Udvidet returret til d. 31. januar 2025
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • - Når salget er komplekst og sælgeren ekspert
    af Jens Lassen
    418,95 kr.

    Salg er som et håndværk: det kan læres. Og jo mere værktøj man har i værktøjskassen, desto bedre kan man udføre sit arbejde. Salg af rådgivning og serviceydelser giver sælgeren bedre muligheder for at vælge den rigtige løsning, når han skal gennemføre et salg. Salg af rådgivning og serviceydelser fokuserer især på det proaktive salg. Mange af bogens værktøjer og principper også bruges i forbindelse med butikssalg i brancher hvor eksperten indtager samme ekspertrolle som ved salg af rådgivning og serviceydelser. Af eksempler kan nævnes salg af elektronik, vin, køkkener og badeværelser etc., autoværksteder og lignende. Efter et indledende kapitel hvor forskellen mellem salg af fysiske produkter og rådgivning og serviceydelser fastslås, følger fem kapitler hvor nogle af de fundamentale forudsætninger for succesfuldt salg gennemgås: forståelsen for kunders købsproces, værdiskabelsen som det grundlæggende element i salg, tillidens betydning i det rådgivende salg samt en gennemgang af kommunikation og forskellige persontyper. Herefter introduceres hovedfokus, selve kundemødet, i et kapitel om salgets struktur, inden mødets forskellige faser gennemgås i hver deres kapitel. Afslutningsvist er et kapitel omkring salgsplanlægning og personlig effektivitet samt et kapitel om fremtidens digitale salgstrends ligesom der i appendiks behandles et par særlige emner i form af skriftlig kommunikation samt rådgivning på tværs af kulturforskelle. Bogen er først og fremmest rettet uddannelser som finansøkonom, finansbachelor, financial controller, serviceøkonom etc. Men den kan også bruges som supplerende læsning på andre retninger som hospitality management og transport- og logistikøkonom, samt på flere akademiuddannelser fx salgspsykologi og grundlæggende salg samt diplomfaget salg i praksis.

  • af Hans Peter Bech
    208,95 kr.

    Danmarks bedst dokumenterede iværksætterhistorie Preben og Erik Damgaard er bare 21 og 23 år, da de starter virksomheden Damgaard Data. Otte år senere omsætter de for 100 millioner kroner og har 100 medarbejdere. Alles øjne er rettet mod de to brødre. Kan de med Damgaard Data gøre Danmark til en af verdens førende it-nationer?IBM køber sig ind og lover at hjælpe med den globale ekspansion. Men intet går som planlagt. ”Fra Damgaard til Microsoft” afslører hele historien om en af Danmarks ubestridte erhvervssucceser – fra vugge til voksen. Den giver et kig ind bag scenen i en industri, der er komplet uforudsigelig, hvor strategier ikke nødvendigvis fører til succes. Men det er også en fortælling om mennesker, ambitioner og snarrådighed. Og om at gå benhårdt efter sin drøm og bygge en succesfuld virksomhed op fra bunden. De vilkår som Damgaard Data var oppe i mod, gælder i dag for alle virksomheder i alle brancher. Nu er der et navn for det: disruption. Firmaer, der ligner vindere i dag, udraderes i morgen i et samspil af egne fejl, den teknologiske udvikling og konkurrenternes nådesløse dolkestød. Damgaard Data kom helskindede igennem og endte med at blive købt for 11 milliarder. Hans Peter Bech’s bog forklarer hvordan. "Forhåbentlig kan denne bog forhindre, at andre begår de samme fejl, som vi begik." - Preben Damgaard, Investor. "En forrygende og overraskende historie om en af Danmarks mest succesfulde iværksættere." - Peter Warnøe, Investor og iværksætter. ”Fra Damgaard til Microsoft” er en lærebog for alle, der beskæftiger sig med forretning og erhvervsliv." Ole Møller-Jensen, Regional - President, Danfoss. ”Fra Damgaard til Microsoft” bygger på over 200 timers interview med tidligere medarbejdere, partnere, kunder, leverandører, bestyrelsesmedlemmer m.fl. Forfatteren har gravet alt frem: børsprospekter, pressemeddelelser, personaleblade, brochurer, årsberetninger, forretningspræsentationer, notesbøger og andre interne dokumenter, som offentligheden aldrig har haft kendskab til.Hans Peter Bech, cand.polit. (født 1951) har i mere end 30 år beskæftiget sig med afsætning for danske og udenlandske IT-virksomheder. Efter at have arbejdet for Damgaard Data i Tyskland, vendte han i 2001 tilbage til Danmark og stiftede konsulenthuset TBK Consult. Siden 2008 har han blogget om international forretningsudvikling. I 2015 udgav han ”Building Successful Partner Channels”, som blev en internationale bestseller. "Pligtlæsning for enhver iværksætter." - Toke Kruse, Investor & iværksætter.

  • - Videregående uddannelse
    af Pia Lindkvist Knærkegaard & Henrik Steenstrup
    323,95 kr.

    I denne reviderede 2. udgave giver bogen en praktisk anvendelig indsigt i de teoretiske modeller og udsyn til den ledelsesmæssige praksis.Bogen er skærpet på tre områder: den indeholder flere praksiseksempler fra private og offentlige lederes hverdag til at illustrere de teoretiske vinkler, der præsenteres for læseren. Den giver et illustrativt overblik over tendenserne i ledelsesteoriernes udvikling og den giver nye perspektiver og modeller, der kobler teorierne til lederens praksis.Ledelse i teori og praksis er en grundbog i ledelse for den studerende på akademiuddannelserne.

  • - projektledelse i praksis
    af Steen Thorborg
    278,95 kr.

    Projektstyring. Projektledelse i praksis giver et overblik over de mange aspekter og problemstillinger, der knytter sig til at arbejde med projekter.Bogens fokus retter sig primært mod diverse udviklingsprojekter, fx organisationsudvikling og forandringsprocesser, og bogen er derfor velegnet som håndbog i forbindelse med de projekter, der arbejdes med i servicesektoren, både i privat og offentligt regi.Projektstyring. Projektledelse i praksis er skrevet som lærebog til fagene "Projektledelse" og "Projektstyring i praksis" på akademiuddannelserne, men kan også bruges i andre sammenhænge, hvor der bliver arbejdet med projektstyring og projektledelse.Steen Thorborg er cand.phil. i massekommunikation. Han har mange års erfaring som projektleder, bl.a. i konsulentvirksomheder og inden for undervisningssektoren, og er censor på akademi- og KVU-uddannelserne.Denne 2. udgave er gennemrevideret og tilrettet, så den også dækker fagmodulet "Projektstyring i praksis" på akademiuddannelserne.

  • af Ezio Pillon & Nana Emilie Grew
    339,50 kr.

    Digitaliseringen har en gennemgribende betydning for mennesker og den verden, vi lever i, og dermed også for marketing generelt og markedskommunikation specielt.Digital marketing og markedskommunikation kombinerer klassisk markedskommunikation med digital marketing og giver læseren hands-on-opgaver og værktøjer til at arbejde med moderne marketing og markedskommunikation i praksis. I de første tre kapitler beskriver og forklarer bogen generelle teorier og modeller. Derefter fokuseres der på den operationelle del af digital marketing og tværmedial markedskommunikation. Kapitel 15 præsenterer en række emner, forfatterne mener, vil præge den umiddelbare fremtid.Afslutningsvis indeholder bogen og det tilhørende website en række cases, som illustrerer det gennemgåede stof.Bogen er rettet mod videregående uddannelser, fx multimediedesigner og markedsføringsøkonom samt til kommunikationsfag på universiteterne.Om forfatterneEzio Pillon er cand.mag. fra Københavns Universitet. Han er lektor på Cphbusiness i bl.a. digital marketing og ekstern lektor på Københavns Universitet i bl.a. tværmedial kommunikation samt konsulent indenfor visuel identitet. Nana Emilie Grew er uddannet cand.merc.(kom) fra CBS i 2008 og har undervist på Cphbusiness siden 2015 indenfor primært digital marketing, e-handel og markedskommunikation. Inden da arbejdede hun i mediebranchen i 7 år inden for marketing, forretningsudvikling og projektledelse.

  • - på mere arbejde under overfladerne
    af Steen Visholm, Torben Heinskou, Ulla Charlotte Beck, mfl.
    413,95 kr.

    Psykodynamisk organisationspsykologi er en naturlig tilvækst og udvidelse af den første bog om feltet. Bind II indeholder nye tilgange til at forstå og udvikle organisatoriske relationer imellem de mennesker, som udgør og skaber organisationen. Bogen er inddelt i fem temaer: Grupper og organisationer, hvor fokus er på følelser, kultur, mindfulness, negativ formåen og mobning. Ledelse, hvor postmoderne ledelsesmetoder bringes frem, beskrives og analyseres i forhold til selvstyrende grupper, mentalisering, teamorienteret ledelse og kønsperspektivet på ledelse.  Konsulentperspektivet, som beskæftiger sig med coaching og psykodynamisk konsulentarbejde.  Arbejdskonferencer, som omhandler erfaringer fra udvikling af arbejdskonferencer samt forskning på området. Refleksioner, som beskæftiger sig med perspektiver på dokumentationsarbejde samt en psykodynamisk belysning af magt.     Bogen er skrevet til ledere, mellemledere og konsulenter, som arbejder med ledelse, grupper og dynamiske processer i virksomheder. Bogen kan med fordel også indgå som pensum på relevante videregående uddannelser.   Torben Heinskou er overlæge og speciallæge i psykiatri. Steen Visholm er cand.psych., ph.d., lektor ved RUC, uddannelsesleder for Masteruddannelse i Organisationspsykologi ved RUC.    Bogens øvrige forfattere er psykologer, læger eller samfundsfagligt uddannede og arbejder alle med organisatoriske problemstillinger som ledere, konsulenter og undervisere i organisationspsykologi.

  • af Jim Collins, Collins & Jim
    318,95 kr.

    Hvorfor formår nogle virksomheder at tage springet fra at være gode til at være fantastiske, mens andre virksomheders resultater forbliver på det jævne?Det spørgsmål har Jim C. Collins sat sig for at besvare.I Good to Great  giver han indbik i sit researcharbejde,som er blevet til denne opsigtsvækkende bog om de krav, der stilles til virksomheder, som vil hæve sig op over det almindelige. Vil gå fra Good til Great - og blive der.

  • - Når organisationer lykkes
    af Maja Loua Haslebo & Magnus Harald Haslebo
    158,95 - 228,95 kr.

    En lettilgængelig brugsbog med fokus på, hvordan man som medarbejder kan bidrage til arbejdsglæde, godt samarbejde, fælles resultatskabelse og et velfungerende arbejdsfælleskab. Anerkendende følgeskab går hånd i hånd med anerkendende ledelse.Bogen indeholder billeder fra en fiktiv og letgenkendelig medarbejders hverdag samt beskrivelser af nyttige tanker og handlinger med inspiration fra anerkendende følgeskab.Anerkendende følgeskab er skrevet i et læsevenligt sprog og giver mange konkrete værktøjer, metoder, øvelser, dialoginput og anbefalinger til det daglige arbejde.Bogen kan være til inspiration og umiddelbar anvendelse for alle ansatte, som ønsker at bidrage til en god og engageret arbejdshverdag for sig selv og andre.

  • - Når stress skyldes mangel på mening
    af Helle Hedegaard Hein
    238,95 - 288,95 kr.

    Vi har en stigende stressepidemi, og alligevel bliver vi hovedløst ved med at gøre mere af det samme, som tydeligvis ikke virker. En af årsagerne til, at vi står med en epidemi uden kur, er, at vores forståelse af stress er forsimplet. Vi betragter stress som en uligevægtstilstand, der rammer den stressramte, og vi tror, at den rigtige behandling altid er at hjælpe den stressramte med at etablere ny ligevægt. Det fører alt for ofte til overfladisk symptombehandling.I stedet skal vi forstå, at stress er komplekst. Stress opstår ikke i den stressramte, men skyldes forhold i rammerne for arbejdet og mangel på mening i arbejdet. Det er her, behandlingen skal sættes ind. Hvis vi skal finde dybe løsninger på stress, må vi forstå, at mennesker er forskellige. De arbejdsopgaver, de løser, er forskellige. Den ramme, der understøtter én person, der skal løse én slags opgave, kan være stressfremkaldende for en anden person, der skal løse en anden slags opgave. Der findes ikke én slags stress, men flere former for stress. De har vidt forskellige årsager og kræver vidt forskellige løsninger. Det, der er en effektiv behandling af én slags stress, er en skadelig behandling af en anden slags stress.Med andre ord: Vi har brug for et helt nyt perspektiv på stress!Bogen introducerer stresscocktailmodellen, som er et opgør med både individperspektivet og ligevægtstanken inden for stressforståelsen. Cocktailmodellen består af tre ingredienser: Opgavens karakter, individets karakter og rammerne for opgaveløsningen. Afhængig af hvordan man mixer de tre ingredienser, kan resultatet være en meningsfuld cocktail eller en giftig stresscocktail. Bogen definerer fire stressformer: Burnout, Boreout, Moralsk stress og Eksistentiel stress. De udløses af forskellige giftige ingredienser i rammerne for opgaveløsningen, og det er også her, vi skal finde modgiften. Det er dét, der fører til dybe løsninger på stress og kan være en effektiv kur mod stressepidemien.Helle Hedegaard Hein (f. 1970)Cand.merc. og ph.d. Selvstændig forsker, konsulent, foredragsholder og forfatter. Førende forsker i motivation og mening i arbejdslivet og forsker derudover i ledelse, vidensarbejde, kreativitet, talentudvikling, stress mv. Udvikler egne teorier på baggrund af intensive feltstudier – har blandt andet udviklet arketypeteorien, som er en udbredt motivations- og ledelsesteori. Er bl.a. forfatter til bøgerne Motivation – motivationsteori og praktisk anvendelse; Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald; Når talent forpligter (sammen med Mads Davidsen) og Ledetråde – meningsskabende værdiledelse.

  • - Sådan lander du din første investering
    af Rasmus Madsen
    305,95 kr.

    Funding er en jungle! Sådan lyder det fra den unge entreprenør og iværksætter Rasmus Madsen, der med bogen “Pitch Deck” vil forsøge at hjælpe andre på vej med økonomiske overvejelser. Forinden Rasmus selv startede ud som selvstændig, kunne de i hans virksomhed eManager ikke finde hoved og hale i, hvordan de skulle søge deres første investering og kunne dengang godt have brugt den viden han nu besidder. Derfor har Rasmus nu skrevet den komplette manuel til dig, som netop skal ud og søge funding. Bogen indeholder alt det materiale fra deres eget pitch deck og en optagelse fra et event og yderligere en detaljeret beskrivelse af hele processen - og endda med overvejelser om, hvad de havde gjort anderledes den dag i dag.Bogen bygger altså 1:1 på eManagers erfaring, hvor de både har rejst 1 mio DKK, men også misset en kapitalrunde på hele 4,5 mio DKK. Med forord af Lars Tvede samt en udtalelse af Martin Thorborg er “Pitch Deck” den helt perfekte bog til iværksættere, der skal ud og søge funding for første gang. Ifølge Rasmus Madsen har man allermest gavn af bogen, hvis man er på bar bund vedrørende alt fra, hvordan man skal udarbejde et pitch deck, til hvordan man griber hele funding situationen an. Og hvis det er tilfældet lover Rasmus, at han kan hjælpe dig godt på vej!

  • - Sådan fastholder du fokus i en flyvsk verden
    af Cal Newport
    395,95 kr.

    ARBEJDER DU DYBT?Det dybe arbejde er evnen til at arbejde fokuseret med kognitivt krævende opgaver. Det dybe arbejde er en af de vigtigste færdigheder i vor tids økonomi. Det dybe arbejde er den superkraft, som kan bane vejen til succes i vores arbejdsliv. Og alligevel er det dybe arbejde under hårdt pres i en verden af konstante afbrydelser. I denne bog forklarer Cal Newport, hvordan vi kan træne evnen til at arbejde dybt. Hans vigtigste pointe er, at moderne teknologi og internettet påvirker vores hjerner og arbejdsliv ved at ødelægge vores evne til at holde fokus. Bogen giver en række gode råd og vigtige indsigter, der vil kunne føre til mere mening og værdi i vores professionelle liv.Cal Newport er professor i computer science ved Georgetown University. Hans særlige interesseområde er nye teknologiers påvirkning af vores arbejdsliv. Han har skrevet flere bøger, blandt andet også om studieteknikker, hvoraf ingen dog endnu er oversat til dansk.Omtale af bogen'Denne bog er vigtig. Den stiller skarpt på moderne ledelse og sunde arbejdskulturer - og kommer med konkrete svar på det, mange egentlig leder efter: Dybde og ro' - Jonathan Løw, serieiværksætter'De mange eksempler, overvejelser og gode råd er meget interessante og brugbare' - Frans Ørsted Andersen, flowforsker'Som en tilstedeværelse på hver side er Newport exceptionel inden for selvhjælpsforfattere' - anmeldelse i New York Times'Cal Newport er en klar stemme i et hav af larm' - Seth Godin, forfatter til What to Do When It’s Your Turn'Dette er en dyb, ikke overfladisk, bog, der kan berige dit liv' - The Globe and Mail

  • af Kaare Thomsen
    158,95 - 248,95 kr.

    Denne bog giver dig en værktøjskasse til at overbevise andre i samtaler og forhandlinger, fx på jobbet, i banken, på mødet eller ved køb og salg. Den er desuden relevant hvis du går til jobsamtaler eller arbejder politisk. Også som leder er det vigtigt at kunne overbevise og motivere. Bogen er rettet mod din hverdag og viser hvordan du reelt kan styrke din kommunikation og øge dine resultater. Værktøjerne kombinerer det bedste fra retorikken og psykologien med praktiske erfaringer og konkrete cases. Indhold: forberedelse af samtaler, sådan indleder du, kontekst og framing, argumentation, håndtering af modstand, spørgeteknikker, opsummering, motivation, forslag til hvordan du selv træner. Kaare Thomsen er cand.mag. i sprog, psykologi og retorik og underviser organisationer i forhandlingsteknik og argumentation.

  • - - i en turbulent verden
    af arne krogh nielsen, Henning Knudsen & John Bech Hansen
    339,50 kr.

    Hvordan fungerer en virksomheds forretning, og hvordan skabes værdi for både kunden, virksomheden og samfundet? I Lederens forretningsforståelse giver forfatterne indsigt i og forståelse for de forskellige aspekter i det at drive en virksomhed, både inden for økonomi, markedsføring, ledelse og organisering samt strategi. Bogen søger således at give læseren en holistisk tilgang til at forstå virksomheden som en sammenhængende forretning.Bogen er anvendelig inden for alle typer af forretning og er således ikke målrettet nogen specifik branche. Det er forfatternes opfattelse, at alle typer af virksomheder, både offentlige og private, fungerer efter nogle af de samme principper, der går ud på at skabe værdi for virksomheden. Kunde- og interessentbegrebet skal derfor ses i et bredt perspektiv, ligesom det gælder for virksomhedsbegrebet.Alle kapitler indeholder en række øvelser i relation til emnerne, og hvert kapitel afsluttes med refleksionsspørgsmål. Det er hensigten, at læseren selv relaterer til egen praksis, så den tilegnede viden bliver så virkelighedsnær som mulig. Hvert kapitel kan læses for sig, men læst i en sammenhæng gives et godt overblik over bogens tema – forretningsforståelse i en turbulent verden.Bogen er skrevet til akademifaget Lederens forretningsforståelse, som er et valgfag inden for ledelseslinjen. Bogen kan også anvendes til tværfaglig undervisning på akademi- og diplomniveau samt på interne efteruddannelser af eksisterende ledere på alle niveauer.

  • - in the service and experience industry
    af Maria Larsen-Zarechnova, Anna Hammershøy & Maria Kirstine Lovén
    386,95 kr.

    Business Communication - in the service industry is a practical textbook about professional communication in service organisations.Each chapter contains special features designed to meet the needs of students and lecturers. These are learning objectives, chapter key takeaways, practice, reflection questions, professionals’ viewpoints, recommended literature lists and original cross-cultural case studies that would allow students put theories, new insights and understanding of multi-faceted communication into practice.The first chapter presents the reader with why it matters to study communication and why communication is too important to leave to chance in service organisations. Thereafter the book elaborates on the building blocks related to communication: the ABC of communication, culture, the skills, communication skills, and profile of the service employee, external communication, integrated communication, and digital communication.The is aimed at student on practical business studies programmes, for example the AP degree in Service, Hospitality and Tourism Management or AP degreee in Commerce Management.

  • - Omstillingens nødvendige frisættelse af det markedsgjorte menneske
    af Nadja U. Prætorius
    218,95 - 268,95 kr.

    'En verden til forskel' er et bidrag til det nødvendige opgør med den herskende samfundsøkonomiske tankegang, der legitimerer rovdrift på Jorden og mennesker. Bogen viser, at dogmet om konkurrencens nødvendighed på alle niveauer i samfundet og mellem nationer er bedragerisk og berøver os kontakten med vores unikke evne og naturlige tilskyndelse til at samarbejde i fællesskaber. Gennem præcise analyser og illustrerende cases redegøres der overbevisende for, hvordan dette i stigende grad truer vores eksistensbetingelser, liv og sundhed. Bogen bidrager til et afgørende nybrud i vores forståelse og værdsættelse af, hvad det vil sige at være menneske, og hvordan vi som aktive borgere kan skabe globalt bæredygtige levevilkår. Men det forudsætter, at vi hver især og i fællesskab vælger at realisere de menneskelige værdier og holdninger, der er forudsætningen for at gennemføre projektet 'En verden til forskel' er en indtrængende opfordring til nytænkning og handling. Bogen er baseret på nutidig samfundsvidenskabelig og psykologisk forskning samt kliniske observationer. Gennem eksempler fra dagligdagens hændelser, fra ældgammel menneskelig visdom, filosofiske og spirituelle lignelser samt erfaringer fra livet i et oprindeligt polynesisk øsamfund giver bogen inspiration til fornyet refleksion, nytænkning og transformerende handling. "Psykologiens grand old lady har sat sig til skrivebordet for at løse verdens kriser og det er der kommet en fantastisk bog ud af. Fra det psykologiske til det globale niveau tages læseren nænsomt i hånden, og årsager og sammenhænge bliver tydeligere og tydeligere for hver en side der vendes. Når den sidste side er læst står fremtidens etiske valg krystal klare." Rasmus WilligPh.d, lektor i sociologi, RUC, forfatter til 'Afvæbnet kritik'

  • - om konflikter på arbejdspladsen
    af Nethe Plenge
    288,95 kr.

    "God og nyttig håndsrækning til konfliktmægling på arbejdspladsen [...] jeg vil anbefale denne bog til alle, der i deres dagligdag omgås mennesker." Heidi Friborg Christophersen, Folkeskolen Konflikter på jobbet er opslidende. Både for dem, der er direkte involverede, og også for kolleger, ledelse, brugere og andre, der berøres af konflikten. Men når arbejdspladsen møder konflikten bevidst og med omhu, kan den svære situation give anledning til indsigt og nyskabelse.Mød konflikten er fuld af praktisk anvendelige metoder til at forstå, foregribe og gribe ind i typiske konflikter på arbejdspladsen. Bogens eksempler er fortrinsvis fra social- og sundhedsområdet, den pædagogiske sektor og undervisningsverdenen, men de praktiske metoder kan anvendes i alle organisationer på alle niveauer på private og offentlige arbejdspladser. Mød konflikten henvender sig til dem, som ønsker at tage hånd om de konflikter, der opstår mellem mennesker på arbejde: den personaleansvarlige leder, team- og gruppelederen, tillids- og sikkerhedsrepræsentanten, supervisoren, konsulenten og kollegaen.

  • - en grundbog
    af Steen Thorborg
    228,95 kr.

    Bogen har fokus på at analysere og lede forandrings- og udviklingsprocesser i din organisation. Forfatteren giver dig redskaber til at håndtere udfordringer i forbindelse med forandringer som fusioner, økonomiske stramninger og konkurrence fra et globalt marked.Bogens målgruppe er studerende på akademiuddannelsen i ledelse samt andre uddannelser, hvor forandringsledelse indgår som en væsentlig del af pensum.

  • - Ledelse, kommunikation og samarbejde
    af Hanne V. Moltke & Heidi Graff
    303,95 - 377,95 kr.

    Social kapital handler om at sætte samarbejdet om kerneopgaven i fokus – og arbejde på måder, der fremmer oplevelsen af tillid og retfærdighed. Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes trivsel øges, samtidig med at effektiviteten højnes, når der arbejdes bevidst med social kapital. Hvad gemmer sig bag begrebet ’social kapital’, og hvordan får vi organisationens sociale kapital til at vokse? Hvordan bringer vi social kapital ind i organisationens hverdag – på alle niveauer?Disse og mange andre spørgsmål belyses i Social kapital i organisationer, hvor social kapital knyttes til den systemiske tanke. Gennem en inspirerende blanding af teori og praksisfortællinger viser bogen nye veje til at arbejde anderledes med kerneopgaven. Social kapital i organisationer henvender sig til ledere på alle niveauer, specialister, konsulenter samt medarbejdere, der ønsker en dybere forståelse af begrebet social kapital og dets anvendelsesmuligheder.

  • - Læring - Udvikling - Intervention
    af Erik Laursen & Nikolaj Stegeager
    278,95 - 338,95 kr.

    Organisationer i bevægelse er tænkt som en lærebog. Den er rettet mod studerende på universiteter, professionsbacheloruddannelser såvel som efteruddannelser på diplom- og masterniveau, men kan også anvendes af ledere og konsulenter, der interesserer sig for organisationsteori og organisationsudvikling i et lærings- og forandringsperspektiv.

  • - En fortælling om at blive fyret og finde job igen
    af Henrik Enegaard Skaanderup
    74,95 - 258,95 kr.

    Det kan ske for dig! En fyring er en krise, som rigtig mange bliver ramt af i sit voksenliv. Og det er noget, de færreste på forhånd går rundt og forbereder sig på. De fleste har jo travlt med at passe sit arbejde, indtil de pludselig ikke har det mere.At blive fyret ligner ikke alle andre kriser, man kommer ud for i sit liv. Som tiden går, stiger ens bekymringer, frustration og mismod. Tiden læger ikke alle sår! Her er den ærlige fortælling om at blive fyret – og om at finde et nyt job.Det skete for Henrik Enegaard Skaanderup, der i Slået hjem fortæller om, hvordan han mistede sit job som administrerende direktør for Kuben. Det er en personlig fortælling om, hvordan han taklede den efterfølgende krise og sin nye og uvante rolle som arbejdsløs og jobsøgende – og en guldgrube af råd, erfaringer og konkrete værktøjer til andre i samme situation.Det er en vedkommende fortælling, som alle kan lære af: den ledige (eller dem i risikozonen for at blive det), familien, vennerne og netværket – samt alle dem, som arbejder med opsigelser og rekrutteringer. Det er den ærlige beretning om at falde dybt efter at have fløjet højt, men også historien om, hvad man selv aktivt bør gøre for at finde et nyt job.Læs om, hvordan Skaanderup systematisk arbejdede med netværk i sin jobsøgning, om hans 174 netværkssamtaler, om hans erfaringer med headhuntere og rekrutteringsvirksomheder. Lær af de mange råd, han fik, og læs om, hvordan optimisme vekslede med sortsyn. Sine bedste tips har Skaanderup samlet bagest i bogen i koncentreret form – tillige med en grønspættebog til brug for andres jobsøgning, med systemer, tips, eksempler og værktøjer.At blive slået hjem er ikke for tøsedrenge! – Hverken for den ramte eller hans nærmeste!Se også bogens hjemmeside: www.slaaethjem.dk, hvor du kan hente et gratis kapitel og finde de cv'er og dokumenter, som er omtalt i bogen.

  • - Genopfind din virksomhed og dit lederskab fra en styrkeposition
    af Mikael Trolle & Jim Hagemann Snabe
    258,95 kr.

    2. udgave – med en lang række nye eksempler og to nye kapitler om lederskabet og bestyrelsens rolle.Det er tid til drømme og detaljer. Det er tid til et sæsonskifte i lederskabet.Hvad har en vindersæson i Formel 1, tv-serien Forbrydelsen og Restaurant Noma med virksomhedsledelse at gøre? Ganske meget, viser det sig i Dreams & Details, som giver svar på erhvervslivets mest akutte spørgsmål: “Hvordan genopfinder man sin virksomhed, mens det stadig går godt?”Forfatterne undersøger hvordan nye teknologier samt kravet til bæredygtighed kontinuerligt fordrer nye forretningslogikker og ændrer forudsætningerne for succes. Hvis man vil opnå exceptionelle præstationer og skabe nye muligheder for forretningsvækst og -overlevelse, er det nødvendigt at genopfinde sin virksomhed – og ikke mindst sit lederskab.Forfatterne trækker på deres egne vægtige ledelseserfaringer og henter endvidere inspiration fra sportsverdenen, kunsten og videnskaben når de udfolder Dreams & Details-ledelsesmodellen, der er baseret på drømme, der inspirerer mennesker til at være en del af noget spændende og meningsfyldt, og detaljer, der udvikler nye kompetencer og accelerer ændringen af organisationer.I denne nye udgave finder du:To helt nye kapitler: Et om det lederskab der kræves for at få succes med modellen, og et om den helt centrale rolle bestyrelsen skal spille.Helt nye anbefalinger til arbejdet med Dreams and Details Ledelsesmodellen, med udgangspunkt i alle de virksomheder der har anvendt modellen siden dens tilblivelse i 2018.En ny syntese af fremtidens lederskab i krydsfeltet mellem business, sport og kunstens verden.Opdaterede cases fra både A.P. Møller Mærsk og Siemens baseret på Jim Hagemann Snabes transformationsrejse med begge virksomheder.Dreams & Details er ikke bare en bog. Det er en ledelsesmodel for fremtidens virksomheder.Bogen henvender sig til virksomhedsledere på alle niveauer og deres bestyrelsesmedlemmer.

  • af Per Gregersen
    188,95 kr.

    Historien om dansk whisky handler om stædighed, iderigdom, iværksætteri, tålmodighed, udfordringer, lange arbejdsdage og ikke mindst god smag. Gennem personlige portrætter af whisky-producenterne fortælles en helt ny side af dansk spiritushistorie.DANSK WHISKY er en coffee table-bog i et stort, lækkert og læsevenligt format. Det er en bog for nydere, men også for nørder.DANSK WHISKY udgives som et samarbejde mellem Byens Forlag, Gren & Lund Reklamebureau og pgkommunikation.

  • af Christian Frost
    59,95 - 71,95 kr.

    ”DU SKAL IKKE BLIVE IVÆRKSÆTTER FOR PENGENES SKYLD ...”I en ny bog fortæller en lang række danske iværksættere om succes og fiasko, og om at kaste sig ud i at gøre den gode idé til virkelighed.Der er et enormt fokus på iværksættere i disse år, og udsendelser som “Løvens Hule” nyder stor succes blandt de danske seere. I IVÆRKSÆTTERNE fortæller en række danske iværksættere om både succes og fiasko, og giver et unikt indblik i, hvordan det er starte for sig selv, hvad der har drevet dem, og hvilke udfordringer, der har været undervejs. Ikke mindst de økonomiske. “Jeg ved ikke, om man kan kalde det Løvens Hule-effekten, men der er mange som tror, at det bare drejer sig om at få en god idé og komme på TV, hvorefter millionerne vælter ind. Dem, der medvirker i denne bog fortæller en anden historie. Du skal ikke blive iværksætter for pengenes skyld, for så har du tabt på forhånd, men hvis du drømmer om at skabe noget, så har du jo vundet næsten uanset, hvordan det går”, siger forfatteren Christian Frost. Bogen skal også vise, at der er mange forskellige måder at være iværksætter på. De medvirkende strækker sig fra Mads Nielsen, der laver rom af sukkerroer på Samsø, selv om alle sagde, at det ikke kunne lade sig gøre. Danske Tattoodo, som startede med en søgning efter en tatovering og i dag har 300 millioner brugere. Biotrino, der dyrker alger og er i gang med at revolutionere den måde, vi fremstiller fødevarer på, samt mange mange flere. “Det er også en hyldest til fejltagelseskulturen, for som iværksætter er du meget bevidst om, at det kan ende med en fiasko. Derfor er IVÆRKSÆTTERNE ikke kun succeshistorier, men også dem, hvor konen stod i døren med børnene, og banken var i telefonen, fordi de ville have huset. Det var vigtigt at få med”, siger Christian Frost. 

  • - Den effektive rådgivers DNA
    af Anne Katrine Lund & Helle Petersen
    74,95 - 248,95 kr.

    Hvem kender ikke oplevelsen af at stå forundret og frustreret tilbage efter en rådgivning? Dit input var fagligt vigtigt, men hvad var det, der gjorde, at kunden ikke virkede engageret og måske heller aldrig kommer til at følge dine råd?I SLÅ TIL! Den effektive rådgivers DNA får du inspiration, viden og værktøjer til at gøre en forskel som rådgiver, uanset om du rådgiver inden for jura, økonomi, IT, kommunikation, HR eller noget helt sjette. Forfatterne giver skarpe råd til, hvordan du skærper din gennemslagskraft, så du bliver hørt, og din rådgivning virker strategisk, retorisk og psykologisk.I bogen får du ny inspiration fra international forskning, gode råd fra internationale guruer og garvede rådgivere i toppen af de danske organisationer – fra ministerier til globale virksomheder.

  • - Den praktiske iværksætterbog
    af Rasmus Madsen
    224,95 kr.

    Beskrivelse: ’Det lille skridt’ er bogen til dig, som enten gerne vil i gang med iværksætteri - eller have succes som iværksætter med dit nuværende projekt. Bogen anbefales af dygtige iværksættere (herunder Martin Thorborg) samt mange andre af de 2.300+ læsere.Forfatteren, Rasmus Madsen, udtaler følgende om bogen:"jeg var træt af at læse bøger fra iværksættere, som solgte deres virksomheder for 10 år siden. Ingen af dem kan huske tankerne og problemstillingerne, som opstod helt i starten. Derfor valgte jeg at skrive en bog, mens jeg endnu var ved at starte mit iværksættereventyr op. Sagt med andre ord har jeg ganske enkelt skrevet den bog, som jeg selv ønskede mig, da jeg var yngre!"Bogen er bygget op som en rigtig lærebog, der tager dig igennem alle de vigtige faser, når du skal starte din egen virksomhed. Hele vejen igennem bogen er der konkrete eksempler fra Rasmus’ egne projekter, projekter fra hans netværk samt eksempler på, hvad udenlandske virksomheder har gjort. Sagt med andre ord er ’Det lille skridt’ den første rigtige praktiske iværksætterbogMens du læser bogen, er der opgaver, du kan løse i slutningen af hvert kapitel, der gør forståelsen bedre. Enten for din egen virksomhed eller for en case-virksomhed. Hvis du gerne vil lave en forretningsplan til din egen virksomhed, indeholder det afsluttende kapitel hjælp til udarbejdelsen af denne. Bogen indeholder desuden flere af forfatterens egne forretningsplaner som inspiration.’Det lille skridt’ er skrevet på et ung og meget forståeligt sprog og er et must have for nye iværksættere samt en perfekt opslagsbog til iværksættere, som har været i gang nogle år.Rasmus har desuden startet flere projekter, som både har indebåret succes og fiasko. Fælles for dem alle er, at de har givet værdifuld læring. Senest har han været med til at sælge den danske succes, Dinero, for over 148 mio NOK.

  • - balance mellem proces og resultat
    af Anita Mac & Sabine Madsen
    278,95 - 288,95 kr.

    Forandringsarbejde er en svær disciplin for både ledelse og medarbejdere. Samtidig er der et stigende behov for organisatoriske forandringer, blandt andet som følge af hastige ændringer og løbende nye tendenser indenfor teknologi, forbrug og politik i det omgivende samfund.Derfor er det vigtigt at have forståelse for, hvordan man kan analysere og arbejde med organisatoriske forandringer i en kompleks og dynamisk virkelighed.Denne bog bearbejder viden fra forskellige fagområder til en sammenhængende forståelse for forandring, der uddyber:Hvad det vil sige at forandre organisationer i forhold til forskellige typer af forandringerHvordan man kan foretage omverdensanalyser med henblik på at forstå og bruge den komplekse virkeligheds potentialer til at identificere og iværksætte relevante organisatoriske forandringer.Hvordan man kan kvalificere, konkretisere og realisere større, planlagte forandringer, så de bliver meningsfulde for så mange organisationsmedlemmer og interessenter som muligt.Hvordan man kan arbejde med involverende processer, der skaber resultater i form af ny og hensigtsmæssig arbejdspraksis. Disse temaer foldes ud ved hjælp af udvalgte teorier og metoder, der omhandler plan- og procesorienterede tilgange, kompleksitets- og omverdensforståelse, fremtidsorienteret strategiarbejde, brugerdrevet forandring, meningsskabelse, involvering og facilitering.

  • af Christian Tang Lystbæk, Jørgen Rossini & Mads Vestergaard Olesen
    431,95 kr.

    Hvad er en organisation egentlig for noget, og hvordan fungerer den?Denne bog adskiller sig fra traditionelle bøger om organisations- og ledelsesteori ved, at den ikke har fokus på at give en generel indføring i organisationsteorien. I stedet vises, hvordan du kan analysere organisatoriske problemstillinger med udgangspunkt i organisationsteori. Dette valg er truffet for at give et overblik over nogle væsentlige mønstre og dynamikker i denne teori.Organisationsanalyse i teori og praksis er bygget op ud fra en overordnet tredeling, hvor del 1 handler om forudsætningerne for at lave en organisationsanalyse.Del 2 præsenterer udvalgte dele af organisationsteorien i form af 11 temaer. Der indledes med temaet relationer, da det udtrykker noget centralt om organisering af menneskelig aktivitet. Herefter er temaerne: ledelse, magt og beslutninger grupper, organisationskultur og struktur motivation, læring og ændringer i organisationer strategiDel 3 præsenterer en række situationer, der kendetegner ledelse. Her fortælles om problemstillinger og virkelige hændelser fra hverdagen. De er tænkt som cases til undervisning og refleksion.Sammen med bogen Metoder til organisationsanalyse – isen er usikker, som retter sig mod analysens teknikker og værktøjer, gives der et teoretisk fundament til forståelse af organisationer, organisering og ikke mindst til at ”læse” hændelser i det organisatoriske felt. Bøgerne udgør dermed en værktøjskasse til at foretage en grundig organisationsanalyse.Bogens målgruppe er studerende på organisationsfag ved mellemlange og videregående uddannelser.

  • - på hospitaler, i kommuner og i praksis
    af Henrik W. Bendix, Annemette Digmann, Per Jørgensen & mfl.
    118,95 - 328,95 kr.

    Ledelse i sundhedsvæsenet giver læseren et overblik over sundhedsvæsenets særlige vilkår og forskellige former for ledelse, herunder indblik i personaleledelse og -udvikling.

  • - Hvorfor skulle jeg købe noget af dig?
    af Mogens Weinreich
    187,95 kr.

    Kan du blive en endnu bedre sælger?Svaret er et rungende ja! Hvis du vil. Glem for et øjeblik alt om salgsværktøjer og adfærd,og tag med bogen på en rejse ind i dig selv.Herinde finder du det, der kan gøre dig til morgendagens vinder .Her har du de egenskaber, du bruger til at sælge.Her er både årsagerne til dine succeser,og når du desværre taber.Kan du forestille dig, hvad der sker, når du gør noget ved dette?Du bliver en endnu bedre sælgerI bogen finder du:En grundig trin-for-trin salgsproces, du kan bruge med det samme.12 spændende salgscases med læring og indsigtFølg 7 sælgere, der rejser ind i sig selv,får ny indsigt og udvikler sig markant .Og endelig en unik udviklings Guide med gode råd til,hvordan du bliver endnu bedre. ”Mange bøger læses ikke til ende. Det fortjener denne bog Brug den, skriv noter i den, hiv sider ud du skal bruge, køb flere eksemplarer og del med andre, som også vil nyde godt af at vokse og udvikle sig” Direktør Peter Hindkjær, Salesforce1.

  • - Kvalificering af professionelle hverdagsdialoger gennem tredje generations coaching ®
    af Reinhard Stelter
    254,50 kr.

    Hvad kendetegner den bæredygtige og meningsfulde samtale, der giver værdi for samtaleparterne? Ikke alle samtaler og dialogtyper er hjælpsomme og nyttige for den enkelte person. Det er vigtigt at forstå såvel den sociale som den organisatoriske ramme for samtalen for at kunne give den værdi og mening. Dialogen er med til at sikre os mennesker et holdepunkt og en integritet i vores måde at agere i verden på. Stopper vi op og dvæler i dialogen, åbner der sig nye muligheder for en grundlæggende forståelse af os selv og hinanden. Hvis vi virkelig lytter til os selv og den anden i dialogen, bliver den ikke et quick fix, men en bæredygtig, meningsfuld samtale, hvor vi kan finde vores etiske ståsted og egne personlige værdier.Reinhard Stelter forholder sig til de kritiske stemmer, der har rejst sig i forhold til coaching, og som er berettiget, når coaching betragtes som middel til optimering af den enkeltes præstationsræs og som simpelt motivationsinstrument. Han vil give mod til at føre samtaler som del af din (professionelle) hverdag. Tredje generations coaching® bliver grundlag for en søgen efter en bæredygtig, frugtbar og åben dialogform, som kan bruges i mange livskontekster.Som læser bliver du inviteret til at føre dialoger, der beriger både dig selv og din samtalepartner – vel vidende, at dialogholderen, fx coachen, har et særligt ansvar for dialogens fremgang. Bogen henvender sig til dig, der ønsker at styrke dine evner som samskabende dialogpartner – uanset om du er coach, mentor, psykolog, pædagog, lærer, leder,sygeplejerske, anden støtteperson eller ven. "Vi inviteres på den bedste tur gennem et coachinglandskab, jeg nogensinde har set og oplevet."- Vibe Strøier, specialist og supervisor i psykoterapiog arbejds- og organisationspsykologi"Denne lille bog giver i koncentreret og overskuelig form et overblik over hovedtemaet i coaching med dets evige aktualitet: Hvordan taler jeg således, at mine ord befrier – ikke kun fokuspersonen, men også mig selv? Enhver follower af Reinhard Stelter må føle, at den er kærkommen."- Ole Fogh Kirkeby, professor i ledelsesfilosofi på CBS

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.