Historie: specielle begivenheder og emner

Det hidtil mest dybtgående oversigtsværk på dansk om Den Kolde Krig og dens betydning. Baseret på den nyeste internationale forskning og nyfrigivne arkiver i Vesten, Sovjetblokken og Kina. Under Den Kolde Krig fra slutningen af 1940'erne til Berlinmurens fald i 1989 kunne én overilet beslutning udløse en 3. verdenskrig og civilisationens ødelæggelse i et atomart ragnarok. De kommunistiske partidiktaturer stod uforsonligt over for den demokratisk-kapitalistiske verden. Efter 1990 har Øst-Vest-konflikten haft et langt efterliv, og i dag tales der om tendenser til en ny kold krig. Der er derfor god grund til at prøve at forstå baggrunden for Den Kolde Krig og mekanismerne i dens optrapning og ekstreme militarisering. Men der er også grund til at undersøge de ofte oversete bestræbelser på begge sider på at nedtrappe konflikten og søge dialog trods grundlæggende ideologiske forskelle.Bogen omhandler tiden fra Den Russiske Revolution til Cubakrisen, mens den senere historie behandles i forfatterens næste bog.

Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.

Horserødlejren og Frøslevlejren var Gestapos fangelejre i Danmark og et lille tandhjul i Det Tredje Riges undertrykkelsesmaskineri. Samtidig blev driften af fangelejrene også et spejlbillede af den ganske særlige besættelsessituation i Danmark. I sin store fortælling om dette kapitel af Danmarkshistorien kaster Henrik Skov Kristensen, historiker og leder af Frøslevlejrens Museum, nyt lys over det tyske sikkerhedspolitis to lejre, hvor mere end 8000 fanger blev interneret: deres funktion, drift, administration, fangegrupper, reglementer m.m., og ikke mindst forholdene for fangerne: indkvartering, forplejning, arbejdskommandoer, afstraffelser, legale og illegale aktiviteter m.m. Blandt bogens mange levende stemmer er fangernes erindrings- og dagbogsmateriale, der tegner et billede af fange- og lejrlivet, som de – mænd og kvinder – oplevede det.

Velkommen til Sexmagasinet Vol. 1. Vi skal snakke om, hvorfor skam følger den kvindelige seksualitet, hvorfor Bratz er seje og hvorfor det ikke er det feminine, der skal ændres, men opfattelsen af det feminine. Sofie Riise Nors (@waginapineapple) er din vært og hun har pakket et glossy program fyldt med kloge kvinder og stærk feminisme.»Sexmagasinet er fyldt op til randen med alle de juicy emner, vi bare ikke kan få nok af at snakke om: sex (wuhu!), drenge (yay!), makeup, Bratz, film, musik, og selvfølgelig hardcore feminisme.« - Sofie Riise NorsSofie Riise Nors debuterer som forfatter med Sexmagasinet Vol 1. I 2019 illustrerede hun GODE KASSER af Ditte Hansen og Louise Mieritz. På Instagram har hun profilen Waginapineapple, hvor hun med memes og tegninger sætter nye standarder for den feministiske debat.

”Vær forsigtig, støvet er det værste,” formanede vores guide os, da vi iklædt sikkerhedsdragt og med en geigertæller ved hånden gik rundt i folks lejligheder og huse med en følelse af, at der hvert øjeblik kunne træde nogen ind ad døren. Da atomreaktoren på atomværket ved byerne Pripjat og Tjernobyl i Ukraine nedsmeltede og eksploderede, skabte det en verdenskatastrofe. Lokalt og globalt. Heldigvis for Danmark var vindretningen gunstig den forårsdag i april i 1986.I dag ligger store områder øde omkring reaktoren i sin sarkofag. Som et moderne Pompeji vidner byernes golde bygninger og tomme gader om en katastrofe, der kom bag på alle. Og om en befolkning, der i al hast og stilhed blev forflyttet. Børn og voksne, unge og gamle. Tjernobyl er – set fra et dansk og europæisk perspektiv – hele historien om atomulykken inde fra sovjettidens magtfulde korridorer og med et udsyn til den globale verdensorden, den kolde krig og til Tjernobyl som årsagen til Sovjetunionens endelige fald. I dag står vi tilbage med et evigt problem, som bogens fotos så grusomt og smukt bevidner. Peter Suppli Benson er journalist og udlandskorrespondent på Berlingske.

Før Genforeningen i 1920 var Sønderjylland under tysk styre, og dermed også under tysk jagtlovgivning. Det kom til at præge landsdelens jagtforhold, der kom til at adskille sig markant fra jagten i det øvrige Danmark.Denne bog samler en perlerække af historiske jagtberetninger fra hele det sønderjyske område. Bogen følger jægere fra alle samfundslag, og som læser kommer man derfor både med rundt på jagter i bondelandet, på de store godser og i statsskovene. Med afsæt i originale kilder skildres bl.a. jagten på sæler i Vadehavet, gæs i marsken, ænder i engene, oddere i åerne, krondyr i skovene, agerhøns i roemarkerne – og store harejagter med helt utrolige udbytter.Samtidig fortælles om, hvordan erfaringerne fra Sønderjylland blev brugt som løftestang for nye ideer, der efter 1920 kom til at ændre hele den danske jagt.”Hertugræve og køkkenharer” er både en underholdende og oplysende bog, der skildrer en spændende og meget anderledes epoke i den danske jagthistorie, som aldrig har været beskrevet før.

Danske Kongegrave er et prægtigt bogværk om et af verdens ældste monarkiers gravmæler. De tre rigt illustrerede bind fortæller Danmarkshistorien gennem beretninger om kongelige gravminder og begravelsesskikke, og dermed på deres egen måde også om de kongelige dynastier gennem 1000 år: fra Gorm den Gamle og Thyre til kong Frederik 9. og dronning Ingrid.Gennem århundrederne har danske kongeslægter haft skiftende begravelsessteder. Der er således bl.a. danske kongegrave i Jelling, Ringsted, Sorø, Odense og Roskilde; men også uden for rigets grænser findes kongelige danske gravminder, f.eks. Knud den Stores grav i Winchester, Magnus den Godes grav i Nidaros og Erik Ejegods grav på Cypern.En stor mængde danske kongegrave er bevaret, og der findes et særdeles righoldigt kildemateriale til mange af dem. Kongegrave er ikke kun kongernes grave, men skal forstås som kongelige grave og dækker således også de danske dronningegrave. I Doberan i Nordtyskland finder man Margrete Sambirias enestående gravfigur, og den regerende dronning Margrete 1.s gravmæle i Roskilde Domkirke hører til blandt de mest bemærkelsesværdige kongelige gravmæler i Danmark. I Celle i Nordtyskland ligger den unge, forviste dronning Caroline Mathilde i den kurfyrstelige krypt i S. Marienkirche, en grav, der blev genstand for danskeres valfart i sympati for den eksilerede dronning.Værkets bind I omhandler det danske monarkis grave fra Gorm den Gamle og 300 år frem. Det var en dramatisk tid, hvor flere konger omkom i stridigheder om kongemagten eller blev myrdet, hvorfor nogle grave er ukendte. Men det var også en tid, hvor riget konsoliderede sig og blev en politisk magtfaktor på den europæiske scene. Bind II følger gravmælernes udvikling fra højmiddelalder til barok og giver bl.a. et indblik i, hvordan begravelsesritualer og gravmæler bliver en stadig vigtigere del af kongemagtens selvforståelse. Særlig berømt blandt dronningegravene er dronning Margrete 1.s sarkofag i Roskilde Domkirke. Bind III beskriver enevælden og det konstitutionelle monarkis periode. Her finder man bl.a. Johannes Wiedewelts symbolladede nyklassicistiske sarkofager til Christian 6. og Frederik 5., der efterfølges af 1800-tallets og det tidlige 1900-tals empire og historicisme. Skønt 1849-grundloven og det unge danske demokrati ændrer kongehusets rolle, forbliver de kongelige gravmæler vigtige, og henover århundredeskiftet bliver den folkelige opbakning tydelig gennem folkegaver og indsamlinger til f.eks. Christian 10. og dronning Alexandrines monolitiske sarkofager tegnet af Kaare Klint.Danske Kongegrave indledes med et kapitel om danske kongegrave i et europæisk perspektiv og afsluttes med et kapitel om kongelig gravheraldik. For at dække emnets mange kulturhistoriske aspekter er værkets forfattere hentet blandt velrenommerede historikere, kunsthistorikere, arkæologer, arkitekter og billedhuggere/restauratorer. Alle skriver inden for deres ekspertområde. Sidst i bind III bringes kirkeplaner, stamtavler og registre.De danske kongegrave er en enestående del af Danmarks nationalhistoriske kulturarv. Så vidt vides, er der ikke tidligere udgivet en samlet behandling af en enkelt nations kongegrave – set i dette lys skriver værket i sig selv historie.Karin Kryger er mag.art. i kunsthistorie. Hun har været ansat i Københavns Kommune og på Nationalmuseet som gravminderegistrator og var i en årrække redaktør ved Nationalmuseets værk Danmarks Kirker. Hun har publiceret bøger og artikler om gravminder, kirkegårdskultur og billedhuggerkunst, kirkekunst og restaureringshistorie og sidder i redaktionen af tidsskriftet Sfinx og redaktionen af årsskriftet Kirkegårdskultur.

Med denne bog giver Niels Bo Poulsen og Flemming Splidsboel indblik og perspektiv. Hvordan skal vi forstå Putin, hvad var vejen hen mod krigen, og hvad er det for en tid, vi kigger ind i. Bogen er ikke en situationsbeskrivelse af krigen i Ukraine, selv om krigen er bogens afsæt. Den giver gennem nedslag i en række vigtige spørgsmål læserne svar ”vejen derhen” og tiden efter. Bogens kapitler handler om Ruslands politiske tænkning, om statsmagt, forsvar, sikkerhedspolitik og relationer til omverdenen. Den behandler forholdet mellem Putin og hans topfolk, det system som understøtter/svækker beslutningsprocesserne i Kreml, samt relationen mellem styre og befolkning.  Og den giver en forståelse for russisk identitet, det russiske samfundssystem, russisk politik og den russiske økonomi og demografi.

”I må få hele universet, bare jeg må få Italien.” Komponisten Giuseppe Verdi var ikke i tvivl. Det er Eva Ravnbøl heller ikke. I godt 30 år har hun boet og arbejdet i Rom, hun har stiftet familie i den italienske hovedstad, og hun er på mange måder lige så italiensk, som hun er dansk.GUD ER ITALIENER er Eva Ravnbøls personlige portræt af det land, der blev hendes. En bog om Berlusconi, uldne undertrøjer, mode, la dolce vita og farlige appelsiner. Om fodbold, pasta, paven, scootere og farverige svigermødre. Og om corona, katastrofer og korruption.Først og fremmest er GUD ER ITALIENER dog en medrivende kærlighedserklæring til et land og et folk – og en opfordring til at lære at leve lidt mere på italiensk.Indlæst af forfatteren.

En måned før coronaen ramte, mistede Carsten Jensen sin stedsøn, som kun blev 25 år. Carsten forelæste på et universitet i Los Angeles, hvor han var engageret i en tæt dialog med sine unge studerende om deres håb og drømme for fremtiden. Tilbage i selvisolation i et nedlukket Danmark besluttede han sig for at dokumentere pandemien. Hvad tænkte vi, imens den stod på? Hvad er vores forventninger, når den slutter?Øvelser i afsked er en bog om afsked, både den personlige og den globale, hvor vi alle er tvunget ud i en helt ny, udsat position. Sorg er et ukendt land, og det er en pandemi også. Ensomhed, eftertanke og en følelse af tab har de til fælles. Øvelser i afsked er også en bog om livsperspektiver, der lukker sig, mens andre åbner, og en historisk situation, der kræver nye spørgsmål og svar.

Historien om dansk whisky handler om stædighed, iderigdom, iværksætteri, tålmodighed, udfordringer, lange arbejdsdage og ikke mindst god smag. Gennem personlige portrætter af whisky-producenterne fortælles en helt ny side af dansk spiritushistorie.DANSK WHISKY er en coffee table-bog i et stort, lækkert og læsevenligt format. Det er en bog for nydere, men også for nørder.DANSK WHISKY udgives som et samarbejde mellem Byens Forlag, Gren & Lund Reklamebureau og pgkommunikation.

De var trænet i at efterforske og skaffe informationer. Og det var, hvad de gjorde – i tyskernes tjeneste.Svend Staal-gruppen opererede under besættelsen og bestod af danske politifolk med et klart nazistisk tilhørsforhold. Gruppen var aktiv både før og efter september 1944, hvor politiet blev interneret og Danmark stod uden politi.Drivkraften i gruppen var politibetjent Poul Otto Ditlev Nielsen, der brugte dæknavnet Svend Staal. De omkring 30 medlemmer af gruppen brugte ofte andre navne og arbejdede i det hele taget i største diskretion. Den store majoritet af danske politibetjente nærede nemlig ingen sympati med den tyske besættelsesmagt, så der blev set skævt til kolleger, man ikke kunne stole på.I den politiløse tid skærpedes modsætningerne, og flere medlemmer af Svend Staal-gruppen blev likvideret af modstandsbevægelsen. Det gjaldt også gruppens leder, Hipo-chefen Erik V. Pedersen, der blev skudt på vej til arbejde på Politigården i København i april 1945.Svend Staal-gruppen er skrevet i et samarbejde mellem Niels-Birger Danielsen, journalist og historiker, og Erland Leth Pedersen, kriminalassistent ved Københavns Politi og amatørhistoriker.

Etnisk mangfoldighed er i dag en tydelig dimension af Nørrebro, men er indvandring til kvarteret et nyt fænomen, eller har indvandring fra tidligt i historien bidraget til Nørrebros liv, udvikling og fortælling?Denne bog beskriver Nørrebros indvandringshistorie, fra svenske tjenestepiger og russisk-jødiske flygtninge over tyske krigsflygtninge og tyrkiske og pakistanske gæstearbejdere til nutiden, hvor Nørrebro både fejres og fordømmes som Københavns indvandrerkvarter. Hvilke roller har indvandrere spillet i kvarteret igennem tiden? Hvem var de, både som grupper og individer? Hvordan spillede indvandring sammen med den fortælling om Nørrebro, som er blevet udviklet og geb

Om den vanskelige vej til demokrati. Om kulturel evolution i jødedom, kristendom og islam. Om håb som en undren, godhed som et menneskeværk og historie i historieløshedens tid. Om mennesket som dyriske masser. Om ondskab, synd og global krise. Om usynlig magt og pompøs vælde. Om kunstværk, kritik og kontekst. Om kærlighed, verdensløshed og kropslig intimitet. Om lykke som en showstopper. Om stort og småt i modernisme og postmodernisme. Om suverænitet og fodfæste i nation og stat. Om Folket og fællesskabet. Om værdien af penge og det irrationelles rationalitet. Om pulsslaget i realisme og sandhedens umulighed. Om underet i skabelse og skønhedens salighed. Om lighed og velfærd, ånd og almen dannelse. Om sjælen og kroppen, om terror og tyranner.Ideer giver livet struktur, mening og retning. Ideer præger og forandrer, sammenbinder og splitter verdens befolkninger ─ men vi glemmer dem, og vi glemmer, hvad de vil os. I denne bog tager 32 forfattere livtag med 50 ideer, der har ændret verden.

Samuel Rachlins bog om Vladimir Putin fra 2014 er blevet profetisk. Skrevet i tiden omkring Majdan-revolutionen i Kyiv, ved optakten til den russisk-ukrainske krig, afdækker Rachlin den russiske præsidents vision og mission om at blive manden, der genrejser Rusland og giver nationen og folket den tabte identitet tilbage. Rachlin opruller forudsætningerne for den nu otte år lange konflikt med Ukraine ved at gå tæt på personen Putin og kortlægge hans adfærd og udvikling som leder. Denne bog handler om tilblivelsen af den største diktator i Rusland siden Stalin.Samuel Rachlin er født og opvokset i Rusland og har i årtier dækket russiske forhold som korrespondent og kommentator for bl.a. TV2 og Politiken. Jeg, Putin har solgt over 10.000 eksemplarer og er udkommet i fem oplag.Anmelderne skrev: ”Det er svært at skrive godt om svært tilgængeligt stof. Men det kan Rachlin. Let og ubesværet gennemgår han dette sære, kryptofascistiske filosofiske system, som Putin er blevet fanget af.” – Berlingske ***** ”Skræmmende, men overbevisende.” – Politiken ****"En fortræffelig bog om Putin og hans vision om at genskabe den russiske verden." – Kristeligt Dagblad”Skarp og velfortalt … Rachlins glimrende bog opruller den nuværende udvikling forbilledligt klart med oplysende sideblikke til Ruslands historie og politiske sprog. Nu er Putins sorte boks åbnet; dens ideologiske indhold viser sig at være mindst lige så sort.” – Weekendavisen

Den fantastiske historie om dengang i 1986, da et dansk fodboldlandshold for første gang deltog i et VM. Holdet var seedet nederst i sin gruppe, men var efter de tre puljekampe slutrundens bedste. Forud var gået Sepp Pionteks opgør med foreningslandets gemytlighed. Nu var det slid og disciplin, det gjaldt, og resultaterne kom. Det var Danmarks bedste hold gennem tiderne, og et uoverkommeligt ideal for dansk fodbold siden (også selv om ottendedelsfinalen mod Spanien forvandlede ekstase til traume).

Istedgade er ikke en hvilken som helst storbygade i Danmark. For alle kender Istedgade, og alle har en holdning til gaden, der er berømt og berygtet fra Gedser til Skagen og fra Blåvands Huk til Gudhjem.Gennem tiden har Istedgade afspejlet et mini-Danmark, placeret i hovedstaden og med alle befolkningsgrupper repræsenteret. I takt med samfundets udvikling har Istedgade ændret sig og er fulgt med tiden. Gaden spejler både glæden og gruen i det danske samfund og er som en levende organisme i bestandig forandring. Her ser vi de samfundsforhold, byudviklinger, strømninger i tiden og kulturhistoriske fænomener, som findes overalt i det danske samfund og i enhver dansk provinsby.Bogen fortæller om gadens udvikling lige fra etableringen af pesthuset på Vester Fælled i 1665 og hovedbanegården uden for voldene i 1847 over Ellehammers værksted og senere besættelsestiden med det berømte slogan ”Istedgade overgi´r sig aldrig”. Vi møder artisterne, de prostituerede, lommetyvene og lurendrejerne, slagterne, forlystelserne og de ganske almindelige vesterbroere, der voksede op i kvarteret.Men bogens nuancerede billede fortæller også om fremdriften i området, om cafeerne, digterne og alle de farverige mennesker, der alle dage har holdt til i deres yndlingskvarter.Bogen er gennemillustreret i farver.

Alle kender de klassiske norske vanter fra Selbu, men hvad er historien bag – og hvordan strikkes de? Nu findes denne smukke og inspirerende bog fyldt med opskrifter på vanterne endelig i en dansk udgave.Norske vanter fra Selbu omhandler den kendte strikketradition, der går tilbage til 1850-tallet og frem til i dag. De ældste vanter blev brugt ved særlige lejligheder og ofte som gave, fx i forbindelse med bryllupper.Forfatter Anne Bårdsgård er opvokset i Selbu i Norge og har altid haft et tæt forhold til både Selbu og vantestrik. Sammen med strikkere i Selbu har hun her genskabt opskrifter på gamle mønstre. Derudover indeholder bogen en grundig og gennemresearchet fortælling om vanternes historie og betydning.Den enorme mønstersamling i bogen kan kombineres på et utal af måder, og fremgangsmåden er forklaret i både tekst og billeder.

Børnekultur som begreb er kun cirka 75 år gammel, men har i den tid haft stor værdi for udviklingen af en betydningsfuld kulturproduktion og kulturformidling for børn. Kvalitet i børnehøjde, indhold tilpasset børns udviklingstrin og børn som en kunstnerisk og kulturel udfordring er blot nogle af de parametre, der har været styrende. Hertil kommer en øget forståelse for betydningen af børns egen kultur,deres møder med kunst og kultur og ikke mindst børns egen skabende virksomhed.Denne bog er den første til at give et samlet historisk overblik over børnekulturområdet og dets udvikling fra forsøgsstadie på ildsjæleniveau til et mere professionelt forankret kulturområde i Danmark.Bogen er skrevet af en gruppe eksperter og fagfolk med baggrund i både den akademiske, organisatoriske og praktiske verden.

I Danmark snakker vi gerne om en ”grundfortælling” om besættelsestiden – om de fem forbandede år, hvor vi alle var i samme båd, forenet i demokratisk sindelag mod tyskerne og parate til at yde modstand. Det er en fortælling som de flestehar kunnet enes om. Det samme er bestemt ikke tilfældet med Den Kolde Krig…Denne bog handler om, hvordan Den Kolde Krig bliver debatteret og erindret i Danmark. Det er en debat om hvordan konflikten kan og bør forstås og tolkes, og hvad vi skal lære af historien. Da Historieprofessor Bent Jensen af Højesteret i2015 blev idømt en historisk stor bøde i en spektakulær injurieretssag, som journalisten Jørgen Dragsdahl havde anlagt mod ham, var det kulminationen på en strid mellem de to, som netop udsprang af denne debat.På et overordnet niveau handler debatten i sin essens om moral, identitet og værdier: Hvad var rigtigt og forkert? Hvem var de gode, der forsvarede demokrati og menneskerettigheder, og hvem svigtede?Men diskussionen handler lige så meget om nutiden og fremtiden, som den handler om fortiden. Politikere bruger og misbruger fortiden til at legitimerer den politik, som føres i dag, og derfor er afgørende vigtig at vi forstår, hvad det er, som er påspil, når historikere, museer og andre udlægger vores fælles historie.

Folkevandringerne hører tæt sammen med historiens store vendepunkter. Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder. TIL TIDEN handler om både de nære og de helt store forskydninger i samtiden. Korte, koncentrerede bøger, der løfter læserens blik fra den aktuelle debat og sætter emnerne ind i større sammenhænge. TIL TIDEN er skrevet af folk, der ved noget og tør mene noget.

For 100.000 år siden var Jorden beboet af mindst seks menneskearter. I dag er der kun en tilbage: Os. Homo sapiens. Hvorfor endte lige præcis vores art med at herske over kloden? Hvordan kunne vores jæger- og samlerforfædre enes om at bygge byer og skabe kongeriger? Hvorfor begyndte vi at tro på guder, nationer og menneskerettigheder? At have tillid til penge, bøger og love? Og være slaver af bureaukrati, tidsplaner og forbrugerisme? Og hvordan vil vores verden udvikle sig i det næste årtusinde?Modigt og provokerende udfordrer SAPIENS alt det, vi troede, vi vidste om at være menneske: vores overbevisninger, vores handlinger, vores magt … og vores fremtid.

København på lattergas handler om den banalisering, der griber om sig i København. Om developere, der ser byen som én stor forretning. Om politikere,der tænker som developere. Om arkitekter, der tænker som alle de andre. Om turister, der tramper byen flad. Om københavnere, der træder vande i nutid. Eller træder på de lattergaspatroner, der ligger spredt over byens gulv – og som vidner om, at man stadig søger noget mere. Men lattergas tilbyder kun en rus, der varer 20 sekunder. Bogen er et argument for, at vi sætter barren højere.Bogen består af nogle bredere overvejelser, en stribe skarpe signalementer plus en række interviews med bl.a. Suzanne Brøgger, Søren Ulrik Thomsen, Jokum Rohde, Per Arnoldi, LeneTranberg og Dorte Mandrup.

Tour de France. 1924. 5.425 km. Frankrig rundt på støvede landeveje, bjergstier, drabelige nedkørsler og endeløse strækninger i hede, sne, regn og blæst. Fordelt på 15 vanvittige etaper. Hele turen dækket af én mand for dagbladet Le Petit Parisien i 12 nu legendariske reportager. For første gang samlet og udgivet på dansk.Albert Londres fulgte i kølvandet på "Landevejens galejslaver" i en sky af alkohol, kokain, søvnløshed, umenneskelige lidelser og rigide løbsregler, der tvang rytterne ud på det muliges overdrev. Den berømte betegnelse "Landevejens galejslaver" er født og en af urteksterne om Tour de France ser dagens lys.Londres stod fader til den store journalistiske reportage og er en af grundlæggerne af den undersøgende journalistik. Han omkom på tragisk vis kun 47 år gammel i 1932 om bord på oceandamperen Georges Philippar, der brød i brand i Adénbugten og sank.

Hvad skete der egentlig dengang, da Jugoslavien brød sammen, og Balkan pludselig stod i flammer? Journalist Steen Ramsgaard fortæller om den komplicerede konflikt, dens historiske rødder og dens efterdønninger, som mærkes helt op til i dag. Ramsgaard dækkede krigen for DR og i bogen genbesøger han nogle af stederne og taler med mennesker, som på hver deres måde spillede en hovedrolle: Politichefen, som afslører, hvordan 8000 blev ofret for et højere formål i Srebrenica. Retsmedicineren, som siden 1991 har identificeret lig fra massegrave. Spindoktoren, som gjorde Milosevic til præsident. Obersten fra den jugoslaviske hærs kontraspionage, som prøvede at holde sammen på Jugoslavien. Den bosniske kz-fange, som kom på forsiden af alverdens medier og siden bosatte sig i Danmark. Den danske oberst Lars Møller om den fredsbevarende indsats og operation Bøllebank – og mange flere.Men krigen på Balkan er ikke en afsluttet historie. Uroen ulmer stadig. Kritiske medier underkues og trues. Tidligere topfolk, der ved for meget, myrdes. Demokratiet står svagt – en del af løsningen findes formentlig i EU, hvor indtil videre kun Slovenien og Kroatien er blevet optaget, men flere af landene er på vej.

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for lettere åndssvage og seksuelt afvigende kvinder. Her skulle de genopdrages og lære at tøjle deres lyster.I ”Pigerne fra Sprogø” skildres hverdagen og livet på øen gennem journaler, breve og avisartikler. Bogen følger en række kvinder, der blev anbragt på ø-anstalten, og giver et levende indblik i deres svære vilkår og situation. Den giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.Stine Grønbæk Jensen er antropolog med en ph.d. i historie og ansat på Københavns Universitet. Hun er bl.a. medforfatter til bøgerne ”På kanten af velfærdsstaten” (2015), ”Erfaret magt” (2020) og ”Livtag med fortiden” (2022).Sarah Smed er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg. Hun er bl.a. medforfatter til ”Fattiggården” (2015), ”Museums and Social Change” (2020) og den historiske udredning af sær- og åndssvageforsorgen (2022).

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

11. september 2001 forsvandt tvillingetårnene i New York sammen med verden, som vi kendte den. En ny global tidsalder begyndte: krigen mod terror. Siden da har Danmark og resten af Vesten jagtet jihadister på tværs af kloden – fra Tora Bora i Afghanistan til Brabrand i Østjylland.Men i dag, 20 år og flere invasioner efter 9/11, står jihadismen som bevægelse og idé stærkere end nogensinde før. Fra støvet af Irakkrigen rejste Islamisk Stat det største jihadistiske kalifat i århundreder. I Afghanistan er Taleban ved at genvinde magten. I Afrika, Asien og Europa vinder nye jihadistiske grupper indflydelse. Samtidig er Vestens borgere stadig mere utrygge.Tilbage står det grundlæggende spørgsmål fortsat ubesvaret: Hvordan og hvornår vinder vi over jihadisterne?I Vi tabte undersøger forfatter og journalist Jakob Sheikh forholdet mellem Vesten og jihadismen de sidste 20 år. Gennem personlige møder med jihadister, rejser i den islamiske verden og analyse af både jihadistiske og vestlige kilder viser Sheikh, hvordan Vesten tabte krigen mod terror. Spørgsmålet, vi bør stille først, er derfor ikke, hvordan jihadismen besejres, men hvordan vi kommer videre som tabere. Det kræver et opgør med et af de største politiske tabuer i Vesten: at vi begynder at lytte til jihadisterne.

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!