, der får børn til at falde hurtigere i søvn og sove godt.Tag med Traktoren Alex ud på en rejse på bondegården, hvor han møder sine mange gode venner, som hjælper ham med at slappe af og falde i søvn.Sproget i historien er bearbejdet, så det virker beroligende og sammen med de søde illustrationer luller barnet kærligt i søvn.Bogen kan også bruges i daginstitutionen, når børnene skal sove til middag.Gør sengelægningen til en tryg og rolig stund, og hjælp dit barn til at falde i søvn og sove bedre med denne velafprøvede teknik, som har gået sin sejrsgang blandt millioner af familier i mere end fyrre lande, og som 155.000 danskere har taget til sig – fordi den virker!Udtalelser om KANINEN DER SÅ GERNE VILLE SOVE: ”Højtlæsning efter spisetid bør begrænses til særligt udvalgte bøger, der hjælper små børn med at ’rense ud i pandelapperne’, finde ro og slippe sig selv fri til søvnen. Carl-Johan Forssén Erhlins bog er oplagt til denne proces.”– Lola Jensen, familievejleder”Hvis du ikke allerede har købt denne fantastiske bog, så skynd dig at få fat i den – den er simpelthen magisk!” – by_kaa/InstagramUdtalelser om ELEFANTEN DER SÅ GERNE VILLE SOVE:”Blot 10 minutter med Elefanten der så gerne ville sove var nok til at min lille stjerne lagde sig tungt i drømmeland. Hvilket mirakel! – ceciliesverden/Instagram”En god hjælp til at overgive sig til søvnen.” – Katja Marcussen, Bogblogger.dk
'Følelser med fornuft' giver en systematisk, konkret og praktisk indføring i den kognitive metodes brede anvendelighed. Bogen igennem følger vi fem personer, der hver især lider af forskellige ubehagelige og uhensigtsmæssige symptomer. Den samme kognitive tankegang og metode benyttes i forhold til alle personernes symptomer, og samtidig bliver læseren indført i, hvordan man selv kan bruge metoden, selvom man ikke har de samme symptomer som de fem personer. Endelig giver de to forfattere en let forståelig og overskuelig indsigt i generelle og almene psykologiske problemstillinger.Hvert kapitel ledsages af øvelser og for at få det optimale udbytte af bogen, er det vigtigt, at læseren gennemfører øvelserne og giver sig den tid, der skal til, for at øve sig i de færdigheder, der bliver beskrevet og gennemgået.Følelser med fornuft gennemgår bl.a.:Hvordan man kan ændre de negative automatiske tanker, der bl.a. forårsager problemer med selvværdet, humøret og forholdet til andre mennesker.Hvordan ændringerne i tanker, humør og følelser kan genkendes og følges ved hjælp af skemaer, der er enkle og overskuelige at bruge.Hvordan nye handlingsmønstre kan indlæres, så livskvaliteten forbedres.
Mindfulness betyder at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik uden at dømme. En stor del af tiden bliver vi styret af den strøm af automatiske tanker, der konstant går gennem vores hoveder. Vi kommer til at identificere os med tankerne, vi vurderer os selv, sammenligner os med andre og kan styres af tanker om usikkerhed og ængstelighed.Når vi gennem mindfulness trænes i at være opmærksomme på en åben måde og give slip på vores tilbøjelighed til at bedømme og evaluere, kan vi give slip på at være fastlåste af ubevidste automatiske tanker. Bogens første del er en præsentation af de grundlæggende tanker bag mindfulness og de overordnede principper for træningen, mens anden del indeholder et helt konkret træningsprogram bestående af 8 sessioner. I bogens tredje del videregiver forfatterne erfaringer omkring de forskellige dagligdagssituationer, hvori mindfulness kan anvendes, og forslag til, hvordan man kan fastholde træningen. Bogens fjerde del giver indblik i den teoretiske og empiriske baggrund for mindfulness og henvender sig primært til dem, der vil anvende mindfulness professionelt. Morten Sveistrup Hecksher er autoriseret psykolog, godkendt specialist i psykoterapi og supervisor i psykoterapi. Han er stifter og indehaver af KognitivGruppen, som bl.a. tilbyder kognitiv behandling og kurser i mindfulness for såvel klienter som professionelle behandlere. Louise Kronstrand Nielsen er cand.psych. tilknyttet KognitivGruppen og Jacob Piet forskeri mindfulnessbaseret kognitiv terapi på Psykologisk Institut, Århus Universitet.
I denne bog præsenteres en teoretisk definition af eksekutive funktioner, der kan oversættes til problemløsning og selvorganisering. Eksekutive funktioner udvikles fra fødslen op til ca. 30 års alderen. Bogen beskriver dette lange udviklingsforløb hos almindelige børn og unge. Eksekutive funktioner består af fire trin: idé, planlægning, udførelse og vurdering med eventuel justering. Hertil kræves målrettethed, arbejdshukommelse, hæmmeevne og fleksibilitet. Disse begreber bliver i bogen beskrevet nærmere sammen med en gennemgang af en lang række nyere forskningsprojekter, der også belyser eksekutive funktioner i forhold til diagnoser som autisme, ADHD, Tourettes syndrom, angstlidelser, epilepsi, omsorgssvigt og erhvervede hjerneskader. Sidste del af bogen er praksisrettet og indeholder generelle retningslinjer for den pædagogiske indsats, der kan støtte mangelfulde eksekutive funktioner hos børn og unge, også med konkrete tiltag. Bogens målgruppe er lærere, psykologer, pædagoger og forældre og andre, der arbejder med børn og unge med særlige hjerner.
Verden har brug for mere taknemmelighed. Sådan lyder budskabet i denne velunderbyggede og samtidigt personlige bog, hvor Mikael Kamber fortæller om en af verdens bedste vaner: 3 gode ting. 3 GODE TING er en simpel vane, hvor man hver dag noterer sig det, der var godt i løbet af dagen. Det handler ikke om at lukke øjnene for de negative ting, men om at skærpe blikket for alt det, der er værd at bygge på, og som gør livet værd at leve. 3 GODE TING er en særdeles veldokumenteret metode, som kan bruges af alle. På arbejdspladser og i privatlivet. I gode tider og i svære tider. Og en »advarsel« inden du læser bogen: Når du først er gået i gang med at gøre 3 gode ting til en del af din hverdag, får du ikke lyst til at holde op igen.
Den skadelige narcissistiske mand er interessant i uhyggelig grad, fordi han kan være vanskelig at gennemskue. Det er som om, han/hun har to personligheder, hvor af kun den ene viser sig for den, der er følelsesmæssigt tæt på. Udadtil kan han/hun fungere godt. Men kommer man tæt på, vil man opdage den manipulerende og løgnagtige og psykisk voldelige del af hans/hendes personlighed, der udelukkende har til hensigt at få opmærksomhed og kontrol over sin partner.Både mænd og kvinder kan have det narcissistiske træk i personligheden, og vi møder dem alle vegne. Bogen fokuserer på den narcissistiske mand i parforholdet, men læseren vil også kunne genkende den narcissistiske kvinde og narcissisten i familien og på arbejdspladsen.Bogens forfatter, Susanne Møberg, er en erfaren coach, foredragsholder og forfatter, som har specialiseret sig i det sensitive og det narcissistiske personlighedstræk. Hun er uddannet pædagog med særlig interesse for psykologien. Har tidligere været ansat på Psykiatrisk Børnehospital og arbejdet inden for voksenpsykiatrien i Aarhus. Siden 1993 har Susanne udelukkende arbejdet i sin egen virksomhed.Forfatteren har mange samtaler i sær kvinder med, der lever eller har levet i et usundt forhold med en narcissistisk mand.Læs mere på www.moeberg.dkAndre udgivelser:Derfor forelsker du dig i en narcissist, 2021. Kun som lydbog.Glad igen efter en narcissist, 2019.Forelsket i en narcisist? 2017.Særligt sensitive – Voksne, 2014.Særligt sensitive – Børn, 2014.Redskaber for særligt sensitive mennesker, 2012.Mod til selvværd – for særligt sensitive mennesker, 2011.Mindfulness for særligt sensitive mennesker, 2010.Er du også særligt sensitiv? 2009.Mal dig glad, 2008. Kun som e-bog.Glad & Tilfreds med coaching, 2006 - kun som e-bog.Kærlighed & Selvværd, 2004 - p-bog og e-bog.Intuition & Handlekraft, 2002 - kun som e-bog.Mal med intuition, 1999. Udsolgt.
Vi bruger en stor del af vores liv på at lære og deltage i undervisning. Ti år i folkeskolen og måske lige så mange i videre uddannelse. Psykologien er en videnskab, som spiller en betydningsfuld rolle for at forstå, hvordan mennesker lærer, og hvad der virker og ikke virker i undervisning.Denne introduktion til pædagogisk psykologi præsenterer i en dansk sammenhæng de vigtigste læringsteorier og uddannelsesmæssige temaer ud fra den nyeste internationale empiriske forskning. I modsætning til andre bøger på dansk om pædagogisk psykologi har denne bog især fokus på international empirisk forskning og de diskussioner, der her pågår.Bogen kan bruges i undervisningen i faget pædagogisk psykologi, men kan også læses af dig, der er nysgerrig efter fx at forstå, hvad der sker i dit barns folkeskole eller ønsker mere viden om baggrunden for aktuelle diskussioner om uddannelsessystemet. Den kan også læses af dig, der skal beskæftige dig professionelt med undervisning og læring.JESPER DAMMEYER er dr.med. og ph.d. i psykologi. Han er også uddannet lærer og har undervist og arbejdet med børn på skoler og institutioner. Jesper Dammeyer er lektor på Københavns Universitet, Institut for Psykologi, hvor han er ansvarlig for den pædagogisk-psykologiske uddannelse og en række forskningsprojekter. Jesper Dammeyer er en aktiv formidler af viden om pædagogisk psykologi gennem bøger og foredrag og har herudover en omfangsrig forskningsproduktion.
Chokerende oplevelser kan komme til at danne grundlag for livslange traumer og udvikle sig til psykisk sygdom. Bogen fokuserer på personlighedsforstyrrelsen borderline. Forfatteren beskriver, hvad der karakteriserer en virksom choktraumeterapi, og dokumenterer, hvordan traumatisering og sygdom kan undgås og behandles. Bogens detaljerigdom både i forhold til teori, behandling og illustrative eksempler gør den til en vigtig psykologisk fagbog for behandlere. Desuden kan mennesker, der er belastet af chokerende og traumatiske hændelser, samt disses pårørende, hente viden og metoder til at komme videre.Lars J. Sørensen er cand.psych. og supervisor i psykoterapi og har i 1979-2015 været chefpsykolog på Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland.
Mange af de sværeste problemer, vi møder i livet, har deres oprindelse i familien. Vi er alle en del af et familiesystem, og når der kommer uorden i systemet har det konsekvenser for alle familiemedlemmer. Symptomerne kan være manglende selvværd, sygdom, depressioner, parforholdsproblemer m.m. Familieterapeuten Bert Hellinger har iagttaget, i hvor høj grad tidligere familiemedlemmers skæbne påvirker dem, som kommer efter. I realiteten styres alle familier af et sæt lovmæssigheder – en orden – der som oftest er skjult for dem. KÆRLIGHEDENS SKJULTE SYMMETRI er en sådan orden, der forsøger at bevare familiebåndene og beskytte familiens integritet. Når denne orden ignoreres, kommer der ubalance i familien med alle de personlige problemer, det medfører. Bert Hellingers grundlæggende redskab er en systemisk terapi, der er blevet kendt som familieopstillinger. I en familieopstilling undersøges familiestrukturen, og man søger at opdage en eventuel uorden og at genoprette systemets balance for derigennem at opnå en accept af det, som er. Når det lykkes, er det som et mirakel. Familieopstillinger har vist sig at være en dybt helende metode til at udforske og forstå de begrænsninger, vi ubevidst lægger på vores succes og vores sundhed både professionelt og i privatlivet. KÆRLIGHEDENS SKJULTE SYMMETRI er grundbogen i familie-opstillinger, som har tiltrukket sig verdensomspændende interesse i de seneste år. Metoden opstod i 80’erne og er i stadig udvikling. Det har vist sig, at den ikke kun fungerer inden for psykoterapien, men også er effektiv inden for f.eks. organisationsudvikling, socialt arbejde, uddannelse og politik. KÆRLIGHEDENS SKJULTE SYMMETRI er en levende blanding af indsigter, fortællinger, gengivelser af familieopstillinger, spørgsmål og svar, som kan inspirere og udfordre enhver med interesse for egen eller andres personlige udvikling.
Hvad er stress? Hvad sker der i kroppen? Hvad kan man gøre? Hvordan behandler man stress? Hvordan skal man forholde sig til stress på jobbet og i familien? Bogen henvender sig til dig, der er stresset og gerne vil have mere at vide om emnet, hvad du selv kan gøre, og hvor du kan få hjælp. I bogen finder du kort og klar viden om stress, hvorfor man bliver stresset, hvornår man bliver syg pga. stress, hvad du kan gøre ved det, og hvordan du lytter til kroppen og får god søvn, kost og motion. Kort & godt om STRESS indeholder viden og råd om sygemelding, tilbagevenden til arbejdet, diagnose, behandling og livet efter stress. Der er gode råd og information til pårørende og en FAQ, der giver svar på de mest almindelige spørgsmål fra mennesker med stress. Bogen er også relevant for pårørende, ledere, behandlere m.fl. Denne 2. udgave er opdateret og revideret med den sidste nye viden og forskning – og indeholder et nyt kapitel om at komme godt tilbage på arbejdet af stressforsker Malene Friis Andersen.
At leve helhjertet handler om at gå til livet med udgangspunkt i, at man er noget værd. At kunne vågne om morgenen og tænke: Jeg er god nok - ligegyldigt hvad jeg når, og hvor meget jeg ikke når at gøre i dag. Men vejen til det helhjertede liv er fuld af forhindringer. Vi trækker os, når vi føler os sårbare, eller når vi skammer os, selvom sårbarhed ogskam er følelser, der er fælles for alle mennesker. Vi tvivler på os selv og føler os utilstrækkelige. Så hvad skal vi gøre? Glæden ved at være uperfekt giver ikke de lette svar, men derimod et ærligt indblik i, hvor svært det kan være at gøre sig fri af, hvem vi tror og forestiller os, vi skal være. Brené Brown fortæller i bogen sin egen historie om, hvordan det er muligt at overvinde denne forestilling. Med en inspirerende blanding af personlige beretninger og forskningsresultater viser hun os, hvordan vi inviterer glæden, legen, kreativiteten, taknemmeligheden og kærligheden ind i vores liv. Med andre ord, hvordan vi når frem til det helhjertede liv. Vi skal såmænd bare finde modet til at leve og elske af hele hjertet.
”Denne bog handler om et stort sundhedsproblem: traumer i tilknytningsrelationer – i yderste instans overgreb på og vanrøgt af børn. (…) Den voksende forståelse af den afgørende betydning af mentalisering – det at være opmærksom på mentale tilstande som tanker og følelser hos en selv og andre – sætter os mere specifikt i stand til at finde frem til det, som efter min opfattelse er nøglen til traumet og vejen til at komme sig: mentalisering i forbindelse med tilknytningsrelationer. Med inddragelsen af mentalisering vil tilknytningsteori og forskning give os et solidt grundlag for traumebehandling, som tilbyder terapeuter og patienter en klarere forestilling om, hvad vi foretager os.”Jon G. Allen i bogens prolog ”Allen styrer os behændigt gennem minefeltet af evidensbaserede terapier og når frem til ’traditionel terapi’, en ny kombination af mindfulness, mentalisering og tilknytningsbaseret terapi, der leverer den diagnostiske forståelse, som både terapeut og patient – implicit eller eksplicit – søger.”Peter Fonagy, leder af Anna Freud Centre, i bogens forord ”Jon G. Allen opfordrer på en yderst engagerende og nyttig måde terapeuter til grundige overvejelser, før de undervurderer værdien af ’traditionel terapi’, når de arbejder med klienter, som har været udsat for relationelle psykiske traumer. Men det, han beskriver, er meget mere end traditionel terapi; det er en kompleks (men særdeles praktisk) destillation af de centrale principper og praksisser, der gør alle de nyere ’evidensbaserede’ terapier effektive.”Julian D. Ford, University of Connecticut Health Center Jon G. Allen, ph.d, er ledende psykolog ved Menninger-klinikken og Helen Malsin Palley-professor i psykisk sundhedsforskning og professor i psykiatri ved Menninger-instituttet for psykiatri og adfærdsvidenskaber ved Baylor College of Medicine. Jon G. Allen har specialiseret sig i behandling af traumerelaterede lidelser og depression. Han er en produktiv forfatter og udgiver, der har skrevet bøger om traumer, depression og mentalisering.
Kristin Leer var 44 år gammel, mor til tre børn og på vej til at uddanne sig til psykiater, da hun endelig fandt ud af, hvad det var, hun kæmpede med. Til trods for sin lægeuddannelse forstod hun ikke selv, hvorfor simple hverdagsopgaver var uoverkommelige eller hvorfor hun havde problemer med at huske aftaler, at betale regninger til tiden og følge med i børnenes fritidsinteresser. Samtidig var hun så stresset på sit job, at hun overvejede at forlade arbejdsmarkedet.Det var en stor lettelse for forfatteren at få at vide, at det er fordi, hun har ADHD. Og et af hendes budskaber i denne bog er, at man får et bedre liv med en diagnosticeret og behandlet ADHD. En ubehandlet ADHD kan let føre til, at man som voksen bliver ensom, ikke får en uddannelse, glider ud af arbejdsmarkedet og bruger alkohol eller stoffer som selvmedicinering. ADHD kan have nogle forbløffende positive sider, men kan også betyde et liv med mange svære udfordringer, og spændet i funktionssvigt kan være meget stort.Kristin Leers bog giver nye indfaldsvinkler til, hvordan ADHD kan forstås, den gennemgår diagnosekriterier og behandlingsformer og tilbyder fremragende mestringsstrategier for hverdagen. Bogen er skrevet til dig der har ADHD, din kæreste, forældre, søskende, lægen, læreren og alle andre, der gerne vil være klogere på, hvordan et liv som barn, ung og voksen med ADHD kan leves og mestres.Kristin Leer er fra Trondheim og er uddannet psykiater og psykofarmakolog. Hun arbejder i dag med misbrugere og underviser sundhedspersonale og pårørende om ADHD.
Næsten alle voksne mennesker har prøvet at få en, men hvad er en orgasme egentlig? Og kan det virkelig passe, at klitoris først blev opdaget i 1998? Orgasmebogen er en tegneserie, der handler om seksualitet og lyst. På satirisk og lettilgængelig vis belyser den emnet igennem en blanding af fakta og fiktion. Trods øget viden og fokus på sex generelt i samfundet er der stadig mange tabuer om emnet. For eksempel viser nyere undersøgelser, at to ud af tre kvinder ikke får orgasme med deres partner under sex, imens stort set alle kvinder gør, når de onanerer.Med udgangspunkt i bogens tre hovedpersoner inddrages historiske facts om særligt kvinders seksualitet, nyere forskning, videnskabelige data og centrale begreber og teorier.
Med en autismediagnose følger ofte bekymring og forvirring. Ligesom alle andre forældre ønsker forældre til børn med autisme kun det allerbedste for deres børn, men da de kæmper mod en udviklingsforstyrrelse, de ikke forstår, ved de ikke, hvad de skal gøre. Måske begynder de at opfatte deres barn som radikalt anderledes, og alt i barnets adfærd tolkes som ”autismetræk”. De tvivler på deres egne evner som forældre og glemmer helt at grave lidt dybere i barnets adfærd og stille det simple spørgsmål: ”Hvorfor gør hun sådan?” Barry M. Prizant opsummerer i Det unikke menneske mere end 40 års forskning og arbejde med mennesker med autisme. Hans konklusion er: Der er ikke noget, der hedder autistisk adfærd. Der er tale om menneskelige adfærdsmønstre og menneskelige reaktioner, baseret på en persons oplevelse. Den adfærd, man ser hos mennesker med autisme, er ikke tilfældig, afvigende eller bizar, den er tværtimod både legitim og funktionel. Adfærden – hvor belastende og stressende den end kan være – er en strategi til at håndtere, tilpasse sig, kommunikere med og magte en verden, der føles overvældende og skræmmende. Denne bog er en håndsrækning til de pårørende og professionelle, som er tættest på, og dens budskab er dette: Hvis vi for alvor skal hjælpe en person med autisme med at få det bedre, så skal vi ændre os selv – vores holdninger, vores adfærd og vores hjælp og støtte.
Stærk/Svag er en praktisk håndbog for alle, der vil vide mere om spiseforstyrrelser. Den henvender sig til flere grupper: - Til de personer, der lider af spiseforstyrrelser. - Til forældre, kærester, ægtefæller og venner. - Til behandlere og andre professionelle. Bogen giver en praktisk indføring i holdninger og handlinger. Den formidler viden om spiseforstyrrelser, men den beskriver også, at der bag symptomerne ligger flere almenmenneskelige temaer som savn, vrede og skam. En række eksperter inden for området har bidraget til at tilpasse bogen til danske forhold. Finn Skårderud er psykiater og en fremtrædende ekspert inden for spiseforstyrrelser. Han har udgivet flere faglitterære bøger. Han har i en årrække arbejdet som kulturskribent og filmkritiker og har erfaring med film- og fjernsynsproduktion. I Danmark modtog Finn Skårderud Gerlev-prisen i 2000 for sit arbejde med spiseforstyrrelser inden for idræt. Stærk/Svag er oversat fra norsk af Mikal Arboe.
Adoptionshåndbogen er selvskreven pensum for adoptivforældre, men burde også være det for alle de mange professionelle som kommer i berøring med adoptivbarnet via vuggestue, børnehave, skole m.m. Pædagoger og lærere har ofte en meget begrænset viden om de særlige forhold som gør sig gældende for adoptivbørn og som har indflydelse på børnenes adfærd og trivsel.Bogen er tematisk opbygget og kommer ind på børnenes start på livet, deres overlevelsesstategier, deres tilegnelse af en ny familie, tilknytningsprocessen, mødet med verden uden for familien og angsten for at miste. Der er særlig fokus på barnets start i dagtilbud og i skole.Bogen er redigeret af socialpædagog og adoptivmor Iben Krarup Høgsberg og psykolog og adoptivmor Anette Buch-Illing. En lang række fagfolk, primært psykologer, med viden inde for området har bidraget til antologien.
For første gang foreligger denne klassiker inden for stressforskning på dansk. Bogen er udkommet i en række andre lande, og spørgeskemaerne alene er oversat til en snes sprog. Det grundlæggende spørgsmål i Helbredets mysterium er, hvorfor nogle mennesker overvinder modstand, kriser og voldsomme begivenhed uden at blive syge. Skyldes det forskelle i modstandskraft betinget af arv og miljø? Og hvis det er tilfældet, hvordan påvirker disse forskelle da vores modstandskraft, når vi udsættes for psykosocialt stress? Kan forskellene måles, og er der mulighed for at modstandskraft kan styrkes? Antonovskys svar er, at modstandskraft beror på den enkeltes oplevelse af sammenhæng (sense of coherence), dvs. den enkeltes oplevelse af tilværelsen som meningsfuld, forståelig og håndterlig. Han diskuterer, hvordan denne oplevelse af sammenhæng opbygges hos børn og voksne, og hvordan den påvirker vores helbred. Forfatteren præsenterer et måleinstrument til måling af oplevelse af sammenhæng, og han præsenterer forskellige undersøgelsesresultater, som understøtter teorien om den tætte forbindelse mellem oplevelse af sammenhæng og helbredstilstand. Aaron Antonovsky var frem til sin død i 1994 professor ved afdelingen for medicinsk sociologi ved Ben Gurion University of Negev, Beersheba, Israel. Han var en internationalt kendt og respekteret medicinsk sociolog. Oversat fra amerikansk efter Unravelling the Mystery of Health af Amnon Lev.
Linda Acredolo og Susan Goodwyn arbejder begge med forskning i spædbørns og babyers udvikling, og har tidligere skrevet Baby Signs, der påkaldte sig international opmærksomhed. Denne bog er henvendt til forældre til småbørn der interesserer sig for, og gerne vil stimulere, deres børns mentale udvikling. Med afsæt i deres egen og andres forskning har de sammensat en lang række sjove lege der falder barnet helt naturligt, men som kickstarter de dele af hjernen der blandt andet arbejder med matematik, musik, sprog, logisk tænkning, og kreativitet. Aktiviteterne er inddelt efter barnets alder, fra nyfødt til 36 måneder. Ikke alene vil engagerede forældre direkte kunne fremme deres børns intelligens med denne bog, de vil med garanti også fascineres når forfatterne beskriver hvilket potentiale babyers hjerner i virkeligheden besidder. Her er nogle få eksempler på helt naturlige evner hos spædbørn, som deres forskning har vist: - En nyfødt kan genkende historier hun har hørt som foster. - Et to dage gammelt spædbarn kan imitere sine forældres ansigtsudtryk. - En tre måneder gammel baby viser overraskende detaljeret hukommelse. - En fem måneder gammel baby kan lægge sammen og trække fra. Endnu vigtigere end at legene stimulerer barnets tænkning, vil bogen binde forælderen og barnet sammen i de fælles aktiviteter barnet i forvejen er så glad for. Informativ, praktisk anvendelig, og dybt interessant.
Irvin D. Yalom har gjort det til sit livsværk at udforske andres liv. I Bevægende møder, hans længe imødesete erindringer, vender han sit terapeutiske blik mod sig selv og fordyber sig i de menneskelige relationer, der formede ham og det banebrydende arbejde, der har gjort ham berømt. Som efterkommer af jødiske immigranter fra Rusland voksede Yalom op i et fattigt kvarter i Washington, DC. Fast besluttet på at slippe væk fra barndomskvarteret satte han sig for at blive læge, og det førte til en utrolig social opstigning. Vi følger ham fra hans karrieres begyndelse ved Stanford Medical School midt i de turbulente 1960’ere over hans valg af den skønlitterære form som et redskab for videre psykiatrisk udforskning til hans internationale berømmelse. Yalom fortæller om sin pionerindsats inden for gruppeterapi og om, hvordan han blev den mest fremtrædende udøver af eksistentiel psykoterapi – en metode, der trækker på den visdom, man kan finde hos store tænkere fra oldtiden og frem til i dag. Han afslører inspirationskilderne til flere af sine banebrydende bøger, herunder Kærlighedens bøddel og Da Nietzsche græd, hvor han blander psykologi og filosofi for at nå frem til nye, spændende indfaldsvinkler til menneskets lod. Ved at flette historier om nogle af sine mest mindeværdige patienter sammen med sine egne personlige beretninger om kærlighed og tab bringer Yalom i denne bog læserne tættere på den terapeutiske teknik, han gør brug af, på sin skriveproces og på sit familieliv. I Bevægende møder henter Yalom visdom i en linje af Charles Dickens: “For efterhånden som jeg nærmer mig mit livs ende, vandrer jeg i en cirkel og rykker begyndelsen nærmere og nærmere.” At følge Yalom tilbage til hans livs begyndelse giver os en chance for at nærme os vores egen begyndelse – og denne chance vil blive stående som en af hans største gaver til menneskeheden. Irvin D. Yalom (f. 1931) er professor emeritus ved Stanford University og forfatter til adskillige faglitterære bøger, deriblandt Eksistentiel psykoterapi og The theory and practice of group therapy. Han har også skrevet noveller og romaner med temaer hentet fra det psykoterapeutiske felt, bl.a. Kærlighedens bøddel, Da Nietzsche græd og Døgnfluernes dans. Yalom og hans kone, forfatteren Marilyn Yalom, bor i Palo Alto i Californien.
Forstå din hjerne – og bliv skarpere til at lære nyt, huske og løse problemer. Hjernen og tankerne er hele tiden i gang, hele livet. Vores kognitive færdigheder er påvirket af, hvordan vi lever, arbejder, spiser og sover – ligesom resten af kroppen. Man kan træne hjernen og tænkningen og blive bedre til at lære, huske og løse problemer. I denne bog viser psykologerne Louise Meldgaard Bruun og Line Kirstine Hauptmann, hvordan du kan gøre. Der er både lange seje træk ogsmå ændringer, der skaber store forandringer. Bogens første del forklarer, hvad tænkning og kognition er – hvad der booster, og hvad der bremser. Del to beskriver, hvordan man holder motivationen, og giver redskaber til at forandre tænkningen og til at kortlægge de kognitive vanskeligheder, man måske har. Bogens tredjedel er et helt katalog med velafprøvede strategier, ideer, gode råd, småtest og andre redskaber, der alt sammen er skridt på vejen til skarpere tanker og ændrede rutiner i hverdagen. Lige til at gå i gang med! SKARPE TANKER er skrevet til alle, der gerne vil styrke deres tanker, og få det bedste ud af det gode hoved, de har. Den henvender sig også til mennesker med kognitive vanskeligheder efter fx stress, angst eller depression, og til pårørende og fagfolk, der arbejder med mennesker med kognitive vanskeligheder.
Gennem tolkninger af eventyr og skønlitteratur og med eksempler fra sin egen terapi, der bygger på C.G. Jungs teorier, afdækker den schweiziske psykolog årsagen til narcissistiske forstyrrelser.
Bodyfulness er den nye lillesøster til mindfulness. Bodyfulness lærer dig at lytte til din krop og trække vejret som en nyfødt. Bodyfulness inviterer dig til at give plads til dine følelser - både de lyse og de mørke. Og bodyfulness inspirerer dig til at dyrke livfuldheden og i sidste ende åbne til kærligheden. Bodyfulness er nærværstræning på en ny måde - mere kropslig og mere livfuld. Med denne praktiske bog udfolder Karina Helsted Moe principperne i et helt nyt system. En livsvej, der hjælper dig til at komme væk fra tankemylderet og ned i kroppen. Karina Helsted Moe (f. 1974) er uddannet fysioterapeut, psykoterapeut MPF og yogalærer (RYT 500). Hun har en international uddannelse som åndedrætsterapeut (Transformational Breath®). Karina Helsted Moe har siden 2001 afholdt kurser, retreats og klientforløb, hvor hun langsomt har udviklet den metode, som hun her i bogen udfolder under navnet bodyfulness. Læs mere: www.bodyfulness.dk "Vi er rigtig mange, der har brug for at komme fra tankerne og ned i kroppen. Med bodyfulness har jeg fundet en vej, der i den grad virker. Jeg er selv blevet undervist af Karina gennem mange år, hvilket har haft stor betydning både for mit arbejde som psykolog og mit liv i øvrigt. Karinas praktiske visdom kan tydeligt mærkes i denne bog, som man bare ønsker skal fortsætte og fortsætte." - Nina Jensen, psykolog, specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.