Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
SLXErik Kulavig (f. 1953) er cand.mag. i russisk og dansk fra Odense Universitet. Han har flere gange været på studie- og forskningsophold i Sovjetunionen/Rusland og har endvidere været gæsteforsker ved Stanford University i USA og ved Det Europæiske Universitets Institut i Firenze. Ved siden af sit arbejde som forsker og underviser har Erik Kulavig skrevet en lang række bøger om Rusland, kommunisme og Sovjetunionen.
Navnet Jerichau har været mig bekendt siden min tid på Københavns Universitet. Dengang kom jeg dagligt til Hovedbygningen på Frue Plads, og derfor gik jeg ofte forbi statuen af David foran Frue Kirke, og her så jeg navnet Jerichau i bunden af statuen. Ved besøg på Statens Museum for Kunst havde jeg set Panterjægeren med navnet Jerichau, og naturligvis kunne man se navnet Jerichau på mange af Glyptotekets statuer og figurer. Ligeledes havde jeg på et vist tidspunkt set billeder af maleren Jens Adolf Jerichau på udstillingen på Lousiana. Og jeg havde også lagt mærke til, at maleriet ”Danmark” var malet af Elisabeth Jerichau- Baumann. Sammenhængen mellem disse 3 kunstnere havde jeg imidlertid aldrig rigtigt tænkt over. Men der var – og er – en sammenhæng. Det fandt jeg så ud af, da jeg en dag mødte en rigtig levende Jerichau – i kød og blod – under et ophold på klostret San Cataldo ved Amalfi i det sydlige Italien. Det var mit første møde med billedkunstneren Jan Holger Jerichau, oldebarn af det berømte ægtepar, billedhuggeren Jens Adolf Jerichau og malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann og nevø af maleren Jens Adolf Jerichau. Det vakte min interesse og gav stof til eftertanke. Det er så hensigten med denne bog at gøre rede for kunstnerslægten Jerichau i historisk perspektiv og med udgangspunkt i den (foreløbig) sidste udøvende kunstner på stammen, Jan Holger Jerichau. Nærværende fortælling om kunstnerslægten Jerichau er en beretning om det usædvanlige og helt enestående i, at så mange medlemmer af familien over så lang en årrække har kunnet føre den kunstneriske tradition videre. De enkelte familiemedlemmer vil blive beskrevet som kunstnere og mennesker. Med hver deres fortrin og hver deres mangler og svagheder. Deres værker vil blive omtalt så udførligt som muligt. Vurderingen af arbejderne hentes fra udsagn af kunstkendere og kunsteksperter, som på forskellige tidspunkter har givet deres mening til kende i bøger og artikler. Mit ærinde er at gøre rede for lykke og ulykke ved det kunstneriske gen som arv fra generation til generation i slægten Jerichau.
4. bind i Ungdomskrøniken handler bl.a. om: Den unge sorte digter og de skriggrønne punkere. BZ´ere i kamp med politi og myndigheder. Yuppier vil være unge, smukke og rige. Aktivister i Next Stop og Greenpeace. Nå-generationen i fattigfirserne. Frederik - en postmoderne kronprins. Zappa, Kundskabens træ og andre film om unge. Guldalder for dansk fodbold: Laudrup, Elkjær, Olsen & co. Mærkevarer, frækt undertøj og modens mangfoldighed. Den bløde bølge: Dansk-rock og gymnasie-rock. Den hårde(re) bølge: Punk, ny-rock, heavy og hiphop. Boom af underholdning med The Voice, Kanal 2 og TV2. Sex bliver (igen) farligt i firserne.»Journalisten, forfatteren og forlæggeren Jens-Emil Nielsen fortsætter sin spændende tour de force gennem årtierne med tyngde på ungdommen. Foreløbig har han afleveret underholdende og præcise signalementer af 1950´erne, 1960´erne og 1970´erne. Krøniken er nu fremme ved fattigfirserne, eller hvad det nu var... Forfatteren gør i hvert fald op med den myte, at de unge i 80´erne enten var yuppier, punkere eller bz´ere... Ikke mindst billeddækningen er med til at give autencitet.«- Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten»Uak! Det er næsten ikke til at bære at læse denne bog. ""Ung i 80´erne"". Den er salt i min fyrreårskrises åbne sår. Tænk, at tyve år er så lang tid siden. Jeg må liiige se billederne. Hvor så mennesker sjove ud dengang. Skulderpudernes og de latterlige overskægs årti. Årets mandelgave er fundet.«- Jes Fabricius Møller, Politiken.»Som i de foregående bind er Jens-Emil Nielsen ferm til at fange det der har præget årtiet, og vi skiftevis bekræftes og overraskes... Serien har allerede sikret sig en fremtrædende position blandt opgaveskrivere over grundskoleniveau, men dette bind vil også blive læst for fornøjelsens skyld af dem, der var yngre dengang, men nu er i deres sene tredivere elller tidlige fyrrere«- Jørgen Bartholdy, lektørudtalelse, Dansk Biblioteks Center
I oktober 1517 slår munken Martin Luther et dokument op på en kirkedør i Wittenberg. Med sin kritik af den katolske kirkes handel med aflad udløser han reformationen. Esben Magnussøn Dane er tilfældigvis i byen og stifter som en af de første bekendtskab med Luthers revolutionerende tanker - tanker, der skal få afgørende indflydelse på hans eget liv.Brødrene Esben og Erland er, ligesom forfædrene i slægten, tro tjenere for kongemagten. Esben følger Christian 2. gennem dramatiske tider, han oplever det Stockholmske blodbad, og gennem sin ven Hans Tausen kommer Esben til at spille en afgørende rolle for Danmark i de kritiske år. Han står midt i de voldsomme stridigheder, der leder frem til en af de største omvæltninger i Danmark nogensinde - reformationen. Mens én bror vælger Luthers lære, fastholder den anden den katolske tro. Kan blodet forene, hvad troen har splittet.
Meget har været skrevet om den gruppe af 1200-tallets krigermunke kendt som Tempelridderne. Nogle forfattere, som f.eks Dan Brown i Da Vinci Mysteriet portrætterer dem som folkehelte, der er blevet uberettiget anklaget. Andre er uenige og mener, at Tempelridderhistorien var indbegrebet af grådighed, bedrag og afgudsdyrkelse. Hvem var Tempelridderne, og hvad er deres arv. I bogen Tempelridder Essays har forfatteren og historikeren Oddvar Olsen i sit forsøg på at udfolde mysteriet samlet en række af artikler af førende eksperter på området. Man vil få svar på interessante spørgsmål som: - Tilbad Tempelridderne en afgud? Tilbad de et hoved i ærbødighed? - Repræsenterede det Johannes Døberen?- Hvad fandt Tempelridderne i ruinerne af Kong Salomons Tempel?- Beholdte Tempelridderne Den Hellige Gral eller Pagtens Ark? Denne bog Tempelridder Essays tilbyder den nysgerrige og videbegærlige læser en indsigt i livslange forskerresultater. Det er en helt særlig samlig unikke essays skrevet af Lynnn Picknett (Tempelherrernes Indsigt), Robert Lomas (Hiram Key- serien), Ani Williams, Stephen Dafoe, Sandy Hamblett, Vincent Zubras, Yuri Leitch, Dr. Karen Ralls (forord) og Oddvar Olsen.
Myteserien:Med udgivelsen af Mytens historie indledes et af de største internationale udgivelsesprojekter nogensinde. Med 38 forlag fra hele verden som udgivere samler Myteserien nogle af verdens fineste forfattere der hver især genfortæller en myte efter eget valg. Forfatterne omfatter foreløbig bl.a. Chinua Achebe Karen Armstrong Margaret Atwood A.S. Byatt David Grossman Viktor Pelevin Donna Tart Su Tong og Jeanette Winterson.Mytens historie:Myter er universelle og tidløse historier som afspejler og former vores liv - de udforsker vores lyster vores frygt vores længsler. Fortællinger som husker os på hvad det vil sige at være menneske. Mytens historie er menneskehedens historie; vores historier og vores forskellige trosformer vores nysgerrighed og vores forsøg på at forstå verden forbinder os med vores forfædre og hinanden. Myterne hjælper os med at skabe mening.Karen Armstrongs indsigtsfulde introduktion til myternes univers fører læseren fra ældre stenalder og jægerkulturens myter helt frem til de sidste 500 års "store vestlige transformation" og videnskabens miskreditering af myterne. Det er en bog om myterne i bredest tænkelige forstand og viser hvorfor vi stadig har så desperat brug for dem.Karen Armstrong har udgivet talrige bøger som er oversat til mere end 30 sprog bl.a. "Gud - i jødedom kristendom og islam og Jerusalem: tro historie politik". Senest er udkommet "Islam: A Short History og Buddha" der blev en international bestseller.
Danmarks Teglværker udgives af Foreningen Teglværksinitiativerne i Danmark som bidrag til bevaring og formidling om teglværkernes kulturarv i Danmark. Dette bind er det sjette i serien og handler om de historiske teglværker på Langeland og Ærø og de miljøer, vilkår og konjunkturer, som var grundlaget for teglbranchens opgang og nedgang. Bogen viser også de store forskelle på Langeland og Ærøs som hjemsted for teglværksdrift. Bogen er forfattet af Peter Dragsbo og Kin Furdal m.fl.
Et forbryderalbum fra Falster1891-1922Ny bog bruger gamle straffeakter til at genskabe forbrydelser folk begik på Falster i årene 1891-1922.KriminalhistorieRekonstruktioner af de gamle straffesagergiver læseren mulighed for at gå i forbrydernes fodspor. Oftest er dethistorier om desperate mennesker, og de konflikter der prægede datidenssamfund, på et tidspunkt i Danmarkshistorien, hvor der ikke var et socialtsikkerhedsnet. Hovedparten er historier om mennesker på samfundets bund. Omkummerlige liv og besiddelsesløse personer, der blev udstødt og levede iudkanten af samfundet som skyggemennesker. SocialhistoriePolitiet på Falster var for 100 år sidengrundige med at afhøre vidner, ofre, pårørende, arbejdsgivere, naboer og muligegerningsmænd. Takket være denne grundighed, er de gamle straffeakter etværdifuldt kildemateriale. Man får ikke alene oplysninger om selveforbrydelsen, men også om de ting der foregik rundt om forbrydelsen. Manfår indblik i forbrydernes og datidens sociale forhold. Hvordan de levede, oghvad der fik dem til at bryde loven.LokalhistorieBogen er fuld af lokalhistorie. Den rummer 32levende personhistorier, og er illustreret med 72 forbryderfotografier, samt 68gamle, lokalhistoriske fotografier fra Falster. Tilsammen vækker de forbryderneog deres mørke underverden til live.ForfatterenSørenMarquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og har i 20 årundervist i kulturformidling på Københavns Universitet. Han er forfatter tilen række anmelderroste bøger om kommunikation. I de senere år har han skrevet historiskeromaner og kulturhistoriske fagbøger.Et forbryderalbum fra Falster er hans tredje forbryderalbum,hvor han genopliver og giver stemme til de mennesker, der gemmer sig bag gamleforbryderfotografier fra Lolland og Falster. Tidligere er udkommet Etlollandsk Forbryderalbum 1890-1915 og Et polsk forbryderalbum 1893-1929.
Komponisten Axel Borup-Jørgensen (1924-2012) blev født i Vendsyssel, men voksede op i Sverige. Som 22-årig flyttede han til København og blev uddannet pianist på Det Kgl. Musikkonservatorium. Som komponist var han autodidakt, og han arbejdede hele livet på at skabe en individuel musik, som var rendyrket modernistisk og helt hans egen. En meget perfektionistisk musik, hvor hver lille detalje har stor betydning, både i gennemsigtige miniaturestykker på kanten af stilhed og i et storværk som MARIN for symfoniorkester. Axel Borup-Jørgensens svenske baggrund fyldte meget i den private del af hans liv. Det tætte samhørighedsforhold til naturen, som han havde med sig fra Sverige, holdt han fast i hele livet, og det satte tydelige spor i hans værker. Det er nærliggende at sammenligne hans musik med lyrik. Værker, hvor form og indhold er vævet sammen til et uadskilleligt hele.
I 1869 og 1880 udgav den franske geograf, forfatter og anarkist Élisée Reclus (1830-1905) Historien om et vandløb og Historien om et bjerg, der nu begge foreligger på dansk i Troels Hughes Hansens oversættelse. De to bøger havde i sin tid en bred appel og stærk indvirkning på den almene forståelse af naturen. Elisée Reclus plæderede for et vildt og harmonisk naturbegreb, hvilket stod i skarp kontrast til den industrielle civilisations udvikling i slutning af 1800-tallet.Bogen er i høj grad relevant i dag, fordi den tilbyder os et frisk og bejaende blik på naturen som noget, der ikke ligger uden for os selv. Naturen hos Reclus er ikke den store Anden, som man enten kan passe på eller ødelægge. Den er ikke udelukkende et objekt, men optræder i menneskets historie og kultur som en drivende kraft. Bjerget og vandløbet er som resten af naturen evigt forbundet med mennesket på godt og ondt, og det løber som en understrøm i bogen, at det er essentielt for mennesket at vedligeholde denne forbindelse.På den led flyder Reclus’ poetiske projekt sammen med hans politiske overbevisning. Den geografisk præcise og poetisk sanselige indoptagelse af naturen bliver en modstandskamp for digteren. Naturen er både et middel til at genoplade batterierne og samle kræfter til den store kamp for frihed og retfærdighed, men den har også en iboende værdi for os som del af vores fælles historie og udvikling.
Retsopgøret er stadig aktuelt og omstridt kapitel i vores fælles historie om besættelsestiden: de små fisk blev straffet, og de store gik fri, siges det tit.I overgangen mellem krig og fred blev der lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft, i retsopgøret dømte man med disse straffelove tusindvis af mennesker, der var trådt over på den forkerte side af stregen –kollaboratører, nazister, stikkere og landsforrædere. I alt kom det til ca. 14.000 domme.Fra systemets side skulle man håndtere et opgør, som imødekom kravet om straf og udrensning – men som også ville blive en proces, hvor der var gråzoner og ømme punkter. For politikerne havde jo praktiseret samarbejdspolitikken frem til august 1943.? Og det skulle vise sig, at det kom til at udspille sig spændt ud imellem et krav om opgør fra top til bund – og et ønske om at begrænse det og få samfundet tilbage på sporet efter besættelsenHvorfor dette opgør, hvad var det for et opgør, hvilket grundlag byggede det på, hvordan kunne man have love med tilbagevirkende kraft – og hvordan kom retsopgøret i praksis til at forløbe og skride frem hen over mere end 5 år. Det er nogle af de temaer, Ditlev Tamm skriver om.Ditlev Tamm, prof. emeritus, udgav i 1984 Retsopgøret efter besættelsen – der var et epokegørende hovedværk i dansk historieskrivning om dette omdiskuterede forløb. Nu tager han emnet op igen – men i en form, hvor bogen er nyskrevet, skrevet fra et nutidigt ståsted og stoffet ajour med den forskning og viden, der siden er kommet til – blandt andet fordi der er åbnet for flere arkiver. I en levende og reflekteret skrivestil beskriver, diskuterer, analyserer, fortolker og nuancerer Ditlev Tamm opgøret om den tilstræbte retfærdighed.
To danske efterretningsfolk bliver brikker i et farligt, internationalt spil.1965. I den kolde krigs mest intense periode er fronterne trukket skarpt op, og mens alle frygter atomkrig, bliver kampene i skyggerne stadig mere beskidte. Det svageste led kan omstyrte hele den skrøbelige balance, og verden holder vejret.Et af de svageste led i den vestlige alliance er danske kaptajn Sloth. Den uheldige kaptajn sætter gang i en række begivenheder, som får klokkerne til at ringe både i Kreml, Washington og London.I København bliver kriminalkommissær Krog og hans højre hånd Bauer fra PET kaldt ud til et uhyggeligt fund. En ung kvinde er død, og efterforskningen af hendes identitet bringer de to PET-folk i nærkontakt med den fantastiske Malin, men også uhyggelig tæt på lejemorderen Albert, som styres af den iskolde general Petrov i Moskva.Krog og Bauer må sammen med en broget flok agenter og gamle modstandsfolk tage utraditionelle metoder i brug, da alle sagens tråde samles i København.Den dansende spion er baseret på virkelige karakterer og hændelser.
Skjøt-Jens var uægte barn, født blandt fattige i Løkken i 1860-erne af en enlig mor, som var såkaldt almisselem. Han voksede op på fattiggården alene uden sin mor. Fra sin ungdom strejfende han rastløst rundt og kom konstant i problemer. Han oplevede piskning, fængsel på vand og brød, total isolation i forbedringshus, være marinesoldat på Holmen i København, druk, slagsmål og uægte børn, indtil han efter drikkelag i et fattighus i Himmerland mødte sin endelige kant. Bogen er en indlevende skildring af fattiggårdsdrengens liv, som giver en skjult og glemt skæbne en identitet og historie.
Sorsunnersuup aappaata tungaanut Ammassaliup eqqaani avinngarusimasumi inuit ukiuni hunnorujukkuutaani inuuniarnermikkut allanngortitaasimanngitsut inuusimapput. Sorsunnersuup kingorna ammaasoqarnerani innaallagiaqalerpoq, umiatsiat aquuteralallit, radio aamma pisiassat annertussutsimik takuneqareersimanngitsumik annertussusillit takkussuutilerlutillu.ArKaluk Bianco 1921-imi inuusimavoq pisiniarfimmi allakkerivimmilu pisortatut sulisimalluni. ArKaluk paasisaqarusuttuusimavoq nutaanillu misilittaasarsimalluni, ilaatigut assiliineq soqutigisarisimallugu. Inuiaqatigiit inuuffigisani piffissarlu inuuffini ersarissumik takusinnaanerani, piffissami ukiuni 15-it missaanni ingerlasumi ineriartupiloornerup nalaani assiliisaqattaartarsimavoq assilisimasaalu ullutsinni immikkooruteqarluinnarlutik. Piffissami sumiiffimmilu taamatut uppernarsaasoqareersimannginnera eqqaassanngikkaani ArKalup assiliillaqqissimanera ersarippoq assilisallu qaffasissumik pitsaassuseqarneri ersarillutik. Minnerunngitsumillu ArKalup aamma nammineq kalaaliunerata immikkuullarissumik assilissat isikkoqartippai. Ammassalik Ammassaliullu eqqaa allanit, antropologinit ilisimasassarsiortuniillu allaaserineqarlunilu assilineqartareeraluartoq Tasiilap nunaqarfiillu eqqaaniittut oqaluttuarisaanermi tunumiut isaannit takuneqareersimanngitsut takussavagut.
Den 5. november 1937 indkaldte Hitler værnscheferne, krigs- og udenrigs-ministeren til Rigskancelliet, hvor han orienterede dem om, at han havde til hensigt om muligt så tidligt som i 1938 at annektere Østrig og Tjekkiet. Blandt nogle af de tilstedeværende vakte det dyb bekymring, idet de forudså, at en ny militær konfrontation med de vesteuropæiske magter ville resultere i endnu et ødelæggende nederlag for Tyskland.Hitler reagerede ved gennem manipulation at fjerne hærchefen og krigsministeren fra deres poster, nedlægge Krigsministeriet og selv overtage kommandoen over Wehrmacht. Generel utilfredshed med det nazistiske regime og især frygten for Hitlers krigsplaner fik en række af Tysklands højest placerede officerer til at planlægge at vælte Hitler. Centralt i denne konspiration stod oberst Hans Oster i den militære efterretningstjeneste Abwehr.Konspiratorerne, der omfattede flere diplomater, forsøgte i flere omgange og ad forskellige kanaler at advare briterne om Hitlers krigshensigter, men deres advarsler blev ikke hørt.I marts 1938 marcherede Hitler ind i Østrig og annekterede landet. Med henvisning til tjekkiske overgreb på den tyske minoritetsbefolkning i Sudeterlandet beordrede Hitler Wehrmacht til at være klar til en invasion af Tjekkiet 1. oktober 1938.Konspiratorerne besluttede, at kuppet skulle iværksættes det øjeblik, hvor Hitler gav ordren til invasion. Om morgenen den 28. september stod et nøje udvalgt overfaldskommando klar til at trænge ind i Rigskancelliet; det var instrueret om at dræbe Hitler.Den 29. september førte de diplomatiske tiltag fra den britiske premierminister Chamberlain til Münchenaftalen: I stedet for sin ønskede krig fik Hitler overrakt Sudeterlandet – en diplomatisk sejr, der fjernede grundlaget for kuppet.Et halvt år senere invaderede Hitler Resttjekkiet, og yderligere et halvt år senere invaderede han Polen – Anden Verdenskrig, Europas største katastrofe, var en realitet.Terry Parssinen giver en indgående skildring af forløbet, af konspiratorerne, deres planlægning, deres forgæves forsøg på at advarer briterne mod at indgå aftaler med Hitler og deres håb om at kunne vælte hele det nazistiske regime på grundlag af en krig, der generelt var uønsket i Tyskland.
Den tidligere PET-medarbejder Per Højdal har hele sit voksenliv manøvreret i bedragets skyggeverden. I tiden op mod det russiske overfald på Ukraine væves hans skæbne ind i en anden historie, hvor en gruppe russiske efterretningsfolk reagerer mod de bedrag, de oplever. Sammen kommer denne håndfuld af folk – med CIA som katalysator – til at spille en helt afgørende rolle i det opgør, der går fra intimidering af Ukraine til åben konflikt i begyndelsen af 2022. Vi følger den interne og eksterne modstandskamp og russernes forsøg på at identificere og eliminere modstandskæmperne. Kampen udspiller sig så forskellige steder som Rusland, Ukraine, Hviderusland, Kina og på en fjern ø i Polynesien.Til sidst stilles Per over for et valg, hvor han – med et sidste bedrag – kan redde de eneste mennesker, der nogensinde har betydet noget for ham, fra også at blive skyggekrigens ofre.
Frem til 2. verdenskrig fandtes der i Ammassalik-området i det sydøstlige Grønland en afsondret, faktisk isoleret, befolkning, der levede som de havde gjort i århundreder. Efter krigen blev der åbnet op, og der kom elektricitet, motorbåde, radio og butiksvarer i helt nyt omfang. ArKaluk Bianco blev født i 1921 og var butiksbestyrer og postmester. Han var videbegærlig og kastede sig gerne ud nye ting, bl.a. fotografering. Med et skarpt blik for sit eget samfund og den tid, han levede i, lykkedes det ham over en periode på ca. 15 år under de store forandringer at skabe en samling af fotografier, der i dag fremstår helt unik. Ikke bare fordi tiden og stedet ikke har været dokumenteret på denne måde før, men også fordi ArKaluk var en rigtig god fotograf, så billederne i sig selv er af høj kvalitet. Og så var han ikke mindst en af ”deres egne”. Ammassalik-området er beskrevet og afbilledet af mange fremmede, antropologer og opdagelsesrejsende, men aldrig før har vi set det historiske Tasiilaq og bygderne skildret gennem østgrønlandske øjne.
Arkitekten bag byggeriet A/B Halvtolv havde fra de første streger på papiret en grundlæggende tanke om at skabe et byggeri, der tænker fællesskab mellem beboerne ind fra starten.
Ny udgave af Joakim Jakobsens klassiker om verdens største cykelløb. Opdateret til og med Tour'en 2021, hvor danske Jonas Vingegaard blev en sensationel nummer to.Det er den ultimative fortælling om, hvordan verdens bedste cykelryttere gennem mere end 100 år har presset deres kroppe og hoveder gennem umenneskelige strabadser på de franske landeveje og bjergtoppe. Hårdheden, taktikken og enkeltmandspræstationerne har fascineret publikum, så løbet i dag er verdens største årlige begivenhed. En scene, hvor helte taber stort og frygteligt eller lider sig til sublime sejre. Og hvor heroisme, snyd og brændende rivalopgør hvert år skrives ind i historien.Joakim Jakobsen fortæller hele historien bag løbet og følger dets udvikling år for år fra 1903. Han går tæt på de afgørende etaper og tegner portrætter af store og små mestre fra den første vinder til den seneste hersker.Fås også i illustreret udgave i stort format, som indeholder til og med 2020-Tour'en.
FALDNE ENGLE OG KNOGLEMÆND er den ufortalte historie om de danske mænd, som frivilligt gik i tysk krigstjeneste under 2. Verdenskrig – og fortrød. Nogle havde held med faneflugten. Men mange mislykkedes, og de blev dømt ved tyske SS-krigsretter og havnede i straffelejre og straffeafdelinger ved fronten. Hvis de altså ikke betalte den ultimative pris og blev henrettet af SS. På baggrund af et unikt og ofte ukendt arkivmateriale fortæller museumsinspektør Dennis Larsen en række skæbnehistorier, som føjer et nyt kapitel til dansk besættelsestidshistorie.DENNIS LARSEN (f. 1966) er historiker og museumsinspektør hos Nationalmuseet. Forfatter til flere bøger og artikler om 2. Verdenskrig og de tyske kz-lejre. Har medvirket i flere tv-udsendelser og dokumentarer og været tilknyttet Simon Wiesenthal Center – Israel i forbindelse med eftersøgningen af krigsforbrydere med tilknytning til Waffen-SS i flere lande.
HISTORIEN OM C.E.F. WEYSE (1774-1842) er ofte blevet reduceret til en fortælling om en næsten stereotyp dansk guldalderkomponist. En repræsentant for en idylliseret og forældet æstetik i en tid, der ellers bar præg af politisk tumult, enevældens fald og nye frihedsidealer. Weyse var dog både meget mere og meget andet end det. Som et videbegærligt menneske med mange facetter og vidtfavnende interesser – der udover musikken talte medicin, mad, litografier, stjerner, ædelstene m.m. – kan han på mange måder betegnes som en ’moderne’ mand i det 19. århundredes forstand, ligesom hans notorisk fraværende udlængsel, afsky for tidens modetendenser og en god portion selvironi placerer ham langt fra den traditionelle arketype på en romantisk komponist. 2024 er 250-året for Weyses fødsel, og med denne første biografi i over hundrede år om en af Danmarks største guldalderkomponister ønsker musikhistoriker Jens Hesselager at nuancere billedet af den konservatisme, der kom til at præge dansk musikliv mange år efter Weyses død – og cementerede ham som en af dansk musikhistories helt centrale nøglefigurer.
KONGEMYSTERIET. JAHVE OG ZIONS DATTER I mange af oldtidens kongeriger blev der hvert år opført et dramatisk mysteriespil. Det handlede om gudens og kongens død og genkomst og om kongeslægtens og gudens ret til landet. Kongen var gudens søn på jorden, og landet og folket var på mystisk vis kongens og gudens hustru. Bibelens profeter så landet og folket Israel som Zions datter. Hvert år til pinse kom guden Jahve for at fejre et helligt bryllup med hende – næsten som det også sker i dag overalt i den kristne verden. For kristendommen er bygget over denne oldtidens største kult-myte. Evangelisternes fantastiske lignelser og fortællinger er døbersektens fortolkning af myten og af det årlige mysteriespil. Men de er også en genfortolkning af, at kongen og folket havde svigtet Jahve ved at overlade magten i landet til præsterne og farisæerne. Dramaet kan fortælle meget om den tidlige kristendom, og om den mystiske døbersekt, som fostrede den. Kongemysteriet. Jahve og Zions datter handler om denne mysterietradition og dens store men oversete betydning for kristendommen. Bibelen bliver her fortolket fra en helt ny vinkel.
Fra en tysk nonne-krone til en amerikansk Pussyhat, chokolade tilsat datidens vidundermiddel radium, et balkort og en skelsættende Singer-symaskine - Annabelle Hirsch fortæller medrivende og provokerende kvindernes oversete historie over flere århundreder. Ikke gennem storslåede monumenter, men gennem 100 simple dagligdagsobjekter, som bærer på hver deres unikke og overraskende fortælling. Med forord af Gry Jexen.Om forfatteren:Annabelle Hirsch, født i 1986, er forfatter og kulturjournalist med tyske og franske rødder. Hun har læst kunsthistorie, dramatik og filosofi i München og Paris. Hirsch arbejder som freelancer for Frankfurter Allgemeine Zeitung (FAZ) og for adskillige magasiner. Derudover skriver hun noveller og oversætter fransk litteratur. Hun bor mellem Rom og Berlin.
Når alderen rammer mænd Mænd bliver stille, når de bliver gamle. De mærker deres krop falme og føler sig ikke længere set. De skruer ned og indstiller sig på et mimoseliv indtil døden udfrier dem. De har ikke mere at begære. Ikke mere at drømme om. Sjælen vender sig indad. Som en snegl der trækker sig ind i sit hus. Samtidig vokser frygten for at miste kontrollen over sit liv. Historien Simon er en livsglad mand. Han tager alene på sommerferie og drømmer om sanselige glæder og mentalt velvære. I sin optimistiske søgen efter feriefornøjelser oplever han små benspænd, ubekvemme ærgrelser, pludselige øjeblikke af lede, autonome kropsdele og første tegn på apopleksi. Simon kæmper for at bevare sit gode humør, men må overgive sig til sin kropslige og mentale opløsning. Forfatteren Søren Marquardt Frederiksen er cand.mag. i litteraturvidenskab og forfatter til en række anmelderroste bøger om journalistik og retorik. Han har undervist på Københavns Universitet i 20 år og i en årrække arbejdet som kulturjournalist på bl.a. Kristeligt Dagblad, Ekstra Bladet og DR P1. Søren Marquardt Frederiksens debuterede som skønlitterær forfatter i 2016 med den historiske krimi Kongens By. Krimien blev rost for sin velresearchede og billedmættede skildring af hverdag og vold på Chr. IV’s tid. Manden der forsvandt er hans syvende roman.
The Good Life sparker for alvor dørene op for Kashmir, og albummet sender trioen ind i en ny liga på den danske rockscene. Det kræver hård selvdisciplin, kreative ofre og et stærkt personligt mod at komme frem til netop de ti numre for Kasper Eistrup, Mads Tunebjerg og Asger Techau. De mange måneders arbejde har dog ikke været forgæves for dem. Albummet bliver overdænget med anmelderroser og statuetter, og det vinder en fast plads i hjertet og på anlægget hos deres voksende fangruppe. Karina Edlund Jensen fortæller om Kashmirs kamp for at skabe et anderledes og følsomt sæt sange, der uden ironi beskriver, hvordan livet føles, når ens indre går itu for første gang.
Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster. I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie. Udgivelsen er en storskrift-udgave til svagsynede i serien MAGNUMBØGER Lindhardt og Ringhof.
En tur gennem HAMMER BAKKERS historie gennem hundrede år.Et herligt fund af en samling gamle fotos i Sundby Samlingernes gamle metalskab har givet os en unik mulighed for at skabe et visuelt kalejdoskop til at se ind i den skjulte og forsvundne verden af i går.Vi har ønsket at skabe en bog, der både er historisk interessant, som kan fortælle om en forsvunden tid, men også en bog, som er æstetisk tiltrækkende og som kan tages med ud i bakkerne for at gå på opdagelse i et gammelt kulturlandskab. Moderne software har muliggjort en helt ny kvalitet og skarphed af de gamle fotos, som primært var optaget på glasplader.Vi håber, at I vil få samme fornøjelse af billedhistorien om Hammer Bakker i det tidlige tyvende århundrede, som vi har fået.
En kunst- og kulturelite satte i midten af 1800-tallet gang i en dansk kulturkamp ved at proklamere, hvad de anså for den rette æstetik og dannelse, og dermed, hvad kvinder burde brodere. Underliggende var angsten for, at almuen på landet og i byen ville forandre samfundet, og for, at Danmark efter 1864 ikke ville kunne overleve som selvstændig nation.Kunsteliten fremhævede den stiliserede naturalisme og antikkens græske og romerske ornamentik – fra omkring 1900 også Art Nouveau eller det danske Skønvirke. Den nationalt forankrede kulturelite foretrak de gamle danske almuebroderier som udtryk for ‘ægte folkekunst og gode normer’. Over for disse grupperinger stod en ny industrielite, der henvendte sig til et voksende marked og udgav dame- og modeblade hver 14. dag med mønstre til allehånde motiver.Bladene blev hurtigt populære. Overalt i landet blev der broderet efter deres mønstre, som ofte bar præg af tysk indflydelse, noget der ikke huede hverken kunst- eller kultureliten. Men broderende kvinder, såvel anonyme som ivrigt debatterende, tog med støtte fra nogle fremsynede mænd del i en kamp for selverhvervende brodøsers indlejring i dansk erhvervs- og samfundsliv.I Kampen om broderierne i Danmark 1850-1950 stilles der skarpt på almuens broderende kvinder i by og på land og på den rolle, ‘det gode hjem’ spillede i den igangsatte kulturkamp, der med tiden også blev ideologisk. Succesrige erhvervskvinder kom til at spille markant med i den danske kvindebevægelses politiske kamp for ligeret mellem kønnene.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.