Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
At sanke og spise af de vilde planter omkring os er ikke forbeholdt natureksperter og Michelin-kokke med hang til ny nordisk gastronomi. Alle kan med lidt vejledning, øvelse og gode råd gå ud og sanke vilde planter til eget forbrug. Denne bog giver både garvede naturinteresserede og sanke-novicer en hjælpende hånd til at høste af den vilde natur.Bogen indeholder beskrivelser og billeder af ca. 70 almindeligt forekomne spiselige planter fra den danske natur, samt ca. 80 opskrifter, man kan lave med sin vilde høst. Derudover behandler bogen emner som forurening, truede planter, naturpleje, biodiversitet, smagsnuancer og køkkenteknik.Forfatterne Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane-underviser i og skriver om vilde spiselige planter. -afholder de sanketure og kurser -har tidligere udgivet bogen Mad med gran -skriver faste madopslag til magasinet Natur & Miljø. -har udgivet artikler i madmagasiner som Copenhagen Food og Mad & Venner
I "Meyers bageskole" kan både nybegynderen og den mere øvede hjemmebager være med. Bogen tager udgangspunkt i få grunddeje, der danner basis for de ca. 70 opskrifter, der spænder fra croissant over rugbrød til sprøde hvedebrød.Bogen henvender sig til dem, der bare gerne vil hurtigt i gang med at bage, men der er også masser af ekstra at hente for bagenørderne, der gerne vil vide, hvorfor surdejen skal have mindst lige så meget opmærksomhed som en krævende elskerinde, og hvor lange glutenstrenge egentlig kan blive. Opskrifterne er udviklet i tæt samarbejde med de dygtige fagfolk i Meyers bagerier, der hver dag beskæftiger sig med dej og bagning og svarer på spørgsmål fra folk, der har kvaler med surdejen derhjemme eller ikke kan få brødet til at hæve, som det skal. Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Bogen til dig som er begynder udi at samle svampe.Svampeekspert Jens H. Petersen guider dig sikkert igennem de danske spisesvampe. Med masser af fotos og artsportrætter, lærer du at genkende spiselige svampe, og ikke mindst at genkende disses uspiselige dobbeltgængere. Og så giver Petersen et væld af gode tips til indsamling og tilberedning.
Mesterbageren Chad Robertson viser gennem en letforståelig tekst og masser af billeder, hvordan han laver de brød, der har givet ham kultstatus og har fået brødentusiaster fra hele verden til at drage til San Francisco for at besøge hans legendariske Tartine Bakery. Chad Robertson er en af klodens mest indflydelsesrige bagere. Hans håndværk frembringer det mest udtryksfulde surdejsbrød,jeg nogensinde har smagt.– Claus Meyer
I mere end 100 år har Frøken Jensens Kogebog været kendt som indbegrebet af dansk madlavning. Den har været populær lige fra den første udgave, fordi man altid har kunnet finde gode opskrifter til såvel den fine som den daglige middag. Denne bog er 6. udgave. En ny komplet genudgivelse af samtlige opskrifter, der alle er gennemgribende ajourførte og tilpasset det moderne køkken - naturligvis med stor respekt for originalen. Alle råvarer og fremgangsmåder er grundigt revideret af de to Frøken Jensen-eksperter Hanne Bloch og Bente Nissen-Lundsgaard. Dette er den klassiske grundkogebog, som kan bruges både i kollegiekøkkenet og af den garvede husmor. Den kommer hele vejen omkring det danske køkken og viser, at det består af mere end sild og frikadeller. Der er således inspiration til noget for enhver smag lige fra småretter, frokoster, middage og supper til desserter, syltning og bagning i kogebogens henved 1000 opskrifter. Velbekomme!
Sous vide, hvor mad tilberedes i vandbad, har i en årrække været populær blandt professionelle kokke. Nu har en dansk opfinder og ph.d. i kemi brugt sin faglighed til at bringe det mere avancerede køkken ned på et brugbart hverdagsplan. I disse år finder sous vide en plads i mange danske køkkener. Sidste år solgte sousvide. dk alene mere end 2000 vandbade til private, og store butikskæder som Coop og Imerco har længe solgt udstyr til sous vide. Det er ganske forståeligt at sous vide nu går sin sejrsgang. Med sous vide får du mad i topklasse og mørt kød, hver gang. Sous vide er fransk for ”under vakuum”. Rent praktisk er metoden at du vakuumpakker dine råvarer med krydderurter eller anden ønsket smag i en pose og lægger posen i vandbad. Vandbadet holder en stabil temperatur under hele tilberedningen. Vakuumpakningen sikrer at smagen bliver i maden, og sammen med den kontrollerede temperatur, får du et væld af nye muligheder i madlavningen. En stensikker genvej til et topresultat. Sous vide giver optimalt udbytte af råvarerne, og du kan bruge billigere og mere smagfulde udskæringer, der nu med garanti bliver saftige og møre. Du behøver aldrig mere at være nervøs for fødevaresikkerheden når du spiser grillkyllingog hverdagsmadlavningen bliver lettere, med lækre, frysevenlige retter. Med sous vide i huset og denne bog i hånden, får du kontrol med kvaliteten og kan imponere familie og venner med en perfekt tilberedt T-bone steak.
Osteria 16 er en bog skrevet af Morten Kaltoft. Denne bog, der blev udgivet i 2020 af Strandberg Publishing, er en sand perle i genren. Morten Kaltoft tager læseren med på en kulinarisk rejse gennem de italienske osteriaer. Med sin dygtige fortælling og levende beskrivelser, formår Kaltoft at transportere læseren direkte til det italienske køkken. Osteria 16 er mere end bare en bog; det er en oplevelse, et vindue til Italien og dets rige madkultur. Denne bog er et must for enhver madentusiast eller person, der elsker Italien og dets kultur. Strandberg Publishing er stolte af at præsentere denne bog for verdenen, og vi er sikre på, at du vil nyde denne kulinariske rejse gennem Italien.
Det er ikke nogen kunst selv at bage brød og kager helt fri for gluten. Denne bog er for alle, der har valgt at spise glutenfrit. Stadig flere vælger at udelade gluten fra deres kost. Det giver udfordringer, for hvad gør man så? Alternativet er ikke at købe noget tørt glutenfrit brød fra supermarkedshylden. Man kan sagtens bage noget meget bedre selv af høj kvalitet, som hele familien har lyst til at spise. Denne bog hjælper en godt i gang med at bage lækre brød og kager uden gluten – uden at gå på kompromis med såvel smag som struktur. Det er netop de to forfatteres ønske og ambition at understrege, at dét at leve glutenfrit ikke behøver at være et fravalg, men derimod et tilvalg; både af nye og spændende ingredienser og smage i bagværket og af generel bageglæde. I bogen er der både klassiske og nye opskrifter på alt fra lækre morgenstykker til forskellige brød, pizzaer og tærter samt et stort udvalg af opskrifter til den søde tand – kager, der smager; om det så er de små kager, muffins og cookies, der frister, eller de store skærekager. Desuden deler de to bagedamer også gladeligt ud af deres mange erfaringer med glutenfri bagning og kommer med masser af gode råd, praktiske vejledninger, teknikker og tips undervejs, så dejen hæver, som den skal, og er nem at ælte, og brødet i sidste ende får både struktur, sprødhed og en god krumme. Og så bageglæden er helt i top. Kathrine Rosamunde Virring og Mette Marie Viscor driver sammen Det glutenfri bageatelier, som er et lille glutenfri økobageri beliggende i en nedlagt stationsbygning på Fredensborg Station. De har rigtig mange faste kunder, ikke bare fra det lokale miljø, men også dem, der gerne tager turen for at købe deres brød og kager. Desuden har de mange følgere på Facebook, hvor de også jævnligt afholder deres populære workshops og kurser.
Valdemarsro jul af Ann-Christine Hellerup Brandt er den perfekte julebog at hive frem, når sneen begynder at falde ned fra himlen og julestemningen skal sættes i gang. Valdemarsro jul er fyldt med lækre juleopskrifter, som familier kan hygge sig med og bruge som inspiration i hele julemåneden. Der har været rigtig stor interesse for Valdemarsros juleopskrifter de seneste år, som er blevet en fast del af juletraditionen. Kogebogen indeholder over 150 skønne madopskrifter, med både madretter som danskerne førhen har taget til sig, men hvor der også er kommet plads til nye spændende juleopskrifter. Med Ann-Christine Hellerup Brandts juleopskrifter finder du en masse til den søde tand, alt lige fra julesmåkager og konfekt til varm gløgg og brændte mandler. Men der er selvfølgelig også opskrifter til madbordet til juleaften, som er bestående af blandt andet kalkun og gås, men naturligvis også velsmagende opskrifter på flæskesteg og and. Valdemarsro jul er en basisbog til julen, så her er der også gode metoder at hente til den gode planlægning, så du ikke længere behøver at føle dig stresset hen over julen. Så hvis du mangler noget fantastisk juleinspiration fra maddronningen Ann-Christine Hellerup Brandt, så finder du alle de skønne og nemme juleopskrifter samt flotte billeder i ‘Valdemarsro jul’ bogen, som kan bruges december efter december og gå i arv.
Lækker bog spækket med salater til hele året fra den utroligt populære Salattøsen, der er kendt fra både tv og sin velbesøgte salatblog. Salattøsen – alias Mette Løvbom – har gode opskrifter på og inspiration til nye salater til enhver lejlighed hele året rundt. Hvad enten man er til bagt blomkål med sennepscreme, grillet spidskål med porrepesto eller en grønkåls-coleslaw, vil man i denne bog med garanti kunne finde en god salat til både hverdag og særlige lejligheder. Bogen er inddelt efter råvarer i sæson, og opskrifterne er sammensat og afstemt ud fra at der altid skal være lidt surt eller syrligt, lidt sødme, noget blødt og noget knas, som tilsammen giver en velsmagende salat, der har det hele. Så ud over de mange salater er bogen også fyldt med alle former for marinader, pestoer, sylt og lækkert urtedrys, knas og knæk.
Baking Moments er en fantastisk bog skrevet af den talentfulde forfatter, Frederikke Wærens. Udgivet i 2020, er denne bog fyldt med lækre og inspirerende opskrifter, der vil bringe glæde til dit køkken. Bogen falder ind under genren madlavning, og det er tydeligt, at Frederikke har en passion for at skabe mindeværdige øjeblikke omkring bagning. Fra de sødeste cupcakes til de mest rustikke brød, vil du finde en opskrift, der passer til enhver lejlighed. Udgivet af Grønningen 1, er Baking Moments mere end bare en kogebog - det er en fejring af de små øjeblikke, der gør livet sødt. Så hvorfor ikke dykke ind i Frederikke Wærens' verden af bagning og skabe dine egne bagende øjeblikke?
Bliv sund med salaterMangler du ny inspiration til dine salater? Og vil du gerne holde igen med kalorierne? Så er der masser af hjælp at hente i den nye kogebog fra kokken og tv-værten Anne Hjernøe.Salater og sundhed er to sider af samme sag for Anne Hjernøe, og det afspejler sig i de 150 opskrifter, hvor hun samtidig har sat velsmagen i højsædet. Klassiske og nye salat ingredienser er her blevet sat sammen på kryds og tværs til de lækreste kolde og varme salater. De er både med og uden kød, så de enten kan virke mættende som et genialt, helt og sundt måltid fuldt af vitaminer og proteiner, som det lækre, vitaminrige tilbehør eller som del af et større måltid med flere små retter, der også kunne være salater.Anne Hjernøe har alle dage rejst meget, og lige så mange danske og nordisk inspirerede salater, der er i bogen - lige så mange vil have et sydlandsk, asiatisk eller latinamerikansk tilsnit i ingredienser og smag.Med Annes salater i køkkenet er der masser af muligheder for at prøve noget nyt og forkæle sine smagsløg - samtidig med at man holder den sunde linje, og uden at det bliver kompliceret.Om forfatteren:Anne Hjernøe er journalist og autodidakt kok. Hun er kendt fra tv, hvor hun som tv-vært bl.a. har lavet AnneMad og senest sammen med journalist Anders Agger har besøgt danske slotte og herregårde, danske badehoteller og danske øer i en række tema-lørdage. Anne er desuden og ikke mindst forfatter til diverse kogebøger, herunder Annes syltebog, Politikens bog om tapas, Det gode køkken – sund mad mod kræft, AnneMad, AnneMad med mere og Annes julekalender, alle Politikens Forlag.
Aarstidernes gartner, Frank van Beek, har lært Søren Ejlersen og Jacob Dietz noget, som næsten er magi. Det gør nemlig noget særligt ved én at dyrke sin egen køkkenhave og spise høsten. Man kommer nærmere noget oprindeligt – og man kommer til at spise usædvanlig godt.Aarstidernes køkkenhave er en grundbog i, hvordan du dyrker din egen køkkenhave med klare anvisninger til 90 forskellige grøntsager, urter og bær, som du kan dyrke i haven, drivhuset og på altanen.Bogen er skrevet med muld på fingrene af en professionel og to amatører, som har hevet en fuldstændigt overdådig høst hjem. Den er spækket med uvurderlige tips til og dyrekøbte erfaringer om, hvordan du får styr på ukrudtet, kommer overens med snegle, bliver god til jord og får de grønneste fingre. Bogen giver dig overblik over sorter, dyrkningsmetoder, kompost, og hvordan du kan lykkes i din have uden brug af kemikalier og kunstgødning.Desuden finder du over 60 af Aarstidernes opskrifter, så du kan tilberede enkle, rustikke og grønne måltider af din høst.
Personlig kogebog med ung, varieret og uhøjtidelig mad og bagværk, der på én gang er kunstnerisk og helt nede på jorden.Kunstner og Bagedystvinder Frederikke Legaard blev landskendt for sine vilde kager og sin kunstneriske tilgang til konditorfaget, men at hun også kan lave sindssyg lækker mad, viser hun i dennekombinerede koge- og bagebog, som hun selv har skrevet, fotograferet og tegnet. Det hele hjemme i hendes eget bare fem kvadratmeter store køkken. Frederikke har lavet mad og egne opskrifter, siden hun var helt lille. Kogekunst er hendes samling af yndlingsretter, kager og desserter, krydret med personlige historier, skitser og gode tips. Hun beskriver bogen som et lille leksikon af små skatte, som hun håber, andre også vil kunne lide.Inspirationen til sin mad og kager finder Frederikke både ude og hjemme. Det er på udlandsophold i New York, hun har perfektioneret sine doughnuts, og i Hongkong hun har lært at lave verdens bedste dumplings, mens det er fra hendes mormor, hun har lært kunsten at bage.Bogen er delt op i en sød og en salt afdeling med underoverskrifter som Morgenbagværk, Kolde retter, Varme retter og Mine favoritter. Det er på en gang æstetisk og ukompliceret, for Frederikke kan og prioriterer begge dele. Der er eksempler på de fantastiske kager, der væltede Danmark, da hun var på skærmen under Bagedysten, men også helt simple opskrifter på hurtig og enkel aftensmad. Det hele ledsages af håndtegnede guides og step by step-tegninger.Bogen er det stensikre, ultimative bud på kogebogen til alle unge plus/minus 25.
Med sine meget succesfulde restauranter og bestselleren Ottolenghi: The Cookbook har Yotam Ottolenghi etableret sig som et af de mest interessante talenter i verden inden for madlavning og som madskribent. Denne eksklusive samling af vegetaropskrifter indeholder 120 originale retter, hvoraf mange i første omgang blev udviklet til New Vegetarian-klummen i magasinet The Guardian Weekend.Yotams madinspiration stammer fra hans middelhavsbaggrund og hans kompromisløse kærlighed til ingredienserne. Selv om han ikke selv er vegetar, er hans tilgang til vegetarkøkkenet aldeles original og innovativ og baseret på stærke og friske smagskombinationer. Bogen er inddelt i afsnit tilegnet grønt, auberginer, kål, ris og kornprodukter, pasta og bælgfrugter, rodfrugter, squash, løg, frugt, svampe og tomater, og bredden i farver, smagsvarianter og teksturer er usædvanlig.Fuld af inspirerende opskrifter og illustrereret af Jonathan Lovekins farverige madfotos er Plenty et must-have hos såvel kødspisere og vegetarer.Denne e-bog er udgivet i fixed layout. Læs mere på www.lrdigital.dk/guide/
Det hele begynder med, at du får serveret en stor skål fyldt til randen med rygende varm fond. Der er smæk på smagen, fonden har en perfekt overflade med små fedtperler, nudlerne er spændstige og toppet med chashumarineret svinebryst eller kylling, et vuggende sojamarineret æg og andre toppings. Allerede fra den første mundfuld er du godt på vej til at blive afhængig.Ramen består af over 70 opskrifter med fokus på hjemmelavede fonder og ramennudler, men også retter som soba- og udonnudler, gyoza, okonomiyaki og tempura.
Meyers når du flytter hjemmefra er en begynderkogebog til unge, der gerne vil lære at lave sund og lækker mad. Alle bogens opskrifter tager udgangspunkt i råvarer, der er til at betale, hvis man er på SU. Men tager også hensyn til, at det skal være både lækkert og sundt og med masser af smag. Der er retter til alle dagens måltider, gode tips og nyttige tricks til, hvordan man bruger rester til fx madpakken. Opskrifterne spænder lige fra danske klassikere som frikadeller over poke bowls, grød, fish'n'chips og pizza til hjemmebagte fødselsdagsboller, linsegryde og hjemmelavet lemonade. Når du flytter hjemmefra er blevet til i tæt samarbejde mellem kokkene i Meyers Madhus og unge fra Egmont Kollegiet.
Hendes første bog Salattøsen – salater hele året rundt blev en kæmpemæssig bestseller, der solgte over 30.000 eksemplarer på under et år. Nu kommer SalatTøsen, med det borgerlige navn Mette Løvbom, med en ny, lækker kogebog med fokus på det supersunde kål. Mulighederne med kål er uendelige, og Salattøsen – kål hele året rundt viser da også hvordan vi uden besvær kan blive bedre til at bruge de næringsrige grøntsager spækket med fibre, vitaminer og antioxidanter i den daglige kost. Og der er masser af inspiration at hente i de mere end 130 opskrifter med hvidkål, rødkål, grønkål, rosenkål, broccoli, blomkål, kålrabi, glaskål, savojkål og palmekål. Mette byder ikke bare på sprøde og lette hverdagssalater, mættende måltidssalater og serveringer til de kødfrie dage, men også til højtider og til, når man er på farten. Desuden indeholder bogen supper, tærter og en helt ny palet af snacks. Under hver opskrift er der forslag til tilbehør samt gode tips. Om arbejdet med bogen siger Mette selv: ”Der er så mange variationsmuligheder med kål, som gør den til en verdensmester blandt de grønne råvarer, der fortjener at blive hyldet. Kål kan så meget – den kan marineres, steges, bages, grilles, sauteres, syltes, fermenteres, braiseres, blancheres og dampes. Den eneste tilberedningsform, jeg ikke udsætter min kål for, er at udkoge den. Det er ikke blot et stort selvmål – det er også et tab af god smag samt af en lang række gode vitaminer og næringsstoffer!”
Bag lækre kager, der er propfulde af sæsonens grøntsager, og tilmed uden gluten. Bloggeren Sydhavnsmor har skabt et sundt kageunivers, hvor hver opskrift er baseret på friske grøntsager, så det bliver nemt at snige gode fibre og vitaminer ind i de søde kreationer. Bag en intens citronkage med pastinakker, syndige romkugler med sød kartoffel, lækker roulade med gulerod og rabarber, små søde bærtærter med bund af jordskokker, saftig krydderkage med spidskål og gulerod, fine honninghjerter med sød kartoffel og mange flere. Alle kager er lavet med det naturlige sukker kokossukker, som søder lige så meget som almindeligt sukker, men som er meget sundere. Alle opskrifter kan også nemt laves helt sukkerfri, hvis man vil gå hele vejen på de sunde kager. Kagebogen er opdelt i forår, sommer, efterår og vinter, så alle kager laves med de friske råvarer, der er i sæson. En kagebog fuld af naturlige opskrifter med fuld knald på krydderier, nødder, bær og grøntsager.
GIV DET GRØNNE HOVEDROLLEN… … sådan lyder opfordringen i denne inspirerende kogebog, der har fokus på, hvordan du let og lækkert får flere grøntsager på menuen i hverdagen. I MIT GRØNNE KØKKEN finder du 80 velsmagende retter med det grønne som omdrejningspunkt. Glæd dig til klassiske salater, lune salater, skønne supper, varme retter og lækkert tilbehør, men også til et kapitel om grøn morgenmad og inspiration til hvilke råvarer, du skal bruge hvornår. Opskrifterne er nemme at gå til og kan laves på 30-40 minutter. Grøn fastfood kalder forfatter Ditte Ingemann det. Er du vegetar, kan du have stor glæde af bogen, men det er ikke en klassisk vegetarbog. Du kan sagtens servere kød, fisk og fjerkræ til opskrifterne, og bagerst i bogen finder du en liste over, hvad retterne passer allerbedst til. Kort sagt en bog til alle, der har lyst til at gå på opdagelse i det grønne univers – både kødspisere, vegetarer og dig, der bare er på udkig efter ny inspiration til grønne retter. DITTE INGEMANN er bachelor i ernæring og sundhed og står bag en af Danmarks mest populære madblogs, The food Club. Hun er fast madskribent i Politiken, hyppig gæst i Go’ morgen Danmark og forfatter til ”Sukkerfri børnefest”, ”Low Carb”, ”Sunde søde sager” og ”Salater”.
Her er kogebogen, der gør det muligt selv at lave "rigtig" pizza. Tilgængelige opskrifter alle kan lave, blot man har en ovn, en bagesten og lysten til at fabrikere "the real thing" i sit eget køkken. Kun fantasien sætter grænserne. En kogebog med og af den unge og anmelderroste gourmetpizzabager Gorm Wisweh. Rigt illustreret. Ca. 35 opskrifter og forslag til snacks og tilbehør.
Inspireret af forskellige madkulturer, som spiser meget grønt, f.eks. den asiatiske, giver forfatterne et videnskabeligt baseret svar på, hvordan man laver velsmagende mad af grønt, hvad enten det er planter, alger eller svampe. Udgangspunktet er den totale smagsoplevelse, som bygger på alle vores fem sansers interaktion med maden. Der er i bogen især fokus på, hvordan man kan tilberede mad af grønt, så det får velsmag (især umami) og en interessant og spændende mundfølelse, så man får lyst til ikke bare at spise grønt, men også at spise mere grønt.Bogen giver en lang række tips til, hvordan man selv meget nemt kan lave mad af grønt, som bliver ensmagsmæssig oplevelse. Alle bygger de på egne erfaringer i køkkenet og videnskabelig indsigt i, hvad der giver maden smag og mundfølelse, og hvordan vi både fysiologisk og neurologisk opfatter en smagsoplevelse.Den grønne bølge er over os, og ernæringseksperter, kendte kokke og repræsentanter for den vegetariske og veganske bevægelse har hver deres bud på, hvordan man tilbereder grøntsager. En grønnere kost fremhæves som en nødvendighed for både en mere klimavenlig og bæredygtig udnyttelse af jordens fødevareressourcer og for en måde at bekæmpe den kraftige vækst i kostbetingede sygdomme, især hjerte-karsygdomme, fedme og diabetes.
Denne ny bog fra SalatTøsen, alias Mette Løvbom, er fuld af nytænkte, skønne, sunde og smukke salater, der alle indeholder masser af smag, og som kan bruges til enhver lejlighed og i enhver tænkelig sammenhæng. Som titlen antyder, er det salater, der er nemme at lave i hverdagen, så man også indirekte får hjælp til at få mere grønt indenbords i det daglige, sådan som rigtig mange af os har brug for og godt af. Med SalatTøsens salater kan man slet ikke lade være med at spise mere af alt det sunde. Bogen indeholder lige så mange salater som sidst og er bygget op præcis som den første bog med salater til de fire sæsoner, herunder med en bred palet af gode danske grøntsager samt dressinger, knas & knæk og sylt. Derudover giver SalatTøsen tips til, om salaten fx er god til madpakken næste dag, hvis man skulle have en rest tilbage. Og læserne får for første gang konkrete tips til, hvordan de kan opbygge deres eget salatværksted derhjemme, så familien altid kan fremtrylle en salat på under 10 minutter. En hverdagskogebog fyldt med årstidsbestemte salater med saft og kraft. Simpel grøn mad til hele familien. Bag Salattøsen står Mette Løvbom, der tilbage i 2013 oprettede fællesskabet Salattøsen, først på facebook og senere som hjemmeside. I dag har de to universer henholdsvis 110.000 trofaste følgere og over 80.000 unikke besøgende om måneden. Mette Løvbom/Salattøsen har desuden været vært på programmerne Årstidens spisekammer, der stadig kan ses på flere af TV 2 Regionalkanalerne. Mette Løvbom/Salattøsen turnerer også med workshops og foredrag for både professionelle kokke og madinteresserede i det ganske land, ligesom hun driver egen kursusvirksomhed. Forfatter til kogebøgerne Salattøsen - salater hele året rundt (2016) og Salattøsen - kål hele året rundt (2017).
Alt i en gryde. På sædvanlig pædagogisk vis holder Meyer sine læsere i hånden, når han introducerer de helt basale håndteringsredskaber, tips og teknikker, der er nødvendige at kende, når man kaster sig over disciplinen simremad.
Ny bog om et skønt, grønt køkken bugnende af bønner, linser, kornprodukter, kerner, frø og alverdens andre lækre sager. De animalske farsretter, som har stået på de danske borde gennem generationer, bliver nu slået af banen. Kirsten Skaarup har skabt delikate plantebaserede alternativer, der desuden kommer både kroppen og jordens klima til gode.Bogen er fuld af praktiske anvisninger og rummer alt om, hvordan man håndterer de enkelte fødevarer, om deres næringsindhold, om æggeerstatninger osv. Der er over 40 opskrifter på delle- og bøfretter og på traditionelle retter som forloren hare og boller i karry og over 25 opskrifter på postejer og pateer, på pålæg, sovse og salater.Opskrifterne kan naturligvis også bruges til den plantefars, som fås i supermarkedernes kølediske.
Denne bog er til dig, der er træt af tørt, kedeligt og klægt glutenfrit brød, der smager skarpt af hirse og boghvede. Og til dig, der er frustreret over ikke at kunne bage godt glutenfrit brød til én, du holder af.I et letforståeligt sprog hiver Karina Baagø glutenfri bagning ned på et niveau, hvor alle kan være med. Opskrifterne tager udgangspunkt i naturligt glutenfrie meltyper, som er lette at få fat på, ikke koster en formue og indeholder den næring, din krop har behov for.Karina guider dig igennem fire simple trin til at bage et godt glutenfrit brød, som hele familien kan samles om.Med udgangspunkt i Strukturmetoden forklarer Karina, hvordan dit glutenfrie brød bliver luftigt og smagfuldt. Knæk selv koden til Glutenfrit Brød og forstå, hvorfor dit glutenfrie brød før blev tørt, smagte kedeligt, faldt sammen og blev klægt.Med denne bog i hånden kan du se frem til glutenfrit brød med let og saftig krumme og den gode brødsmag!Alle opskrifter er naturligt glutenfrie, mælkefrie og low FODMAP.Om forfatterenKarina Baagø er mor til et barn, der ikke tåler gluten, og lever selv glutenfrit. Siden 2016 har hun afholdt kurser i glutenfri bagning for glutenintolerante, køkkenansatte og andre med ønske om at bage et godt glutenfrit brød. Karina har udviklet Strukturmetoden, som giver et luftigt glutenfrit brød hver gang.Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglige kompetencer fra sin uddannelse i ernæring og sundhed, rådgiver Karina familier om hverdagen med glutenfri diæt.
Sous vide, hvor mad tilberedes i vandbad, har i en årrække været populær blandt professionelle kokke, men I disse år finder sous vide-maskinerne vej til mange danske køkkener. I 2015 udgav Turbine sammen med den danske opfinder og kemiker Peter Friehling "Grundbogen i Sous Vide", der er blevet en stor succes og fortsat støt sælgende. Nu er Peter Friehling klar med en opfølger, hvor temaet er at bruge sous vide i hverdagen. Maskinen kan nemlig meget mere end over flere dage at forberede lørdagens festmåltid. Den kan bruges aftenen før, så grøden er klar om morgen. Man kan starte en ret om morgenen, så er aftensmaden klar, når man kommer hjem fra arbejde. Man kan sætte noget over lige efter fyraften - og maden er klar til tiden. Sous vide i hverdagen er til alle dem, der har anskaffet sig grejet, men endnu ikke for alvor har gjort det til en del af hverdags-køkkenet. Bogens kapitler:Morgenmad: det varme måltid er klar, når man står op.Frokost: hjemmelavet og smagfuldt pålæg.Aftensmad 1: tilberedning på under én timeAftensmad 2: sat over om morgenen, klar når man kommer hjem.Aftensmad 3: sat over om aftenen, klar næste dag efter fyraften.Sødt: ingen kogebog uden desserterAf forfatteren til Grundbogen i SOUS VIDE.
Endelig en bagebog til piger, der elsker at bage, og som er dygtige, men som har brug for en pædagogisk tilgang.Vinder af Den Store Bagedyst Liv Martine og tegneren Simone Thorup Eriksen er gået sammen om at skabe den lækreste kagebagebog til døtre og deres mødre.Bogen er fyldt med ambitiøse, men meget pædagogiske opskrifter på alt fra det søde køkken. Her er tutti frutti-cupcakes, donuts, moderne kajkager og en TO DIE FOR isvaffellagkage og mange mange flere. Mange af opskrifterne er med forslag til pynt af Simone Thorup Eriksen.Bogen er gennemillustreret med lækre billeder blandet med illustrationer i Simone Thorup Eriksens kønne streg.
Her er en spændende sproglig, gastronomisk nyskabelse. Blomstersalater har fået deres helt egen betegnelse. De kaldes Fantasilater og er et indregistret varemærke. Fantasilater er smukke, overvældende, utrolige og velsmagende. Dyrk, pluk og design dit eget smagsunivers blandt over 100 spiselige blomster, bladgrønt og urter Forestil dig en tallerken fyldt med blomster – lige til at spise! Forfatteren Aiah Noack er indehaver af Naturplanteskolen, har arbejdet med havedesign, planter, produktudviklng og spiselige blomster i over 30 år. Hun er projektleder på Grennessminde – Det økologiske gartneri, som leverer spiselige blomster til bl.a. Noma. Fantasilater omtaler 108 blomster, der kan spises og smager godt. Blomsterne kan være søde, syrlige, bitre, med lakridssmag eller have mange andre smage. Alle blomsterne er almindelige haveplanter eller vilde planter. Og her gives opskrifter på en række små og store blomstersalater. Fantasilater består af en basissalat med dressing, ovenpå lægges de forskellige blomster, så det endelige resultat bliver så smukt, at man næsten ikke kan få sig selv til at spise den, men når først man har smagt salaten, kan man ikke holde op. Aiah Noack beskriver oplevelsen således: ”En Fantasilat er som et festligt, spraglet og livsbekræftende stykke af Guds natur samlet i én salatskål. Smagen er som at gå til koncert med et kæmpemæssigt symfoniorkester, hvor tonerne udspiller sig i mundhulen som en eksplosion af smag, friskhed, nuancer og dejlige overraskelser. Hver mundfuld er forskellig. Hver mundfuld er fantastisk! "
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.