Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Nøgle til personlig frigørelse
    af Eckhart Tolle
    72,95 - 247,95 kr.

    Uden omsvøb eller metafysiske fantasterier præsenterer Eckhart Tolle kernen i det ægte spirituelle budskab: væren i Nuet. Der er en sjælden kraft i hans ord, som giver os glimt af en større virkelighed. En virkelighed vi tager del i, når vi er fuldkomne nærværende og slipper vores stadige grublen over fortiden og bekymring for fremtiden. Eckhart Tolle introducerer begrebet ´smertekroppen´ som betegnelse for summen af de negative følelser som den enkelte har ´sparet sammen´ gennem livet og bærer på. Smertekroppen er sammen med vores identifikation med sindet og tankerne de to største forhindringer for at opnå spirituel frigørelse. Der er en guldgrube af indsigter i Nuets kraft: - Vi er ikke vores sind og tanker - Vi kan finde vej ud af psykologisk smerte - Der er autentisk styrke i at overgive sig - Kroppen er en indgang til totalt nærvær - Stilheden og rummet, der omgiver os, er veje til Nuets kraft - Også parforhold kan fungere som en nøgle, når de bruges til at blive mere bevidste og dermed mere kærlige. Tolle springer alle meditative og terapeutiske ´mellemled´ over og arbejder i stedet med direkte væren i nuet - identifikation med den iagttagende bevidsthed, der er vidne til sind, krop og følelser.

  • - Alt, du skal vide om hverdagsøkonomi
    af Pernille Oldgaard
    157,95 - 237,95 kr.

    Alle kan lære at få styr på økonomien – og det er ikke svært. I denne guide til hverdagsøkonomi giver Pernille Oldgaard aka Moneymum en hjælpende hånd til dem, der synes, det er uoverskueligt at lægge et budget, gerne vil optimere deres økonomi eller bare få råd til mere.Med denne bog får du alt, hvad du har brug for at vide om planlægning af den daglige økonomi, skat, bolig- og bilkøb, forsikringer, pension og hverdagsjura. Med andre ord al den viden, der er nødvendig, når man skal træffe de store og afgørende valg i livet. Nu kan du gøre det med ro i maven og en solid økonomi som resultat.Pernille Oldgaard er finansiel influencer og økonomisk mentor under navnet moneymum.dk. Hun er født og opvokset i Fredericia, og selvom hun dumpede matematik på handelsskolen, uddannede hun sig alligevel til finansøkonom, fik arbejde som bankrådgiver og blev allerede som 26-årig filialdirektør i Nordea. Hun startede Moneymum i 2020 og har siden 2022 levet udelukkende af at rådgive privatpersoner om deres økonomi. Hun rådgiver også via Instagramprofilen @moneymum.dk.

  • - Et endeligt opgør med unødvendig stress, brok og alt det, der dræner vores energi i hverdagen
    af Rikke Østergaard
    180,95 - 231,95 kr.

    Af bestsellerforfatteren til Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben.Hverdagen på jobbet kan være fyldt med unødvendig brok og konflikter, som dræner os. Selv om vi alle har brug for et godt arbejdsmiljø, smitter vi let hinanden med negative følelser og stress. Men der er hjælp at hente.Den anerkendte erhvervssociolog Rikke Østergaards bestseller Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben handlede om, hvordan og hvorfor negative følelser kan smitte i flere led. I denne bog går hun et spadestik dybere og viser, hvordan vi kan minimere følelsesforurening, opleve mere motivation og glæde på arbejdspladsen og få større overskud.I bogen får du redskaber til:At befri dig selv for konflikter, brok og andet, der dræner energien.At tage din følelsesøkonomi lige så alvorligt som din bankkonto.At blive god til at forventningsafstemme med både dig selv og andre.At forstå de fire klassiske persontyper (Preben-typer), og hvordan vi alle kan arbejde bedre sammen på trods af forskelligheder.Befri Preben … og få en fest på arbejdet stiller skarpt på højforventningssamfundets udfordringer og både den personlige og den kollektive trivsel på arbejdspladsen. Men ikke mindst er det en bog om, hvordan vi med enkle greb kan få det bedre med os selv og andre på jobbet. Den er uundværlig for alle ledere og medarbejdere, der søger at navigere i det moderne arbejdsliv med større indsigt og effektivitet. Og et must have og supplement til alle, der har læst den første bog om Preben. Den kan dog sagtens også sagtens læses selvstændigt.

  • af Rick Rubin
    147,95 - 236,95 kr.

    En smuk bog om at finde sin kreative kerne, skrevet af den legendariske musikproducer Rick Rubin. Hvor mange berømte producere er kendte for en særlig lyd, er Rubin kendt for at skabe et rum, hvor kunstnere fra alle genrer og traditioner kan finde ind til, hvem de egentlig er, og hvad de kan berige verden med. Derfor har han kunnet arbejde med så forskellige musikere som Red Hot Chili Peppers, Beastie Boys og Adele. Rubin har gennem sine mange år i musikbranchen tænkt dybt over, hvor kreativitet kommer fra. Og han har erfaret, at det at være kunstner ikke handler om, hvad du skaber, men hvordan dit forhold til verden er. Kunsten at leve kreativt er Rubins gavmilde studie af kunstnerens vej – en vej, vi alle kan følge, uanset hvad vi beskæftiger os med.

  • - Sådan bruger du din hjerne og dine følelser til at blive aktiemillionær
    af Lene Nording-Grooss & Jon Sigurd Wegener
    122,95 - 197,95 kr.

    Investering er blevet en beskæftigelse for almindelige mennesker. 1000 kr. i banken eller i madrassen mister lynhurtigt sin værdi. Men 1000 kr. fordelt på et par investeringer kan næsten ikke undgå at vokse. Springer man fx halvdelen af sine caffe latter over, har man allerede en god portion penge til at investere.Denne bog fortæller – med en stærk baggrund i både økonomi og hjerneforskning – hvordan man kommer i gang med at investere, og hvordan man bliver bedre.Mange bøger om investering anbefaler, at man parkerer sine følelser på sidelinjen og træffer beslutninger med et køligt overblik. Problemet med den tilgang er, at den strider mod, hvordan vi mennesker er indrettet. Vores følelser er nemlig aldrig parkeret. Vi er 100% styret af vores følelser. Derfor skal du vide, hvornår dine følelser stikker af i den ene eller anden retning – og blive dygtig til at lytte til dem, når du investerer.Investering er godt for den enkelte, for virksomhederne og for det omkringliggende samfund. Bogens mål er at gøre det let og overskueligt at investere med udgangspunkt i ens følelser. Når man ved, at det er følelserne, der afgør alle ens beslutninger, bliver man bedre til at optimere sin økonomi.

  • - Genvind styrke, kreativitet, åndfuldhed og drømme
    af Debbie Ford
    127,95 kr.

    Hvad er det, der gør, at vi indimellem reagerer uforholdsmæssigt voldsomt på andre menneskers fejl, mangler eller dårlige opførsel?Debbie Ford kaster lys over de aspekter af os selv, som vi ubevidst (eller bevidst) skjuler eller benægter - de mørke sider, som vi har begravet i vores bestræbelser på at være gode eller perfekte. Når vi møder disse sider hos andre - det være sig arrogance, egoisme, dovenskab, grådighed mv. - trigger de noget i os. Vi bliver fordømmende og vrede, tager afstand fra dem og pudser glorien.Debbie Fords budskab er, at vi ved at se nærmere på vores fordomme kan komme i kontakt med de sider af os selv, vi fornægter og ikke accepterer. Bogen er en ualmindelig velegnet manual til at gennemskue sig selv. Den indeholder en række enkle og tilgængelige øvelser, som gør det muligt at følge intention og indsigt op med plan og handling.Debbie Ford har en universitetsuddannelse i psykologi og har sit eget institut for integrativ coaching. Desuden holder hun workshops.

  • - Personlig og professionel effektivitet
    af Stephen R. Covey
    127,95 kr.

    Hvordan bliver man et mere effektivt menneske? At være et ansvarligt menneske med stor livskraft kræver, at man tager ansvar for sig selv. En bog om de 7 gode vaner, der giver dig personligt lederskab. Stephen R. Coveys klassiker, 7 gode vaner, udkommer nu i en ny og revideret udgave, hvor alle væsentlige begreber er blevet nyoversat, så de fremstår korrekte i forhold til den måde, de bruges på i dag. Nu også med en arbejdsbog, der indeholder øvelser i at bruge vanerne og mulighed for at skrive notater, fastholde tanker og skrive løbende selvvurderinger. Den reviderede udgave og arbejdsbogen passer naturligvis sammen. Vane 1: Vær proaktivVane 2: Begynd med slutningenVane 3: Gør det første førstVane 4: Tænk vind/vindVane 5: Søg først at forstå …derefter at blive forståetVane 6: Skab synergiVane 7: Slib saven  7 gode vaner findes i en hæftet udgave og som paperback, som indbunden gavebog eller i en særlig miniudgave der er hurtig og letfordøjelig. Derudover findes den som lydbog.Oversætter: Annette Rosenberg

  • - Hemmeligheden
    af Rhonda Byrne
    297,95 kr.

    Bogen 'The Secret - Hemmeligheden' er en fascinerende læseoplevelse skrevet af den talentfulde forfatter Rhonda Byrne. Udgivet i 2007, tager bogen læseren med på en opdagelsesrejse ind i genren for selvudvikling. Den dykker dybt ned i, hvordan tankekraft kan bruges til at manifestere drømme og ønsker. Gennem hele bogen formår Byrne at holde læseren engageret med sin inspirerende fortælling og dygtige skrivestil. Udgivet af Borgen, er 'The Secret - Hemmeligheden' en bog, der fortjener en plads på enhver bogelskers hylde.

  • - Selvbehandling af smerter
    af Clair Davies & Amber Davies
    72,95 - 269,95 kr.

    En trin for trin-guide mod smerter overalt i kroppenEt triggerpunkt er som en lille knude i muskelvævet. Det opstår i forbindelse med særlige belastninger eller ulykkestilfælde og skaber en permanent spændings­tilstand i m

  • - en praktisk vejledning til indfrielse af dine drømme
    af Deepak Chopra
    43,94 - 167,95 kr.

    Kilden til al skabelse er ren bevidsthed ... ubegrænsede muligheder, som søger at udtrykke sig det umanifesterede til det manifesterede. Og når vi erkender, at vores sande Selv er ubegrænsede muligheder, bringer vi os i overensstemmelse med den kraft, som manifesterer alt i universet.DE SYV SPIRITUELLE LOVE FOR SUCCES er baseret på de naturlige love, som styrer al kreativitet og gør op med myten om, at succes udelukkende er resultatet af hårdt arbejde, planlægning og ambitioner. Chopra giver det at opnå succes et helt nyt perspektiv. Når vi først forstår vores sande natur og lærer at leve i harmoni med de naturlige love – med tilfredshed, sundhed, tilfredsstillende forhold til vores medmennesker, energi og entusiasme – vil materiel velstand komme helt af sig selv uden anstrengelse. Bogen har en trin-for-trin vejledning og er desuden en videreudvikling af hans tidligere bog RIGDOM På ALLE PLANER. Den indiske læage Deepak Chopra er en af de mest betydningsfulde pionerer inden for området sind-krop og menneskets potentiale. Hans banebrydende arbejde baserer sig på lægevidenskaben, filosofien, østens praktiske og spirituelle visdom samt den vestlige videnskabs resultater

  • - Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore og Fonagy
    af Rikke Schwartz & Susan Hart
    338,95 kr.

    I Fra interaktion til relation præsenterer Susan Hart og Rikke Schwartz fem tænkere, som på hver deres måde har bidraget til at udvikle tilknytningsteorien: Donald W. Winnicott, som foregreb væsentlige dele af tilknytningsteorien, idet han undersøgte, hvordan forældrenes omsorg bidrager til at skabe et rum, hvor barnet kan realisere sit potentiale og udvikle sig; John Bowlby, tilknytningsteoriens egentlige grundlægger, som viste, hvordan tilknytningsrelationer mellem børn og omsorgspersoner er af afgørende betydning for udviklingen af barnets personlighed; Daniel N. Stern, som har videreudviklet tilknytningsteorien, især gennem studier af den tidlige interaktion mellem spædbørn og mødre; Allan N. Schore, som har bygget bro mellem tilknytningsteori og neurovidenskab og vist, hvordan udviklingen af barnets hjernestrukturer afhænger af dets erfaringer med tilknytning; Peter Fonagy, som har forenet psykoanalyse, tilknytningsteori og neurobiologi i en teori om mentalisering – evnen til at forstå sammenhængen mellem adfærd og mentale tilstande, både hos en selv og andre. Bogen er en præsentation af fem teoribygninger, men samtidig en mere generel introduktion til tilknytningsteorien, som i dag spiller en afgørende rolle for forståelsen af børns udvikling og især betydningen af tidlige omsorgsrelationer. SUSAN HART er cand.psych. og har arbejdet som behandler, underviser og supervisor i en række sammenhænge. Hun har været en af de første i Danmark til at beskæftige sig med neuroaffektiv udviklingspsykologi. Tidligere har hun udgivet bøgerne Hjerne, samhørighed, personlighed og Betydningen af samhørighed på Hans Reitzels Forlag. RIKKE SCHWARTZ er cand.psych., supervisor og specialist i børnepsykologi. Hun har i en længere årrække arbejdet i psykiatrien og desuden fungeret som faglig konsulent i forbindelse med børnefjernelsessager. De seneste år har hun været privatpraktiserende psykolog.

  • - Min rejse fra kræft gennem nærdødsoplevelse til sand healing
    af Anita Moorjani
    43,94 - 247,95 kr.

  • - Din håndbog til healing og sundhed
    af Inna Segal
    247,95 kr.

  • - Ledelse med Competing Values Framework
    af Kim S. Cameron, Robert E. Quinn, Jeff DeGraff & mfl.
    253,94 - 303,95 kr.

    Værdiskabelsens paradokser præsenterer en teoretisk ramme, der kan hjælpe ledere til en dybere og mere nuanceret forståelse af værdiskabelse og en mere effektiv værdiskabelse i praksis. Denne ramme – teorien om konkurrerende værdier (The Competing Values Framework eller CVL), som er blevet udpeget som en af de 40 vigtigste erhvervsteorier i historien – hjælper ledere til at få øje på nyt potentiale i organisationslivets spændinger. Teorien om konkurrerende værdier handler om, at værdi skabes, når en organisation udvikler kompetencer inden for fire konkurrerende antagelser: Kontrol, Konkurrence, Skabelse og Samarbejde. Den grundlæggende tanke er, at teorien kan hjælpe ledere frem til en både-og-tænkning ved at fokusere på integration af konkurrerende værdier. På denne måde bliver tilsyneladende modstridende og modsatrettede prioriteringer kombineret på måder, der fører til skabelse af ​​værdi. Denne danske version af Cameron, Quinn, DeGraff og Thakors klassiske bog indeholder en fyldig introduktion skrevet af Andreas Granhof Juhl og Jakob Nørlem. Her beskrives det, hvordan teorien om paradokser i værdiskabelse har givet nyt liv til organisationsudvikling i fire danske organisationer. Bogen henvender sig til ledere, som gerne vil fremstå mere målrettede, integrere forskellige fremgangsmåder og finde ny inspiration til ledelse. Også konsulenter, HR-afdelinger, studerende og andre med interesse for ledelse og værdiskabelse vil kunne finde teknikker og inspiration.

  • - Sådan træner du din hjerne
    af Troels W. Kjær
    282,95 - 317,95 kr.

    I bogen Hjernestarter vil Troels W. Kjær forklare, hvordan man kan træne sin hjerne til at gå fra første til femte gear.Bogen er delt op i tre dele. I første del følger vi to studerende, der eksperimenterer med hjernetræning i et forsøg over 6 uger. Derudover vil de overordnede principper for træningen blive gennemgået. I anden del forklarer Troels W. Kjær på simpel vis, hvad der løbende er sket med forsøgspersonernes hjerner under forsøget. Sidste del indeholder en masse øvelser og råd til, hvordan man selv træner sin hjerne.Hjernestarter er en bog for alle, der gerne vil have mere ud af de små grå. Vil du blive skarpere på arbejdet, bedre til at huske eller få mere motivation, så er det om at få hjernen op i gear.Troels W. Kjær er hjerneforsker, forfatter og foredragsholder. Han arbejder som overlæge ved Sjællands Universitetshospital og er professor ved Københavns Universitet. Han har lavet tv om hjernen og han har tidligere skrevet bogen “Knivskarp” sammen med skuespiller Mikael Birkkjær.

  • - og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling
    af Hella Joof
    118,95 - 207,95 kr.

    Den danske skuespiller, filminstruktør og komiker, Hella Joof, har udgivet en fin og underholdende bog med titlen ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling”. Bogen indeholder 25 gode og allerede eksisterende leveregler, som Hella Joof selv har erfaret, navngivet og til sidst nedskrevet i denne fantastiske bog. Papmaché-reglen er altså en ud af de i alt 25 leveregler, der blandt andet også tæller Glimmer-reglen, Rub-og-stub-reglen, Birkes-reglen og til sidst, men ikke mindst, Banal-reglen, der handler om hvorledes det er de mest banale ting, der gør os lykkelige. Det kan for eksempel et kram eller et kompliment en mandag morgen. I ”Papmaché-reglen” deler den karismatiske skuespiller, Hella Joof, ud af sin store livserfaring. Dette sker blandt andet igennem de mange gode anekdoter, som flere læsere sikkert vil kunne nikke genkendende til. ”Papmaché-reglen” er fyldt med interessante og dybe emner, som blandt andet tæller kærlighed, hverdag og velkendte problemer. Bogen handler overordnet om, hvad man skal gøre for at blive glad og lykkelig, og hvad man endelig ikke skal gøre. Hella Joofs budskab er enkelt, men ikke desto mindre stærkt: livet er et mirakel og vi er her for at være glade og elske hinanden. ”Papmaché-reglen” er ikke den første udgivelse af Hella Joof. Hun har således udgivet ”Hellas ABC – Kun for kønsmodne” i 2015. Bogen består af rim og remser for voksne. Den er inspireret af Halfdan Rasmussens ABC for børn. ”Papmaché-reglen – og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling” er en underholdende, hjertevarm og tankevækkende bog, der vil berige enhver læser, som ønsker at blive lidt klogere på livet og dets gaver.

  • - Slip de begrænsende overbevisninger, der forhindrer dig i at elske dig selv
    af Anita Moorjani
    118,95 - 247,95 kr.

    Forfatteren Anita Moorjani døde næsten af lymfekræft, men da hendes organer var ved at sætte ud, fik hun en nærdødsoplevelse, hvor hun opnåede dyb indsigt i, hvorfor hun var blevet syg. Hun oplevede en ubeskrivelig kærlighed og vidste, at hun kunne vælge livet og sig selv, og at hun ville blive rask – og det gjorde hun mod alle odds. Du er nok! handler om, hvad hun lærte af sin nærdødsoplevelse, nemlig at elske sig selv betingelsesløst og slippe frygt og bekymringer og følelsen af ikke at passe ind og høre til. I bogen guider hun læseren til at give slip på alle former for negative følelser og overbevisninger og nå frem til en oplevelse af at være nok og kende sit sande værd. Det drejer sig bl.a. om at holde op med at føle sig som et offer for, hvad der sker i ens liv, og at bevidstgøre, hvad vi går rundt og tænker om os selv og andre. Når vi gør det kan vi ifølge Moorjani opleve himlen på jorden. Bogen er yderst inspirerende læsning og vidner, som forfatterens første bog, At dø for at leve, om kærlighedens kraft og, at vi alle har en indre styrke og visdom, der gør det muligt at overvinde modgang i livet – og at mirakler er mulige.

  • - guide til grænser, glæde og mening
    af Ilse Sand
    177,95 kr.

    Min første bog: ”Elsk dig selv – en guide for særligt sensitive og andre følsomme sjæle” udkom første gang i 2010 og er blevet en bestseller i flere lande.Siden har jeg lyttet til mange særligt sensitive og introverte i min psykoterapipraksis, og når jeg har holdt foredrag om emnet. De har fortalt mig om deres udfordringer, og jeg har rådgivet dem i, hvilke strategier der kan anvendes i forskellige situationer. Jeg har desuden også selv personligt som både introvert og særligt sensitiv gjort mig nye erfaringer, som jeg videregiver i denne bog.Bogen er skrevet til særligt sensitive og til introverte. Dens råd og anvisninger er desuden også meget anvendelige for mennesker, der midlertidigt eller af andre grunde er i en følsom situation fx på grund af stress, traumer eller udbrændthed.Første kapitel beskriver den introverte personlighedstype, det særligt sensitive karaktertræk og det kraftigt-reagerende temperament. De efterfølgende kapitler indeholder gode råd og konkrete forslag til, hvordan du kan sætte grænser, beskytte dig mod overstimulering, stå ved dig selv, nyde at være selskabelig på din egen måde og finde glæde og mening.I slutningen af bogen finder du to selvtests, hvor du kan få en idé om, hvor introvert eller sensitiv du er.Forfatteren er psykoterapeut MPF, cand. teol. og tidligere sognepræst. Læs mere på ilsesand.dkHent billeder i høj opløsning af bogforside og forfatter her: https://ilsesand.dk/til-pressen/Anmeldelse fra Introvert.dk, dansk blog for introverteIlse Sand trækker i bogen åbenhjertigt på sine egne erfaringer fra hverdagslivet som introvert, og hun giver intelligente og livskloge råd og tips til, hvordan du som introvert kan sætte grænser, beskytte dig mod overstimulering, og skabe mere mening og glæde i en støjende ekstrovert verden.Boget er skrevet i et letforståeligt sprog med mange illustrerende eksempler, som jeg let kan genkende mig selv i. I alt er det en bog præget af stor dybde, visdom og eftertænksomhed.Jeg kunne ikke læse bogen på én gang, men måtte tage mange pauser og dage til at reflektere over kapitlerne.Absolut den bedste guide for introverte med dansk udgangspunkt.

  • - Når det, vi lærte som børn, spænder ben for os som voksne
    af Marie Brixtofte
    72,95 - 207,95 kr.

    Bolsjefilosofi og andre leveråd er en bog om vores rygsæk, den usynlige rygsæk med alle vores erfaringer og summen af vores liv. Hvordan vi selv har ansvaret for den, også selvom den blev pakket af vores forfædre og vores forældre. Vi valgte ikke selv, hvad der blev pakket ned i rygsækken, men vi vælger selv, hvordan vi vil bruge det, der ligger dernede.Bogen tager fat i nogle af de ting, mange af os bøvler med i livet. Det kan være temaer som ængstelighed, ensomhed, dårlig samvittighed, lavt selvværd og sorg. Som læser får du en hel buffet af fiduser, finter, modeller, redskaber og værktøjer, som alle fungerer som en vejviser til et bedre liv med færre benspænd. I et sprudlende, letlæseligt og dybt personligt sprog videregiver Marie Brixtofte livsvigtige, eksistentielle erfaringer fra såvel sin opvækst som fra sin psykolog- praksis. Der er nye vinkler at hente for alle, og det er ikke kun unge og voksne med en vis dysfunktionel baggrund, der vil finde guldkorn på hver eneste side af denne væsentlige bog om at udfordre sin skæbne og forandre sin tilgang til måden at leve sit liv på. – Michael Falch  Til trods for at jeg har brændt al min selvhjælpslitteratur, da det har gjort det modsatte af at hjælpe mig, kastede jeg mig over Maries bog og læste den i ét hug. Allerede få sider inde mærkede jeg nemlig, at Marie ved, at der ikke findes lette løsninger, når det handler om eksistensen. Derfor går hun selv forrest, når der skal graves, og når der skal afdækkes, og hendes bog fælder aldrig dom over mig og mine utrolig mange tåbeligheder. Bogen frem- lægger en stor, rund tilgivelse for min egen menneskelige utilstrækkelighed. Den gør mig mindre ensom, fordi den forbinder mig til det oprigtige i sjælen, min egen og de andres: det uperfekte. Jeg er meget glad for, at jeg i sin tid ryddede ud i reolen, så der nu er plads til Maries bog. – Hassan Preisler, skuespiller, radiovært og forfatter  Marie har begået et sæt professionelle, men varme og opløftende leveregler til os alle, uanset om vores mentale rygsæk er tung eller let. En slags opslagsværk over det indre landskab, der på uhøjtidelig vis inspirerer til udvik- ling. Don’t leave home without it, du undgår ikke at blive klogere på dig selv og din omverden. – Lotus Turèll, forfatter og foredragsholder  Vi kan komme langt med vores udfordringer i livet, når vi ved, hvad de handler om, og tør gøre noget ved dem. Det lærer Marie os om i denne fine, rørende og brugbare bog. – Katrine Axholm, parterapeut

  • - myter og fortællinger om vildkvinde-arketypen
    af Clarissa Pinkola Estés
    247,95 kr.

    Dybt inde i alle kvinder er der et vildt og naturligt væsen, en kraftfuld styrke, fuld af gode instinkter, lidenskabelig kreativitet og tidløs viden. Alt for ofte er vi dog afskåret fra vores indre og vilde natur og dermed også fra vores egen kreativitet. Samfundet har pålagt os at være 'civiliserede', velopdragne og pæne, og det spiller ind i alle hverdagens aspekter: Vi mister evnen til at bryde faste mønstre og begrænsninger, og vi mister den dybe kontakt til vores følelser og intuition. Kvinder som løber med ulve handler om at slippe Vildkvinden fri og om at genfinde sin naturlige medfødte kraft. Clarissa Pinkola Estés er etnolog og jungiansk klinisk psykolog og har i mere end 20 år samlet historier, myter og eventyr fra hele verden. Inspirationen til at genskabe kontakten med den indre Vildkvinde finder forfatteren i en række klassiske eventyr og myter, som hun udlægger og fortolker på vidunderlig og overraskende vis.

  • - Bliv bedre til at sige det der skal siges
    af Anders Stahlschmidt
    117,95 - 271,95 kr.

    Konfliktskyhed er som tandlægeskræk. Angsten for at lukke munden op er så stor, at man hellere lader problemerne vokse. Før eller siden kommer de dog for en dag - større og dybere.I denne bog beskriver Anders Stahlschmidt konfliktskyhedens modstridende følelser og tanker. Og giver dig et dybtgående indblik i, hvad du kan gøre ved dem. Overraskende nok er det nemlig ikke de højtråbende mennesker der skaber flest konflikter, men alle os der desperat forsøger at undgå dem. Konfliktsky mennesker eksploderer ikke, de imploderer. Konfliktskyhedens trappe fører ned i mørket, til skam, handlingslammelse og stresssygemeldinger.I EN KUR MOD KONFLIKTSKYHED præsenteres du for en bred vifte af redskaber, der trin for trin fører dig væk fra konfliktskyens tåger. Du træner din evne til at skille tingene ad, se dem klart og sige det der skal sige - på en ordentlig måde. Kuren handler om at tage ansvar, både for konfliktens håndtering, relationen til den anden - og ikke mindst ansvar for dig selv.Bogen henvender sig både til ledere og medarbejdere, der vil ud af hensynsbetændelse, handlingslammelse og dårligt arbejdsmiljø. Selvfølgelig kan du også bruge den derhjemme.EN KUR MOD KONFLIKTSKYHED bygger på et solidt og bredt fundament af praksis- og forskningsbaseret viden. Alligevel er bogen let og underholdende at læse, for Anders Stahlschmidt er en fremragende formidler af sit stof.

  • - Den fuldstændige guide til psykologisk og spirituel vækst for de ni personlighedstyper
    af Don Richard Riso Russ Hudson
    247,95 kr.

    Dette er oversættelsen The Wisdom of the Enneagram. Den fuldstændige guide til psykologisk og spirituel vækst for de ni personlighedstyper. Virkelig god basis bog om personlighedstypologien Enneagrammet. En grundig gennemgang af Enneagrammet med forskellige sammenhænge og ikke mindst de 9 psykologiske udviklingsniveauer. Den er opbygget på en overskuelig måde og er både for den der skal opdage Enneagrammet for første gang og for dem, som vil arbejde dybere med emnet.

  • af Pia Callesen
    147,95 - 207,95 kr.

    Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af. Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro. I Grib livet – slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner. Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem. I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!

  • af John Seymour
    269,95 kr.

    Denne klassiske havebog blev udgivet første gang i Danmark i 1980. Den nye udgave er stærkt revideret, udvidet og er trykt i farver. For Frank Erichsen, bonderøven fra DR, var Håndbog i selvforsyning hele grunden til, at han blev selvforsynende. Som 11-årig fandt han bogen på skolebiblioteket, og det blev hans bibel. I denne bog får man alt den nødvendige information om selvforsyning – levende fortalt og rigt illustreret. Skrevet af legenden indenfor selvforsyning, John Seymour, og anbefalet af Bonderøven.

  • - En Astropod-håndbog
    af Marianne Gellert, Amalie Bendixen & Astropod
    217,95 - 230,95 kr.

    Astrologien er så gammel som tiden selv, men har aldrig været mere populær end i dag. STJERNETEGN – EN ASTROPOD-HÅNDBOG er en morsom, kærlig og nuanceret indføring i dyrekredsens tolv stjernetegn. Bliv klogere på Tvillingen, Krebsen, Stenbukken og de andre personligheder – deres styrker og svagheder, kærlighedssprog og relationer.Du lærer om astrologiens grundbegreber – herunder ascendanten og dit månetegn – så du kan begynde at fortolke dit eget og dine kæres horoskoper, og forfatterne indvier dig i det enkelte tegns forunderlige verden.Læs om himmellysene, planeterne og de astrologiske huse og om krystaller, meditationer, måneritualer og andre spirituelle nørderier. Lær, hvilken krystal der passer til dit stjernetegn, og hvem du naturligt går godt i spænd med. Alle nysgerrige kan være med.Marianne Gellert og Amalie Bendixen strøg øjeblikkeligt til tops på podcastlisterne, da de lancerede podcasten Astropod. Dette er deres første bog om astrologiens magi.

  • - Livets ligning
    af Chris Macdonald
    187,95 - 207,95 kr.

    HVORFOR bliver stadigt flere af os syge, stressede og angste, selvom vi aldrig har haft bedre muligheder for at stortrives, både fysisk og mentalt? Danmarks mest populære sundhedsformidler, humanfysiolog Chris MacDonald, har brugt de seneste 20 år på at grave i menneskets urgamle genetik og moderne videnskab for at finde svaret på dette vigtige spørgsmål. Denne bog er hans bud på en løsning – et monumentalt og meget personligt manifest fyldt med tankevækkende viden, humor og håb. Chris MacDonald forklarer, hvorfor vi gambler med en række naturlige forudsætninger for vores trivsel. Med sit legendariske fortælletalent fører han os langt tilbage i tiden til menneskets grundfjeld og til fjerne egne af kloden, hvor hverdagen er skruet anderledes sammen, og vi følger hans samtaler med verdens førende eksperter for at finde løsninger på de mismatch-problemer, vi har bragt os selv i.Chris MacDonald inspirerer os til at se på os selv og vores tilværelse med helt nye øjne og ruster os til at tænke anderledes. Han giver os mod til at sige fra, når verden omkring os bliver så skør og naturstridig, at den kan skade os, og til at træffe de valg i hverdagen, som er forudsætningen for vores trivsel. Ikke mindst når det gælder søvn, kost og motion.

  • af John Seymour
    269,95 kr.

  • - Trøst i tro og kærlighed
    af Anja Steensig
    118,95 - 137,95 kr.

    Dette er en bog skabt til de svære stunder i livet. Til de mørke dage hvor sorgen, magtesløsheden, ensomheden, smerten eller frygten er for tung til at bære alene, og du har brug for at blive mindet om, hvor elsket du er, og at der altid er noget større end dig, du kan læne dig ind i.Gennem inspirerende tekster i form af digte, bøn og vejledning bliver du trøstet og guidet af kærlighedens stemme. Den kærlighed, der altid er til din rådighed og altid er nærværende, også når det ikke føles sådan. Den kærlighed, der er din medfødte gave på tværs af tro og religion.“I denne bog findes både ro, stilhed og plads for taknemmeligheden. Må mange finde trøst til både tro og kærlighed gennem denne bogs lysende budskab – den fortjener at komme ud med sit Kærlighedsbudsskab!“ — Sognepræst Erik Meier Andersen“Anjas bog skaber ro og overøser en med kærlighed, når man selv er faret lidt vild - og det virker. Den ligger ved min seng, så jeg kan tage en ”sjælspille” de dage, hvor mørket sænker sig i mit indre. Og magien opstår. Der bliver lys“ — Emilia van Hauen, Sociolog og forfatter

  • - En praktisk og personlig håndbog
    af Birgit Meister
    167,95 kr.

  • - En almanak
    af Hella Joof
    118,95 - 207,95 kr.

    Du kender hende allerede. Hella Joof har været elsket og beundret lige siden, hun indtog danskernes stuer som skærmtrold først i børneprogrammerne "Bullerfnis" og "Far & Mor & Blyp" senere i "Lex og klatten" og "Det brune punktum", og siden da har hun instrueret film og udgivet en lang række bøger for både børn og voksne. Nu er den folkekære forfatter og tv-stjerne aktuel med "Dage med mildhed, modgang og mirakler", som i en munter Hella Joof-tone fortæller filosofisk om alle de dage livet også består af. Hun tilbyder en fin og let tilgang til store og små problemer, og i bogen understreger forfatteren, at der er dage til alt. Der er dage, som skal dedikeres til smil og latter, men der er også dage, som skal give plads til tårer og tristhed. Der er dage, hvor man kan klare hele verden og hvor alt, hvad man giver sig til udføres med stor succes, men der er også dage, hvor alting går i kluddermor. Gode og dårlige dage står side om side i denne humoristiske og indsigtsfulde bog af den altid kloge Hella Joof, som ved, at alle dage skal værdsættes.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.