Historie: specielle begivenheder og emner

William Shakespeares drama er en fælles fortælling for vores kultur. Hans stykker er sjove, spændende og dramatiske. Hans sprog er nyskabende og forrygende. Og man bliver altid klogere, når man ser vores verden reflekteret på hans scene.I Samtaler om Shakespeare taler Rune Lykkeberg med skuespillere, instruktører, forskere, en oversætter, en kritiker og en minister om deres liv med Shakespeare og om, hvad der for dem er det særlige ved hans dramatik. De præsenterer ti af Shakespeares væsentligste stykker: Hvad kan de lære os om kærlighed, lyst og jalousi? Om politik og magt? I et efterskrift giver Lykkeberg sit bud på, hvordan vi kan bruge Shakespeares værker til at forstå verden af i dag. Samtaler med: Katrine Wiedemann · Niels Brunse · James Shapiro · Birgitte Hjort Sørensen · Kaare Dybvad · Christian Dahl · Emma Smith · Jens Jørn Spottag · Anne Middelboe Christensen · Elisa KragerupRune Lykkeberg har studeret filosofi og litteraturvidenskab ved Københavns Universitet. Han har tidligere udgivet de anmelderroste titler Vesten mod Vesten (2020), Alle har ret (2012) og Kampen om sandhederne (2008) og har blandt andet modtaget Georg Brandes-prisen, Berlingske Journalisters Pris og Holbergmedaljen. Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information.

I Danmark ved vi mindre og mindre om vores største nabo. Tysk er ikke længere et obligatorisk fag i folkeskolen, og for mange danskere er tysk ikke længere det oplagte andetsprog.Vi har tilsyneladende bevæget os længere og længere kulturelt væk fra vores nærmeste stormagt, som er blevet mere og mere politisk og kulturelt relevant.Mange vigtige komponister, tænkere, kunstnere, prosaforfattere, lyrikere og filmskabere er tyskere. Det er en kolossal kultur, som har formet vores måde at se, lytte, tænke og fortælle verden på. På Information er vi blevet enige om at genintroducere den tyske kulturhistorie i Danmark. Vi giver jer Tyskland tilbage!

I 1782 udåndede H.C. Schimmelmann, rigets rigeste mand og største slaveejer. Det år blomstrede København som aldrig før med luksusforbrug og fester i prægtige palæer, fordi handelen med kinesisk te, indisk bomuld, jysk kød, caribisk sukker og afrikanske slavegjorte forsødede livet for en snæver elite. Under parykken havde Schimmelmann været hjernen bag hele menageriet. Han havde opkøbt den danske stats plantager i Vestindien, var rigets skatmester, og med sine skibe og selskaber købte og solgte han på et glødende globalt marked. Men det søde liv kom med en bismag af lig i lasten. For at nogle kan blive meget rige og privilegerede, må andre som regel være meget fattige og undertrykte.Bliv indfanget af Niels Brimnes, historiker på Aarhus Universitet, når han fragter os tilbage til et florissant kapitel i danmarkshistorien, som langtfra er sort og hvidt.

I januar 1962 dumpede en tynd, mørkeblå pjece ind ad brevsprækken hos samtlige danskere. Afsenderen var Statsministeriet, og overskriften lød Hvis krigen kommer. 17 år forinden havde USA afsluttet verdenskrigen med to atombomber over Japan. De dræbte tusinder og satte gang i Den Kolde Krig mellem USA og Sovjet, der gjorde ord som prøvesprængninger, civilforsvar og radioaktivt nedfald til allemandseje. Senere råbte miljødemonstranter nej tak til atomkraft, og det sovjetiske atomkraftværk Tjernobyl nedsmeltede i en stråleregn. I dag er der igen stærke kræfter, der promoverer kernekraft som fremtidens blændende brændstof.På sikker afstand flyver Casper Sylvest, historiker ved Syddansk Universitet, over paddehatteskyen for at overskue, hvordan danskerne håndterede deres atomfrygt.

Hilsen fra Amerika inviterer læseren med på en rejse gennem historien – en rejse, der starter i 1800-tallets Danmark og følger dem, der emigrerede til Amerika. Bogen fortæller om en gruppe danskere, der havde modet til at slippe alt og drage på en ofte farlig og strabadserende rejse mod et nyt liv på den anden side af Atlanten. Undervejs fortælles der om skibene, forholdene ombord, ulykkerne og glæderne. Gennem beretninger og billeder mærker man rejsen, mens man læser: Man ser de store dampere glide ud fra havnene, hører råbene fra mange spændte, angste og forventningsfulde emigranter og ser de viftende hænder og ulykkelige ansigter hos dem, der blev tilbage.Læseren får et unikt indblik i livet som emigrant i USA i årene omkring 1900 gennem de mange breve og postkort, danskere sendte til deres venner og familie i hjemlandet. Beretningerne placeres i en fremstilling af grundig historisk research, som fremlægges i et lettilgængeligt og levende sprog. Tilsammen udgør det en fascinerende og levende skildring af et stykke danmarkshistorie, der stadig er relevant for nutidens læsere.Gennem en omfattende research og med hjælp fra et kæmpe netværk af interesserede historikere og mennesker med interesse for udvandringshistorien er der fundet unikke og spændende ting frem fra gemmerne – beretninger, der nu bliver offentliggjort for første gang sammen med de billeder og postkort, der illustrerer dem.

Mennesket har festet så langt tilbage i historien, øjet rækker. Overalt i verden er festen omdrejningspunkt for familien, landsbyen, arbejdspladsen eller folket. Faktisk i alle de sociale sammenhænge, der gør os til mennesker. For festerne binder os sammen. Fester bryder hverdagsrytmen, og rituelle, højtidelige eller muntre handlinger erstatter dagligdagen. Der er religiøse højtider, politiske fester, årstidsbestemte gilder eller fejringer af vigtige begivenheder som fx bryllupper. Ofte med mad og drikke i rigelige mængder og gerne med musik, sang eller dans. Bogen fejrer festen til alle tider og i alle dens afskygninger. Fra stenalderens jægere og samlere til fastelavn på Amager, og fra de dødes fest i Mexico til fest for vinguden Dionysos i oldtidens Grækenland.Bogen er skrevet af arkæologer, antropologer, etnologer og historikere – det hele samlet af arkæologen Ditlev L. Mahler og etnologen Elisabeth Colding. Bogens afsluttende essay om nutidens danske fest er skrevet af antropologen Anne Knudsen, tidligere chefredaktør ved Weekendavisen.

Natten mellem 1. og 2. oktober 1943 slog tyskerne til mod de danske jøder. Aktionen blev startskuddet til en dramatisk, nervepirrende og følelsesladet måned, hvor det lykkedes for omkring 7.000 jøder at flygte til Sverige, mens lige under 500 ikke slap væk i tide og endte i bugen på et transportskib eller i en kreaturvogn med retning mod Theresienstadts mørke indre.I "OKTOBER 1943 - de danske jøders flugt og fangenskab" fortæller Simon Kratholm Ankjærgaard om den skelsættende periode under den tyske besættelse af Danmark. Dag for dag, uge for uge folder han begivenhederne ud og følger en række historiske skikkelser, der på hver deres måde er centralt placeret midt i begivenhederne. Aktionen mod de danske jøder har i eftertiden fået et ikonisk skær - hjemme såvel som i udlandet - og er blevet fremstillet utallige gange. Simon Kratholm Ankjærgaards greb er imidlertid unikt; han træder ind i historien på samtidens præmisser og fortæller og forstår med afsæt det, der skete, i den rækkefølge, det skete, med den forforståelse, der var, og med de konsekvenser, det havde - på kort såvel som lang sigt.Med "OKTOBER 1943" får læserne - også de nyeste - en samlet, nuanceret fortælling og forklaring på dét efterår, der satte sig så markant i den danske identitet og nationale fortælling. Det sker via helt nye kilder og øjenvidner, der aldrig har været fremme før.Bogen er rigt illustreret.

”Hvornår og hvor opstår øllet? Historikerne er ikke helt sikre. Men med nogenlunde sikkerhed kan det fastslås, at så længe mennesket har dyrket korn, har de også kendt til ølbrygning. Historisk set opereres der med to årstal. Det ene går på, hvornår vi regner med at den første ølbrygning fandt sted. Det andet er det fysiske bevis på, at nu var den i gang. Hvordan opstår så øllet? Sandsynligvis ved et tilfælde.”Øl har i hundredvis af år været en stor del af den danske kultur. I vikingetiden var det gudinden Freja, der vågede over øllet, og i den danske kirkes første officielle salmebog fra 1569 takkede man for øllet før det daglige brød. Ølentusiast og forfatter Allan Mylius Thomsen tager os med gennem det danske øls historie og viser os, hvor stor en rolle øllet har spillet for danskerne igennem århundrederne.Allan Mylius Thomsen (f. 1948) er dansk forfatter og byhistoriker og har udgivet en lang række bøger om Københavns historie. Oprindeligt er Allan Mylius Thomsen uddannet manuskriptforfatter fra Filmskolen, og han har siden hen lavet radio- og tv-udsendelser samt været guide på Dyrehavsbakken og på byvandringer i det historiske København.

Tidligere kriminalkommissær Ove Pedersen ser i denne bog tilbage på sit politilivs store - og grumme - sager. Fra dobbeltdrabet på Femøren og mordet på rockerpræsidenten Makrel, som han fulgte på første hånd. Til sagen om pigen fra Kundby, der ville bombe sin skoleklasse i islams navn. Gennem en enestående karriere i dansk politi har Ove Pedersen set det kriminelle Danmark i alle dets afskygninger. Han lærte sit fag fra bunden i drabsafdelingen i København i 1980?erne. Og takkede af som "Roskildes Wallander" i 2016 - som chef for personfarlig kriminalitet i sin egen politikreds. Bogen er en letlæst, øjenåbnende rejse gennem tre årtiers efterforskninger og opklaringer. Det er historien om blodige drab og ubærlige tragedier, men også en krønike om en svunden tids politi, fortalt med lune og slet skjult længsel. Ove Pedersen tager læseren med tilbage til en tid før teleoplysninger og timeregistrering. En tid, hvor dedikerede efterforskere blev på sagen, til forbryderen var i nettet. En tid, hvor kommissæren gik forrest - og aldrig på kompromis.

En lille kystby i Nordeuropa bliver så let som ingenting besat af en fremmed magt. Alle byens indbyggere forstår, at der ikke er noget at stille op mod den mægtige hær, der er underlagt oberst Lansers kommando. Lanser har gjort tjeneste under mange krige, og selvom han ikke møder direkte modstand blandt byens beboere, ved han inderst inde godt, at intet folk formår at forblive fredeligt og medgørligt, når dets frihed er blevet taget fra det med magt.John Steinbecks roman "Månen er skjult" udkom i 1942 i USA, og i løbet af krigen var der mange oversættelser af den i omløb i det besatte Europa. Selvom den invaderende magt aldrig bliver nævnt ved navn, er det tydeligt, at der er tale om Nazityskland, der ligesom oberst Lansers hær formåede at besætte mange europæiske lande uden at møde væbnet modstand, men som ligesom Lanser fandt ud af, at selv de fredeligste folk før eller siden vil slå igen mod overmagten.John Steinbeck (1902-1968) var en amerikansk forfatter, der skrev et væld af noveller og romaner, der er blevet oversat til flere forskellige sprog. I 1962 modtog John Steinbeck Nobelprisen, og hans værker er bredt anerkendte verden over.

Den tyske socialist Rosa Luxemburg nyder stigende anerkendelse. Hendes samlede værker er nu næsten færdige i en tysk udgave og en engelsk udgave er på vej, langsomt. Der er tale om et stort materiale – hun skrev på tysk uafbrudt i 20 år. På dansk findes hendes hovedværker: Kapitalens akkumulation, Socialreform eller revolution, Massestrejke, parti og fagforeninger og Den russiske revolution. Men næsten ingen af hendes artikler.Det udvalg, vi her bringer, stammer fra tiden omkring 1. Verdenskrig, hvor kampen mod imperialismen og krigen stod i centrum. Altså analyse af imperialismen og forslag til arbejderklassens kamp, herunder kvindekamp. Men centralt står de fem artikler om krigen, dens oprindelse og kampen mod militarisme og ufred. Tilsammen giver de et godt billede af, hvordan hun sammen med Karl Liebknecht formulerede den tyske venstrefløjs holdning til krig.Bogen har et forord af Peter Hudis om Luxemburgs to sider: Luxemburgs holdning til den antiimperialistiske og den demokratiske kamp. Den afsluttes af Judy Cox, der detaljeret går ind på Luxemburgs imperialismeopfattelse.Luxemburgs essays udsendes på dansk til minde om 100-året for hendes død den 15. januar 1918 ved fascistiske morderbander.

I Øen under havet følger vi Zarité fra øen Sainte-Dominique, det nuværende Haiti, der som niårig i slutningen af 1700-tallet sælges til den rige sukkerplantageejer Toulouse Valmorain. En dramatisk skæbnefortælling om livet som slavegjort til frikøbt kvinde i New Orleans. ”Gribende og stærkt underholdende.” Ekstra Bladet

Sovjetunionen er brudt sammen. Og en parentes (den sovjetiske epoke) er afsluttet. Udviklingen har radikalt ændret hele perspektivet på Ruslands nyere historie. Og det er denne blodige og destruktive parentes, indledt med bolsjevikkernes magterobring i 1917, der står i centrum for professor Bent Jensens Ruslandshistorie – fortalt i et let forståeligt og kontant sprog."Den ny Ruslandshistorie" beskriver den russiske histories anderledeshed før 1917. Men også udviklingen af de lovende reformer, som prægede Zarens Rusland i perioden op til første verdenskrig.Bogen fortæller både om implementeringen af marxismen i Sovjetunionen, om unionens fredelige sammenbrud og de kaotiske år, der fulgte, da det russiske demokratis hårde fødsel gik i gang.Bent Jensen (f. 1938) er dansk historiker og forfatter. Han er professor emeritus ved Syddansk Universitet og har været leder af Center for Koldkrigsforskning. Han er oprindeligt uddannet cand.mag. i historie og russisk og har udgivet en lang række bøger om russisk historie.

På jernbanestationen i Antwerpen – sådan begynder denne fortælling – står en mand: ung, lyshåret, med kraftige vandrestøvler, blå arbejdsbukser og en gammel rygsæk. Austerlitz hedder han; engelsk og arkitekturhistoriker af profession. Skridt for skridt afdækkes denne melankolske omrejsendes livshistorie. Austerlitz, der har levet i England i mange år, er ikke englænder. Som jødisk flygtningebarn kom han i 1940’erne fra Prag til Wales. Her vokser han som enebarn op i en calvinistisk præstefamilie i en lille landsby uden at vide, hvem han er, og uden at kende til sine forældres endeligt i henholdsvis Theresienstadt og det besatte Frankrig. Den tysk-engelske forfatter W.G. Sebald er en samler med et arkiv af livsberetninger. Hans romaner er en slags erindringens og mindernes arkæologi. De er båret af viljen til at komme glemslen og fortrængningen af fortiden til livs – og til at generobre og genskabe det tabte. I den henseende blev Austerlitz – Sebalds sidste roman – det absolutte højdepunkt.   W.G. Sebald (1944-2001) blev født i en landsby i det sydlige Tyskland. Han studerede både i Tyskland, Schweiz og England, og fra 1970 og frem til sin død underviste han ved University of East Anglia. I 1980’erne begyndte han at udgive litteratur skrevet på tysk, men oversat til engelsk, og med udgivelsen af Austerlitz (2001) vandt han bred international berømmelse. Han døde samme år i en bilulykke. På dansk er udkommet de tre skønlitterære værker De udvandrede (1995), Saturns ringe (2011) og senest Højde. Skræk. (2012), samt essayet Luftkrig og litteratur (2014). Campo Santo, der kombinerer fragmenter af et større prosaværk med en række essays om litterære emner, udkommer 22. september 2016. Da Austerlitz første gang udkom på dansk i 2003, skrev pressen: ”Austerlitz af W.G. Sebald er en smuk og rystende bog om smertefuld erindring.” (fem stjerner) Berlingske ”Den tyske forfatter W.G. Sebald skrev før sin død romanen Austerlitz, som meget vel kan tænkes at blive stående som et mesterværk.” Weekendavisen ”Men har man først fundet vej gennem Sebalds sproglabyrint og ind til centrum af hans litteraturunivers, så venter der læseren en fantastisk spændende historie om en mand, der forsøger at finde sig selv og komme til bunds i sit eget liv.” Kristeligt Dagblad

Med en ordre, der udgik fra den enevældige Christian den 7.s pen under indflydelse af livlægen Struensee, blev ordet pludselig sat fri i det dansk-norske rige i september 1770. Fra den ene dag til den anden ophørte al forhåndscensur på tryksager.Den idealistiske tanke, typisk for oplysningstiden, var, at den frie debat skulle skabe rum for ”Sandheds upartiske undersøgning”. Det gjorde den også, men Trykkefriheden, som årene 1770-1773 kaldes, lokkede derudover en underskov af skribenter frem i lyset, som udnyttede, at alt nu kunne siges – og det blev det, somme tider så groft, vulgært og fantasifuldt, at det ville imponere en internettroll.Trykkefrihedsskrifterne har indtil for nylig været for kulørte til at beskæftige seriøse historikere og litterater, men her lægges de frem og fremmaner et levende billede af københavnerne i en kort, vild og eksperimenterende tid.Tre vilde år er et kort uddrag af storværket Grov Konfækt og introducerer de vigtigste emner og skribenter fra trykkefrihedstiden.

Komponisten og dirigenten Paul von Klenauindtager en helt særlig position i dansk musikliv. Som 18-årig rejste han i 1901 til Tyskland og siden Østrig, hvor han tilbragte det meste af sit liv. Her mødtes han med tidens vigtigste kulturnavne og komponerede store, ambitiøse værker, bl.a. ni symfonier og en række operaer, hvis ligeikke er set herhjemme. Klenau var progressiv og mente, at Danmark var musikalsk tilbagestående, men han havde også holdninger, som flugtede med den nazistiske ideologi. Derfor blev der tyst omkring ham, da han døde i 1946. Hensigterne med denne biografi er at pege på kvaliteterne i Klenaus musik, at medvirke til at få ham ud af det tusmørke, han har befundet sig i siden sin død, og at give mulighed for en mere frugtbar refleksion over et menneske, der foretog sig nogle afgørende valg i forhold til sit liv, sin kunst og sit eftermæle.

Folkedrabet i Rwanda er en lærebog til faget historie på ungdomsuddannelserne. Bogen sætter fokus på folkedrabet i Rwanda i 1994 og kan bruges som alternativ til holocaust og De røde Khmerer, når undervisningstemaet er folkemord, dets årsager og konsekvenser. Bogen indeholder også kernestof som de store ideologier, koloniseringen og dens konsekvenser samt kulturmøder og -forskelle.Bogen analyserer landets udvikling fra før og under kolonitiden til det selvstændige Rwanda. Den giver en række forklaringer på, hvorfor og hvordan et af historiens mest effektive folkedrab kunne finde sted over blot tre måneder med 800.000 dræbte til følge.Folkedrabet i Rwanda går i dybden med såvel de internationale som de nationale konsekvenser af folkemordet og ikke mindst med, hvordan man i Rwanda har forsøgt at forsone en befolkning, hvor naboer fra den ene dag til den anden blev dødelige fjender.Den kronologiske gennemgang af folkedrabet og tiden efter rammes ind af teori- og metodekapitler om, hvordan eleverne kan arbejde med folkedrab, hvad et folkedrab er, historien bag FN’s folkedrabskonvention, perspektiveringer til andre folkedrab og forslag til undervisningsforløb, der kan spænde fra en enkelt til tyve lektioner.Morten Severin er historielærer ved Vesthimmerlands Gymnasium og HF. Han har gennem mange år undervist i emnet folkedrab og har skrevet lærervejledninger til emnet for folkedrab.dk/DIIS.

I 2021 er det 100 år siden, at tyendeloven blev ophævet. Der blev dermed sat punktum for århundreders tilsidesættelse af tjenestefolks rettigheder. F.eks. var det nu slut med den forhadte skudsmålsbog, og det var ikke længere tilladt at slå sine tjenestepiger og -drenge.Denne bog skildrer for første gang tjenestefolkets historie som en samlet fortælling. Den beskæftiger sig med både karle og piger på gårdene samt med tjenestefolk hos borgerskabet i byerne. Hoved­fokus er på perioden 1682-1921 med tråde helt tilbage til middelalderens trællesystem og op til nutidens ofte skjulte arbejdsudnyttelse. For der er stadig i dag mennesker, der arbejder under kritisable forhold og udfører samme type arbejde, som tyendet varetog tidligere.Bogen er skrevet til historieundervisningen på landets ungdomsuddannelser. Den forholder sig til kernestof som ideologiernes kamp (klassekamp og faglig organisering) og nationalitet (bl.a. svenske tjenestepiger, polske roearbejdere og filippinske au pairer). Hertil kommer temaer om køn og klasse, familiestrukturer før og nu, ud- og indvandring samt historiebrug.På his2rie.dk kan du finde kildetekster, arbejdsspørgsmål og ekstramateriale til bogen.Bertha Rex Coley underviser i historie og engelsk ved Gefion Gymnasium og er oversætter for Arbejdermuseet. Rikke Lie Halberg er tidligere gymnasielærer og inspektør ved Arbejdermuseet. I dag er hun ph.d.-studerende ved Lunds Universitet.

Epidemier har altid været en provokation til befolkningerne, der siger Organiser jer eller dø – hvad vil I gøre? Samfundene har svaretforskelligt, og det er disse forskellige svar, som epidemierne har fremprovokeret, der er denne bogs snit. Igennem ti korte veloplagtekapitler fortæller filosoffen Anders Fogh Jensen epidemiernes styringshistorie fra det 13. århundrede og frem til i dag. Bogen placerer coronapandemien i en historisk horisont, så man forstår, hvor de forskellige greb og indgreb kommer fra, og hvad der tænkes med det, der gøres.Anders Fogh Jensen (f.1973) er filosof, Diploméd’Études Approfondies fra Sorbonne og Ph.D.fra Københavns Universitet. Han er dramatiker, foredragsholder, forfatter og fader til samtidsindrammendebegreber som projektsamfundet og pseudoarbejde. Han er en hyppigt brugt filosofisk stemme i radio, TV og aviser. Anders er forfatter til bøgerne Metaforens magt, Mellemting – Foucaults filosofi, Magtens kartografi– Foucault og Bourdieu, Projektsamfundet, Projektmennesket,Epi-demos, Hvordan skal jeg leve mit liv Kierkegaard?, Pseudoarbejde og senest Narrative samtaler – Forklaringer fra maskinrummet. Flere af disse bøger er også udkommet på engelsk. Anders har bl.a. skrevet teaterstykket De danser alene om projektmenneskets liv og færden i projektsamfundet. Han er en erfaren underviser ved landets universiteter og han står bag Dannelsesrejser.dk og Filosofisk konfirmation.

For nogle tusinde år siden fandt mennesker på at udviklebilleder og tegn til en ny teknologi: skrift. Med denne teknologiskabte de en kunstig hukommelse. Man kunne nu gemmeinformationer uden for hjernen og dele meddelelser på tværsaf tid og sted.Det samme gør vi i dag. Vi fastholder tanker i tegn ellerlader skriverobotter danne tekst ud fra input. Vi chatter medfolk fra Fredericia og Fiji, og vi opfinder nye billedtegn ogsymboler. Vil vi skrive i fremtiden? Ja, formentlig. Men måden,vi gør det på, vil ikke være den samme.Marie Møller Kristensen tager os i denne bog tilbage tilskriftens opståen og udvikling i årtusinderne frem til nutiden.Traditionelt har forskellige videnskaber undersøgt skrift ogskrivning ud fra hver sin opfattelse af, hvad skrift er, og hvadvi bruger den til. I denne bog er tilgangen tværfaglig.Igennem kapitler om BILLEDET, HÅNDEN, HUKOMMELSEN,DIGITALISERINGEN, GLOBALISERINGEN og MAGIEN servi, hvordan udviklingen af skriftsystemer og skrivning er tætforbundet med så forskelligartede områder som kunst ogmagi, krop og sanser, digitale medier, kulturel og eksternhukommelse i redskaber, tekster, filer og computerprogrammer.Bogen henvender sig til læsere med interesse for kultur- ogteknologihistorie, kunst og medier.MARIE MØLLER KRISTENSEN beskæftiger sig som forfatterog underviser med kulturhistorie, sprog og filosofi.

"Vigtig, unik og meget, meget velskrevet" - WEEKENDAVISEN Ved Anden Verdenskrigs afslutning bestod det østlige Europa af en række vidt forskellige lande med hver deres historie, lovgivning, sprog og moral. Men på ganske få år lykkedes det Sovjetunionen med Stalin i spidsen at skabe et kommunistisk rædselsregime, der delte Europa i to blokke. Gennem breve, nyligt åbnede arkiver og interviews med overlevende fortæller Pulitzervinderen Anne Applebaum medrivende og detaljeret, hvordan det kunne lade sig gøre for Stalins hemmelige politi at smadre stat efter stat og brutalt samle stumperne under den sovjetiske fane. Anne Applebaum (f. 1964) er amerikansk journalist og forfatter, skribent på magasinet Slate og Washington Post og tidligere redaktør på The Economist. Hun har i en årrække forsket i Sovjetunionens historie, hvilket i 2004 indbragte hende Pulitzerprisen for bogen Gulag - historien om de sovjetiske straffelejre. "En utrolig vigtig bog ... Klog, indsigtsfuld, objektiv og fantastisk velresearchet." - Antony Beevor "Et nyt standardværk." - Daily mail ”Et af de mest fængslende og seriøse værker om Europas historie. ” - Washington Post “Jerntæppet er en fortræffelig, nytænkende, indsigtsfuld, underholdende og fængslende historie, fyldt med farverige portrætter af Stalins monstre … En bog fuld af ting, vi ikke vidste – men som vi burde have vidst.” - London Evening Standard Årets bedste non-fiction-bog - Time Magazine

Alle voksne danskere husker, hvor de var, da en stortudende Flemming Povlsen på en smuk juniaften i 1992 løftede EM-pokalen i en af europæsik fodbolds mest overraskende triumfer nogen sinde. Danmark havde besejret hele fodbold-Europa og virkeliggjort H. C. Andersens eventyr om den grimme ælling. Historien om de utrænede og umotiverede danske spillere, der legede og pjattede sig til den store triumf passede næsten skræmmende godt til danskernes arkefortælling om sig selv, og derfor er historien også blevet fortalt og genfortalt med stor begejstring de seneste 20 år. Men er den sand? Og hvad betød EM-triumfen for Danmark og danskerne? 92 - Sommeren der forandrede Danmark går bag kulissen på EM-triumfen og stiller skarpt på danskheden og de historier, vi fortæller om os selv - set gennem det prisme, EM-sejren udgør på 20 års afstand. Gennem samtaler med en række af spillerne og andre markante personligheder punkterer forfatterne en række myter om EM-sejren, men kommer også frem til nye, overraskende konklusioner. 92 - Sommeren der forandrede Danmark er historien om en magisk sommer, hvor solen helt usædvanligt bragede ned fra en skyfri himmel i flere uger i træk, danskerne sagde nej til unionen, regentparret fejrede sølvbryllup og ‘vi’ vandt EM i fodbold. En sommer, der forandrede Danmark for altid.

I 2018 var det 100 år siden, at verden blev ramt af den spanske syge – en influenzaepidemi, der dræbte over 50 millioner mennesker på verdensplan. I Danmark døde op mod 18.000 overvejende yngre mennesker i løbet af de to år epidemien hærgede.Det var den største medicinske katastrofe herhjemme I flere århundreder, og en af de største udfordringer det danske sundhedsvæsen nogensinde har stået overfor.Forfatteren lægger særlig vægt på at fremstille den frygt og angst, der herskede i befolkningen, og den selvopofrende indsats, som tusinder af danskere frivilligt ydede – ofte med risiko for deres eget liv – for at hjælpe ofrene.Der er tale om en overset del af danmarkshistorien, der rummer sin egen dramatik, men som også har relevans for os i dag på grund af formodningen om, at der på et tidspunkt vil komme en influenzaepidemi med samme høje dødelighed ogtendens til at ramme yngre voksne. Der har allerede været flere lignende, men dog mildere pandemier. Viden om, hvordan smitsomme sygdomme udbreder sig i befolkningerne – epidemiologien – er vigtig for bekæmpelsen af dem. Blandt andet derfor er historien om den spanske syge højst interessant. Der er hidtil ikke udgivet større værker om epidemiens danske forløb. Det vil denne bog råde bod på. Dens kilder er dels de officielle (pressen, Sundhedsstyrelsen, embedslægerne), dels 46 beretninger om epidemien fra danske øjenvidner, forfattet i perioden 1951 til 1972. Med erindringerne skildres epidemien af ofre, pårørende, læger, sygeplejersker og andre, der tog sigaf de syge. Det hele formidlet i en form, der er tilgængelig og interessant for alle med interesse for emnet.

DANISH HISTORY - AS IT HAS NEVER BEEN TOLD BEFORE14 true tales from the people who tend to one of the world's most famous castles. 14 dramatised tales of destiny from the last 600 years of Danish History. In total: 28 tales of Kronborg Castle - the home of Shakespeare's mad king Hamlet and a UNESCO World Heritage Site.It's possible to buy postcards, bookmarks, posters etc. that match this title. Go here: www.getajourpublishing.dk. The title is also available in Danish: Kronborg bag facaden.

Kandestedernes tre gamle badehoteller – Hjorths, Kokholm og Kandehus. Sure sjæle uden for Kandestederne kunne finde på at kalde det en snobrede, ferieglade sjæle inden for Kandestedernes ring kunne finde på at kalde det et galehus.Det var simpelthen pragtfuldt.Det var ét liv, selvom man troede, det var tre – det var én lydkulisse med bimlende, bamlende madgongonger, der fortalte de andre, at i dag var frokosten først færdig hos Hjorths.Og alle vidste også, hvem der rejste på de to andre hoteller – og så blev der hamret på grydelåg, hvortil kom vandfyldte svampe, der var skjult inde i hånden og som blev presset i øjenhøjde, så vandet fossede for at demonstrere uhæmmet sorg og græmmelse, når kære venner og gæster rejste hjem. Man vinkede fra vinduer og døre og råbte: ”På gensyn næste år”. For næste sommer gik livet videre – vinteren var blot en pause.Om forfatterenBent Hardervig er især kendt og skattet for sine fornøjelige bøger om badestedernes ferieliv, som det fandt sted i første halvdel af 1900-tallet – især koncentreret om ”det bedre borgerskab” på datidens kuriøse badehoteller. Et stofområde, der ofte hidrører fra Bent Hardervigs tid som turistchef i Skagen gennem 25 år.

”M-men er du en dreng eller en pige?” ”Måske er jeg ingen af delene. Måske er jeg bare … mig!” En videnskabsmand plaget af sorg skaber et Frankensteins monster, han kalder Stine. Da den ulykkelige videnskabsmand begår selvmord, efterlades Stine helt alene i en verden, hvor ikke alle er venligt stemt over for dem, der er anderledes. Tegneserien ’Frankenstine’ er en young adult gyserkomedie om køn, venskab og sort magi. Om at finde sig selv midt i, og på trods af, alle andres forventninger.

Leonardo DiCaprio har datet 117 bikinimodeller, men uden at forelske sig. Hvorfor? Er det på grund af forbrugersamfundet? Narcissisme? Biologi? Eller har han bare ikke mødt den rigtige? Og: bliver vi ikke allesammen mere og mere som Leo? I ’Den er der ikke’ undersøger Liv Strömquist hvordan det går med kærligheden i senkapitalismens æra. Ved hjælp af Beyoncé, Søren Kierkegaard, og moderne sociologiteori diagnosticerer og analyserer Strömquist satirisk hvordan synet på kærligheden og forskellen mellem kønnene har forandret sig gennem tiden. Pressen skrev om Kundskabens frugt: "... man griner, mens man bliver klogere, indigneret og får lyst til at tage denne del af kvindekroppen tilbage. Nu. Og ikke mindst at give bogen her til alle kvinder mellem 12 og 92." ****** - Elle"... en fantastisk sjov og aldeles forbløffende historisk gennemgang af menneskets forhold til ... 'det kvindelige kønsorgan'." ***** - Femina"Byder på ikke så få øjenåbnere ... morsom og skønt sarkastisk-pædagogisk pragt præsentation." ***** - Politiken

Industrialiseringen. Da verden blev moderne dækker perioden 1700-1914 og tager udgangspunkt i den industrielle revolution i 1700-tallets Storbritannien og behandler dernæst industrialiseringens udbredelse til en række andre lande i løbet af 1800-tallet, herunder Tyskland, USA, Danmark og Japan. De tematisk anlagte kapitler om fx fagbevægelsen, demokratisering og forbrugsmønstre gør det muligt at arbejde komparativt med cases fra de forskellige lande. Udgivelsen tydeliggør de historiske linjer og gør emnet vedkommende og sætter eleverne i stand til at arbejde selvstændigt og kritisk med opgaver og kildemateriale. Bogen henvender sig til historie på hf, stx og hhx og idéhistorie på htx og kan også bruges i tværfaglige samarbejde med fx samfundsfag.dk

DET DYREBARESTE STYKKE JERNBANEGODS er et eventyr for voksne og større børn. Et eventyr, der her i 75-året for befrielsen af Auschwitz slår til lyd for større tolerance mellem mennesker og alle menneskers ret til at leve – skrevet med lune midt i alle grusomhederne og i en anden form, end vi er vant til. Under anden verdenskrig er et godstog med deporterede franske jøder på vej mod en grusom skæbne, da faderen til et par nyfødte tvillinger i afmagt beslutter at kaste den ene tvilling ud fra toget. En beslutning, der bliver ved at hjemsøge ham, men barnet, det lille stykke jernbanegods, bliver opfostret af et fattigt skovhuggerpar, som kommer til at elske det over alt på jorden. Bogen har siden januar 2019 solgt over 73.000 eksemplarer i Frankring.

Hverdagsbilleder og overraskelser. At finde sine pladser i tilværelsen med en Søborgdreng årgang 1945. Undres over forstandens og kroppens forunderlige, og selvstændige liv, som ikke altid husker at banke på hos de øverste lag af bevidstheden. Lege med hukommelsen. Opdage forskelen på hukommelse og erindring. Er det videnskaben eller troen der har svarene? Hvad er værst? Tidsspring, tankespring, og refleksioner vedrørende barndom, ungdom, manddom og alderdom. Såvel nuet som evigheden stikker næsen frem i ubevogtede øjeblikke. At søge mening og opdage det modsatte - og omvendt. At se om bag nogle af datidens og nutidens mantra. Livet set fra 5 positioner: Fra en Sølvsmedie 1962 til 1971. Fra cykelmiljøet med bevidstheden på indre rejser 1961 til 1966. Fra en værnepligtig soldats oplevelser 1967 til 1968. Fra erkendelser gennem et langs liv i forsøg på at forstå de kræfter, der skaber livets forudsætninger. Fra en opvækst i kunstens og filosofiens favntag med disse som ledestjerner og med eksistensen som alle tings gåde. Ja, og undres over, hvad livet er for en utrolig begivenhed.