Gør som tusindvis af andre bogelskere
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.Du kan altid afmelde dig igen.
Har du ikke hørt om Holacracy? Det kommer du til. Her er, langt om længe, en bog skrevet af systemets grundlægger, som beskriver det banebrydende nye system til at drive virksomheder – og hvordan det sættes i værk. For virksomheder ændrer omstændigheder og vilkår sig konstant. Men i de fleste organisationer har de personer, som er bedst kvalificeret til at reagere på forandringerne, sjældent autoritet til at gøre det. I stedet er de tvunget til at følge strategier mejslet i sten af ledere, som stadig tror at kommando-og-kontrol er nøglen til effektiv virksomhedsledelse."Holacracy" viser, hvordan alle i en organisation kan tage lederskab, hvilket baner vejen for maksimal tilpasningsevne og fleksibilitet. Systemet gør det muligt for organisationer at ændre sig selv, dag for dag, og på den måde vedvarende tilpasse sig et marked i stadig forandring.Synes du det lyder som kaos? Det er faktisk det modsatte. Holacracy-metoden fører til et præcist organiseret system, hvor magten til at træffe beslutninger tildeles mennesker ud fra det arbejde, de udfører (deres roller), snarere end deres titler (deres jobs). Resultatet er:Virkningsfuld kommunikationEffektive møderFærre formaliteter og forhindringerKrystalklare definitioner af, hvem der har ansvar for hvad.
»Jeg håber, at alle menighedsråd vil benytte den viden og de redskaber, som denne bog bidrager med.« Søren Abildgaard, Formand for Landsforeningen af Menighedsråd. - Hvordan får vi skabt dialog med det enkelte menneske i sognet? - Hvordan sikrer vi, at denne dialog aldrig ender? Find svarene i denne bog, der giver praktiske anvisninger til, hvordan menighedsrådet effektiviserer sin kommunikation og dialog med sognet; uanset om kommunikationen sker gennem pressearbejde, annoncering, breve, tryksager, kirkeblade, plakater, hjemmeside, sociale medier, nyhedsbreve, e-mail, sms, telefon eller personlig kontakt. Bogen hjælper menighedsrådet med at lægge strategi og til at prioritere sin indsats i sognet, så menighedsrådets knappe ressourcer bliver anvendt mest hensigtsmæssigt i forhold til, hvad der tjener sognet og folkekirken bedst. »Sæt mål for dit sogn. Og nå det!« er den totale guide til bedre dialog med sognet. Takket være forfatterens mangeårige erfaring som kommunikationsrådgiver for erhvervslivet og aktive deltagelse i menighedsrådsarbejdet som menighedsrådsmedlem, rådgiver og underviser kombineres en skarp og aktuel viden om strategi og kommunikation med en dyb forståelse for menighedsrådets praktiske dagligdag.
Fokusgrupper er en nem og overskuelig måde at få forbrugerens mening på. Men brugen og afholdelsen af en fokusgruppe bygger på en række kvalitative metoder, som alt for mange ikke har haft tid til at sætte sig ind i. Det egentlige udbytte af fokusgruppen bliver derefter. Fokusgrupper bør kun overvejes, hvis man har både tiden og ressourcerne til at gennemføre dem sammen med den rette, kvalitative indstilling. Bogens pointe er, at fokusgrupper ikke er en ensidig størrelse, og at man ikke får et fast testresultat ud af gruppen. Til gengæld hjælper deltagere i en god fokusgruppe med at forstå sammenhænge, fænomener og livsforståelser. Fokusgrupper for begyndere er en praktisk håndbog i, hvordan man etablerer og afholder fokusgrupper. Det er en bog for virksomheder, der skal til at i gang med processen, og som mangler viden på området. Og det er en bog for de mange studerende, der som led i eksamensopgaver og undervisning ’lige’ skal lave en fokusgruppe. Med denne bog i hånden bliver antallet af fejl minimeret, og det konkrete udbytte af fokusgruppen øget betragteligt. Til glæde for både virksomheden eller de studerende samt gruppens deltagere. Mette Reinhardt Jakobsen er cand.mag. og journalist. Hun har i mange år arbejdet som moderator af fokusgrupper i Frankrig og Danmark. I dag arbejder hun som specialist i kvalitative analysemetoder, målgruppetænkning og brugerinddragelse.
Nøglen til stærk ledelse er at kende ledelsesopgaverne og sine egne styrker og mangler som leder. På denne baggrund kan man samle et stærkt hold omkring sig. I Ledelse – Alt du behøver at vide beskriver Pendleton og Furnham, hvordan ledelse i dag strækker sig over flere vigtige og komplekse områder, som få eller ingen kan dække fuldstændigt over. De fortæller, hvad lederen skal forholde sig til, og giver konkret introduktion til baggrunden for nogle af de anerkendte teorier og modeller, der er for moderne ledelse, blandt andet personlighedsmodellen The Big Five og den anerkendte test baseret herpå NEO-PI-3.“Det er ikke nødvendigt at rapportere til den perfekte chef for selv at være en god chef. Selv under en kraftig regnbyge kan enhver, som har en paraply med sig, skabe et afsondret mikroklima, som andre kan søge tilflugt i. Enhver, som tager vores tanker alvorligt, kan begynde med at sikre sig, at deres eget team har det godt.” Citat fra bogen
Vores moderne liv er præget af en meget høj forandringstakt. Vi kommer alle ud for udfordringer i både arbejds- og privatliv, og vi har alle brug for et værn mod at blive blæst omkuld samt redskaber til at skabe os en succesfuld bane i en verden fuld af forandringer. En del af det værn og det beredskab kunne være ”De 5 do’er”, som denne bog præsenterer. ”De 5 do’er” er en vej eller retning, der har sine rødder i asiatisk kampkunst og filosofi, og som kan bruges i vores selvledelse til at blive bevidst om, hvordan vi kan styrke vores personlige kompetencer, så vi bliver ”ledere” af vores eget liv – både på jobbet og i den private sfære.
Good negotiation skills are increasingly relevant and important in all types of positions and professions including sales and marketing, purchasing, project management, HRM activities, supply chain management, service management, and much more.Real Negotiations focuses on must-have competences and knowledge, such as:selecting the right negotiation strategy and what drives that choicetactics at the negotiation table a hands-on approach to the negotiation processintercultural and communication issuesthe role of personality and cognitive biasesethics and trust as value driverstools for preparing and evaluating negotiations Real Negotiations is written with students in mind, but is equally useful for current professionals
"‘Strategi og frivilligt engagement’ giver bestyrelsen i en mellemstor, mindre eller nystartet forening konkrete redskaber til at arbejde mere målrettet og strategisk for at nå din organisations mål. Du får redskaber til, hvordan du bruger din tid som frivilligt bestyrelsesmedlem mere effektivt og målorientetret.Bogen tager dig gennem tre temaer:Den gode bestyrelseDen rette strategiDen ressourcestærke forening.Bogen sætter fokus på, hvordan I som bestyrelse håndterer, at foreningen vokser, og hvordan I sikrer jer, at den bevæger sig i den rigtige retning. Det vigtigste at stille dig selv er: ”hvorfor?” Hvorfor har vi de aktiviteter, vi har? Hvorfor har vi frivillige? Og hvorfor gør vi egentlig, som vi gør?Bogen er sat op, så det er nemt for dig at plukke det ud, der er relevant for dig og din forening eller organisation. Undervejs får du konkrete øvelser, som du kan anvende i praksis på din egen forening.”
Det er vanskeligt at fastsætte eksakt, hvor stor del af aktiviteterne i samfundet, der sker i form af projektarbejde. Der er præsenteret tal, der viser, at 25-30 procent af alt arbejde foregår i projekter, det vil sige at mere end en fjerdedel af al aktivitet i samfundet er projektarbejde. De allerfleste private og offentlige virksomheder kører et eller flere projekter samtidigt. Nogle virksomheder er til og med helt projektbaserede. Projekter er altså en vigtig del af arbejdslivet. Det betyder, at enhver leder af en virksomhed må forstå, hvad et projekt er, og hvad projektarbejde indebærer. En leder må have viden om, hvordan virksomheden kan bruge projektarbejdsformen for at udvikle virksomheden i den ønskede retning.Denne bog præsenterer dét en leder må vide om projekter og projektledelse. Den kan dog også have for projektledere, da den giver et billede af, hvad der er af betydning for dem som projektlederne må kommunikere med.IndholdForordKapitel 1. Brug af projekter for at møde ledelsesudfordringerKapitel 2. ProjektfundamentetKapitel 3. ProjektmandatetKapitel 4. ProjektejerrollenKapitel 5. Planlægningen af projektetKapitel 6. Organiseringen af projektetKapitel 7. Opfølgning på projektetKapitel 8. Ledelsen af projektet – projektlederrollenKapitel 9. Evnen til at møde fremtidens udfordringerAppekdiksReferencer
Den kierkegaardske samtalesløjfe handler om eksistentielt bevægende samtaler. Den tilbyder inspiration og kritisk refleksion til dig, der som professionel dialogholder vil hjælpe andre til at handle og vælge med dybere mening, passion og integritet. Fokus rettes mod 1) den selvtilblivelse, du kan bidrage til i samtalen, 2) det selvtab, du uforvarende kan komme til at forstærke i samtalen, 3) den eksistentielle grundintention, der skal sætte retningen for samtalens aktiviteter og 4) den etiske dialogiske kapacitet, du må udvikle for at støtte din dialogpartner i at blive sig selv ved at vælge sig selv. Den kierkegaardske samtalesløjfe præsenterer et eksistensfænomenologisk og narrativt perspektiv på samtaler, som er forankret i de filosofiske og psykologiske indsigter, som Søren Kierkegaard bidrager med i sine beskrivelser af menneskets eksistens, og som kan udfoldes inden for rammerne af protreptik og tredje generations coaching. Sløjfen har fokus på de livslange bevægelser, der indgår i kunsten at eksistere, og den bindes sammen af en medmenneskelig etik om at ”være på den andens vegne” og bruge samtale til at bestyrke handlekraft, lidenskab og frugtbar selvrefleksion. ”Bogen bevæger sig på fornem vis mellem teori og praksis, fordybelse og anvendelighed, og forfatteren formår tillige med hjælp fra Kierkegaard at kaste lys over de ikke-målbare sider af dialogen såsom stemningen, selvfølelsen og selvtilblivelsen.” - Pia Søltoft, fra bogens forord
Hvad betyder hjælpende relationer for ledelse og gruppedynamik? Det er emnet for Edgar Scheins bog. Han undersøger, hvordan hjælpens natur er tvetydig i en organisatorisk sammenhæng. Hvordan kan hjælp hjælpe med at balancere relationer i en organisation, hvordan kan hjælp blive mere hjælpsom, og hvilke sociale dynamikker findes der i hjælpende relationer? Seks ud af seks huer fra borsen.dk. Se også interview med Edgar Schein hos Børsen TV her.
Formelle ledere kan ikke tage ansvar for hver eneste handling i en kompleks organisation. Derfor ender det ofte med, at andre medarbejdere styrer projekter, organiserer samarbejder eller leder processer. Mere eller mindre systematisk bliver ledelse hver dag distribueret ud til medarbejderne – både i offentlige og private organisationer. Distribueret ledelse foregår overalt i organisationen, hvor der er brug for, at medarbejdere på forskellige niveauer træffer beslutninger og medvirker til den organisatoriske udvikling. Men hvad er formålet med distribueret ledelse? Hvilken kvalitet og effekt opnår organisationer, der benytter sig af ledelsesformen? Og hvilken betydning har det for læring og udvikling både i organisatorisk sammenhæng og for den enkelte medarbejder? Distribueret ledelse giver dig værktøjerne til at arbejde mere bevidst med denne form for ledelse. Bogen er den første på dansk, der giver et overblik over den internationale forskning om distribueret ledelse. På baggrund af denne forskning forklarer bogen, hvad distribueret ledelse er, og hvordan det praktiseres i en række organisationer. Feedback og feedforwarder nøglebegreber i distribueret ledelse, fordi ledelse bliver en tovejskommunikation mellem alle, der distribuerer og løser opgaver. Feedback fra ledelsen til medarbejderne og fra medarbejderne til ledelsen er et væsentligt værktøj til at dele viden om, hvad der fungerer godt, og hvad der kræver forandringer. Den distribuerende leder slipper ikke for ansvaret ved at lade andre løse opgaverne. Lederen skal stadig have grundig indsigt i, hvad der sker i organisationen for at kunne træffe de rigtige beslutninger om organisationens overordnede mål og strategi.
Siden den økonomiske krise er leg blevet udfaset på et arbejdsmarked, der er begyndt at vægte bundlinje og øget kontrol på bekostning af tidligere danske kerneværdier som frihed under ansvar, kreativitet og god medarbejderpleje.Resultatet er rekord i både antallet af stressramte og ansatte, der ønsker at skifte job og således ikke længere er særligt motiverede. Den manglende leg slår også igennem i den nye, kritiserede skolereform og smitter af i privatlivet, hvor der ligeledes sættes rekord i skilsmisser – ikke mindst blandt de unge par.Arne Nielsson og Bjarne Lellek peger i deres nye bog på, at netop leg er det element, der kan rette op på den alarmerende udvikling. Legen udvikler nemlig hele mennesker, både individuelt og socialt, bl.a. gennem det nye begreb mentalisering, der giver større indsigt i såvel én selv som kolleger, venner og familie.Ligeledes er der flere undersøgelser, der påviser, at virksomheder faktisk kan få bedre bundlinjer af at slippe kontrollen og forstærke de ansattes relationer gennem leg og trivsel.
Medarbejdere i internationale virksomheder skal kunne samarbejde på tværs af organisationer, ledelsesniveauer, lande, faglige baggrunde, kulturer og tidszoner, mens de jonglerer alskens medier for at nå vigtige strategiske mål. Denne bog har fokus på, hvordan man som medarbejder kommunikerer effektivt i disse komplekse og dynamiske kontekster. Den går i dybden med en række af de vigtigste aspekter inden for interkulturel kommunikation og interaktion i internationale virksomheder og organisationer for at klæde læseren på til at forstå, hvad der kan ligge bag en replik på et videomøde, eller hvad der kan være de forretningsmæssige konsekvenser af en sætning i en e-mail. Med sit sprog- og kommunikationsvidenskabelige udgangspunkt er bogens omdrejningspunkt den daglige professionelle interaktion i internationale virksomheder. Medarbejdernes indbyrdes interaktion har afgørende betydning for virksomhedernes succes, udvikling og vækst.Bogens emner strækker sig fra forretningsbreve, e-mails, ansigt til ansigt-møder og videomøder over formel og uformel interaktion, teamwork, knowledge management, organisatoriske rutiner og socialisering til indre branding, innovation og forandringskommunikation. Bogen trækker på den nyeste forskning og bygger på data, forfatterne har indsamlet i hele verden, og i bogen gives løbende eksempler fra kommunikativ praksis i lande som Argentina, Brasilien, Danmark, England, Indien, Kina, Tyskland, Ghana, Japan, Rusland, Sverige, Sydafrika, Tyrkiet, Ungarn og USA.Målgruppen er studerende, der ønsker at dygtiggøre sig inden for international virksomhedskommunikation, såvel som professionelle medarbejdere, der ønsker ajourført viden og inspiration til effektive redskaber til at optimere deres daglige samarbejde i internationale virksomheder.
Er du indstillet på at gøre dit arbejde bare en lille smule nemmere og langt mere fornøjeligt? Kunne du tænke dig at frigøre potentiale hos dine medarbejdere? Ønsker du at øge din virksomheds mål med hensyn til medarbejderengagement, kundetilfredshed og lønsomhed? Så giver denne bog dig opskriften på, hvordan du forstår, udvikler og leverer på dine styrker på arbejdet – alt det, du er god til, og som du faktisk nyder at gøre. Bogen giver dig anvisninger på, hvordan du kan: - afdække, hvilke styrker du har, herunder en detaljeret fremstilling af, hvordan du udnytter de 24 karakterstyrker i Values in Action (VIA)-testen - udvikle en trinvis, travlhedssikret plan, der bringer dine styrker i spil hver dag, uanset hvad din jobbeskrivelse siger - indpasse en styrkebaseret fremgangsmåde i din organisation med modeller for rekruttering, resultatstyring og udviklingssamtaler. Det er nu, du skal gå efter en styrkedrevet fremtid. Læs om, hvordan du fremmer dine styrker og frigør dit indre potentiale, så du kan finde nye og spændende udviklingsveje på arbejdet. Med sine mere end ti år som topleder i organisationer verden over præsenterer bestsellerforfatteren Michelle McQuaid og hendes kollega Erin Lawn deres samlede viden om anvendt positiv psykologi i Brug dine styrker – skab engagement, energi og arbejdsglæde for at vise, hvordan udvikling af styrker kan forbedre selvtillid, trivsel og performance på arbejdspladsen.
Arvingerne er beretningen om de tre styrtende rige familier bag LEGO, ECCO og Bestseller – om hårdt arbejde, held og talent; om familiestridigheder, børnemilliardærer og social opstigning; om vilde investeringer, ekstravagance og formuer i skattely; men ikke mindst om, hvad der sker, hvis danske familievirksomheder mister deres lovhjemmel til at lade arbejdspladser og formuer gå i arv fra en generation til den næste.Seks ud af ti private arbejdspladser i Danmark er i familieeje, og op imod 40 procent af omsætningen i den private sektor kommer fra familievirksomheder. Hvordan arv og skifte i disse familievirksomheder foregår, er derfor ikke kun en privatsag, men også et samfundsanliggende.
Coaching – fokus på samtalen præsenterer forskellige filosofiske og teoretiske perspektiver på coachingsamtalen og indeholder desuden analyser af autentiske coachingsamtaler, som finder sted i en organisatorisk kontekst. Bogens kapitler beskæftiger sig med forskellige tilgange til coaching, som de kommer til udtryk i teori og praksis. Der er særlig opmærksomhed på, hvordan coachen er til stede i samtalen og forvalter sin rolle. Emnerne i bogen spænder fra coachens personlige kvaliteter, evne til spejling, over betydningen af kontakt og kontrakt, oplevelsen af krop og mening til medarbejderens magt i coachingsamtalen. Coaching – fokus på samtalen er den tredje bog i serien om Organisatorisk Coaching. Den er skrevet af konsulenter, ledere og forskere, som arbejder med coaching i private og offentlige organisationer. Coaching – fokus på samtalen kan bruges på mellemlange og videregående uddannelser og henvender sig samtidig til ledere, konsulenter og andre forandringsagenter, der arbejder med coaching i en organisatorisk praksis.
”Gruppen på arbejde” sætter fokus på grupper som omdrejningspunkt i organisationsforandringer. Gennem en række fyldige cases beskrives udviklings- og forandringsprocesser set fra leder- og konsulentperspektiv. Bogen indeholder konkrete metodebeskrivelser og organisationspsykologisk teori om grupper, ledelse og organisationsforandringer.Bogen er skrevet til ledere, konsulenter og andre, der er arbejder med udviklings- og forandringsprocesser i organisationer, og som gerne vil have inspiration og ideer til deres praktiske arbejde. Bogen indeholder et omfattende casemateriale og er samtidig teoretisk nyfortolkende. Den er derfor også velegnet til undervisningsbrug og til udviklingsforløb i organisationer. Birgitte Bonnerup, cand.psych. Supervisor og specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Eget firma siden 1995. Arbejder med lederudvikling, organisationsudvikling, samarbejde, supervision af grupper og enkeltpersoner. Ekstern lektor på MPO, RUC. Medlem af OPUS (London) Annemette Hasselager, cand.psych. Specialist og supervisor i arbejds- og organisationspsykologi. Eget firma siden 2002. Arbejder med organisations- og ledelsesudvikling, teamudvikling og coaching inden for især offentlige virksomheder. Ekstern lektor ved MPO, RUC. Medlem af ISPSO.
Performance Management - moderne ledelse i praksis adskiller sig fra traditionel kontrol af hårde mål og resultater ved også at have fokus på at definere og måle på bløde mål for den adfærd, der skal til for at skabe resultater i organisationen, samt at prioritere de eksterne mål, der fortæller os noget om kunders og brugeres oplevelse af ydelser, services og produkter.Bogen henvender sig til alle, der ønsker at opnå en videnskabsbaseret tilgang til, hvad ledelse er, og hvordan man leder. Bogen omhandler tanker, teorier, modeller og sprog omkring ledelse og giver dermed et indblik i de fælles begreber, der findes på området, og som kan danne fundamentet for den enkelte leders ledelsespraksis.Performance Management – moderne ledelse i praksis er udarbejdet, så den kan anvendes på Akademiuddannelsen i Ledelse i bl.a. faget Ledelse i praksis og på andre uddannelser, der beskæftiger sig med og indeholder fagelementer omkring ledelse. På bogens side hansreitzel.dk findes supplerende materialer til brug for undervisere.
"Der er en endog særdeles grundig gennemgang af eksisterende litteratur om projektarbejde fra en række forskellige faglige perspektiver samtidig med indeholder en rigdom af eksempler på relevante erfaringer fra praksis, som forfatterne har indhentet gennem deres praktiske virke og interviews. Både på den baggrund og ikke mindst på grund af det klare sprogbrug og forfatternes store engagement og viden, må 'Projektkompetence' betegnes som et godt bud på den danske grundbog i projektarbejde. Som nævnt ovenfor vil den være velegnet til at læse igennem og diskutere, når man uden tidligere erfaring i praksis står over for et større projektarbejde - måske under styring af en person med sådan erfaring."– Paul Hegedahl, DK-nyt, nyheder for offentlige beslutningstagere Projektdeltagere har brug for kompetencer, der sætter dem i stand til at arbejde i denne specielle form for organisering af arbejdet. I projektarbejdet er det ikke blot de faglige kompetencer, der er brug for, der er i høj grad også behov for kompetencer til at tage del i projektets mangeartede processer. Samarbejde, kommunikation og præstation er f.eks. kompetencer, som er nødvendige i projektarbejde. Dvs. at man skal kunne være med til at forme projektet gennem sin deltagelse, hvad enten man deltager som medarbejder eller leder.Hvis man spørger erfarne projektdeltagere om deres oplevelser, svarer de ofte, at projektarbejdet til tider har været euforisk og banebrydende. Andre gange har processen været præget af anarki og meningsløshed. Hvad gør forskellene, og hvordan kan man ruste sig, så man har de bedste betingelser for at forbedre projektarbejdet? Det er emnet for denne bog.Bogen indeholder: beskrivelser af projektorganiseringens processer, som svarer til virkeligheden bud på bevidste kompetencer ved deltagelse i projekter konkrete redskaber, som kan bruges i projektarbejdets forskellige faser.Bogens målgruppe er alle, herunder studerende, der professionelt deltager i projektarbejde. Bogen er særligt egnet til deltagere i projekter, som kræver udvikling af viden, ideer og kreative løsninger. Anita Mac er cand.techn.soc., ph.d. og lektor ved institut for Kommunikation, virksomhed og informationsteknologier, RUC. Morten W. Ejlskov er cand. psyk. (aut.) og arbejder som erhvervspsykolog.
Offentlige virksomheder har i mange år brugt adskillige ressourcer på skriveprojekter, skrivekurser, sprogpolitikker og omformuleret tekster i et væk. På trods af den store indsats udebliver resultatet alt for ofte: bedre tekster, som borgerne kan forstå. Det skyldes bl.a., at vi i Danmark har nogle traditionelle skriveråd, som er blevet gentaget gennem de sidste 50 år, men som nyere forskning viser, ikke har den store effekt. Skriveguiden tilbyder en række sammenhængende skriveråd, som kan træde i stedet for traditionen. De er inspireret af amerikansk sprogteori, og deres effekt har vist sig større end de traditionelle skriveråd. Flere offentlige virksomheder bruger allerede skriverådene, bl.a. Folketinget. Dette er en praktisk skriveguide, der beskriver teori og baggrund kort med eksempler og løsninger fra offentlige virksomheder. Du kan bruge guiden på – mindst – fire måder: · Du kan lære at skrive klare, entydige og relevante tekster· Du kan bygge din virksomheds egen skriveguide· Du vil se, at der er forskel på gode råd om sprog – ikke mindst, nårdu arbejder i en offentlig virksomhed· Du kan lære at give god, tekstnær respons på andres tekster – ogforstå, hvorfor dette er helt afgørende for at ændre en virksomhedsskriftkultur. Bogen giver 14 grundprincipper for godt sprog, som du kan bruge i mange sammenhænge og i forskellige medier. Skriveguiden er til ansatte, som arbejder i en offentlig virksomhed og skriver tekster eller har ansvar for kommunikation.
Strategisk talentudvikling tilbyder et nyt perspektiv på talentudvikling.Talent handler her i mindre grad om iboende evner og langt mere om motivation og vilje til at ville gøre en forskel på et specifikt område – og om at udnytte det potentiale, der er strategisk afgørende. Det betyder, at talentudvikling først og fremmest handler om det, organisationen søger at opnå. Man bør definere, i hvilken retning organisationen skal, før man beskæftiger sig med at udvikle medarbejdere og ledere i denne retning.Med konkrete beskrivelser af hvad der sker før, under og efter et talentudviklingsforløb, er bogen henvendt til ledere og konsulenter i offentlige og private organisationer. Der holdes hele vejen igennem bogen et fokus på konkrete og brugbare løsninger. Målet er, at man med bogen i hånden vil være i stand til at flytte organisationen til et nyt niveau via fokus på performance, potentiale, passion og mind-set – ikke blot hos talenterne, men også hos sig selv.Forfatteren Martin Darré er ekspert i talent- og lederudvikling og arbejder som seniorkonsulent i Resonans A/S. Martin har stor erfaring som rådgiver, træner og underviser i forandrings- og udviklingsprocesser, på alle organisatoriske niveauer. Han har arbejdet med en række private og offentlige organisationer som eksempelvis Novo Nordisk, LEGO, DONG Energy, Københavns Kommune, og Anklagemyndigheden.
For at innovation kan føre til egentlige nyskabelser og til udvikling, der gør en forskel, er det nødvendigt at forstå den kreative kraft, som ligger bag innovation samt de psykologiske mekanismer, der er på spil, når vi arbejder med kreative processer og innovation. Denne brugsbog tager udgangspunkt i C.O. Scharmers bog Teori U og beskriver, hvordan teorien kan kobles til vigtig psykologisk viden og bruges professionelt i skabelsen af kreative processer og nye resultater. Forfatterne kommer med konkrete bud på, hvad man kan gøre for at arbejde med og træne de tre hjørner i innovationslederens opmærksomhedstriangel: innovationsledelse, ledelse af grupper og selvledelse. Den psykologiske baggrund for innovationsledelse fordybes i interview med fagpersonerne Boje Katzenelson, Benedicte Madsen, Lene Tanggaard, Kit Sanne Nielsen, Jette Fog, Eva Hildebrand, Carsten René Jørgensen, Majken Jacoby, Lotte Darsø, Thorkil Molly-Søholm og Svend Brinkmann. Desuden indeholder bogen beretninger af Caroline Søeborg Ahlefeldt, Niels Johan Juhl-Nielsen, Bjarke Ingels, Karen Ingerslev, Ouafa Rian, Peter Bastian, Rasmus Groes Thomsen, Stine Clasen og Lars Pehrson. Den kreative kraft i innovationsledelse henvender sig til konsulenter, ledere og medarbejdere."Det er værdifuldt, at der nu foreligger en bog om Teori U’s psykologi i praksis, en bog, hvor hovedvægten ligger på de psykologiske aspekter af Teori U og det praktiske arbejde med teorien - specielt i innovationssammenhænge".- Steen Hildebrandt, Ph.D. Professor ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Virkningen af tillid er ofte overset i såvel professionelle som private relationer. Stephen M.R. Covey afdækker tilgangen til tillid som den afgørende forskel i den globale økonomi. Han udfordrer den holdning, at tillid er en blød og udelukkende social værdi, og viser, hvordan tillid fungerer som en økonomisk drivkraft – en målbar egenskab der gør virksomheder mere profitable, gør personer mere fremmelige og tilfører forhold af alle slags en udbytterig dynamik.Covey trækker på sin praktiske erfaring som leder af en virksomhed, der under hans ledelse gik fra en aktieværdi på under 3 millioner til 160 millioner dollars. Bogen er bygget op med stribevis af eksempler på vigtigheden af tillid i erhvervsbranchen og viser, hvordan den breder sig som ringe i vandet – også i peronlige forhold.Denne bog kan forandre tilværelser, når den kommer til at skabe tillidsfyldte personlige og professionelle relationer. Covey hjælper os med at forstå, hvordan vi kan pleje og opfordre til umiddelbar tillid i ethvert møde, hvilket er grundlaget for sand og varig succes i livet. En yderst interessant og oplysende læseoplevelse.– Larry King
Her er bogen, der startede det hele. Oplevelsesøkonomien findes i dag i Danmark i utallige varianter. Erhvervsliv og turisme, kulturindustri, regioner og kommuner holder strategiseminarer og eksperimenterer på livet løs. Og overalt i vores uddannelsesssystem undervises der i oplevelsesøkonomi. På gymnasierne, erhvervsakademierne, handelsskolerne og på universiteterne – fra æstetisk og kulturelt orienterede fag til master- og kandidatuddannelser på RUC og CBS.'Oplevelsesøkonomien – arbejde er teater og enhver virksomhed en scene' satte det hele i verden. Pine & Gilmore var de første, der formulerede ikke bare begrebet oplevelsesøkonomi, men hele tankegangen bag for ti år siden.Bogen er på én gang videnskab og oplevelse. Analyserne er provokerende, skarpt pointerede og profetiske – og indimellem meget morsomme. Der er gode råd både til det store erhvervsliv og til de små handlende. Man bøjer sig i respekt for opfindsomheden, når det gælder om at sælge noget så dyrt som muligt og med højest mulig profit, og man kan ikke undgå at tænke, at lige her er de ultimative metoder til at sælge varm luft. Og samtidig giver Pine & Gilmore en fejende flot fremstilling af den vestlige økonomis udvikling fra 2. Verdenskrigs afslutning til i dag og udpeger for os de kommende udviklingstrin.
Konflikter kræver aktiv handlen. Konflikter? Ikke hos os. Sådan lyder svaret ofte, når virksomheder bliver konfronteret med nødvendigheden af at beskæftige sig med konflikter. Men konflikter findes overalt, hvor mennesker arbejder sammen. Og konflikter er ikke kun et onde. Gode konflikter skaber innovation og nytænkning, mens dårlige konflikter fjerner arbejdsglæde og giver stress og sår på sjælen. Bogen om konflikthåndtering tager fat om den konfliktangst, som mange af os bærer på, og åbner læserens øjne for en ny måde at se konflikter på. Den giver praktiske anvisninger til, hvordan man opbygger et konfliktkoncept, og viser,hvordan man involverer sin organisation i arbejdet med konflikter. Bogen giver nogle klare og enkle redskaber, som du kan bruge til at forebygge,at en konflikt eskalerer, og til at håndtere og løse de negative konflikter, der truer med at ødelægge arbejdspladsen.
Kultur er de grundfæstede og ofte ubevidste værdier vi er vokset op med. Det er de kulturelle forskelle der adskiller os fra de andre. Bogen afdækker de værdier, der kendetegner de forskellige kulturer – såvel de nationale og regionale som de organisatoriske.Forfatterne redegør for disse værdier via kulturelle dimensioner som forholdet mellem magt og lighed, forholdet mellem individ og gruppe, sociale roller for kvinder og mænd samt usikkerhedsundvigelse og krisehåndtering. Disse begreber og værdier gøres levende og vedkommende med en række eksempler fra dagligdagen rundt om i verden.Forfatterne viser desuden hvordan man håndterer det interkulturelle – dvs. slår bro over forskellene i de kulturelle værdinormer, f.eks. i internationale koncerner. Bogen henvender sig især til ledere, faglige specialister og forhandlere i såvel erhvervslivet som organisationer, hvor der arbejdes på tværs af de kulturelle skel. Men alle med interesse for interkulturelle forhold og ønske om en større kulturforståelse, kan få glæde af denne spændende bog.I denne ajourførte 3. udgave medvirker Michael Minkov som ny medforfatter. Dette har bl.a. betydet, at datagrundlaget er udvidet med en række østeuropæiske lande, således at resultater, eksempler og kulturmodeller er blevet endnu bedre og mere nuancerede.
Personlig og faglig udvikling i jobsammenhæng - det er temaet for denne bog.Jobbet og det organisatoriske liv rummer store læringspotentialer. I større grad at flytte fokus fra kurser til kompetenceudvikling i forbindelse med selve jobbet, er en udviklingstendens, der er markant i disse år. Denne kompetenceudvikling overflødiggør ikke de mere formaliserede uddannelses- og kursusforløb, men giver nye muligheder for målrettet og relevant udvikling, såvel fagligt som personligt.Bogen tegner i første del deet teoretiske billede af aktuel forskning indenfor læring på jobbet. I anden del debateres mere personlige erfaringer og holdninger til emnet. Tredje del præsenterer en række cases, hvor virksomheder har eksperimenteret med læring på jobbet. Sidste del er en praktisk samling af værktøjer, der giver inspiration til at gå i gang med jobrelateretr kompetenceudvikliong i egen organisation.En anvendelsesorienteret bog for den reflekterende praktiker.
Bogen præsenterer et udvalg af 17 klassiske tekster, dækkende fra begyndelsen af 1900-tallet til 1970'erne. De er alle oversat til dansk for at nå ud til en større læserkreds. Til hver af teksterne er der en kort introduktion.
Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.
Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik.