Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Employer branding er et af tidens mest brugte buzzwords blandt virksomhedsledere, kommunikationseksperter, HR-konsulenter og forskere. Men hvad dækker begrebet over? Og hvorfor er det nødvendigt for enhver virksomhed at forsøge at skabe sig et stærkt employer brand? Hvordan kommer man godt i gang og godt i mål? Og hvad kan man lære af danske virksomheder, som allerede arbejder professionelt med at profilere sig som arbejdsplads? Det er nogle af de spørgsmål, som Employer branding som diciplin tager op til drøftelse. Bogen bygger på de to forfatteres mangeårige erfaring med employer branding og kan både fungere som introduktion, arbejdsredskab og inspirationskatalog.I bogens første del definerer og introducerer forfatterne employer branding som teoretisk felt og giver en grundig gennemgang af redskaberne i employer brandingværktøjskassen. På den måde bliver læseren guidet igennem hele employer brandingprocessen fra organisering, strategi og analyse over koncept- og kommunikationsudvikling til implementering, daglig drift og evaluering.I bogens anden del gennemgår forfatterne fire cases fra dansk erhvervsliv og den offentlige sektor: Novo Nordisk, Danske Bank-koncernen, Energinet.dk og Vestas. Desuden giver forfatterne eksempler på, hvordan brancher og offentlige virksomheder kan profilere sig som arbejdsplads.Afslutningsvis bringer bogen tre perspektiverende indlæg om employer branding med fokus på henholdsvis CSR, den offentlige sektor og ledelse fra nogle af landets førende forskere og rådgivere på området.
Denne antologi består af 10 forskeres præsentation af teorier, der bidrager til bedre organisationskommunikation.Fælles for deres tilgang er et tekstnært fokus på sprogets, kulturens og kommunikationsrådgivningens potentialer. Fire kommunikationsmedarbejdere supplerer med aktuelle eksempler på, hvordan kommunikationsafdelingerne i Novo Nordisk, SKAT, Danmarks Radio og NaturErhvervstyrelsen arbejder med tekst og tale i praksis.Målet er at skabe en inspirerende lærebog og et teoretisk fundament for arbejdet med at analysere, forstå, forbedre og rådgive om kommunikation i, fra og om organisationer, virksomheder og myndigheder."Velkommen til en undervisningsbog, som har mindst lige så stor relevans for den praktiserende kommunikatør og rådgiver, der vil blive klogere på teksten, talen, organisationen og sig selv. Tilsammen bliver bogens 10 kapitler, der alle har en stærk kobling mellem teori og praksis, en 360-graders turné gennem de problemstillinger man bliver konfronteret med i alle organisationer uanset om de er private eller offentlige, store eller små. Og så har forfatterne taget deres egen medicin: man forstår hvad de skriver! "Anne-Marie Skov, Senior Vice President, Group Corporate Affairs, Carlsberg A/S.
Vi går rundt og regner med, at alle andre mennesker er nærmest ligesom os selv. Og bliver meget forundrede eller sure og kede af det, når de reagerer på en helt anden måde, end vi selv ville have gjort.Personlig kommunikation giver input til, hvordan man kan kigge på sin egen kommunikation, så man ved, hvad man bringer med ind i samspillet med andre. Hvis man ikke ved, hvilke roller man indtager, kan man heller ikke ændre på dem. Man skal fx lære sin ”ømme tæer” at kende og blive bevidst om sine (oftest uformulerede) leveregler: Hvilke automatiske reaktioner har jeg i min kommunikation? Bogen lægger også op til, at man får kigget på sig selv i forhold til de andre: kollegerne, medarbejderne, chefen … og lærer en at sætte rammer for kommunikation. Der er grundige fif og værktøjer til at underbygge kommunikationen med sin krop og stemme – og konkrete råd om, hvordan man får det mest hensigtsmæssige frem i situationen. Og værktøjer til at arbejde konstruktivt med konflikter, at give og modtage kritik, at håndtere sine følelser i kommunikationen og meget mere. Personlig kommunikation hjælper til at få en god dialog på arbejdspladsen.Læs anmeldelse fra borsen.dk.
Torben Ballegaard giver næring til det ambitiøse og engagerede bestyrelsesmedlem, som gennem sit hverv ønsker at tilføre reel værdi til virksomheden.Bestyrelsens eksistensberettigelse er ikke kun at sikre forsvarlig bagudrettet kontrol med selskabet, men i lige så høj grad at være en aktiv værdiskaber af fremtiden. Bestyrelsen skal med sin sunde fornuft rådgive, vejlede og støtte virksomhedens ledelse og kunne forstå det globale landskab, som virksomheden fungerer i, og det potentiale, den står over for. Bestyrelsen skal lytte til virksomhedens kunder, leverandører og interessenter. Den skal på helt jordnær vis forstå virksomhedens fundamentale værdiskabelse, forretningsmodel og kultur og dens samspil med sine omgivelser. På den baggrund skal bestyrelsen – med gode spørgsmål – bidrage til udviklingen af virksomhedens strategi, og den skal forvisse sig om, at strategien virkeliggøres. Derved bidrager bestyrelsen for alvor til virksomhedens liv og vækst.
Forfatteren, der har undervist over 2.000 jobsøgende, gør op med 30 års skabelon for den gode ansøgning. Din professionelle personlighed skal i spil, og hvordan det gøres, viser han i denne bog. Med din professionelle personlighed får du sat fokus på det, der gør dig fagligt unik. Du får dermed helt konkrete værktøjer til at vise din kommende arbejdsgiver, hvorfor det er dig, hun skal satse på. Bogen giver dig ikke et Quick-fix, men hjælper dig med at gøre en målrettet indsats, der bringer dig tættere på det helt rigtige job. Alle jobsøgende, der er villige til at gøre noget ekstra for at få et job, kan have glæde af denne bog. Og det er i øvrigt ligegyldigt, om du har en lang videregående uddannelse, er butiksassistent eller lagermedarbejder. Værktøjerne i bogen er for alle. Og de virker! Steen Kræmer Rasmussen er uddannet journalist og afholder kurser om kommunikation, herunder jobsøgning. Han har gennem de seneste ni år undervist jobsøgende i at skrive jobansøgninger og holder kurser og foredrag om samme emne.
Going Global on a Shoestring behandler udfordringerne for den lille og mellemstore virksomhed i forbindelse med global ekspansion i softwareindustrien. Den giver tips og tricks til, hvordan det gode produkt kan finde internationale kunder, når man kun råder over et lille budget. Bogen er på Engelsk.
Offentlige styringsparadigmer tager afsæt i og søger at kvalificere den voksende debat om forvaltningspolitik og betydningen af skiftende styringsparadigmer. Bogen giver en forskningsbaseret fremstilling af en række styringsparadigmer, der har relevans i dag for den offentlige sektor. Derfor skal bogen følge med styringsudviklingen i forhold til både fremkomsten af nye paradigmer og øget vigtighed af flere dimensioner. Denne andenudgave er udbygget med en ekstra dimension i styringsdiamanten og med to nye kapitler, der henholdsvis opdeler kapitlet om bureaukrati og professionsstyre og introducerer et nyt kapitel om Public Value Management (PVM).Med styringsparadigmer menes et sammenhængende sæt af forestillinger om, hvordan den offentlige sektor kan og skal organiseres, styres og ledes. Selvom paradigmebetegnelsen ofte bruges om den dominerende måde at anskue et givet felt på, opereres der ikke med denne afgrænsning, da en af bogens hovedpointer er, at flere styringsparadigmer typisk er i spil samtidig. De kan hver især være dominerende i forskellige dele af den offentlige sektor og hos forskellige aktørgrupper. De vil ofte være i indbyrdes konkurrence om at levere legitimitet til reformtænkning og organisatorisk struktur og styringsmæssigt design. Det handler med andre ord om forståelsen af, hvad der er ønskværdig styring.Bogen giver et samlet og systematisk overblik over de mange konkurrerende og sameksisterende styringsparadigmer, som hver især rummer deres bud på organisering, styring og ledelse af politiske og administrative processer i den offentlige sektor. Offentlige styringsparadigmer er målrettet offentlige ledere og beslutningstagere samt til undervisning på diplom-, master- og kandidatuddannelserne inden for ledelse og offentlig forvaltning hvor bogen kan bidrage til at give et fælles ordforråd i diverse samfundsmæssige debatter om hensigtsmæssig styring og ledelse.
Forretning for fremtiden – Succes med Verdensmålene handler om, hvordan små og mellemstore virksomheder (SMV’er) kan få bæredygtighed til at blive en del af kerneforretningen og samtidig – eller netop derfor – drive forretning for fremtiden.Bogen er skrevet på baggrund af de erfaringer, som en række virksomheder har fået ved at arbejde konkret med Verdensmålene, og dem kan alle virksomheder lade sig inspirere af. Særligt i en tid med en verdensomspændende krise, hvor private virksomheder må og skal være med til at sikre en mere bæredygtig fremtid. Forretning for fremtiden præsenterer syv kernekompetencer, som er udledt af erfaringer fra to projektforløb under Industriens fond; Filantropi til Forretning og SDG Accelerator. Flere end 50 virksomheder arbejdede i programmerne med at bruge bæredygtighed som løftestang for øget indtjening gennem produkt- og serviceinnovation, strategiudvikling, omkostningsreduktion, medarbejderengagement, styrkede forretningsmodeller og fokus på nye markeder. Kernekompetencerne spillede en essentiel rolle i disse tiltags tilblivelse og udførelse. Erfaringerne kan give dig og din virksomhed værktøjerne til at opnå kommerciel succes med Verdensmålene. Forretning for fremtiden er skrevet til:dig, der gerne vil arbejde for eller lede en virksomhed, som er på forkant med fremtiden, som overvejer potentialet i de 17 Verdensmål og gerne vil vide mere om, hvad andre har gjort. skeptikeren, der ikke rigtig tror på, at bæredygtighed og god forretning kan gå hånd i hånd. dem, hvis hjerter banker for at redde menneskeheden og kloden, men som mangler redskaber til at omsætte deres overbevisning til konkret handling.
ATLAS OVER PROFESSIONELLE SAMTALER er en bog til dig, der i dit daglige arbejde har ansvar for samtaler med medarbejdere, borgere, kunder eller kolleger, og som kender oplevelsen af at være i tvivl om, hvordan du:• griber samtalen bedst muligt an• taler om svære og følsomme emner• undgår kun at forfalde til gode råd• får din samtalepartner til at aktivt at bidrage til samtalen• lytter åbent til det, din samtalepartner fortæller• med samtalen sætter gang i vigtige bevægelserBogen hjælper dig med at skabe orientering i samtalens terræn og finde vej, så samtalen fører til fælles forståelse og skaber grundlag for handling. Med sine 30 kort vil bogen inspirere dig til at gøre noget nyt i dine daglige samtaler og til at reflektere over din professionelle samtalepraksis.ATLAS OVER PROFESSIONELLE SAMTALER henvender sig både til læsere med indgående kendskab til samtaleteori og til læsere, der skal til at opbygge en forståelse af, hvad samtaler egentlig kan. Bogen bygger på forfatternes erfaringer som konsulenter, ledere, samtalenørder og deres fælles glæde ved at læse og navigere efter landkort.Om forfatterne:Klaus Bakdal er uddannet cand.techn.soc. fra Roskilde Universitetscenter. Han er certificeret systemisk coach og tidligere seniorkonsulent i Rambøll/Attractor. Klaus har en årrække været selvstændig og blandt andet været tilknyttet diplomlederuddannelser, ageret konfliktmægler og ydet ledelsessupervision. Medforfatter til bogen Befri samtalen - grundbog i professionelle samtaler (2014).Frederik Fredslund Andersen er uddannet cand.mag. i læring og forandringprocesser. Han er certificeret coach og tidligere seniorkonsulent i Rambøll/Attractor. Er i dag afdelingschef for foreningsudvikling i DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd - hvor han arbejder med ledelsesudvikling, forandringsprocesser og uddannelse gennem professionelle samtaler og processer med frivillige og ansatte i børne- og ungdomsorganisationer.
Affektiv ledelse handler om ledelse, som den udfolder sig midt i den hektiske, mangfoldige, engagerede og rodede dagligdag. For selvom mål, strategiplan og drejebog er på plads, lykkes ledelse alligevel ikke altid, som det var planlagt. Der er mere og andet, der spiller ind. Inspireret af filosoffen Gilles Deleuze præsenterer Lonni Hall en række centrale pointer om ledelse i praksis. Ved hjælp af begreberne begivenhed, begær, produktbegær, nekroledelse og staccato-ledelse bliver det tydeligt, hvordan det er gennem engagementet hos ledelse og medarbejdere i konkrete situationer, at tingene henholdsvis folder sig ud og bliver til noget eller opløses og dør ud. Med disse begreber hjælpes ledere til at få øje på de stemninger og intensiteter i nuet, som har en effekt, når der ledes. Ved at styrke opmærksomheden på stemninger og intensiteter, kan du således blive bedre til at navigere i og lykkes med at lede i den ledelseshverdag, som udspiller sig her og nu. Bogen er skrevet til brug på lederuddannelser og for lederen, som gerne vil klædes bedre på til at lede i hverdagens rod og uforudsigelighed.
Alt for længe har alt for mange organisationer været fokuseret på interne processer, strømlinede og optimerede værdikæder. Mange har stået med hovedet langt inde i maskinrummet og har fuldstændig overset, hvilken del af kroppen der er vendt ud mod resten af verden – mod blandt andet brugere, kunder, patienter og borgere.Der er behov for at løfte blikket og for en ny tilgang til service, hvor beslutninger træffes med afsæt i værdiskabende brugerrejser, og ikke mindst for en tilgang, hvor værdi skabes med afsæt i en betragtning af problemer, udfordringer, muligheder, ydelser og oplevelser fra brugernes perspektiv. Der er brug for at se på verden med andre øjne, så brugernes reelle problemer, behov og ønsker afdækkes, og løsninger designes med afsæt i en forståelse for, hvorfor brugerne gør det, de gør, siger det, de siger og føler det de føler. Og hvor man samtidig minimerer det spild, der repræsenteres i flertallet af de dårlige løsninger, som oversvømmer markedet i dag.Søren Bechmann og Mette Mikkelsen har skrevet en bog om service, design og servicedesign, som introducerer en ny logik og et andet blik på serviceydelsen. Der lægges vægt på definitionen af serviceydelsens natur samt en grundig beskrivelse af designprocessen og de faktorer, der spiller ind, når man designer serviceydelser. Derudover gennemgås blandt andet forretningsmodeller, service blue print, designdefinitioner, servicedesignprincipper samt perspektiver på udviklingsopgaven.
Digitale kanaler, sociale medier og mobile platforme har forandret medievirkeligheden markant. Det har ændret vores medievaner, magtbalancen mellem traditionelle, journalistiske medier og nye medier, og det udfordrer virksomheders kommunikation med deres omverden. For hvordan kan man arbejde målrettet med sit omdømme i en stadigt mere fragmenteret virkelighed, hvor grænserne mellem forskellige kommunikationsdiscipliner flyder ud, og hvor hastigheden hele tiden synes at blive øget? Som ringe i vandet præsenterer en samlet model for arbejdet med strategisk PR og omdømme. Modellen PR-huset er forankret i teori og metode, men samtidig baseret på forfatterens praktiske erfaring. Bogen giver således både en grundlæggende introduktion til PR og en lang række konkrete værktøjer, der kan skabe resultater i praksis. Og svar på, hvad der er forandret i arbejdet med PR, og hvilke klassiske dyder der stadig har værdi.
Digitaliseringen af velfærdsstaten påvirker i større eller mindre grad alle.Men hvad vil det sige at blive gjort til og være en digital borger? Hvilke fortællinger, perspektiver og blikke er der på den digitale borger i dag? Og hvordan håndterer det enkelte individ disse nye forventninger i sin dagligdag? Disse spørgsmål undersøger forfatterne i denne bog ved at sætte fokus på den digitale borger som en grundlæggende ny politisk figur i den danske velfærdsstat.Bogen samler resultaterne fra en række empiriske studier for at give et nuanceret blik på denne nye figur. Den præsenterer et historisk studie af den danske stats politiske arbejde med digitalisering fra 1990’erne og frem til i dag. Den undersøger, hvordan danske borgere oplever digitaliseringen af deres dagligdag. Den sætter fokus på, hvordan danskere med fysiske og kognitive funktionsnedsættelser anvender digitale teknologier i deres hverdag. Og den bevæger sig helt ud i velfærdsstatens frontlinje gennem et studie af danske borgerservicecentre og frontmedarbejdernes håndtering af borgeren. Samlet set tematiserer og belyser disse nedslagspunkter på forskellig vis, hvad det vil sige at være en digital borger i dagens Danmark.Bogens målgruppe er alle, der er interesserede i overgangen til digitale samfund. Den er skrevet til praktikere i velfærdsstaten og til studerende på videregående uddannelser, som ønsker at forstå digitaliseringens mange betydninger.
Vil du gerne udvikle din medarbejder- eller ledergruppe? Drømmer du om at få flere af gruppens stemmer i spil på jeres møder, og vurderer du, at gruppen har et større potentiale for at arbejde endnu bedre sammen? Måske oplever du endda, at gruppens dynamik af og til står i vejen for de opgaver, som du ønsker, at dine medarbejdere skal koncentrere sig om? Hvis det er tilfældet, så er denne bog noget for dig.Bogen LUPPEN PÅ GRUPPEN giver dig 4 værktøjer, der hjælper dig med at få vendt gruppens dynamik, så flere af gruppens gode kræfter kommer i spil, og flere tager et medansvar for det, de er utilfredse med:• Gruppeluppen• Gruppehåndslaget• Involveringscirklen• Bekræftende samtalerLUPPEN PÅ GRUPPEN er en værktøjsbog til ledere med personaleansvar og til projektledere og konsulenter, der faciliterer gruppers arbejde i både private og offentlige virksomheder."Letlæselig og direkte omsættelig i en travl hverdag. Igennem en lang række konkrete eksempler illustrerer bogen nogle af de udfordringer, som det at arbejde i grupper giver – men bedst af alt – suppleret af et refleksionsafsnit til lederen, som ønsker den bedst mulige gruppedynamik. Bogen holder således et spejl op foran dit personlige lederskab, samtidig med at den præsenterer forskellige retninger, du kan tage."- Jane Sandberg, Museumsdirektør, ENIGMA – Museum for post, tele og kommunikation
New Public Governance gør det muligt at skabe offentlig værdi på nye måder. Men NPG er ingen trylledrik, der fra den ene dag til den anden skaber balance mellem borgernes store forventninger og en trængt økonomi. Og når NPG skal fungere side om side med de gamle styringsparadigmer, New Public Management og bureaukratiet, opstår der tit dilemmaer.New Public Governance på dansk er den første introduktion til NPG på dansk. Bogen giver bud på, hvordan tankerne i NPG kan omsættes til konkrete former for styring og ledelse i den offentlige sektor, og udfolder og diskuterer gevinsterne og begrænsningerne ved NPG i forhold til en lang række opgaver og udfordringer. Blandt de emner, der bliver behandlet, er politiker- og embedsmandsroller, ledelse, borgerinddragelse og samskabelse, samspillet mellem offentlige og private aktører, behovet for kontrol og retlige forhold som ansvarsplacering.Bogen er skrevet i et klart og tilgængeligt sprog og henvender sig til forskere såvel som studerende og praktikere.
Kærlighed er i sit nærvær eller fravær en hverdagserfaring – også i arbejdslivet. Kærlighed til opgaven, til organisationen og muligheden for at indgå i betydningsfulde arbejdspar og andre relationer har betydning for den enkeltes livskvalitet og for kvaliteten af det arbejde, der laves. Kærlighed er med til at gøre det muligt at overkomme problemer, konflikter og andre udfordringer. At opleve sig ensom med sig selv, i sin organisation eller i sin rolle er slidsomt. Vi skelner mellem alenehed, en positiv evne til at være sig selv og med sig selv, og ensomhed, som optræder når aleneheden bliver problematisk. Vi udfolder ensomhed som en indre tilstand, ensomhed i rollen og ensomhed som gruppedynamik.Bogen indeholder to hovedkapitler, et om kærlighed og et om ensomhed samt en teoretisk uddybning af begreberne det ubevidste, angst, libido, projektive processer og indre og ydre selv. Derudover en fortælling om Food for Fridays, en mindre virksomheds op- og nedture.Bogens målgruppe er efter- og videregående uddannelser indenfor organisation, ledelse og psykolog samt personaleledere der er interesserede i at fordybe sig i forståelsen af arbejdslivets følelser.Forfatterne er organisationspsykologer og har firmaet Bonnerup&Hasselager. De er begge cand.psych.aut, specialister og supervisorer i organisationspsykologi og eksterne lektorer på MPO, en masteruddannelse i organisationspsykologi på Roskilde Universitet.
Skiftende regeringer sørger for, at den offentlige sektor til stadighed bliver reformeret og forandret. Derfor er forandringsledelse et grundvilkår for de offentlige ledere, der skal omsætte de politiske ideer til ny praksis i organisationerne. Også når der lokalt er skepsis og modstand mod, at opgaver skal løses på nye måder og i nye rammer.Overalt i den offentlige sektor er aktive ledere i gang med at forholde sig til reformer og forandringer. De er konstant på udkigefter nye måder at få ressourcer og resultater til at mødes på for at skabe værdi for borgerne.Forfatternes egen forskning ledsages sammen med ny international forskning i komplekse forandringer af illustrative eksempler fra offentlige organisationer, der har gennemgået reformer og forandringer og har opnået gode resultater.
Ledelse er et felt fyldt med meninger. Teorien om ledelse er endnu ikke formuleret – og bliver det nok aldrig. Ikke desto mindre er der mange, der har stærke meninger om, at netop deres teori eller ide om ledelse er den bedste af alle. Modstillinger i ledelse er et bud på en mere forsonlig tilgang til ledelse, der anerkender, at ”modparten” måske kan have en pointe. Ved at opstille en række ledelsesteorier over for hinanden lægger bogen op til, at ledelse mere bør være et både-og end et enten-eller.Bogen præsenterer ti store ledelsesteoretiske debatter, der skal tydeliggøre nogle af de ledelsesmæssige modstillinger, som de fleste ledere skal forsøge at forene i praksis.”I mange henseender anlægger James et metaperspektiv på konfliktende forretningsmodeller ved at udforske de iboende modsætninger mellem ledelsesteorier, der får os til at opstille forretningsmodeller på måder, der tilsyneladende strider mod hinanden. Ved at kaste lys over de teoretiske antagelser, der ligger til grund for konfliktende modeller, kan James tilbyde ledelsespraktikere redskaber til at se helt bort fra de modsætninger, der kan være mellem diverse forretningsmodeller – en slags moralsk sidestykke til forebyggende medicin” (uddrag af Roger Martins introduktion. Professor og institutdirektør ved Martin Prosperity Institute).”Denne anden udgave af Modstillinger i ledelse er for de læsere, der ønsker at blive udfordret i deres tænkning og praksis vedrørende ledelse. Den er ikke kun for praktikere; den er i høj grad også for den teoretisk interesserede. Det er en fremragende og kompetent bog om ledelsesbegrebets mangfoldighed og sammensathed” (Steen Hildebrandt, ph.d., professor emeritus og adjungeret professor).
Supply Chain Management and Marketing er engelsk udgave af Supply chain management og marketing - organisering og optimering af forsyningskæden. Det er en praksisnær lærebog om forsyningskæden, der gennemgår optimeringsmuligheder både upstream og downstream i forsyningskæden.Læseren bliver i stand til at planlægge og gennemføre valg af distributionskanaler og anvendelse af mellemhandlere og agenter i både dansk og international distribution. Endvidere gør bogen læseren i stand til at optimere de væsentligste kanaler på BtB- og BtC-markederne, herunder detailleddets fysiske og webbaserede butikker samt integrationen mellem kanaler i form af omnichannel.Bogen gør ligeledes læseren i stand til at træffe valg om sortimentsstyring, håndtere relationer og fastlægge de planlægningsprincipper, der skal styre forsyningskædens aktiviteter på baggrund af viden om kædens målgruppe. Endelig gennemgås også indkøb samt styring af lagre og fysisk distribution i forsyningskæden. Udgangspunktet for bogen er SCM-tankegangen, hvor der tænkes i logistisk effektivitet og optimal logistisk strategi.Bogen er rettet mod praksisorienterede erhvervsrettede uddannelser og passer fx til 2. semester på markedsføringsøkonomuddannelsen.Som underviser kan du få adgang til forlagets undervisersite, hvor du kan finde lektionsplaner, cases, opgaver og PowerPoints til brug i undervisningen. Kontakt hrf@hansreitzel.dk for at få adgang til sitet og de mange ekstra ressourcer, der knytter sig til bogen.
Teamsamarbejde - Professionelle læringsfællesskaber og bedre møder er til lærere, team og uddannelsesinstitutioner, der er optaget af at udvikle teamsamarbejdet og styrke den professionelle praksis med fokus på elevernes læring. Det er et kollektivt ansvar at sørge for, at alle børn og unge lærer mest muligt. Bogen er en støtte til de team, der har ambitionen om at sætte endnu mere fokus på elevernes læring. Den er også en procesguide til at bevæge sig fra det nyetablerede team til det højtydende professionelle læringsfællesskab gennem viden om teamets fem faser for udvikling. Bogen rummer en række værktøjer og øvelser til at udvikle skolens teamsamarbejde som et professionelt læringsfællesskab. Bogen giver dig • baggrunden for, hvorfor vi i endnu højere grad end tidligere skal samarbejde og udvikle de professionelle læringsfællesskaber • viden om de fem faser i teamets udvikling • værktøjer og veje til at udvikle teamet fra første møde til teamets opløsning • anledning til at reflektere over jeres samarbejde i hverdagen – og styrke det. Teamsamarbejde - Professionelle læringsfællesskaber og bedre møder er til pædagoger, lærere og undervisere. Den er relevant for team både i grundskolen og på ungdomsuddannelser og indeholder også et særligt afsnit for ledere. Bogen indgår i serien VÆRKTØJER TIL KLASSELEDELSE, som tilbyder værktøjer, der umiddelbart kan implementeres i den daglige undervisning og i jeres samarbejde for at styrke den professionelle praksis på skoler og uddannelsesinstitutioner.
Den kommunikative arena er betragtelig – grænsende til det uoverskuelige! Kommunikation er et omfattende og indholdsrigt begreb, og litteraturstudier illustrerer mangfoldigheden, men også, at der ikke eksisterer nogen altomfattende supermodel, der alene kan indfange området. Kommunikationsteori – en grundbog giver en første indføring til et kolossalt stort og meget vanskeligt afgrænseligt område. Denne grundbog behandler på forskellige måder kommunikation mellem aktører i forskellige perspektiver. I overskuelig form præsenteres såvel de forskellige teoretiske som videnskabelige retninger i relation til kommunikation, ligesom en lang række begreber præsenteres, defineres og diskuteres i bogen. Kommunikationsteori kan også anvendes som et opslagsværk; noget man læser i, når man har behov for et hurtigt overblik på et specifikt emneområde for siden at gå videre i originallitteraturen.I denne reviderede 2. udgave er de tidligere kapitler blevet opdaterede og der er nye kapitler om retorik og strategisk ledelseskommunikation.Kommunikationsteori – en grundbog kan anvendes på forskellige uddannelser og i flere sammenhænge i et studium. Den er ikke specifikt bundet til noget fag eller nogen uddannelse. Bogen er bevidst tilrettelagt så almen og bred, at den kan bruges på de fleste uddannelser og kurser, hvori kommunikation indgår.
"Gullaschbaronen" er dramaet om Harald Plum, Det Transatlantiske Kompagni og Landmandsbanken.Bogen beretter den fantastiske historie om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922. Det er en erhvervshistorisk fortælling om købmandsslægten Plum i Assens, opbygningen af Det Transatlantiske Kompagni, stridighederne med ØK og H.N. Andersen, og et finansielt luftkastel, der førte til Landmandsbankens sammenbrud og truede hele landets økonomi.Efter nedturen genopbyggede Harald Plum stik imod alle odds en helt ny koncern med 50 selskaber, der blev holdt sammen med økonomisk ekvilibrisme. Målet var nu at købe nødlidende selskaber, bringe dem på ret køl og derpå sælge dem videre, men en ekstraordinær revision vælter Harald Plums finansielle korthus, der er bygget med falske garantier og decideret svindel.På sin private ø, Thorø, betaler Harald Plum i oktober 1929 den ultimative pris. Gennem omfattende arkivmateriale og politirapporter beskrives Harald Plums sidste hektiske dage på Thorø før det dobbelte selvmordsforsøg.Gullaschbaronen er et stykke dramatisk Danmarkshistorie om alle tiders største erhvervsskandale, der stadig er aktuel i lyset af nutidens finanskrise.ANBEFALES AF BØRSEN
I denne bog indvier Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen læseren i spørgeteknikkens mange facetter og muligheder. Hvornår virker hvilke spørgsmål, hvordan og hvorfor? Læs hvordan man styrer og støtter en samtale, hvordan man forandrer en samtales karakter, hvordan man med sine spørgsmål kan sælge en vare, udfordre en medarbejder eller skrælle omsvøb og forvanskninger af en samtalepartners udsagn. Hjemme (!) i Jylland gælder det om at lade være med at være københavnersmart og overdrive begejstringen over noget. Men Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen har skrevet en bog om spørgeteknik. Det er en bog, hvor det kan være svært holde de jyske gener i ro. Det er ganske enkelt en rigtig god bog med en række basale redskaber til, hvordan man skal få det rigtige svar. HENRIK ØRHOLST i Jyllands-Posten. 5 stjerner. I skolen lærer man at besvare spørgsmål, som autoriteten stiller. Autoriteten er læreren, skolen, ministeriet. Man bruger ikke meget tid på at undres og spørge, og det er en stor skam, for hvis der er noget, man har behov for, så er det at kunne stille rigtig gode spørgsmål. STEEN HILDEBRANDT i Børsen. 5 hatte. Bogen tilbyder en betragtelig værktøjskasse i form af et metodisk afsnit, der præsenterer forskellige færdige modeller med fokus på spørgeteknik i blandt andet salgssituationer og coaching-samtaler. MARKUS BJØRN KRAFT i Berlingske Tidende. 5 stjerner.
Ole Fogh Kirkeby opsøger i bogen vores vestlige kulturelle og filosofiske baggrund og henter inspiration i kunstens verden for at præsentere læseren for det, der kræves af den leder, der vil tage sin opgave alvorligt. Det handler om at finde ind til den komplicerede og krævende rolle, han skal udfylde i den moderne organisation. For at udfylde rollen - og gøre det godt - må lederen til stadighed reflektere over sin egen praksis og over sit eget liv.I Det nye lederskab viser Ole Fogh Kirkeby, at de allermest centrale problemer, der har betydning for personligt lederskab og for menneskelige relationer i organisationer, i deres væsen er filosofiske. Vores vestlige kulturelle og filosofiske bagage rummer en lang række væsentlige budskaber, som kan hjælpe lederen til at finde ind i den komplicerede og krævende rolle, han skal udfylde i en moderne organisation.For at udfylde den rolle - og gøre det godt - må lederen til stadighed reflektere over sin egen praksis og over sit eget liv. Det at være leder forudsætter, at man påtager sig opgaven fuldt og helt og lever for et ideal. Bogen er opbygget i to dele.Første del tager filosofiens udfordring op og beskriver lederskabets karakter, mens anden del handler om kreativitet. Ikke kreativitet, der har med produkter og tjenester at gøre, men med ledelsesmæssig og organisatorisk nytænkning.Som et afsæt til at udvikle nye begreber til forståelse af lederskab, trækker bogen paralleller til kunstens verden og viser, hvor de to verdener, kunsten og lederskabet, kan gavne og berige hinanden. Af den idé- og indstillingsudveksling har forfatteren udviklet ti teser om de musikalske sider af projektledelse.
Lederens værktøjskasse - en praktisk manual er et opgør med mange forfattere og konsulenters forsøg på at komplicere ledelsesdisciplinen. Dion Sørensen demonstrerer med denne bog, hvordan ledelse kan forstås som en række opgaver, der skal løses på lige fod med alle andre job.Ud over at præcisere, hvilke egenskaber du som leder skal besidde for at blive en god leder, og hvilke opgaver du skal varetage, rummer bogen 90 konkrete værktøjer, som du umiddelbart kan bruge i hverdagen. Og værktøjskassen spænder vidt - lige fra ansættelser, coaching, feedback og teambuilding til udvikling af strategi, omstrukturering, afskedigelser osv. - alt sammen beskrevet og kategoriseret på en logisk og pædagogisk måde.Ambitionen er at levere konkrete og praktisk anvendelige anvisninger, som du kan bruge, når du skal håndtere helt almindelige opgaver og udfordringer i dit lederskab.Med bogen følger 90 gratis ledelsesværktøjer, som du kan downlode via en kode i bogen. Værktøjerne kan downloades i forskellige digitale standardformater, så det er nemt fx at præsentere dem på skærmen eller udskrive dem, ligesom de kan redigeres og tilpasses din virksomheds øjeblikkelige situation og behov.
Anerkendende udforskning (Appreciative Inquiry eller AI) er en samarbejdsorienteret søgen efter det bedste i mennesker, deres organisationer og deres omgivelser. Den involverer opdagelsen af det, der giver liv til et levende system, når det er allermest effektivt, konstruktivt og handlekraftigt i økonomisk, økologisk og menneskelig forstand. Anerkendende udforskning er kunsten og praksissen at stille spørgsmål, der styrker et systems kapacitet for at begribe, forudse og øge sit positive potentiale. Udforskningen foregår ved hjælp af positive spørgsmål og fokuserer på forestillingsevne og nytænkning frem for på de negative, kritiske og selvforstærkende diagnoser, der ofte anvendes i organisationer. Modellen Opdagelse, Drøm, Design og Skæbne knytter energien i den positive kerne til forandringer, man aldrig havde troet var mulige.Anerkendende udforskning er en af de mest effektive og populære forandringsmetoder i erhvervslivet i dag, og har været anvendt til gennemførelse af forandringsinitiativer i en lang række organisationer verden over.Denne håndbog rummer alt, hvad man som leder og konsulent har brug for ved lanceringen af et anerkendende udforskningsforløb - fra en beskrivelse af de grundlæggende begreber, som anerkendende udforskning hviler på, til konkrete redskaber og praktiske eksempler.
Magt i organisationer er et sprængfarligt tema, men også et sløret og vanskeligt fænomen at få greb om. På den ene side er magten et organisatorisk vilkår, på den anden side et tabu. Vi kalder sjældent magten ved navn, men benævner den ofte med andre betegnelser som fx indflydelse, ansvar, medbestemmelse og kontrol. Magt opfattes som regel som noget negativt, nærmest forkasteligt. Men hvorfor forholder det sig sådan? Denne bog viser, at magt kan iklæde sig et utal af former, og at den eksisterer, uanset om vi sætter ord på den eller ej. Forfatterne belyser, hvorfor magt ikke kun er et destruktivt fænomen, men også en konstruktiv forudsætning for et organisatorisk fællesskab. Bogen rummer således en række bud på, hvordan vi kan forstå magten i det moderne arbejdslivs organisationer, og hvordan vi kan lede og samarbejde konstruktivt i magtens rum.
A Comprehensive Overview of the Past, Present, and Future of MoneyBroken Money explores the history of money through the lens of technology. Politics can affect things temporarily and locally, but technology is what drives things forward globally and permanently. The book's goal is for the reader to walk away with a deep understanding of money and monetary history, both in terms of theoretical foundations and in terms of practical implications.From shells to gold, from papyrus bills of exchange to central banks, and from the invention of the telegraph to the creation of Bitcoin, Lyn Alden walks the reader through the emergence of new technologies that have shaped what we use as money over the ages. And beyond that, Alden explores the concept of what money is at its very foundation to give the reader a framework to analyze and compare different types of monetary technologies and monetary theories.The book also takes a distinctively human look at how money impacts the lives of real people, and how new monetary technologies shape the power structures within society.In the modern era, energy abundance and technological enhancements have broadly improved human well-being, but the global monetary system has been slow to keep up. There are over 160 active currencies in the world, each with a local monopoly over its own country, and with little or no acceptance elsewhere. Many of them are rapidly diluted, which continually devalues the savings and the wages of the billions of people who live and work within those jurisdictions. Being born in the "wrong" country makes saving money far harder than it needs to be.Nigeria has a population of over 200 million people and has averaged 13% annualized inflation over the past decade. Egypt cut its currency in half relative to the dollar twice over the past decade, which instantly devalued the savings and wages of its 100 million citizens. Dozens of countries have experienced at least triple-digit year-over-year inflation within the past four decades, including Brazil that outright hyperinflated in the 1990s while it was the fifth most populous country in the world.Europe and Japan had $18 trillion worth of negative-yielding bonds in 2019, right before a wave of inflation wiped their purchasing power away. In 2021, the chairman of the U.S. Federal Reserve dismissed the idea that the sharp rise in the money supply from the pandemic stimulus would lead to price inflation. By 2022, as major inflation emerged, the chairman rapidly changed his outlook and tightened monetary policy so quickly that it led to the failure of some of the largest banks in the country.How did we get to this point? Why isn't our money better than this in the 21st century? Broken Money answers these questions by examining the current mix of technology that has led to these limitations, and then explores emerging technologies that may be able to provide us with a monetary system that is fit for the modern era.
I bogen MIN VEJ SOM LEDER deler Martin Thorborg ud af sine erfaringer fra et langt og succesrigt iværksætterliv og fortæller, hvordan man bliver god til ledelse.Han har brugt hele sin karriere på at lede andre mennesker og ved, hvad der skal til for at motivere medarbejdere, skabe en mission, give arbejdet mening og træffe både de nemme og barske beslutninger.Martin Thorborg har ikke nogen lang uddannelse bag sig. Han er uortodoks, men ligefrem i sine metoder og opfordrer for eksempel til, at man dropper MUS-samtalen, smider personalehåndbogen i skraldespanden og giver medarbejderne en stor grad af frihed. Men hvad er hemmeligheden bag hans succes som leder? Og hvordan skaber man en virksomhed, der både giver gode tal på bundlinjen og engagerede medarbejdere?MIN VEJ SOM LEDER er en ny og personlig bog af Martin Thorborg, der bygger videre på bøgerne, IVÆRKSÆTTER TIL JEG DØR og FRA LED TIL LEDER.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.