Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Parenti explores the big issues of our time -- fascism, capitalism, communism, revolution, democracy, and ecology.He shows how "rational fascism" renders service to capitalism, how corporate power undermines democracy, and how revolutions are a mass empowerment against the forces of exploitative privilege. He maps out the internal and external forces that destroyed communism, and the disastrous impact of the "free market" victory on Eastern Europe and the former Soviet Union. He affirms the relevance of taboo ideologies like Marxism, demonstrating the importance of class analysis in understanding political realities and the ongoing collision between ecology and global corporatism.A bold, entertaining, iconoclastic exploration of the epic struggles of yesterday and today.
Originally published: London: Elliot and Thompson Limited, 2015, with the subtitle Ten maps that tell you everything you need to know about global politics.
Arkitektur- og idehistorikeren Carsten Thau efterlod sig ved sin tidlige død i 2021 et work-in-progress-essay med titlen ”Om transparens”. Det udgives i denne bog sammen med et par håndfulde andre essays, der giver et stærkt billede af hvordan Thau krydser arkitektur med idehistorie, bysociologi med æstetik, personalia med kulturhistorie. En enestående og inspirerende indsats, der kaster lys i mange retninger. Carsten Thau (1947-2021). Studier i Aarhus, Frankfurt og Cambridge. Cand. phil. i idéhistorie 1973; lektor ved Arkitektskolen i Aarhus 1976-94; fra 1994 professor i arkitekturens teori og historie ved Kunstakademiets Arkitektskole i København; medlem af Akademirådet; tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.
Wilfred Petersen var fører for en revolutionær politisk sekt med få hundrede medlemmer - men alligevel fik han afgørende indflydelse på dansk nazismes historie. ”Følg Wilfred!” er fortællingen om Wilfred Petersen og hans folk fra mellemkrigstiden og ind i besættelsestiden. Det var et radikaliseret miljø, hvor gemen kriminalitet og fanatisme gik hånd i hånd med aktivisme. Wilfred Petersen var så uregerlig, at han ikke kunne sættes i bås. På den ene side var han en antitysk modstandsmand og på den anden side sendte han sine folk ud for at jage og afpresse jøder. Nu fortælles deres historie for første gang.
Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.
I de sidste uger af 2. Verdenskrig blev en ungarsk bataljon, der var tvangsudskrevet til tysk krigstjeneste, indkvarteret i det vestjyske sogn Lønborg-Vostrup.I de dramatiske uger, der fulgte, gik det op for lokalbefolkningen, at ungarerne ikke var de frygtede ”besættere”, men nødstedte, der søgte beskyttelse. Takket være et hemmeligt netværk og et dristigt spil bag tyskernes ryg opstod en usædvanlig alliance, der fortsatte, da ungarerne vendte hjem til et kommunistisk diktatur og til undertrykkelse.”Den skjulte alliance” er en dokumentarisk bog, der afdækker en upåagtet lokalhistorie. Den trækker tråde til danmarkshistorien og til den ungarske, da Europa efter 1945 blev delt af et jerntæppe. Den fortæller om mennesker, der på tragisk vis kom i klemme mellem nazismen og kommunismen.Søren Peder Sørensen (f. 1955) er journalist og forfatter, blandt andet til bogen ”De ungarske soldater – en glemt tragedie fra den tyske besættelse af Danmark under 2. Verdenskrig”.
Lars Henriksen og Chantal Al Arab fortæller fra BØSSERNES DANMARKSHISTORIE 1900-2020:Om pionerer, provokatører og politiefterforskning. Om karavaner, kærlighed og camp. Om ligestilling, lovgivning og loyalitet. Om fejring, frihed og fisseletter. Om danseforbud, drags og døden som dagligdag. Om hemmeligheder, håb og homofobi. Om sømænd, sex og sammenhold. Om ekstase, ensomhed og eksperimenter. Om før, nu og fremtiden.Lars Henriksen (f. 1970) forperson for Copenhagen Pride, lærer, operasanger og forhenværende landmand.Chantal Al Arab er hele Danmarks nyligt fraskilte 43-årige, der af og til optræder i skikkelse af historikeren Anders Larsen (f. 1984).
Danmark har en fremtrædende plads i historien som torturnation, og i Oplysningstiden var Danmark en af de allerflittigste nationer i Europa til fuldt lovligt at bruge tortur for at fremtvinge tilståelser. Men det er stort set forbigået i dansk historieskrivning. I 1500- og 1600-tallet blev hundredvis af dødsdømte hekse og tyve tortureret, og mellem 1686 og 1837 blev flere tusinde tyveritiltalte tortureret i den københavnske inkvisitionskommission. Brug af tortur i Danmark adskiller sig på flere punkter fra den generelle europæiske udvikling. Vi fik tidligt – allerede i 1547 – forbud mod at benytte tortur, undtagen når en forbryder allerede var dødsdømt. Men lige så bemærkelsesværdig er legaliseringen i Danmark af tortur i 1772 på et tidspunkt hvor Europas førende lande afskaffede tortur. Bogen kortlægger brugen af tortur og de politiske overvejelser om det. Desuden dykker den ned i de tortureredes verden gennem konkrete sager og en række tætte skildringer af kriminaliteten i København.
"Fordømte her på jorden" er Frantz Fanons enestående undersøgelse af racisme, kolonialisme, psykologisk trauma og revolutionær kamp. Bogen udkom første gang i 1961 under den algeriske revolution og blev betragtet som et farligt værk af kolonimagt-erne. Siden har "Fordømte her på jorden" inspireret til frihedskampe verden over.
Siden den første danske pølsevogn åbnede i 1921, har de små vogne stillet den lille sult hos danskere landet over. Selvom pølsevognen bogstavelig talt kan køres bort, er den stadig en fast del af bybilledet til glæde for de mange lokale og til stor morskab for flere turister, der trækker på smilebåndet over, at danskerne har bygget en vogn rundt om pølsemanden.Allan Mylius Thomsen fortæller i bogen her fra 1995 historien om pølsevognen og dens plads i danskernes hjerter. Bogen er spækket med anekdoter og beskrivelser af pølsevognens udvikling gennem det tyvende århundrede. Samtidig spørger forfatteren, om pølsevognen er under pres fra de nye udenlandske fastfoodrestauranter, og om den stadig vil være en del af gadebilledet i fremtiden.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.
DEN SORTE DØD - NEDSLAG I PESTENS HISTORIE er en række spændende fortællinger om pesten, der samtidig kan ses som et spejl på vores egen skrøbelighed over for nutidens livstruende pandemier. Den sorte død er et tilbagevendende mareridt, der bølger frem og tilbage gennem Europa i 400 år. Skrækslagne borgere beder for deres liv, mens præster og magtesløse læger flygter ud af byerne. Videnskaben er i syv sind: Er pesten Guds straf over de syndige mennesker eller er den udløst af planeternes uheldige stilling? Bogen fortæller om pestens vej til Danmark, sygdommens udvikling og lægernes afmagt. Tidsperioden spænder fra midten af 1300-tallet til 1711, hvor pesten lagde gaderne i Helsingør og København øde, inden den forsvandt fra Danmark og Europa.Jette Varmer fortæller om pesten, som hun forestiller sig, at den jævne befolkning oplevede den; som en skånselsløs dræber, men også som en ny virkelighed, der baner vejen for, at de overlevende kan gå nye veje.
I en kort tekst skildrer Oscar Coop-Phane processen mod en gris ligesom dem, der blev ført mod dyr helt frem tilslutningen af 1700-tallet.En praksis, der er lige så mærkværdig, som den i dag er ukendt. En fortælling i fire akter.Vi følger Forbrydelsen, herefter Processen, der er skrevet som et retssagsdrama, hvor man møder de to parters advokater, offerets familie, vidnerne og eksperterne, publikum og nævningene samt grisen, der, som læseren vil se, gebærder sig på bedste beskub, og endelig retsformanden, der til sidst fælder sin dom: død ved hængning.Herefter følger Ventetiden, hvor alle hver især forbereder sig på svinets død: bødlen Jean, fader Paul, som skal skriftedyret, den grådkvalte familie og grisen, som Pinslen snart vil frigive.Coop-Phane kulegraver menneskets følelser, frygten, vrede, grusomheden og hævntørsten, men også medfølelsen eller sorgen. Det er en allegorisk tekst, hvor vi alle i dyret vil kunne genkende vores eget svin.
DANMARKSHISTORIEN SOM DU ALDRIG HAR LÆST DEN FØR14 sande skæbnefortællinger om de mennesker, der daglig holder vores verdensarv i live. 14 dramatiserede danmarksfortællinger om de mennesker, der har været en del af Kronborg Slots historie i de seneste 600 år. I alt 28 fortællinger fra det slot, som Shakespeare forevigede i Hamlet - og som UNESCO sidenhen satte på listen over de mest bevaringsværdige steder i verden. Der kan bestilles plakater, postkort, bogmærker osv. der matcher bogen her: www.getajourforlag.dk
Byer skal være for mennesker. Forestil dig en by, hvor du kan sove for åbne vinduer, og hvor det gangvenlige miljø starter lige uden for din fordør. Den bløde by handler om tilgængelighed, bekvemmelighed og enkelhed. En by, der tilpasser sig vores foranderlige behov og nærer vores relationer, og hvor befolkningstæthed har et menneskeligt ansigt.Vi lever i en virkelighed, der dræner vores ressourcer, fællesskabsfølelse og miljø, mener David Sim. Han viser os, hvordan det er muligt at forene befolkningstæthed med fællesskab og menneskelighed. Hvordan vi kan organisere os og leve tæt sammen i byrum, der forbinder os, selvom vores komplekse verden vokser og forandrer sig – og hvordan et tæt, mangfoldigt samfund kan øge vores livskvalitet.Bogen kommer med idéer, vejledning og inspiration til alle, der interesserer sig for byplanlægning. David Sim lærer os, hvordan vi gør vores byer mere effektive, bæredygtige, trygge og levende.
Den midaldrende advokat Calvin Dexter har mistet sin datter, men mod alle odds lykkes det ham at få hævn over den skruppelløse kriminelle bande, der tvang hende ud i prostitution og senere slog hende ihjel. Det viser sig, at Calvin har et usædvanligt talent for at opspore kriminelle i udlandet og få dem udleveret til retsforfølgelse i USA. Da han bliver opsøgt af en rigmand, der ønsker hævn over den lejemorder, der stod bag mordet på mandens eneste barnebarn, tager Calvin til Bosnien. Et land, der stadig slikker sårene efter den blodige borgerkrig. CIA har imidlertid fået nys om Calvins evner, og de mener, at de har en langt vigtigere opgave til ham.Frederick Forsyth (f. 1938) er en engelsk forfatter, der har skabt sig en forrygende karriere inden for thrillergenren. Frederick Forsyth henter inspiration til sine bøger fra sin tid som pilot i Royal Air Force samt sine erfaringer fra arbejdet som udenrigskorrespondent, journalist og spion.
Fås også på engelsk. Isbn: 9788772170480Frederik 6. regerede som konge fra 1808-1839. Før da regerede han som kronprins på vegne af Christian 7. efter at have tiltvunget sig magten ved et statskup i 1784. Det lange regentskab indledtes med de store landboreformer og andre fremsynede tiltag i samarbejde med kompetente rådgivere. Frederik 6. kom dog mindre heldigt igennem Napoleonskrigene, som for Danmarks vedkommende indebar Slaget på Reden i 1801, Københavns bombardement i 1807 og afståelsen af Norge i 1814. Frederik 6. brød sig ikke om revolutioner, men han regerede i en tid, hvor den enevældige styreform kom under pres, og måtte som konge dæmme op for tidens reformiver.Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.
Fås også på engelsk. Isbn: 9788772170442Christian 7. var konge af Danmark-Norge fra 1766-1808. Det skulle han i hvert fald forestille at være, men på grund af sin psykiske uligevægt var han ude af stand til at regere. Efter kongens tronbestigelse som knap 16-årig forløb der et par år med voldsomme skandaler og dramaer ved hoffet. Dernæst lykkedes det lægen J.F. Struensee at opnå fuld kontrol med Christian 7., idet han samtidig indledte en affære med dronning Caroline Mathilde. Struensee blev henrettet i 1772, og kongen blev herefter underlagt sine familiemedlemmers kontrol – først enkedronning Juliane Marie og arveprins Frederik, dernæst kongens egen søn kronprins Frederik.Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling.
"Vi kender dem ikke. Under Besættelsen udgjorde de et hemmeligt broderskab. Bortset fra ganske få, som på den ene eller den anden måde har stukket hovederne frem, er de lige så anonyme som dengang anonymiteten var dødsens nødvendig. Naboen, vennen, arbejdskammeraten, kollegaen, nevøen, niecen, ja måske selv kone og børn vidste ikke, hvem de var. Og ved det ikke den dag i dag. Inden i sig smækkede de en skuffe i. Fem år af deres liv. For de allerfleste den mest afgørende epoke i deres tilværelse. De unge år, hvor indtryk er førstegangs og stærke, hvor idealer endnu er i behold, hvor verden fremstår sort/hvidt: sorte tysker, hvide allierede."I 1980’erne udtalte elleve modstandsmænd sig eksklusivt til Ninka om de mest definerende år af deres liv i forbindelse med tv-serien "Modstand 1940-45" på TV2. Disse interviews er samlet i "Om lidt er de borte" – og borte er de virkelig, men det arbejde, de udførte under krigen, vil aldrig blive glemt takket være denne bog.Anne Wolden-Ræthinge, også kendt som Ninka (1929-2016) var en dansk journalist og forfatter, der blandt andet udmærkede sig ved sine dybdegående portrætter og interviews af alt fra revykonger til royale, skuespillere til erhvervsfolk. I 1974 vandt Ninka den hæderkronede Cavlingpris for sine mange interviews.
I ”Arbejderkvinder og kvindearbejde i København” stiller Birgitte Possing skarpt på en overset befolkningsgruppe, som trods sine hårde vilkår og lave status har spillet en central rolle i danmarkshistorien. I slutningen af 1800-tallet måtte mange kvinder ud på arbejdsmarkedet for at tjene til familien. Possing undersøger kvindernes rettigheder og levevilkår, og gør op med mange myter og fordomme - blandt andet hvordan den socialdemokratiske arbejderbevægelse, var indrettet efter de mandlige arbejderes liv og behov."Arbejderkvinder og kvindearbejde i København ca. 1870-1906" udkom første gang i 1980.Birgitte Possing (f. 1952) er professor og dr. phil. i komparative kulturstudier og har i mange år arbejdet med kvindehistorie og –teori ved Historisk Institut i Århus.
"Uden kamp ingen sejr" er beretningen om tiden og mentaliteten under den tyske besættelse af Danmark i årene 1940-45 fortalt af en de af mest kendte danske modstandsfolk, Jens Toldstrup. I bogen fortæller han om de mange aktioner, som modstandsfolkene gennemførte, blandt andet de mange nedkastninger, sabotager og den illegale sejlads til Sverige. Men Toldstrup fortæller også om de danske unge modstandsfolks mentalitet og sindstilstand under besættelsen.idden /title /head body center h1 403 Forbidden /h1 /center /body /htmlJens Toldstrup (1915-1991) var en dansk forfatter og modstandsmand. Han var reserveofficer og fik derfor hurtigt efter besættelsen i 1940 kontakt til modstandsbevægelsen, hvor han spillede en stor rolle. I 1944-45 blev han leder af modstandsbevægelsen i Nordjylland, Region 1. Han skrev efterfølgende bogen "Kamp og sejr" (1976), der er en beretning fra Danmarks besættelse 1940-45.
"Gestapomanden pressede utålmodigt pistolen mellem mine ribben, og vi begyndte at gå over Jernbanegade. Da vi var nået ud midt i sporvognsskinnerne, råbte jeg pludseligt: Pas på bilen! Uvilkårligt drejede manden hovedet, og i næste nu havde jeg hånden i inderlommen og skød skråt bagud gennem frakken... "SABOTAGE er en samling af beretninger om typiske sabotageaktioner, fortalt af en række af modstandsbevægelsens mest aktive sabotører. Teglers skildrer et utal af spændende og dramatiske episoder, der på fornem vis indkapsler modstandsbevægelsens bitre kamp mod den tyske besættelsesmagt i 1940-45.Sorg, skam og bitterhed over nazismens voldsherredomme var de vigtigste drivkræfter bag modstandsfolkenes oprør. Hans Edvard Teglers gør rede for modstandskampens mål og metoder og fortæller om skæbner i den livsfarlige gerning. Det er spændende og tankevækkende læsning om et enestående kapitel i dansk historie.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlHans Edvard Teglers (1925-1988) var forfatter, debattør og tidligere modstandsmand. Han har både skrevet samfundskritiske romaner og debatbøger, men han er bedst kendt for sine kritiske analyser af magtspillet og de forskellige institutioner i Danmark.
I 1906 revnede jorden under San Francisco, seks år senere sank Titanic, og i 2005 blev New Orleans forandret for evigt af orkanen Katrina. Historiker Rasmus Dahlberg går tæt på de mange katastrofer, der gennem tiden har brændt sig ind i menneskenes bevidsthed. Både naturkatastrofer og ulykker forårsaget af menneskelige fejl bliver sat under lup, når Rasmus Dahlberg dykker ned i de katastrofer, verden aldrig glemmer.Gateway /title /head body center h1 502 Bad Gateway /h1 /center /body /htmlRasmus Dahlberg (f. 1977) er cand.mag. i historie fra Syddansk Universitet og forfatter, historiker og adm. Direktør i Det Historiske Hus. Rasmus Dahlberg er særligt interesseret i historieteori og teknologi- og videnskabshistorie og har skrevet flere bøger om historie.Rasmus Kjærbye Petersen er cand.mag. i historie, oldgræsk og klassiske studier fra Syddansk Universitet.
Hvad betød det for dig at have din søster med i Auschwitz? Var I sultne hele tiden? Hvornår forstod du, at det var et folkemord, der var i gang? Kan det ske igen? Psykologen og holocaustoverleveren Hedi Fried har gennem hele sit voksenliv holdt oplæg for skoleelever om Holocaust. Bogen indeholder nogle af de mange spørgsmål, hun har fået, og de svar, hun har givet. Spørgsmålene afspejler en naturlig nysgerrighed på både de praktiske forhold og de menneskelige konsekvenser, og svarene gør i al deres enkelhed og gru det ubegribelige begribeligt. Bogen kan læses af alle med interesse for emnet, men bogens enkle, knivskarpe form gør den særdeles velegnet til unge, der på egen hånd eller i uddannelsessammenhæng vil vide mere om Holocaust.
Fås også på engelsk. Isbn: 9788793229716Christian 5. regerede fra 1670 til 1699. Han var den første, der besteg tronen som arvekonge, efter at arvemonarkiet og enevælden var blevet indført under Frederik 3.I Christian 5.s tid blev statsmagten centraliseret og enevælden konsolideret, og han gjorde et kvalificeret, men forgæves forsøg på at generobre Skåne, Halland og Blekinge, som var gået tabt i hans fars tid. Christian 5. er nok ikke kendt af mange danskere, men hans rytterstatue står midt på Kongens Nytorv, som kongen fik anlagt.Bogen indgår i Kroneserien, en serie af mindre bøger om det danske kongehus og relaterede emner udgivet i samarbejde med Kongernes Samling. Bogen er skrevet af Jens Gunni Busck.
Når vi i dag gør os forestillinger om fortidens herregårdsliv, falder tankerne ofte først på de overdådige selskabers festklædte forsamling i herskabelige rammer. Diamanter på damerne og sølv på bordene i krystallysekronens skær. Livlig diskussion om udfaldet af dagens store jagt blandt herrerne rundt om billardbordet. Disse forestillinger har rod i den bemærkelsesværdige tid for de danske herregårde, der udfoldede sig i perioden fra ca. 1850 til ca. 1920. Det var en tid, hvor mange af herregårdenes herskabsfamilier oplevede en opblomstring i form af en forbedret økonomi, pragtbyggerier og et rigt selskabsliv. Det var også en tid, hvor den samfundsorden, hvori herregårdene spillede en magtfuld rolle og havde høj status, var under forhandling og forandring. Og storhedstiden endte brat.Hvem var de, disse familier, der levede herregårdslivet i denne sidste storhedstid? Og hvordan medvirkede de selv til at sætte deres liv og herregårde så dygtigt i scene, at forestillingen om glansen lever endnu? Signe Boeskov beskriver herregårdskultur og herregårdsfamiliernes liv i denne særlige epoke gennem et indblik i to meget forskellige herregårdsmiljøer. Det ene er det aristokratiske miljø på den store fynske herregård Hvedholm, daværende hovedsæde i grevskabet Brahesminde og hjem for familien Bille-Brahe-Selby, der var rundet af gamle, adelige slægter. Det andet herregårdsmiljø, der åbnes for læseren, er vestjyske Nørre Vosborg; mindre og langt mindre velhavende end Hvedholm og med den borgerlige familie Tang som 1800-tallets ejere, Nørre Vosborgs betydning for egnen var dog stor, og familiens bestræbelser på at værne om herregårdens omdømme var mange.Gennem et rigt kildemateriale og bogens mange illustrationer bringes læseren ind i herregårdenes stuer og sale, til sommersoiré i herregårdshaven, på storslåede kongebesøg og ind bag dagbøgernes, erindringernes og brevenes fremstillinger.Udgivet i samarbejde med Dansk Center for Herregårdsforskning. Signe Boeskov, ph.d., er centerleder ved Dansk Center for Herregårdsforskning på Gammel Estrup - Herregårdsmuseet.
25 fjernsynsforeninger, 11 dødsfald (4 i kajak), 23 katekismer og to alen blåt klæde. Meget er målt, talt og vejet i Grønland siden den norske præst Hans Egede i 1721 ankom med kongelig kaldelse og to skibe. For det varede ikke længe, før kolonisatorerne indførte en omfattende administration og registrerede og dokumenterede alt i tal, vægt og mål. Med tiden skabte både mission, handel og senere myndigheder og organisationer et usædvanligt omfangsrigt kvantitativt kildemateriale, som belyser Grønlands demografiske, økonomiske, kulturelle og sociale historie fra kolonitiden og frem til i dag. Materialet - hvis detaljeringsgrad er noget nær enestående i international sammenhæng - giver historikeren en indgang til at studere samfundets store strukturelle ændringer og zoome ned på mikroniveau og den enkelte grønlænders liv og levned.I Grønland i tal giver 12 forfattere sig i kast med dette voluminøse arkivmateriale og præsenterer og analyserer udvalgte kilder om alt fra sygdom og sundhed, ægteskab og uddannelse til kommunikation og medier, handel og erhverv. Grønland i tal er et oplagt sted at begynde for den, der forsker i Grønlands historie.
Fortællende viser med rødder i middelalderen har siden midten af 1800-tallet været emnet for adskillige banebrydende tekststudier. Men hvordan kommer det fortællende aspekt af disse ballader til udtryk i selve sangen, og hvordan kan vi forstå den mundtlige sangtraditions syngemåde og de personlige sangudtryk? For første gang i dansk viseforskning søges disse spørgsmål systematisk besvaret. Med fem sangere som hovedpersoner, enestående lydoptagelser og et omfattende skriftligt kildemateriale som baggrund introducerer Lene Halskov Hansen begrebet "det fortællende sangudtryk", ligesom begreberne visualisering, overlevering og tilegnelse og betydningen af viserne nuanceres. Ballader knyttes ofte til kædedans når talen falder på middelalderen, men manglen på direkte kilder i denne periode fastholder os i sikker uvished. Hvad ved vi faktisk om kædedans i Danmark? Lene Halskov Hansen giver en fornyende kildekritisk gennemgang af både velkendte og hidtil uudnyttede kilder - såvel kilder der direkte omhandler kædedans, og kilder der lader tolkningen om kædedans stå åben. Resultatet er et nyttigt overblik over kædedansens position i Danmark og ikke mindst et indblik i et rigt folkeliv i og omkring (kæde)dans til sang eller musik i forskellige perioder. Der findes 19 lydoptagelser på den tilhørende cd. Lene Halskov Hansen, mag.art. i Folkloristik fra Københavns Universitet. Siden 2007 tilknyttet Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek, som arkivar og med forskningsprojekter om sang, kædedans og humor.
Da Beatles kom til Danmark. Dansk pigtråd og beat: Fra The Cliffters til Peter Belli. Folkemusik: Dylan baner vej for Cæsar og Dissing. Det store musikalske flip: Fra Steppeulvene til Savage Rose. De tre prinsesser bliver forlovet, gift og får børn. Langt hår, lårkort og anti-mode. Fra Weekend til Balladen om Carl Henning. Pessar-debat, p-pille-revolution og porno-bølge. Fra grineflip til nedtur. Provoer, hippier og kollektiver. Skoleelever, lærlinge og studenter gør oprør. Fra atommarcher til Vietnam-demonstrationer. Ungdomsoprøret.»De unge gik på mælkepop, og rock´n´roll blev afløst af Beatles, Stones osv., og inden årtiet var slut, kørte ungdomsoprøret for fuld udblæsning med langt hår, hippier, hash og gruppesex. Nielsen har fundet mange fine billeder frem til dokumentation af de glade dage.«- Jannik Lunn, Bogmarkedet.»Jens-Emil Nielsen har et bredt og flot overblik over perioden, og hans indledende konstatering af, at de de fleste unge i det meste af årtiet var nydelige (faktisk lidt bøvede) unge mennesker, er sand og væsentlig for forståelsen af hvor radikal udviklingen var ... Sammenlignet med den anden generelle ""årti-serie"", Portræt af et årti, er Jens-Emil Nielsens mere personlig. Den er bedre skrevet, den tager udgangspunkt i danske forhold, og derfor læner den sig mere mod de krøniker Hammerich, Heltberg o.a. har skrevet om livet i Danmark i den seneste historiske periode. Bogen er oplagt til alle de opgaveskrivere, der skal skrive om årtiet, men den vil også blive slugt af alle os, der var unge dengang.«- Jørgen Bartholdy, lektørudtalelse, Dansk Biblioteks Center.»Journalisten, forfatteren og forlæggeren Jens-Emil Nielsen udgav i fjor ""UNG I 50´ERNE"" og spurter videre med et signalement af det følgende årti, de udskældte og nostalgiske 60´ere... Vi får i bogen en appetitvækkende repetition af 60´erne ved hjælp af en farverig tekst og sort-hvide fotos, der gør sig i præsentationen.«- Lars Ole Knippel, Jyllands-Posten
Det store kup udspiller sig i tiden omkring det statskup, kong Frederik III foranstaltede i 1660, hvor Danmark lå i økonomiske ruiner efter svenskekrigene. En ny kongelov blev skrevet under. Den indebærer, at kongen får den absolutte magt, samt at kongens førstefødte drengebarn bliver tronarving. Enevælden er indført.Vi følger Valdemar Danes personlige løbebane. han er adelsmand på godset Daneborg på Fyn og blandet kongens nærmeste rådgivere og meget konge- og autoritetstro. Livet er dog ikke uden konflikter, og hos hans datter og to sønner lurer et faderopgør. Ditlev, som den ældste, og Birger, som den yngste, placerer han i skriverstillinger, henholdsvis i København og i Odense. Ditlev bliver assistent for rigskansleren Griffenfeld, og Birger stikker senere til søs mod De vestindiske Øer. Uenigheder mellem Ditlev og Valdemar om Griffenfelds metoder udvikler sig til et årelangt fjendskab mellem far og søn, men da Griffenfeld afsløres og dødsdømmes, går Ditlev i forbøn hos ham hos kongen. Valdemar indser da, at Ditlev har handlet heltemodigt og overdrager ham Daneborgs sværd.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.