Sociale og etiske spørgsmål

I Retsteknisk arkitektur tager Eyal Weizman læserne fra droneangreb i Afghanistan til interneringslejre i Syrien og fra bombeattentater i Gaza til bjergene i Guatemala. Med detaljeret dokumentation præsenterer bogen en æstetisk og visuelt udfordrende undersøgelsespraksis, der intervenerer direkte i virkeligheden. Eyal Weizmans forskningsgruppe Forensic Architecture arbejder for at stille de ansvarlige for menneskerettighedsbrud til regnskab. Ved virtuelt at rekonstruere gerningssteder, bombede bygninger og udpinte landskaber skaber gruppen rammerne for nye erkendelser og vidnesbyrd.Eyal Weizman (f. 1970) er britisk-israelsk arkitekt og professor ved Goldsmiths, University of London. Forensic Architecture har bidraget med bevismaterialer til bl.a. Amnesty International og Human Rights Watch og udstillet sine modeller og efterforskninger på Tate Britain, Louisiana, og documenta.Bibliotek for ny kunstteori er en række oversættelser af international kunst- og kulturteori. Projektet er et samarbejde mellem Ny Carlsbergfondet og Informations Forlag.

En uafrystelig roman om en skæbnesvanger natMiriam er lige blevet mor. Det er første aften, hun er ude, siden barnet kom. Hun er sammen med en veninde, de får for meget at drikke. Da hun skal hjem, alene, stiger hun ind i en vogn i den tro, det er en taxi. Det er det ikke. I vognen sidder en fremmedmand, der kører hende hen til et sted, hun aldrig har set før. Og fører hende ned i en kælder.Næste morgen vågner op hun i sin egen seng. Der er blod i trusserne, tågede erindringsbilleder, fornemmelsen af et koldt kældergulv mod kinden. Og sætningen, hun husker at have sagt: Jeg vil ikke det her.Hvad er der sket? Hvad skal hun gøre? Skal hun fortælle det til sin kæreste? Skal hun anmelde det til politiet? Skal hun søge hjælp? Den forfærdelige nat kører i ring. Et overgreb rammer aldrig ned i ingenting. Hverken for den, det går ud over, eller i detomgivende samfund. Vil de tro på hende? Tror hun på sig selv? Miriam leder efter svar, men det er ikke så let, som det lyder. Og ingenting går, som hun havde håbet.En intens, hudløs og minutiøs undersøgelse af overgrebets anatomi og alt det fører med sig for en ung kvinde.EVA AAGAARD er forfatter og journalist. Hun er født og opvokset i Vanløse og uddannet på journalisthøjskolen i Aarhus og den norske forfatterskole i Bergen. Hun fik efter sit uddannelsesophold i Norge udgivet en roman på norsk, Døtre, der udkom på Tiden Norsk Forlag i 2019. Jeg vil ikke det her er hendes debut i Danmark på sit modersmål. Hun har tidligere skrevet en ungdomsroman og været en aktiv stemme i debatten om samtykkeloven. Eva bor i dag på Frederiksberg i København sammen sin mand og to børn.

Vi tjener alle nogen, servicerer nogen eller skal sælge noget til nogen. Om du er selvstændig, chef, ansat, skolelærer, fagforeningsboss, konsulent eller frivillig, så har du "nogen derude", som skal blive glade, når de besøger din biks.Sådan har det altid været, og det vil det blive ved med langt ind i fremtiden. Men spillereglerne har ændret sig: Folk er mere krævende, forventningerne højere og der er også noget, der hedder bæredygtighed og ansvar for ikke bare at sælge bras verden ikke har brug for. Og så skal det gå tjept!Vi er dine guides på rejsen ind i fremtiden. Og vi siger til dig: du skal ikke bare servicere og tilfredstille. Du skal aktivere og udfordre. Når folk kommer til dig, skal det fandfisme være en fest! Og du skal læne dig tilbage, kigge på den, og tænke "wow, hvor er det bare fedt, det jeg har skabt".Så hold godt fast på festkasket og briller and let's get this party started!

Smartphonen styrer vores hverdag. Den presser virkeligheden ind i sine platforme, så det, du ikke får i en app, ikke findes. Til gengæld får du adgang til et uendeligt univers af viden, kommunikationskanaler, tjenester og distraktioner. På bare få år har smartphonen gjort verden mindre og større, morsommere og kedeligere – mere nær og mere fjern. Livet er blevet friere og mere kontrolleret, mere socialt og mere asocialt, mens vi bliver både smartere og dummere. Det er en global, digital kulturrevolution, som savner sidestykke.I Appernes planet tager Thomas Hylland Eriksen os med på en rejse rundt i smartphonens verden. Hvis vi ikke skal blive slaver af mobilen, er det nødvendigt at forstå den for at kunne tage livet, kontrollen og ikke mindst tiden tilbage.

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970'ernes kvindebevægelser giver Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig i 2020'ernes retsligt skrøbelige demokratier.Forfatteren Vibeke Vasbo (f. 1944) er en af kvindekampens superaktivister, hun har været virksom deltager i studenteroprøret, medstifter af rødstrømperne i Danmark, blandt initiativtagerne til den første kvindelejr på Femø, er tidligere sygehjælper, kranfører, lærer og meget andet.

Hvad er seksualitet? Hvad er et godt sexliv? Hvad gør vi, når sexlysten forsvinder?Seksualitet berører os alle, unge som gamle, men er stadig et tabu for mange. Der er en klar forbindelse mellem vores seksuelle trivsel og vores generelle helbred, viser forskningen. Et velfungerende sexliv kan give livskvalitet og social trivsel gennem hele livet. Omvendt kan seksuel mistrivsel forværre tilstanden, hvis man i forvejen har en psykisk eller fysisk sygdom.KORT & GODT OM SEKSUALITET giver basal viden og konkrete råd om seksualitet, trivsel og mistrivsel. Og om, hvordan seksualiteten ændrer sig gennem livet. Bogen rummer også vejledning i den professionelle samtale om seksualitet, som kan være svær, uanset om du er patient eller behandler.KORT & GODT OM SEKSUALITET er til alle, der ønsker grundlæggende viden om seksualitet og trivsel, personligt og fagligt. Den henvender sig også til fagpersoner på det sundhedsfaglige, sociale og psykologiske felt, der gerne vil have mere viden om (og måske mod til) at beskæftige sig professionelt med seksualitet og sexliv.

Startups og humanitære organisationer eksperimenterer verden over med ny, radikal teknologi i forsøget på at forbedre livsvilkårene for fattige og fordrevne. Håbet er, at nye digitale løsninger kan hjælpe folk til en bedre fremtid; at man med droner og biometriske registre kan levere mere effektiv nødhjælp, og at man med innovation kan understøtte den demokratiske udvikling og sikre menneskerettighederne.Men dataficerede tilgange til problemløsning er ikke garanti for fair eller objektiv behandling af hverken data eller mennesker. Når teknologien udvikles tusindvis af kilometer fra der, hvor den skal hjælpe mennesker i nød, har den ofte form af lappeløsninger, ligesom der sker læk med uoverskuelige konsekvenser for de mest udsatte.Vi har brug for en mere lige og kollektiv teknologiudvikling, der vender eksisterende hierarkier på hovedet og tænker i bredere forandring. Kun sådan kan vi sikre, at interventioner båret af ny teknologi er så relevante, effektive og bæredygtige som muligt.Adam Moe Fejerskov (f. 1987) er senior­forsker ved DIIS, hvor han beskæftiger sig med globale uligheders konsekvenser rundt om i verden, og hvordan uligheder formes af forhold som ny radikal teknologi.

En af de mest markante tendenser i tiden er, at vi føler os mere og mere som ofre, og derfor ender vi med at have et krænkelsesdiktatur. Mange, også i folkekirken, tør derfor ikke ytre sig om kontroversielle emner for ikke at træde nogen over tæerne.Poul Joachim Stender ser det som et kald at modsige krænkelseskulturen i sine opråb. Ifølge ham lærte Jesus os ikke at være ofre, men at ofre os for ham og hinanden.Gud kysser uden samtykke er en provokerende og postulerende bog, der efterlyser en kirke, der igen tør være stolt af sit budskab, og som ikke er bange for at demaskere klimadebatten.

Bogen om seksualitet og mennesker med udviklingshandicap beskriver seksualitet hos mennesker med udviklingshandicap ud fra en bio-psyko-social tilgang og ud fra den grundholdning at seksualitet er en del af det at være menneske.Bogen er blevet til i samarbejde med en række faglige eksperter og kommer ind på mange facetter af seksualitetens væsen. Fra det historiske tabu til nutidigt tema og til seksualitet set i det brede perspektiv. Fra seksualpædagogik til de psykologiske aspekter. Fra sansernes betydning til effekten af medicin. Fra kønsidentitet og til den usædvanlige problematiske seksualitet. Fra børn og unges grænseoverskridende seksuelle adfærd til krænkerperspektiv og med konkret rådgivning i forhold til seksualpolitik og beredskabsplaner.Spørgsmål som hvad må, kan og skal vi hjælpe med i forhold til seksualitet besvares undervejs i bogen, der også giver stemme til fortællinger fra mennesker med udviklingshandicap og mennesker med særlige behov.Bogen henvender sig til pædagogisk og sundhedsfagligt personale og studerende, pårørende og i det hele taget alle fagpersoner med interesse i feltet.

Den teknologiske udvikling har længe handlet om at overvinde, udnytte og frigøre os fra naturen. Fremtiden handler om at forstå biologien og økosystemerne og om en økonomi, der fungerer i samarbejde og sammenhæng med naturen. For ét er sikkert: Vi kan ikke fortsætte, som vi plejer. Denne bog argumenterer for, at vi står overfor tre store omstillinger, som sker samtidig og indenfor de næste par årtier. Alle tre skal lykkes:- Vores forhold til naturen og de økosystemer, vi er del af, skal redefineres – og det skal gå stærkt.- Vi er på vej ud af industrisamfundet og ind i en ny tids logik, så måden vi organiserer arbejdet og deler goderne på trænger til en opdatering.- I takt med at teknologien bliver mere intelligent, liv-agtig og kompetent, skal vi gentænke menneskers og maskiners roller i forhold til hinanden for at bevare styringen. Omstilling til fremtiden ser på, hvad vi kan gøre for at sikre, at de enorme kræfter, der er på spil i de kommende års omstilling, vil bringe os fremgang frem for katastrofe. Bogen viser en fremtid, der er grundlæggende forandret – men til det bedre. Bogen er blandt andet baseret på interviews med en lang række af verdens førende forskere, økonomer og ledere i erhvervslivet og analyser for Ugebrevet Mandag Morgen.

Bag Sasha Louise Spranges intense blå øjne og velproportionerede ydre gemmer sig en historie om, hvordan hun er vokset op som Christian. Først som 33-årig, på et privathospital i Miami, bliver hun på overfladen den kvinde, hun altid har følt sig som indeni.MIN KAMP FOR AT BLIVE KVINDE er Sasha Louises historie om at vokse op i en familie i total nedsmeltning, hvor Jehovas Vidner både frelser og fordømmer. Det er en fortælling om en ung mand, som en forårsnat bevæger sig ind i Ørstedsparken, om stormfuld forelskelse og ulykkelig kærlighed – og om at føle sig alene i sin kamp for at blive accepteret, men alligevel turde stå ved den, man er.

I 1981 indtræffer en tragedie i Sønderborg, mens Holmes-familiens tvillingedrenge leger ude i baghaven. Det efterlader dybe spor og kløfter i familien.34 år senere tvinges journalist Andrea Holmes hjem til Danmark efter sin fars selvmord. Hun har boet mange år i USA uden megen kontakt til familien på Als, men nu vender hun hjem til fortidens skygger.Kriminalassistent Matti Villum fra Sønderborg Politi sættes på den rutinemæssige efterforskning af selvmordet, men snart flyttes fokus, da et maltrakteret lig bliver fundet i en skov. Sagen trækker spor til en gammel tragedie på øen, og dystre hemmeligheder dukker op til overfladen.Samtidig er Villum udfordret af samarbejdet med sin nye makker, den egenrådige og ambitiøse Nora Kaufman, der har et blakket ry.Nattevandrer er første del i krimiserien Nattens Gerninger.Om forfatterenLouise Nielsen (f. 1974) er født og opvokset i Skive, og drømmen om at blive forfatter startede allerede, da alfabetet var blevet indkodet.Hun er stor fan af hårdkogte krimier, hårrejsende gyserfilm og en god gang uhygge.Nattevandrer er hendes debut og den første bog i en planlagt krimiserie på fire bøger, som primært udspiller sig i og omkring Sønderborg.

Barry C. Lynn, en af Amerikas mest fremtrædende samtidstænkere, giver os en tydelig illustration af, hvor grelt det står til med friheden, efter den er blevet overtaget af Amerikas nye giga-monopoler.Amerikanere tørster efter frihed, og diskussioner om hvor meget frihed der skal til for at købe et våben, få en abort, gifte sig af kærlighed eller skifte køn fylder meget i medierne. Kampen for frisættelse fra statens reguleringer og oprør mod regeltyranni er et ideal for mange.Alligevel begynder amerikanerne først nu at indse det, som måske er den største trussel mod frihed i flere århundreder: Den ekstreme og hurtigvoksende koncentration af økonomisk magt. Store monopoler kontrollerer i dag næsten alle hjørner af den amerikanske økonomi. Konsekvensen er ikke kun lavere lønninger og højere priser, hvilket er et naturligt resultat af magtens og velstandens koncentration på meget få hænder. Også arbejdskraftens mobilitet, muligheden for at starte små virksomheder og se dem blomstre er udfordret. Kombineret med de store onlinemonopoler som Google og Amazons fremgang, skabes der grobund for en verden, hvor få, store konglomerater dels forringer den almindelige borgers generelle livskvalitet gennem dårligere lønninger og vilkår på arbejdspladsen, dels dikterer hvordan borgerne tænker, hvem de kommer i forbindelse med, og hvilket billede af omverdenen de præsenteres for. Hvordan stemmer det overens med USA’s fremherskende frihedsideal? Det undersøger Barry C. Lynn i Fri os fra alle herskere.

I en lille bygd på Færøerne svirrer rygterne. Det siges, at flere mænd har begået overgreb mod børn. I en bestemt familie skal det være foregået gennem flere generationer. En af de mænd, der hviskes om, er Thormund, men kan det virkelig passe? Han er ellers sådan en pæn mand. Hans søster Pia kan i hvert fald ikke få sig selv til at tro det.Bogen fortæller Thormunds historie og viser, at hvis den slags ikke skal fortsætte, fordi ofrene selv begår overgreb som voksne, er man nødt til at tale åbent om det, så det kan blive stoppet.

Vampyren fra Ropraz – der angiveligt bygger på en virkelig sag om et muligt justitsmord – er trods titlen ingen vampyrroman; i stedet kan den minde om landsmanden Friedrich Dürrenmatts kriminalromaner om skyld, straf og hævn.Året er 1903. I den schweiziske landsby Ropraz finder man den nyligt afdøde Rosa Gilliérons grav åbnet. Liget er slemt lemlæstet, kønsdelene søndergnaskede, og hjertet skåret ud af brystet. Historien om den bestialske forbrydelse spredes vidt og bredt, og med den genopvækkes også egnens frygt for vampyrer. Sladderen går, og ondsindede rygter florerer om hver eneste mand med selv den mindste afvigende adfærd. Det ellers strengt calvinistiske landsbysamfund begynder atter at søge trøst og beskyttelse i katolicismens kors.Da endnu to kvindelig lemlæstes, må en mistænkt fremskaffes, og kort efter anholdes stalddrengen Charles-Augustin Favez for usømmelig omgang med en kvie. Nu har man den perfekte skyldige: en alkoholiseret outsider og kronisk masturbatør med unaturligt store hjørnetænder og permanent blodskudte øjne – de sidstnævnte træk anses på egnen for klare tegn på vampyrisme.Favez bliver en cause célèbre i medierne, et skattet objekt for psykiaterne og en erotisk drøm for en mystisk kvinde klædt i hvidt. Da retssagen går i gang, fastholder landsbysamfundet Favez som syndebuk, trods manglende beviser. En syndebuk, hvis ofring dækker over dybt begravede hemmeligheder og forbudte lyster.Med en usentimental, nedbarberet prosa vækker romanen en verden af beklumrede, sneklædte bjerglandsbyer og nedarvede fordomme til live. Vampyren fra Ropraz er en roman om, hvordan samfundet skaber et monster, om en latent ondskab, hvis sande ansigt ikke bærer hugtænder, men kors og høtyv.Jacques Chessex (1934-2009), schweizisk forfatter og maler. Chessex skrev om forbrydelse og straf i den vestschweiziske provins, ofte med henvisning til historiske sager. Hans dokumentariske tilgang har i mindst ét tilfælde indbragt ham dødstrusler, og han fik aldrig noget stort publikum i sit hjemland. Modtagelsen var anderledes positiv i Frankrig. I 1973 blev Chessex tildelt den prestigefulde Prix Goncourt som den første ikke-franskfødte forfatter nogensinde, og han modtog Grand prix Jean Giono for Vampyren fra Ropraz i 2007. Jacques Chessex er begravet på kirkegården i Ropraz.

Den moderne neurovidenskab har placeret hjernen som udgangspunkt for studiet af mennesket. Men hvad nu hvis forskningen ikke så på hjernen som kilden til livet, men som et organ i og for et levende væsen? ‘Hjernens økologi’ tager dét udgangspunkt. Den peger på, at vi ikke kan forstå hjernen, før vi har et begreb om det levende. Og undersøger dernæst den menneskelige krop som et levende væsen, der bruger hjernen til at etablere forhold – både indre forhold mellem dele af den menneskelige krop og forhold mellem den menneskelige krop og dens omgivelser. I en sådan forståelse er menneskesindet ikke et produkt af hjernen, men vores levende væsens aktivitet. En aktivitet, der integrerer hjernen som del af kroppens daglige funktion. Fuchs argumenterer for, at processerne i at leve og i at opleve er intimt forbundne – og derfor er det ikke hjernen, men må altid være mennesket, der føler, tænker og handler. “I en tid, hvor vores forståelse af sindet domineres af neurovidenskaben, og hvor vi i stor udstrækning behandler sindets lidelser med psykofarmakologi, er Thomas Fuchs’ bog ‘Hjernens økologi’ en af de vigtigste, du kan læse. Fuchs afviser på ingen måde de neurovidenskabelige landvindinger, men hans bog sætter hjernen i relation til både kroppen og den økologi, som livet leves i. Han viser, at psyken ikke er i hjernen, men at hjernen er sindets organ, der formidler det levende menneskes relationer til verden. Vi kunne ikke være noget uden vores hjerner, men vi er ikke desto mindre langt mere end vores hjerner. Hjernens økologi er en nuanceret, klog og vigtig bog.” Svend Brinkmann, professor i psykologi, Aalborg Universitet“Intet mindre end fremragende … Fuchs trækker i sit formidable og meget velskrevne værk på evolutionær biologi og antropologi, dynamisk systemteori, psykologi, kulturstudier, filosofi, sprogvidenskab og social neurovidenskab.”Steen Napper Larsen, lektor, DPU

"Man får ikke en egentlig systematisk analyse af raceproblemer i USA i ’Et spørgsmål om race’, men man får suveræne fortolkninger, imponerende selvkritik, eminente indsigter og en fornem opvisning i, hvordan man faktisk kan anerkende den sociale virkeligheds kompleksitet og stadig skrive på fordringen om at kæmpe for det gode, søge sandheden og forsøge at hjælpe alle i deres kampe for at gøre verden til et bedre sted." - fra Rune Lykkebergs forordEt spørgsmål om race udkom i USA i 1993 og blev straks en bestseller. Næsten 30 år senere er det stadig en af de mest originale bøger om racisme, kapitalisme og imperialisme. Bogen er første titel i Informations Forlags nye bogserie Antiracistiske klassikere. Cornel West (f. 1953) er professor, forfatter, politisk aktivist og er en af de vigtigste venstreorienterede intellektuelle i USA. Han har skrevet adskillige bøger om race, kapitalisme, demokrati og filosofi. Med Et spørgsmål om race udkommer han for første gang på dansk.

Julie er servitrice på en motorvejsrestaurant ved Solrød og førstehåndsvidne til verdens vrimmel. Hun bor i sit barndomshjem med sin søster, der er bange for næsten alt, men har regnet ud, at hendes yatzyresultater er bedst på torsdage. Der må godt ske lidt mere i Julies liv.Tom passer en billardsalon på Vesterbro i København. Han anstrenger sig for at sørge over sin fars død og for at være en god far for sin teenagesøn, som er begyndt at få besøg af én i røde Vans. Han længes efter hjemstavnen i Nordjylland, men der er også Irene, som sidder i kørestol. Hende er han nødt til at tage sig af. En dag kommer brevet fra Julie. Tom har ikke hørt fra hende, siden de lavede radio sammen i Aarhus 25 år tidligere. Han har stadig spolebåndene. På dem ligger deres ungdom, som ellers synes så langt væk. Det står klart, det har det egentlig altid gjort, at Julie og Tom er evigt forbundne.Efterhånden mulighed for sol er en fortælling om tilfældets magt og bøvlet med at finde sig til rette i tilværelsen. Om at flytte til en større by som ung med ønsket om at opdage livet. Og om mange år senere at se tilbage på et specifikt forår, der måske ændrede alt.

Alicia Købke er 19 år. Hun er efterkommer af guldaldermaleren Christen Købke og den yngste, der nogensinde er kommet ind på filmskolen i København. Hun vælter rundt i sit eget liv og har flere partnere af vekslende køn, et par affærer plus det løse. Hun er opsætsig og grænsesøgende og har slået sig op på at gøre det helt private til kunst. Nu trækker det højpotente Hollywood i hende.Trevor er gammel nok til at kunne være far til Alicia. Han vil gerne være filminstruktør, han ved bare ikke, hvad han skal instruere. Hollywood trækker ikke i ham, men han har noget særligt kørende med øgruppen Samoa langt ude i Stillehavet. Der har han engang forsøgt at blive fri for verden. Nu vil han score Alicia og drage tilbage med sin eneste ene ved sin side. Og en dag i Hollywood er hun blevet gravid.Kan Alicia og Trevor finde sammen? Kan de finde et fælles paradis? Vil man overhovedet sætte et barn i verden, hvis denne verden er uden fremtid? Bærer selve ideen om kernefamilien en stor del af ansvaret for verdens udarmede forfatning? Og findes der andre samlivsformer og fællesskaber, der muliggør en smukkere og mere bæredygtig fortsættelse af menneskeslægten?

ANERKENDELSE er en bog om anerkendelse mellem mennesker i almindelighed og i professionelle relationer i særdeleshed. Bogen er struktureret således, at 1. del omhandler anerkendelse og 2. del værdsættelse. Både den anerkendende grundholdning og de værdsættende strategier bliver anskueliggjort med eksempler bogen igennem. Samlet set behandler bogen følgende:• Anerkendelsens dialektik• Anerkendelsens former• Anerkendelsens etik• Værdsættende udforskning & samtaler• Løsnings- & styrkeorienterede tilgangeMed sine forskellige forståelser og tilgange til anerkendelse og værdsættelse bidrager bogen til at skabe overblik over anerkendelse som et centralt professionsbegreb. Et overblik som forhåbentlig kan inspirere og styrke læseren i bestræbelserne på at skabe gode og anerkendende relationer til dem, som han eller hun har opgaver med – uanset om det er børn, elever, patienter eller borgere.Bogen henvender sig til alle relationsprofessionelle, hvilket i udgangspunktet omfatter pædagoger, lærere, socialrådgivere, sygeplejersker og studerende, der er under uddannelse eller efteruddannelse.

Nye redskaber og nye faglige metoder ledsages ofte af et håb om, at man nu har knækket koden på væsentlige samfundsproblemer. Men når de skal implementeres, melder kompleksiteten sig og ofte ser man ikke de markante resultater, som man havde håbet. Vejen frem er at skrue ned for styringen og give frihedsgrader til lokal nytænkning og en pragmatisk tilpasning af metoder - samt en mere radikal involvering af borgerne, når de rette indsatser skal findes. Gode løsninger på svære sociale problemer peger på de ingredienser, som på tværs af indsatser har vist sig at være virksomme, når der skal skabes gode løsninger på svære sociale problemer. Ingredienserne kan bruges, når sociale indsatser skal tilpasses en ny kontekst eller når helt nye indsatser skal udvikles. Bogen fortæller også, hvordan indsatserne implementeres, hvordan refleksion kan understøtte forankring af indsatserne og hvordan effekten af indsatserne kan måles. Undervejs præsenteres en lang række eksempler på visionære indsatser i Danmark. Der er også mange eksempler på indsatser, hvor det er gået galt eller har været svært, men hvor der er vigtig læring at tage med. Gode løsninger på svære sociale problemer henvender sig til ledere og medarbejdere i offentlige organisationer, der er optaget af at finde en balanceret vej til styring og organisation og til fagprofessionelle, undervisere og studerende med interesse for udvikling af det gode sociale arbejde.

Var det så slemt? Jeg gjorde ikke modstand. Var det min egen skyld? Jeg skammer mig. Jeg skal bare tage mig sammen. Jeg er uren. Vi hører mest om de virkelig grumme familiesager med omsorgssvigt, misrøgt og seksuelle overgreb. Men hvad med alt det, der foregår i "det små"? Faderen, stedfaren, vennen, chefen, onklen, kæresten... der liiiige piller lidt, krænker verbalt, liiiige går over grænsen på en måde, så man nemt vender det mod sig selv og kæmper med skyld og skam i mange år. Det er også overgreb, som kan give senfølger, hvis man ikke får snakket om det. Der er ikke noget, der er "for småt"! Vi er to kvinder fra to generationer. Begge med en overgrebshistorie. Nu bryder vi tavsheden.

Sorte mennesker er ikke bedre til at løbe langt eller hurtigt end hvide mennesker. Hvide mennesker er ikke mere intelligente end sorte. Østasiatiske studerende er ikke naturligt bedre til matematik, jøder har ikke et medfødt talent for penge, og din hudfarve fortæller ikke noget om, hvilken race du tilhører.Disse og mange andre stereotyper og myter om race er netop de fundamenter, strukturel racisme hviler på.Bogen her giver et videnskabeligt blik på, hvad moderne genetik kan og ikke kan fortælle os om menneskelig forskellighed. Videnskaben er historisk set blevet brugt som et værktøj til at institutionalisere racismen, men i denne bog forsøger Rutherford at vise, hvordan videnskaben kan og bør bruges som et antiracistisk værktøj.Videnskabelige argumenter mod racisme er et våben til at afmontere pseudovidenskabelige ideer om, at de forskelle, der er mellem os mennesker som individer, kan sige noget om os mennesker som større grupper. Et våben mod racisme.Hvad vores gener siger (og ikke siger)om forskelle mellem mennesker

Vi lever i en tid med voldsomme politiske opbrud. Den øgede polarisering i vestlige demokratier efterlader mange i tvivl om retning, identitet og værdier. Den usikkerhed er med til at nære populismen. Siden FOLKET OG MAGTEN udkom første gang i 2017, er populisme blevet et endnu mere genkendeligt fænomen, overalt hvor populistiske politikere får fodfæste. Trump, Johnson, Orbán og Le Pen er blot nogle af de vestlige populister, der sætter dagsordenen. Kombattanterne i et af tidens vigtigste politiske opgør – det liberale demokrati og populismen – har grebet hinanden i et livtag. Et verdenspolitisk drama udspiller sig foran alles øjne. Med den nye udgave af FOLKET OG MAGTEN undersøger journalist og mangeårig korrespondent Samuel Rachlin populismens væsen, historie og betydning. Hvad der hidtil har været en opposition til de etablerede systemer, er i de seneste år rykket helt ind i magtens centrum. Mest markant i Det Hvide Hus i Washington.

[bagsidetekst]:Få dage efter Jakobs indlæggelse sendte han den første mail til mig.Jeg åbnede den og læste. Der stod, at mørket havde taget ham. Næste daglå der en ny mail i min indbakke, og næste og næste. Skal jeg væreærlig, læste jeg dem ikke i første omgang, mit eget lort stod knæhøjt ilivet, jeg havde ikke kræfter til det. Men fortæller et menneske dig sin historie, kan du ikke ignorere den. Det må du ikke. Denne banalealtruisme voksede sig til en altoverskyggende sandhed de næste dage, også begyndte jeg at læse, og forstod hvorfor valget var faldet på mig:Stoffet var up my alley - og det vidste Jakob. Der fulgte ingenforklaring med, ingen angivelser om hvad der skulle gøres, men det varen bog, det stod klart.Teksterne navigerede i sygdommen og dagene i insti­tu­ti­onen, fæstnet i kaos. Et forsøg på at se skarpt gen­nem en hvid hinde, en uendelighorisontalitet som er søvndyssende tryg, og derfor kan sluge heleidentiteten. Hele dig. Og over de næste tre måneder så jeg dagligtgennem hans blik, et blik der løb fra medicinens hårde kemi tilhospitalsgangenes anonymitet, rundt om det daglige fællesskab udgjort af knuste skæbner, og ud i det omkringliggende overforbrugs Gentofte ogind i Marx’ teorier om vampyrer; et blik der formede sig som et vredtopråb efter et mere nænsomt samfund, og som så sine medpatienter lige iøjnene, med en medfølelse der ikke kan ignoreres.Det er en stor gestus. Dette er en beretning til de sårede, til de næste der falder.– Claus Handberg

”En smuk hyldest til et fantastisk kønsorgan. En lille kussologi fuld af poesi og nyttig viden”. - Christian Graugaard, professor i sexologi ”Denne bog rydder én gang for alle op i de mange myter og misforståelser der, trods oplysning og færre tabuer, stadig findes omkring vulva og vagina.“ - Karina Lins, psykolog og parterapeut, forfatter til ‘Samtalen om sex’. Den lille bog om …udforsker det mest sagnomspundne kønsorgans mange steder og muligheder. Den er en visuel hyldest, der navngiver og inspirerer, tegner og fortæller.

DET DYREBARESTE STYKKE JERNBANEGODS er et eventyr for voksne og større børn. Et eventyr, der her i 75-året for befrielsen af Auschwitz slår til lyd for større tolerance mellem mennesker og alle menneskers ret til at leve – skrevet med lune midt i alle grusomhederne og i en anden form, end vi er vant til. Under anden verdenskrig er et godstog med deporterede franske jøder på vej mod en grusom skæbne, da faderen til et par nyfødte tvillinger i afmagt beslutter at kaste den ene tvilling ud fra toget. En beslutning, der bliver ved at hjemsøge ham, men barnet, det lille stykke jernbanegods, bliver opfostret af et fattigt skovhuggerpar, som kommer til at elske det over alt på jorden. Bogen har siden januar 2019 solgt over 73.000 eksemplarer i Frankring.

"QIMMEQ - The Greenland Sled Dog" is a tribute in text and images to a unique dog breed and the people surrounding it. With text contributions from 14 experts, the origin of the sled dog, its cultural significance, the contemporary use of the dog in Greenland and the dog's health, is described. Throughout the book, quotes from, and interviews with, Greenlandic mushers, emphasize their relationship with the sled dog. The book opens with preface by His Royal Highness Crown Prince Frederik of Denmark.The book is richly illustrated by award-winning photographer Carsten Egevang's black and white photos. In an intriguing layout, the sled dog is portrayed, the special bond between musher and the dogs as well as the dog's functions in today's Greenland is documented - all with the magnificent Greenlandic scenery as background. The book is also available in Danish (ISBN 9788797178003) and Greenlandic (ISBN 9788797178027) version.

I medierne støder vi dagligt på diskussioner om kroppen, sundhed og ulighed. Kroppen er konstant i fokus. Vi skal dyrke fitness, yoga og triatlon og følge en bestemt diæt. Hvor er denne kropsfiksering kommet fra? Hvorfor udsætter folk sig for ubehag og risici ved plastikkirurgi eller diæter?Hvorfor er det så vanskeligt at beregne, hvad sukkersyge koster samfundet, og hvad betyder neoliberale reformer og sundhedsøkonomiske regnemodeller for folkesundheden? Hvad er sundhedsprofessionernes rolle, og hvilke magtinteresser er på spil, når der skal vælges sundhedspolitik i Danmark? I bogens syv kapitler viser forfatteren, at alle disse spørgsmål har med hinanden at gøre. Fælles for dem er, at de handler om den sundhedskapital, vi alle investerer forskelligt i igennem livet.Bogen henvender sig bredt til sundhedsprofessionelle under uddannelse eller i klinikken.