Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
”Mange sider i denne her bog skildrer ting, der engang føltes som mine inderste, mørkeste hemmeligheder – indtil jeg bragte dem frem i lyset og indså, at de bare var forskellige aspekter af det at være menneske.” – Maia KobabeMaia Kobabes prisvindende selvbiografi startede som en måde at forklare for sin familie, hvad det betyder at være ikke-binær og aseksuel. Men Gender queer er mere end en personlig fortælling. Det er en nyttig og rørende guide til kønsidentitet: Hvad betyder det overhovedet? Hvordan forstår man de mange forvirrende følelser og oplevelser? Og hvor finder man svarene på de spørgsmål, man ikke tør sige højt?Bogen er aktuel læsning for alle, der ønsker at få en dybere forståelse af køn og identitet. Den er en af de mest bandlyste bøger i USA, hvor den tre år i træk har været øverst på listen over bøger, som flest klager over og anmoder om at få fjernet fra skoler og biblioteker.”Jeg kan forestille mig, hvordan mit niårige jeg ville have siddet og læst hver eneste side og bagefter indset: Jeg er ikke ødelagt. Jeg er ikke forkert. Jeg er ikke alene.” – ND Stevenson i forordet til Gender queerOm Maia KobabeMaia Kobabe kommer fra San Francisco Bay-området og bruger e/em/eir pronominer. Gender queer er Kobabes graphic novel-debut, og den blev udnævnt til en Stonewall Honor Book – den første pris for LGBTQIA+ bøger i USA. Kobabe har derudover fået sine striber udgivet i The New Yorker, The Washington Post og The Nib.
Meget er i årenes løb skrevet om den danske modstandsbevægelse under besættelsen. Fælles for en stor del af litteraturen er, at den primært er skrevet af mænd og handler om mænd. Men ét emne er i høj grad stadig underbelyst, nemlig kvindernes rolle. Kvinderne stod primært for at udføre sekretærarbejde, kurerarbejde, indkvartering og madlavning - funktioner, der muliggjorde mændenes udøvende aktioner mod tyskerne. Med denne bog retter Nina Bisgaard blikket mod de mange kvinder, der var basen og forudsætningen for hele modstandsbevægelsen og synliggør deres rolle i historien. Nina Bisgaard (f. 1948) er en dansk lektor og forfatter. Hun er uddannet cand.mag i historie, dansk og italiensk ved Københavns Universitet og arbejder som lektor i historie og italiensk på HF og VUC i København. Som forfatter står hun bag flere udgivelser om kvinders rolle i historien, herunder "Kvinder i modstandskampen" fra 1986. Hun har desuden været medforfatter på bøgerne "Kvinde kend din krop", "Med søsterlig hilsen" og "Kvinder og kvindebevægelse".
Ludvig Mylius Erichsen (1872-1907) er i dag mest kendt som polarforsker og leder af den skæbnesvangre Danmark-ekspedition. Ekspeditionen, hvor han mistede livet sammen med Jørgen Brønlund og Niels Peter Høeg Hagen.Mylius-Erichsen var livet igennem en produktiv journalist og forfatter, der havde en stor forkærlighed til at skildre livet udenfor de store byer. I særdeleshed holdt han meget af Skagen og opholdt sig i byen ad mange omgange.Denne bog er en samling af Mylius-Erichsens artikler og noveller fra Jyllands top, der blev udgivet i perioden 1900-1905.Læseren kommer blandt andet på besøg hos Anna og Michael Ancher. Man kommer tæt på både fiskere og redningsmænd. Her er både dramaer og nære menneskeskildringer fra det liv, der blev levet i Skagen for mere end hundrede år siden.
Strik til søs handler om norske fiskeres påklædning, fra 1700-tallet og frem til 1900-tallet. De traditionelle beklædningsdele har givet forfatterne inspiration til at lave nye opskrifter på strikkede sweatre, trøjer, huer, vanter, veste, strømper og undertøj – tilpasset nutidens kvinder og mænd.Bogen er ikke kun en opskriftbog. Den fortæller også om livet for datidens fisker og bonde, om hans familie og de vilkår, de levede under. Historiske kilder viser, hvilken beklædning fiskeren havde på, hvem der lavede den, og hvor den blev brugt.Opskrifterne i bogen er enkle, men ønsker du nye udfordringer, kan du lade dig inspirere til at sætte forskellige mønstre sammen og afprøve nye farvekombinationer. Strik fx en islænder i dine egne farver.
Aurion er navnet på Danmarks ældste økologiske og biodynamiske mølleri og bageri. Gennem et halvt århundrede har virksomheden ved Hjørring været centrum i en udvikling, som har gjort økologiske fødevarer til dansk hverdagskost.Aurion har været foregangsvirksomhed for genopdagelsen af gamle kornsorter som spelt, emmer, svedjerug og ølandshvede. Virksomheden har startet samarbejdet med økologiske og biodynamiske landmænd i Danmark, fostret idéen til madkultur- og formidlingscentret Kornets Hus og etableret det nye pengeinstitut Merkur Bank.Aurion – kraften fra Guldager fejrer 50-året for Aurions grundlæggelse. Fra den spæde start i 1974, da 45 mennesker dannede en forening, der skulle ”forhandle naturrene fødevarer i Hjørring”, frem til dagens fødevarevirksomhed med en omsætning på over 40 millioner kroner, 30 ansatte, bageri, mølleri, landsdækkende salg, eksport og internationalt samarbejde.
Rygtet siger, sladderen går, men hvordan bliver en lille fjer til ti høns? I dette appetitlige og veloplagte essay sporer den slovenske filosof og psykoanalytiker Mladen Dolar rygternes og sladderens ophav til selve sproget. “I begyndelsen var ordet”, begynder Johannesevangeliet, men måske bør denne grundlæggende sentens i stedet oversættes med “I begyndelsen var rygtet”. Mennesket er ikke det eneste dyr, der har sprog, men det er det eneste dyr, der kan sladre.Gennem læsninger af kunst, politik og videnskab skitserer Dolar en original og tankevækkende filosofi om rygter. Han fælder ikke nogen moralsk dom over dem, som spreder dem, men tager i stedet udgangspunkt i, hvorfor rygter synes at sprede sig selv. Det bliver til et underholdende og sprudlende lynkursus i rygternes kulturhistorie fra Sokrates til Shakespeare, fra Cervantes til Kafka, og med Freud, Lacan og Hegel som vejvisere.
Fra slutningen af 1940’erne til Berlinmurens fald i 1989 var hele verden underlagt Den Kolde Krig, hvor kommunistiske partidiktaturer og den demokratisk-kapitalistiske verden stod uforsonligt over for hinanden, og én overilet beslutning kunne udløse en tredje verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok. Håbets gennembrud er det tredje og sidste bind af Poul Villaumes storværk og fortæller således Den Kolde Krigs verdenshistorie fra slutningen af 1970’erne, hvor øst-vest konflikten afspænding blev afløst af fornyet konflikt og krise, inden ny forsoning fulgte i årene inden Murens fald i 1989 og Sovjetunionens sammenbrud snart efter. Sammen med de første bind, Frygtens logik (2020) og Mellem frygt og håb (2023), er dette den hidtil mest dybtgående oversigtsfremstilling på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Værket bygger på den nyeste internationale forskning i Den Kolde Krigs historie, bl.a. baseret på nyåbnede arkiver i Øst og Vest. I bogens epilog spejler forfatteren nutidens nedfrosne forhold mellem Vesten og Rusland i Den Kolde Krigs historie og kaster et nuanceret lys på ikke mindst Ukrainekrigen. OBS! E-bogsudgaven indeholder ikke illustrationer.
Hvem var Lenin og Stalin og hvordan fik de millioner af deres egne borgere til at makke ret?Hvad var det berygtede Jerntæppe, der skilte Østeuropa fra Vesteuropa indtil for ikke så længe siden?Kunne man flyve over det kun bevæbnet med en sovepose, en motorcykelhjelm og et langt belærende brev om at bevare verdensfreden? Eller i en luftballon? Hvordan var det at bo bag det?Hvad spiste den hjemløse hund Lajka, da den blev sendt ud i rummet?Hvad er en spion og kan man begå mord med en paraply?Det og meget mere kan du læse om i denne rigt illustrerede bog af østeuropahistoriker og journalist Vibe Termansen.
Denne bog giver eleverne på stx, hf og htx en grundig indføring i ca. 35 års dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Den kan bruges i både historie og samfundsfag og på tværs af de to fag.Med afslutningen af den kolde krig ændrede vilkårene sig for småstaten Danmark. Fra omkring 1990 til i dag har danske beslutningstagere måtte forholde sig til forskydninger og udviklingstendenser på regionalt og globalt plan og har samtidig aktivt søgt at fremme danske interesser, både kulturelt, ideologisk, økonomisk og sikkerhedsmæssigt.Bogens fokus er på de bestræbelser på og initiativer til at fremme landets mangeartede interesser på internationalt plan, som danske beslutningstagere har udfoldet. Den lægger op til analyser og diskussioner af den aktivisme, som efter mange forskeres opfattelse har præget dansk udenrigspolitik siden den kolde krigs afslutning.Bogen behandler temaer som:europæisk integrationøkonomisk og politisk globaliseringglobale nord/syd-problematikkerdet sikkerhedspolitiske landskab.Niels Geckler er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet. Han har undervist på Høje Taastrup Gymnasium og på Campus Bornholm samt Københavns Folkeuniversitet. Han har desuden arbejdet med historiefaglig formidling via museer og lokalarkiver samt skrevet en række artikler og bøger, primært med fokus på nyere tids danske udenrigs- og sikkerhedspolitik samt erhvervsforhold.
Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt. Øen var en vital mellemstation for de allierede, når militært materiel skulle transporteres over Nordatlanten. Meteorologiske data fra den lange østkyst viste sig afgørende for krigens forløb i Europa, og tyske vejrstationer var i en årelang kamp med især den navnkundige dansk-grønlandske slædepatrulje. Imens leverede kryolitminen i Ivigtut en vigtig komponent til produktionen af aluminium, som skulle bruges til flyvemaskiner.Men det er ikke hele historien. Grønlands udvikling i krigsårene var kompleks og dramatisk. I starten opstod der et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland, ligesom nordmænd både på allieret og tysk side arbejdede på at få øen ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne. Og en lille gruppe grønlændere var en kort overgang samlet i en lokal nazibevægelse.Peter Harmsen (f. 1968), ph.d. i Kina-studier og cand.mag. i samfundsfag og russisk, har arbejdet som journalist i Østasien i over 25 år for bl.a. AFP, Bloomberg og Financial Times. Skriver for Weekendavisen med fokus på Kina og det øvrige Asien. Han har udgivet anmelderroste bøger om Anden Verdenskrig, ”Den mørkeste vinter” og ”Storm over Stillehavet”, samt om kinesisk historie.
I september 1944 iværksatte den tyske besættelsesmagt en landsdækkende operation mod det danske politi og grænsegendarmeri: Aktion Möwe. Bogen beskriver i detaljer beslutningsprocessen frem mod aktionen, de indre tyske magtkampe, forberedelserne og de vidt forskellige forløb over hele Danmark. Fra den dramatiske storm på politihovedkvarterer i de største byer og kampene ved Amalienborg til den mere fredelige afvæbning i provinsen.Omkring 2000 politifolk og 140 grænsegendarmer blev anholdt og deporteret til tyske kz- og arbejdslejre. Den resterende politistyrke blev afkrævet at møde til tjeneste igen i et reorganiseret politi under tysk kontrol, men aktionen mislykkedes. Det danske politi blev derefter opløst med store konsekvenser til følge for det danske samfund og besættelsesmagten selv.
Denne bog forsøger ikke at fortælle hele historien om cyklen fra 1800-tallet og frem. I stedet stræber den efter at beskrive den moderne cykelhistorie efter verdenskrigene med udgangspunkt i Italien, Frankrig, Belgien og England. Fokus rettes mod 25 cykler og de ryttere, der kørte på dem og den kultur, de var rundet af. Da jeg fik ideen til bogen, forestillede jeg mig en trekant: den ene side handler om teknologi og innovation, den anden om rytteren, den tredje om det kulturelle miljø, der omgiver dem. Det er netop samspillet mellem de tre sider, jeg gerne vil undersøge. Hvad er det, man ser, når man ser cyklen? Hvad ser man ikke? Hvad er det nye ved netop denne cykel? Hvad er det varige?Mikael Jalving
Christian 4. havde gennem sit lange liv og styre et tumultarisk forhold til sine ægtefæller og elskerinder. Og det påvirkede ham i høj grad i hans daglige virke som landets øverste, som konge. I sit alt andet end stabile privatliv og sine meget forskelligartede kærlighedsforhold blev han far til mere end 20 børn født både i og uden for ægteskabet. Det påvirkede hans evne til at styre landet, når der var uro på hjemmefronten.Christian 4. og kvinderne er den første biografi om den navnkundige konge i mere end 30 år. Hans Gregersen tegner et fornyet og personligt billede af renæssancekongen. Fra hans ægteskab med den stille nordtyske fyrstedatter Anna Cathrine, som han levede sammen med i 15 år, til hun døde i 1612, over den flotte, temperamentsfulde og purunge danske adelsfrøken Kirsten Munk, der blev hans livs store, men ødelæggende kærlighed, til sin tredje og sidste samlever, den trofaste kammerpige Vibeke Kruse.Hans Gregersen går så tæt på Christian 4.s kvinder og hans forhold til dem, som kilderne tillader. Dette giver et langt mere nuanceret og detaljeret billede af kvinderne selv, end man hidtil er blevet præsenteret for, og samtidigt blotlægges kongens problematiske forhold til det modsatte køn.Christian 4. har et godt eftermæle i den brede befolkning, hvor alle kender hans navn, og først og fremmest forbinder man det med de mange smukke, karakteristiske bygninger, som han stod bag. Men hans privatliv stod i skærende kontrast til pragtbygningerne Børsen, Rosenborg og Rundetårn. HANS GREGERSEN (født 1946), læreruddannet og har undervist i historie og engelsk sideløbende med sin forfattervirksomhed, der begyndte i 1975. Siden pensioneringen i 2009 har han været fuldtidsforfatter, og han har udgivet mere end 70 bøger. Han udgav den meget anmelderroste bog Underdanmark – livet på samfundets bund i 2023.
'My dear, she's on fire!' DAMIAN BARR'A snappy guide to an all-conquering aesthetic' Financial Times'The following things have seemed impossibly camp to me at one point or another: a doll whose body acts as a cover for a toilet roll, a tantrum over wire coat hangers, a 1950s muscle magazine featuring a photo of a young man dressed as a gladiator, and a
Danmarks bedste bokser fortæller den fulde historie om at gå fra et udsat liv på Bryggen til et liv i den absolutte sportselite. Med alt, hvad det rummer af farer og fristelser.Handskerne er lagt på hylden, og Mikkel Kessler tager os med bag kulisserne i en barsk verden, hvor aftaler bliver brudt, venskaber går fløjten, og pengene bliver så store, at det oftest er svært at tro på for en arbejderdreng fra Islands Brygge.Han blev hele Danmarks "Viking Warrior" og var i en årrække ugentligt forsidestof, når han udkæmpede drabelige dueller i de største VM-kampe, en dansk nævekæmper nogensinde har deltaget i. I dette hudløst ærlige tilbageblik zoomer Mikkel Kessler ind på de mest skelsættende episoder både uden for og i ringen.Uden parader er historien om at vokse op i en familie, der var lidt ud over det sædvanlige. Det er historien om samarbejdet med Mogens Palle, der begyndte akavet og endte dramatisk. Om lyssky kontrakter, om ungdomsflirten med diverse stimulanser og om de provokatører, man møder, når man bliver kendt. Og ikke mindst er det historien om, hvordan Mikkel Kessler mod alle odds formåede at holde sig på dydens smalle sti og ofre alt for at nå til tops i sin sport.
Den dramatiske skæbnefortælling om en af Danmarks ledende kommunister, Richard Jensen, der op gennem 1930’erne levede et dobbeltliv som Kominterns og Moskvas mand i Danmark.Flere landes efterretningstjenester overvågede Richard Jensen og opbyggede hemmelige arkiver om hans aktiviteter. Mangeårig journalist og forfatter Lars Halskov har gennem en dybdeborende research fået adgang til fortrolige dokumenter, der afslører den sande historie om ham.Richard Jensen, der blev født i 1894, var med i ledelsen af Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), formand for Søfyrbødernes Forbund og senere medlem af Københavns Borgerrepræsentation.Men Richard Jensen levede et dobbeltliv. Han arbejdede i al hemmelighed også for Komintern, den internationale sammenslutning af kommunistiske partier, der var styret af Sovjetunionen. Han smuglede våben og penge til revolutionære aktiviteter og producerede falske pas til partikammerater og flygtninge.Under besættelsen blev Richard Jensen efter en magtkamp smidt ud af DKP, men han fortsatte sit illegale arbejde og havde tæt kontakt til den kriminelle underverden.Grænserne var ofte flydende, og den ene tjeneste var den anden værd.Manden med de mange ansigter er en dramatisk skæbnefortælling om en mand, der blev født i ekstrem fattigdom, kom på opdragelsesanstalt og oplevede to verdenskrige, totalitære regimer, revolutioner og en kold krig. Det er en historie om en usædvanlig og kontroversiel skikkelse i 1900-tallets danmarkshistorie og den røde skyggeverden, som han færdedes i.
Ud af både ambitioner og lokale stridigheder voksede FC Midtjylland sig til en topklub. Ulvetider folder hele dramaet ud – med nye detaljer og vilde anekdoter.Ulvetider er insiderberetningen om en klub, de færreste uden for Ikast og Herning tog seriøst. Men pludselig stod de sortklædte spillere med DM-trofæet og løste billet til Champions League. De midtjyske underdogs var blevet en sportslig og økonomisk magtfaktor i dansk fodbold.Baseret på talrige interviews med en lang række nøglepersoner rekonstruerer det rutinerede forfatterpar hele turen fra de kaotiske begyndelser til de store triumfer.Anledningen er, at det er 25 år siden, at klubben blev grundlagt. Det skete, da to midtjyske iværksættere trodsede store væsensforskelle og støbte fundamentet på de to rivaliserende klubber, Herning Fremad og Ikast FS.25 år senere kan initiativtagerne ikke kun se tilbage på en succesrig Superliga-klub med fire mesterskaber, to pokaltitler og deltagelse i Champions Leagues gruppespil. De kan bryste sig af, at de forandrede dansk topfodbold.Ulvetider er et moderne eventyr med helte, skurke, snyd, bedrag, enestående fodbold, brudte løfter og opofrelse. En ærlig, usentimental og indsigtsfuld historie om moderne fodbold.
”Eichmann satte mig ind i metoden med motorgasning i lastvogne, som man hidtil havde benyttet den østpå. Men det kunne der slet ikke være tale om med de massetransporter, man kunne vente i Auschwitz. Henrettelse ved hjælp af kuloxyd fra bruser i et baderum, som man havde benyttet det ved udryddelse af de sindssyge nogle steder i Tyskland, ville kræve for store bygningskomplekser, og det var højst problematisk, om man var i stand til at fremskaffe gas til så store masser.”Rudolf Höss var den første kommandant i nazisternes frygtede koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig. Selvom han i selvbiografien fremstiller sig selv som en soldat, der blot fulgte sine overordnede i beslutningen om masseudryddelsen af jøderne, var han personligt ansvarlig for at føre ordren ud i livet og stod direkte bag massedrab på millioner af mennesker. I bogen beskriver Rudolf Höss med uhyggelig nøgternhed og kulde de lavpraktiske problemer ved at skulle udrydde så mange mennesker ad gangen og skille sig af med ligene.Rudolf Höss beretter om livet som frivillig soldat under Første Verdenskrig, årene i Brandenburg Tugthus, hvor han sad fængslet for drab, og hvordan det lykkedes ham at stige i graderne, da nazisterne tog magten. Höss selv tegner et billede af en almindelig mand og familiefar, der gennem lydighed og pligt, uden anger, udfører massemord på effektiviseret industrielt plan, og det gør læsningen desto mere rystende og gruopvækkende. Höss skrev bogen i fangenskab i 1946, inden han blev henrettet i 1947, og den er et vigtigt historisk vidneudsagn om forbrydelserne under holocaust.Bogen er forsynet med den oprindelige danske udgaves forord af den norske forfatter og lyriker Arnulf Øverland, der sad i KZ-lejren Sachsenhausen fra 1942-1945, og bringes som den udkom første gang i 1959.Rudolf Höss (1900-1947) var en tysk topnazist, der var kommandant i den frygtede polske koncentrationslejr Auschwitz under Anden Verdenskrig og ansvarlig på mordet på millioner af mennesker. Han trådte ind i SS i 1934 og arbejdede sig hurtigt op til toppen af nazistpartiet. Efter krigen vidnede han mod andre nazister under Nürnbergprocessen, hvorefter han blev udleveret til Polen. I 1947 blev han dømt til døden og hængt foran indgangen til krematoriet i Auschwitz.
”Axel og Eigil var ikke kun kærester og delte bopæl. De havde også forretning sammen. Og de var formentlig de to første homoseksuelle mænd herhjemme, som skattevæsenet accepterede boede sammen. En af deres forretninger var et billedbureau, hvor de solgte billeder af 10 ad gangen. Mange havde nemlig spurgt, om der ikke kunne komme billeder af nøgne mænd i Vennen. Men det turde foreningen ikke, da man var bange for, at bladet så ville blive betragtet som pornografisk og dermed i sidste ende kunne risikere at blive lukket. Overskuddet fra billedbureauet blev givet videre til foreningen.”Gennem en række interviews skitserer Bjarne Henrik Lundis bøssernes danmarkshistorie. Blandt andet møder vi Axel Axgil, der tog det første skridt i den moderne kamp for homoseksuelles rettigheder, da han stiftede en forening for homoseksuelle mænd og senere blev medudgiver af bladet Vennen, som har spillet en stor rolle inden for homoseksuel kultur i Danmark. Bogen bringer interviews med en lang række fremtrædende homoseksuelle mænd og kvinder i alle aldre. Blandt andre møder vi Bjørn Lomborg, Uffe Elbæk, Klaus Bondam, Jim Lyngvild, Stig Elling, Dennis Kristensen, Uffe Buchard og Ole Henriksen.”Hvor regnbuen ender” udkom første gang i 2008.Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.
200 opskrifter på god gammeldags suppe.Suppe har til enhver tid været populært som sund, lækker og nem mad. ”Suppebogen” bugner af opskrifter på supper til enhver lejlighed. Bogen udkom første gang i 1911 og giver også et spændende indblik i datidens madkultur. Prøv for eksempel en kraftsuppe med nyrefedt, en gammel høne og to gamle duer, en klar suppe med kalvefod eller en sommersuppe med tapioka.Sofie Horten (1848-1927) var en dansk journalist, oversætter og kogebogsforfatter. Hun var den første kvinde, der blev optaget som medlem af Journalistforeningen, og sad i en årrække som hovedbestyrelsesmedlem i Foreningen af Danske Fagblade og Tidsskrifter. Sofie Horten stod bag oversættelser af prominente bøger af blandt andre Victoria Benedictsson, Bertha von Suttner og Lev Tolstoj.
’"Jeg har aldrig hørt ham sige noget ondskabsfuldt om andre." Det er den replik der er gået hyppigst igen, når jeg har været ude og snakke med folk, der har kendt ham. Et smukt eftermæle, vil jeg mene.’Gennem samtaler med folk, der har kendt Poul Reichhardt (1913-1985), og et grundigt kig på hans livsforløb, fortæller Carsten Borch historien om en af danmarkshistoriens mest folkekære skuespillere og instruktører. Bogen fortæller om hans ukuelige gåpåmod, der fik ham frem i teater- og filmbranchen, selvom han igen og igen fik at vide, at han på trods af sit kønne udseende ikke ejede skyggen af talent. Carsten Borch tegner et alsidigt og smukt portræt af en af sine egne store helte, som kom til at betyde så meget for så mange mennesker.Carsten Borch (f. 1970) er en dansk forfatter, foredragsholder og iværksætter. Han har udgivet flere bøger og arrangeret læseklubber rundt omkring på virksomheder. Carsten Borch står blandt andet bag en biografi om den danske skuespiller Poul Reichhardt.
Den kulturrevolutionerende Georg Brandes navngav i denne portrætsamling for første gang begrebet "det moderne gennembrud", der blev definerende for perioden op til det 20. århundrede. Her introducerede han de vigtigste forfattere i Norden, der gennem litteraturen satte problemer under debat og dermed skabte opbrud i de herskende samfundsnormer.Med skarp pen beskriver Brandes forfattere som Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen og J.P. Jacobsen. Et vigtigt værk om en skelsættende periode i skandinavisk kultur.Georg Brandes (1842-1927) er den mest indflydelsesrige litteraturkritiker og –teoretiker i dansk litteraturhistorie. Det var netop Georg Brandes, der definerede de litterære genrer realisme og naturalisme op imod senromantikken, som han så som virkelighedsfjern og præget af tom æstetik. Georg Brandes er den vigtigste teoretiker bag det moderne gennembrud.
Kæmpe guldskat skjult i 1500 årVindelevskatten blev fundet i juledagene 2020 efter at have ligget i jorden i næsten 1500 år. Ca 800 g guld i form af smykker, medaljoner og guldmundblik blev gravet op fra mulden på en mark i Vindelev i nærheden af Jelling efter søgning med en metaldetektor. De to mænd, som fandt skatten, fik midt i Corona-tiden travlt med at gemme skatten, indtil de kunne komme i kontakt med Vejlemuseerne og få afleveret deres fund.”Det er det vigtigste fund siden Guldhornene…på en skala fra 1-10 er det en 12’er”, udtalte forhenværende arkæolog ved Nationalmuseet, dr.phil. emeritus Morten Axboe senere.Disse ord blev sagt med god grund. Skatten indeholder verdens største brakteat, en pyntemedaljon på størrelse med en underkop, sammen med fem andre. På en af brakteaterne findes ydermere verdens tidligste skriftlige vidnesbyrd om Odin. Desuden indeholder skatten fire uhyre sjældne romerske medaljoner. Vindelevskatten blev fundet af Ole Ginnerup Schytz og Jørgen Antonsen. De fandt den på en mark på Jørgens slægtsgård i Vindelev, hvor Jørgen Antonsen er syvende generation og bor dér sammen med Hanne Pagh Martinussen. De to har sammen skrevet og redigeret bogen Vindelevskatten – Et sted – Et fund, som nu udkommer med skildringen af fundet og de tanker, det har sat i gang.Jørgens slægt har boet på gården siden 1716 uden at have haft den fjerneste anelse om, at lige dér har der været et magtcenter i den sene jernalder, i 500-tallet, hvor en stormand eller en jysk høvding drev sin forretning.Fund af mange stolpehuller på samme mark viser, at der har levet en magtfuld mand med store huse og mange folk omkring sig.I bogen får vi et førstehåndsindblik i Jørgens og Hannes oplevelser med Vindelevskatten og de historiske vingesus, som fører slægten sammen med stormanden og hans nedgravede skat.Hvad gør man, når man har en guldskat som julegæst? Hvordan er det at vente i otte måneder - i dyb hemmelighed - på en arkæologisk efterudgravning? Og hvordan foregår sådan en efterudgravning?Denne bog beskriver de fundne genstande, og ved en række artikler fra forskellige forskere får læserne et overblik over resultaterne i første del af 2024.Hvad sker der på guldets videre rejse fra Vindelev til udstilling - hvilke redskaber og teknikker benyttes for at afdække så mange af guldets hemmeligheder som muligt?Og hvilke tanker sætter det i gang at finde en oldtidsskat på den gamle slægtsgårds jorder?Bogen har forord af Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.
Middelalderen har fået sit navn, fordi man i ældre tider anså perioden for at være en kulturel nedgangstid, der lå mellem romerrigets blomstrende kultur og renæssancen. Men betegnelsen “den mørke middelalder” er alt andet end retvisende. Det var ikke kun en periode præget af stridigheder mellem kirken og kongemagten, men også en periode hvor arkitektur, digterkunst og poesi trivedes som aldrig før. I “Middelalderen i Danmark” fortæller Niels-Knud Liebgott om livet, kunsten og litteraturen i middelalderens Danmark fra Harald Blåtand i 900-tallet indførte kristendommen og 550 år frem i tiden.Niels-Knud Liebgott (f. 1942) er dansk historiker og forfatter. Han er uddannet cand.art. i historie og har især beskæftiget sig med middelalderarkæologi. I 1970 blev han museumsinspektør ved Nationalmuseet og chef for afdelingen for oldtid og middelalder, og senere blev han museumsdirektør på Rosenborg Slot og Amalienborg. I sin forskning har Liebgott blandt andet beskæftiget sig med arkæologiske undersøgelser af middelalderlige handelspladser i Danmark. Som forfatter står han bag udgivelser som “Middelalderen i Danmark” og “Hellige mænd og kvinder”.
Minimal Megasinet bruger den viden og de teorier, der er opstået i de sidste 100 år, og er derfor noget så specielt som en kvanteteoretisk tidsfilosofisk børnebog, men det er også bare en spændende historie om to børn, Helga og Tristan, som lever i det nordligste Norge. De kommer til at opleve fantastiske begivenheder og møde fantastiske ting.Bogen er skrevet og illustreret af Gunnar Wille – også kendt som Skrumpen fra det ydre rums far.
VACCINER ER VORES VENTakket være vacciner frygter vi i dag ikke sygdomme som kopper, mæslinger, stivkrampe eller børnelammelser. Det er en sundhedsrevolution.I denne bog følger vi de to erfarne overlæger og virologer Anders Lars Peter i en rejsevaccinationsklinik, og det går ikke stikke for sig. Du kommer sprøjtende igennem vaccineimmunitet og alle vaccinerne – fra de dræbte og de levende til de nye genetiske og alt derimellem – deres særlige historier, anvendelse (for og imod) samtid fortid og fremtid.Bogen er en hyldest til de videnskabelige triumfer der har formet vores sundhed gennem årtier. Et lille stik, det er ikke noget at være bange for.
Thorsminde, eller Æ Mind, som byen bliver kaldt lokalt, opstod i forbindelse med nogle forgæves forsøg på afvanding af Nissum Fjord sidst i 1800tallet, hvor der blev bygget en sluse, der skulle kunne regulere vandstanden i fjorden.I 1930 udbyggedes den med en vejbane og en kammersluse, så fiskerbådene i den lille havn på fjordsiden kunne komme ud på havet. I den forbindelse voksede byen med nye indbyggere, som stort set alle var afhængige af fiskeriet.Efterhånden blev det hæmmende for udviklingen i Thorsminde, at havnen lå på østsiden af slusen, hvilket satte begrænsninger på kutternes størrelse. I 1967 lykkedes det endelig at få en ny havn på vestsiden af slusen taget i brug.Herefter fik fiskeriet rigtig gode tider, indtil min historie slutter i 1980erne.En stor del af Thorsmindes historie er redningsvæsenet og de farer, en redningsaktion kan medføre.
Vi kender historien. Nazismens syge ideologi. De frygtelige lidelser. Holocaust. Og de millioner af liv, der gik til i kampe og bombardementer under Anden Verdenskrig. Og vi undrer os. Hvordan kunne det ske? Hvordan kunne det lade sig gøre for Hitler og hans kumpaner at erobre det meste af Europa med deres terrorregime. Hvorfor sagde ingen fra? Ikke mindst, da krigen begyndte at gå den forkerte vej for tyskerne. Generalernes Forræderi sætter fokus på de militære ledere under Anden Verdenskrig. Og kaster nyt lys over beslutninger, politik og strategiske dispositioner. Vi bliver klogere på generalernes moralske – eller manglende moralske – overvejelser og får et detaljeret indblik i de taktiske dispositioner og styrkemæssige forhold i krigens største slag. Flere af de tyske generaler bliver efter krigen vigtige figurer i NATO. Den Kolde Krig nødvendiggør fortrængning af rædsler og forbrydelser, og tyske fjender gøres til venner.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.