Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Job på Håbets Allé er en samling af digte, der alle tager afsæt i livet på en arbejdsplads. Digtene beskriver på en kort og humoristisk måde arbejdslivets mange tabuer og de ledelsesbeslutninger, som mange medarbejdere sætter spørgsmålstegn ved.Bogen kredser om de situationer, vi som medarbejdere oplever i dagligdagen, og alle digtene har en skarphed og pointe, der kan danne grundlag for diskussioner og debat. Formålet med bogen er at få ledere og medarbejdere til at se på deres liv sammen med nye øjne og udvikle en større forståelse for hinanden.Med en unik blanding af skønlitteratur og faglitteratur henvender bogen sig til alle med et job. Livet på en arbejdsplads er aldrig rigtig beskrevet på den her måde før, og bogen er både uformel, upolitisk, uhøjtidelig og sidst, men ikke mindst, et fyrværkeri af vigtige budskaber.Om forfatterChristian Kemp har en baggrund i den danske medieverden og har mere end 30 års erfaring inden for salg, ledelse og strategi. Han har i otte år været topchef for Discovery Networks Danmark, har haft Nordisk salgsansvar og arbejdet på tværfaglige projekter verden over. Han har beskæftiget sig med ledelse og den professionelle relation til mennesker i mange år og har iagttaget og oplevet, hvor mange konflikter der aldrig rigtig bliver løst eller behandlet. I dag arbejder han som professionel mentor og hjælper virksomheder med at skabe øget fokus på vækst.E-bogen er lavet i fixed format
Online markedsføring er relevant for alle virksomheder. Der findes i dag mange muligheder for at målrette markedsføringen på nettet mod en given målgruppe, samt at gøre brug af forskellige teknikker og værktøjer for at tilegne en brugbar viden om forbrugerne. Hvis ikke du er i stand til at påvirke de ting, som foregår online omkring din virksomhed, mister du et vigtigt konkurrencemæssigt parameter. Det er derfor afgørende, at du begiver dig ud i den digitale verden, så du skaber de bedste vilkår for, at din virksomhed kan opnå succes.I denne bog vil du lære alt, hvad der er relevant for at kunne arbejde professionelt med online markedsføring.Du lærer, hvordan du skaber positive resultater i din virksomhed gennem flere forskellige redskaber og programmer.Bogen er udformet som en praktisk guide, som du kan have ved hånden, når du begiver dig ud i den digitale verden. I bogen vil du kunne læse og lære om blandt andet:- Online annoncering med Google AdWords- Søgemaskineoptimering- Webanalyse i Google Analytics- Konverteringsoptimering- Sociale medier- Kundeloyalitet og e-mail markedsføring- Strategiske råd om online markedsføring…og meget mere.Denne bog er relevant for alle, der gerne vil arbejde med online markedsføring. Hvis du er ny på området, er bogen et godt udgangspunkt for dit videre arbejde. Efter du har læst bogen, vil du vide, hvordan du kan forbedre din virksomheds online aktiviteter og skabe positive resultater.
Ny faglig ledelse handler om, hvordan man kan forstå og få øje på den faglige dimension i ledelse. I de senere år er det politiske krav om inddragelse af borgerne i velfærdsarbejder kommet på dagsordenen og med det er substansen af velfærdsinstitutionernes indsats, det pædagogiske arbejde, omsorgsarbejdet, plejen, behandlingen og undervisningen, relationen og samarbejdet med borgerne igen blevet aktuelt. Perspektivet på det fagprofessionelle arbejde er kommet i fokus og det har medført at faglig ledelse igen bliver talt frem i kommunernes forvaltninger, regionernes hospitaler og i den politiske og forvaltningsmæssige litteratur.I Ny faglig ledelse belyses faglig ledelse fra flere forskellige vinkler, men samlende er, at fokus på kerneopgaven og en stor opmærksomhed på, hvordan man lykkes med de specifikke kerneydelser. Faglig ledelse har som bestræbelse, at arbejdets inderste formål bliver forfulgt og bogen belyser, hvordan faglig ledelse i dag kan iagttages og forstås, hvilke betingelser der er og hvordan den konkret udføres.Hvordan kan faglig ledelse se ud?Hvilke rammer og vilkår er der for faglig ledelse?Hvad består den i?Hvorledes kommer den til udfoldelse?Hvad kan faglig ledelse bidrage til?Antologien har bidrag af: No Kampmann, Klaus Kasper Kofod, Hanne Marcher, Leif Moos, Henrik Stockfleth Olsen, Elvi Weinreich, Henrik Rander, Eva Schimmell Raakjær, Signe Smedegaard Skov, Rikke Horup Sørensen, Line Pape Thomsen og Susanne Tronier.
Tværmedial markedskommunikation er virksomhedens samlede erhvervskommunikation. Kommunikationen foregår på tværs af mange forskellige medier og platforme i et samspil mellem offline og online kanaler – derfor kaldes den tværmedial. Markedskommunikation handler om virksomhedens interaktion med både nye og eksisterende kunder samt med alle andre interessenter.Forfatterne af bogen giver en opdateret og letforståelig introduktion til de mange aspekter af dette dynamiske felt. Markedskommunikation er ikke statisk, men et dynamisk vidensfelt, der spænder fra strategi til konkrete kampagner.I denne 2. udgave finder du ny viden samt redigerede og opdaterede kapitler. Der er blandt andet mere fokus på bæredygtighed og hvad det betyder for virksomhedens kommunikation, samt grundige opdateringer af kapitlerne om sociale medier med fokus på at blive endnu mere hands-on.Om forfatterneEZIO PILLON er cand.mag. fra København Universitet. Han er lektor emeritus fra Cphbusiness og ekstern lektor fra Københavns Universitet. Han er konsulent indenfor bl.a. tværmedial markedskommunikation og humanistisk entrepreneurship. NANNA EMILIE GREW er uddannet cand.merc.(kom) fra CBS i 2008. Hun er lektor på Cphbusiness og ekstern lektor på Københavns Universitet og underviser i marketing og kommunikation.
Markedsføring. Teori og praksis er en grundlæggende indføring i centrale begreber, modeller og teorier inden for markedsføring. Digital markedsføring, sociale medier og digitalisering ses som en integreret del af markedsføringsaktiviteterne.Bogen er struktureret som en traditionel markedsføringsplan. Det giver et naturligt flow, som letter forståelsen af indholdet. Bogen har fokus på det indlæringsmæssige og den konkrete brug af teorien i praksis.Bogens forfattere er undervisere, forskere og praktikere, der alle har et skarpt blik for markedsføringspraksis hvordan man i praksis kan arbejde med fagets teorier og modeller.Markedsføring. Teori og praksis er til studerende på diplom-, akademi- og bacheloruddannelserne på de danske erhvervsakademier og handelshøjskoler.
7 gode vaner. Miniudgave er lige til at have i lommen. De kendte syv gode vaner er i denne miniudgave samlet i en hurtig og letfordøjelig udgave. Bogen præsenterer syv gode vaner, man skal inkorporere i sine rutiner for at blive mere effektiv og afbalanceret i sit arbejde. Ønsker du efterfølgende at vide mere om de syv gode vaner, kan du læse videre i grundbogen 7 gode vaner, som der også findes en personlig arbejdsbog til.
Der har aldrig før har været så mange muligheder for virksomheder til at kommunikere, markedsføre og komme i dialog med kunder, brugere og borgere. Samtidig har der heller aldrig før været så mange parametre at forholde sig til – idet antallet af platforme, indholdsformater og afsendertyper ikke tidligere har været så mangfoldig. Det sætter strategien under pres – og det bliver meget tydeligt, hvis man ikke har et klart sigte og en arbejdsmetode til løbende at analysere, om man er på rette vej.Vi skal som kommunikatører kunne navigere i et ukendt kommunikationslandskab – forstået som et landskab vi ved, vi ikke fuldt ud forstår eller mestrer. Det er i dag et vilkår for alle kommunikatører og virksomheder. Vi må derfor planlægge for det uplanlagte og være parate til agere hurtigt. Vi må være åbne overfor nye input, være parate til at skifte retning og konstant være villige til at lære nyt.Spørgsmålet er hvordan? Krise, krudt og kram - En ny model for strategisk kommunikation introducerer til en ny model, hvor læseren opfordres til at stille spørgsmål ved de vante kommunikationsstrategier. I en verden fyldt med modsætninger og forandringer er det afgørende, at vi tør stille de spørgsmål, der løbende udfordrer den måde, vi gør tingene på. Gennem cases belyser bogen, hvordan andre virksomheder har ageret og forandret deres kommunikationsstrategi, i takt med at den har foldet sig ud. KRAM-modellen tager netop udgangspunkt i den foranderlige virkelighed, som virksomheder er stødt på, og viser gennem begreberne kontekst, ressourcer, agilitet og mål, hvordan du kan mestre det nye kommunikationslandskab.Målet med denne bog er dels at gøre kommunikationsfolk og studerende klogere på virkeligheden gennem cases med en række dygtige folk og dels at omsætte den virkelighed til en anvendelig model.Astrid Haug har arbejdet med kommunikation og sociale medier i 15 år, både i amerikansk politik og dansk politik med erfaring fra Christiansborg, Københavns Kommune og Kulturministeriet samt Berlingske. Hun har i dag sin egen virksomhed, hvor hun hjælper virksomheder og organisationer med at kommunikere og navigere i en mere og mere digital verden.Hun har tidligere udgivet bøger om kommunikation på sociale medier samt digitalisering. Hun optræder ofte i medierne som ekspert inden for sociale medier, politisk kommunikation og den digitale udvikling. Hun er uddannet cand.mag. i medievidenskab og er medlem af flere bestyrelser.
Der er bud efter seniorerne!I en tid med økonomisk vækst er der behov for mere arbejdskraft. Og udbuddet af yngre arbejdskraft er utilstrækkeligt. Samfundsøkonomisk er der meget at vinde ved at fastholde de mest erfarne på arbejdsmarkedet – og eventuelt få dem til at vende tilbage, når de er gået på pension.I den situation er det vigtigt, at der samles viden om, hvorfor seniorer på arbejdsmarkedet udgør en helt særlig ressource. Der er brug for, at vi får udbredt den nyeste viden om, hvorfor ældre medarbejdere besidder kvalifikationer og kompetencer, som yngre medarbejdere (endnu) ikke har.Der er brug for kendskab til, hvordan man som arbejdsgiver kan få gavn af den mest erfarne del af arbejdsstyrken. Der er brug for viden om, hvordan man som enkeltindivid kan udvikle seniorkompetencer, som kan give én et righoldigt, inspirerende og givende liv langt op i årene. Der er brug for et overblik over den biologiske og psykologiske viden om hjernen og dens livskarriere, som er forklaringen bag fænomenet seniorkompetencer.Og først og fremmest er der brug for, at det bliver slået fast, at det for samfundet er spild at blive ved med at betragte seniorer som en arbejdskraftreserve, man til nød kan aktivere for at lukke hullerne på et arbejdsmarked, der efterspørger arbejdskraft.De aktive silverbacks er kommet for at blive. I fremtiden vil vi se mange flere 80-årige konsulenter, 90-årige virksomhedsledere og 100-årige faldskærmsudspringere med helbredet og hjernen i behold.
Lysvirksomheden Hesalight fra Roskilde er fortællingen om et forrygende erhvervseventyr, der viste sig at være et fatamorgana. Selskabets stifter og ubestridte hovedfigur, Lars Nørholt, lykkedes med at forblænde en hel finansverden, så Hesalight fremstod som en gigantisk succes. Virkemidlerne var løgne, groft manipulerede regnskaber og karismatisk charme.Han nåede at blive fremhævet af en statsminister, købe sportsvogne og millionvillaer på Mallorca, være milliardær på papiret og på vej på børsen i USA, før korthuset ramlede med et brag. Hesalight viste sig at være en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler, og Lars Nørholt fik Bagmandspolitiet og SKAT på nakken. I januar 2019 modtog han en dom på syv års ubetinget fængsel for omfattende svindel for mere end 400 mio. kr. Tilbage stod investorer, ansatte, bestyrelsesmedlemmer, rådgivere, bankfolk, advokater og politikere i granatchok. Alle stillede de det samme spørgsmål: Hvordan kunne det ske?
Leder? projektleder? Koordinator? Teamleder? Hvordan kan du hjælpe gruppen med at træffe bedre beslutninger og handle koordineret? Præcis og kortfattet teoretisk-praktisk intro og 9 konkrete metoder med trin-for-trin-opskrifter. Baseret på aktionsforskning. Forord af professor Jody Hoffer Gittell.Kapitel 1: AFFÆRD der fremmer bedre beslutninger og koordineret handling Kapitel 2. STRUKTURER der fremmer bedre beslutninger og koordineret handlingKapitel 3: METODER til facilitering der fremmer bedre beslutninger og koordineret handlingDet teoretiske fundament er en NY KOBLINING af forskningen i RELATIONEL KOORDINERING, PSYKOLOGISK TRYGHED og KOLLEKTIV INTELLIGENS. Bogen udfolder en generel model, der er udviklet igennem 1,5 års aktionsforskning i en af Danmarks fem største kommuner. Det giver en klar praktisk-teoretisk ramme for facilitering af grupper, der skal lykkes med en kompleks fælles opgave. JODY HOFFER GITTELL; "Bogen gør ´relationel koordinering´ lettilgængelig og omsætter forskning til praksis. Den viser, hvordan du kan lede effektiv ansigt-til-ansigt-koordinering." (Professor, Brandeis University, Heller School Executive Director, Relational Coordination Research Collaborative) Bogen er til:LEDERE, projektledere, koordinatorer og konsulenter, som hjælper grupper med at lykkes når den fælles opgave er præget af uforudsigelighed og gensidig afhængighed. MEDARBEJDERE, som gerne vil vide, hvilken adfærd der gør det sandsynligt, at de i fællesskab kan træffe kloge beslutninger og handle koordineret. Og ikke mindst: hvilken almindelig og ofte velment adfærd deltagerne bør minimere eller helt undgåUNDERVISERE og LEDELSESTUDERENDE, som er optaget af, hvorfor den forskningsbaserede teori om relationel koordinering BØR KOBLES med den nyeste forskning i psykologisk tryghed og kollektiv intelligens for at blive særlig nyttig for praktikeren. Og hvordan indsigterne kan omsættes til konkret facilitering af kommunikation og samarbejde. Forfatteren, aktionsforskeren og proceskonsulenten, Bo Vestergaard, har været aktiv i "Relationel Coordination Research Collaborative" siden oprettelsen i 2011. Denne bog er baseret på 1,5 års aktionsforskning i en samarbejdsmodel udviklet til tværgående samarbejde om borgere med komplekse problemstillinger i en af landets fem største kommuner.
Sidder du med brugere på de sociale medier som er vrede eller frustrerede? Og mangler du redskaber til at håndtere situationen?Ved at læse bogen "Når tasterne taler", får du en forståelse af konflikterne på de sociale medier, hvorfor de opstår og hvordan du kan håndtere dem.Du får også et godt indblik i hvad dine brugere i virkeligheden efterspørger, og hvad der virker når bølgerne går højt i kommentarsporet.Bogen giver dig praktiske og implementerbare redskaber, der har afsæt i solid viden fra det konfliktteoretiske felt, samt det digitale univers.Desuden får du et indblik i DSBs arbejde med vores metoder og den gevinst de har haft ved at arbejde med dem.Det får du: En række praktiske metoder og modeller, som du kan bruge med det samme i dit arbejde med sociale medier - eller skriftlig kommunikation i det hele taget Den konflikteoretiske baggrund for at konflikter opstår så hurtigt på sociale medier Forståelse for blandingen af den skriftlige og mundtlige kommunikation, som er noget særligt for sociale medier En gennemgang af en håndfuld andre tilgange til at arbejde med moderation på sociale medierBogen er skrevet til kommunikationspraktikere og social media managers, som arbejder for virksomheder, organisationer eller medier.Men privatpersoner kan også have glæde af metoderne i bogen.
Om StresscoachingDet kinesiske tegn for krise er skabt af to tegn; fare og muligheder. Denne forståelse rammer med et pletskud ind i denne bogs skarpe optik, hvor stress forstås som nutidens største årsag til krise og dermed også som en kraftfuld potentiel udviklingsmulighed. Forfatteren sætter stress ind i både en samfundsmæssig og en psykologisk sammenhæng og sætter her fokus på dilemmaerne ved brug af coaching i behandling af stressramte. Forfatterens parole er, at udsigt afhænger af indsigt, og at problemer skal forløses, førend de kan løses. Læseren føres på en eventyrlig rejse gennem livets labyrinter og stresscoachingens mange muligheder og begrænsninger. Bogen tilbyder viden, indsigt og metoder samt en proces for stresscoaching. Processen spænder over tre faser: rådgivning, opbygning og coaching, og coachens rolle og metoder i hver fase beskrives og eksemplificeres med cases fra forfatterens virke som erhvervspsykolog. Bogen er skrevet med baggrund i forfatterens holistiske livssyn og henvender sig til ledere og hr-konsulenter såvel som til de mange leverandører af stresscoaching. Bogen henvender sig dog i høj grad også til læsere, der selv har, eller har haft, stress inde på livet, og som ønsker at forstå og forløse stress på et dybere plan.
Denne bog handler om glæden ved at skrive. Den er et alternativ til forestillingen om, at det nødvendigvis er et surt slid at skrive; at skrivning forudsætter lange, uforstyrrede tidsrum; og at skrivning er det, man gør til sidst for at præsentere, præstere og publicere. Skriv med glæde præsenterer indsigter fra skriveforskningen, fortællinger om at skrive og giver en lang række ideer til at skabe vaner og finde inspiration, så skrivning bliver en måde at tænke, lære og være i verden på. Den handler om at blive og være et skrivende menneske. Bogen henvender sig til studerende, til undervisere og konsulenter, der skal publicere fra forsknings- og udviklingsprojekter, og til forskere, som mangler energi i deres egen eller deres studerendes skrivning. Den er til dem, der gerne vil have mere lystbetonede og fleksible skriveprocesser og til dem, der skal hjælpe andre med at få det.
”Han fik det glatte lagen”, og ”man skal ikke gå langs åen efter vand”. Amalie fra Paradise Hotel gør det meget. Journalister og politikere gør det en del, og selv den ikke helt unge generation gør det indimellem. Vi ændrer konstant en lille smule på de faste vendinger. Nogle mere bevidst end andre. Denne bog viser, hvordan vi hele tiden sikrer, at ordsprog og talemåder passer til den tid, vi skal bruge dem i. Bogen er primært skrevet til undervisere og studerende ved dansk-, kommunikations- og journalistfaglige uddannelser for at lette forståelsen for ændringerne. Bogen viser med mange tekst- og billedeksempler både talesprogets og skriftsprogets spidsfindigheder. Alle kan finde eksempler, der enten styrker smilenes størrelse eller får mavesyren til at skumme. ”Verden er af lava”. Eller hvad siger du? Michael Ejstrup, ph.d. og forskningschef i sprog ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Uddannet i sprogvidenskab fra Københavns, Lunds og Syddansk Universitet. Han er desuden forfatter, debattør og foredragsholder. Anders Elsig, kandidat i analytisk journalistik fra Aarhus Universitet med en bachelor i historie og lingvistik. Han har arbejdet som tekstforfatter og udviklet og afviklet sprogeksamener på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
At være mentor for socialt udsatte er en fantastisk opgave og et spændende læringsrum. Det er også en alvorlig opgave, som kræver, at man forstår sin rolle og har de rigtige værktøjer. Denne bog er en komplet guide til dig, der skal være mentor. Du får konkrete værktøjer og brugbar viden, der kan hjælpe dig i dit arbejde som mentor. Lær blandt andet: De tre hovedområder inden for mentoring af socialt udsatte Hvilken rolle du skal udfylde som mentor Faserne, som et mentorforløb gennemgår, og hvordan du får det bedste ud af hver fase Hvorfor din forberedelse er afgørende for resultatet af mentorforløbet Hvordan du sammen med mentee sætter mål og fastholder motivationen De fem kompetenceområder, som mentor og mentee bør arbejde med Samtaleteknikker, der gør mentorarbejdet nemmere Hvordan du håndterer konflikter Hvad du skal gøre, hvis der opstår problemer undervejs Den gode mentors 10 bud Samtidig får du en veludstyret værktøjskasse med alle de skemaer, modeller og tjeklister, du har brug for som mentor. Bogen er tænkt som en brugsbog. Læs den i sin helhed eller i bidder. Hav den på hylden og brug den, når du oplever problemer og udfordringer eller står i et dilemma som mentor. Der er god plads i margen til dine personlige notater.
Introduktion til organisationsteori giver et overblik over organisationsteorien som helhed og giver en mere grundlæggende indsigt i dele af teorien. Efter gennemlæsning af bogen sidder læseren tilbage med:- Overblik over de seneste 70 års udvikling indenfor det organisatoriske felt- Indsigt i centrale temaer og begreber som vil gøre videre læsning indenfor feltet lettere- Indsigt i klassiske organisatoriske positionerDen grundlæggende del af bogen tager udgangspunkt i W. Richard Scotts bog "Organizations - Rationel, Natural and Open Systems" fra 1998. Med sin dækning af den organisatoriske udvikling baseret på de mest centrale teoretikere kan den med rette betegnes som organisationsteoriens leksikon. Med denne danske introduktion forsøger forfatterne at skabe en øget overskuelighed og tilgængelighed i teoribombardementet ved hjælp af hyppige skematiske opsamlinger samt ved at fremhæve centrale begreber.Bogen indeholder yderligere en slavisk gennemgang af de helt centrale teorier igennem de seneste 20 år. Hensigten med gennemgangen er at skabe en øget forståelse for forholdet mellem organisationen og dens omgivelser, som er et helt central aspekt i organisationsteorien i nyere tid. For at foretage en organisationsteoretisk opdatering præsenteres afslutningsvist postmodernisme og etik som eksempler på tendenser i de nyeste studier af organisationer.
Lærebogen er en simpel og letlæselig guide til forhandlingens præmisser. Den er bygget op over generelle forhandlingsprincipper og afsluttes med øvelser, der tager udgangspunkt i de enkelte afsnit. Bogen indeholder en gennemgang af Harvard-metoden, forhandlingsstile, en grundig gennemgang af forhandlingens faser og elementer samt en introduktion til kommunikation i forhold til forhandling, fx nonverbal kommunikation og assertionstræning. Lærebogen er målrettet KVU- og akademiuddannelserne.
Gennem de seneste årtier har kommunikationsmedarbejdere og sprogkonsulenter gjort en stor indsats for at forbedre sprog og tekster i en lang række organisationer. Alligevel har de færreste organisationer fået sat sprogarbejdet i system, og der findes stadig masser af eksempler på uheldige tekster der undergraver organisationernes troværdighed, får salget til at dale og kunderne til at ringe. I denne bog får du masser af tips og tricks til at professionalisere sprogarbejdet.Bogen giver indsigt i de praktiske og teoretiske overvejelser der skal til for at gennemføre sproglige forandringer i både private og offentlige organisationer. Du får konkrete råd til hvordan du analyserer kommunikationskulturen og teksterne, hvordan du undersøger modtagernes opfattelse af teksterne, og hvordan du knytter sprogarbejdets målsætninger til forretningen. Du får også eksempler på hvordan organisationer har løst de forskellige udfordringer der ofte er forbundet med arbejdet: Hvordan motiverer du ledere og medarbejdere, hvilke sproglige anbefalinger passer til situationen, og hvordan måler du effekten af arbejdet?Godt sprog i organisationer er en grundbog i sprogarbejde for sproglige rådgivere og kommunikationsmedarbejdere og for studerende der læser fx kommunikation, dansk, journalistik, retorik eller sproglig rådgivning.
De fleste organisationer betragter innovation som en bibeskæftigelse. Ofte sendes medarbejderne af sted til "Brainstorm Island": et eksternt seminar proppet med trendy foredrag, kreative workshops og over entusiastiske oplægsholdere. Men når medarbejderne vender hjem igen, er det tilbage til business as usual. Innovationseksperterne Paddy Miller og Thomas Wedell-Wedellsborg foreslår en bedre metode. De anbefaler, at ledere på alle niveauer bliver "innovationsarkitekter" og skaber et økosystem, hvor folk kan være innovative som en naturlig del af deres daglige arbejde. Nøglen er at vejlede sine ansatte i det, forfatterne kalder de "5 + 1 centrale adfærdsmønstre for innovation": Fokus er bedre end frihed. Sæt fokus på idéer, der betyder noget for forretningen Indsigt kommer udefra. Hjælp folk med at tage kontakt til nye verdener Nye idéer er aldrig perfekte. Få folk til at tweake og reframe deres oprindelige idéer De fleste idéer er dårlige. Gør folk bedre til at vælge de bedste idéer Stealthstorming virker. Hjælp folk med at navigere i det politiske landskab Kreativitet er et valg. Motivér alle til at være vedholdende i jagten på nye idéer. Så aflys det eksterne seminar. Læs i stedet Innovation as Usual – og gør innovation til en central del af virksomhedens dagligdag.
Denne antologi drejer sig om frihed, frivillighed, villighed og fri vilje med særligt hensyntagen til ledelsesfunktionen i ens eget liv, på jobbet, i virksomheden, organisationen, blandt medarbejderne og på den store globale scene.Den åbner op for emner som forandring, motivation, engagement, behov, passion, lidenskab, commitment, tillid, forpligtelse, tryghed, mm.IndholdsoversigtForordIntroduktion: Frivillig ledelse uden dæmoner – af Kim Gørtz & Mette MejlhedeDEL I: ERFARINGSBASEREDE REFLEKSIONERKapitel 1. Finanser – fornuft eller følelser – af Charlotte MøllerKapitel 2. Jagten på den autentiske leder. Med inspirationer fra Grundtvig og protreptikken – af Troels BorringKapitel 3. Frivillig identitetsledelse – af Katrine Sejersen & Ditte LauridsenKapitel 4. Hvordan kan man arbejde frivilligt, engageret og passioneret og samtidigt elske at blive ledet med klare høje mål og tæt opfølgning? – af Karin RigasKapitel 5. Disciplin, tatoveringer og crowdsourching. Frivillig ledelse, ledelse af frivillige og frivillige forretningsmodeller – af Lærke Hein, Christian Stadil & Jens LarsenKapitel 6. Fra frivillig til »follower« - af Dorthe Thorning Mejlhede DEL II: PSYKOLOGISKE FORHOLDKapitel 1. Den belønnende medarbejder er digital – af Karsten Koed & Morten GadKapitel 2. Transformativ motivation. Frivillighed og refleksion som redskaber til den selvaktualiserende motivation – af Lars PetersenKapitel 3. Ledelse af frivillighedens engagement. På arbejde i den udviklende og effektive organisation –af Franz Søes-CybulskiKapitel 4. Ledelse af væredygtig commitment – af Tine NyholmKapitel 5. Stress og fortvivlelse – eller er stress fortvivlelse? – af Anders Ingemann Larsen & Bjarne Frøslee IbsenKapitel 6. Grænseløshed og frivillighed i det moderne arbejdsliv – af Agi Csonka & Sigurd Lauridsen DEL III: FILOSOFISKE SYNSVINKLERKapitel 1. Ledelse med frihed og nødvendighed. En af udfordringerne ved at lede selvledende medarbejdere – af Kasper Worm-Petersen & Navid BaharlooieKapitel 2. Ledelse af frivillighed. Hvordan man minimerer hysteriske tendenser i virksomheder – af Kim GørtzKapitel 3. Ledelse af frie viljer. Frivillighed forstået som plastisk, emotionel og emergent størrelse – af Mette MejlhedeKapitel 4. Ledelse og frihed: Frivillig ledelse er fri ledelse! – af Jacob Dahl RendtorffKapitel 5. En eksperimentel fremtid sammen nu – af Christa Breum Amhøj & Tim StruckKapitel 6. Tingenes teater – om frivillig suspension af viljer og magt – af Oleg KoefoedOm bidragsyderne
n IT-forundersøgelse strækker sig fra den første idé om en forandring, til der er udviklet en gennemarbejdet vision for den samlede forandring, som udgangspunkt for en udbudsforretning. Denne bog præsenterer "MUST-metoden", som gennem 10 år er blevet udviklet og afprøvet af forfatterne, i samarbejde med en række danske og amerikanske virksomheder.Erfarne IT-praktikere og undervisere mener om metoden: - At den dækker alle relevante aspekter af en forundersøgelse- At den tilbyder simple og effektive teknikker samt introducerer beskrivelsesværktøjer uden formalismer, som kan involvere faglige eksperter, der ikke nødvendigvis har stor erfaring med IT-projekter- At den sikrer bedre forankring af visionerne- At den hjælper projektlederen til at planlægge og styre forundersøgelsen hensigtsmæssigt og struktureret. - At den hjælper til at få ledelsen involveret, ikke kun i passive "godkendelser", men som aktive deltagere i processen- At den tilbyder konkrete anvisninger på at engagere de ansatte i en forundersøgelse- At den fungerer som middel til at præsentere og forklare processen for kunder- At den bryder med tidligere projekters store afhængighed af for detaljerede specifikationer som grundlag for udbudsforretningen- At den kan benyttes i undervisning på flere niveauer, både ved introducerende værktøjsbaserede kurser, som metodisk grundbog i projektarbejde og i avancerede kurser inden for IT-strategi. Metoden bygger på den nyeste systemudviklingsforskning, hvor IT-projekter konsekvent anskues i et forretningsorienteret perspektiv, hvor ledelse og ansatte aktivt deltager i hele projektet, hvor førstehåndskendskab til brugernes arbejdspraksis udgør en vigtig del af forudsætningerne for visioner om forandring, og hvor der fokuseres på, at resultaterne forankres hos alle berørte interessenter.
Bogen er skrevet til studerende ved videregående uddannelser, som skal lave feltarbejde eller tilsvarende undersøgelser i organisationer. Med sine gode eksempler på, hvordan udvalgte organisationsteorier kan anvendes i praksis, er den desuden nyttig inspiration for praktikere i private og offentlige virksomheder. Organisationsanalyse er vinder af Lærebogsprisen 2010, som præmierede bogforslaget bl.a. med den begrundelse, at den "på pædagogisk vis viser, hvordan organisationsteori kan bruges i praksis til at analysere organisatoriske problemstillinger."
I en dialog kan selv små skift og variationer i ordvalg resultere i store forskelle. Vi er afhængige af hinanden for at få sagt det rette og blive forstået på en konstruktiv måde. Respekt og distance, følelsen af velvære eller stress, venskab og fjendskab skabes gennem dialogers tvist og drejninger. Ledelse i dag kræver i stigende grad dialogiske og relationelle færdigheder. Gennem en række engagerende kommunikative udfordringer i form af små scenarier fra det organisatoriske hverdagsliv inviteres du i denne bog til at læse, reflektere, forestille dig og afprøve nye kommunikative scenarier. Hvis det lykkes, bør du dukke op i slutningen af bogen, som en anden slags leder, mere kvalificeret end nogensinde til at skabe relationer og gå i dialog.Bogens ni kapitler introducerer dig blandt andet for relationel dialogisk ledelse i forhold til:- teamsamarbejde og coaching - konflikthåndtering og facilitering af kreative processer- organisatorisk udvikling og læring
Bogen tilbyder en ny måde at tale om de personlige og eksistentielle sider af ledelse på – både hvad angår det personlige lederskab og personaleledelse.Vi har hele vores eksistens med os på arbejde, vi kan ikke nøjes med at 'udfylde en rolle'. Bogen belyser bl.a. den etiske fordring i ledelse –forpligtelsen over for noget der rækker ud over en selv – opgaven, fællesskabet, visionen. Kierkegaards tanker om, hvad det vil sige at træde i karakter som menneske, er bogens udgangspunkt. Derudfra arbejdes der videre med ideen om, hvad det vil sige at træde i karakter både som menneske og som leder. Bogen præsenterer relevante sider af Søren Kirkegaards filosofi på en vedkommende måde. Den er fuld af konkrete eksempler fra lederes dagligdag, og den indbyder til refleksion og fordybelse.Udgangspunktet er, at en leder er et menneske, der er i stand til at 'lede sig selv'. Altså føre sig selv i en given retning, der ikke er vilkårlig eller overfladisk.Bogen er fuld af overraskende sammenligninger, og der bygges bro mellem ledelsesverdenen, de socialkonstruktive tanker og de mere eksistentielle sider af ledelse. De erfarne ledere, som kender managementverdenens begreber, kan med bogens hjælp finde et alternativ til værktøjskassetænkningen og få et frikvarter til refleksion og selvdannelse. Bogen indeholder desuden bidrag af tidligere vært på Deadline og politiker, Christine Antorini, chefredaktør Anne Knudsen, biskop Elisabeth Dons Christensen, fire topchefer og efterord af professor Ole Fogh Kirkeby.
Der er alt for lidt fokus på lederes arbejdsmiljø og trivsel. Det skal der laves om på!Ledere er som alle andre beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, men det udmønter sig sjældent i konkrete strategiske indsatser for at øge deres trivsel – til trods for, at lederjobbet i dag udføres i et højrisikoarbejdsmiljø med mange belastende faktorer. Ofte ses lederen som en funktion frem for en person, måske endda en multifunktion, som forventes at fikse både trivsel og resultatskabelse omkring sig.Men ledere kan belastes som alle andre. Energi og handlekraft går tabt, når lederes arbejdsmiljø og trivsel er under pres. Det rammer organisationers resultater, og det rammer liv – ikke kun ledernes egne, men også medarbejdernes.Ledertrivsel handler ikke kun om travlhed, arbejdsmængde og tidspres, men om velvære, tilfredshed og engagement i det ledelsesmæssige virke. Det giver langt bedre mulighed for at håndtere de belastninger og udfordringer, som arbejdet med ledelse indebærer.Med baggrund i forskning og ud fra mange års praktisk og faglig erfaring med ledelse giver de to forfattere i denne bog deres bud på en strategisk indsats for at øge ledertrivslen – til gavn for alle.
AN INSTANT NEW YORK TIMES BESTSELLERThe founder and CEO of AppSumo.com, Noah Kagan, knows how to launch a seven-figure business in a single weekend—and he’s done it seven times. Million Dollar Weekend will show you how.Now is the best time in history for entrepreneurship. More than ever, the world needs new businesses and it’s cheaper than ever to create them.And, let’s be frank: most day jobs suck. People spend too much time doing too much work for too little money—and they know it. They want out.But, if the barriers to starting a business are getting lower and lower, why is it SO HARD TO DO for SO MANY PEOPLE? Why are there so many wantrepreneurs playing at business on social media and so few entrepreneurs actually running them? Ask yourself: Do you want to work for yourself, or start a side-hustle, but it all feels too risky and unpredictable? Have you spent time or money on things like websites and logos, but still have no customers? Are you brainstorming endlessly and waiting for the perfect idea to strike? All those Frequent Excuses are solvable. The plan is simple—so simple it can be completed in a single weekend, but so powerful that Kagan has used it to build seven businesses now worth more than $1 million: Find your Creator’s Courage to overcome your fear and have fun! Use the "Million Dollar Weekend" Process to get customers EXCITED to give you money. Automate your business so it can grow while you sleep. By Monday, you’ll have a market-tested, scalable business idea and you’ll be a entrepreneur on the path to seven figures. Million Dollar Weekend is the path to creating your dream life and attaining financial freedom. LFG.
Endelig !! -en hurtig, nem og sjov bog om basal ledelse.Hvis du vil nå op på øverste trin på lederstigen (med andre ord: .... Hvis du vil ha fat i honningen), så følg PlysManglende forståelse af grundlæggende ledelse giver ofte store udfordringer i selv de mest succesrige virksomheder.Med det for øje bruger ManagementkonsulentRoger E. Allen de elskede Peter Plys historier og figurer til at illustrere vigtige forretningsprincipper, såsom etablering af klare mål og stærkt lederskab, behovet for nøjagtige oplysninger og andre forsømte aspekter af forsigtig forvaltning.Denne bestseller giver læseren en fantastisk, skæv, enkel og inspirerende tilgang til ledelsesmæssige problemstillinger, som kombineres med humoristiske sammenligninger og retorik fra den klassiske børnebog.Peter Plys om ledelse er et "must-read" for alle, der søger en ny, men også alternativ inspiration om ledelsesudvikling.Ved at bruge Peter Plys og hans venners oplevelser og historier til at illustrere emner som målformulering, personaleudvikling, nødvendigheden af præcis information og god kommunikation, præsenteres læseren for grundlæggende ledelsesfunktioner på en overbevisende og fængslende måde. En velskrevet og underholdende international bestseller, der helt gør op med japansk ledelsesform, MBA-guruer m.m.
Generation Z, der er født mellem 1995 og 2010, er for alvor ved at etablere sig på arbejdsmarkedet. Det udfordrer både deres ledere og kollegaer, fordi den yngre generation er så markant anderledes end dem selv. Z’erne er nemlig opdraget til ligeværd og forhandling, de udtrykker deres kreativitet og følelser, de søger en meningsfuld karriere med god work-life-balance, og så er de den mest sårbare og fællesskabsorienterede generation, vi nogensinde har haft. Men hvorfor er Generation Z så forskellig fra andre generationer, er der en generationskløft og hvad kan vi lære af dem?I denne bog giver kultursociolog Emilia van Hauen både en indgående analyse af de unge, der er ved at revolutionere vores arbejdsmarked og kommer med en personlig beretning om, hvordan hun selv har oplevet et samfund under hastig forandring. Med lune og nysgerrighed tager van Hauen et opgør med generationsbashingen og ser i stedet med optimisme på forskellene mellem generationerne og viser, hvordan vi bedre kan forstå hinanden og skabe en fælles verden, hvor alle kan leve godt og arbejde sammen på tværs af erfaringer, værdier og alder.
The New One Minute Manager offers a way for you to succeed sooner with less stress in changing times?both at work and at home.Based on the original book The One Minute Manager that helped millions of people around the world in organizations large and small, this new version of the classic story deals with a new world.The book will help you find meaning in your work and inspire you to discover new ways to help your organization adapt and prosper.The New One Minute Manager is a concise, easily read story that reveals three very practical secrets: One Minute Goals, One Minute Praisings, and One Minute Re-Directs, the new third secret.The story is based on studies in the behavioral sciences and medicine that support why these apparently simple methods work so well with so many people.And by the book's end, you will know how to apply what you discover to your own situation and enjoy the benefits.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.