Historie: specielle begivenheder og emner

A celebration of Ukraine's rich cultural heritage bringing to light the country's most important works of art and architectural monuments from prehistory to the present.

Vikingernes rejser i øst har stået i skyggen af togterne mod vest i vores fælles bevidsthed, selvom forskningen faktisk har beskæftiget sig med emnet i mange år. Takket være indlån af genstande fra museer i blandt andet Ukraine præsenterer Moesgaard Museum en ny fortælling, som forandrer og nuancerer vores forståelse af vikingerne.Bogen Rus – vikinger i øst inviterer læseren på en rejse gennem 250 års skelsættende historie, da vikinger fra Sydskandinavien krydser Østersøen og trænger ind i det østeuropæiske flodnet mod datidens supermagter Det Byzantinske Rige og Abbasidekalifatet ved Det Kaspiske Hav.Sølvfeberen raser over kontinentet og gør handel lukrativ. Andre skandinaver søger rigdom og ære som lejesoldater i verdensbyen Konstantinopel. 'Rusvikinger' bliver en betegnelse for de rejsende på floderne i Østeuropa, et multikulturelt folk, som blander skandinaviske, slaviske, finske og steppenomadiske traditioner, etablerer handelsstationer langs floderne og grundlægger det mægtige Kyiv-Rusrige i det nuværende Ukraine. Et stykke europæisk verdenshistorie.Bogen er udgivet i forbindelse med Moesgaard Museums anmelderroste særudstilling, Rus – vikinger i øst, med bidrag fra internationale vikingetidsforskere, men kan læses som en selvstændig introduktion til emnet. Udgivelsen er redigeret af leder for udstillingsudvikling Pauline Asingh, historiker Kasper H. Andersen og redaktør ved Jysk Arkæologisk Selskab Kristian Jensen.

The Naga form a minority in Northeast India and the northwest of Myanmar - and consist at the same time of thirty different ethnicities: three to four million people, with numerous languages. How do they manage to preserve their traditional history and integrate into altered ways of life? How do fit that together with modern tattoos, fashion, and social media? What role does Christianity play? Authors among others from Naga Land describe various facets of their contemporary and current culture and make the Naga collection of the Ethnological Museum in Berlin appear in a new light, supplemented with contemporary objects. The artist Zubeni Lotha shows the life of the Naga today in impressive photographs.

Guld, glitter, arabiske nætter og Aladdin er noget af det, mange vil associere med Mellemøsten – en fantasiverden af drømme og magi. Andre gange består billedet af krig og ødelæggelse, politisk diktatur og undertrykkelse.Mellemøsten har historisk været præget af en stor diversitet i geografi, befolkning, sprog, religion og kultur. Det gør sig også gældende i dag, selvom de arabiske og muslimske kulturer er de mest udbredte. Så hvad er Mellemøsten egentlig?Med fokus på kulturbegrebet og sat ind i en postkolonial ramme beskæftiger Danmarks kulturmøder med Mellemøsten sig med Danmarks relation til Mellemøsten gennem 1000 år – fra vikingetiden til krigen mod terror – og med forståelse af de forskellige kulturmøder ud fra de perioder, de er foregået i.Desuden forsøger bogen at have et nuanceret og kritisk blik på de til tider statiske fremstillinger af Mellemøsten og dens folkeslag og giver nogle bud på, hvorfor det har været sådan.Bogen er skrevet til historiefaget på ungdomsuddannelserne og kan indgå i tværfagligt samarbejde med dansk, samfundsfag, religion og billedkunst.Iman Hassani er lektor ved Falkonergården Gymnasium & HF-Kursus, hvor hun underviser i historie og engelsk. Derudover er hun beskikket censor for historie ved de danske universiteter.

40 Jahre lang dominierte der Kalte Krieg das Weltgeschehen. Die DDR und die Bundesrepublik befanden sich in diesem globalen Konflikt an vorderster Front. Symbol dafür war die berüchtigte Berliner Mauer, die Liebende, Freunde und Familien, Kollegen und Mitbürger voneinander trennte.Der Herausgeber, das Wendemuseum im kalifornischen Los Angeles, ist nach dem historischen Zeitraum um den Mauerfall 1989 benannt. Seit seiner Gründung 2002 durch den Amerikaner Justin Jampol widmet sich das Museum der Kultur und Bildsprache des früheren Ostblocks und fördert verschiedene Sichtweisen auf diese vielschichtige Ära, die unsere Welt bis heute prägt.Der enzyklopädische Band zeigt mehr als 2.000 Stücke aus der einzigartigen Sammlung des Museums. Basierend auf unserem XL-Band, bietet dieses Buch einen umfangreichen Überblick über Kunstgegenstände, Archivbestände und Dinge aus der DDR: offizielle Symbole und oppositionelle Ausdrucksformen, Spektakuläres und Alltägliches, Massenproduziertes und Handgemachtes, Witziges und Tragisches.Begleitet werden diese Überreste einer untergegangenen Zeit von grundlegenden Texten, die Akademiker und Experten aus Europa, Kanada und den USA zu Themen von der Stasi bis zur Sexualität, von Denkmälern bis zu mentalen Landkarten verfasst haben. Über 800 Seiten, mehr als 2.000 Gegenstände. Eine kleinere und handlichere Ausgabe unseres XL-Bandes mit dem umfassendsten Überblick über die visuelle und materielle Kultur der DDR.Mit zahlreichen Aufnahmen der berühmtesten DDR-Fotografen aus dem Alltag und von offiziellen Anlässen.Mehr Platz für kalte Krieger: Nach Erweiterung und Umbau präsentiert das Wende Museum ab dem 18. November 2017 seine mehr als 100.000 Exponate umfassende Sammlung von DDR-Artefakten und anderen Relikten des Kalten Krieges auf erweiterter, großzügiger Fläche im historischen Armory Building von Culver City, einem ehemaligen Zeughaus der US National Guard aus der McCarthy-Ära, das von Michael Boyd, Christian Kienapfel und Benedikt Taschen für das Museum umgestaltet wurde.

FORANDRINGENS ÅRTI handler om en opbrudstid, 1990-2001, hvor nyliberale vinde tog livtag med nedarvede institutioner og rettigheder. Det personlige ansvar blev fremhævet som en ny og afgørende faktor i social- og arbejdsmarkedspolitik. Man skulle i aktivering for at kunne modtage en social ydelse eller dagpenge.Troen på markedet var i zenit. Nedarvede institutioner med rod i 1800-tallet stod for skud. Landet oplevede danmarkshistoriens mest omfattende og dybtgående privatisering inden for pengeformidling, energi, transport, data, post- og televæsen.Der opstod en stillingskrig mellem troen på markedet og det fælles. De universelle ydelser inden for sundhed, uddannelse og socialvæsen bestod, alt mens lønmodtagerne erfarede tab af rettigheder på arbejdsmarkedet og fik påbud om at være arbejdsmarkedsparate og udnytte arbejdsrestevnen.Bogen drøfter forskellige udviklingsretninger. Fortidens økonomiske tænkning erfarede en opblomstring gennem den keynesiansk prægede kickstart 1993 til 1995 – ledsaget af højpopulære orlovsordninger – der bidrog til at trække landet ud af en lavvækstfælde. Keynesianismen var imidlertid på tålt ophold.Det er bogens hovedtese, at der midt i 1990'ernes opbrudstid blev installeret nye omstillings- og styringsmekanismer i nyliberalismens ånd, som på den lange bane åbnede for en stille, undertiden anonym nedslidning af velfærdsstaten og som sikrede større råderum for markedskræfterne.Den danske udvikling belyses i et europæisk perspektiv. Bogen drøfter, hvornår nationale aktører fulgte internationale, nyliberale strømninger, og hvornår de i kritiske øjeblikke skabte nationale svar på samfundets problemer.Søren Kolstrup f. 1947, ph.d. i velfærdshistorie, forfatter, lektor emeritus (SDU). Har forfattet bøger om arbejderbevægelsens historie, Polen og velfærdsstaten, bl.a. Velfærdsstatens rødder (1996), Polen i 1000 år (2007), Polske Stemmer (2010), Den Danske Velfærdsmodel 1891-2011 (2014), De røde flertal (2017), medforfatter til Arbejdernes Historie i Danmark 1800-2000 (2007) og storværket Dansk Velfærdshistorie bd. I-VI (2010-2014).

Pandemier kommer regelmæssigt. Nogle er højdødelige hundredårsbegivenheder som Den Spanske Syge i 1918 og COVID-19. I 2020 tog det heldigvis kun otte måneder at udvikle højeffektive vacciner, og hen over sommeren 2021 var de fleste voksne danskere vaccinerede. Uden disse vacciner ville vi have haft massiv overdødelighed. Voksende befolkningsimmunitet verden over betyder, at pandemien snart vil ebbe ud og overgå til mildere corona-vinterepidemier.Lone Simonsen undersøger, hvad der skete, og hvordan vi reagerede i Danmark og globalt. Vi kan være langt bedre forberedt med lagre af værnemidler og testudstyr, når den næste pandemi rammer – og det gør den. WHO har allerede givet den et navn: Disease X.Titlen er en del af vidensserien MODERNE IDEER, der er støttet af Lundbeckfonden, Augustinus Fonden og Statens Kunstfond.

Håndkraft er en hyldest til hånden og alle dens færdigheder. At arbejde med hænderne er en trang, der ligger dybt i os mennesker og gør os i stand til at kreere de mest utrolige ting. Bogen fokuserer på alle aspekter af håndens univers – dens anatomi, kreativitet og mystik.Hænderne er en integreret del af vores tankegang og handlinger, og bogen beskriver dem fra tre forskellige synsvinkler: Den Fysiske Hånd, Den Skabende Hånd og Den Mystiske Hånd.Den Fysiske Hånd ser hånden fra et anatomisk perspektiv og handler om, hvordan hånden fysisk er bygget op, og hvordan den udvikler sig gennem livsforløbet fra spædbarn til gammel.Den Skabende Hånd belyser kreativitet og håndværk, og hvor naturligt det er for os at skabe med hænderne. Håndens arbejde gennem tiderne beskrives fra de første håndlavede værktøjer, musikinstrumenter, våben og kunstgenstande til vekslende civilisationers udvikling af håndværk.Den Mystiske Hånd ser på de mystiske traditioner, helbredssystemer, lærdomme og videnskaber, der analyserer hånden på forskellige måder. En grafolog kan fx blotlægge et menneskes personlighed ved at studere håndskriften, og healeren kan helbrede patienten med den elektromagnetiske stråling, der emmer fra håndfladerne.Bogen er en opfordring til at bruge hænderne så meget som muligt. Det giver ro i sjælen, det højner vores selvværd og forbinder os til skaberen i os selv.Om forfatterTine Frellesen er cand.mag. og udgav bogen Sommer Hele Året i 2008. Siden har hun arbejdet inden for teater og TV, sidst som forfatter til tv-serien Mit Fifty-Fifty Liv på DR Ultra. Hun er tegneserietegner på Instagram og en ivrig håndarbejder, der elsker at bruge hænderne i kreative projekter.E-bogen er lavet i fixed format

"Skovens helte" handler om de indfødte amerikaneres historie. Da forfatter Oluf Christian Molbech i 1888 drog til USA, fandtes der ingen bøger på dansk om de faktuelle omstændigheder omkring europæernes kolonisering af Nordamerika og hvad det havde af konsekvenser for det oprindelige folk, der boede på kontinentet. Med denne bog ønskede Molbech at skildre historien og forholdene for de indfødte amerikanere med fokus på deres kamp for uafhængighed. Bogen er baseret på kilder fra amerikanske forskere i samtiden.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlOluf Christian Molbech (1860 - 1927) var en dansk forfatter. Han var søn af Christian K.F. Molbech, som var en anerkendt digter og oversætter af blandt andet Dantes guddommelige komedie. Oluf Christian Molbech rejste i 1888 til USA, hvor han bosatte sig i New York og blev gift med den danske kvinde Aasta Christiane Shack. Professionelt fulgte han i sin fars fodspor og blev forfatter. Han udgav en række brevromaner og fagbøger om de indfødte amerikanere, men nåede aldrig at nyde ligeså stor litterær anerkendelse som sin far. I 1899 vendte Molbech tilbage til Danmark, hvor han boede frem til sin død.

Fortællinger fra Gudhjem – og noget om H.P. Haagensen er andet bind i slægtsforsknings-serien Glemte Danskere. Bogen er skrevet og genfortalt af Erling Haagensen og er frit baseret på virkelige hændelser.Ligger der en ufattelig skat fra den russiske juveler Fabergé begravet i en kiste på kirkegården i Gudhjem?Hvem myrdede Hallegårdsbonden midt under den traditionelle og imponerende høstfest i 1895?Hvordan bliver den franske revolution og en ulykkesdiamant på Smithsonian Institution i Washington DC blandet ind i en gudhjemfiskers natlige oplevelser i 1880?Gennem en række enkeltpersoners dramatiske fortællinger om deres oplevelser – frit baseret på maleren og fiskeren H.P. Haagensens interviews og beretninger – får du pludselig et fascinerende indblik i kultur og livsbetingelser, som de var i fiskerlejet Gudhjem i perioden fra 1880’erne til 1920’erne, hvor du samtidig får svar på ovenstående spørgsmål.Desuden giver Fortællinger fra Gudhjem dig, gennem fortællingen om ophavsmanden, maleren H.P. Haagensen, et indblik i den periode, hvor Gudhjem var et centrum for kultureliten i dansk malerkunst.Glemte DanskereSerien Glemte Danskere er skrevet af forskellige forfattere, som alle har noget på hjerte om historiske personer. Disse personer er ikke nødvendigvis bredt kendt blandt befolkningen, men fortjener opmærksomheden. Det kan også være totalt ukendte personer, som til gengæld kan gøre os klogere på livet i “gamle dage”.Første bind: Gå på rov i dit familietræ – Bliv familiens historiefortæller af Dorte Kofoed.Tredje bind: Besat af fortiden af Mads FaberFjerde bind: Bent Silberg - et liv med møblerne af Selva Wildwood

To par klare øjne hedder bogen. Det ene par klare øjne tilhørte Mette Olsen (1889-1972),tænker, brevskriver, bonde og ugift. Det andet par tilhørte Jens Mathias Eriksen (1889-1964), sognepræst i Tved fra 1919 til 1959, bonde, gift,Mette Olsens fortrolige ven. Tre pakker breve – heriblandt over hundrede tindrende epistler fra Mette Olsen til en anden ven end Eriksen –bringer os tæt ind på livet af disse to personligheder. De var beggehumorister, menneskekendere og mesterskribenter. Livsnære var de begge;men som personer var de langt fra ens: Mette var robust, Eriksenustyrlig. Han blev en sagnfigur i sit provsti og kendt ud over helelandet. Skulle der sættes fut i en radiodebat, vidste man, at Eriksen,Tved, var den rette at invitere med. De mange interviews, han gav, og de talrige skarpe, underfundige artikler, han skrev gennem årene, ernaturligvis inddraget her i bogen.Alt dette materiale – de ca. 300 breve plus alle avisartiklerne – erførst blevet tilgængeligt for Ole Thomsen, efter at han havde skrevet Det lune land. Om liv på Mols (2011). Det lune land beskriver i glimt livet, som det blev levet i en bikube af en landsby i landbodemokratiets og andelstidens Danmark fra ca. 1860 til ca. 1960.Hvorimod To par klare øjne på et helt andet kildegrundlagbeskriver to personer og deres liv med hinanden og andre. Endobbeltbiografi altså. Og de to biograferede er, som det sig hør og bør, indsat i deres miljø, det myldrende, myrende Tved Sogn. Tved Sogn varen fest – en fest, der krævede medleven. Hvad viser den os da, dennehistorie om Mette Olsen og Provsten i Tved? Den viser os Mette Olsensukuelige kamp for at holde liv i en oldgammel, utæt gård, alt imens hundog fandt tid til at leve et læsende, leende liv. Fra Provsten hører vi i bogen den bekendelse til nærhed, bæredygtighed, frihed og egenart, somhan igen og igen formulerede med indsats af al sin ængstede intelligens. Mette Olsen blev Ole Thomsens mentor; de var i nær kontakt, fra han var seks og indtil Mettes død tyve år senere.Ole Thomsen (f. 1946) er molbo, født og opvokset i landsbyen Tved, og så er han klassisk filolog, dvs. at han forsker i oldtidens græske ogromerske kultur og dens betydning for os. Ansat ved Aarhus Universitetfra 1971 til udgangen af 2008

Ved Danmark besættelse 9. april 1940 ændrede betingelserne sig for dansk skibsfart. 6.300 danske søfolk blev afskåret fra Danmark og sejlede i udeflåden. Andre 6.000 danske søfolk kom til at sejle på skibe i hjemmeflåden.Det nyoprettede fragtnævn førte på samarbejdspolitikkens vegne forhandlinger med Fachgruppe Reeder. Den danske handelsflåde indenfor spærringen skulle først og fremmest dække det danske samfunds behov - først derefter kunne skibene sejle for tysk regning, men kun med ladninger, der ikke anfægtede Danmarks forhold til andre lande. Tyskland havde hårdt brug for malm til krigsindustrien, hvilket betød at danske skibe i hjemmeflåden også skulle sejle med malm fra Sverige til Tyskland. Fragtnævnet var klar over, at transport af malm var et kritisk punkt, og man måtte leve med et uophørligt pres fra besættelsesmagten, der konstant pressede på for at få stillet skibstonnage til rådighed. I denne bog gennemgås hele udviklingen og alle historierne. Bogen er illustreret med en række historiske fotos.

Man kan lære meget om et sted, dets historie og geografi blot ved at se nærmere på dets navn. Historiker Johannes Steenstrups studier over danske stednavne var banebrydende, og i sin bog om danske stednavne præsenterer han eksempler på, hvordan man kan forstå Danmarks historie og lokalhistorie ud fra forskellige steder og byers navne. Samtidig gør forfatteren med denne bog fra 1920 læseren i stand til selv at drage konklusioner om de steder, hun eller han støder på, ud fra deres navne. Johannes Christoffer Hagemann Reinhardt Steenstrup (1844-1935) var en dansk historiker og professor ved Københavns Universitet og søn af naturforsker og zoolog Japetus Steenstrup. Han skrev en lang række bøger, artikler og afhandlinger om historiske emner. Han beskæftigede sig hovedsageligt med danmarkshistorien og særligt udviklingen af de jævne folks vilkår gennem tiden. Johannes Steenstrup opnåede flere hædersbevisninger og var både Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand, Kommandør af 1. grad og fik endvidere Storkorset kort før sin død i 1935.

Den sorte bog er et tankevækkende og informativt værk, der viser billeder af afrikanere eller mennesker af afrikansk afstamning, som man har kunnet se i danske medier igennem de seneste 120 år. Danskere opfatter i almindelighed ikke sig selv som racister, og sikkert derfor gør beskyldninger om racistisk adfærd eller racistiske udsagn ondt på de allerfleste. Ikke desto mindre viser den historiske fremstilling af mennesker af afrikansk afstamning en anden virkelighed, og bogen er således med til at sætte de senere års debatter om racisme i perspektiv. Den sorte bog er skrevet af den anerkendte kulturhistoriker Søren Hein Rasmussen.

Folk flygtede i vild panik, men den sorte død løb hurtigere, og hverken salmer eller salver havde nogen effekt. Når man fik blodigt opkast, sorte pletter og buler på størrelse med hønseæg, var man færdig. I årene 1346-1353 døde op mod 30 % af Europas befolkning. Det var langtfra første eller sidste gang, at epidemier slog danskere ihjel i tusindvis. Siden fulgte bl.a. tuberkulose, kopper, den spanske syge og aids. Epidemierne udløste dog ikke kun død og ødelæggelse, men ofte sammenhold, samfundssind og effektiv sygdomsbekæmpelse. Nutidens indsats mod covid-19 med selvisolation, smitteopsporing og vaccine hviler netop på fortidens blodige erfaringer.Følg med læge og historiker Morten Arnika Skydsgaard fra Steno Museet, Aarhus Universitet, når han fører os levende gennem 700 års sygdomsbefængt danmarkshistorie.

Dette pragtværk med mere end 200 smukke historiske kort fortæller, hvordan konturerne af Danmark tog form på kort fra 1400-tallet til starten af 1800-tallet. Da var landet efterhånden blevet fuldstændigt opmålt af Videnskabernes Selskab.Bogen giver et overblik over kartografiens historie og præsenterer de centrale opmålingsmetoder, personligheder og kort. Ud over danmarkskort vises kort over danske byer, kolonier, Slesvig-Holsten, Skandinavien samt de nordatlantiske besiddelser.I bogen beskrives også de politiske, kulturelle og teknologiske rammer, som kortene må forstås indenfor. De historiske kort bliver dermed på mere end én måde et billede af Danmark i evig forandring.

Putins Rusland er skrevet af Ruslandskendere, der behandler centrale aspekter af den mentale, politiske, økonomiske og udenrigspolitiske virkelighed samt den russiske klimakrise.Putins Rusland har et formidlende og folkeoplysende sigte, men den bør også kunne vække debat.

Langeland i 100 år – langelændernes historie i ord og billeder er en billedmættet kulturhistorie om Danmarks niendestørste ø med en dynamisk og omstillingsparat befolkning fortalt af en lokal forfatter, der har en livslang erfaring i øens tjeneste som museumsinspektør på Langelands Museum.Gennem et ødselt udvalg af vigtige, kulturhistoriske fotografier og en saglig tekst dokumenterer Ole Mortensøn, kærligt men også ærligt, øens liv og udvikling fra 1920-2020.Langeland i 100 år er et historisk værk og en rejse gennem de sidste 100 år med forklaring af, hvordan det gik undervejs frem til 2020 med særlig vægt på borgerne selv, langelænderne, og deres virke.Bogen er opdelt i 18 tematiske kapitler, om alt fra øens geografi og infrastruktur til dens vigtige erhverv landbrug og fiskeri. Og ligeledes om Langelands havne og færgefart, øens industri, forretningsliv, sundhed og ældrepleje, Kirke- og kulturliv, undervisningsinstitutioner, fritid og fest, politik, kommunikation, turisme og meget mere.Langeland i 100 år er en dokumentation af en landsdels historie over en lang periode. Den er således af interesse for alle, og ikke mindst for langelænderne selv, og alle de, der kender til øen.

Den caribiske teenagepige Lucy kommer til New York for at arbejde som au pair hjemme hos Lewis og Mariah og deres fire børn.Parret lever på over- fladen et velsignet liv, de er smukke, rige og fremstår glade. Men alligevel fornemmer Lucy fra starten revner i facaden. Med en blanding af vrede og medfølelse gransker Lucy fejlslutnin- ger og sandheder i sine arbejdsgiveres tilværelse og sammenligner dem med virkeligheden hvor hun kommer fra. Lucy har ingen illusioner om sin fortid, men er heller ikke indstillet på at blive ført bag lyset af den amerikanske drøm. Selv bærer Lucy på en fortælling om opbrud fra hjemmet og et stærkt ønske om at skabe sin egen skæbne – en fortælling som ingen andre end hun selv kender til. Lucy er en af Kincaids mest læste romaner, etstærkt og originalt portræt af en ung kvinde som opdager og opfinder sig selv.Lucy er smukt oversat af Camilla Christensen og udkom første gang på dansk i 1993.

Med fornøden dristighed. Ordene er tilskrevet den danske søhelt Peter Wessel Tordenskiold, der under Store Nordiske Krig 1709-1720 viste, at han ikke var bange for at tage chancer, når han mødte fjenden.Bag begrebet ”fornøden dristighed” ligger den filosofi, at vil man vinde i krig, så kræver det en aggressiv og offensiv holdning. Skibschefen skal balancere ansvaret for skib og mandskab op mod gennemførelsen af den pålagte ordre, og Søværnets historie har mange eksempler på situationer, hvor skibschefer, befalingsmænd eller gaster har udvist en fornøden dristighed.Flådens historie har dog også eksempler på det modsatte, og Med fornøden dristighed samler 12 af disse dramatiske beretninger. Fra linjeskibet Dannebroges eksplosion i Køge Bugt i 1710 over krigen 1864 til 1. og 2. Verdenskrig og vor tids indsatser for at redde søfolk i nød. Hermed føjes flere spændende historier til beretningerne om flådens virke i Søren Nørbys tidligere bog Hverken ubesindig eller frygtsom.

Hornbæk har dannet ramme om mange store kunstneriske og litterære bedrifter, og i mange år flokkedes kunstnere og forfattere til den skønne nordsjællandske by. Kai Flor fortæller Hornbæks kulturhistorie, fra da kammerråd Ove Malling for første gang nævner den i sin bog ”Store og gode handlinger af danske, norske og holstenere” i 1777, til P.S. Krøyer erobrede byen sammen med en gruppe andre kunstnere, og Holger Drachmann drog inspiration fra den gamle stad.Bogen udkom første gang i 1940.Kai Flor (1886-1965) var dansk forfatter, oversætter og musik- og kunstkritiker. Flors forfatterskab omfatter bl.a. bøger om kunst, musik, poesi og arkitektur, men han er bedst kendt for sine håndbøger om klassisk musik. Som oversætter har han bl.a. oversat Vincent van Goghs breve, Darwins udødelige Tanker, Gullivers Rejse og Skatte-øen til dansk. Kai Flor var Ridder af Dannebrog.

Fra vikingetid og Jellingsten over reformation og Hamlet til Grundlov, Besættelsen og Yahya Hassans digte. ORD DER FORMEDE DANMARK er et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem talemåder, enkeltord og citater fra runesten, taler, sange, romaner, avisartikler, reklameslogans og meget mere. Joakim Jakobsen tager os på en rejse med nogle af de ord, der gennem de sidste 1500 år har skabt, forandret, truet og bevaret Danmark.

Som en slags dansk Atlantis fortælles om en bebyggelse, som under dramatiske omstændigheder er forsvundet i havets dyb.Der er i dag intet spor efter et lille samfund bestående af 14 husstande, hvor en række familier i perioden fra ca. 1870 til ca. 1940 skabte et dagligliv i lyst og nød under særdeles nøjsomme betingelser.Mens overklassen, borgerskabet og kultureliten trivedes i de større byer, var der mennesker, der levede under ganske anderledes betingelser. Hvor den daglige overlevelse var det centrale spørgsmål.Bogen fortæller om en livsform langt fra myndigheder og eksperters kontrolområder i det yderste Vestjylland.Social ulighed er ikke et nyt fænomen. Også dengang var der strid om kønsrollerne. Nutidens voldsomme diskussioner om vores sundhedssystem, skole- og postvæsen bliver sat i relief.Selv om vi er nær samfundets bund, giver bogen en indsigt i, hvordan livet også under sådanne omstændigheder kan udfolde sig muntert og fornøjeligt.Nu er det hele væk. Hvordan gik det til, og kan vi lære noget af det, der skete?Svarene blæser i vinden, mens havet buldrer mod kysten.Om forfatterenAnders Bune er pensioneret lærer, autodidakt maler, amatørmusiker, foredragsholder, debattør og foreningsmand. Udgav i 2014 bogen Fjaltringhistorier.

Grænseforeningen er en af danmarkshistoriens største og mest indflydelsesrige græsrodsbevægelser. Da den var på sit højeste i 1949, talte den 200.000 medlemmer fordelt på 400 lokalforeninger over hele Danmark. I anledning af 100-året for Genforeningen og Grænseforeningens oprettelse fortælles for første gang den samlede historie om danskernes forhold til grænsespørgsmålet og til mindretallet i Sydslesvig. Det er historien om foreningsdanmarks storhedstid. Om en sag, der var en livssag for danskerne, men som i dag klares via statsstøtten til Sydslesvig. Grænseforeningen kan på sin hundredeårs fødselsdag se tilbage på veludført arbejde. Foreningen fortsætter indsatsen – nu ud fra tanken om, at erfaringerne fra det dansk-tyske grænseland kan hjælpe danskerne i mødet med andre kulturer. Axel Johnsen (f.1970) er ph.d. i historie og afdelingschef i Museum Sønderjylland. Tidligere museumsinspektør på Museet på Sønderborg Slot og stipendiat ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Forfatter af en lang række artikler og bøger om grænselandet – særlig om de folkelige grænselandsbevægelser i Danmark.

I en række essays tager Sven OveGade læseren med på en guidede tur i den danske efterkrigshistorie. Det vilsige, det starter i barndomshjemmet i Fredericia, i en gård midt i byen, hvorbesættelsen og samarbejdspolitikken bliver det kritiske omdrejningspunkt. Gadehævder, at det manglende retsopgør med politikerne, der havde ansvaret forsamarbejdspolitikken, så at sige er blevet et ar på folkesjælen, og at det harpræget alle vigtige beslutninger siden: Den haltende tilslutning til NATO, detmanipulerede medlemskab af EF og siden EU, den ukritiske accept af velfærdsstatenmed den ukontrollerede vækst i de offentlige ydelser og sidst men ikke mindst:den multikulturelle ophævelse af Danmark som en egentlig nationalstat. Hvem var det egentlig, derbesluttede, hvad der skete? Sven Ove Gade giver i bogen enkarakteristik af et mere og mere retningsløst samfund, præget af et demokratiskog nationalt forfald. Sven Ove Gade var chefredaktør forEkstra Bladet 1976-2000. Han har bl.a. udgivet biografierom Victor Andreasen og HenrikCavling samt om modstandsmændene Frode Jakobsen, Flemming Juncker, JensToldstrup og Flemming B. Muus. Foruden en række debatbøger.

Den danske læge og passionerede samler Agner Møller (1892-1976) havnede i 1920’erne på den lille indonesiske ø Nias ud for Sumatras kyst. Agner Møller var langt mere interesseret i kulturen og etnografien end i at passe sit arbejde som læge – og en af Møllers bedrifter for eftertiden er, at han opkøbte et stort antal kulturgenstande og et helt høvdingehus, som han fik bugseret til København og Nationalmuseet.Den egensindige Møller giftede sig desuden med en purung høvdingedatter fra Nias, som han tog med hjem til Dan-mark trods stor modstand fra myndighederne og hustruen.Museumsinspektør på Nationalmuseet og forfatter Jesper Kurt-Nielsen har skrevet et biografisk portræt af en stor, kantet personlighed, hvis liv rummede mange konflikter og dramaer.Bogen er rigt illustreret.

Hvad får en mand til at sende et dickpic? Altså uopfordret at sende (primært) kvinder, han ikke nødvendigvis kender godt, et fotografi af sin (som hovedregel) erigerede pik? Hvad handler det om, og hvorfor gør han det? I Mænd viser mig deres pik søger journalist Caroline Hainer svar på de spørgsmål. Omdrejningspunktet er det mandlige køn og ikke mindst mænds komplekse relation til det. Hendes undersøgelse fører os med et nysgerrigt glimt i øjet omkring et udfordret maskulinitetsbegreb, antikkens kunst, konkurrencementalitet, jura, ekshibitionisme, valgkampagner, porno og internettets mørkeste afkroge.

Året er 1983. I Washington har præsident Ronald Reagan erklæret økonomisk og psykologisk krig mod USSR. I Moskva har Jurij Andropovs paranoia bredt sig fra KGB til toppen af den sovjetiske ledelse. Atomoprustning i Vesteuropa, invasion i Grenada, terrorbomber i Libanon og nedskydningen af et koreansk passagerfly er med til at gøre dette år til Den kolde krigs højdepunkt. Supermagternes provokationer og hårde retoriske angreb på hinanden skaber en farlig situation, hvor små tilfældigheder eller misforståelser risikerer at udløse en altødelæggende atomkrig. Ronald Reagan, Jurij Andropov, George Shulz og Oleg Gordievskij er nogle af hovedpersonerne i dette autentiske drama, som blandt andet udspiller sig i magtens korridorer i Washington og Moskva, i det krigshærgede Libanon og i luftrummet over Sakhalin og Kamtjatka-halvøen. Vi er med, hvor beslutningerne tages, og hvor konsekvenserne mærkes. Og historien fortælles i dramadokumentarisk form, så de afgørende begivenheder fremstår lige så intense, som de blev oplevet i 1983.Rasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.