Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Jane Faerber – bedre kendt som Madbanditten – er kvinden bag denne længe ventede KETO-bog. KETO er en hastigt stigende trend blandt kostbevidste mennesker både herhjemme og i udlandet. Det særlige ved KETO-metoden er, at den optimerer fedtforbrændingen og regulerer hormoner, blodsukker og appetit. I borgen tilbyder Jane Faerber håndgribelige råd til, hvordan KETO fungerer i praksis, solid baggrundsviden om KETO og om kaloriers rolle i vægttab. Bogen er også krydret med strategier til sportsudøveren og den ernæringsinteresserede, og der er hjælp at finde til portionsstørrelser, fordeling af kulhydrat, protein og fedt. Den består af hele 80 ernæringsberegnede opskrifter – naturligvis med få kulhydrater, og den italesætter de hyppigste faldgruber i KETO for at gøre det nemt at lykkes med kuren i dagligdagen.
Mange har haft succes med at leve sundere og tabe sig efter Jane Faerbers første og meget populære bog om KETO. Nu er hun tilbage med en ny bog om emnet. I Janes ’Keto på 4 uger’ bliver du introduceret til en overskuelig 4-ugers kostplan til vægttab. 4-ugers planen kommer med konkrete forslag til alle dagens måltider, hvor du bliver mødt af bogens 80 nye sunde og lækre opskrifter. KETO er en kost, der har til formål at få kroppen til at omstille sig fra kulhydratforbrænding til fedtforbrænding. Jane guider dig her med velunderbyggede retningslinjer og konkrete råd og tips til et slankere liv – uden du nødvendigvis behøver at tælle dine kulhydrater og kalorier. Hvis du leder efter de bedste tips og tricks til at se en positiv fremgang på vægten og leve et sundere liv, så er ’Keto på 4 uger’ den perfekte bog til dig. Du får super lækre opskrifter, som du kan benytte i din kostplan, samt et overblik over hvad og hvor meget man skal spise og hvilke madvarer man helst bør undgå. Du får vigtigst af alt en nem vej til en fedtforbrændende krop, som de færreste sikkert har prøvet før. Det er denne ’sidegevinst’ ved KETO, der danner grundlag for et vedvarende vægttab.
En lettilgængelig guide, der viser forældre, hvordan de kan massere, kærtegne og give blide tryk til deres baby på zoner og akupressurpunkter mod alle de almindelige spæd- og småbørnsproblemer: Mavekneb, uro, feber, eksem, hoste, forkølelse, mellemørebetændelse, skoldkopper og meget andet. Alle punkter er tydeligt illustreret, og man kan ikke komme til at behandle forkert: Alle forældre bruger i forvejen intuitivt at massere, stryge osv. Bogen anviser blot punkter på babys krop, der har godt af at få lidt ekstra kærlig opmærksomhed. Bogen forklarer, hvad der er brug for at vide af baggrund og sammenhænge – ikke mere. Det er en udpræget brugsbog, som vil give forældre et ekstra redskab til at øge babys velbefindende. Fuld af tips til at lindre forskelligt ubehag hos baby. Bag i bogen er et indeks over symptomer og lidelser, hver med henvisning til de bedst egnede punkter.Pressen skriver: »[…]de bedste og mest brugbare behandlingsmetoder, som forældre kan bruge i hverdagen. […] du får redskaber til at undgå situationer med barnet, hvor følelsen af magtesløshed opstår […] de flotte billeder og det letlæselige sprog gør det ligeledes nemt for dig, som forælder, at sætte sig ind i akupressurens og zoneterapiens praktiske metoder - som jo også kan bruges på kæresten, veninden eller dig selv!«– Caroline Erritzøe, Børn i byen»En nemt overskuelig guide til arbejdet med akupressur og zoneterapi på spædbørn. […] meget informativt og besvarer mange af de spørgsmål, man som forældre kan have, når man tænker på at anvende alternativ behandling til sit barn. […] flotte farvefotos«– Heidi Drasbek Martinussen, Lektør
Den medicinske seer er en ekstraordinær bog om og af mediet og Anthony William, som med sine utrolige psykiske evner kan ’se’ menneskers helbredstilstande og give dem indsigt i, hvad der skal til for, at de kan genvinde deres sundhed. I bogen fortæller han sin personlige historie om, hvordan han blev kontaktet af en ånd i form af en skikkelse, kun han kunne se, da han var bare fire år gammel, og hvordan denne ånd fra da af har givet ham informationer om menneskers helbredsmæssige problemer og dyb indsigt i de bagvedliggende årsager til sygdomme. I Den medicinske seer kommer han ind på en række sygdomme, som plager mange mennesker i dag - fx borrelia, fibromyalgi, binyretræthed, kronisk træthedssyndrom, hormonelle ubalancer, skjoldbruskkirtelsygdommen Hashimoto, multipel sclerose, depression, neurologiske tilstande, kronisk inflammation, autoimmunsygdomme, blodsukkerubalancer, colitis og andre tarmsygdomme – og hvordan de skal behandles på naturlig vis. Bogen er fuld af interessante oplysninger, råd om behandlinger, kost og kosttilskud og hele vejen igennem byder den på fængende cases. Den vil have stor interesse for både syge og raske, der ønsker at styrke deres helbred og alle alternative behandlere.
Nyt eksklusivt bokssætVi fejrer 25-års jubilæet for den første danske udgave af hele verdens mest elskede troldmand Harry Potter med et smukt og eksklusivt bokssæt, der er tilgængeligt i et begrænset oplag. I 25 år har Harry Potter-universet fortryllet danske læsere i alle aldre og mange er vokset op side om side med Harry, Hermione, Ron og alle de andre. Siden Harry første gang stod på Hogwarts-ekspressen, har verden føltes en lille smule mere magisk, og hvem bedre til at lære os om det godes evige kamp mod det onde end troldmændene, heksene og alle de magiske væsner på Hogwarts?Dette eksklusive jubilæumsbokssæt med alle syv bøger i Harry Potter-serien fejrer vi de første danske udgaver, og det er derfor selvfølgelig Per O. Jørgensens ikoniske illustrationer, der pryder omslagene.
Uro, tankemylder, hjertebanken, søvnproblemer og psykisk smerte er blandt de symptomer på angst, som op mod 400.000 danskere dagligt generes af. Angst og angstsymptomer er blevet en folkesygdom, som i årtier er forsøgt behandlet af psykologer og andre terapeuter gennem samtaler om og bearbejdning af traumer, frygt og svigt. Behandlerne har opfordret til at vende fokus indad, til at konfrontere angsten og til at omstrukturere tankerne for at finde indre ro. I Grib livet – slip angsten gør psykolog og metakognitiv terapeut Pia Callesen op med de hidtidige normer for behandling af angst og præsenterer den dokumenterede behandlingsmetode metakognitiv terapi, der har revolutioneret behandlingen af angst. Helt op mod 90 procent bliver fri af deres angst efter blot 6-12 sessioner. Den overbevisende forskning bag metoden viser, at den meget brugte selvanalyse og ’mærken-efter’ er en helt forkert måde at gribe angst og angstsymptomer an på. Faktisk har det den modsatte effekt – den vedligeholder angsten. Forklaringen er, at det menneskelige sind regulerer sig selv, hvis det får fred til det. Også stærke følelser som panik og angst er forbigående, medmindre vi holder følelserne i live ved at bekymre os i overdreven grad og bruge alle vores kræfter på at bekæmpe dem. I bogen viser Pia Callesen med konkrete eksempler, hvordan bearbejdning af bekymringer kan have negativ effekt og føre til angst, og hvordan vi i stedet kan lære at forholde os til følelser og bekymringer på en måde, der lader angsten forsvinde, så vi igen får overskud og lyst til at gå ud og gribe livet!
Astrologien er så gammel som tiden selv, men har aldrig været mere populær end i dag. STJERNETEGN – EN ASTROPOD-HÅNDBOG er en morsom, kærlig og nuanceret indføring i dyrekredsens tolv stjernetegn. Bliv klogere på Tvillingen, Krebsen, Stenbukken og de andre personligheder – deres styrker og svagheder, kærlighedssprog og relationer.Du lærer om astrologiens grundbegreber – herunder ascendanten og dit månetegn – så du kan begynde at fortolke dit eget og dine kæres horoskoper, og forfatterne indvier dig i det enkelte tegns forunderlige verden.Læs om himmellysene, planeterne og de astrologiske huse og om krystaller, meditationer, måneritualer og andre spirituelle nørderier. Lær, hvilken krystal der passer til dit stjernetegn, og hvem du naturligt går godt i spænd med. Alle nysgerrige kan være med.Marianne Gellert og Amalie Bendixen strøg øjeblikkeligt til tops på podcastlisterne, da de lancerede podcasten Astropod. Dette er deres første bog om astrologiens magi.
Ny energi og større velvære, et stabilt blodsukker, en bedre fordøjelse, vægttab uden sult, en god nattesøvn, færre smerter, et sundt blodtryk og kolesterolniveau og mindre behov for medicin – det har mange tusind danskere oplevet ved at begynde at spise antiinflammatorisk kost efter Louise Bruun og Jerk Langers første bestseller. Bogen kan hjælpe alle, som vil have det bedre i dagligdagen, lindre skavanker og symptomer, forebygge sygdomme og arbejde aktivt med at modvirke tidlig aldring. Mennesker med gigtsygdomme, type-2 diabetes, forhøjet blodtryk og kolesterol, tarmbetændelse, hormonforstyrrelser og eksem kan på kort tid opnå dramatiske forbedringer. Jerk W. Langer (f. 1960) er læge og foredragsholder og har skrevet adskillige bøger om sundhed, sygdom, motion og kost. Er en af Danmarks førende eksperter i, hvad vi selv kan gøre for at holde os raske. Jerk opfandt udtrykket ‘KRAM’ for de livsstilsfaktorer (kost, rygning, alkohol, motion), der kan forlænge vores liv med 15 år. Louise Bruun er ernæringsterapeut, livsstilscoach og personlig træner. Arbejder dagligt med at forbedre sundhedstilstanden og livskvaliteten hos mennesker med hver deres unikke udfordringer og historie.
Tarme i topform er en fascinerende bog skrevet af den anerkendte forfatter Oluf Borbye Pedersen. Denne bog, udgivet i 2016, er en dybdegående undersøgelse af vores tarmes sundhed og deres betydning for vores generelle velvære. Bogen er skrevet i en letforståelig stil, der gør det nemt for læseren at forstå og anvende de konkrete råd og anbefalinger, der gives. Bogen er et must for enhver, der ønsker at forstå mere om deres krop og hvordan man kan optimere sin sundhed gennem bedre tarmfunktion. Tarme i topform er udgivet af Politikens Forlag, en af Danmarks mest respekterede forlag. Denne bog er et vigtigt bidrag til genren for sundhed og velvære og er en værdifuld ressource for alle, der er interesseret i at forbedre deres sundhed gennem en bedre forståelse af deres krops funktioner.
En trin for trin-guide mod smerter overalt i kroppenEt triggerpunkt er som en lille knude i muskelvævet. Det opstår i forbindelse med særlige belastninger eller ulykkestilfælde og skaber en permanent spændingstilstand i m
Engang var jagten på et længere liv domineret af eventyrere, alkymister og kvaksalvere, men nu har videnskaben overtaget stafetten. Det betyder, at vi for første gang nogensinde står på tærsklen til at kunne knække aldringens kode og besvare det ældgamle spørgsmål: Hvordan får jeg et langt og sundt liv?I Gopler ældes baglæns fortæller Nicklas Brendborg en forrygende og utrolig historie om videnskabens kamp mod aldring og peger på, hvad man selv kan gøre for at leve længere.Rejsen går forbi klodens fjerneste egne, mest højteknologiske laboratorier og alt derimellem. Undervejs møder vi gopler, der ældes baglæns, zombieceller, verdens ældste mennesker og lærer om forskningens mest spektakulære eksperimenter. Nicklas Brendborg er molekylærbiologisk studerende på Københavns Universitet. Han er anerkendt som et ungt forskningstalent af blandt andet Novo Nordisk International Talent Program og Novo Scholarship Program. I 2015 udgav han sin første bog Topstudent, der blev en bestseller, og han er desuden medforfatter på Lars Tvedes Supertrends, som har solgt over 20.000 eksemplarer verden over.
Oven på sin succesbog Den medicinske seer er forfatteren og mediet Anthony William tilbage med en anderledes kostguide for at hjælpe sine mange tusinde læsere yderligere til et bedre helbred og større velbefindende. I sin nye bog præsenterer han overraskende dyb åndelig indsigt og ernæringsmæssig viden om fordelene ved at spise grønt og påviser, hvordan især visse frugter, grøntsager, urter og krydderier er yderst potente, når det kommer til at forebygge og behandle sygdomme. Han kommer bl.a. ind på, hvilke grøntsager, der kan reparere vores DNA, booste vores immunforsvar, styrke vores mentale klarhed og hjælpe os med følelsesmæssige problemer. Og han giver instruktioner i, hvilke fødevarer, der er bedst at spise for at slippe af med specifikke problemer som f.eks. galdesten, forhøjet blodtryk, mental uklarhed, kronisk træthed, angst, søvnløshed, skjoldbruskkirtel sygdomme, migræne og en lang række andre symptomer og sygdomme. Bogen er fuld af indbydende opskrifter og konkrete råd til, hvordan vi får det bedste ud af planternes healende kraft. Som Williams første bog vil Den medicinske seers kostguide have stor interesse for både syge og raske, der ønsker at styrke deres helbred, samt alle alternative behandlere.
Af forfatteren til GOPLER ÆLDES BAGLÆNSEn lille brun fugl med hang til store blå æg. Biller i ørkenen, som parrer sig medtomme ølflasker. Og mennesker, der tømmer chipsposer, mens de stirrer på en skærm. Hvordan er vi endt som ufrie vanedyr?Vi spiser usundt, vi spilder tid på telefonen, og vi binger Netflix. Men er det vores eget valg, eller har en hær af forskere, hyret af de største industrier, truffet det for os?Det ligger i alle arters instinkt at ville have mere, større og bedre. Den viden har verdens store virksomheder – fra fødevarer til sociale medier – brugt i deres udvikling af afhængighedsskabende superstimuli.Individets viljestyrke er oppe imod topforskere med hjernescannere, højteknologiske laboratorier og viden om menneskets biologi. Men det betyder ikke, at kampen er tabt. Forstår du først, hvordan de forskellige mekanismer virker, kan du tage magten tilbage.Civilisationskritisk, videnskabeligt, underholdende. Nicklas Brendborg afslører tilværelsens vanestyrede bagside som årsag til århundredets mistrivsel.Nicklas Brendborg er født i 1995, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet. Forfatter til storbestselleren GOPLER ÆLDES BAGLÆNS – VIDENSKABENS SVAR PÅ ET LÆNGERE LIV fra 2021. Udgivet i 27 lande verden over.
Hvad har mennesker med for højt eller for lavt stofskifte, tarmbetændelse, psoriasis, leddegigt og sklerose til fælles? For det første lider de af kroniske, autoimmune sygdomme, som opstår, fordi deres immunforsvar går til angreb på kroppens eget væv. For det andet får de nu nyt håb om, at de ved at ændre kostvaner kan give deres sygdom et langt fredeligere forløb – og i nogle tilfælde holde den nede. I denne bog afslører lægen Pia Norup sin 3-trinsstrategi mod autoimmune sygdomme – og hvorfor fx brød, bønner og tomater kan få disse sygdomme til at blusse op. Og sammen med de to madeksperter Henrik Riber og Jesper Mikkelsen har hun sammensat en komplet kostplan til en uge med lækker mad, der beroliger immunforsvaret og hermed dæmper sygdommene. Planen kan også hjælpe de mange mennesker med forstadier til autoimmune sygdomme, fx diffuse ledsmerter og fordøjelsesbesvær. Bogen bygger på de samme principper, som Pia Norup anvender i TV 2s succes-serie 'Kan man spise sig rask?', der har premiere på sin 2. sæson i januar 2019. I 1. sæson i januar skabte Norup sammen med sin medvært Umahro Cadogan imponerende resultater med otte kronisk syge mennesker, der spiste og trænede sig til et nyt liv på bare 12 uger. Udover at være læge i traditionel forstand har Pia Norup, som én ud af kun 800 i verden, taget uddannelsen som Functional Medicine Practitioner. – Indenfor den nye gren af lægeverdenen, som mit hjerte banker for, prøver vi at forstå, hvorfor kroppen reagerer, som den gør. Når vi finder de dybereliggende årsager til sygdommen, står vi ofte med nøglen til at vende processen om, så vi – i samarbejde med patienten – kan behandle roden til problemet med mad og andre livsstilsvalg og dermed mindske symptomerne, fortæller Pia Norup. Pia Norup er medicinsk kandidat fra Københavns Universitet i 1997 og uddannet Functional Medicine Practitioner (IFMCP). Har de seneste 10 år udelukkende beskæftiget sig med sundhed og forebyggelse og hjælper til dagligt mennesker med at få en sundere livsstil i sin klinik i Lyngby. Holder foredrag alene og sammen med Umahro Cadogan og workshops om sund madlavning mod kroniske sygdomme. Er desuden uddannet personlig træner og coach.
Den nyeste forskning afslører den centrale rolle, som sammensætningen af menneskets mikroorganismer spiller for hjernens helbred. I HJERNENS NYE LIV forklarer David Perlmutter det potente samspil mellem tarmens mikrober og hjernen. Han beskriver, hvordan tarmens mikroorganismer udvikler sig fra fødslen og frem baseret på omgivelserne, hvordan de kan blive ”syge” og hvordan det at nære tarmfloraens sundhedstilstand gennem nogle få nemme strategier kan ændre hjernens tilstand til det bedre.
De fleste af os trækker vejret alt for overfladisk. Livet leves hurtigt, og særligt når vi er stressede, bruger vi oftest kun den øverste del af lungerne. Vi glemmer at trække vejret helt ned i maven og snyder derved os selv for en masse energiFørst når du bliver bevidst om dit åndedræt og ved, hvordan du kan træne det, vil du kunne lære at trække vejret ordentligt. Din krop vil straks optage mere ilt, og du vil efter kort tid få mere energi og opnå en større mental ro. Effektiv vejrtrækning er en simpel og virksom måde, hvormed du kan styrke balancen mellem krop og sind.Fordele ved effektiv vejrtrækning: Få mere energi i hverdagen Bliv bedre til at håndtere pres Optimer dine præstationer på arbejde og i sport Undgå at blive syg eller bliv hurtigere rask Minimer kroniske eller forbigående smerter Bliv gladere og få et lysere sind Lev et sundere og længere liv"De, som trækker vejret halvt, lever halvt"Acharya Milind Kumar Bhardwaj
Mette Holm har igennem de seneste 3 år guidet sig selv og tusindvis af kvinder til at lære at stille sig OPPE. Hvad det det vil sige, og hvad koden bag ”oppeteorien” er, afsløres i denne længe ventede bog. Med baggrund i den kognitive metode omsættes teori til billeder og redskaber, modeller og anvisninger, der gør, at man ikke kan undgå at forandre sig, når man arbejder med bogen. Den giver et dybt indblik i, hvad der sker, når din tanker aktiverer dine følelser, som derefter udmønter sig i handlinger. Hele omdrejningspunktet er at afkode modstand og flytte sig mentalt. Bogen er enestående i sin dybde, da den på simpel vis gør svært tilgængeligt stof til noget, alle kan forstå og bruge. Når du først forstår, hvordan oppe-teorien virker, og hvilke elementer der er i den, kan du pludselig handle dér, hvor du tidligere var låst fast, og gøre dig fri af negative tankemønstre. OP giver dig et helt nyt billede af dine muligheder og den magt, vi alle besidder. Når du lærer dine tankers kraft at kende, vil du aldrig tænke en nedadgående tanke igen, og effekten vil sprede sig til alle områder af dit liv. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejnings- punkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv. I 2015 var hun med- forfatter til bogen Elsker mig for evigt, og i 2016 udkom hun med Boost din selvkærlighed – en samling af små positive og opbyggelige tekster. Mette sender hver dag et selvkærligt boost til 55.000 følgere. Se mere på Mettesunivers.dk.
Du kender hende allerede. Hella Joof har været elsket og beundret lige siden, hun indtog danskernes stuer som skærmtrold først i børneprogrammerne "Bullerfnis" og "Far & Mor & Blyp" senere i "Lex og klatten" og "Det brune punktum", og siden da har hun instrueret film og udgivet en lang række bøger for både børn og voksne. Nu er den folkekære forfatter og tv-stjerne aktuel med "Dage med mildhed, modgang og mirakler", som i en munter Hella Joof-tone fortæller filosofisk om alle de dage livet også består af. Hun tilbyder en fin og let tilgang til store og små problemer, og i bogen understreger forfatteren, at der er dage til alt. Der er dage, som skal dedikeres til smil og latter, men der er også dage, som skal give plads til tårer og tristhed. Der er dage, hvor man kan klare hele verden og hvor alt, hvad man giver sig til udføres med stor succes, men der er også dage, hvor alting går i kluddermor. Gode og dårlige dage står side om side i denne humoristiske og indsigtsfulde bog af den altid kloge Hella Joof, som ved, at alle dage skal værdsættes.
SMERTEFRI er bogen til dig, der er skadet eller har ondt. Den er til dig, der vil have lidt mere energi i hverdagen eller er helt udmattet. Og den er til alle, der enten har snuset til stress eller været helt nede at ligge.Når du har ondt, er det let at tro, at noget er gået i stykker, men så enkelt er det ikke. Smerte er ligesom træthed, svimmelhed, hovedpine og overvægt tegn på overbelastning. Det er hjernens måde at passe på dig, når du stiller for store krav til dig selv.Din krops ressourcer kan sammenlignes med pengene på din bankkonto. Hjernens opgave er at sørge for, at du aldrig går i nul. Overtrækker du din konto, indefryser den ressourcer for at passe på dig. Ved at sætte ind på kontoen og sende beroligende sansesignaler til hjernen, vender du udviklingen og går mod overskud, smertefrihed, lethed og styrke. I SMERTEFRI får du • En test af din tilstand – hvordan har din kropskonto det? • En test af dine vaner – bygger du op eller driver du rovdrift? • En 12 ugers plan, der genopretter balancen. • Blide øvelser, der beroliger nervesystem og vækker muskler. • Forslag til nye hverdagsvenlige vaner, der sætter valuta ind. • Førstehjælp til 4 smertetyper og 10 former for ubehag i kroppen.
Er du en kvinde, der elsker for meget?Oplever du, at jo mere du elsker en mand, jo mere lider du? Tror du, at blot du har en mand i sit liv, så forsvinder alle dine problemer?Forelsker du dig altid i mænd, du ønsker at forandre? Taler du altid om HAM, og hvad han siger og gør? Bærer du over med hans dårlige sider og tænker, at blot du er kærlig og forstående, så vil han ændre sig for din skyld? I KVINDER DER ELSKER FOR MEGET viser den amerikanske psykolog og familierådgiver Robin Norwood, hvordan uopfyldte følelsesmæssige behov i barndommen skaber ødelæggende kærlighedsmønstre i voksenlivet. Forfatteren giver os indsigt i disse mønstre og fortæller, hvordan vi kan ændre dem, og hun lærer os at skelne mellem sund og usund kærlighed.
The Secret - Hemmeligheden er et imponerede opbud af spirituelle lærere, forfattere og pionerer inden for management, økonomi, lægevidenskab, psykologi, videnskab, historie og samliv - 29 i alt. Fra hver deres vinkel og med hver deres erfaringer præsenterer de Hemmeligheden: Lige tiltrækker lige, som er den naturlov vi er underlagt på det energetiske plan - man kunne kalde den det åndelige svar på tyngdeloven. At lige tiltrækker lige betyder, at det vi udsender, får vi tilbage. Fokuserer vi på det, vi er utilfredse med, får vi mere af det samme, og fokuserer vi på det, vi er tilfredse med, får vi mere af det samme. Det er hørt før, men er her serveret på en ny og meget overbevisende måde af en gruppe mennesker, der har erfaret det i deres eget liv og klaret sig strålende på alle planer.Bogen ligger meget tæt på filmen The Secret.
Lær, hvordan du gennem zoneterapi og akupressur selv kan trykke dig fri for menstruationssmerter, fertilitetsproblemer, træthed, stress, oppustet mave, PMS, manglende sexlyst, svækket immunforsvar, stofskiftelidelser, oppustet mave, gener i overgangsalderen og alt det andet, som mange kvinder døjer med på et eller andet tidspunkt i deres liv. Tryk & Glad kvinde giver dig et samlet leksikon over kvindekroppens zoner og punkter, som du kan hjælpe dig selv med hele vejen fra teenageårene til pensionistlivet. Du bliver guidet udførligt gennem de zoner og punkter, der kan skabe lindring, og du får dermed en lang række skønne redskaber til at behandle dig selv hjemmefra. Tryk & Glad kvinde er den første bog til voksne (kvinder) fra bestseller-serien Tryk & Glad, som har hjulpet tusindvis af forældre og deres babyer til bedre søvn, gladere mave og mere velvære. Tryk & Glad kvinde bygger videre på bog-seriens lettilgængelige og overskuelige univers. Du kan vælge at læse hele bogen igennem eller bruge den som opslagsværk. Når du døjer med kvinderelaterede gener/ubalancer, slår du blot op på det program, som kan hjælpe dig, og starter behandlingen med det samme. Bogen erstatter ikke nødvendigvis professionel behandling, men den er uvurderlig som støtte i hverdagen og til at supplere anden behandling med. Og så er den også med til at give kvinder poweren tilbage over deres egen krop – for hvorfor finde sig i gener hver eneste dag, hvis man med kærlige tryk kan lindre dem selv?
HELBRED DIT LIV kommer i en ny, revideret udgave d. 18. september NYT ISBN 978-87-995822-11
”Det er mit postulat, at dine tanker alene er den største medvirkende årsag til, at noget er svært og noget let – og dermed i sidste ende afgørende for, om du har succeser eller fiaskoer i dit liv.”Ordene er Jørgen Svenstrups, forfatter til Du bliver, hvad du tænker – Mentaltræning. Fjern hjernens spændetrøje. Den handler om, hvad man skal vide, før man kan begynde at udvikle sig. Og før man kan begynde at forbedre og forandre sin tilværelse.Hvis vi antager, at vi kan styre vores hjerne, i stedet for at den styrer os, bliver præmissen for det, vi gør, en helt anden. ”Du bliver, hvad du tænker” er Jørgen Svenstrups udgangspunkt. Han har hørt mange protester gennem sin tid som coach, leder og foredragsholder: ”Det kan man da ikke. Det er jo ikke noget, jeg er herre over.” Men hans modspørgsmål lyder: ”Hvem i alverden er så herre over det? Hvem andre end en selv skal afgøre, hvordan man skal gå rundt og have det?”Hvis man selv skal bestemme, hvordan man har det, er der brug for at vide noget mere om, hvordan man kan arbejde med sig selv og sin tankegang. Derfor gennemgår Svenstrup blandt meget andet fokusloven i bogen. Den lyder i sin enkelthed: Det, du fokuserer på, får du mere af. Og så er det jo om at lære at fokusere på det gode. Men det gør man jo ikke bare uden videre; det er en proces.I Du bliver hvad du tænker fører Jørgen Svenstrup læseren gennem den proces, der skal til for overhovedet at begynde at mentaltræne. Først skal man vide, hvordan man dropper de dårlige tanker, så hvordan man tilvælger de gode. Dernæst skal man lære at slukke sin automatpilot og selv tage styringen, hvorefter man skal vide noget om, hvordan man kan få hjælp af sin underbevidsthed. Det er udgangspunktet for overhovedet at designe sit eget mentaltræningsprogram – der både indbefatter fysisk afspænding og mental ditto.Undervejs kan man i bogen tage en arbejdstilfredshedstest og en test på ens stressindikatorer. Der ligger en starttest og en sluttest på hver, så kan man se, hvordan man udvikler sig efter at have arbejdet med sig selv.Læs mere om forfatteren, Jørgen Svenstrup.
Den Store bog om Krystallerer er blevet verdens populæreste opslagsbog om krystaller og er solgt på engelsk i mere end en million eksemplarer. Leksikonformatet gør dig straks i stand til at finde en kendt krystal eller identificere en krystal du ikke kender.Den dækker de praktiske og eksotiske egenskaber i hver krystal, herunder de mentale, psykologiske og fysiske effekter samt dens brug ved krystalhealing. Bogen indeholder traditionel og nutidig viden og trækker på Judy Halls 35 årige erfaringer på dette område. Det er en uundværlig opslagsbog for krystalelskere overalt.
Slut med ømme led og sener, eksem, kredsløbsproblemer og en generelt hensygnende krop. Bogen giver svaret på det meste. Vejen til en antiinflammatorisk livsstil kan godt virke kringlet, men her er drejebogen, der er lige til at følge, inklusive fire ugers kostplan, masser af lækre opskrifter og en hel bunke værdifulde redskaber, der tilsammen hjælper med at slukke branden i kroppen. Bogen er en uundværlig guide for alle, der ønsker at tage livtag med de gængse velfærdssygdomme, ønsker større overskud i hverdagen og at kunne holde til udfordrende træning uden at gå i stykker. Læseren bliver udfordret på sine nuværende kostvaner, søvnen, motionen og flere andre områder. Ny vitalitet og livsglæde følger med den antiinflammatoriske livsstil. Om forfatterneMartin Kreutzer er ernæringskonsulent, EH, og en af landets mest velrenommerede specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Har været ansat ved Institut for Human Ernæring, KU, i 10 år. Har et omfattende forfatterskab og er fast skribent ved flere forskellige medier. Martin står for bogens teori og råvarernes sundhedsvinkel. Anne Larsen er gennem en lang årrække succesfuld madskribent og foredragsholder. Forfatter til rigtig mange inspirerende og populære kogebøger. Fast skribent ved flere forskellige medier. Anne står for alle bogens mange velsmagende opskrifter.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.