Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - At lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder
    af Michelle Garcia Winner
    267,95 kr.

    ”Social tænkning” er et banebrydende nyt og virkningsfuldt redskab til at lære børn og unge med socialkognitive vanskeligheder at begå sig i den komplicerede, moderne verden.Metoden anvendes verden over af fagfolk og forældre til at opbygge sociale kompetencer hos børn og unge med diagnoser som autisme, Aspergers syndrom og ADHD.Denne grundbog giver fagfolk og forældre en række redskaber til at vurdere børn og unges forskellige indlæringsbehov i forhold til sociale evner. Den giver også en række strategier til at arbejde med social tænkning i skoler og på institutioner.Blandt de emner, der uddybes i bogen er:Hvordan social tænkning kan bruges bredt til inklusion i almindelige skoleklasser såvel som i hjemmet, i lokalsamfundet og i arbejdsregi.Hvordan vi kan udforme mere hensigtsmæssige undervisningsprogrammer ved at undersøge og vurdere børn og unges færdigheder inden for social tænkning og social kommunikation.I bogen præsenteres en række undervisningsstrategier og -redskaber, der kan hjælpe børn og unge med at forstå sprogets samtaledynamiske aspekter. Bogens metode kan bruges til at understøtte inklusion i skolen og institutioner.

  • - En grundbog
    af Mathilde Nyvang Hostrup
    273,95 kr.

    Inkluderende dagtilbudspædagogik nuancerer inklusionsbegrebet og argumenterer for, at inklusion er et forståelsesgrundlag og dermed en grundlæggende tilgang til pædagogik og pædagogers arbejde i dagtilbud. Bogen tager fat i kerneområder inden for dagtilbudspædagogikken: relationer, fællesskaber, læring, læringsmiljøer, børneperspektiver, børn i vanskeligheder, faglighed, fagsyn og forældresamarbejde, som alle præsenteres ud fra et inkluderende perspektiv. I mange dagtilbud handler arbejdet med inklusion om kulturforandringer, hvilket indebærer opgør med gamle vaner og individfokusering. Sådanne forandringsprocesser stiller store krav til hele den pædagogiske praksis og forudsætter, at vi indtager et helhedssyn, både i forhold til børnene i dagtilbuddet, men også i forhold til de mange pædagogiske tiltag, der igangsættes. Det vigtigste formål i arbejdet med inklusion i dagtilbud er at skabe øget kvalitet, der kan hjælpe med at sikre et solidt grundlag for alle børns trivsel og læring – både nu og på længere sigt. Bogen er struktureret på baggrund af ’inklusionsblomsten’, som er en model, der kan bruges til at definere inklusionsbegrebet i en dagtilbudskontekst og til at skabe overblik over de forskellige perspektiver, der spiller ind på arbejdet mod et mere inkluderende dagtilbud.

  • af Sigmund Karterud, Theresa Wilberg & Øyvind Urnes
    537,95 kr.

    Karaktertræk i personligheden spiller en afgørende rolle ikke bare for de traditionelle personlighedsforstyrrelser, men også for psykiske lidelser, mener forfatterne af Personlighedspsykiatri. Denne tilgang er ny, og forfatterne underbygger den med en samlet fremstilling af den nyeste viden og teori om personlighedsudvikling og personlighedsforstyrrelser belyst gennem evolution, temperament, tilknytning, selvudvikling, mentalisering, socialisering og neurobiologi. Bogen består af fem dele. I del 1 drøftes det biopsykosociale grundlag for personlighedspatologi. I del 2 gennemgås de forskellige personlighedsforstyrrelser i forhold til diagnosesystemerne DSM-IV og ICD-10, og selve begrebet personlighedsforstyrrelse problematiseres. Del 3 omhandler personlighedspatologi ved andre tilgrænsende psykiske lidelser: Aspergers syndrom, ADHD, skizofreni, bipolar lidelse, spiseforstyrrelser, rusmiddellidelser, PTSD, social fobi, dystymi samt følger af somatisk sygdom og hovedtraumer. Del 4 gennemgår principper og anbefalinger for klinisk personlighedsudredning illustreret ved fire længere cases. Endelig omhandler Del 5 behandling af patienter med personlighedsforstyrrelser, herunder medicinsk behandling og virksomme psykoterapier. Personlighedspsykiatri henvender sig til psykiatere, psykologer og terapeuter og kan ligeledes anvendes af studerende på det social- og sundhedsfaglige område.       I foråret 2013 udkom den nyeste udgave af diagnosesystemet DSM, DSM-5. Kriterierne for personlighedsforstyrrelser er stort set videreført fra DSM-IV til DSM-5, og på den baggrund har professor Sigmund Karterud skrevet et nyt kapitel til den danske udgave af Personlighedspsykiatri, "Et midlertidigt sammenbrud i DSM-5", hvori han giver sit bud på, hvordan diagnosemanualen vil udvikle sig i de kommende år.

  • - 1920-1970
    af Anette Faye Jacobsen, Anne Katrine Gjerløff, Ellen Nørgaard & mfl.
    173,95 - 387,95 kr.

    Da skolen blev sin egen. 1920-1970 handler om en tid, hvor folkeskolen blev den fælles skole for langt de fleste børn, og hvor stadig flere elever fortsatte deres skolegang efter 7. klasse. Nye reformpædagogiske ideer om en skole med barnet i centrum og en mindre autoritær lærerrolle tonede frem i skyggen af de to verdenskrige, men mange steder forandrede skolens hverdag sig kun lidt. I takt med at land blev til by, økonomien blev bedre, og de nye ideer fik øget gennemslagskraft, begyndte undervisnings- og omgangsformer dog at ændre sig - og spanskrøret blev afskaffet. Kirkens århundredlange indflydelse på skolen svandt gradvist, mens nye psykologiske ekspertgrupper kom til. Med dem fulgte en udbygget særundervisning til de svageste elever. Sammen med periodens mange skoleforsøg og en længere og mere akademisk læreruddannelse skabte det en egen respekt om skolen. Andre kræfter skubbede også på udviklingen, hvad enten det var forældre, der ønskede mere uddannelse til deres børn, eller erhvervsliv og politikere, som talte for intelligensreservernes mobilisering i vækstens, velfærdens og demokratiets navn.

  • - Tiden før 1780
    af Morten Fink-Jensen & Charlotte Appel
    173,95 - 387,95 kr.

    Fra runeristning til smartboardteknologi. Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 er det første bind i en stort anlagt serie om skolens historie i Danmark fra middelalderen og frem til i dag. "Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtager Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet. Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund. Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

  • - Aktiviteter, der booster læring
    af Nanna Paarup & Søs Rask Andresen
    207,95 - 237,95 kr.

    Hjernepauser giver mere reel læringstid og bidrager til øget trivsel i klassen. De er et nemt og effektivt virkemiddel, der på kort tid og med en relativ lille indsats kan gøre en stor forskel, som del af din klasseledelse. En hjernepause er en aktivitet på typisk 1-5 minutter, hvor eleverne gennem bevægelse, koncentration og koordination genererer ny energi, opmærksomhed og fokus i undervisningen. Den største effekt opnås ved krydsmodal perception, hvor højre og venstre kropsdel koordineres.Gennem bogen får du•indsigt i, hvorfor hjernepauser virker•viden om hjernens opbygning og sammenhæng mellem bevægelse, hjerneprocesser og læring•teknikker og værktøjer til at anvende hjernepauser og skabe glidende overgange til læringsaktiviteterne•84 hjernepauser til brug i undervisning•et refleksionsrum i forhold til din egen praksisHjernepauser - Aktiviteter der booster læring er til lærere i grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Værktøjerne og hjernepauserne kan dog bruges i alle typer af undervisning og vil have lige så stor effekt på kurser for voksne og på videregående uddannelser. Bogen indgår i serien VÆRKTØJER TIL KLASSELEDELSE, som tilbyder værktøjer, der umiddelbart kan implementeres i den daglige undervisning for at styrke den professionelle praksis på skoler og uddannelsesinstitutioner.

  • - sjove lege, der styrker sociale og motoriske færdigheder
    af Barbara Sher
    287,95 kr.

    Børn har brug for leg, og de har brug for den variation, udfordring, forandring og indsigt, som legen fører med sig. Børn med autismespektrum- eller sanseintegrationsforstyrrelser står med en særlig udfordring, da de mangler en del af de sociale, kommunikative og forestillingsmæssige kompetencer, som børn både benytter og udvikler gennem leg.Disse børn har behov for en ekstra håndsrækning for at blive inkluderet og motiveret til at indgå i et fællesskab med andre børn – i institutionen, skolen eller i hjemmet. I denne bog giver forfatteren Barbara Sher en række bud på, hvilke lege man med fordel kan afprøve, når et eller flere børn i en gruppe har udfordringer i forhold til sanseintegration eller autisme.Bogen indledes med en introduktion til teorien bag sanseintegrationsproblemer, hvor forfatteren inddrager sine professionelle erfaringer og personligeoplevelser med sensorisk følsomme børn. Derefter følger legene opdelt i tre kategorier: sociale grovmotoriske lege, sociale finmotoriske lege samt vandlege. Der gives en grundig og overskuelig instruktion til hver enkelt leg, bl.a. med enbeskrivelse af de færdigheder, som udvikles gennem aktiviteten, og hvad man kan gøre for at modificere legen, så også de sartere børn kan deltage.Bogen henvender sig i et letforståeligt sprog til forældre, ergo- og fysioterapeuter og lærere med konkrete forslag til, hvordan man kan tilrettelægge leg og anden social aktivitet, der fremmer udviklingen af socialt samspil.

  • - Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde
    af Bjarne Wahlgren
    277,95 kr.

    "Voksnes læreprocesser" er en grundbog til studerende, der uddanner sig som voksenundervisere på seminarier og tilsvarende institutioner. Bogen giver en samlet fremstilling af voksenpædagogiske problemstillinger, og har med blot én forfatter ikke antologiens præg af heterogenitet. Indhold: Indledning om livslang læringKap. 1: KompetenceKap. 2: MotivationKap. 3: Transfer fra uddannelse til anvendelseKap. 4: God læring og gode læringsformerKap. 5: Praksislæring

  • af Sine Nørholm Just, Kristian Eiberg, Erich Kaare Karsholt & mfl.
    262,95 - 340,95 kr.

    Markedskommunikation handler om al kommunikation mellem aktørerne på et marked. Derfor er der ofte tale om vidtforgrenede processer, hvor budskaber bliver skabt i samarbejdet mellem aktører og sjældent kan styres af én afsender alene. Markedskommunikation i praksis tager udgangspunkt i denne dynamiske kompleksitet og bidrager til en bedre forståelse og håndtering af den – fra det overordnede strategiske niveau til det konkrete operative niveau, fra den spæde idé til det færdige produkt, på tværs af målgrupper, metoder og medier.

  • - er opdragelse nødvendig?
    af John Aasted Halse
    267,95 kr.

    Hvad er børneopdragelse i dag? Ikke kæft, trit og retning. Ikke smæk og lussinger. Men hvad er det så? Og hvordan skal opdragelsen gribes an? Det giver John Aasted Halse i denne bog et kvalificeret og kærligt bud på.Kærlighed, omsorg og anerkendelse udgør fundamentet i al opdragelse, men forudsætter også krav, ansvar og tydelige voksne, der viser, hvor deres egne grænser går. Børn skal lære, at hvis vi skal leve sammen, så må der være nogle spilleregler. Vi skal ikke udelukkende opdrage børnene for deres egen skyld, men også for fællesskabets skyld, lyder det bl.a. fra forfatteren, der i sin konsultation og som foredragsholder har fået mange bud på, hvad god opdragelse er – og rigtig mange spørgsmål fra frustrerede forældre.Bogen er delt op i tre: 'Opdragelsens grundlag', 'Klassiske opdragelsestemaer' og 'Opdragelse i praksis' herunder med emner som: Familien – den sociale rugekasseVær en autoritet uden at være autoritærGrænser eller ej?At opdrage søskendeMobiltelefonKampen ved spisebordetNår bedsteforældrene opdragerOpdragelse i den skilte familieI dagtilbud og skole.Bogen henvender sig først og fremmest til forældre, pædagoger og lærere, men kan også – forhåbentlig med udbytte – læses af bedsteforældre og andre interesserede voksne.John Aasted Halse er børnepsykolog og tidl. formand for Børns Vilkår. Han er forfatter til en lang række bøger.

  • - Didaktik, klasseledelse og relationsarbejde
    af Tekla Canger & Lise Aagaard Kaas
    338,94 kr.

    Praktikbogen består af fire dele. De tre første dele begrebssætter, problematiserer og igangsætter refleksionsprocesser knyttet til de tre kompetenceområder i læreruddannelsens praktikfag.Hver del består af en generel introduktion til delen, en række opslag, der introducerer centrale begreber og problematiserer disse, samt en række studieøvelser knyttet til begrebet, som der kan arbejdes med før, under og efter praktikken.Bogens fjerde del leverer undersøgelsesmetoder til undersøgelse af praksis.

  • - Etablering, facilitering og udvikling, 2. udgave
    af Annelise Dahlbæk
    257,95 kr.

    Studiegrupper er en udbredt arbejds- og organiseringsform på mange uddannelser i dag. Den fylder meget i de studerendes liv og har stor betydning for, hvor godt de kommer igennem deres uddannelse. Denne bog slår et slag for vigtigheden af godt samarbejde og ruster de studerende til at facilitere samarbejde og møder - både på studiet og i et fremtidigt arbejdsliv.Med et væld af konkrete øvelser og anvisninger henvender bogen sig til studerende, der gerne vil forbedre møder i studiegruppen med henblik på faglige udfordringer og læring. Men den henvender sig også til uddannelsessteder, der vil prioritere og styrke studiegruppernes samarbejde og derigennem støtte de studerendes gennemførelse af studiet.I denne 2. udgave er bogen gennemskrevet, opdateret og styrket blandt andet gennem tilføjelse af et nyt kapitel om feedback i studiegrupper.Om forfatteren:Annelise Dahlbæk er cand.pæd. i musik og generel pædagogik. Hun arbejder med coaching, facilitering og vejledning af både studerende og nyuddannede. Tidligere lektor på læreruddannelsen og har undervist i pædagogik og psykologi på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium.

  • - En grundbog for undervisere i læsning og stavning
    af Martin Hauerberg Olsen
    217,95 kr.

    Underviser man i læsning eller stavning, står man fagligt stærkt når man har indblik i dansk fonetik, fonologi og bogstavskrift. Såvel dansk som international læseforskning har vist, at lærerens viden om sprog, herunder om skriftsprogets forholdet mellem lyd og bogstav, er udslagsgivende for elevers succes med at tilegne sig skriftsproglige færdigheder. Denne bog er derfor mere end en lærebog i dansk fonetik og fonologi. Den fører også læseren ind i den på flere måder komplekse sammenhæng mellem lyd og bogstav på dansk og viser eksempler på til hvordan man kan forholde sig til og håndtere denne kompleksitet i praksis. Bogen retter også opmærksomheden mod fagbegreber og analysemetoder som er centrale i læse- og staveundervisning. Bogens første del giver en bred introduktion til dansk fonetik og fonologi, mens anden del gennem tekst og øvelser indfører læseren i, hvordan alfabetets lydprincip udmønter sig i det danske skriftsprog.Især bogens anden del har et gennemgående anvendelses­perspektiv, således at fagbegreber og analysemetoder sættes op imod analyseformål hentet direkte fra praksis, fx vurdering af læremidler, afdækning af læse- og stavestandpunkt, identifikation af ordblindhed, tilpasning af under­visnings­indhold med mere. Bogen henvender sig til undervisere i læsning og stavning, læsevejledere, specialundervisere og andre med interesse for undervisning i kernefærdigheder i ordlæsning og stavning. Det kan fx være i indskolingens og mellemtrinnets almene læse- og staveundervisning, i særligt tilrettelagte eller understøttende forløb i udskolingen og på ungdomsuddannelserne eller i læseundervisningen for unge og voksne (FGU, FVU, OBU m.v.).

  • - Dannelse, innovation og organisatorisk udvikling i et værensfilosofisk perspektiv
    af Finn Thorbjørn Hansen
    338,94 kr.

    At arbejde undringsdrevet flytter horisonten for vores arbejde. I praksis vender en sådan horisontforskydning op og ned på de processer, vi er blevet vant til at bruge i udviklings- og innovationssammenhænge. Vi skal begynde at gøre noget andet – og der er noget, vi skal holde op med!I At møde verden med undren. Dannelse, innovation og organisatorisk udvikling i et værensfilosofisk perspektiv opfordrer forfatteren os til at ændre en rationel og problemorienteret tilgang til vores arbejde til en eksistentiel og meningssøgende tilgang. Undrings- og meningsdreven innovation får i modsætning til teknologi- og brugerdreven innovation fat i den forunderlige eksistentielle og meningsgivende dimension i livet og arbejdslivet. Hvad er det, vi dybest set længes efter og grundlæggende holder af, og hvordan arbejder man professionelt med den slags ”store ord og følelser” på en ikke-terapeutisk og ikke-instrumentel måde?At møde verden med undren henvender sig til ansatte i offentlige og private organisationer, som søger inspiration og konkrete redskaber til innovationsarbejdet og ny inspiration til at styrke menings- og livskvalitetsdimensionen i arbejdslivet. Derudover vil den være spændende læsning for studerende og praktikere, der er optaget af fx undervisning og vejledning med en filosofisk-eksistentiel dimension.Finn Thorbjørn Hansen er ph.d. i pædagogisk filosofi og professor i dialogisk og filosofisk praksis ved Center for Dialog og Organisation, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet. På Hans Reitzels Forlag er tidligere udkommet At stå i det åbne (2008).

  • - Undervisning i det integrative danskfag
    af Johannes Fibiger & Martin Jørgensen
    457,95 kr.

    Tæt på danskdidaktik. Undervisning i det integrative danskfag handler om faget dansk i folkeskolen og i læreruddannelsen. Det er en fagdidaktik, dvs. at den beskæftiger sig med, hvad faget indeholder med alle dets facetter, og hvad meningen er med at undervise i dansk. Hvorfor har vi et fag, som hedder dansk, og hvorfor er det organiseret, som det er? Hvad er målene med det, og hvordan kan man arbejde med dansk i folkeskolen? Der er brug for en danskdidaktik netop nu på grund af de store ændringer af faget, som har fundet sted inden for de seneste år. Danskfaget er skolens største fag, og det består af utrolig mange elementer og mange forskellige opfattelser af, hvordan man skal forstå og forvalte faget. Danskfaget er en mosaik af tradition og fornyelse, og der er mange indbyrdes uenige bud på, hvordan man skal undervise i dette vigtige fag.Bogen sætter fokus på ”det integrative danskfag”, fordi det giver mulighed for at belyse nogle af de mest frugtbare bestræbelser på at udvikle faget og holde sammen på det. En integrationsvinkel på danskfaget kaster lys over steder i fagets historie, hvor faget har udviklet sig, og anviser veje, man selv kan gå for at udvikle faget på en måde, så dets potentialer kan udnyttes og bruges på en både hensigtsmæssig og inspirerende måde.Tæt på danskdidaktik er opbygget i overensstemmelse med den klassiske didaktiske trekant: Den fortæller om indholdet i faget, HVAD, begrundelser dette indhold, HVORFOR, og beskriver de metoder, man kan benytte i arbejdet med faget, altså HVORDAN. Johannes Fibiger er cand.mag. i dansk, idéhistorie og filosofi og lektor i dansk ved VIA University College.Martin Jørgensen er cand.mag. i dansk og kristendomskundskab og tidligere lektor ved VIA University College.Tidligere udgivelser af de to forfattere i Tæt på-serien: Tæt på sprog og Tæt på literacy, samt af Martin Jørgensen: Tæt på litteratur.

  • af John Hattie
    767,95 kr.

    I Visible Learning fra 2009 skrev John Hattie læringshistorie i form af verdens hidtil mest omfattende forskningsoversigt: en syntese af over 800 meta-analyser af faktorer, der påvirker elevers læring. Aldrig tidligere har vi set så overbevisende dokumentation for, hvad der rent faktisk virker. Synliggørelse af læringen, blandt andet i form af tydelige læringsmål, er grundlæggende den væsentligste faktor i forhold til at forbedre elevernes resultater. I Synlig læring - for lærere er denne viden sat i relation til lærerens undervisningspraksis med konkrete strategier til praktisk gennemførelse i klasserummet. Bogen giver anvisninger til forberedelse, gennemførelse og vurdering af undervisning og læring og indeholder tjeklister og øvelser ikke blot til den enkelte lærer, men også til brug i teamet og på hele skolen.Synlig læring - for lærere henvender sig til lærere, lærerstuderende, skoleledere og andre, som vil have evidensbaserede svar på, hvordan man kan forbedre elevernes læring. Bogen udkom første gang i 2012 og foreligger for første gang i dansk oversættelse i foråret 2013.

  • - 1780-1850
    af Christian Larsen, Erik Nørr & Pernille Sonne
    337,95 - 357,95 kr.

    Da skolen tog form. 1780-1850 handler om en periode, hvor skolen kom til at fylde mere i de fleste børns liv. Allerede fra 1780'erne blev der igangsat skoleforsøg på nogle af landets største godser, og med anordningerne af 1814 blev undervisningspligten lagt i fastere rammer i det store og sammensatte rige. Fremover skulle børn gå regelmæssigt i skole fra de fyldte 7 år, og indtil de blev konfirmerede. Hvordan skolegangen foregik, afhang imidlertid af, hvor børnene voksede op, og om de var drenge eller piger, rige eller fattige. Der blev også opført flere og bedre byggede skolehuse i byerne og ude på landet. En særlig læreruddannelse opstod på de nye lærerseminarer, og en mere selvbevidst lærerstand voksede frem. Men selvom lovgivning og et skærpet tilsyn gav større ensartethed, var mangfoldigheden fortsat stor. Det var således nødvendigt med fem forskellige skoleanordninger for at dække riget. Lovens rammer blev udfyldt lokalt, og reelt var der næsten lige så mange skoleordninger, som der var skoler.

  • - Tiden 1850-1920
    af Anette Faye Jacobsen & Anne Katrine Gjerløff
    387,95 kr.

    Fra runeristning til smartboardteknologi. Da læreren holdt skole. Tiden før 1780 er det første bind i en stort anlagt serie om skolens historie i Danmark fra middelalderen og frem til i dag."Vi undersøger, hvordan skolehverdagen konkret har formet sig, og hvilken betydning skolen har haft for elever, forældre og lærere. Ambitionen er at gøre skolehistorien til et kulturelt og skole-politisk aktiv ved at levere stof, der kan kvalificere og perspektivere debatten inden for skoleområdet - nu og i fremtiden", udtaler Ning de Coninck-Smith, lektor, dr. phil. og hovedredaktør på projektet.Seriens fem bind belyser den mangfoldighed, der har karakteriseret det danske skolesystem siden dets begyndelse med store forskelle mellem skoler på landet og i byen, i kolonierne og helstaten, for drenge og piger, høj og lav, og for børn med forskellig etnisk baggrund.Det rigt illustrerede værk er den første samlede fremstilling af dansk skolehistorie og henvender sig til de mange mennesker, der i dag er med til at forme og forvalte de danske skoler: Lærere, forældre, administratorer og politikere.

  • - Grammatik i dansk
    af Jesper Zimmer Wrang & Jørgen Grosbøll
    227,95 kr.

    På folkeskolens begyndertrin skal eleverne indføres i skriftsproget via læsning og skrivning. Fornemmelser for sprog på begyndertrinnet har fokus på eleverne som kompetente sprogbrugere, der møder op med en masse sproglige erfaringer. Selv om disse erfaringer overvejende går på det mundtlige sprog, er de centrale. Forfatterne kommer med forslag til, hvordan man kan tilrettelægge en undervisning, der retter sig mod elevernes tilegnelse af skriftsproget på skolens begyndertrin, og hvordan man kan tage fat der, hvor elevteksterne afslører, at eleverne har behov for vejledning. Alle teksterne, som analyseres i bogen, er skrevet af elever i børnehaveklassen, 1., 2. og 3. klasse. Opgaveforslagene er begrundet dels i Fælles Mål, dels i aktuelle teorier inden for sprog, læsning og skrivning. Forslagene er tænkt som en inspirationskilde, så der kan skabes et motiverende skriftsprogsmiljø i klasserummet. Fornemmelser for sprog på begyndertrinnet udgør bind 3 i serien Grammatik i dansk. Den kan med fordel læses i forlængelse af Bevidste sproglige erfaringer på mellemtrinnet, som rummer en mere grundlæggende introduktion til seriens grammatiksyn og arbejdsværktøjer.

  • - Samarbejde på tværs
    af Tine Jensen, Charlotte Højholt, Dorte Kousholt, mfl.
    227,95 kr.

    Børn lever deres liv forskellige steder og sammen med andre børn. Også når børn er i vanskeligheder, ser de ud til at være optaget af, hvordan de kan være med blandt andre børn og gøre sig gældende her. Forholdet mellem børns steder – som fx familie, skole, SFO og specialhjælp – har fundamental betydning for, hvordan børnene kan være med, og hvordan der opstår vanskeligheder i deres liv. Støtte til børn og forældre i vanskeligheder virker derfor i et samspil mellem forskellige steder og forskellige professionelle – som fx mellem forældre, lærere, pædagoger og psykologer. Og børnenes rettethed mod andre børn i et liv på tværs af steder sætter fokus på de voksnes samarbejde på tværs af fag, traditioner og ansvarsområder.Forfatterne i denne bog har fulgt børn i vanskeligheder på tværs af deres liv blandt andet i skoler, SFO, specialklasser, familieklasser og en døgninstitution for familier. I bogen fremlægges eksempler på børnenes perspektiver, hverdagsliv, engagementer og fællesskaber og de voksnes samarbejdsprocesser, tværfaglige møder og visitationsprocesser. På den baggrund diskuteres spørgsmål som: · Hvordan kan professionelles interventioner organiseres, så de styrker børns liv og læring på tværs af deres liv? · Hvordan får indsatserne betydning i børns og familiers liv og de fællesskaber, de deltager i? · Hvordan skal vi beskrive den faglighed, der knytter sig til at arbejde med forandringer i fællesskaber? Bogen henvender sig til pædagoger, lærere, psykologer, socialrådgivere, embedsmænd, forskere og studerende, der beskæftiger sig med problematikker omkring børn og deres forældre.

  • af Henrik Lund-Andersen, Jørgen Villumsen, Pernille Harding Mellerkær & mfl.
    157,95 - 257,95 kr.

    Lærebog i Øjensygdomme” er skrevet for medicinstuderende og andre studerende samt færdiguddannede fagprofessionelle inden for øjen- og synsområdet, herunder sygeplejersker og optikere.Bogen dækker fuldt ud pensum i øjensygdomme ved Københavns Universitet. Den kan således også med udbytte benyttes af den færdiguddannede læge i den kliniske hverdag.Bogen findes både som e-bog og trykt bog. Til hvert kapitel er udarbejdet en række pædagogiske spørgsmål og multiple choice opgaver, der skal styrke pædagogikken og læringen. Disse tilgåes via links og QR koder. Bogen indholder:•Basal anatomi, fysiologi og systematisk sygdomslære•Mere end 200 pædagogiske læringsspørgsmål og opgaver•Symptomorienteret diagnostik og behandling•Tværgående afsnit om akutte tilstande•Samvirke mellem intern medicin og øjet•Mere end 200 farvefotografier og tegninger Om bogens forfattere:Henrik Lund-Andersen, Professor, dr. med. ved Københavns Universitet ledende overlæge ved Region Hovedstadens Øjenafdeling, Rigshospitalet/Glostrup Hospital. Undervisningsansvarlig. Skrevet lærebog og kapitler om øjensygdomme.Jørgen Villumsen, lektor, dr. med. ved Københavns Universitet. Overlæge ved Region Hovedstadens Øjenafdeling Rigshospitalet/Glostrup Hospital. Undervist medicin studerende og praktiserende læger. Har skrevet lærebøger i praktisk oftalmologi.Pernille Harding Mellerkær, sygeplejerske, diplom i sundhedsformidling og master i Uddannelse og Læring. Uddannelsesansvarlig på Region Hovedstadens Øjenafdeling, Rigshospitalet/Glostrup Hospital.Torben Lykke Sørensen, klinisk forskningslektor, dr.med. ved Københavns Universitet, overlæge ved Øjenafdelingen Roskilde Universitetshospital. Undervisningsansvarlig

  • - Hvad ved vi? Hvad gør vi?
    af Solveig-Alma Halaas Lyster
    247,95 kr.

    Bogen præsenterer det vi i dag ved om skrive- og læsevanskeligheder, og hvad lærere kan gøre for at kortlægge elevernes læse- og skriveudvikling, opdage læse- og skrivevanskeligheder og igangsætte relevante tiltag eller forebyggende indsatser. Det er en praksisnær bog, som samtidig inddrager relevant international forskning, hvorfor bogen især er velegnet på læreruddannelsen og til efter- og videreuddannelse, fx læsevejlederuddannelsen. Solveig-Alma Halaas Lyster er inden for sit felt et kendt navn også i Danmark. Hun er professor ved Institutt for specialpædagogik, Universitetet i Oslo og har både gennem sin tidligere praksis som lærer, logopæd og pædagogisk psykologisk rådgiver og gennem sit forskningsarbejde fokuseret netop på sprog- og læseudvikling og sprog- og læsevanskeligheder.

  • - efterskolens pædagogik
    af Leo Komischke-Konnerup, Alexander von Oettingen, Christina Hvas Andersen & mfl.
    227,95 kr.

    “Jeg har mødt nogle mennesker her, som jeg aldrig før i mit liv havde troet, jeg ville møde. Altså, nogle personligheder, som er helt vildt anderledes.” Sådan skriver Kristian og peger på, hvad efterskolen bl.a. betyder for unge menneskers uddannelses- og dannelsesvej.I denne overraskelse, som Kristian oplever sammen med tusinder af andre unge på landets efterskoler, findes ’hemmeligheden’ bag efterskolens dannelsesprojekt. Her bliver det tydeligt, at efterskolens særlige pædagogik yder et afgørende bidrag til unge menneskers almene dannelsesproces. Ved at deltage i venskabelige relationer, ved at dele interesser med andre og ved at indgå i et intergenerationelt fællesskab udvider eleverne deres selvtillid, selvværd og selvagtelse. Efterskolens samvær gør en forskel, som bevæger og forandrer – livet igennem!Denne bog bygger på en almenpædagogisk og dannelsesteoretisk undersøgelse af efterskolen som pædagogisk institution. Gennem to år har skoleforskere ved Professionshøjskolen University College Syddanmark i samarbejde med efterskoleforeningen undersøgt og dokumenteret efterskolens dannelsesprocesser og deres betydning – både for den enkelte og for samfundet. Bogen er således et bidrag til den evigt aktuelle diskussion om efterskolens betydning, og den forsøger at give en række bud på, hvordan efterskolens særlige pædagogik kan udvikles.

  • - Udviklingspsykologi
    af Anne Stokkebæk
    338,94 kr.

    Psykologi 1 - Udviklingspsykologi henvender sig til såvel studerende som færdiguddannede sygeplejersker, pædagoger, lærere, radiografer, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sundhedsplejersker dvs. relations-professionerne, samt alle andre med interesse for udviklingspsykologi. Bogens formål er at formidle en solid viden om den nyere udviklingspsykologi på en levende og letforståelig måde.Med udgangspunkt i en inddeling af livsforløbet i otte aldre gennemgår forfatteren dels den psykiske udvikling fra spædbarnsalder til alderdom, dels forskellige udviklingspsykologiske temaer f.eks. tilknytning, identitet og autonomi. Bogen bygger især på moderne teori, men inddrager også tidlige store udviklingspsykologiske teorier.Denne kraftigt reviderede udgave er udvidet med syv nye kapitler bl.a. om selvet, empati og søskende. Endvidere er den tilrettelagt efter professionsbacheloruddannelsens krav, hvilket først og fremmest betyder, at teorifremstillingerne er mere eksplicitte end i førsteudgaven.Anne Stokkebæk er cand.psych. og ansat som klinisk psykolog ved Tværfagligt Smertecenter, Herlev Hospital. Hun har tidligere undervist i psykologi på Sygepleje- og Radiografskolen, CVU Øresund.

  • af Finn Rolighed Andersen, Bjarne Warming Jensen, Mette Risgaard Olsen, mfl.
    183,94 kr.

    International markedsføring, 6. udgave er udarbejdet til undervisning på erhvervsakademiuddannelser og i overensstemmelse med studieordninger og fagplaner. Lærebog og tilhørende opgavesamling med cases og opgaver er velegnet på uddannelser til markedsføringsøkonom, finansøkonom, handelsøkonom, logistikøkonom, serviceøkonom, akademiøkonom / merkonom, HA, HD og andre videregående uddannelser, hvor fagområdet markedsføring / marketing indgår i uddannelsesforløbet. Cases og opgaver til International markedsføring, 6. udgave, har til formål at understøtte og perspektivere arbejdet med lærebogens emner. Sammenhængen mellem lærebogens emner og virksomhedens markedsføringsproces er illustreret i lærebogens figur 1.2 side 20.Undervisningsmaterialet omfatter også e-læringsmateriale på bogens website. Gå ind på Trojkas website www.trojka.dk, klik på ONLINE TROJKA og vælg iTrojka. I den viste bogreol klikkes på ikon med bogens forside. Det er muligt at downloade PowerPoints med alle lærebogens figurer fra bogens website. For undervisere er der adgang til vejledning til løsning af cases og opgaver. Det sidste kræver adgangskode, som undervisere kan få udleveret ved personlig henvendelse via telefon eller mail til forlaget. Juni 2019Forfatterne

  • af Gertrud Brandt
    484,95 kr.

    "Flydende læsning i praksis" er en guide til undervisning i flydende læsning i indskolingen og på mellemtrinnet.I denne anden og udvidede udgave præsenterer bogen dig for nye kapitler om automatisering af ord, fx ved hjælp af gentaget stavning, som knytter stavning og læsning sammen, og om makkerlæsning, hvor eleverne arbejder sammen i par og giver hinanden konstruktiv feedback.Ud over metoder beskriver bogen, hvordan du kan tilrettelægge forskellige læseforløb som et intensivt stilladserende læsekursus over 5 uger. Her får dine elever brug for alle de læsemetoder, de har lært i løbet af skoleåret. Bogen indeholder også forbedrede og helt nye skemaer til vurdering af elevernes fremskridt samt de nyeste oplæsningshastigheder.Til bogen hører en særskilt kopimappe med alle kopiark til læsetræningen. Desuden rummer mappen omkring 190 lixede tekster til gentaget læsning med Ord pr. minut-metoden, nye alderssvarende tekster til en individuel, direkte vurdering af den enkelte elev samt tekster til afdækningen af elevens nærmeste zone for læseudvikling.

  • af Michelle Garcia Winner, Ryan Hendrix, Kari Zweber Palmer & mfl.
    357,95 kr.

    Her bestiller du Lærebog for sociale Problemløsere og de fem sidste hæfter (hæfte 6-10) i Vi Tænker! • Serien samlet med rabat.Lærebog for sociale problemløsere er den bog, lærere og pædagoger skal bruge, når du arbejder med Vi Tænker! • Serien. De 5 hæfter er beregnet til børnene.I Lærebog for sociale problemløsere gennemgås og forklares principperne bag Vi Tænker!, ligesom den indeholder en lang række øvelsesark til brug i arbejdet med at lære de små sociale kompetencer.Den pædagogiske tankegang bag bøgerne kaldes Social Tænkning og er udviklet af Michelle Garcia Winner, der er medforfatter til bøgerne i denne serie.Det er vigtigt, at de fem hæfter ikke bruges uden at inddrage denne bog. Ellers får man ikke det fulde udbytte af hæfterne og metoden.Vi Tænker! • Seriens 2. del består af 5 hæfter, der er udviklet for at hjælpe børn i alderen 4-7 år med at forstå de sociale, mentale og følelsesmæssige forhold, som er nødvendige for at opbygge en social bevidsthed og kunne agere og kommunikere socialt.Hvert hæfte fokuserer på et bestemt element i den sociale kommunikation – fra det helt basale om, hvad tanker og følelser er, til det at indgå i en gruppe og at lytte med hele kroppen.Titlerne er:Hæfte 6: Skjulte regler og forventet og ikke-forventet adfærdHæfte 7: Smarte gætHæfte 8: Fleksibel og fastlåst tænkningHæfte 9: Problemets størrelseHæfte 10: At dele en forestillingSerien er velegnet til alle børn, men Vi Tænker! • Serien er særlig vigtig for børn, der har brug for støtte til at begå sig i det sociale fællesskab.Lærebogen kan købes for sig selv på ISBN-nummer 9788793716124. De 5 hæfter kan købes samlet med rabat på ISBN-nummer 9788793716117.

  • af Jens Erik Kristensen, Hans Siggaard Jensen & Ove Korsgaard
    247,95 - 385,95 kr.

    NY UDGAVE UDKOMMER I OKTOBER (978 87 7184 728 4)Opdragelse, dannelse og uddannelse. Livslang læring og kompetenceudvikling. Den pædagogiske retorik breder sig langt ud over skolen og uddannelsessystemet. Vi taler om læreplaner for de yngste, om læring i arbejds- og fritidslivet og om omskoling og opkvalificering af de ufaglærte og de ældre. Uddannelse er blevet et eksistensvilkår. Det er nyt - og så alligevel ikke. For alle samfund opdrager og underviser den opvoksende generation. Det gør de, fordi samfundets egentlige livsnerve er medlemmernes egenskaber og kundskaber. Men ikke alle samfund griber sagen an på samme måde. Gennem historien har forskellige pædagogiske ideer gjort sig gældende. Ideerne er ikke vilkårlige og tilfældige, men opstår i tæt samspil med de grundlæggende problemer og specifikke udfordringer, som et samfund står over for i en bestemt historisk epoke. Pædagogikkens idehistorie er en samlet fremstilling af centrale ideer, institutioner og professioner fra antikken til i dag. Bogens forfattere lægger særlig vægt på de ideer, der har haft betydning i dansk sammenhæng gennem de seneste 500 år, og beskriver også nogle af de lange linjer og gennemgående temaer i pædagogikkens idehistorie.

  • - tandklinikassistent, hovedforløb
    af Jan Hejle
    538,95 kr.

    Anatomi og fysiologi giver en fyldestgørende, rigt illustreret gennemgang af, hvordan mennesket er opbygget (anatomi) og virker (fysiologi). Den består af følgende kapitler: Celler og væv Bevægeapparatet Luftvejssystemet Karsystemet Lymfekarsystemet Fordøjelsessystemet Kroppens kirtler og væv Urinvejssystemet Nervesystemet Kraniet Hoved- og halsmuskler Mundhulens anatomi og fysiologi Mundhulens nerve- og karforsyning Bogen er udarbejdet til tandklinikassistenter, men kan på grund af sit letflydende sprog og letforståelige illustrationer læses af alle, der har brug for viden om anatomi og fysiologi. Med bogen følger lyd-cd med teksten indlæst.

  • - Styrk relationer, opmærksomhed og kommunikation
    af Lene Straarup & Mette Holst Bertelsen
    207,95 - 237,95 kr.

    ADHD I SKOLEN er en let tilgængelig grundbog til lærere og pædagoger. Bogen giver teoretisk forståelse og praktisk inspiration til det daglige arbejde i og uden for klassen med alle børn – med eller uden diagnosen ADHD. ADHD I SKOLEN tilbyder lærere og pædagoger et mind set og en række konkrete strategier, som hjælper til at nedbringe konflikter og skældud, og som skaber en mere positiv stemning i klasseværelset for alle. Bogen kan være med til at styrke læreres og pædagogers tro på deres egne muligheder for atstøtte og hjælpe børn til bedre trivsel i klassen. Bogen er bygget op over en model med tre grundsten, der altid er i spil: • Opbygning og styrkelse af relationen • Brug af anvendt opmærksomhed • Bevidsthed om, hvad og hvordan der kommunikeres. På den baggrund behandler bogen fire emner: • Forældresamarbejde, som kan være særligt udfordret og konfliktfyldt, når et barn har ADHD. • Klasseledelse og styrkelse af børnefællesskabet, som er helt uundværligt for børn med ADHD og deres klassekammerater – men hvordan skal der ledes – på både makro- og mikroplan? • Håndtering af konflikter, som der kan være mange af i kølvandet på impulsive, uopmærksomme og let stressbare børn. • Udvikling af egen praksis, som er en fortløbende proces for og med én selv i lærerrollen og gerne med en kollega som sparringspartner. Bogen kan bruges som opslagsbog. Man behøver ikke at læse den fra ende til anden, men kan dykke ned i de kapitler, som man har brug for.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.