Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Årene flyver af sted … Det kan vi ikke ændre på, men har du lyst til at genopfriske nogle af minderne fra Odense, så vil du utvivlsomt finde denne bog inspirerende. Her kan du nemlig læse om de steder, hvor vi engang slog os løs, mødte nye venner og kærester, lyttede til pop, pigtråd og velkendte evergreens, svang os på dansegulvet, nød en god middag, slappede af med en fyraftensbajer eller betroede vores sorger og glæder til hvem, der gad lytte. Kort sagt: De steder, vi gik ind, når vi gik ud. I dette bind er der især fokus på: Danserestauranten Ambassadeur i NørregadeDen nye Forsamlingsbygning i Asylgade, herunder Hansens Værtshus og Discotheque TordenskioldRestaurant Under LindetræetPrior Caféen i VestergadeBrockmann’s Hotel og H-øl-loftet I første bind gik turen fra Nordvest og Vest til Centrum, og de steder, der eksisterede mellem 1950 og 1980, blev beskrevet fra deres første åbningsdag til lukning eller nuværende status. I andet bind blev læserne guidet rundt om kanalen, havnen og Nørrebro. Dernæst Odense Nord til Centrum og Øst til Overgade, og som afslutning Sortebrødre Torv og de nærliggende gader. I dette tredje bind fortsætter turen fra Nørrebro til Fisketorvet. Fremme i Centrum besøger vi først Vestergade hen til Jernbanegade og derpå Overgade, med sidegader, hen til og med Overstræde. Resten af byen følger i bind 4, som forventes i handelen i slutningen af 2014.
Virkelighedens fortællinger er den første bog om den danske tv-dokumentarismes historie. Som Ib Bondebjerg skriver i bogens indledning, handler den om "danskernes virkelighed spejlet gennem tv-dokumentarismen i den begivenhedsrige år fra fjernsynets barndom i 1950'erne til den globaliserede medievirkelighed efter årtusindskiftet". Således er bogen både tv-historie, genrehistorie og kultur- og socialhistorie. Bogen rummer en delvis ny teori om dokumentarismens hovedgenrer og æstetik og deres forhold til virkeligheden og modtageren. Den danske dokumentarismes historie beskrives i tre store perioder: 1. I perioden 1951-1964 finder tv-dokumentarismen sine egne ben, men der laves allerede tidligt fremragende udsendelser. 2. Perioden 1964-1988 er DR's klassiske monopolperiode med et bredt register af dokumentariske genrer fra de kritisk undersøgende til de dramatiserede former og med B&U' s frække eksperimenter. 3. Perioden 1988-2001 er kendetegnet ved monopolbruddets og globaliseringens tidsalder. Perioden er først præget af en stærk periode og siden af en periode med krise og opbrud.
Reality-tv har fået en vigtig placering i tv's programudbud og den bredere mediekultur. Reality-tv dækker over en lang række forskelligartede programtyper, der har det tilfælles, at man følger almindelige mennesker eller celebrities i hverdagslige eller mere ekstraordinære situationer. Reality-programmer fokuserer på følelser og giver seerne en fornemmelse af at komme tæt på deltagerne, ikke mindst igennem de tværmediale tilbud om brugerinvolvering, flere af programmerne indeholder. Anne Jerslev belyser seernes interesse for og inddragelse i reality-tv og diskuterer reality-tv's sammenhæng med celebritykulturen. Desuden behandler hun reality-tv som genre, reality-tv's samspil med den mediemæssige udvikling og sætter fænomenet ind i en bredere kulturel kontekst.
Computerspil er populære som aldrig før. Men de er også i stigende grad blevet en kulturel importvare: tv-serier, film og virale videoer på nettet låner med arme og ben fra computerspil. Det gælder deres æstetik, deres form, måden de fortæller historier på, og måden de aktivt inddrager brugerne på. Computerspil og de nye mediefortællinger handler om denne "ludificerende konvergens", dvs. det forhold, at medierne ikke alene smelter mere og mere sammen, men netop gør det med computerspillet som et centralt og dominerende medie. Bogen er en introduktion til computerspillet som et nyt supermedie og en samtidig invitation til at gå nye veje i analysen af de hybridmedier, som dukker frem i disse år.
Den første dansksprogede videnskabeligt baserede introduktion til turisme. Bidragene er leveret af førende eksperter fra dansk turismeforskning.Når vi rejser, danner vi et syn på andre mennesker og kulturer. De signalerer økonomisk frihed og råderum og indgår i vores selvforståelse og selvpræsentation. Nationalt og globalt er turisme en væsentlig samfundsmæssig og samfundsøkonomisk faktor, både i form af menneskelige aktiviteter, økonomisk omfang og beskæftigelse. Turisme er samtidig omdiskuteret verden over. Der er brug for viden om emnet, og der er et stigende behov for at kunne vurdere kvaliteten af denne viden.Bogen henvender sig både til ansatte i branchen, til uddannelsessøgende og til alment interesserede. De enkelte kapitler tilbyder indsigt og grundlag for videre fordybelse til den særligt interesserede, og antologien tilbyder i sin helhed en bredspektret gennemgang af et fascinerende emneområde, som påvirker os alle.
Komponisten Axel Borup-Jørgensen (1924-2012) blev født i Vendsyssel, men voksede op i Sverige. Som 22-årig flyttede han til København og blev uddannet pianist på Det Kgl. Musikkonservatorium. Som komponist var han autodidakt, og han arbejdede hele livet på at skabe en individuel musik, som var rendyrket modernistisk og helt hans egen. En meget perfektionistisk musik, hvor hver lille detalje har stor betydning, både i gennemsigtige miniaturestykker på kanten af stilhed og i et storværk som MARIN for symfoniorkester. Axel Borup-Jørgensens svenske baggrund fyldte meget i den private del af hans liv. Det tætte samhørighedsforhold til naturen, som han havde med sig fra Sverige, holdt han fast i hele livet, og det satte tydelige spor i hans værker. Det er nærliggende at sammenligne hans musik med lyrik. Værker, hvor form og indhold er vævet sammen til et uadskilleligt hele.
Hvorfor taler (næsten) alle om psykologisk tryghed? Hvad ligger der præcis i begrebet, som har vundet så stort indpas i ledelses- og organisationsbøgerne?Denne bog handler om psykologisk tryghed og dens betydning for organisationens læring og udvikling.I bogen præsenterer den svenske psykolog Tor Wennerberg den vigtigste viden fra forskningen i psykologisk tryghed – og besvarer spørgsmålene om, hvad psykologisk tryghed er, hvorfor den er så afgørende, og hvordan den kan styrkes i grupper og organisationer.Det er en lille bog om et stort emne, og den er skrevet til alle, der arbejder med ledelse, lederudvikling, organisationsudvikling og HR.Om forfatteren:Tor Wennerberg er organisationspsykolog, forfatter og foredragsholder. Han har mange års erfaring med organisationsudvikling, herunder ledelsesudvikling, teamudvikling, coaching, konfliktløsning og relationel koordinering.
Samtaler om livets sidste kapitel – En guide til et meningsfuldt og berigende seniorlivEkspertviden – skrevet af en psykolog og en læge og sociologSkaber et rum for de vigtige samtaler, der ofte bliver udskudtBaseret på forskning, erfaring og juridisk rådgivningHar du nogensinde tænkt over, hvad du ønsker for din sidste tid, eller hvordan du gerne vil dele din livshistorie med dem, du holder af? Livet det er livet værd af Anne og Søren Knudsen tager fat i disse vigtige spørgsmål.Med udgangspunkt i deres professionelle erfaringer som psykolog og læge og sociologudforsker Anne og Søren Knudsen livet som senior fra forskellige vinkler – både de fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle. Bogen tilbyder refleksioner og inspiration til meningsfulde samtaler mellem seniorer, deres familier og venner og i sociale fællesskaber.Livet det er livet værd er bygget op omkring ti temaer, der alle kredser om tilværelsen som senior. Hvert kapitel indledes med en sangtekst, som åbner for dybe samtalerom de emner, der kan være svære at tale om. Bogens indhold er baseret på forfatternes forskningsbaserede viden om seniorlivet og den sene alderdom, suppleret med journalistiske artikler samt deres faglige og personlige erfaringer. For emner, der omhandler jura og rettigheder, er der også rådgivning at hente for læseren.Livet det er livet værd er ikke blot en bog, men en opfordring til at tage ansvar for sit eget liv og sine relationer. En bog, der kan læses alene eller deles i fællesskab – altid med plads til egne tanker og noter undervejs. Til læseren, som ønsker en mulighed for at fordybe sig i, hvad det vil sige at leve et berigende liv som senior.ANNE KNUDSEN, født 1956, erfaren psykolog, forfatter og foredragsholder. Privatpraktiserende psykolog og krisepsykolog. Har skrevet flere psykologiske og pædagogiske fagbøger. Kendt for sit omfattende arbejde med eksistentielle emner og seniorlivets psykologi.SØREN KNUDSEN, født 1984. Læge ved Aalborg Universitetshospital, sociolog og ph.d. Forsker i lighed, patientsikkerhed og kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Forperson for Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren (DSKS). Har bidraget til flere fagbøger. Regionsrådspolitiker i Nordjylland.
For første gang kortlægges journalistikkens danske historie, dens metoder og dens pionerer gennem 200 år. Bogens 32 kapitler er beretningen om journalistikkens og nyhedsformidlingens udvikling fra 1830’erne og op til i dag.Dagspressens nyheder, debat og kritik af kongens og Højres diktatur spillede fra 1840’erne og frem til 1901 en afgørende rolle for Grundloven, det danske demokrati og skiftende pressesystemer. Krigene i Slesvig og Sønderjylland, de to verdenskrige, Vietnamkrigen og Ruslands invasion i Ukraine satte ytringsfriheden og journalistikkens idealer om uafhængighed under pres.Nyhedsformidlingens og mediernes udvikling har altid været symbiotisk med politik-, kultur- og samfundsudvikling i Danmark, og bogen her giver en række bud på, hvordan dette har fundet sted.Bogen slutter essayistisk med en diskussion af nutiden i lyset af journalistikkens remediering fra papir over radio og tv til digitale platforme: Vil journalistikkens universelle værktøjskasse og nyhedsmediernes unikke rolle i demokratiet fortsat være stærkt efterspurgt i en fremtid med intensiveret digitalisering, udfordrede forretningsmodeller og kunstig intelligens?Journalistikkens danske historie henvender sig til journalister, redaktører, kommunikatører og andre medieprofessionelle. Til særligt videbegærlige studerende på journalistik, medievidenskab og samfundsfag. Til højskole- og gymnasielærere. Til samfundsdebattører og andre, der har en dyb interesse for journalistik og nyhedsmedier.
TAG MED TIL DUE PAPAVERIDenne bog er en autentisk fortælling om landbrug, have, mad, kultur og livet i de italiensk bakker i Emilia Romagna.En fortryllende rejse i selskab med Charlotte Tveen Hansen og hendes mand Luca Madonia der inviterer ind i livet på det italienske agriturismo Due Papaveri i Emilia Romana.En uendelig opdagelsesrejse, der fylder hjertet og sanserne med nye indtryk, naturskønhed, vidunderlige dufte og dejlige smagsoplevelser.Nyd Maden og vinen, dvæl i roen og landskabet, forstå traditioner og kulturen og oplev det søde liv gennem årets 4 årstider med parret, der i fællesskab driver Due Papaveri, og begge har boet i området i mange år. Kom med til juleaften og nytår, byens karneval, gårdens mark- og havearbejde, kokkeskole, lavendelhøst og trøffeljagt og besøg parrets naboer og producenter, der leverer de bedste råvarer til Due Papaveri som parmesan, balsamico og skinke og mange andre himmelske italienske delikatesser.Bogen indeholder en lang række årstids opskrifter fra restauranten, der hylder de italienske traditioner og de bedste af Charlottes egne opskrifter med inspiration fra det italienske køkken, samt parrets plantebaserede vintermad.Velkommen til Due Papaveri-La dolce vita
Der findes ikke længere socialdemokratiske trykte aviser i Danmark. Siden 1971 er de langsomt forsvundet én efter én – og i 1994 var det NY DAG’s tur. Hvordan kunne en avis, der engang var den største på Lolland-Falster, blive lukket med øjeblikkelig virkning? Det forsøger Ny dag: Historien om avisens liv og død at svare på.Det var nemlig et stort nederlag for arbejderbevægelsen, da NY DAG blev lukket den 25. oktober 1994 på Lolland-Falster. I København var der samme dag afsagt en dødsdom over avisen af LO’s forretningsudvalg, og den blev eksekveret øjeblikkeligt. Dagens avis var trykt, men der blev ikke mulighed for at udgive en farvelavis næste dag. Bladhuset blev aflåst, og låsene udskiftet. Telefonerne blev ligeledes lukket med øjeblikkelig virkning.Det var dermed slut for den avis, der i næsten hele sin 93 år lange levetid havde været en væsentlig aktør for arbejderbevægelsens kamp for lighed og retfærdighed på Lolland-Falster. Fra den største avis til lukning. Hvordan kunne det gå så galt?I Ny dag forsøger journalist Freddie Kristiansen at give svaret. For det er vigtigt, at vi ikke glemmer aviser som NY DAG, som havde en stor andel i arbejderbevægelsens mange sejre og gjorde navnlig i historisk perspektiv en forskel for arbejderklassen.Bogen henvender sig til alle med interesse for journalistisk, mediepolitik, fagbevægelsen og dansk samtidshistorie.
Denne bog handler ikke om paragraffer, ligesom en aftale ikke handler om et stykke papir. Bogens budskab er, at falske fortællinger om mennesker gennem tiden har gjort os til kontraktafhængige systembørn med juraskam, og at organisationer sikrer sig en god fremtid, når de bryder med dette i tide. Det er falsk tryghed at bruge paragraffer til at fastlåse og kontrollere hinanden. I stedet kan vi lave både ansættelses- og partnerskabsaftaler, helt uden at nogen behøver at binde sig på hænder og fødder. Og vi kan gøre det med det samme, vi indser, at det snarere er meningsløse bekymringer end professionelle hensyn, der holder os tilbage. Via forklaringer og praktiske eksempler gør bogen det lettere at skabe klarhed over et ellers komplekst emne, så du kan holde fokus på det, der giver mening for lige præcis jeres organisation. Den inspirerer til at turde udfordre juraen konstruktivt. For det handler aldrig om jura til at begynde med. Det handler om fri rum frem for paragraffer i organisationen.
Astrid har taget springet ud i et liv som selvstændig og sat sig bag rattet i sin egen, hvide rustvogn. Hun møder de sorgramte, de døde, portørerne, retsmedicinerne, sygeplejerskerne. Døden kan ingen vælge fra, men vi kan vælge vores afsked. Askeland er en stilfærdigt insisterende roman om en svær branche, et dybt ønske og et stort hjerte.Askeland er Signe Klitgaards debutroman. Hun er uddannet indenfor læring og didaktik, materiel kultur og familie-terapi, og har i en stor del af sit arbejdsliv beskæftiget sig med facilitering af lærings- og forandringsprocesser. I dag arbejder hun som begravelsesrådgiver.
Familiens store bog om Transport! er det ultimative opslagsværk, som ved hjælp af flotte fotos og computer-genererede illustrationer afslører og forklarer alt om biler, både, fly, og meget mere.Niveauet og fagligheden er høj, og bogen lægger sig fint i tråd med de andre leksika i samme serie fra Forlaget Globe.
Psykologisk tryghed udfordrer både den ensomme klar-dig-selv-kultur, den ubehagelige frygt-kultur og den glædesløse ’vi-plejer’-kultur. Psykologisk tryghed gør det lettere at sige, hvad man tænker og mener, at komme med ideer og at spørge de andre til råds og bede om hjælp. Resultatet er læring, kreativitet og innovation og et godt, sundt og sikkert psykisk arbejdsmiljø for både medarbejdere og ledere. Det er målet at fortælle om alle de gevinster i denne bog. HÅNDBOG I PSYKOLOGISK TRYGHED – Tør vi? Tør vi lade være? er som udgangspunkt skrevet til fagpersoner, der har et psykisk krævende job, men andre fagfolk vil også have glæde af bogen. Psykologisk tryghed er nemlig ekstra vigtigt, hvis ens arbejde rummer mange ubekendte faktorer, hvis man er gensidigt afhængig af hinandens input for at kunne løse opgaver eller, hvis man har ansvar for beslutninger, der kan få vidtrækkende konsekvenser for andre mennesker. Alle mennesker kan imidlertid have glæde af bogen. Den handler nemlig om helt alment menneskelige forhold og gruppedynamikker på tværs af tid og sted, både i privatlivet og i arbejdslivet. HÅNDBOG I PSYKOLOGISK TRYGHED – Tør vi? Tør vi lade være? er en letlæst bog med en lang række redskaber. Nogle af redskaberne har karakter af baggrundsviden, andre har form af figurer, modeller, begreber og metaforer. Endelig indeholder bogen redskaber i form af refleksionsøvelser, forslag til ny hverdagspraksis og miniworkshops. ”Håndbog i psykologisk tryghed tager én med på en spændende rejse. En rejse, som byder på velvalgt teori, gode fortællinger og sigende citater, efterfulgt af konkrete værktøjer og øvelser, som ledere og teams kan anvende for at skabe en arbejdsplads, hvor de bedste løsninger udvikles og medarbejderne trives.” Jette Albinus, generalmajor i Forsvaret
Strik til søs handler om norske fiskeres påklædning, fra 1700-tallet og frem til 1900-tallet. De traditionelle beklædningsdele har givet forfatterne inspiration til at lave nye opskrifter på strikkede sweatre, trøjer, huer, vanter, veste, strømper og undertøj – tilpasset nutidens kvinder og mænd.Bogen er ikke kun en opskriftbog. Den fortæller også om livet for datidens fisker og bonde, om hans familie og de vilkår, de levede under. Historiske kilder viser, hvilken beklædning fiskeren havde på, hvem der lavede den, og hvor den blev brugt.Opskrifterne i bogen er enkle, men ønsker du nye udfordringer, kan du lade dig inspirere til at sætte forskellige mønstre sammen og afprøve nye farvekombinationer. Strik fx en islænder i dine egne farver.
Medieteknologiske kvantespring har vendt op og ned på vores medievirkelighed. AI og misinformation er efterhånden blevet dagligkost, og alle og enhver kan blande sig i den offentlige debat via sociale medieplatforme, imens usynlige algoritmer styrer borgernes adgang til viden, information og synspunkter. De nye medier er på overfladen gratis, men betales med brugernes personlige oplysninger, høstet og solgt af skrupelløse techgiganter.Alt dette sætter journalistisk etik og medieansvar under pres – og til debat. Derfor denne bog fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor ledelse, undervisere, forskere og studerende har bidraget til en broget buket af debatartikler, der sætter medieansvaret under lup: Hvem har det journalistiske ansvar, når borgere er blevet redaktører på deres egne nyhedsflow? Hvem stiller hatespeech og shitstorme på SoMe nye krav til mediers hensyn til kilder? Og klæder uddannelser fremtidens journalister tilstrækkeligt på til den nye medieorden? Disse spørgsmål, og mange flere, bliver debatteret i bogen.Tag ansvar italesætter mediernes magt og indflydelse i vores fælles demokratiske offentlighed. Bogen skal også bidrage til den brede debat, som kommer i forbindelse med Medieansvarsudvalgets anbefalinger, der udkommer i efteråret 2024.
NYHEDSJOURNALISTENS METODER fokuserer på den dominerende genre i journalistikken: nyheden, og bogen tager dig med ind i maskinrummet, hvor du lærer at beherske de vigtigste nyhedsjournalistiske metoder. Du vil lære, hvordan du får idéer, researcher, arbejder med kilder, foretager interviews, vinkler dit materiale, dokumenterer, reflekterer presseetisk og til sidst – producerer din nyhed. Undervejs er teksten spækket med praktiske øvelser, så du alene eller sammen med andre kan prøve kræfter med metoderne undervejs. De praksisorienterende kapitler bindes sammen med teoretiske kapitler, der skal ruste dig til at forstå og reflektere over både metoderne og nyheds- genren. Du vil blandt andet bliver klogere på kampen om dagsordenen, nyhedskriterier, troværdighed og pressens kritiske rolle i samfundet. NYHEDSJOURNALISTENS METODER er perfekt til brug på gymnasier, højskoler, universiteter og virksomheder, hvor læseren skal tage de første skridt ind i nyhedsjournalistikken. Uanset om du er ny studerende eller underviser, vil denne bog hjælpe dig med at udforske og mestre nyhedsgenren. Bogens fem forfattere udgør et stærkt hold fra journalistuddannelsen på Roskilde Universitet. De underviser eller forsker alle i journalistik, og de har mange års praktisk erfaring i mediebranchen.
Kan du spotte afgrøderne på marken?Vi farer Danmark rundt på kryds og tværs. Fra bilruden ser vi marker, gårde, siloer, maskiner og dyr på markerne. Men hvad er det, vi ser, og hvad er det, der sker?Denne bog er din guide til landbrugslandet, som giver dig svar på, hvad du ser. Du følger årets gang. I vækstsæsonen lærer du afgrøderne at kende, som de ser ud måned for måned. I vintermånederne er der mere fokus på stalde, siloer og andre elementer i landbrugslandskabet.Storlandbrug og fritidslandbrug. Konventionelt og økologisk landbrug. Traditionelle afgrøder og nye trends som dyrkning af bælgfrugter og skovlandbrug. Hestehold og produktion af vin. Dit blik kan møde det hele og med bogen i hånden – undervejs eller hjemme i stuen – kan du få sat ord på dine oplevelser eller blive opmærksom på, hvad du kan opleve på din næste tur.Bogen rummer mange billeder, som gør det nemt at identificere, hvad du ser derude. Teksterne giver dig indblik og trækker tråde mellem landbrugsproduktion, biodiversitet, klima, natur, miljø, fødevarer og energi. Med udgangspunkt i det, du konkret kan se derude, kommer bogen omkring udfordringer, dilemmaer og nye takter for fremtidens landbrug.Guiden er til dig, som er nysgerrig på, hvad du kan se i landskabet. Så marker, gårde og maskiner ikke bare er et baggrundstæppe, men en levende fortælling. Så det bliver sjovt og konkret at snakke om, hvad familien ser fra bilen. Eller fra toget, bussen, cyklen, motorcyklen, hesteryggen eller vandrestøvlerne. God tur!
Fiskeskipper Ole Basse Mortensen var en pioner inden for bornholmsk og dansk fiskeri. Da fiskerne i 1960'erne bliver presset af mindre fiskekvoter sejler Ole Basse i spidsen for at afprøve laksefiskeriet ud for Norges og Grønlands kyster. Fordrevet af politiske beslutninger vælger han, at satse på rejefiskeri ud for Vest- og Østgrønland, Svalbard og Canada og trawlere bliver større og større. Pionerånden sender også Ole til Sydatlanten, men da et udviklingsprojekt i Indonesien slår fejl, går Ole Basse Mortensen overraskende konkurs. Men han starter blot forfra igen. Ole Basse Mortensen var en ukuelig fisker, som kæmpede for sit erhvervs overlevelse. Han åbnede handelsforbindelsen til det lukkede Sovjet, han holdt møder med både fiskeri- og statsministre og han stod på talerstolen på Christiansborgs Slotsplads og talte om lige ret til havet. Sømilegrænser, kvoter og EF formede fremtiden for fiskerne, men Ole Basse holdt fast i sit motto: Jeg fisker ikke for at leve. Jeg lever for at fiske”
I den vestlige verden har vi stor tradition for at sendeudviklingsbistand til verdens brændpunkter, og det er selvfølgelig både vigtigt og nødvendigt. Men hvis du spørger Ole Stokholm Jepsen, skal det gribes anderledes an, hvis vi reelt vil gøre en forskel.Som landbrugsrådgiver har han rejst i det meste af verden, og med en finger i jorden vil han nu give sine anbefalinger til, hvordan vi kan løse nogle af de største globale udfordringer: migration, ligestilling, fødevare-sikkerhed og ikke mindst klimaændringerne.Vi har brug for et forpligtende langtidssamarbejde i forhold til ligestilling, aktivering af ungdommen og en styrket privat-sektor for at sikre økonomisk vækst, stabilitet og en bæredygtig fødevareproduktion
Hvordan omsætter du dine holdninger til overbevisende og dagsordensættende indlæg i samfundsdebatten? Og hvad skal der helt præcis til for at få spalteplads i landets største dagblade og webaviser?Det giver bogen her svarene på.Ved hjælp af en lang række håndgribelige råd og lærerige eksempler fra det danske debatlandskab indfører Skriv debatindlæg, der bliver trykt dig i kunsten at skrive holdningsbårne tekster. Bogen er både til dig, der aldrig har forfattet et debatindlæg før, og til dig, der har sendt en håndfuld afsted, der til din ærgrelse ikke er blevet trykt. Den er også til dig, der er ret ferm til skrivningen, men gerne vil have pudset håndværket af, så din sandsynlighed for at få dine holdninger publiceret bliver markant større, end den er i dag.I bogen får du inspiration og konkrete råd om alt fra, hvordan du indkredser dine hovedbudskaber til, hvordan du kan skrive levende og sætte scenen med en fængende indledning. Du får også indblik i forfatterens ‘skudsikre debatmodel’ og bliver i stand til at pitche dine ideer og budskaber skarpt og strategisk, så selv den mest stramtandede debatredaktør kan se potentialet i dit næste indlæg.Milla Mølgaard (f. 1985) er uddannet journalist og har mere end et årti bag sig på Dagbladet Politiken, senest som debatredaktør.I dag er hun selvstændig medierådgiver og lever af at udbyde kurser, foredrag og individuelle masterclasses i debatskrivning og pressestrategi.
Fiskekvoter og fiskerigrænser er noget, som fanden har skabt. Det er de danske fiskere enige om i 1978. De er også i 1987 enige om, at fiskeriregulering er hul i hovedet. Derudover har fiskerne aldrig været enige om noget som helst andet. Fiskere er et stridbart folkefærd, og denne bog beskriver fiskernes kamp i maj 1978, hvor 400 fiskekuttere blokerer Københavns Havn, mens 300 kuttere blokerer yderligere 21 havne i Danmark. Trods den ulovlige blokade, er sympatien i befolkningen stor. 30-50.000 københavnere tager på søndagsudflugt på Langelinie og hører nysgerrigt fiskerne fortælle om deres hverdag, hvor de bare gerne vil fiske, men ikke må fange noget. De er fanget af dyre lån til redskaber og kuttere, og terminen skal snart betales. Dør fiskeriet, dør lokalområdet, men politikere, som statsminister Anker Jørgensen, vil ikke lade sig presse af denne selvbestaltede aktionsgruppe, men kun forhandle med fiskernes egne organisationer. Dem er fiskerne heller ikke tilfredse med, hvorfor blokaden også får følger i landets fiskeriforeninger i mange år efter. Faktisk helt frem til 1987, hvor der arrangeres endnu en demonstration ved Langelinie. Blokaderne ved Langelinie blev massivt dækket af de danske medier, og denne bog tager udgangspunkt i over 2.500 avisartikler og læserbreve. Tilsat interviews beskrives fiskeriets "gyldne år" i 1970'erne og 1980'erne, men også fiskeriets nedtur. En nedtur, som følge af en forfejlet fiskeripolitik i EF, dårlige forhandlinger med Østersølandene, samt fiskernes stadigt større kuttere – og havbiologernes bekymring for fiskebestandene.
Der er vanvittigt mange gode historier at fortælle inden for turisme- og oplevelsesbranchen i Danmark.Men hvordan får du hul igennem til medierne? Hvilke historier er værd at satse på?Og hvordan kan du bruge pressearbejde i din turismevirksomhed til at få omtale og opmærksomhed fra medierne?Denne bog er en meget konkret guide til at fortælle dine historier på den rigtige måde, så journalisterne lytter. Det er ikke nogen videnskab - alle kan lære det.Pressearbejde i en verden af turisme og oplevelser henvender sig til alle iværksættere og aktører, der arbejder med at skabe fantastiske oplevelser for danske og udenlandske turister.Undertitlen på bogen er Få succes med omtale i medierne selvom du har travlt med tusind andre ting og kun har et budget på 0,- kr.Det koster nemlig ikke noget af lave pressearbejde udover din tid, energi og ihærdighed.Når det lykkes at opnå gode presseresultater, kan det gøre en kæmpe forskel for dig og din virksomhed.I bogen kommer du til at møde nogle af landets førende eksperter inden for PR i turismebranchen. Du kan også møde en række turismeiværksættere, der har forstået værdien af at prioritere pressearbejde, selvom der som turismeaktør altid er travlt med tusind andre ting.
Magasinet Naturen – Indsigt og viden om Danmarks vilde natur.Magasinet Naturen er et naturfagligt magasin dedikeret til at udforske og formidle den seneste forskning inden for dansk naturs flora og fauna, geologi og økologi.Danmark er et land med en rig og varieret vild natur. Vi er omgivet af hav, strande, skove, enge og heder. Her lever et væld af arter, både planter og dyr. Men Danmarks vilde natur er under pres fra klimaforandringer, overudnyttelse og andre trusler. Nye arter tager over med naturændringernes indtog, og andre forsvinder.Magasinet Naturen byder på kompleks viden om Danmarks vilde natur. Formidlet på en engagerende måde med flotte billeder og illustrationer, for at skabe en lærerig og fordybende oplevelse for både naturelskere og eksperter.Indholdet i Magasinet Naturen skrives af landets førende naturskribenter, som vil præsentere dig for den nyeste forskning på området. Vi dækker hele Danmark, og trækker desuden på kompetente lokalredaktører i Jylland og på øerne.Du finder ikke lignende magasiner i Danmark, der har direkte fokus på Danmarks vilde natur!
Efter at have oplevet en ekstrem varm sommerdag på vej ud af Paris, beslutter en af Frankrigs mest læste tegneserieskabere, Christophe Blain, sig for at finde ud af, hvad der er op og ned på klimakrisen.Han har aldrig for alvor sat sig ind i emnet og opsøger derfor en fremtrædende specialist i energispørgsmål, Jean-Marc Jancovici. Mødet udvikler sig til en tegnet samtalebog mellem en undrende og spørgende lægmand og en eftertænksom og besvarende ekspert om, hvor alvorligt det står til med klimaforandringerne og vores samfundsafhængighed af rigelige mængder energi."Hvis verden skal bestå" er informationsmættet, underholdende, tankevækkende og sætter spørgsmålstegn ved indgroede forestillinger om klimaet, dets årsager og virkninger, og hvad vi skal gøre, for at løse det.
Bogen “Succes i oplevelsesøkonomi - fem guidelines” henvender sig til alle der arbejder med turisme, kultur, handel, gastronomi, events og oplevelsesøkonomi.Bliv skarpere på dine indsatser. Og skab en klar sammenhæng mellem dine mål og målgrupper - og din markedsføring, nye produkter og fysiske indretning.For iværksætteren, der skal etablere sig og har begrænsede ressourcer, og den store oplevelsesudbyder der vil trimme og optimere forretningen.Bogen er krydret med konkrete cases fra ind - og udland.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.