Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Claes Benthien & Gorm Wisweh
    208,95 kr.

    Her er kogebogen, der gør det muligt selv at lave "rigtig" pizza. Tilgængelige opskrifter alle kan lave, blot man har en ovn, en bagesten og lysten til at fabrikere "the real thing" i sit eget køkken. Kun fantasien sætter grænserne. En kogebog med og af den unge og anmelderroste gourmetpizzabager Gorm Wisweh. Rigt illustreret. Ca. 35 opskrifter og forslag til snacks og tilbehør.

  • af Dr Michael Greger
    73,95 - 270,95 kr.

  • - En selvhjælpsbog der kan hjælpe dig til at hjælpe dig selv - med selvhjælp
    af Anders Matthesen
    119,95 - 208,95 kr.

    Du KAN blive lykkelig. JA! Det kan du. Og her er guiden. En af vor tids største og mest indflydelsesrige livsstilseksperter A. Matthesen deler for første gang generøst ud af sin helt unikke hverdagsspiritualitet. Her kan ALLE være med. Livsstilscoach, firstmover, selvhjælpsguru, ernæringsekspert, krystalhealer, hestehvisker, åndemaner, lykkejæger, regnbuefanger, vægtvogter, stifinder, flottenheimer med baggårdspuma i ascendanten samt autodidakt indretningsarkitekt A. Matthesen tager dig, i denne perle af et værk, under sine kærlige favnende vinger, og deler generøst ud af sine kompetencer, værktøjer og stedsegrønne guldkorn.Åh nej! – tænker du måske. Endnu en af disse frygtelige selvhjælpsbøger skrevet af endnu en af de mange selvudnævnte profeter, der oversvømmer boghandlere, tv og internettet med deres helt unikke og personlige bud på, hvordan man opnår lykke, en sund krop, det perfekte parforhold eller økonomisk uafhængighed.Denne bog er dog anderledes. Den er skrevet af en af vor tids største og mest indflydelsesrige personligheder. En livsstilsekspert, der har formået at gøre sin hobby til en blomstrende forretning og forvandle selve livet til sin legeplads.Hvis du mod forventning ikke finder inspirationen og modet til at ændre dit liv i denne bog, er det nok temmelig sikkert, at du ikke vil finde det NOGEN steder.”Jeg siger ikke, at du ukritisk skal bruge denne bog som din eneste rettesnor i livet og tage alle mine sandheder for gode varer. Jeg SKRIVER det!”A. Matthesen

  • af Ole G. Mouritsen, Klavs Styrbæk & Jonas Drotner Mouritsen
    288,95 kr.

    Inspireret af forskellige madkulturer, som spiser meget grønt, f.eks. den asiatiske, giver forfatterne et videnskabeligt baseret svar på, hvordan man laver velsmagende mad af grønt, hvad enten det er planter, alger eller svampe. Udgangspunktet er den totale smagsoplevelse, som bygger på alle vores fem sansers interaktion med maden. Der er i bogen især fokus på, hvordan man kan tilberede mad af grønt, så det får velsmag (især umami) og en interessant og spændende mundfølelse, så man får lyst til ikke bare at spise grønt, men også at spise mere grønt.Bogen giver en lang række tips til, hvordan man selv meget nemt kan lave mad af grønt, som bliver ensmagsmæssig oplevelse. Alle bygger de på egne erfaringer i køkkenet og videnskabelig indsigt i, hvad der giver maden smag og mundfølelse, og hvordan vi både fysiologisk og neurologisk opfatter en smagsoplevelse.Den grønne bølge er over os, og ernæringseksperter, kendte kokke og repræsentanter for den vegetariske og veganske bevægelse har hver deres bud på, hvordan man tilbereder grøntsager. En grønnere kost fremhæves som en nødvendighed for både en mere klimavenlig og bæredygtig udnyttelse af jordens fødevareressourcer og for en måde at bekæmpe den kraftige vækst i kostbetingede sygdomme, især hjerte-karsygdomme, fedme og diabetes.

  • - Mere grønt
    af Ida Holm & Suzy Wengel
    139,95 kr.

    Denne tredje bog viser dig, hvor nemt det er at tænke grøntsager ind i alle dagens måltider, også de hurtige ’to go-måltider’. Og kagerne? Dem skal du selvfølgelig heller ikke snydes for. Selv de kan gøres ’grønne’ og dermed mere sunde. Fra Indledningen:Bogen gør det nemt for dig at variere dit indtag af grøntsager. Vi vil gerne inspirere dig til at spise både de fine og de grove, både de grønne, de røde, de hvide og de gule – som rå, stegte, bagte eller kogte.Det handler ikke om at spise flere grøntsager, end du har lyst til. I Sense har vi den ene regel, at to ud af tre daglige hovedmåltider skal bestå af grøntsager, proteiner, fedtstoffer og eventuelt stivelse og/eller frugt – tilsammen en mængde, som mætter i fem til seks timer. Det betyder, at du fint kan spise et måltid uden grøntsager, så længe du får dem til de to øvrige måltider i løbet af dagen.Bogen indeholder også vegetarretter. Når man kender Sense-systemet, vil man vide, at man altid kan erstatte animalske proteiner med vegetabilske proteiner. Helt konkret betyder det, at for eksempel en steak kan erstattes af en stor håndfuld edamamebønner. Men det omvendte kan også fint lade sig gøre. Dermed kan vegetarretterne bruges af kødelskere ved blot at erstatte bælgfrugterne helt eller delvist med kød, fjerkræ eller fisk. Lad dig inspirere af bogens mange fine opskrifter!Opskrifterne er tilsat en god mængde fedt for at få den bedste smag frem i grøntsagerne. I vores verden smager en ret med smørstegte asparges bare bedre end en fedtfattig udgave af retten. En fed sauce, en pesto eller en klat kryddersmør gør også underværker for smagen af de gode grøntsager.De fleste retter i denne bog er helhedsmåltider: De svarer til fyldte eller næsten fyldte Sense-spisekasser. Sammensætningen i måltiderne sikrer god mæthed og et stabilt blodsukker – to ting, som er vigtige i forhold til en sund livsstil med en tilpas mængde kalorier.

  • - Historie - Opskrifter - Ginkartotek
    af Iben Diamant
    248,95 kr.

    Efter succesen med den lille handy Gin, tonic og tilbehør åbner Iben Diamant nu portene til et større, spændende ginunivers, hvor man virkelig får noget at vide om den herlige alkohol.Den begejstrede ginamatør indvier os i sin passion for yndlingsalkoholen og fører os gennem ginnens historie, inviterer os med på destillerier og viser de forskellige måder at fremstille gin på. De faglige termer forklares, så man kan nørde med sin ginviden - fx  'botanicals' - de smagsstoffer, der efterlader deres aroma i den rene alkohol og karakteriserer de forskellige typer gin.I bogens store, omfattende ginkartotek kan man slå op og se, hvad der kendetegner de enkelte ginmærker, så man kan matche dem med en tonic, der understreger egenarten.Gin er den alkohol, der mixes i flest drinks, og Iben byder på spændende G&Ts og klassiske cocktails med gin som hovedaktør. Hun har også inviteret en række bartendere til at mixe deres egen yndlingsgindrink. Bogen sluttes af med nogle mere praktiske sider om tilbehør, glas og gear.

  • - Gør kål på overvægt, insulinresistens og sukkertrang
    af Jane Faerber & Anette Sams
    119,95 - 208,95 kr.

    BLANDT ALLE VERDENS GRØNTSAGER LØBER KÅL MED GULDET.VIL DU GERNE VIDE HVORFOR? OG VIL DU INSPIRERES TIL AT FÅ FLERE KÅLHYDRATER IND I DIT LIV? Med et nytænkende indblik i både kålens og kroppens biologi viser Anette Sams dig, hvorfor kulhydrat fra kål har den diametralt modsatte virkning på kroppen end de raffinerede kulhydrater i fx pasta, brød og sukker.Kål er suveræn på alle måder, og ved at erstatte forarbejdede kulhydrater med kålhydrater fodrer du mikroorganismerne hele vejen igennem dit tarmsystem, så du får et stabilt blodsukker, et balanceret immunsystem og et aktivt hormonsystem.Kort sagt: Udskift raffinerede kulhydrater med kålhydrater, og opbyg en vital og modstandsdygtig krop. Det er samtidig opskriften, der vrister dig fri af insulinresistens, overvægt og livsstilssygdomme.Som hjælp til at få flere kålhydrater i dit liv får du 50 lækre, nemme og velsmagende opskrifter udviklet af Jane Faerber. For kål er ikke bare sund, den er også en mester i et køkken: Den kan være sprød, blød, cremet, skarp, smagfuld. Den kan koges, hakkes, steges, blendes. Uden at miste sine fantastiske evner.Og så er kål bæredygtig, fordi den kan dyrkes herhjemme.

  • - Sommerslank på 30 dage
    af Gustav Salinas & EASIS
    173,95 kr.

    - 40 opskrifter uden tilsat sukker- Max 500 kcal pr. portion- Træningsprogram- 30 dages challenge- Gustavs motiverende coaching og tilgang til vægttabGustavs mission som menneske og individ er at være med til at skabe et sundere og gladere samfund. Han hjælper mennesker til vægttab og højere livskvalitet via fysisk træning, kostomlægning og evnen til at genetablere den enkeltes viljestyrke og tro på sig selv. Hans speciale er kvinder med ekstrem overvægt.Gustav har selv været vidt omkring. For mere end fem år siden gav han afkald på tv-verdenen og en høj løn for at forfølge sin drøm og blive personlig træner. Gustav havde sit eget træningscenter et års tid, men savnede tid til sine online klienter. For Gustav vil huskes for, hvad han gjorde, ikke, hvad han havde. Så giver livet mest mening. Gustav har i dag sit eget onlineunivers, hvor han coacher folk til en sundere livsstil.Denne bog tilbyder dig muligheden for at blive sommerslank på 30 dage. Det er nu, du har muligheden for at tabe de kilo, du er træt af, så du stolt kan bevæge dig ud i solen.Bogen indeholder Gustavs personlige indsigter og redskaber, som gør det lettere at gennemføre et vægttab. Den kan anvendes som kickstart til et bedre liv, som en mulighed for at blive den bedste version af dig selv og stå knivskarpt.I bogen finder du et fysisk træningsprogram, som du kan gennemføre hvor som helst, når som helst. Der er gode råd til at undgå sukker i hverdagen, også når det er ekstra svært. Du finder over 40 opskrifter på lækre retter og snacks uden tilsat sukker. Alle med max 500 kcal pr. måltid og tilhørende kalorieberegning, så du nemt og enkelt kan holde styr på kalorieindtaget.Bogen indeholder desuden en challenge, som skal motivere din viljestyrke. Til at gennemføre denne får du hjælp af et skema, hvor du kan sætte kryds for hver dag, du har levet uden sukker. Sidst, men ikke mindst, er denne bog blevet til som Gustavs helt personlige ønske om, at du skal nå dine vægttabsmål. Hvis du gerne vil gøre noget godt for dig selv, så har du chancen nu. Det er sjovt og lærerigt, og det vil garanteret få indflydelse på hele dit liv på en god måde.

  • af Johanne Mosgaard
    188,95 - 208,95 kr.

    Vegansk Grundkøkken er den ideelle guide til at leve efter den plantebaserede livsstil. Bogen guider læserengennem hele det veganske køkken og giver svar på alt, fra hvilke grønne proteiner man kan bruge, til hvordan man nemt kan erstatte æg og mælkeprodukter – samt en masse andre tips til at komme i gang med at spise vegansk. Bogen indeholder mere end 130 nye, smagfulde og farverige opskrifter – alle præsenteret på smukke og indbydende billeder. Opskrifterne dækker alt fra morgenmad – både til hverdag og weekendhygge – til inspiration til madpakkerne og på farten, mættende salater og supper, aftensmad for enhver smag samt sødesager og snacks. Desuden finder man også opskrifter til en grøn jul og andre festlige lejligheder. Bogen er til alle, der ønsker at gå hele vejen og skære alt animalsk ud af deres kost eller har levet vegansk i mange år og savner ny inspiration. Men den er også til alle, der bare elsker grøntsager eller gerne vil lære at elske dem lidt mere. Til dem, der er helt nye i den veganske verden, og til dem, der gerne vil indføre et par kødfrie dage, ikke tåler mælk eller æg, eller som spiser vegetarisk og plantebaseret. For udover at være en grundbog med en masse tips, information og opskrifter indeholder bogen overskuelige madplaner til alle fire årstider og inspiration til foodprep, så man både undgår unødigt madspild, og hverdagen samtidig bliver lidt nemmere.

  • af Mette Løvbom
    168,95 - 188,95 kr.

    Denne ny bog fra SalatTøsen, alias Mette Løvbom, er fuld af nytænkte, skønne, sunde og smukke salater, der alle indeholder masser af smag, og som kan bruges til enhver lejlighed og i enhver tænkelig sammenhæng. Som titlen antyder, er det salater, der er nemme at lave i hverdagen, så man også indirekte får hjælp til at få mere grønt indenbords i det daglige, sådan som rigtig mange af os har brug for og godt af. Med SalatTøsens salater kan man slet ikke lade være med at spise mere af alt det sunde. Bogen indeholder lige så mange salater som sidst og er bygget op præcis som den første bog med salater til de fire sæsoner, herunder med en bred palet af gode danske grøntsager samt dressinger, knas & knæk og sylt. Derudover giver SalatTøsen tips til, om salaten fx er god til madpakken næste dag, hvis man skulle have en rest tilbage. Og læserne får for første gang konkrete tips til, hvordan de kan opbygge deres eget salatværksted derhjemme, så familien altid kan fremtrylle en salat på under 10 minutter. En hverdagskogebog fyldt med årstidsbestemte salater med saft og kraft. Simpel grøn mad til hele familien. Bag Salattøsen står Mette Løvbom, der tilbage i 2013 oprettede fællesskabet Salattøsen, først på facebook og senere som hjemmeside. I dag har de to universer henholdsvis 110.000 trofaste følgere og over 80.000 unikke besøgende om måneden. Mette Løvbom/Salattøsen har desuden været vært på programmerne Årstidens spisekammer, der stadig kan ses på flere af TV 2 Regionalkanalerne. Mette Løvbom/Salattøsen turnerer også med workshops og foredrag for både professionelle kokke og madinteresserede i det ganske land, ligesom hun driver egen kursusvirksomhed. Forfatter til kogebøgerne Salattøsen - salater hele året rundt (2016) og Salattøsen - kål hele året rundt (2017).

  • af Kondo Sasaki
    198,95 - 231,95 kr.

    Japansk mad er i en klasse for sig. Det er enkelt, det er sundt, og det er rene smagsoplevelser med masser af grøntsager, fisk, bælgfrugter og ris. Og så er det frem for alt slet ikke svært, som man ellers kan have en tendens til at tro. Kondo Sasaki nærer en dyb fascination for det japanske køkken, som han er opvokset med og har lært at kende hjemme i sin japanske kokkefars køkken, i køkkenhaven med de mange japanske urter og grøntsager og på utallige rejser til solens rige. I denne kogebog har Kondo, der selv er uddannet kok, samlet en række af sine yndlingsopskrifter på japansk mad garneret med oplysninger om råvarer, det japanske måltid, spændende fortællinger om skik og brug samt egne oplevelser fra rejser til Japan og arbejde på en restaurant i det pulserende Tokyo. Opskrifterne er bevaret i deres originale og ærlige form, men er nøje udvalgt, så de kan laves i et dansk køkken ved hjælp af få ingredienser. Foruden opskrifter på enkel og velsmagende mad i forskellige kategorier, fx grillet, dampet, friturestegt og sammenkogt, løfter Kondo sløret for, hvordan man laver sin egen tofu, miso, ramen og andre grundsten i det japanske køkken. Bogen giver læseren inspiration til selv at prøve kræfter med det japanske køkken. Til at bladre og vælge nogle gode retter ud – måske blot som tilbehør, eller måske som et fuldt og varieret japansk måltid. Kondo Sasaki har i samarbejde med fotografen Martin Kaufmann skabt en kunstnerisk kogebog, der ud over at være en inspirerende samling opskrifter også er en kulturoplevelse og en stor visuel nydelse. Om forfatteren Kondo Sasaki er halvt japaner og halvt dansker. Han er uddannet kok fra Munkebo Kro og har arbejdet på en lang række velrenommerede restauranter såsom Restaurant Tsuyama i Tokyo, Kadeau, Restaurant Herman, Nimb og Pony. Kondo har lavet japansk mad i Go’Morgen Danmark, har været gæstedommer i tv-programmet Masterchef og står for en lang række japanske pop-up-events. Om fotografen Martin Kaufmann og Kondo har i en årrække arbejdet sammen om forskellige madprojekter. Martin har desuden fotograferet kogebog med Meyers samt leveret billeder til en lang række danske og internationale madmagasiner.

  • af Britt Andersen
    188,95 - 198,95 kr.

    Med Airfryer-grundbogen får du masser af nye og klassiske opskrifter og de bedste tips til, hvordan du får maden både sprød og saftig og sparer tid i hverdagen. Britt Andersen er Danmarks ukronede airfryer-dronning! Allerede for seks år siden, da hun fik sin første airfryer, oprettede hun Facebook-gruppen Airfryer Opskrifter Tips og Tricks, der i dag er Danmarks største airfryer-forum med mere end 155.000 følgere. Britt Andersens to tidligere airfryer-kogebøger har længe ligget på bestsellerlisterne, og nu kommer den ultimative guide til alle, der skal i gang med at bruge en airfryer, og til dem, der gerne vil have endnu mere ud af den, der allerede står på køkkenbordet.En airfryer tilbereder maden med kraftigt cirkulerende varm luft, hvilket både giver en hurtigere tilberedning og mulighed for at bruge mindre fedt i madlavningen. I bogen har Britt Andersen samlet sine tips til brug af airfryeren samt en overskuelig konverteringstabel fra ovn til airfryer og skemaer med oplysninger om bl.a. indstillinger, tider og tilberedning direkte fra frost.Bogen indeholder mere end 100 nye og klassiske opskrifter fra snacks og forretter til grøntsager, kød og fisk, som er blevet til på baggrund af spørgsmål og ønsker fra Britt Andersens mange danske følgere.

  • af Christian Ramsgaard & Erik Schwærter
    268,95 kr.

    En kogebog – kun med RåvildtEndelig en kogebog, hvor alle opskrifter kun er råvildt, og alt handler om råvildt. Alle kødstykker på dyret bruges, alt fra kølle til tunge. Håndtering i køkkenet, udskæring og tilberedning beskrives så alle, både jægere og vildtelskere, får den perfekte middag til hverdagsmad og til den festlige vildtmiddag.Forordet er skrevet af tidligere miljøminister Esben Lunde Larsen.

  • af Katrine Klinken
    128,95 - 173,95 kr.

    Børnenes bagebog er til dig, der gerne selv vil bage. Det er ikke så svært, hvis du bare følger opskrifterne. Og du vil hurtigt opdage, at dine hjemmebagte brød, boller og kager smager tusind gange bedre, når du selv har bagt dem. Der er ca. 75 opskrifter på dejligt bagværk i denne opdaterede udgave af bogen, som er en bestseller for børn og nybegyndere. Her finder du alle klassikerne som rugbrød med surdej, hurtig bagte fødseldsdagsboller, lagkage, burger boller, kringle, kransekage, julebag og bageopskrifter med variationer, hvor den samme dej kan bruges til forskellige kager. Bogen indeholder også en del nye, populære opskrifterpå fx hindbærsnitter, popcakes, macarons samt rugbrødsboller med chokolade og hasselnødder.Bogen har også gode tips samt anskuelige trin for trin-anvisninger til at forklare nogle af teknikkerne. Ved hver af opskrifterne er det angivet, om opskriften er let, mellem eller svær at lave. Om forfatteren: Katrine Klinken er faglært kok og ernærings- og husholdningsøkonom og arbejder som freelance, bl.a. som madskribent på ugebladet Hjemmet og dagbladet Information. Katrine er forfatter til en stribe kogeboger for børn og voksne. Hun holder foredrag og underviser på kurser for børn og professionelle madhåndværkere i bl.a. at lave velsmagende mad, der både bevarer lokale madtraditioner, er fornyende og sæsonbetonet. Hun brænder for dejlige fælles måltider og mad, der er lavet godt og af den rene vare - mad med stor smag, nydelse og oplevelse. Katrine Klinken er desuden medlem af Slow Foods Internationale Råd som repræsentant for Norden. Katrine Klinken er forfatter til bøgerne: 'Nem Mad' (app), 'Børnenes bagebog' (2005), 'Børnenes køkken' (2007), 'Sovs skal der til' (2008), 'Lutter lagkage' (2008), 'Skaldyr' (2010), 'Måltider' (2012) og 'I love nem vegetarisk' (2012).

  • af Thomas Laursen
    168,95 - 198,95 kr.

    Saml urter og brug dem i køkkenet - hver dag. Dette er bogen, der med tip til at sylte, salte, henkoge, tørre, fermentere og meget mere giver konkrete ideer til, hvordan man bruger alt det, man kan samle ude i naturen, i sin daglige madlavning. Samler, kok og naturvejleder Thomas Laursen viser i sin nye bog, hvordan man salter, sylter, tørrer og fermenterer naturens spiselige vilde urter, svampe og bær, så man kan lave sit eget vilde forrådskammer. Med det har man altid noget, man kan tage ned fra hylden eller ud af køleskabet og bruge til at give maden masser af smag og et personligt touch. I sin første bog tog Thomas Laursen afsæt ude i naturen, hvor han vejledte i, hvilke vilde planter der voksede i de forskellige biotoper. I Vild mad i køkkenet er han rykket ind til køkkenbordet, hvor han bruger alt det gode fra naturen til at lave et væld af lækre ting og sager, man kan have glæde af hele året rundt. Bogen indeholder således også en masse enkle, lækre, let tilgængeligt retter, der alle er en blanding af købt, dyrket, avlet, samlet, fermenteret og saltet, og alle er sprængfyldt med god smag. Det er mad, der for eksempel kan minde én om den sommerdag, man plukkede de roser, hvis duft nu springer ud af flasken og kommer i salaten med hummer.

  • af Claus Meyer
    188,95 - 298,95 kr.

    Alt i en gryde. På sædvanlig pædagogisk vis holder Meyer sine læsere i hånden, når han introducerer de helt basale håndteringsredskaber, tips og teknikker, der er nødvendige at kende, når man kaster sig over disciplinen simremad.

  • - fra natur og have
    af Anemette Olesen
    93,95 kr.

    At bruge urter til te er en tradition, vi har overtaget efter munkene. De lavede udtræk af planter med kogende vand, fordi de opdagede, at forskellige slags planteudtræk (te) kunne lindre, helbrede eller forebygge diverse skavanker. Urtete drikker vi, fordi det gavner kroppen og for nydelsens skyld. Munkene kaldte deres urteteer for lægedrikke, og mange husker sikkert, at de som børn fik bugt med forkølelse ved at drikke kamille- eller hyldeblomst te, som deres mor eller bedstemor serverede.Det er let selv at samle og tørre urter, men vigtigt at vide, hvilke der kan bruges, og hvad de gør godt for. Ved en skånsom tørring opnås, at de medicinske indholdsstoffer bevares. Den daglige kop urtete kan nemt blive et af dagens dejlige og afstressende små øjeblikke.Den kendte urteskribent Anemette Olesen giver her opskrifter på en lang række urteteer, som man selv kan samle eller dyrke planterne til. Og hun fortæller om de virksomme indholdsstoffer, og hvad de gør godt for.Nina Ferlov har tegnet omslaget og enkelte illustrationer inde i bogen.

  • af Kirsten Skaarup
    238,95 kr.

    Ny bog om et skønt, grønt køkken bugnende af bønner, linser, kornprodukter, kerner, frø og alverdens andre lækre sager. De animalske farsretter, som har stået på de danske borde gennem generationer, bliver nu slået af banen. Kirsten Skaarup har skabt delikate plantebaserede alternativer, der desuden kommer både kroppen og jordens klima til gode.Bogen er fuld af praktiske anvisninger og rummer alt om, hvordan man håndterer de enkelte fødevarer, om deres næringsindhold, om æggeerstatninger osv. Der er over 40 opskrifter på delle- og bøfretter og på traditionelle retter som forloren hare og boller i karry og over 25 opskrifter på postejer og pateer, på pålæg, sovse og salater.Opskrifterne kan naturligvis også bruges til den plantefars, som fås i supermarkedernes kølediske.

  • af Jane Faerber
    133,95 - 187,95 kr.

    Står der bare altid en fødselsdag, en påskefrokost, en sommerferie eller en julemåned imellem dig og dine sunde vaner, så er dette den rigtige bog for dig. Jane Faerber viser dig, hvordan du navigerer igennem kalenderårets mange arrangementer og højtider og forener LCHF-livsstilen med både familieliv, ferier og fester - uden at du nemt falder tilbage i gamle vaner. Du får hjælp til at gøre de sunde vaner til en livsstil, og ad den vej lykkes du med at opnå dine mål for både din vægt og sundhed. Få: •Hjælp til at slippe slankekurstankerne og alligevel gå ned i vægt•Inspiration til et familieliv uden sukker og kornprodukter•Praktiske tip til sommerens grillmiddage, ferier og fester•Forslag til sukkerfri børnefødselsdag•Julemåned og nytårsfest uden afsavn og uden ekstra kilo•Over 150 nye opskrifter tilpasset sæsonens højtider og råvarerVi starter i januar og spiser os igennem de mørke måneder i varmende vintermad. Vi lærer om, hvordan vi ved at give slip på idéen om en ny restriktiv slankekur i stedet får held med at gøre de sunde vaner varige og derved lykkes med at regulere vægten ned en gang for alle. Så kommer foråret og de mange helligdage, og vi spiser varme hveder og holder påskefrokost for familien. Vi taler om, hvordan vi navigerer i en verden, hvor hygge er lig med brød. Så går vi ind i sommeren, og her skal vi grille på terrassen og spise masser af grøn mad. Vi skal også tale om, hvordan vi kommer igennem sommerferien uden at falde tilbage i de gamle vaner. I efteråret tager vi på svampejagt, laver efterårsmad og holder børnefødselsdag uden sukker. Så rammer december, hvor vi går all in på LCHF-julegodteriet og inviterer til julehygge og laver sundere julemad med et twist. Vi lægger strategi for, hvordan vi kommer igennem december måneds mange arrangementer uden flere kilo på sidebenene. Til sidst runder vi året af med et brag af en festmiddag, når vi holder nytårsaften for vennerne med en overlækker 4-retters menu.

  • - 60 kompromisløse opskrifter til stabilt blodsukker, solid sundhed og god smag
    af Majbritt L. Engell & Anette Sams
    73,95 - 228,95 kr.

    Få dit blodsukker på ret køl igen og styr uden om overvægt, kroniske sygdomme og træthed. Du kender måske bestselleren Sandheden om sukker, der har hjulpet mange med at tabe sig, styre uden om kroniske sygdomme og opretholde en positiv sundhedsspiral med masser af energi. Nu går Sandheden om sukker i køkkenet og giver dig 60 kompromisløse opskrifter, der sikrer dig et stabilt blodsukker og fantastiske smagsoplevelser. I bogen får du opskrifter til hele familien, hvor næringsstofferne er pakket rigtigt ind til det stabile blodsukker. Du får også en 7 dages guide med opskrifter fra bogen, så du kan afprøve, hvordan et kompromisløst stabilt blodsukker giver dig masser af energi og overskud samt forebygger sygdom. Kan du lide kød, æg og bacon eller salat, kål og rodfrugter, så dæk bordet med de lækreste retter fra bogen og spis dig mæt, slank og sund.

  • af Jerk W. Langer & Karen Lyager
    188,95 - 232,95 kr.

    Helt naturlig, vidunderlig mad med et højt indhold af proteinet collagen kan forsinke en lang række af de gener, der melder sig med alderen. Nu kommer den første store guide til, hvordan man skal spise for at forynge kroppen indefra.Mange mennesker snyder sig selv for naturens eget superprotein, collagen, når de er midt i livet, og det er synd. Mad med collagen kan holde led og knogler velkørende og stærke, bevare hudens fasthed og fylde og gavne fordøjelse og vægt. Men mange af os siger nej tak til de dele af madvarerne, der er allermest smækfyldt med collagen. Gennem de seneste år er collagenpulver blevet et kæmpehit verden over, og nu kommer den første store guide til, hvordan man forsyner sin krop med denne vigtige byggesten i form af helt naturlig mad. Nemlig i en ny version af den anti-inflammatoriske kost, som collagen passer perfekt ind i, da det i sig selv er anti-inflammatorisk. Collagen findes bl.a. i fisk, skaldyr, fjerkræ og i ”glemte” dele af kvæg, lam og grise, som vores bedsteforældre var verdensmestre i at trylle lækker mad ud af. I en moderne collagenrig kost bliver alle de værdifulde dele af dyrene udnyttet og kombineret med masser af lækre grøntsager, bælgfrugter, frugt, nødder, bær og fuldkorn. Læge Jerk W. Langer og sundhedsredaktør Karen Lyager har samlet de bedste råd fra collagenforskningens spydspidser over hele verden i en overskuelig kostplan med masser af køkkentips til, hvordan læseren nemmest håndterer collagenrige råvarer og får maksimal glæde af deres sunde indhold – også i en travl hverdag. Bogens 75 opskrifter er kreeret af kokken Kjeld Sørensen, der har arbejdet med collagen hele sit professionelle liv, bl.a. på den navnkundige fiskerestaurant Den Gyldne Fortun i København.

  • - Sluk branden der hærger kroppen indefra
    af Anne Larsen & Martin Kreutzer
    138,95 kr.

    Guiden introducerer læseren til hele inflammationsbegrebet. Hvad gør inflammationen ved os, hvorfor skal vi kere os om den og frem for alt: Hvordan kan vi gennem intelligente kostjusteringer slukke den indre ild, der truer med at give os alverdens dårligdomme? Introduktionen til konkrete råvarer efterfølges af 25 lækre opskrifter, som inspirerer læseren til at ændre sine kostvaner.Temaer: Hvad er inflammation, hvad skal du spise for at slå den ned, hvad kan du ellers gøre og hvordan omsætter du rådene til konkrete, velsmagende opskrifter?Ernæringsteorien og råvareguiden er skrevet af Martin Kreutzer, en af landets mest kendte specialister inden for præstationsfremmende ernæring. Martin Kreutzer har et omfattende forfatterskab bag sig og har udgivet bøger på kendte forlag, heraf er flere forfattet i samarbejde med Anne Larsen. Opskrifterne er komponeret af Anne Larsen, succesfuld foredragsholder og forfatter til en lang stribe kostbøger. Fotograf Stine Heilmann har mange års erfaring med at fotografere mad til store magasiner. Hendes interesse for sund og spændende mad formidles gennem smukke og appetitlige fotos.Om serien: Omfattende teori, en inspirerende råvareguide og fantastiske opskrifter giver læseren masser af konkrete redskaber, som kan bruges til at skabe sunde forandringer i hverdagen. Temaerne varierer fra bog til bog, således at seriens enkelte eksemplarer kan læses for sig selv.

  • af Børneavisen
    148,95 - 154,95 kr.

    Hver uge er der på Børneavisens bagside en lettilgængelig opskrift på kager, brød eller lækre retter, sat op som en tegneserie, så alle kan være med. Opskrifterne er udarbejdet af deltagere fra Bagedysten, Børneavisens ansatte og avisens egne læsere – der også sender en masse fine billeder ind af deres resultater i køkkenet. Opskrifterne har fået mange børn i køkkenet, som ellers ikke før har vist interesse for mad eller bagning. Bag f.eks. Mickis banankage eller hans lækre kanelsnegle, bliv populær fredag aften med Jasmins chokoladefirkanter, Mias bananbrød, Rosas marengskys og Jons apppelsinmazarinkage, eller gå i køkkenet med Børneavisens egne opskrifter og lav lasagne eller den lækreste bulgursalat.I Børneavisens kogebagebog er alle opskrifterne fra Børneavisen samlet for første gang, så de kan tages med i køkkenet og bruges igen og igen. Opskrifterne er suppleret med fakta om råvarer samt fakta og anekdoter om retter og ingredienser.

  • - 50 opskrifter fra verdens bedste mikrobryggerier
    af Euan Ferguson
    206,95 kr.

    Hylderne i supermarkederne og på værtshusene bugner af øl, men hvorfor ikkeprøve kræfter med at fremstille din egen? I Håndbryg giver nogle af verdens bedste, mest banebrydende mikrobryggerierdig lov til at smugkigge i deres opskriftbog, så du selv kan prøve at fremstille deresmest velsmagende øl. Omkring 50 bryggerier verden over har doneret en opskrift,så hjemmebryggeren kan få en unik, nyttig og teknisk nøjagtig bog til rådighed.Der er opskrifter fra Mikkeller, BrewDog, Brooklyn, Anchor og mange flere! Bogen giver dig en solid introduktion til alle de ting, du har brug for at vide, hvisdu selv vil i gang med at brygge, herunder en ordliste over forskellige fagudtryksamt de tips og teknikker, du skal bruge for at fremstille den bedst muligehjemmebryg. Forfatteren Euan Ferguson er den førende baranmelder for Time Out London oghar medvirket til en lang række bøger om Londons bedste barer og spisesteder.Før karrieren som skribent drev Euan en bar i Edinburgh, og hans erfaring indenfor alle fagets områder gør ham til en ekspert udi Londons barer og pubs.

  • af Martin Kreutzer & Simon Weisdorf
    103,95 - 208,95 kr.

    Den antiinflammatoriske kost har vist sit værd mod talrige livsstilssygdomme. Nu kommer den i en ny version, der sætter kurs mod hjernen. Hvordan giver man sin hjerne det optimale brændstof? Hvilke mad- og drikkevarer kan være udslagsgivende for, at man får energi, overskud, glæde og gode ideer og kan holde koncentrationen og huske – selv når man har lynende travlt og er under pres? Nøglen til at frigive hjernens positive kræfter og opbygge et solidt bolværk over for alt det negative som fx stress hedder i høj grad antiinflammatorisk kost, her i en ny og lidt anderledes version med ekstra fokus på særlige råvarer og måltidsstrategier, der specifikt påvirker hjernen. Stadig flere mennesker rammes af sygdomme som stress, depression og demens, og der forskes i disse år intenst på området. Hvordan man bedst muligt forebygger disse sygdomme og omsætter den nyeste viden på området til helt almindelig hverdagsmad, er omdrejningspunktet i denne nye bog fra Martin Kreutzer og Simon Weisdorf, der er en opfølger til sidste års bestseller Velsmurt. Heldigvis behøver man ikke gå på jagt efter sjældne råvarer og ingredienser for at booste sin mentale sundhed. Langt de fleste hjernevenlige madvarer kan fås i et helt almindeligt supermarked. Bogen gennemgår de koststrategier og næringsstoffer, som forskerne anser for særlig vigtige i forhold til hjernen og er en lettilgængelig guide til de antiinflammatoriske kostprincipper. 68 fristende opskrifter, der rummer de rette mængder af alt det, en sund hjerne kan drømme om, gør det ekstra nemt at kaste sig ud i den sunde, hjernestyrkende kost.

  • - Fortællinger og tegninger fra cykelsportens veje
    af Erik A. Frandsen & Brian Nygaard
    119,95 - 248,95 kr.

    En rejse gennem cykelsportens største løb, dens historier og personligheder.Professionel cykling er lige så ond, løgnagtig, smuk og sand som livet selv, og derfor er den vores kærlighed værd. Den er meget mere end ”bare sport”. Den handler om historie, kultur, skæbner, kunst, national identitet og mytologier.Bogen fortæller en lang række historier om cykelsportens liv i ord og tegninger. Fra Bolognas hvælvede gader, gennem små bjerglandsbyer og over de mest legendariske bjergpas hele vejen til sæsonens afslutning ved Como-søen. Klassikerne, Giro d’Italia, Tour de France, Vuelta a Espana og VM er alle besøgt og berørt i anderledes og personlig bog om verdens hårdeste og smukkeste sport.

  • af Anders Grøndahl
    238,95 kr.

    Anders Grøndahl er atter på farten i Norditalien. Hans tidligere rejsebøger fra den gyldne trekant imellem Piemonte; Ligurien og Toscana er blevet klassikere for alle livsnydere og er for længst udsolgte.Nu præsenterer han en perlerække af nye; hidtil hemmelige; oaser i det skønne Norditalien; som ligger så bekvemt for os danskere hvad enten turen går dertil i egen bil eller ud på oplevelser via lufthavnene i Bologna; Pisa; Verona; Milano eller Nice. Han genbesøger også de bedste steder fra de gamle bøger og bringer aktuelle tips herfra.Som altid i Anders Grøndahls lange italienske forfatterskab handler det om skønne byer og landskaber; spisesteder hvor livet nydes sammen med lokalbefolkningen; gode; prisvenlige og ikke mindst velbeliggende overnatningsmuligheder samt spændende rutetips som ofte fører væk fra den slagne landevej og gerne igennem spektakulære hårnålesving ud til nye horisonter. Desuden kommer der masser af aktuelle vintips fra de udvalgte vingårde; som vi besøger undervejs.Alt oplevet i en atmosfære af positivisme og glæden ved det enkle. Norditalien for livsnydere bringer ikke alene læserne til regionerne Piemonte; Ligurien; Toscana; hvor mange nye fund bliver afsløret ud over besøgene hos de gamle klassikere. Sammen med Anders oplever vi også det spændende Trentino-distrikt og byen Bolzano i nord; hvor nogle af Italiens bedste hvidvine kommer fra. Ved bredden af Iseo-søen skal vi desuden slentre; nyde og fortrylles af det gamle aristokratiske miljø med noble villaer fra sidst i 1800-tallet og i Bologna glæder vi os over det kultiverede liv i de gamle arkadegange; hvornbsp; atmosfæren er intens og hvor det vrimler med delikatesseforretninger og små lokale madhuler.Velkommen til en lang og uforglemmelig livsnyderrejse. Nyd hele turen eller del den op i små etaper. Der er oplevelser nok til de næste mange år.

  • af Karina Baagø
    229,50 kr.

    Denne bog er til dig, der er træt af tørt, kedeligt og klægt glutenfrit brød, der smager skarpt af hirse og boghvede. Og til dig, der er frustreret over ikke at kunne bage godt glutenfrit brød til én, du holder af.I et letforståeligt sprog hiver Karina Baagø glutenfri bagning ned på et niveau, hvor alle kan være med. Opskrifterne tager udgangspunkt i naturligt glutenfrie meltyper, som er lette at få fat på, ikke koster en formue og indeholder den næring, din krop har behov for.Karina guider dig igennem fire simple trin til at bage et godt glutenfrit brød, som hele familien kan samles om.Med udgangspunkt i Strukturmetoden forklarer Karina, hvordan dit glutenfrie brød bliver luftigt og smagfuldt. Knæk selv koden til Glutenfrit Brød og forstå, hvorfor dit glutenfrie brød før blev tørt, smagte kedeligt, faldt sammen og blev klægt.Med denne bog i hånden kan du se frem til glutenfrit brød med let og saftig krumme og den gode brødsmag!Alle opskrifter er naturligt glutenfrie, mælkefrie og low FODMAP.Om forfatterenKarina Baagø er mor til et barn, der ikke tåler gluten, og lever selv glutenfrit. Siden 2016 har hun afholdt kurser i glutenfri bagning for glutenintolerante, køkkenansatte og andre med ønske om at bage et godt glutenfrit brød. Karina har udviklet Strukturmetoden, som giver et luftigt glutenfrit brød hver gang.Med udgangspunkt i personlige erfaringer og faglige kompetencer fra sin uddannelse i ernæring og sundhed, rådgiver Karina familier om hverdagen med glutenfri diæt.

  • af Søren Gericke, Hans Beck Thomsen, Erwin Lauterbach & mfl.
    198,95 - 231,95 kr.

    Den danske kokkescenes ‘grand old men’ samles igen, omkring deres store passion for at tilberede fantastiske retter med østers. Fire af vore mest velrenommerede mesterkokke, Erwin Lauterbach, Jan Hurtigkarl, Søren Gericke og Hans Beck Thomsen, fortæller i denne smukke og indbydende bog, hvorfor de holder af østers, og om hvordan de tilbereder deres personlige ynglingsretter med østers. Det hele krydrer de med personlige anekdoter om deres oplevelser med det luksuriøse skaldyr. Østers er en kongelig spise, der har været elsket af høj og lav i årtusinder. Vi får den fascinerende historie om, hvorfor verdens ældste østersbestand i Limfjorden altid har været så eftertragtet og højt elsket en spise. Her er masser af faglig viden og en gennemgang af forskellige typer østers. Bogen er fyldt med flotte, velkomponerede opskrifter. Her er noget for enhver smag, også for dem, der endnu ikke er helt klar over, at de elsker østers. Forfatterne er ikke blot mesterkokke på hver deres måde, de har alle fire en fælles passion som østers­elskere – en passion, som de i rigt mål deler ud af her. Det hele er krydret med smukke fotos af de mange herlige retter. Et uundværligt værk og must for alle, der holder af østers. Om forfatterne Erwin Lauterbach er en nestor i kredsen af prominente danske mesterkokke. Han har i en lang årrække præget den høje kvalitet, der har været en afgørende faktor for det nye, nordiske køkkens succes. Erwin Lauterbach drev og ejede i en årrække den velrenommerede Restaurant Saison, i dag står han bag Restaurant Lumskebugten på Esplanaden i København. Lauterbach har modtaget den prestigefyldte pris Champagneprisen. Jan Hurtigkarl åbnede sin første restaurant, Hos Jan Hurtigkarl, i 1979, i hjertet af København. Siden drev han i mange år restauranten Jan Hurtigkarl & Co. på Nordsjællands kyst, hvor han udviklede et meget personligt, opfindsomt og globalt køkken, der hver sæson havde et nyt tema. Han har modtaget en Michelin-stjerne og adskillige prestigefyldte priser, herunder Årets kok og Champagneprisen. I dag driver han Restaurant Mielcke & Hurtigkarl i Frederiksberg Have i København sammen med Jakob Mielcke Hansen – en gourmetrestaurant med fokus på eksperimenterende mad og samspillet mellem den omkringliggende have og køkkenet. Søren Gericke er mesterkokken, der om nogen har sat dagsordenen for det nye, danske køkken. Der findes stort set ikke en gourmetkok i dette land, der ikke er mærket af hans fingeraftryk. Han har mod­taget en række prestigefyldte priser for sit arbejde og bliver regnet for at være en af de betydeligste, nulevende danske kokke. Hans Beck Thomsen har gennem mere end 25 år, som tredje generation, været ejer af Henne Kirkeby Kro i Vestjylland og har forandret den mere end 200 år gamle kro til et af de fornemmeste madtempler i Danmark. Han har modtaget adskille prestigefyldte priser, ligesom han har været dommer ved VM for professionelle kokke i Lyon. Er medlem af Fonden til fremme af dansk gastronomi og driver i dag også Restaurant Stranden i Henne.

  • - Spis dig sund og stærk med 100+ anti-inflammatoriske og lækre opskrifter
    af Anne Larsen
    198,95 - 231,95 kr.

    ”Anti-inflammatorisk livsstil er min hemmelige ingrediens, når det handler om at føle mig godt tilpas og fuld af energi. At min krop fungerer godt. Fordi jeg har gjort en indsats, uden at det kammer over. Balance. I mit køkken, i mine valg – i min krop. De opskrifter, jeg bringer her i bogen, er min tilgang. Mit madliv.” Ordene er Anne Larsens, og hun ved om nogen, hvad hun taler om, når det kommer til den anti--inflammatoriske kost og livsstil: ”Det handler om at styrke smagen og dermed nydelsen. Så den velsmagende og sunde mad er min bedste og eneste medicin. Uden dikkedarer. Hvor der er masser af plads til livets glæder. Smidige led, klar hud, velfungerende fordøjelse, bedre søvn og med vægttab som sidegevinst. Hvad enten du lider af kronisk inflammation eller blot er generelt sundhedsorienteret, så er den anti-inflammatoriske livsstil en god stil. Til et generelt velbefindende. Til at bekæmpe en tilstand, ikke en sygdom. Men sygdommen ligger lige i pipelinen, hvis du ikke tager livtag med din livsstil og går i køkkenet og fylder gryderne med anti-inflammatoriske ingredienser og skruer op for smagen. Jeg håber, at bogens 100 opskrifter vil inspirere dig til at finde din egen perfekte balance. Alt imens du nyder.” Om forfatteren Anne Larsen er en succesfuld madskribent, fore-dragsholder og konceptudvikler. Bag sig har Anne en stribe kogebøger og et hav af opskrifter i magasiner, blade, aviser og tv.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.