Historie: specielle begivenheder og emner

Krigen indeni er en rejse gennem den ukrainske revolution og krig fortalt gennem tre personer, der på hver sin måde hvirvles ind i den blodige konflikt, som stadig hærger i Østukraine. Den beskriver, hvad der sker med mennesker, når en krig kryber langt ind under huden på en – og bliver en del af ens liv og skæbne. Anna er en 42-årig ukrainsk husmor fra Kiev, der arbejder i sin mands parfumefirma, da revolutionen for alvor bryder ud på Majdanpladsen og i hovedstadens gader i februar 2014. Hendes kald bliver nu at tilslutte sig de tusinder af frivillige ukrainere, som støtter Majdan-aktivisterne i deres kamp for at blive en del af Europa. Den 19-årige jurastuderende Bogdan vælger en ganske anden vej. Han bliver kriger. Drevet af et håb om at omstyrte det ukrainske samfund og Ruslands dominans i landet melder han sig ind i en højreorienteret milits, der kæmper i forreste linje ved fronten i Østukraine. Matilde Kimer (f. 1980) er uddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2007. Hun startede med at læse russisk i Skt. Petersborg i 2002 og har siden videreuddannet sig både i Danmark og Rusland. Siden 2009 har hun dækket Rusland og de tidligere sovjetstater som korrespondent for DR. I 2015 vandt hun DR’s Sprogpris, mens hun året før modtog en pris for ’Årets reportage.’Vinder af Den Berlingske Fonds Journalistpris 2017

For første gang kortlægges én af de mest kontroversielle - og i dag mindst kendte - affærer i dansk politik i mellemkrigstiden: Udsendelsen af et privatfinansieret militærkorps til kamp mod bolsjevismen i Sovjet i 1919. Dansk Baltisk Auxiliær Corps bestod af lejesoldater og ideologisk motiverede frivillige, som trodsede den officielle neutralitetspolitik og drog i krig med regeringens hemmelige accept. Kampene var uhørt brutale og for mange af de frivillige blev deltagelsen i de baltiske uafhængighedskrige starten på en ny militant aktivisme efter hjemkomsten. Striden om den yderste grænse kom derfor ikke kun til at påvirke de frivillige, men også det danske samfund i tiden op mod og under Anden Verdenskrig. Historiker Mikkel Kirkebæk, tidligere modtager af Weekendavisen Litteraturpris, skildrer i dette illustrerede tobindsværk den danske indsats i Baltikum politisk, militært og sociologisk. Bogen er et resultat af flere års arkivstudier i ind- og udland og baserer sig på et omfattende og hidtil ukendt kildemateriale. Særligt gennem de mange breve og dagbogsnotater kommer vi helt tæt på de frivillige. Et glemt kapitel af vores historie, der ikke alene prægede samtid og efterkrigstid, men også trækker tråde til dansk sikkerhedspolitik i Østersøregionen i dag.???

En morgen omkring 1989 vågnede østeuropæerne op til en ganske ny og chokerende verden. Berlinmuren var faldet og østblokken brudt sammen. Glæden og optimismen var stor – ikke mindst i Vesten. Men hvordan har de det egentlig i den østlige del af kontinentet, her tre årtier senere? Hvordan lever de millioner af mennesker, der blev født, opdraget og indoktrineret til solidaritet, enhed, nøjsomhed og marxisme i deres nye tilværelse efter kapitalismens triumf? Thomas Ubbesen har med tog og bus rejst til 15 lande i de østlige udkanter af vores kontinent. Han er taget helt ind i stuen hos mennesker, der har gennemlevet historien på nærmeste hold – og som alle har oplevet personlige dramaer fyldt af håb, forundring, forbløffelse, gru og spredte glimt af lykke. Det er menneskene som små brikker i et enormt, politisk spil, det handler om. Folk, der aldrig havde bedt om eller forventet andet end tryghed, fællesskab og lidt varer på hylderne, men som uden varsel blev kastet ud i en helt ny virkelighed styret af blinde markedskræfter, løssluppen grådighed og politisk vanvid. Rejsen går gennem lande og regioner, der den dag i dag er dybt mærket af enorme og blodige begivenheder i det 20. århundrede. Bogen dokumenterer, at der stadig eksisterer en afgrundsdyb kløft mellem os i vest og dem i øst – vores historie tåler ingen sammenligning.

Når nye efterforskningsmetoder tages i brug, eller nye spor dukker op, kan henlagte kriminalsager genåbnes og i mange tilfælde opklares. Frederik Strand beskriver efterforskningsarbejdet i en række store danske kriminalsager - bl.a. Damhus-mordet, Bombemanden fra Gladsaxe, Amagermanden og de seks kvindemord i Københavnsområdet omkring 1990 - og undersøger, hvorfor og hvordan sagerne blev åbnet på ny. Var det tilfældigheder, en effektiv politiindsats eller nye forbrydelser begået af gerningsmanden? Med sagerne ser vi det moderne politi vokse frem i takt med nye efterforskningsmetoder som fingeraftrykdsregistrering og dna-analyser. De genåbnede sager giver os også et alternativt indblik i historien, her møder vi samfundets randeksistenser og får et indblik i tidligere tiders livsvilkår og menneskesyn.

Vi elsker bacon! Den magiske duft som breder sig, når man steger bacon er som ambrosia. Bacon er ikke noget du har lært at elske. Du er født sådan! Alt smager bedre, alt bliver lidt sjovere, livet bliver lidt bedre – helt enkelt: Alt bliver bare bedre med bacon! Dette er den ultimative guide, i den finder du alt hvad du har brug for at vide om bacon … og lidt til. Historien om bacon - Hvilken vin eller øl kan du nyde til bacon - Hvordan steger du perfekt bacon 75 opskrifter med bacon - Sjove og utrolige facts om bacon - Kort sagt, alt om bacon. Alt bliver bare bedre med bacon, med forord af Den skaldede kok, er skrevet af norske Christopher Sjuve, som er kok, madredaktør og tv-vært. Han har et intenst og kærligt forhold til mad generelt, og til bacon i særdeleshed. Hans motto er: Du kan aldrig bruge for meget bacon!5 hjerter- Politiken

Stieg Larssons arv er en nervepirrende true crime om et af nyere tids mest spektakulære mordsager og viser samtidig en helt ny side af den svenske succesforfatter, og hvordan hans arbejde med Palme-mordet og de implicerede parter sneg sig ind i hans romaner og romanfigurer. I 2014 fik svenske Jan Stocklassa ad omveje fingre i Stieg Larssons private arkiv. Kasserne, der havde stået uberørt hen i ti år siden forfatterens død, viste sig blandt andet at indeholde en omfattende undersøgelse af mordet på den svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt på åben gade i det centrale Stockholm. Mordet er aldrig blevet opklaret, på trods af at efterforskningen har stået på i adskillige årtier og hører til blandt verdens mest omfattende kriminalsager. Efterhånden som Stocklassa dykker ned i materialet og stykker Larssons brikker sammen, tegner sig imidlertid konturerne af en holdbar teori om, hvad der virkelig skete op til den februaraften i 1986. Pressen skriver: »Han har i hvert fald forvaltet arven fra Stieg Larsson tro mod ophavsmanden og givet den en dramatisk og actionpræget dimension, der holder hele vejen igennem alle 480 sider […] han kommer i den grad i mål med en fortælling om et enkelt skud, der ramte Sverige i hjertekulen.« **** – Bo Maltesen, Politiken »Inspirationen fra Stieg Larsson er tydelig, bogen er skrevet som en roman; det lykkes stort set Stocklassa at holde spændingen oppe og skepsissen nede – og næsten at udrede trådene i det yderst komplicerede spil.« – Bo Bjørnvig, Weekendavisen »Jan Stocklasse har skrevet en dybt fascinerende bog om alverdens teorier i forbindelse med mordet på Olof Palme.« – Københavneravisen

På få år gik Inkariget fra at være et lille rige i det sydlige Peru til at være et af verdens største samfund. I sine velmagtsdage strakte det enorme imperium sig over 5.000 km og over klimazoner fra ørken til tundra. Men lige så eksplosivt inkariget voksede, lige så hurtigt brød det sammen, da de spanske erobrere med Francisco Pizarro i spidsen ankom i 1532. Stenenes magi går bag om drømmene, fascinationen og myterne ved Inkariget. Med inddragelse af de seneste forskningsresultater i arkæologi, historie og etnografi fortæller bogen om Inkarigets herskere, statsorganisation, krige, religion, verdensbilleder, hverdagsliv, sygdom og sundhed. Og den forklarer, hvordan riget uden kendskab til skriftsprog, hjul eller jern kunne hænge sammen og fungere effektivt. Inge Schjellerup, f. 1947, er fil.dr. i arkæologi, mag.scient. i antropologi og projektseniorforsker ved Nationalmuseet. I over 40 år har hun forsket i især Inkariget og chachapoyakulturen. Hun har ledet talrige ekspeditioner i Andesbjergene, og hun har modtaget Perus fineste orden: Solordenen. Desuden er hun æresdoktor ved Universidad Nacional de Trujillo, Universidad Privada de Antenor Orrego og Universidad Nacional Toribio Rodriguez Mendoza, Chachapoyas.

En efterårsdag 1349. I Jammerbugten på den jyske vestkyst ligger et strandet skib og hugger i brændingen. Besætningen er død, men en uhyggelig passager er klar til at gå i land: Pesten – klar til at galoppere hen over de værgeløse menneskemasser.Den Sorte Død får den gamle verden til at krakelere. En tredjedel af alle mennesker dør, og i de næste 350 år hjemsøger forskellige epidemier kontinentet. Hverken bøn, urter eller lægekunst hjælper, så der er frit slag for vilde teorier. Det er Guds straf! Det er jøderne! Stjernerne og planeterne! Nej, det er heksekunst – eller giftige dunster fra jorden!Den blege rytter fortæller om et Europa i opløsning. Men de store epidemier skaber også nybrud. De sætter skub i den teknologiske udvikling, udløser sociale omvæltninger og baner vej for renæssancen, reformationen og det moderne samfund, vi nu lever i.

"En gedigen moppedreng af en bog. Glimrende fortalt.”5 stjerner i Jyllands-Posten"Velskrevet bog om Danmarks største virksomhed"InsideBusiness"ENESTE BOG AF SIN ART”Fyns Amts Avis“Dybdegående indblik i Mærsk”Dansk Aktionærforening“Det er et smukt værk med lækkert papirtryk og design.”Natten til mandag den 16. april 2012 døde skibsreder Arnold Mærsk Mc-Kinney Møller.Han havde skabt Danmarks største koncern med næsten 120.000 ansatte og en omsætning på mere end 300 milliarder kroner, men siden skibsrederens død er koncernen forandret markant. Især frasalget af aktieposterne i Danske Bank og Dansk Supermarked var epokegørende, men strategien kom under pres med tabsgivende fragtrater og historisk lave oliepriser, der i sidste ende førte til afskedigelsen af koncernchef Nils Smedegaard Andersen i juni 2016.Den strategiske omkalfatring kulminerede med en opsplitning af koncernen, danmarkshistoriens største underskud på 12 milliarder kroner og salget af Mærsk Olie og Gas og Maersk Tankers.SKIBSREDEREN er den samlede fortælling om Mærsk-koncernens historie og om slægtens afgørende betydning gennem fem generationer.Bogen er rigt illustreret med mere end 110 billeder.Om forfatterenSøren Ellemose (f. 1972) har fulgt A.P. Møller-Mærsk siden 1988 og er en af Danmarks mest vidende foredragsholdere om landets største erhvervsvirksomhed. Søren Ellemose har skrevet anmelderroste erhvervsbøger om A.P. Møller-Mærsk, ØK, FLSmidth, Herman Salling og Dansk Supermarked samt det finansielle system og Gullaschbaronen Harald Plum.

I ‘Fremad‘ udfolder Bastian Emil Goldschmidt cykelløbets idealer gennem sportens fortællinger. Fortællinger, hvor styrke og styrt, storhed og sorg lever side om side med cykelrytternes pedaltråd på landeveje og velodromer verden over.“Da jeg som dreng så mit første Tour de France, stod det klart for mig, at jeg her blev præsenteret for alt det, som jeg kun troede stod skrevet i bøger: Helten, der kæmper og overvinder udfordringer, i en fortælling der både er grusom, farlig og smuk. Jeg vil gå så langt som til at sige, at når jeg savner styrke og mod på livet, finder jeg det i cykelsporten.“Sådan fortæller Bastian Emil Goldschmidt, der i ‘Fremad’ tager os med ind i cykelsportens inderste væsen. Fra dengang Tour de France skulle være så hårdt, at kun én rytter skulle være i stand til at gennemføre løbet, forbi den støvede og stridsomme pionértid på Europas krigshærgede veje, over cykelsportens moderne syndefald i slutningen af 1990’erne og frem til nutidens højteknologiske væddeløb, hvor danske Mads Pedersen i 2019 blev verdensmester på Yorkshires regnvåde asfalt. Med den italienske cykelhelt Gino Bartalis ord: Historierne er sande, frygteligt sande.Bastian Emil Goldschmidt (f. 1992) har som forfatter, og gennem sit arbejde som cykelekspert hos Eurosport, skribent, oplægsholder og oversættelsen af Curzio Malapartes ‘Coppi og Bartali‘ (2017) vakt begejstring landet over. Bastian Emil er desuden musiker og har turneret i Europa, USA og Rusland som forsanger med bandet Grand Prix.

BIND 1: „En mageløs rejse i tankens mangfoldighed ... En standard er sat med det tre bind store danske værk om Vestens idehistorie – fra Antikken og til nutiden." Steffen Heiberg, Politiken Tankens Magt er et unikt værk over tænkningens historie fra antikken til i dag. Det fremstiller de fællestræk, der tømrer natur- og åndsvidenskaberne sammen i historiens forløb. Værket er skrevet af ikke mindre end 60 skandinaviske forskere og inddelt i syv søjler, der dækker teknologi, naturvidenskab, politik, jura, æstetik, kunst, menneske, sprog, samfund, filosofi, religion og teologi. Tankens Magt går i dybden: Ikke kun med vores egne kulturelle rødder i den græske filosofi, den kristne tro og det romerske juridiske system; den løfter også sløret for den østlige mystik, der går forud og gøder jorden for den vestlige tanke. Tankens Magt sporer den røde tråd i idehistorien og kortlægger de forbindelseslinjer, der knytter videnskab til kunst og politik til religion. Den dækker opfindernes, filmkunstnernes, folkeforførernes og dommedagsprofeternes tanker og mistanker, luftkasteller og vidundere. ANTIKKEN · Før 350 Teknologi - En uproduktiv teknologi · Naturvidenskab - Er verden til – eller tal? Politik og ret - Mellem bystat og imperium · Æstetik og kunst - Ide og mimesisMenneske, sprog og samfund - Kend dig selv · Filosofi - Fra vand til ånd · Religion og teologi - En religiøs smeltedigel MIDDELALDEREN · 350 -1350 Teknologi - Plove, ure, og østlig inspiration · Naturvidenskab - Aristoteles, astrologi og via moderna Politik og ret - Pave, konge og folk · Æstetik og kunst - Symbolik og forkyndelse · Menneske og, sprog og samfund - Sprogteori og logik · Filosofi - Skolastikken · Religion og teologi - Monoteismer i kamp om Europa RENÆSSANCEN · 1350-1600 Teknologi - Krudt, kompas og bogtryk · Naturvidenskab - Mikro- og makrokosmos iagttaget · Politik og ret - Realpolitik og suverænitet · Æstetik og kunst - Selvbevidsthed og uendelighed · Menneske og, sprog og samfund - Retorikkens redskaber Filosofi - Hermetik og humanisme · Religion og teologi - Reformationen BIND 2: „En mageløs rejse i tankens mangfoldighed ... En standard er sat med det tre bind store danske værk om Vestens idehistorie – fra Antikken og til nutiden." Steffen Heiberg, Politiken Tankens Magt er et unikt værk over tænkningens historie fra antikken til i dag. Det fremstiller de fællestræk, der tømrer natur- og åndsvidenskaberne sammen i historiens forløb. Værket er skrevet af ikke mindre end 60 skandinaviske forskere og inddelt i syv søjler, der dækker teknologi, naturvidenskab, politik, jura, æstetik, kunst, menneske, sprog, samfund, filosofi, religion og teologi.Tankens Magt går i dybden: Ikke kun med vores egne kulturelle rødder i den græske filosofi, den kristne tro og det romerske juridiske system; den løfter også sløret for den østlige mystik, der går forud og gøder jorden for den vestlige tanke. Tankens Magt sporer den røde tråd i idehistorien og kortlægger de forbindelseslinjer, der knytter videnskab til kunst og politik til religion. Den dækker opfindernes, filmkunstnernes, folkeforførernes og dommedagsprofeternes tanker og mistanker, luftkasteller og vidundere. MODERNITETENS FØDSEL ·1600-1700 Geometrisk rationalitet · Den naturvidenskabelige revolution · Absolutisme og frihed Billedernes magt · Universel problemløsning · Metafysik som systematisk projekt Jesuitter, modreformation, pietister og puritanere OPLYSNINGSTIDEN ·1700-1789 Den industrielle revolution · Kemi, elektricitet og naturhistorie · Frihed og fornuft Fra universalæstetik til det subjektive, hæslige og sublime · Natur og menneskeKritikkens tidalder Fromhed og fornuft REVOLUTION OG ROMANTIK ·1789-1857 Jern, damp og teknologiske systemer · Naturvidenskaben institutionaliseresRevolutionens tidsalder · Universalitet og autonomi · Kulturens relativitet og det almene menneske · Idealismen og dens kritikere · Religion og teologi – Religion på moderne vilkårINDUSTRIALISME OG IMPERIALISME · 1857-1914 Den anden industrielle revolution · Det mekaniske verdensbillede · De moderne politiske ideologier grundlægges · Fra materialisme til immaterialisme · Historie og psyke · Genealogiog gyldighed – mellem naturalisering og sagen selv · Sekularisering og liberalteologi BIND 3: „En mageløs rejse i tankens mangfoldighed ... En standard er sat med det tre bind store danske værk om Vestens idehistorie – fra Antikken og til nutiden." Steffen Heiberg, Politiken Tankens Magt er et unikt værk over tænkningens historie fra antikken til i dag. Det fremstiller de fællestræk, der tømrer natur- og åndsvidenskaberne sammen i historiens forløb. Værket er skrevet af ikke mindre end 60 skandinaviske forskere og inddelt i syv søjler, der dækker teknologi, naturvidenskab, politik, jura, æstetik, kunst, menneske, sprog, samfund, filosofi, religion og teologi. Tankens Magt går i dybden: Ikke kun med vores egne kulturelle rødder i den græske filosofi, den kristne tro og det romerske juridiske system; den løfter også sløret for den østlige mystik, der går forud og gøder jorden for den vestlige tanke. Tankens Magt sporer den røde tråd i idehistorien og kortlægger de forbindelseslinjer, der knytter videnskab til kunst og politik til religion. Den dækker opfindernes, filmkunstnernes, folkeforførernes og dommedagsprofeternes tanker og mistanker, luftkasteller og vidundere. VERDENSKRIGENE · 1914 -1973 Vækst og innovation · Revolution, konsolidering og grundlagsproblemer · Fascisme, kommunisme og velfærd · Højmodernisme og massemediekunst · Struktur og funktion · Kontinental og analytisk filosofi · Hjemløshedens teologi INFORMATION OG GLOBALISERING · 1973 OG FREM Intelligent teknologi og bæredygtighed · Kompleksitet og bevidsthed · Globalisering og identAsger Brandt, Kristeligt Dagblad itet · Efter modernismen? · Kompleksitet og tværvidenskab · Postmetafysik og den mentale vending · Religionerne genkomst? „En triumf … noget af det mest ambitiøse, der er set længe – måske nogensinde – på det danske bogmarked."

PLATONS GÅDE er en fortællende bog om en af filosofihistoriens største skikkelser. Ivar Gjørup, der er kendt som både tegneserieforfatter og Platon-oversætter, introducerer i PLATONS GÅDE til både Platon og hans Sokrates, men også til det Athen og det Grækenland, som de levede, skrev og talte i. Bogen er skrevet i et levende og lettilgængeligt sprog med den ambition af placere læseren i Athen sammen med Platon.

I Nattens mørke dyb er andet bind i Péter Nádas' monumentale romanværk, Parallelle historier, der nu endelig foreligger i dansk oversættelse. Et europæisk hovedværk om to familier fra Berlin og Budapest. Af deres liv og skæbner væves et storslået billedtæppe, som spejler Europas historie i det 20. århundrede fra mellemkrigstiden og frem til Berlinmurens fald. Péter Nádas er blevet sammenlignet med litteraturhistoriens helt store sværvægtere som Thomas Mann, Robert Musil, Leo Tolstoj og Marcel Proust, og romansuitens smukke og sensuelle sprog og filosofiske dybde befæster yderligere Nádas position som en af vor tids allerstørste fortællere og som selvskreven kandidat til Nobelprisen. Pressen skrev: »Andet bind i den ungarske forfatter Péter Nádas’ storværk ’Parallelle historier’ åbner sluserne for en lavastrøm af uforrettede lidenskaber, der udfordrer vores utopier og idealer. Det er en læseoplevelse uden sidestykke.« ******– Politiken »At følge Péter Nádas ind i den europæiske histories labyrinter og ind »i nattens mørke dyb« er en af de helt usædvanlige læseoplevelser.« *****– Berlingske Suverænt virtuos ... Péter Nádas er en mellemeuropæisk mester – Weekendavisen »Romanen er et poetisk og muligvis også et psykoanalytiskmonsterværk … Péter Nádas har skrevet en vild og smuk bog, et monsterværk om Europa.« – Information »Ordet ”Nobelpris” er ofte blevet brugt i forbindelse med den ungarske forfatter, Péter Nádas.« – Århus Stiftstidende »Uhyre stærk i sit billedsprog, sine kompositioner og med en handling, der løfter læseren ud af virkeligheden. Fantasien bliver en del af oplevelsen ... "I nattens mørke dyb" er i endnu højere grad end forgængeren en stærk og udfordrende fortælling. Det er som malerier af Hieronymus Bosch og Salvador Dali.« – Fyens Stiftstidende »Også andet bind i storværket om Europas skamplettede historie er besnærende og tillokkende … Péter Nádas giver et grufuldt indblik i den stinkende historie.« – Jyllands Posten »Mageløs.« – litteraturlinjer.dk

Operaeksperten Henrik Engelbrecht rejser i en ny, flot billedfortælling tilbage til dengang opera ofte blev sunget af halvfulde skuespillere, hvor der var fyldt med rotter i Det Kongelige Teater, og hvor byen København var langt fra det glansbillede, vi måske har af guldalderen i dag. En lille håndfuld stressramte skuespillere kæmper for at overkomme en enorm arbejdsbyde med 40-50 roller på en enkelt sæson. Kun få af dem har fået noget der bare ligner en sanguddannelse, og hvis de pjækker fra prøverne, risikerer de at ryge i fængsel. Kongen smider landets førende operasanger helt ud af landet, da han tager rollen som Don Juan lidt for bogstaveligt overfor en af prinsesserne på Amalienborg. Der er fysisk kamp om at få fat i de eftertragtede operabilletter, og der er tit slagsmål efter forestillingerne. Opera i guldalderens København er en levende og medrivende rejse tilbage til dengang opera stadig var nyt og mærkeligt for de fleste i byen, hvor H.C. Andersen forelsker sig i tidens største operastjerne, og hvor Søren Kierkegaard er i ekstase over musikken i Mozarts Don Juan. Tag med på rejsen med Henrik Engelbrecht som guide, og opdag København, som man ikke ser den på de renskurede malerier fra tiden - og oplev først og fremmest opera på en helt anden måde, end vi er vant til i dag.

Den rigt illustrerede bog fortæller om dansk humleavl, glemte maltsorter og udviklingen fra bonde- til industrisamfund fra 1850 til 1950 set i et ølhistorisk perspektiv. Simon Wrisberg gennemgår i denne bog en række originale og unikke danske ølsorter, der ikke tidligere er blevet beskrevet. I bogen fortælles detaljeret, hvordan du selv kan brygge: Skibsøl, Bitterøl, Hvidtøl, gammeldags Pilsner, Dobbeltøl og Gammeltøl. Hvordan du skal gære og lagre øllet samt, hvordan du bedst serverer bryg fra tønde.

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina. Under Den Kolde Krig fra slutningen af 1940'erne til Berlinmurens fald i 1989 kunne én overilet beslutning udløse en 3. verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok. De kommunistiske partidiktaturer stod uforsonligt over for den demokratisk-kapitalistiske verden. Efter 1990 har Øst-Vest-konflikten haft et langt efterliv, og i dag tales der om tendenser til en ny kold krig. Der er derfor god grund til at prøve at forstå baggrunden for Den Kolde Krig og mekanismerne i dens optrapning og ekstreme militarisering. Men der er også grund til at undersøge de ofte oversete bestræbelser på begge sider på at nedtrappe konflikten og søge dialog trods grundlæggende ideologiske forskelle.Bogen omhandler tiden fra Den Russiske Revolution til Cubakrisen, mens den senere historie behandles i forfatterens næste bog.

Billedbureauet Polfoto har det seneste år digitaliseret store dele af deres enorme fotoarkiv. I samarbejde med Politikens tidligere chefredaktør og historiker Bo Lidegaard er der blevet udvalgt en lang række af de øjebliksbilleder, Politikens fotografer har fanget i koldkrigsperioden 1945 til 1989. Hvordan ser en kold krig ud? Den sætter sig i billeder, der afspejler de hverdage, hvor krigen udkæmpes. Frontlinjerne løber ned ad Vesterbrogade i myldretiden og tværs over landingsbanen i Narsarsuaq. Fodsoldaterne går tur med deres barnevogn ved stranden i Hornbæk, og de ser til ved stalddøren til deres gård på Tuse Næs, mens deres besætning slås ned, fordi den er ramt af mund- og klovsyge. De løber stafetløb på deres skole og de går i biografen for at se amerikanske film. De lever i det hele taget det liv, danskerne levede under Den Kolde Krig.Bo Lidegaards tekster, der ledsager hvert enkelt billede, danner sammen med de mange fotos en fascinerende fortælling om Danmark og danskernes hverdag under Den Kolde Krig.

Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.

Horserødlejren og Frøslevlejren var Gestapos fangelejre i Danmark og et lille tandhjul i Det Tredje Riges undertrykkelsesmaskineri. Samtidig blev driften af fangelejrene også et spejlbillede af den ganske særlige besættelsessituation i Danmark. I sin store fortælling om dette kapitel af Danmarkshistorien kaster Henrik Skov Kristensen, historiker og leder af Frøslevlejrens Museum, nyt lys over det tyske sikkerhedspolitis to lejre, hvor mere end 8000 fanger blev interneret: deres funktion, drift, administration, fangegrupper, reglementer m.m., og ikke mindst forholdene for fangerne: indkvartering, forplejning, arbejdskommandoer, afstraffelser, legale og illegale aktiviteter m.m. Blandt bogens mange levende stemmer er fangernes erindrings- og dagbogsmateriale, der tegner et billede af fange- og lejrlivet, som de – mænd og kvinder – oplevede det.

Velkommen til Sexmagasinet Vol. 1. Vi skal snakke om, hvorfor skam følger den kvindelige seksualitet, hvorfor Bratz er seje og hvorfor det ikke er det feminine, der skal ændres, men opfattelsen af det feminine. Sofie Riise Nors (@waginapineapple) er din vært og hun har pakket et glossy program fyldt med kloge kvinder og stærk feminisme.»Sexmagasinet er fyldt op til randen med alle de juicy emner, vi bare ikke kan få nok af at snakke om: sex (wuhu!), drenge (yay!), makeup, Bratz, film, musik, og selvfølgelig hardcore feminisme.« - Sofie Riise NorsSofie Riise Nors debuterer som forfatter med Sexmagasinet Vol 1. I 2019 illustrerede hun GODE KASSER af Ditte Hansen og Louise Mieritz. På Instagram har hun profilen Waginapineapple, hvor hun med memes og tegninger sætter nye standarder for den feministiske debat.

En måned før coronaen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede han sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.

De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste.Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.

Fra vikingetid og Jellingsten over reformation og Hamlet til Grundlov, Besættelsen og Yahya Hassans digte. ORD DER FORMEDE DANMARK er et portræt af Danmark og danskerne fortalt gennem talemåder, enkeltord og citater fra runesten, taler, sange, romaner, avisartikler, reklameslogans og meget mere. Joakim Jakobsen tager os på en rejse med nogle af de ord, der gennem de sidste 1500 år har skabt, forandret, truet og bevaret Danmark.

”Vær forsigtig, støvet er det værste,” formanede vores guide os, da vi iklædt sikkerhedsdragt og med en geigertæller ved hånden gik rundt i folks lejligheder og huse med en følelse af, at der hvert øjeblik kunne træde nogen ind ad døren. Da atomreaktoren på atomværket ved byerne Pripjat og Tjernobyl i Ukraine nedsmeltede og eksploderede, skabte det en verdenskatastrofe. Lokalt og globalt. Heldigvis for Danmark var vindretningen gunstig den forårsdag i april i 1986.I dag ligger store områder øde omkring reaktoren i sin sarkofag. Som et moderne Pompeji vidner byernes golde bygninger og tomme gader om en katastrofe, der kom bag på alle. Og om en befolkning, der i al hast og stilhed blev forflyttet. Børn og voksne, unge og gamle. Tjernobyl er – set fra et dansk og europæisk perspektiv – hele historien om atomulykken inde fra sovjettidens magtfulde korridorer og med et udsyn til den globale verdensorden, den kolde krig og til Tjernobyl som årsagen til Sovjetunionens endelige fald. I dag står vi tilbage med et evigt problem, som bogens fotos så grusomt og smukt bevidner. Peter Suppli Benson er journalist og udlandskorrespondent på Berlingske.

Før Genforeningen i 1920 var Sønderjylland under tysk styre, og dermed også under tysk jagtlovgivning. Det kom til at præge landsdelens jagtforhold, der kom til at adskille sig markant fra jagten i det øvrige Danmark. Denne bog samler en perlerække af historiske jagtberetninger fra hele det sønderjyske område. Bogen følger jægere fra alle samfundslag, og som læser kommer man derfor både med rundt på jagter i bondelandet, på de store godser og i statsskovene. Med afsæt i originale kilder skildres bl.a. jagten på sæler i Vadehavet, gæs i marsken, ænder i engene, oddere i åerne, krondyr i skovene, agerhøns i roemarkerne – og store harejagter med helt utrolige udbytter. Samtidig fortælles om, hvordan erfaringerne fra Sønderjylland blev brugt som løftestang for nye ideer, der efter 1920 kom til at ændre hele den danske jagt. ”Hertugræve og køkkenharer” er både en underholdende og oplysende bog, der skildrer en spændende og meget anderledes epoke i den danske jagthistorie, som aldrig har været beskrevet før.

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid. Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern. En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning. Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint. Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre. De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie. Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.

11. september 2001 forsvandt tvillingetårnene i New York sammen med verden, som vi kendte den. En ny global tidsalder begyndte: krigen mod terror. Siden da har Danmark og resten af Vesten jagtet jihadister på tværs af kloden – fra Tora Bora i Afghanistan til Brabrand i Østjylland.Men i dag, 20 år og flere invasioner efter 9/11, står jihadismen som bevægelse og idé stærkere end nogensinde før. Fra støvet af Irakkrigen rejste Islamisk Stat det største jihadistiske kalifat i århundreder. I Afghanistan er Taleban ved at genvinde magten. I Afrika, Asien og Europa vinder nye jihadistiske grupper indflydelse. Samtidig er Vestens borgere stadig mere utrygge.Tilbage står det grundlæggende spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvordan og hvornår vinder vi over jihadisterne?I Vi tabte undersøger forfatter og journalist Jakob Sheikh forholdet mellem Vesten og jihadismen de sidste 20 år. Gennem personlige møder med jihadister, rejser i den islamiske verden og analyse af både jihadistiske og vestlige kilder viser Sheikh, hvordan Vesten tabte krigen mod terror. Spørgsmålet, vi bør stille først, er derfor ikke, hvordan jihadismen besejres, men hvordan vi kommer videre som tabere. Det kræver et opgør med et af de største politiske tabuer i Vesten: at vi begynder at lytte til jihadisterne.

Om morgenen den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner i England med kurs stik øst. De passerer Nordsøen i 15 meters højde, suser ind over Jylland og Øerne, inden første angrebsbølge når København hen ad formiddagen. Målet er Shellhuset, Gestapos frygtede hovedkvarter i Shellhuset ved Vesterport midt i København, hvor det hemmelige tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret. Aktionen tegner til at blive en succes, da de første bomber rammer. Men undervejs er noget gået galt. En af RAF-maskinerne, et Mosquito-bombefly fra første angrebsbølge, strejfer en lysmast på baneterrænnet ved Kongens Enghave, taber højde ind over Vesterbro og styrter ned i et garageanlæg for enden af Frederiksberg Allé. Da anden og tredje bølge af bombeflyvere når København, forveksler piloterne røgen fra den brændende flyver med bombemålet, smider deres bombelast - og forvandler et beboelseskvarter og, mest tragisk, Den Franske Skole til et inferno. Historiker og museumsinspektør Christian Aagaard opruller i denne bog dramaet om en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien. En dag, der på tragisk vis kostede 86 skolebørn livet og brændte sig ind i hukommelsen på en hel generation af københavnere. Men også en dag af stor strategisk vigtighed, både for modstandsbevægelsens kamp og for Danmarks status som allieret land på randen af Nazitysklands sammenbrud. Bogen er båret af unikke og ikke tidligere optrykte fotos fra hændelserne.